Miljø- og Energiudvalget Udskrift af beslutningsprotokollen Mødet den 26.06.2014 Punkt 4.
Varmeplanlægning – etablering af fjernkøling. 2013-45593. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at Miljø- og Energiforvaltningen udarbejder projekt om etablering af fjernkøling i området ved det nye Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet blandt andet med henblik på at udarbejde tilbud til Nyt Aalborg Universitetshospital, at Miljø- og Energiforvaltningen i forbindelse hermed sammen med Aalborg Forsyning, Varme indgår aftale med rådgiver om bistand til at varetage opgaver i forbindelse med fjernkøling inden for en samlet ramme på maksimal 1.500.000 kr., ekskl. udlæg i 2014, at Miljø- og Energiforvaltningen meddeler Region Nordjylland, at Miljø- og Energiforvaltningen fortsat arbejder frem mod etablering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital, og at Aalborg Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2015 i budgetåret 2015 og i budgetoverslagsårene 2016 og 2017 i alt afsætter en maksimal trækningsramme i kommunekassen, svarende til et regnskabsafsnits mellemregningskonto på 50 mio. kr. til etablering af fjernkøling, fordelt på 20 mio. kr. i 2015, 20 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017, heraf eventuelt 500.000 kr. til aktiekapital, såfremt der skal etableres et aktieselskab, jfr. sagsbeskrivelsen.
Sagsbeskrivelse Forsyningsvirksomhederne har tidligere orienteret Forsyningsudvalget om mulighederne for etablering af fjernkøling i Aalborg, ligesom Forsyningsudvalget på mødet den 27. november 2013 (punkt 15) godkendte, at der blev igangsat et forprojekt med henblik på kortlægning af potentialet i forbindelse med fjernkøling i Aalborg. I forbindelse med det nævnte forprojekt har en ekstern rådgiver udarbejdet rapporten ”Kortlægning af potentielle fjernkølingsområder i Aalborg”. Rapporten anbefaler, at Aalborg Forsyning går ”videre med undersøgelserne af et fjernkølingskoncept til at dække kølebehovet i universitets- og hospitalsområdet i Aalborg”. Rapporten konkluderer endvidere, at der er et betydeligt potentiale for køling i området omkring Aalborg Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital, og at fjernkøling set over en 20-årig periode er den mest attraktive løsning, både selskabs- og samfundsøkonomisk samt for de enkelte forbrugere. På indeværende tidspunkt er det ikke muligt at konkludere, hvilken fjernkølingsløsning, der er den mest optimale. Som udgangspunkt er det imidlertid nærliggende at undersøge mulighederne for at udnytte både køle- og varmesiden på kompressionsvarmepumperne til henholdsvis køling og opvarmning (fjernvarme) samt at undersøge mulighederne for lagring af køl og varme.
Miljø- og Energiudvalget Udskrift af beslutningsprotokollen Mødet den 26.06.2014 Miljø- og Energiforvaltningens ønske om at få udarbejdet et projektforslag, der kan belyse forholdene omkring etablering af fjernkøling i området omkring Aalborg Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital, er helt i tråd med Aalborg Kommunes Klimastrategi, hvori der blandt andet står følgende: I forbindelse med større byggeprojekter gennemføres samfunds-, selskabs- og privatøkonomiske samt miljømæssige vurderinger af større klimavenlige køleanlæg eksempelvis i forbindelse med det nye sygehus i Aalborg Øst Mulighederne for etablering af fjernkølingsanlæg undersøges. Indledende opgørelser for Nyt Aalborg Universitetshospital viser bl.a., at den forventede køleeffekt vil være nogenlunde identisk med den forventede varmeeffekt. Region Nordjylland har således i lighed med Miljø- og Energiforvaltningen et ønske om få undersøgt mulighederne for etablering af fjernkøling, der kan sikre en energieffektiv og bæredygtig køling af det nye universitetshospital. En forudsætning for det indstillede projekt er, at der indgås aftale med det nye Aalborg Universitetshospital om levering af fjernkøl. Retlige rammer for fjernkøling Den hidtidige lovgivning om kommunal fjernkøling har gjort det vanskeligt for kommunale forsyningsselskaber at etablere fjernkølingsanlæg. Den 1. april 2014 vedtog Folketinget imidlertid Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige andre love, Lov nr. 345 af 08/04/2014. Denne lov, der trådte i kraft den 5. juni 2014 medfører, at kommunal fjernkøling i form af varmepumper til kombineret produktion af varme og køling kan varetages