Issuu on Google+

TÆT PÅ HAVENS FUGLE


INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord Allike Blåmejse Bogfinke Dompap Drosler Fluesnappere Fuglekonge Gransanger Grønirisk Grønsisken Gråsisken Gråspurv Gulspurv Gærdesanger Gærdesmutte Halemejse Havesanger Hvid Vipstjert Jernspurv Kernebider Krage Kvækerfinke Lille Korsnæb

1 2 3 7 9 11 13 16 17 18 21 23 24 26 28 29 30 32 33 34 35 37 40 42

Løvsanger Munk Musvit Rødhals Råge Silkehale Sjagger Skader Skovdue Skovspurv Solsort Sortmejse Spurvehøg Spætmejse Stillits Stor Flagspætte Stær Sumpmejse Svaler Topmejse Tornirisk Tornsanger Træløber Tyrkerdue Kilder

44 45 47 50 52 53 54 56 59 60 62 65 66 68 70 71 74 76 78 81 82 83 84 85 86


TÆT PÅ HAVENS FUGLE FORORD Hvad er en havefugl. Definitionen er svær. Fuglene i haven lever også i skoven, på engen eller andre steder i det åbne landskab. Der er stor forskel på havernes størrelse og deres beliggenhed i forhold til skov, marker eller vand. Derfor vil vores opfattelse af havefugle altid være forskellig. Nogle har få - andre mange. Et er dog fælles. Fuglene elsker haverne. Der er føde. Der er sikkert. Det giver os mulighed for, at betragte dem på nært hold. Bogen omfatter de fugle, der kommer i vores have regelmæssigt samt fuglene fra nord, der kommer på besøg om vinteren. Billederne er taget i haven. Fuglen er ikke beskrevet. Deres kendetegn fremgår af billederne. Redens placering, æggenes udseende og rugetiden er ligeledes udeladt. Derfor er det ikke en fagbog. Bogen bringer i stedet udpluk af, hvad der har være skrevet om fuglen i den ældre litteratur samt i poesi og prosa. Om nogle er der skrevet meget. Andre lidt eller ingenting. Bestandens udvikling, trækforhold samt egne erfaringer omkring artens karakteristiske adfærd er ligeledes medtaget. Bogen er gratis. Den har en anden indfaldsvinkel end andre fuglebøger. Den henvender sig til mennesker med interesse i de fugle, der omgiver dem til daglig – betragtet på helt tæt hold. Alle citater i bogen er hentet fra - Folk og fauna 2 (skrevet af V.J. Brøndegaard). Forlag: Rosenkilde og Bagger 1985. De danske ynglebestandes størrelser er angivet som minimumsbestanden i år 2011. De er alle oplyst af Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Oplysningerne om arternes særpræg samt tallene over bestandenes udvikling er hentet fra DOF`s hjemmesider www.dof.dk og www.dofbasen.dk Erik Borch

1


ALLIKE Prosa og poesi ”En allikeflok faldt gennem lindens grene – som stumper af en eksploderet præst” Frank Jæger Bestandudvikling Alliken begyndte sandsynligvis at yngle i Danmark allerede i broncealderen (1800-500 f.Kr.) Der er fundet vingeknogler fra alliker i en gravhøj fra den tidsperiode. Den danske bestand har været stabil på ca. 150.000 par siden midten af 1980`erne. De voksne er overvejende standfugle. Ungfuglene overvintrer i sydvest Europa. Føde Føden består hovedsageligt af larver, biller, edderkopper, snegle og orme som den finder på græsmarker eller plæner. Adfærd Alliken er tillidsfuld. Den bor oftest tæt på mennesker. I flugt har Hans Folsach beskrevet den således. ”Alliker er luftens glade gøglere, altid på færde, altid uden mål, de flyver ene og alene fordi det er så dejligt at flyve.”

2


BLÅMEJSE Prosa og poesi ”Se på Blåmejsen, den lille spilopmager.... Et par mørkeblå streger ned gennem øjnene og op til næbbet fra den himmelblå halsring fremhæver de hvide kinder og giver den et lystigt kattesmil” N.J. Tortzen Bestandudvikling År 2011 var der anslået 235.000 par. Udviklingen har de seneste 10 år været rimelig stabil med en svag opadgående tendens. Hårde vintre med få bog kan påvirker bestanden negativt, da den overvejende er en standfugl. Føde Blåmejsen spiser hovedsageligt insekter om sommeren – frø og bog om vinteren. Adfærd Blåmejsen har et fantastisk kropssprog. Det ses tydeligt, når den viser vrede, agtpågivenhed, nysgerrighed eller bekymring. En gal blåmejse kan gøre hovedet helt fladt, øjnene smalle, så ansigtet ligner den kat N.J. Tortzen skriver om.

3


Ungfugl

Bekymring 4


Vrede

Nysgerrig 5


Vinterfodring Nødder, fedtkugler og solsikkefrø

6


BOGFINKE Prosa og poesi ”Bogfinken tænker ikke så dybt. Den er kåd og munter som en dreng, der er kommet på landet for at slå kolbøtter i en høstak, umiddelbar og ligetil og uden krav på at være andet end en rigtig glad og kæk lille pipfugl med mod på livet” Knud Hee Andersen Bestandudvikling Med en bestand på 1.300.000 par i år 2011, er bogfinken en af mest almindelige ynglefugle i Danmark. Bestanden er stabil. Den er både stand- og trækfugl og får om vinteren selskab af artsfæller fra det øvrige Skandinavien. Føde Foretrækker insekter om sommeren. Frø resten af året. Adfærd Bogfinken er en rolig og tillidsfuld fugl, der ofte ”tripper” rundt i haven. Andre hanner jages dog så aggressivt bort, at det virker atypisk for dens øvrige adfærd. Måske skyldes det, at hunnen ud af de ca. 200 parringer laver et sidespring med andre hanner 8% af gangene.

Bogfinke (han)

7


Bogfinke (hun) Vinterfodring Solsikkefrø

8


DOMPAP Litteratur ” Den bliver i fangenskab meget tam og lærevillig, da ikke alene hannen, men også hunnen kan tillæres at fløjte forskellige stykker, ja man kan endog lære flere dompapper at akkompagnere hinanden og ligesom opføre som koncerter.” Folk og fauna 2 Bestandudvikling Bestanden 2011 blev anslået til 15.000 par. Der er tale om en faldende tendens fra år 2002 – 2011. Dompappen er en forholdsvis ny art i Danmark. Blev set første gang på Bornholm i 1916. Første ynglepar var på Sjælland i 1932. Primært standfugl. Føde Ungerne fodres i starten med insekter. Ellers består føden af knopper, frø og bær. Adfærd Meget tillidsfuld. Dompap blev tidligere stavet med u. Navnet bruges derfor som skældsord på grund af fuglens tilskrevne dumhed. Lidt uretfærdig.

