Ni liv på Frederiksberg by Brave

NI LIV PÃ&#x2026; FREDERIKSBERG VISIONER FOR VORES BY

PETER FJERRING

FREDERIKSBERG

NI LIV PÃ&#x2026; FREDERIKSBERG VISIONER FOR VORES BY

PETER FJERRING

Ni liv på Frederiksberg Visioner for vores by Marts 2017 Skrevet og udgivet af: Peter Fjerring Frederik VI’s Allé 6, 1. th. 2000 Frederiksberg Telefon: 20 25 17 83 E-mail: peterfjerring@hotmail.com Layout og design: Reklamebureauet Brave Tryk: Glumsø Bogtrykkeri Oplag: 2.500 eksemplarer ISBN: 978-87-999658-0-9 Fotos: Ashley Brereton/Brave, Yadid Levy/Norden.org, Claus Bonnerup/Polfoto, Jørgen Schytte/VisitDenmark, Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Stadsarkiv, Region Hovedstaden og Peter Fjerring

Indholdsfortegnelse Indledning ... 4 Historien om Frederiksberg ... 8 Et godt sted at bo ... 20 Et godt sted at uddanne sig ... 30 Et godt sted at drive virksomhed ... 38 Et godt sted for oplevelser ... 50 Afslutning â&#x20AC;&#x201C; mere liv pĂĽ Frederiksberg ... 58

Indledning Frederiksberg er stedet med et aktivt byliv. Det gælder for dem, der er i deres arbejdsliv, og for dem, der befinder sig i deres seniorliv. Derudover er Frederiksberg byen med et godt skoleliv for børn og studieliv for de unge. Frederiksbergs erhvervsliv rummer et stærkt potentiale – både for vores mange nye iværksættere og for byens handelsliv. Endelig er Frederiksberg et lokalområde med et rigt kulturliv og engageret foreningsliv. Frederiksberg skal være et godt sted for alle. Uanset hvilken situation eller fase i tilværelsen man befinder sig i. Og uanset hvilket af de ni omtalte liv man er en del af. Jeg har længe haft stor lyst til at sammenfatte mine tanker om, hvordan vi udvikler og forbedrer vores lokalsamfund. Det vil jeg levere mit bud på med denne publikation. Den indeholder både et historisk rids over Frederiksbergs udvikling og mine idéer til fremtidens Frederiksberg. Der er tale om en debatbog, ikke en facitliste, og selvom jeg forsøger at komme omkring flere forskellige temaer med udgangspunkt i ”Frederiksbergs ni liv”, har publikationen ikke alt med. Så forhåbentlig er den et afsæt for, at andre på samme vis kan komme med flere gode bidrag til debatten. Selv har jeg boet på Frederiksberg siden 2003. Jeg er oprindeligt født i Aarhus i 1970 (i den del af Aarhus, der ved et tilfælde hedder Frederiksbjerg) og har også boet i Aalborg, Sønderborg, Rødovre, Ballerup, Bruxelles og New York. Jeg er vild med Frederiksberg. Jeg synes, at Frederiksberg er det bedste sted, man kan bo. Vores lokalområde forener storbyens puls og dynamik med en mellemstor kommunes overskuelighed og nærhed.

Jeg har gennem tiden arbejdet sammen med private virksomheder, ligesom jeg har været i den kommunale verden – i de ni år jeg var ansat i Kommunernes Landsforening og som medarbejder i et par kommuner. Derfor kender jeg til kommunernes stærke og svage sider. Kommunerne kan sikre rammerne for et sted, hvor det er godt at bo, uddanne sig, drive virksomhed og få oplevelser. Omvendt er jeg også bevidst om risikoen for, at kommunerne med deres store forvaltninger og myndighedsopgaver sætter administrative processer og et utal af bestemmelser i højsædet. Det skal vi naturligvis undgå. Frederiksberg er ikke primært et kommunalt projekt – Frederiksberg er borgernes projekt, dit og mit. Jeg har et ønske om at involvere mig i vores lokalsamfund her på Frederiksberg. Jeg sidder i bestyrelsen for ejerforeningen, dér hvor jeg bor, og er også med i et par andre lokale foreninger. Derudover har jeg et engagement i udviklingen på Frederiksberg gennem partiet Venstre. En stor tak skal rettes til fire gode kapaciteter for deres hjælp med denne publikation. Jesper Schou Hansen, rådgiver i politisk kommunikation, og Niels Kirkegaard, byrådsmedlem i Allerød, har bidraget med gode råd og forslag til manuskriptet. Hans Plovgaard, pensioneret overlærer ved Sorø Akademi, har læst korrektur, mens det grafiske layout er leveret af Lasse Clement fra reklamebureauet Brave. Med ønsket om god læse- og debatlyst. Peter Fjerring Frederiksberg, marts 2017