uden krav om, at aktiviteten selskabsudskilles. Samtidig er det med lovændringen blevet tilladt, at kommunale fjernkølingsaktiviteter kan drives på basis af eldrevne varmepumper, hvilket ikke var muligt tidligere. For Aalborg Forsyning, Varme medfører denne lovændring, at det fremover er muligt at etablere en varmepumpe til kombineret produktion af varme og køling i henhold til Varmeforsyningsloven uden krav om, at aktiviteten udskilles fra varmevirksomheden i et særskilt selskab, blot der sker regnskabsmæssig adskillelse mellem varmeaktiviteten og køleaktiviteten, og blot varmepumpen sammen med køleformålet har til formål at producere varme til rumopvarmning og varmt brugsvand. For al anden fjernkølingsvirksomhed, herunder frikøling og absorptionskøling, gælder fortsat et krav om, at aktiviteten skal ske i selvstændige selskaber med begrænset hæftelse, der ikke udøver andre aktiviteter end fjernkøling. Kommunal fjernkøling er efter Lov nr. 345 ikke begrænset til komfortkøling af bygninger, men omhandler også andre køleformål. Såfremt Aalborg Forsyning, Varme etablerer fjernkøling, kan finansieringen af anlægget for så vidt angår varmedelen af anlægget ske over varmepriserne. Køledelen kan ikke finansieres af varmemid-
Miljø- og Energiudvalget Udskrift af beslutningsprotokollen Mødet den 26.06.2014 ler, og vil derfor skulle finansieres enten ved indskud fra kommunen på markedsøkonomiske vilkår, ved fremmedfinansiering i form af lån eller ved indskud fra kunderne eller en kombination heraf. I forbindelse med køledelen kan der ikke ydes kommunalt tilskud eller stilles kommunegaranti. Varmepumpens køleaktivitet skal udøves på kommercielle vilkår, dvs. at køling skal leveres til markedspris. Et overskud på køledelen kan anvendes til varmeformål uden modregning i kommunens bloktilskud. Et underskud må ikke dækkes med varmemidler. Energistyrelsen vil udstede en bekendtgørelse vedrørende omkostningsfordelingen, hvilket forventes at ske ultimo 2014 eller primo 2015. Indtil da må fordelingen af fællesomkostninger vurderes efter rimelige produktions- og driftsøkonomiske principper. I relation til kravet om regnskabsmæssig adskillelse fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at Energistyrelsen forventer, at Energitilsynet vil etablere den samme praksis, som i dag gælder for kollektive kraftvarmeværker, hvorefter Energitilsynet kan dispensere fra kravet om regnskabsmæssig adskillelse, såfremt hele anlægget drives efter ”hvile-i-sig-selv-princippet” til fordel for varmen. En sådan dispensation vil i givet fald betyde, at et overskud på kølevirksomheden og tilsvarende et evt. periodisk underskud vil kunne indregnes i varmeprisen. Dette vil kunne få betydning for mulighederne for finansiering af det samlede anlæg over varmepriserne og bør derfor undersøges nærmere. Ved en eventuel anvendelse af et overskud er det dog væsentligt at være opmærksom på modregningsreglerne efter El- og Varmeforsyningsloven samt stoploven på vandområdet. Anvendes et overskud fra køleleverancen til andre aktiviteter inden for den kommunale forvaltning end til forsyningsformål i form af el, naturgas, varme eller fjernkøling vil det udløse modregning i bloktilskuddet. Projekter til etablering af kompressionsvarmepumpe med kombineret produktion af varme og køling skal som andre kollektive varmeforsyningsanlæg godkendes af kommunen i henhold til Projektbekendtgørelsen. Anvendelse af varme fra en kompressionsvarmepumpe i et centralt varmeforsyningsområde som Aalborg kræver dispensation fra Energistyrelsen og en positiv samfundsøkonomi, inden kommunen kan godkende projektet. Potentiale for fjernkøling i Aalborg Som tidligere nævnt har en ekstern rådgiver udarbejdet rapporten ”Kortlægning af potentielle fjernkølingsområder i Aalborg”, der identificerer en række områder, hvor der er potentiale for fjernkøling. De områder, hvor der umiddelbart er størst potentiale for fjernkøling, er Aalborg Midtby, lufthavns-området, City Syd og Svenstrup og området omkring Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Det nuværende potentielle kølebehov i sidstnævnte område er på ca. 9 MW, mens det fremtidige potentielle kølebehov i området forventes at overstige 20 MW. Hovedparten af det fremtidige potentiale for fjernkøling ventes realiseret frem til 2030 i forbindelse med yderligere udbygningen i området ved Aalborg Universitetshospital.