Dompap (han) 9


Dompap (hun) Vinterfodring Solsikkefrø

10


DROSLER SANGDROSSEL Prosa og poesi ”Sangdroslen kan en masse melodier, lidt ensformige hver for sig, men yderst afvekslende når de kommer efter hinanden. Der er noget køligt over dens foredrag – martsluft med udsigt til nattefrost” Knud Hee Andersen Bestandudvikling Bestanden blev i 2011 opgjort til 220.000 par. Rimelig stabil, men med udsving over årene. Siden 1988 har der været en konstant tilbagegang af ynglende sangdrosler i skovene, men fremgang i haver og andre steder. Det er en trækfugl. Har vinterkvarter i Sydvesteuropa samt Nordafrika. Føde Snegle, orme, insekter og bær. Sangdroslen knuser sneglehuset mod en sten. Skallerne er et tydeligt tegn på, at fuglen befinder sig i området. Adfærd Forholdsvis sky. Du kan høre dens sang fra trætoppen på meget tæt hold, men ved øjenkontakt er den væk.

11


VINDROSSEL Bestandudvikling Vindroslen er ikke ynglefugl i Danmark. Der blev dog rapporteret om 10-20 ynglefund fra 1974 til 2004 fordelt over hele landet. Derimod er den en almindelig ynglefugl i Nordskandinavien. Herhjemme ses Vindroslen på trækket til og fra vinterkvarteret i Sydvesteuropa samt Nordafrika. Føde Lever af orme, snegle samt insekter. Om vinteren består føden hovedsageligt af bær. Adfærd De kommer gerne i mindre flokke. Lander kortvarig i trækronerne for igen at være på farten. Har du bærbuske i haven, er der mulighed for at se dem fouragere gennem en længere periode.

12


FLUESNAPPER BROGET FLUESNAPPER Bestandudvikling Bestanden blev år 2011 opgjort til 8.000 ynglende par. Bestanden er fluktuerende. Broget fluesnapper er en trækfugl. Første stop på turen er Spanien/Portugal, hvor den etablerer et nyt territorium og finder føde. Herefter flyver den videre til tropisk Afrika, som er slutdestinationen. Føde Primært flyvende insekter. I sensommeren samt under trækket mod syd spiser den også frø i mindre mængder. Adfærd Rimelig tillidsfuld. Specielt er, at hannen ofte forlader sin første mage, når æggelægningen har fundet sted, for at parre sig med en ny hun. Imidlertid vender han tilbage til den første igen, for at hjælpe med fodringen af ungerne.

Broget Fluesnapper (han)

13


Broget Fluesnapper (hun)

Broget Fluesnapper (ungfugl) 14


GRÅ FLUESNAPPER Bestandudvikling Ynglebestanden blev i år 2011 anslået til 7.000 par. Bestanden har gennem de seneste 10 år været i tilbagegang. Flyver hen over efteråret til tropisk Afrika (syd for Sahara), hvor den overvintrer. Føde Flyvende insekter. Bruger ofte en udgået gren som fangst platform. Adfærd Rimelig tillidsfuld. Specielt for arten er, at hannen fodrer hunnen allerede fra redebygningens start. Til gengæld er han herefter løst fra alle pligter, idet hunnen står for udrugning og opfostring af ungerne.

15


FUGLEKONGE Prosa og poesi ”Tror De pludseligt at høre Wandy Tworek gå rundt og øve sig på de højeste toner ude mellem granerne, så kan De roligt regne med, at det er fuglekongen, som er kommet indenfor hørevidde” Hans Hvass Bestandudvikling Fuglekongen – Danmarks mindste fugl tæller en bestand på 29.000 ynglende par i år 2011. Bestanden er fra 2000 til 2011 faldet med 40-50%, muligvis som følge af problemer med nåletræerne, der taber nålene og dermed reducerer fuglens fødegrundlag. Delvis trækfugl. En del fugle fra den danske bestand overvintrer i Sydeuropa. Føde Udelukkende insekter – primært bladlus og edderkopper. Kan finde føde om vinteren, idet bladlus har en slags ”frostvæske” i koppen, som gør dem istand til at overleve. Adfærd Tillidsfuld. Kan betragtes på kort afstand når den søger føde i grantræerne. Kan du ikke høre den, er et sikkert tegn nålene, der drysser ned på jorden. Reden bygges ved hjælp af et edderkoppespind, der formes som en hængekøje, hvorefter den fores med mos.

16


GRANSANGER Bestandudvikling Antallet af ynglende fugle blev i år 2011 opgjort til 300.000 par. Gransangeren har i perioden 19902011 haft en fremgang på 30 -40%. Det er en trækfugl, som har sit vinterkvarter i Sydeuropa samt Nordafrika. Gransangeren er robust. Den ankommer allerede i marts og bliver i landet frem til oktober. Enkelte bliver i landet under milde vintre. Føde Insekter og edderkopper. Adfærd Meget tillidsfuld. Du kan betragte gransangeren fra meget tæt hold, når den sidder og synger ”tjif – tjaf” dagen igennem, eller når den søger føde i buske eller på ukrudtsplanter.

17


GRØNIRISK Bestandudvikling Bestanden af grønirisk udgjorde i år 2011 omkring 500.000 ynglende par. Bestanden er stabil. De fleste fugle bliver her i landet vinteren over og får besøg af fugle fra det øvrige Skandinavien. Nogle år i meget stort antal. Føde Frø, knopper og bær. Ungerne fodres i starten med insekter. Hybenroser tiltrækker store flokke af grønirisker i efteråret når frugterne er modne. Ses ofte på de danske strandenge. Adfærd Grønirisken er tillidsfuld. Når havens øvrige fugle flyver, virker det ofte som den tænker sig om en ekstra gang inden den letter. I yngletiden flyver hannen rundt i cirkler – nærmest som en sommerfugl.

Grønirisk (han)

18


Grønirisk (hun)

Grønirisk (ungfugl) 19


Vinterfodring Solsikkefrø

20


GRØNSISKEN Bestandudvikling Yngler i mindre antal. Således blev bestanden år 2011 anslået til kun 200 ynglepar. Bestandstørrelsen svinger med frøsætningen. Grønsiskenen er i fremgang. Den er imidlertid en talrig trækog vintergæst. Igen er antallet afhængig af fødemængden. Nogle år trækker den helt til Spanien og Portugal. Føde Frø – om sommeren suppleret med bladlus fra grangrene. Adfærd Rimelig tillidsfuld. Større flokke kan om efteråret pludselig lande i gran- eller elletræer. Bliver de forstyrret flyver de en kort runde, men vender oftest hurtigt tilbage. Står du stille kan de sagtens betragtes fra kort afstand.

Grønsisken (han)

21


Grønsisken (hun) Vinterfodring Solsikkefrø

22


GRÅSISKEN Bestandudvikling I år 2011 var der 6.000 ynglepar af lille gråsisken. Bestanden er rimelig stabil. De fleste danske fugle trækker længere ned i Vesteuropa for at overvintre. Føde Frø fra bjergfyr og birkefrø. I sommerhalvåret tager de også insekter og larver. Uden for yngletiden ses de typisk i mindre flokke søgende efter frø på jorden. Adfærd Er rimelig tillidsfuld. Specielt efterår og vinter kan man betragte dem på tæt hold i de områder, hvor de søger føde. Typisk tilgroede industrigrunde eller bevoksede havnearealer.

