Issuu on Google+

Rasmus Dyrberg Hansen 1.årsprojekt 14-12-2011

Al tekst og fotos: Rasmus Dyrberg Hansen

5 Forsidehenvisning: Straffeattesten stjæler politidrømmen 10 Gentagne forsøg på at få flere nydanskere ansat i politiet er slået fejl. Kampagner med dyre tv-spots, forsøg med at betale store kontante beløb til dem, der finder egnede 15 aspiranter samt diverse mentorordninger har ikke givet det ønskede resultat. Selvom flere eksperter er enige i, at det er vigtigt med et blandet 20 politikorps går det den forkerte vej. I år er der blot optaget to nydanskere i politiet. Rigspolitiet har ikke selv forklaringen på, hvorfor det går 25 sådan. Dog ved man, at mange nydanskere er fanget i, at de har en plettet straffeattest, når de søger ind. Næsten hver femte afslag bliver givet af den grund. Dertil kommer, at 30 nydanskerne bliver set på som stikkere af deres egne.

Straffeattester bærer en del af skylden for politiets rekrutteringsvanskeligheder

!


Rasmus Dyrberg Hansen 1.årsprojekt 14-12-2011

Indvandrere bliver ikke politibetjente 35 Trods massive indsatser på området og et stort fokus fra topledelsens side, lykkes det stadig ikke for politiet at ansætte ikke40 vestlige indvandrere i tilfredsstillende grad. ”Indsatsen står slet ikke mål med de resultater, som vi når,” siger politikommissær Kaj Verner 45 Larsen. Af: Rasmus Dyrberg Hansen

50

55

60

65

I 2009 ansatte politiet 19 personer med ikke-vestlig baggrund. I 2010 var antallet 20. I 2011 er det kun to. Selvom det samlede antal ansættelser i politiet er væsentligt lavere i 2011 end i de foregående år, afspejler det alligevel politiets problemer. Uanset årelange indsatser, og masser af ressourcer er kastet ind i projektet, har politiet stadig kun 1,2% nydanskere i politietaten. Det ærgrer politikommissær Kaj Verner Larsen, der er chef for Rigspolitiets rekruttering. ”Det ligger i vores overordnede personalepolitik, at vi gerne vil rekruttere bredt. Hvis man kan få det til at slå igennem i de uniformerede erhverv, er det et positivt tegn på, at integrationen virker”, siger Kaj Verner Larsen.

70 Blandet politi, bedre politi Han mener, at politiet bliver en bedre virksomhed hvis personalesammensætningen afspejler befolkningen. Men der er langt til de 75 omtrent 7%, som den ikke-vestlige del af befolkningen tegner sig for. Målsætningen hos politiet er derfor også blot at ansætte 4% ikke-vestlige indvandrere hvert år. Et tal, som der 80 er langt op til i 2011. Kaj Verner Larsen ved godt, hvad fordelene ved en blandet politistyrke er. ”Hvis vi havde mere respekt for 85 eksempel i ghettoerne, kunne vi få flere oplysninger. Og rigtig mange af vores sager opklares via oplysninger fra borgerne,” siger han.