Miljø- og Energiudvalget Udskrift af beslutningsprotokollen Mødet den 26.06.2014 Indledende business case for fjernkøling På baggrund af rapporten ”Kortlægning af potentielle fjernkølingsområder i Aalborg” har Miljø- og Energiforvaltningen fået udarbejdet en indledende business case for etablering af fjernkøling i området omkring Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospital. Det er forudsat, at der etableres en kølecentral med en kapacitet på 2 MW, som efterfølgende udvides til 6 MW, eksklusiv kølelager, når Aalborg Universitetshospital kobles på i 2018. Kølecentralen forudsættes ved fuld udbygning at have en kapacitet på 8,4 MW, når kølelager medregnes, svarende til en tilslutningsprocent på 92 %. I forbindelse med etablering af dette fjernkølingsanlæg påregnes anlægsinvesteringer på i alt 52 mio. kr. Heraf udgør omkostninger til projektering samt anlægsinvestering i fjernkølecentral ca. 41 mio. kr. og ca. 9,3 mio. kr. i anlægsinvesteringer til fjernkølenet. Tilkendegivelse angående fjernkøling Region Nordjylland påregner, at der skal være etableret køling til det nye universitetshospital senest i 2018. Region Nordjylland har således af hensyn til den videre projektering af Nyt Aalborg Universitetshospital udtrykt ønske om, at der medio 2014 foreligger en afklaring af, om Aalborg Kommune har til hensigt at etablere et fjernkølingsanlæg i området omkring Aalborg Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital med henblik på at sikre en energieffektiv og bæredygtig køling til det kommende universitetshospital. På baggrund af den indledende business case for etablering af fjernkøling i området omkring Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospital forventer Miljø- og Energiforvaltningen, under forudsætning af byrådets godkendelse, skriftligt at tilkendegive over for Region Nordjylland, at Aalborg Kommune for indeværende påregner at arbejde frem mod etablering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital. Projekt og business case På baggrund af de indledende undersøgelser forventer Miljø- og Energiforvaltningen at igangsætte en indledende detailprojektering af fjernkølingsanlæg i området ved Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospitalet, blandt andet med henblik på en mere nøjagtig prisfastsættelse af fjernkøling og dermed også fastsættelse af takster og takststruktur i forhold til kunder. Sideløbende hermed forventes det af projektet, at potentielle fjernkølingskunder kontaktes med henblik på en mere detaljeret kortlægning af behovet for køling, krav til forsyningssikkerhed, interesse for fjernkøling m.v. I forbindelse med dette arbejde vil der være behov for en projektmedarbejder, der forventes ansat på konsulentbasis. Ovenstående arbejde, der forventes gennemført i løbet af efteråret, påregnes blandt andet at omfatte en endelig business case, der omhandler organisering, finansiering, takststruktur mv. Aftaler om fjernkøling