23


GRÅSPURV Gråspurven, der har fulgt os siden jernalderen, var engang Danmarks talrigeste fugl. Den fylder meget i litteraturen samt i prosa og poesi. Den har været hadet og elsket. Den var kendt som skadedyr samt for sin frækhed, hidsighed og næsvished. Den fortjener plads. Litteratur ”Den lever så almindeligt iblandt os, at man næsten kan anse den for et husdyr. Hvor nær kommer de ikke menneskene! Hvor næsvise er de ikke i gårdene og i haverne? Ja, selv på gaderne, hvor nær lader de ikke folk gå sig forbi og hopper næppe af vejen for dem” (1796) ”Kalder pigen hønsene sammen for at give dem æde, er den straks til stede for også at få sin rettighed, og ved sit stadige tilhold viser den, at den regner sig for gårdens besætning.” (1870) ”Et lokalt dagblad skriver 1900: flere kommuner har den vedtægt, at hver gårdejer skal skyde 60 ”gråsser” som tørres og opbevares indtil der bydes til ”gråssegilde”, her betales for evt. manglende spurve, pengene går til musik og fortæring.”

Gråspurv (han) Bestandudvikling Med 490.000 ynglende par år 2011 er gråspurven fortsat en af vore mest talrige ynglefugle. Alligevel er bestanden halveret gennem de seneste 30-40 år og er fortsat faldende. Færre landbrug samt bedre isolering af vore huse er nok de væsentligste årsager.

24


Prosa og poesi ”Nogle kalder den uforskammet påtrængende, andre elskværdig tillidsfuld; fjender og venner har den allevegne” Herluf Winge ”Gråspurven har aldrig fået noget foræret. Den har under evig vagtsomhed måttet stride og kæmpe sig til alt. Den lever livet farligt og betaler uden at prutte den pris det koster at leve side om side med mennesket, bo i hans hus og spise hans mad.” Th. Alving ”Denne lille gemytlige altid kvidrende fugl er en ægte ”gadedreng”. Skønt den som alle fugle holder meget af at bade, ser det dog ofte ud, som om den var rigtig snavset og beskidt.” A.F.V. Seier ”Her er stabilitet, nøjsomhed, hårdførhed. Altså en kedelig lille fugl. Ja, måske. Men den har et velsignet humør. Den stiller slet ingen krav til livet. Den tager imod det som det falder sig. Men der kan ikke komme en vinter så forrygende hård, uden at spurven kan give et pip fra sig.” Kaj Munk

Gråspurv (hun) Føde Sommer insekter. Resten af året korn og frø. 25


GULSPURV Prosa og poesi ”Den råber ikke højt, men er stilfærdigt veltilfreds, nøjsom og jævnt glad ved sin rede. I en varm middagsstund er der i dens sang en antydning af, at den godt kunne være tidig til en lille middagslur – bare et ganske lille nap.” Knud Hee Andersen Bestandudvikling Bestanden blev år 2011 opgjort til 310.000 ynglepar. Fra 1990 til 2011 er bestanden faldet med 2535%. Årsagen er formentlig den effektive danske landbrugsproduktion, idet økologiske marker har en større forekomst af arten. Gulspurven er hovedsagelig standfugl. Føde I ynglesæsonen insekter ellers frø og korn. Adfærd Meget tillidsfuld. Specielt for arten er, at hunnen foretrækker de mest gule hanner. Af litteraturen skrevet om gulspurven fremgår det, at den ser sur ud. Der er noget om snakken. Det skyldes nok næbbet.

Gulspurv (han)

26


Gulspurv (hun)

Gulspurv (ungfugl) Vinterfodring Frø og korn. Specielt havre er populÌr. 27


GÆRDESANGER Prosa og poesi ”en sollys formiddag kan denne klippen … lyde som en munter pigelatter, men også som barnegråd en tordengrå aftenstund.” N.T. Tortzen Bestandudvikling Der var 100.000 ynglepar i år 2011. Bestanden varierer forholdsvis meget. Dog har bestanden i perioden fra 2000 – 2011 været rimelig stabil. Gærdesangeren overvintrer på de tørre savanneområder i Østafrika. Føde Næsten udelukkende insekter. Dog spiser den en begrænset mængde bær i efteråret. Adfærd Den er rimelig tillidsfuld. Du kan ofte se den bevæge sig rundt i små hurtige ryk, når den søger insekter i havens træer og buske. Kommer du for tæt på, lyder den som en hæksaks.

28


GÆRDESMUTTE Prosa og poesi ”Gærdesmutten er en rigtig lille fortravlet husmor. Den er altid på vingerne, for der er et hundrede og sytten ting, som skal ordnes inden middag … Gærdesmutten går altid rundt i sin tarvelige brune hvergarnskjole, som den har pyntet op med en lille strutfjer i halen” Kai-Christian Rasmussen Bestandudvikling Udgjorde år 2011 omkrig 130.000 ynglepar. Der er store udsving over årene, hvilket hænger sammen med, at Gærdesmutten er meget kuldefølsom på grund af sin størrelse. Der var således et kraftigt fald år 2010/11, men under gunstige forhold kommer bestanden hurtigt på fode igen. Ofte varmer flere fugle hinanden i redekasser, hulrum o.l. Det er en standfugl. Føde Insekter – især biller, men den tager også edderkopper. Adfærd Rimelig sky – men ofte er den så optaget af sin søgen, at du kan betragte den på tæt hold. Hunnen vælger hannen efter, hvor mange reder han har bygget, og hvor flotte de er.

29


HALEMEJSE Prosa og poesi ”sarte rødlige, grålige og sorte farver klæ`r den lille buttede, kuglerunde krop så godt, og den lange elegante hale dikker let og yndefuldt i takt til den legende, hoppende flugt … Ganske stille – næsten uden at trække vejret – står man og betragter de små alfers åndeagtige færd gennem det sneflimrende grenmylder.” Svend Kaulberg Bestandudvikling Der var anslået 4700 ynglepar år 2011. Bestanden er stabil. Udsving over årene afhænger af vinteren strenghed, da halemejsen er en standfugl. De overnatter familievis, for at holde varmen. Føde Biller, edderkopper samt sommerfuglelarver. Efterår og vinter suppleres med frø. Adfærd Halemejsen er meget tillidsfuld. Specielt er, at unge halemejser nogle gange bliver i territoriet, og hjælper forældrene med opfostringen af næste kuld den følgende sæson.