Han bakkes op af Lars Holmberg, der 90 er ph.d. ved Københavns Universitet og forsker i kriminologi og retssociologi. Lars Holmberg ser også andre praktiske fordele ved at have en sammensætning af ikke-vestlige 95 indvandrere, der matcher befolkningens. Det handler om at styrke kriminalitetsbekæmpelsen. ”Der kan være folk med spidskompetencer på forskellige 100 kulturelle områder, som kan være gode at have i politistyrken.” ”Derfor vil man gerne have, at politiet afspejler befolkningen så meget som muligt,” siger han. 105 De søger, men dumper Politiet har et ansøgertal blandt ikkevestlige indvandrere der næsten svarer til samfundsstrukturen. Men 110 nydanskerne dumper i langt højere grad prøven end resten af befolkningen. Politiet har en stor interesse i at finde årsagen til, at netop de ikke-vestlige indvandrere ikke 115 består prøven. Der hvor forskellen er mest markant på nydanskere og øvrige aspiranter, falder det dog ud til de etniske minoriteters fordel. Det viser sig nemlig, at de nydanske ansøgere i 120 højere grad end den gennemsnitlige ansøger består den fysiske prøve. I 2009 og 2010 faldt henholdsvis 14,7 og 14,5% af ansøgerne på den fysiske prøve, mens tallene blandt nydanskere 125 lå på 1,5 og 7,9%. Altså markant lavere. Procentvist flere nydanskere i forhold til gennemsnittet falder på den skriftlige prøve. Men ikke i alarmerende grad. I 2010 dumpede 130 henholdsvis 26,8% af de vestlige ansøgere og 36,5% af nydanskerne. Hele årsagen til problemet kan derfor ikke findes her. Politikommissær Kaj Verner Larsen 135 mener, at en del af forklaringen kan findes i, at en stor del af politiets rekruttering foregår via ansatte, der anbefaler jobbet til omgangskredsen. Da nydanskere tegner sig for så 140 minimal en del af politistyrken, som tilfældet er, kan det have indflydelse på antallet af kvalificerede ansøgninger. Et utal af initiativer 145 Da antallet af kvalificerede ansøgninger fra nydanskere er for lavt, "


Rasmus Dyrberg Hansen 1.årsprojekt 14-12-2011

Det er blandt andet fra Gellerupparken i Aarhus, at Rigspolitiet ønsker at øge rekruttering

150

155

160

165

170

175

er det vigtigt for politiet at udbyde en række initiativer for at tiltrække denne målgruppe til styrken. Eksempelvis kontaktes ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk, der har potentialet, men ikke umiddelbart opfylder ansættelseskravene, og vejledes om deres udviklingsmuligheder. Der samarbejdes med uddannelsesinstitutioner, anvendes rollemodeller og gennemføres integrationsprojekter. Derudover er rekrutteringsindsatsen specielt fokuseret på Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense, hvor store dele af de etniske minoriteter er bosiddende. Netop i områder med en stor koncentration af ikke-vestlige indvandrere kan det være særligt svært at rekruttere nye betjente, vurderer ansættelses- og uddannelsesansvarlig hos Politiforbundet, Claus Oxfeldt: ”Det er ikke altid lige velset blandt andengenerationsinvandrere at søge ind hos politiet. Og dem der gør det, vil ikke bruges som rollemodeller. De har søgt ind for at være politibetjente - ikke for at være lokkemad.”

Det gør sig især gældende i socialt belastede områder, og Kaj Verner 180 Larsen oplever i nogle tilfælde nydanskernes bekymring: ”Det er jo ikke populært at gå rundt i Gellerupparken eller Vollsmose og sige, at man skal være politimand,” 185 siger han. Flere indvandrere til Gellerup I Gellerupparken ved Aarhus er Jens Henrik Jensen souchef ved 190 lokalpolitiet. Der er en løbende udskiftning i personalet som følge af omrokeringer, men der er næsten altid en betjent af anden etnisk herkomst end dansk. Og det har Jens Henrik 195 Jensen stor gavn af. Men han anerkender også de vanskeligheder, der er forbundet med at være ikke-vestlig politibetjent i Gellerup. ”Det kan være svært for den enkelte 200 herude. Der ses på dem som stikkere. Men vi har stor glæde af dem hos politiet,” siger han. 205 Nabolandene slækker på kravene I England og Norge oplever man lignende problemer. Her har man valgt #


Rasmus Dyrberg Hansen 1.årsprojekt 14-12-2011

210

215

220

225

230

alternative løsninger for at komme problemet til livs. I Norge er der slækket på højdekravene, og i England er der ansat personer af anden etnisk baggrund, der ikke har den fulde politimyndighed, men blot er politiets øjne og ører på gaden. Det betyder, at Londons Metropolitan Police kan brøste sig af en politistyrke med et stort antal etniske minoriteter. En sådan løsning frister dog ikke Kaj Verner Larsen. ”Vi har et enhedspoliti i Danmark. Vi vil ikke slække på kravene bare for at opfylde et eller andet tal. Ellers holder politieleverne ikke i grunduddannelsen, og de holder ikke i politijobbet.” Han støttes af Lars Holmberg, der ikke mener, at en kompetenceopdeling af politistyrken vil være rentabel. ”Man vil ikke risikere et A- og et Bpoliti, og det er vist fornuftigt nok,” vurderer han.