Frederiksbergs ni liv Undervejs i denne publikation vil jeg præsentere ni forslag, der på forskellige områder vil gøre Frederiksberg til en endnu bedre kommune. Jeg kalder forslagene for: Ni liv på Frederiksberg.

Foto: Peter Fjerring

Byliv

Arbejdsliv

Seniorliv

Skoleliv

Studieliv

Erhvervsliv

Handelsliv

Kulturliv

Foreningsliv

Historien om Frederiksberg Inden afsnittene om nutidens Frederiksberg tænkte jeg, at det ville være nyttigt med et historisk rids over Frederiksbergs udvikling. For mange sikkert en genopfriskning – derfor har jeg alene medtaget nogle af de vigtigste træk i vores bys historie. Frederiksberg er ikke nogen gammel by. I hvert fald ikke, hvis man sammenligner med de mange danske købstæder, der kan føre deres historie helt tilbage til den tidlige middelalder. Frederiksberg er historien om et lokalområde, der de sidste 150 år er gået fra at være et landdistrikt til at blive en moderne by med alt, hvad der behøves for at være et godt sted at bo, uddanne sig, drive virksomhed og få oplevelser. Samtidig med at Frederiksberg i dag er en naturlig del af hovedstaden, har vores by formået at bevare mange af de karaktertræk, der er formet af Frederiksbergs historie og har givet vores by sin helt særlige sjæl. Ude på landet Indtil for et par århundreder siden var det område, der i dag udgør Frederiksberg Kommune, et landområde med marker og enkelte landsbyer – som landsbyen Solbjerg ved den nuværende Smallegade – og med 2-3 kilometers afstand til kongens København. Hovedstaden var dengang befæstet, og til byvolden hørte der en voldgrav, som blandt andet gik dér, hvor vi i dag har Vester Voldgade, Nørre Voldgade og Øster Voldgade.

Frederiksberg Allé i starten af 1900-tallet. Alléen blev oprindeligt anlagt til, at kongen standsmæssigt kunne komme ad sin helt egen vej fra København til Frederiksberg Slot. Frederiksberg Allé blev sidenhen et populært forlystelsesområde med teatre og caféer.

Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

Befæstningen havde brug for fødevarer, og Christian IV opførte derfor i 1620 en såkaldt kongelig ladegård. Formålet var at forsyne kongefamilien, dens hof, soldater og Københavns borgere med korn, kød og mælk. Ladegården lå omtrent dér, hvor Forum ligger i dag, og dens marker dækkede i det store hele den nuværende Frederiksberg Kommune. En anden af kongens besiddelser var en falkonergård, hvor der blev opdrættet islandske falke til jagt. Falkonergården lå dér, hvor vi i dag har Falkoner Allé, som den også har lagt navn til, ligesom falkonergården er historien bag Frederiksberg Kommunes byvåben med de tre falke. I 1700-tallet – og især efter at vi med stavnsbåndets ophævelse i 1788 fik frie bønder – begynder de første bymæssige bebyggelser at opstå langs den nuværende Allégade. Det blev dengang kaldt “Ny Hollænderby”, da den blev etableret af efterkommere af de hollandske bønder på Amager, som i starten af 1500-tallet kom til Danmark.

I 1734 indviedes Frederiksberg Kirke. Det skete også med inspiration fra Holland, idet den hollandske arkitekt Felix Dusart hentede oplægget til den ottekantede kirke i sit hjemlands kirkebyggeri. Kirken står således som et varigt minde om Frederiksbergs hollandske aner.

Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

Frederiksberg Kirke, her fotograferet i 1915. På nær bilerne har området ikke ændret sig til i dag.