(Sydlig race)

30


(Nordlig race) Vinterfodring Fedtkugler

31


HAVESANGER Prosa og poesi ”Havesangeren synger om hygge, rigtig god gammeldags hygge, som den findes i en rigtig god, gammeldags have. Ikke noget med de stærke lidenskaber her, aldrig ude af ligevægt, men blødt og rislende falder tonen og finder sangbund hos den, der strækker sig i græsset for at hvile og nyde havens stille fred.” Knud Hee Andersen Bestandudvikling Ynglebestanden af havesangere var år 2011 omkring 130.000 par. Bestanden er nogenlunde stabil, dog med en svag faldende tendens. Overvintrer på savannen syd for Sahara. Nogle fugle flyver videre til det sydøstligste Afrika. De tilbagelægger årligt ca. 16.000 km på strækningen mellem yngleplads og overvintringskvarter. Føde I ynglesæsonen består føden af insekter. Resten af sæsonen indtager den planteføde – primært bær. Adfærd Det er en sky fugl, der ubemærket bevæger sig rundt i haven.

32


HVID VIPSTJERT Prosa og poesi ”En lille grå og nobel vipstjert, som tillidsfuldt og ganske uanfægtet af mit komme stod og gjorde morgengymnastik med halen.” Knud Poulsen ”Vipstjerten er sippet og sirlig som en gammel klosterfrøken.” S. H. A. Rambusch Bestandudvikling Blev i 2011 anslået til 130.000 ynglepar. Bestanden er stabil. Vipstjerten har sit vinterkvarter i Middelhavsområdet og Nordafrika. Føde Insekter som den finder på jorden. Adfærd Den er meget tillidsfuld. Reden bygges i hulrum og gerne i nærheden af vand.

33


JERNSPURV Bestandudvikling År 2011 var bestanden på 50.000 ynglepar. Bestanden er fluktuerende. Jernspurven er primært en trækfugl. Den har sit vinterkvarter i Vest – og Sydeuropa. Føde Hovedsagelig insekter. Efterår og vinter suppleres med frø og bær. Adfærd Den er rimelig tillidsfuld. Du ser den ofte ”trippe” rundt under buskene. Når fuglen bliver ophidset kaster den vingene ud til siden og op i luften. Sangen lyder som en rusten trillebør. Den lever i flere forskellige sociale systemer. Der er således ofte flere hanner og hunner i samme territorium. Hunnen parrer sig med flere hanner, så der er flere til at opfostre ungerne.

34


KERNEBIDER Bestandudvikling I år 2011 blev bestanden opgjort til 9.500 ynglepar. Bestanden er i fremgang, dog med udsving over årene. Kernebideren er en standfugl. Føde Frø af kirsebær. Fuglen knækker stenen. Næbbet kan yde et tryk på 40 kg. Herudover frø fra avnbøg, taks samt ask. Forår spiser den bladknopper og om sommeren insekter. Adfærd Den er sky. Alligevel bliver den hurtig fortrolig med mennesker. Det er muligt af betragte fuglen på få meters afstand, når den sidder ved foderbrættet. Det gælder også, hvis den kommer på gæstevisit om sommeren. Den yngler i små kolonier.

Kernebider (han)

35


Kernebider (hun) Vinterfodring Solsikkefrø

36


KRAGE Gråkragen har fulgt mennesket gennem meget lang tid. Der er fundet krageknogler i yngre stenalder i køkkenmøddinger, fra broncealderen og fra vikingetiden. Det lange bekendtskab samt fuglens synlighed i landskabet gør, at det formentlig er den fugl i Danmark sammen med Sanglærken, der er skrevet mest om gennem tiden. Den omtales i varsler og spådomme, i børnelege, i ordsprog, mundheld og talemåder som heksefugl samt ulykkesfugl. Naturligvis finder vi den også i prosa og poesi. Nogle få eksempler. ”Kragen tog gæslinger, ællinger, kyllinger, vildtyngel og gjorde skade på nylig tilsåede marker. Men det hed sig, at krager og skader ikke hærgede det sted, hvor de boede.” ”Landet har ikke nær så mange krager nu som for en menneskealder siden. Det var på Sjælland i træktiden almindelig at se flokke på på 10 – 15.000 undervejs mod natkvarteret i Ledreborgskovene. Et sådan træk kunne vare i timevis. Egnens skytte vidste nøje, hvor kragetræerne stod i skoven, de ”kalkede” stammer var synlige i mørke. Stormnætter blev anset for bedst til kragejagter, og skytten fik som regel 12-15 krager pr. haglskud.” Bestandudvikling Der var 150.000 ynglepar i år 2011. Bestanden er i jævn fremgang.

37


MYTER ”et barn, som ikke ville redes eller kæmmes for lus blev truet med, at så kom kragen og trak det ind i skoven til skovtossen.” VARSLER OG SPÅDOM ”Skærtorsdag er kragernes helligdag. Skærtorsdag morgen skulle man spise noget før man gik ud, thi hørte man fastende kragen skrige, var man gækken af den og man blev syg.” ”Vinteren strenges hvis store krageflokke flyver mod vest; mod vest: snarlig vinter; mod nord; mildere vejr; mod sydvest : vinden slår om i sydvest med tø; nordøst: blæst med frost fra den kant.” HEKSEFUGL ”Da man fjernede en tyk egepæl på en gårdsplads i Nybøl Sønderjylland blev gårdens lader og skure fyldt med krager og ravne. Pælen var rammet gennem et nedmanet spøgelse. Man satte den på plads igen, og fuglene fløj til Bøffelskov, hvor der endnu (1859) findes mange af dem.” LÆGEMIDLER ”impotent mand skal gnide sine kønsdele med rå krageæg – da hjælper det ham meget til sin magt igen” (1533) ”Suppe på hel krage (med fjer) skulle være et effektivt middel mod gigt og værk.”(1789)

38


SAGN ”Da Tvilum Kloster blev nedlagt, blev munkene forvandlet til krager, og nonnerne til viber” Ordsprog, mundheld og talemåder ”Det smager altid af fugl, sagde kællingen, hun kogte suppe på grenen som kragen havde siddet på.” ”Kvindetale er altid som kragegale – thi ved kragegalen sanker kragerne i flok.” PROSA OG POESI ”Det er en politisk fugl, som æder både unger og æg. Mon de kunstnere, som udsmykkede Rigsdagen, har husket at få kragen med?” Valdemar Rørdam ”Hvis spurven er en lille gadedreng, er kragen en sjover. Den optræder helst i flok og har andre fæle vaner... Dette lem af fuglenes pøbel, der huserer allevegne.” Christian Elling ”Vort land ville være en tiltrækning fattigere hvis ikke kragen fandtes. Hvad skulle digteren, tegneren, maleren gøre, hvis ikke til beskrivelse eller fremstilling af sit vinterlandskab havde kragen. Man behøver blot at læse nogle digte som beskriver dansk land ved vintertid.” Helms

39


KVÆKERFINKE

Bestandudvikling Kvækerfinken optræder næsten udelukkende som vintergæst. I år med mange bog overvintrer en stor del af den skandinaviske bestand i Danmark. Der er kun observeret 10 sikre ynglefund herhjemme gennem de sidste godt 100 år. Føde I ynglesæsonen består føden primært af insekter. Resten af året finder den frø – specielt bog - på jorden. Adfærd Forholdsvis sky fugl. Den ligner i adfærd og til dels udseende bogfinken, men er noget sværere at komme på nært hold.