Miljø- og Energiudvalget Udskrift af beslutningsprotokollen Mødet den 26.06.2014 På baggrund af ovennævnte projekt og business case forventes der ultimo 2014 udarbejdet et tilbud om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital til Region Nordjylland. Såfremt Region Nordjylland accepterer dette tilbud og indgår aftale om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital, forventer projektet ligeledes at tilbyde fjernkøling til de øvrige potentielle fjernkølingskunder i området ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Organisering og finansiering Grundlæggende er der efter gældende lovgivning følgende to muligheder for organisering af fjernkøling i Aalborg: 1) Som en del af Aalborg Forsyning, Varme, i lighed med decentrale kraftvarmeanlæg, i det omfang der er tale om fjernkøling med varmepumpe til kombineret produktion af varme og køling. 2) Som et selvstændigt fjernkølings-aktieselskab, der muliggør anvendelse af frikøling. Herudover er der endvidere mulighed for at lave en kombination heraf, hvor fjernkøling med varmepumpe til kombineret produktion af varme og køling placeres som en selvstændig regnskabsenhed under Aalborg Forsyning, Varme, og hvor alle aktiviteter vedrørende frikøling placeres i et særskilt selskab. Valg af organisering vil blandt andet afhænge af kommende bekendtgørelser, Energitilsynets kommende praksis og udfaldet af yderligere lovarbejder, der på nuværende tidspunkt er igangsat i Energistyrelsen. Finansieringen af fjernkølingsaktiviteterne vil afhænge af den valgte organisering. Eksempelvis vil etablering af et særskilt selskab kræve at Aalborg Kommune indskyder minimum 500.000 kr. i aktiekapital i fjernkølingsselskabet. I forbindelse med afklaringsfasen, skal der i 2014 bruges 1,5 mio. kr. til færdiggørelse af business case og til at afgive endeligt tilbud til Nyt Aalborg Universitetshospital (fordeles imellem Aalborg Forsyning, Varme og køleprojektet). Køleprojektets andel må ikke finansieres via Aalborg Forsyning, Varme. Hvis der indgås en aftale med Nyt Aalborg Universitetshospital, vil udgiften blive overført til projektet. Sker dette mod forventning ikke, foreslås det, at køleprojektets andel finansieres via AK-Indkøbs opsparede overskud via en efterfølgende tillægsbevillingssag. Videre forløb Aktiviteterne i forbindelse med en eventuel etablering af fjernkøling i området ved Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospital kan sammenfattes som følger: Tidsplan Juni 2014
Aktiviteter Foreløbig tilkendegivelse til Region Nordjylland angående mu-
Miljø- og Energiudvalget Udskrift af beslutningsprotokollen Mødet den 26.06.2014 Efter behandling i Miljøog Energiudvalget August 2014 Efter byrådets budgetdrøftelser August-december 2014. Ultimo 2014
Ultimo 2014/primo 2015 Efteråret 2014 Primo 2015
Medio 2015 Medio 2015 2015-2016
lig fremtidig levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital Skriftlig tilkendegivelse til Region Nordjylland angående mulig fremtidig levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital Indledende detailprojektering og udarbejdelse af endelig business case Tilbud til Region Nordjylland vedrørende levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital, udarbejdet på grundlag af ovennævnte projekt og business case Aftale med Region Nordjylland om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital Kontakt til og dialog med øvrige mulige kunder i Universitetsområdet Miljø- og Energiudvalgets og byrådets godkendelse af igangsættelse af detailprojektering af fjernkølingsanlæg og eventuel godkendelse af oprettelse af fjernkølingsselskab Ansøgning om godkendelse af projekt for fjernkøling Eventuel oprettelse af fjernkølings-aktieselskab Endelig projektering og udførelse af anlægsarbejder i forbindelse med etablering af fjernkølingsanlæg
Beslutning: . Anbefales. Anna Kirsten Olesen var fraværende.
Miljø- og Energiudvalget Udskrift af beslutningsprotokollen Mødet den 26.06.2014