235 Bachelor kan trække folk til Rigspolitiet forventer nu, at politiets grunduddannelse bliver en professionsbachelor. Det forventes at ske i efteråret 2013, og det kan 240 ændre billedet. Kaj Verner Larsen håber, at udsigten til en mere prestigefyldt titel vil tiltrække flere ikke-vestlige indvandrere. ”Billedet vil ændre sig, det er jeg slet 245 ikke i tvivl om. Men det tager godt nok længere tid, end jeg havde regnet med. Det er en lang og sej vej,” siger Kaj Verner Larsen. 250

$


Rasmus Dyrberg Hansen 1.årsprojekt 14-12-2011

Flere nydanskere falder på fortiden 255 Noget af sammenhængen i nydanskernes afslag til optagelse skal findes i ansøgernes fortid. Der er nemlig en markant forskel på, hvor mange afslag der generelt 260 gives på baggrund af straffeattesten, og hvor mange der gives til de etniske minoriteter. Af: Rasmus Dyrberg Hansen

265 Politiets rekrutteringsproblemer understreges yderligere, når man kigger på statistikkerne omkring, hvor mange der er tidligere straffede ved ansøgningen til politiet. 270 ”Der er jo nogle i den rekrutteringsgruppe, der har lidt på bankbogen,” siger Claus Oxfeldt, ansættelses- og uddannelsesansvarlig hos Politiforbundet. 275 Nogle er i dette tilfælde 18,2%, som er den andel af nydanskere, der i perioden 2008-2010 er blevet vraget grundet deres fortid. Til sammenligning ligger det generelle 280 afvisningstal med den begrundelse på 10,8%. Tallene er politiets eget skøn.

310

315

320

325

330

335

Stiller krav om oplysning Mange af politiets initiativer går derfor også på at oplyse om politiets uddannelse fremfor direkte at rekruttere til den. På den måde ved målgruppen, hvad den kan forvente af uddannelsen, og om det er relevant at søge ind. Rigspolitiet har eksempelvis et samarbejde med Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Her forsøger man at sprede et fælles budskab om at blive velintegreret i Danmark og samtidig rekruttere flere med tyrkisk baggrund til politiet. Og for at gøre forudsætningerne endnu bedre samarbejder politiet med omkring 25 uddannelsesinstitutioner, der kan hjælpe med at øge ansøgerens kvalifikationer og ikke mindst gøre ansøgeren klar til sprogtesten. Det er håbet, at øget information og initiativer rettet imod uddannelsesinstitutioner skal forhindre folk med en plettet straffeattest i at søge ind til politiet. Antal tegn, alle artikler: 9.880

Ingen info fra nærmiljøet 285 Politikommissær Kaj Verner Larsen erkender, at det er her, at den største sammenhæng kan findes. ”Man kan godt sige, at det eneste sted, man kan finde et mønster, er 290 ved forstraffethed.” Ifølge politikommissæren ligger en del af forklaringen i, at de ikkevestlige indvandrere ikke i ligeså høj grad kan forhøre sig i nærmiljøet om 295 deres muligheder for at blive politibetjente. ”Vi ser jo nogle ansøgere med anden etnisk baggrund, der er dømt for vold eller berigelseskriminalitet. Det 300 kan kun medføre et afslag. Hvis de bare havde kendt nogle betjente i vennekredsen eller familiekredsen, så havde de ikke søgt,” siger Kaj Verner Larsen. 305

%


Politiets rekrutteringsvanskeligheder