Kvækerfinke (han)

40


Kvækerfinke (hun) Vinterfodring Solsikkefrø og nødder

41


LILLE KORSNÆB Prosa og poesi ”De stærke, afvekslende farver giver os det indtryk, at det er zigøjnere, prægtigt pyntet og underligt udstafferet på næbbet. Flyver skaren op bekræftes dette indtryk, thi de larmer og snakker på et fremmed sprog. De lokker alle i munden på hinanden som om de slog på tamburiner og kastagnetter.” Halfdan Lange Bestandudvikling De har ynglet i Danmark siden midten af 1800-tallet. Ynglebestanden var på 850 par i år 2011. Har de seneste 10 år vist en svag nedadgående tendens. Udsvingene hænger i nogen grad sammen med koglefrøsætningen de enkelte år. Lille korsnæb lever en slags nomadetilværelse, idet den søger hen, hvor der findes føde – grankogler. Føde Den har specialiseret sig i at pille frøene ud af grankogler. Stor korsnæb går derimod primært efter fyrrekogler. Ved fødemangel kan den også tage frø fra urter eller kerner fra mindre æbler. Adfærd Den er tillidsfuld. Specielt er, at æggelægningen nogle gange påbegyndes så tidligt som december måned. Årsagen er, at der på det tidspunkt er flest modne granfrø.

Lille Korsnæb (han)

42


Lille KorsnĂŚb (hun)

43


LØVSANGER Prosa og poesi ”Løvsangerens lille spinkle, henåndende sang, som får tanken til at sysle med anemonernes hvide flor og de første bøgeblades dunede grønt.” Vagn Holstein Bestandudvikling Bestanden er faldet med 25-35% fra 1990 til år 2011. Her blev antallet af ynglepar estimeret til 260.000 par. Selv om bestanden fortsat er faldende er løvsangeren en af de almindeligste sangfugle i Danmark. Den danske bestand overvintrer i tropisk Vestafrika, hvorimod fuglene fra de andre skandinaviske lande overvintrer i tropisk Østafrika. Føde Insekter og edderkopper. Ungerne fodres med de største insekter – forældrene tager selv de mindste. Dette for at mindske antallet af flyvninger til og fra reden. Adfærd Løvsangeren er rimelig tillidsfuld. Den kan betragtes på nært hold, når den søger føde i træer og buske. Den er dog svær at skelne fra gransangeren.

44


MUNK Prosa og poesi ”Munken synger altid, som om den er en lille smule fuld.” Achton Friis Bestandudvikling Munken har været i konstant fremgang de seneste 30 år. Således er ynglebestanden fordoblet i denne periode. År 2011 blev bestanden opgjort til 440.000 ynglepar. Den østdanske bestand overvintrer i tropisk Afrika, hvorimod den vestdanske bestand overvintrer i det vestlige middelhav. Føde Insekter, edderkopper samt bær. Adfærd Den er noget sky. Du kan ofte høre hannen helt tæt på, får du øjenkontakt, er den væk. Hunnen er mere tillidsfuld end hannen. Dens dejlige sang høres fra tidlig forår til midt på sommeren.

Munk (han)

45


Munk (hun)

Munk (ungfugl)

46


MUSVIT Prosa og poesi ”Hvor tør den fugl være så smuk? I Syden, hvor blomsterne er brogede, himlen er klar og blå og solen spiller i insekternes metalglinsende vinger, dèr kan en fugl tillade sig at være udfordrende smuk; men her er det en fornærmelse mod alle de fugle, Vorherre har klædt i gråt.” Gunnar Munk Nislev Bestandudvikling Med 700.000 ynglepar år 2011 er musvitten en af vore mest almindelige ynglefugle. Bestanden er stabil. Selv om det er en standfugl, påvirkes bestanden ikke væsentligt af hårde vintre. Føde Ungerne fodres med insektlarver. Uden for ynglesæsonen er bog det mest almindelige fødeemne. Adfærd Musvitten er tillidsfuld. På foderpladsen ser du den ofte med udbredte vinger og hale. Et klart signal om, hvem der bestemmer. Hanner med bred sort bryststribe, dominerer over hanner med smallere sort bryststribe. De voksne dominerer over ungerne. Den sociale hakkeorden.

Musvit (han)

47


Musvit (hun)

Musvit (ungfugl)

48


Vinterfodring Fedtkugler, nødder og solsikkefrø

49


RØDHALS Prosa og poesi ”Den søde, lille rødkælk, som aldrig synes at få sagt det, den ville, men prøver forfra engang til – et lille, barnligt klokkespil inde mellem de nyudsprungne grene.” Knud Hee Andersen ”Ser vi den sidde ned i sneen ved den øde blomsterrabat lyser dens brystfjer med så stærk en glød, at vi let forveksler fuglen med en efterglemt vinterrose.” Hans Hartvig Seedorff Bestandudvikling I år 2011 var bestanden på 160.000 ynglepar. Der er tale om en svagt faldende bestand, som imidlertid kan variere – afhængig af vinteren. Vinterkvarteret er i Vest- og Sydeuropa. Dog overvintrer en del af hannerne i Danmark. Mange af de fugle, vi ser om vinteren, kommer fra det øvrige Skandinavien. Føde Snegle og insekter. Adfærd Rimelig tillidsfuld. Som det er tilfældet med mange af de andre havefugle, bliver den hurtig fortrolig med, at vi er en del af miljøet. Rødhalsen synger både sommer og vinter for at forsvare sit territorium.

50


Vinterfodring Fedtkugler

51


RÅGE Rågen har op gennem tiden været betragtet som et skadedyr. Der blev udlovet dusør på deres hoveder eller antallet af reder der blev revet ned. I 1764 blev der således ført ”rågekrig” på Nord Sjælland med ”krudt og kugler bevilget af kongen”. Ved Varnæs tilrådede beboerne i 1846 ”at lade en kanon tordne for dem gennem et helt døgn”. Det var meget almindelig, at koge suppe på en nedlagt råge. Nedlagte fugle blev ”eksporteret til købstæderne”. Brystkødet fra ungerne skulle være velsmagende – noget i retning af duesteg. Fjerene blev anvendt til tuschtegning. Bestandudvikling Der var 75.000 ynglepar i år 2011. Bestanden er stabil. Rågen er primært en standfugl, men i hårde vintre kan de trække mod sydvest til Kanalkysten. Føde Insekter, orme, frø. Den hamstrer føde som gemmes til vinteren. Med nutidens mange majsmarker ses rågerne ofte efter høsten flyve med stumper af majskolber. Fuglene stjæler gerne fra hinandens ”vinterdepoter”. Adfærd Yngler i kolonier med op til 700 par. Den er forholdsvis tillidsfuld trods efterstræbelsen op gennem tiderne.

52


SILKEHALE Prosa og poesi ”Festklædt er de i rødgrå og silkebløde kropsfjer, hvide og røde distinktioner på vingerne, gult og sort og sommetider rødt med på halen, og så denne mærkelige hovedtop som en fjerbusk i chakoen! Ingen pralende papegøjefarver, ingen grelle penselstrøg, men den yndefuldeste bløde overgang fra sort til gråt til rødgråt og brunt og så de hvide og røde og gule rammer udenom!” R.C. Mortensen Bestandudvikling Silkehalen er ikke en dansk ynglefugl. Den yngler i det nordligste Skandinavien, nordligste Rusland og Sibirien. Endvidere i Alaska samt nordvestlige Canada. Antallet af besøgende fugle i Danmark afhænger af fødemængden i yngleområderne. Den europæiske bestand er stabil. Føde Bær og frugt. Den er udstyret med en usædvanlig stor lever, hvilket gør den istand til at forbrænde store mængder alkohol. Adfærd Den er meget tillidsfuld. Fuglene kan betragtes på tæt hold, medens de fouragerer.

53


SJAGGER Forbrug og talemåder ”I 1726 blev til det kgl. køkken leveret 1.172 kramsfugle, derud over blev 1.422 fanget til salg. På Amager gik koner omkring og solgte dem fra fyldte kurve, og i københavnske vildtbutikker lå der store bundter af dem.” ”Når karlene på Falster gik ud for at besøge pigerne sagde man, at de gik ud for at fange kramsfugle.” Bestandudvikling Sjaggeren blev først i 1960 registreret som ynglefugl i Danmark. I år 2011 blev der registreret 500 ynglepar. Bestanden er imidlertid reduceret med ca. 75% de sidste 10 år. Vi får om vinteren besøg af fugle fra Nordskandinavien. Føde Orme, snegle, insekter og bær. Adfærd Det er en sky fugl. Specielt er, at den yngler i kolonier. Hvis en fjende trænger ind, går de alle i luften, styrtdykker mod den indtrængende og bombarderer denne med ekskrementer.

54


Vinterfodring Æbler

55


SKADER HUSSKADE PROSA OG POESI ”Skaden, den levelystne fugl, med et temperament forlænget helt ud i halen.” Johannes V. Jensen ”fuld af charme og gemytlighed er de – og som de fleste ærkeslyngler elsket snarere end afskyet.” Hans Folsach BESTANDUDVIKLING År 2011 var bestanden af husskader 180.000 ynglepar. De sidste 10 år har der været en tilbagegang på ca. 10%. HEKSEFUGL ”Heksene rider på skader til fanden for at betale skat.” FREDLYST FUGL ”Påskemorgen før solopgang skal drenge og piger jage skaden af sin rede, så bliver de det år flittige, årvågne og villige til deres arbejde(Fyn 1734)”

56


SKADEDYR Den ødelægger meget ”oppiller ærter, bønner og andre ting i bedene, nedhakker kirsebær og andre frugter, uddrikker hønsenes æg, bortsnapper små kyllinger og alt, hvad den kan afstedkomme.” (1792)

VARSLER OG SPÅDOMME ”Èn skade bringer sorg, to skader velstand, tre skader snarligt bryllup og fire skader en fødsel.” ”Skaden varsler gæster, når den skvaldrer i et træ med halen rettet mod stuehuset.” OVERTRO OG LÆGEMIDLER ”St. Povlsdag 25/1 må der ikke spindes i huset, så bliver skaderne slemme til at trække strå ud af taget” ”For gigt spises af en kogt skade kødet de steder på fuglen, hvor man selv har gigt, eller også spises suppe på en skade skudt i flugten.” FØDE Altædende ADFÆRD Sky, udspekuleret, fræk og charmerende. 57


SKOVSKADE Prosa og poesi ”Skovskaden er lidt af en bajads. Med sin brogede dragt og en nakketop, der dirrer af nysgerrighed, har den mod på alle begivenheder. Modet består dog mest i at få en nyhed spredt for alle vinde...som en flok gadedrenge, der skal om i en anden gade for at se hvad nyt der kan være dèr, drager en flok skovskader fra trætop til trætop igennem skoven.” Antonius Nielsen Bestandudvikling Bortset fra nogle få op og nedture er bestanden rimelig stabil. Bestanden år 2011 skønnes at være på 32.000 ynglepar. De danske fugle er hovedsagelig standfugle. Føde Agern, bog, orm, insekter, fugleæg samt mindre pattedyr. Adfærd Skovskaden er sky. Specielt er, at den gemmer agern til brug i løbet af vinteren og foråret. Den husker godt, men alligevel har den bidraget til egetræernes udbredelse nordpå siden istiden.

58


SKOVDUE Prosa og poesi ”Deres ømme kurren, som man aldrig bliver træt af, gør selv den mindste lund stor og stille, næsten urskovsdyb, fordi den ligesom får os til at tro, at så fortroligt og så intimt taler duerne kun med hinanden, når de vèd sig ganske alene. - Denne inderlige, dybt fortrolige, ømt mandige kurretone, som er så indtagende at man godt forstår, at hjertet kan svulme i et lille blågråt duebryst ved lyden af den.” Knud Poulsen Bestandudvikling Skovduen, hvis rigtige navn er ringduen, havde år 2011 en ynglebestand på 290.000 par. Arten er i fremgang. Siden år 2000 er bestanden øget med 20-30%. Halvdelen af duerne overvintrer sammen med duer fra det øvrige Skandinavien. Resten søger ned til Sydvesteuropa. Føde Frø, skud, knopper, blomster og blade. Adfærd Omkring byerne er den meget tillidsfuld – ellers sky. Karakteristisk for arten er, at ungen fodres med et næringsrigt sekret, kaldet duemælk. Ringduen producerer det selv i en særlig udposning på spiserøret. I milde vintre strækker yngleperioden sig fra medio februar frem til oktober. Det bliver ofte til fire yngleforsøg, men i mange tilfælde bliver æg eller unger taget af rovdyr.

59


SKOVSPURV Bestandudvikling Der var 450.000 ynglepar i år 2011. Bestanden er fluktuerende. Der er gennem årene set en tilbagegang i byerne. Standfugl. Føde Frø, insekter og edderkopper. Adfærd Skovspurven er en meget social fugl. Den holder af bofællesskab - dog forsvarer hannen sin mage i yngleperioden, så han ikke skal opfostre andre hanners unger. Det er endvidere en modig og tillidsfuld fugl. Har du skovspurve i haven, giver det fornøjelser året rundt.

60


Vinterfodring Frø, nødder og fedtkugler.

61


SOLSORT Prosa og poesi ”Lad nordmændene beholde deres storladne bjerge, svenskerne deres skove, franskmændene deres Middelhav – blot jeg får en solsortaften i en dansk villahave!” N.J. Tortzen ”Midt i vinterens hjerte kan vi høre den pippe på de sorte, regnvåde grene, og nu og da lyder solsortens fløjt fra en snedækket busk, vi ser den flyve ud af sit skjul, lavt, hurtigt, en tankestreg over den hvide jord – en mindelse om foråret og og lysere dage.” Ole Vinding Bestandudvikling Solsorten er Danmarks mest talrige ynglefugl. År 2011 blev bestanden opgjort til 1.700.000 ynglepar. Bestanden er stabil. Milde vintre, flere parcelhushaver og mere beplantning i det åbne landskab er nogle af årsagerne. Helt frem til omkring 1880 var solsorten kun en fåtallig fugl, der primært holdt til i skovene. Det er en standfugl, men nogle hunner og ungfugle trækker til Tyskland eller England om vinteren. Føde Hovedsagelig regnorme som den lytter sig frem til, men også snegle og insekter. Om vinteren spiser den bær, frø og nedfaldsfrugter.

Solsort (han) 62


”I en bondehave på Fyn fulgte jeg en solsort, der var i gang med at hale en lang elastik op af græsplænen. Den blev strammere og strammere, mens fuglen trak til. Så slap den sin jordforbindelse med et lille svup og krøllede sig sammen om solsortens næb. Det var regnormen.” Hans Hartvig Seedorff

Solsort (hun)

”Nede på jorden hopper en kulsort fugl omkring med lange, fjedrende hop. Nu strækker den sit brandgule næb frem i forlængelse af kroppen og piler afsted, mere mindende om et lille pattedyr end om en fugl.” Hans Hvass

Adfærd Solsorten kan blive meget tillidsfuld. Den følger ofte med rundt i haven for at se, om der bliver rodet insekter eller orme med op. Den lander ofte få meter fra foderbrættet og er altid den første til at forsyne sig. Den venter ved døren eller kikker ind af vinduet. Møder du den i skoven, er den meget sky.

63


Vinterfodring Frø, æbler, fedtkugler eller brød.

64


SORTMEJSE Bestandudvikling Der var 90.000 ynglepar i år 2011. Udviklingen er fluktuerende, da bestandens størrelse varierer med vinterens hårdhed. Skovdød har også haft en negativ indvirkning på bestanden. Sortmejsen er primært en standfugl. Dog ser man ofte store flokke fra det øvrige Skandinavien. Føde Insekter, edderkopper samt frø fra gran eller fyr.

Adfærd Lever ubemærket. Den ses ofte sammen med fuglekongen. Den er rimelig tillidsfuld og kan i farten let forveksles med en musvit. Den hvide nakkeplet er dog meget markant.

65


SPURVEHØG Prosa og poesi ”Spurvehøgen – astur sisus – selv i dens latinske navn er der en grum og dunkel klang, en lyd af næb og rappe vinger. Som en skygge, som en slank springgranat jog den forbi mit vindue.” Knud Poulsen Bestandudvikling Bestanden er med 2.100 ynglepar år 2011 svagt faldende. Vinterklimaet påvirker de overvintrende fugles overlevelse. Den er hovedsagelig standfugl. Føde Hunnen er næsten dobbelt så stor som hannen. Derfor tager hannen småfugle op til solsortstørrelse. Hunnen kan tage bytte op til duestørrelse. Adfærd Spurvehøgen er meget sky. Dog stiger ynglebestanden i byområder, hvor der er gode rede- og skjulemuligheder i træerne samt mange småfugle.

Spurvehøg (han)

66


Spurvehøg (hun)

Spurvehøg (hun) med bytte 67


SPÆTMEJSE Prosa og poesi ”På kryds og tværs gennem skoven …. op og ned ad de blanke bøgestammer farer som en flyvende mus den vævre spætmejse; den er indenom i alle grenhuller, kikker i hver sprække og gennemsøger barkens mos.” Svend Fleuron Bestandudvikling Ynglebestanden blev år 2011 opgjort til 26.000 par. Bestanden er i fremgang. Antallet hænger i nogen grad sammen med frøsætningen hos bøg. Det er en standfugl. Føde Bog, agern, hasselnødder og insekter. Adfærd Spætmejsen er tillidsfuld. Den samler et forrådskammer til vinteren. Dens overlevelseschancer hænger sammen med mængden af føde, den har nået at samle. Det er en særdeles fornøjelig fugl at følge. Den skælder ud, når du kommer for tæt på – alligevel er det muligt at betragte den på helt nært hold.

68


Vinterfodring Solsikkefrø, nødder og fedtkugler

69


STILLITS Prosa og poesi ”i solstrålerne glimrer vingerne med guld og hovedet med brogede farver … man skulle næsten antage dem for et lille følge af hoffolk, som er slet forud for deres høje herskab.” Severin Petersen Bestandudvikling År 2011 blev bestanden opgjort til 23.000 ynglepar. Bestanden er stabil. En del overvintrer, men nogle trækker til Sydvesteuropa. Føde Ukrudtsfrø – især tidsel og burrefrø. Ungerne fodres i starten med bladlus. Herefter frø, der først er opblødt i kroen på forældrene, før de gylpes op. Adfærd Rimelig tillidsfuld. Ses ofte i toppen af ukrudtsplanter på udyrkede arealer.

70


STOR FLAGSPÆTTE Prosa og poesi ”Den slår foråret ind, håndfast, eller rettere ”hovedfast”, som den er af naturen. Ingen skabning synes i højere grad end den at være uimodtagelig for hjernerystelse.” Ole Vinding Bestandudvikling Bestanden blev i 2011 opgjort til 38.500 par. Der er således tale om en fremgang på 20 - 30% gennem de sidste 10 år. Det er en standfugl. Føde Insekter – især sommerfuglelarver som den hakker frem fra træstammerne. Om vinteren består føden hovedsagelig af frø fra nåletræskogler. Adfærd Specielt i marts/april høres den i skoven, når den trommer på en gren eller træstamme. Den vælger typisk de grene eller stammer der larmer mest. Den afmærker sit territorium med lyden. En speciel kraniekonstruktion betyder, at den ikke får hjernerystelse. Næbbet bruges meget. Det slides. Belastningen er så stor på næbbets hornlag, at tre hele næblængder slides op i løbet af 1 år.

Stor Flagspætte (han) 71


Stor Flagspætte (hun)

Stor Flagspætte (ungfugl) 72


Vinterfodring Fedtkugler

73


STÆR Prosa og poesi ”Den er kådhedens fugl, overstrømmende ungdom, et pift af livsglæde, et flimmer af regnbuesolskin, hvor kan man andet end give den et hurra! - Den kan ikke vente. Der skal ske noget. Og så er den der. Og hvor koldt det end er, det får ikke hjælpe. Livet brænder den som en feber i kroppen, ja så det funkler i frostsolen af en masse hidsige kulører på dens sorte fjer, og så det står i hede fløjt ud af næbbet på den; stæren med sine regnbuestænk, som var den besat med dugdråber.” Kaj Munk Bestandudvikling År 2011 var der 270.000 ynglepar. Stæren er blandt de arter, som har haft den største tilbagegang i Danmark. I perioden 1976 – 2011 er bestanden halveret. Årsagen ligger i færre kvæglandbrug og dermed mindre arealer med kvægafgræsning. Stæren har vinterkvarter i England samt langs den nordvesteuropæiske Nordsøkyst. Føde Insekter, orme, snegle – vinter frugter og bær. Ungerne fodres med stankelbenslarver og sommerfuglelarver. De er afhængige af en varieret kost.

74


Adfærd Er meget tillidsfuld. Efterligner i sin sang andre fugle, melodier fra mobiltelefoner, hønsene i baghaven m.v. Bruger malurt og kodriver som redemateriale for at mindske mængden af utøj. Stæren er sammen med sanglærken indbegrebet af forår.

Vinterdragt 75


SUMPMEJSE Bestandudvikling Bestanden blev år 2011 estimeret til 13.000 ynglepar. Sumpmejsen er en udpræget standfugl. Hårde vintre med fødeknaphed medfører udsving i bestanden. Føde Insekter, edderkopper om sommeren. Frø på de øvrige årstider. Adfærd Sumpmejsen er en festlig havefugl. Den er meget tillidsfuld og noget af en gavtyv. Den hamstrer føde til vinteren – primært bog og agern. Har du den i haven, flyver den i fast rutefart med solsikkefrø fra foderbrættet. Den er udstyret med en særdeles god hukommelse, og finder således de fleste af depoterne i løbet af vinteren.

76


Vinterfodring Solsikkefrø, nødder og fedtkugler.

77


SVALER Svalen var oprindelig klippehuleruger. Deres formering hænger således sammen med menneskets boliger. Derfor er de formentlig først indvandret til landet i jernalderen. Der er skrevet meget om svalerne op gennem tiden. Rigtig meget. Det hænger formentlig sammen med, at den altid har været omkring os, er vellidt og indbegrebet af forår og sommer. På de områder ligner den meget sanglærken. Her bringes nogle få citater fra det, der er skrevet om svalerne. Fredlyst lykkefugl ”Svalen kan roligt bygge sin rede, hvor den finder for godt, thi den bringer velsignelse med sig, og derfor anses det for en svær synd at forstyrre dens ly”. Varsler ”Det siges over hele landet, at flyver svalerne højt, bliver vejret tørt og smukt, men der kommer regn eller blæst hvis de flyver lavt.” Lægemidler ”En knust svalerede blandet med eddike og bundet på kroppen trækker pile og torne ud af den.” Prosa og poesi ”Den bor jo hos os, den søde forstuesvale, flyver ind og ud af lade, lo og staldrum, stryger over køernes røde rygge og kliner sin rede fast ved spær og hanebånd. Den lille lerkumme med de pippende unger er husets kæreste stykke keramik.” Hans Hartvig Seedorff ”Svalerne fulgte os milevidt og skrev trylleringe over os i flugten, et langt stiltiende fortrolighedsforhold mellem dem og os. Sådan har de altid fulgt mennesket.” Johannes V. Jensen ”De sad, som det sømmede sig for svaler, på en telefontråd, og med de kløftede haler lignede de grangivelig tre tøjklemmer glemt på en tørresnor efter en klatvask.” Hans Hartvig Seedorff ”Svalerne sidder om aftenerne på telefontrådene og fortæller deres unger lange skrøner.” Inger Bentzon

78


BYSVALE Bestandudvikling Der blev registreret 38.000 ynglepar år 2011. Bestanden er svingende, men de sidste 10 år er der tale om en reel tilbagegang på ca. 20 – 30%. Bysvalen har vinterkvarter i tropisk Afrika. Føde Flyvende insekter. Adfærd Den er tillidsfuld. Reden bygges af ler. Placeres ofte under et tagskæg. Det er ikke ualmindeligt, at gråspurve fortrænger svalerne, når reden er næsten færdigbygget.

79


LANDSVALE Bestandudvikling Det er den mest talrige svaleart i Danmark. Således blev bestanden opgjort til 230.000 ynglepar i 2011. Bestanden er stabil. Overvintrer i det sydlige Afrika. Føde Insekter. Der ses ofte mange landsvaler i områder med kvæghold. Det skyldes de mange fluer, der koncentreres omkring kvægbesætninger. Adfærd En meget tillidsfuld fugl. Særpræget er, at længden på hannens halefjer, markerer fuglens status. Det kræver en god fysik at flyve med en lang hale. Derfor foretrækker hunnerne de hanner, der har en ekstra lang hale.

80


TOPMEJSE Bestandudviklig Der var 15.000 ynglepar år 2011. Topmejsen kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet. Den indvandrede fra Nordtyskland i takt med, at de danske heder og klitter blev tilplantet med nåletræer. Det er en udpræget standfugl. Føde Insekter, edderkopper og granfrø. I lighed med sumpmejsen samler den forråd i løbet af efteråret. Adfærd En noget sky fugl. Specielt er, at den selv udhugger redehullet. Det er hunnen, der står for arbejdet, og hun er også alene om udrugningen af æggene.

81


TORNIRISK Bestandudvikling Blev år 2011 opgjort til 100.000 ynglepar. Bestanden er i tilbagegang. Tilbagegangen tilskrives øget brug af pesticider og et mere intensivt landbrug. Det er en trækfugl med vinterkvarter i Vesteuropa samt Nordafrika. Føde Frø. Den tager dog insekter i forsommeren, men indtager generelt mindre animalsk føde end de andre finker. Adfærd Rimelig tillidsfuld. Haver med tætte stedsegrønne buske, giver glimrende redemuligheder for tornirisken.

82


TORNSANGER Bestandudvikling Antallet af ynglende fugle år 2011 udgjorde 320.000 par. Arten er i fremgang. Det er en trækfugl. Den flyver om natten. Vinterkvarteret er i tropisk Afrika. Føde Insekter, edderkopper og bær. Adfærd En tillidsfuld fugl. Kommer du for tæt på reden, skælder den ud fra få meters afstand. Typisk for tornsangeren er, at den rejser nakkefjerene, når den er gal.

83


TRÆLØBER Bestandudvikling Blev opgjort til 13.000 par i 2011. Bestanden er fluktuerende. En streng vinter kan gøre et kraftigt indhug i bestanden. Det er en standfugl, og den ses ofte i selskab med flokke af mejser om vinteren. Føde Insekter, insektlarver og edderkopper. Adfærd Den er tillidsfuld. Du kan ofte betragte den på helt nær hold, når den starter sin karakteristiske tur fra bunden af en træstamme, og følge dens tur i spiraler hele vejen op. Herefter starter den forfra ved det næste træ. Bestandtætheden af træløbere er størst i gammel naturskov.

84


TYRKERDUE Bestandudvikling Der blev registreret 26.000 par i 2011. Det er stort set samme antal som i år 2000. Imidlertid har der været udsving over årene i denne periode. Tyrkerduen blev registreret første gang i Danmark i 1948. Den har bredt sig fra Tyrkiet og Balkan op gennem Europa. Det er primært en standfugl. Enkelte trækker til Sydvesteuropa. Føde Plantedele og korn. Adfærd De er meget tillidsfulde. Således lærer de hurtigt foderbrættet at kende, og efter en periode går de rundt i haven næsten som tamduer.

85


KILDER

Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 138 – 140 1620 København V DOFbasen – www.dofbasen.dk

Folk og fauna 2 Dansk etnozoologi af V.J. Brøndegaard Forlag: Rosenkilde og Bagger 1985 Trykning: Nørhaven Bogtrykkeri, Viborg

86



Tæt på havens fugle