Frederiksberg Slot En vigtig faktor for udviklingen af Frederiksberg på det tidspunkt er indvielsen af Frederiksberg Slot i 1704. Frederiksberg Slot blev opført af Frederik IV som et lystslot – en slags feriebolig, om man vil. Han havde på en større dannelsesrejse i Europa i 1690’erne hentet inspiration fra især italienske slotte i barokstil, og efter et par udvidelser i 1730’erne fik slottet sit nuværende udseende. Slottet fik således navnet Frederiksberg Slot efter Frederik IV og beliggenheden på en bakke (et lille bjerg). I løbet af 1700-tallet tog “Ny Hollænderby” navn efter slottet og blev herefter kaldt Frederiksberg. Slottet dannede i halvandet århundrede ramme om en del af kongefamiliens liv, men i løbet af 1800-tallet blev slottet brugt stadig mindre af de skiftende regenter, og i 1868 blev det overdraget til hæren til brug for officersskole – en funktion, det har haft frem til i dag. Til Frederiksberg Slot hører Frederiksberg Have, der i sine første 100 år var en barokhave, hvorefter den i 1804 fik sit nuværende udseende som en engelsk landskabshave. Barokhavens udformning med lige linjer og symmetrisk grundplan eksisterer dog stadig med terrasserne foran slottet og i Søndermarken på den anden side af Roskildevej. Frederiksberg Have med dens seværdigheder såsom det kinesiske tehus og græske tempel blev i 1800-tallet et populært udflugtsmål for mange københavnere. En af dem er H.C. Andersen, der i sine dagbøger beskriver sine besøg i Frederiksberg Have og hos ægteparret Kamma og Knud Rahbek, der i midten af 1800-tallet gjorde deres hjem på Frederiksberg, Bakkehuset, til et samlingssted for mange af datidens kunstnere og forfattere. I dag er Bakkehuset et meget seværdigt museum. I samme periode (1859) åbner Zoologisk Have, der både dengang og for efterfølgende generationer har været en af hovedstadens mest populære attraktioner.

1700-tallet

Indtil starten af 1700-tallet var hele Frederiksberg et landbosamfund med gårde og marker. Først efter opførelsen i 1704 af Frederiksberg Slot – der skulle tjene som lystslot for kongen – startede den bymæssige bebyggelse. Det skete i området ved den nuværende Allégade og Frederiksberg Runddel.

Slutningen af 1800-tallet

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet oplevede hovedstaden en eksplosiv befolkningstilvækst, og der opførtes store boligområder i Københavns brokvarterer og på Frederiksberg. Her et samtidigt foto fra Falkoner Allé på det sted, hvor vi i dag finder hovedindgangen til Frederiksberg Centret.

1900-tallet

I 1900-tallet tog det Frederiksberg, vi kender i dag, form. Mange af Frederiksbergs veje, skoler og offentlige institutioner er bygget i forrige århundrede og har efterfølgende ikke ændret sig meget. Her gælder det opførelsen af Frederiksberg Rådhus, der fandt sted i årene 1942-1953.

I dag

Frederiksberg er nu om dage en moderne og dynamisk by. Det gælder både, når det drejer sig om at bo i levende rammer, uddanne sig, drive virksomhed og som et sted for oplevelser. Frederiksberg har en stigende andel af unge og byder på mange muligheder for at stå endnu stærkere i fremtiden.

Fotos: Frederiksberg Stadsarkiv og Peter Fjerring

Byen tager form I slutningen af 1800-tallet oplever København en eksplosiv befolkningsvækst, primært på grund af industriens fremkomst med dertil hørende behov for ansatte, der skal have et sted at bo. Københavns befæstning betød helt frem til 1852, at der var forbud mod bebyggelse mellem Falkoner Allé og Jagtvej på Frederiksberg og frem til Søerne, så en angribende fjende ikke kunne rykke frem mod København i ly af huse og gårde. Efter ophævelsen af denne såkaldte demarkationslinje, der markerede grænsen, inden for hvilken der ikke måtte bygges, kom der for alvor gang i byggeriet på Frederiksberg (og tilsvarende i Københavns brokvarterer). Først med villaer i sidegaderne til blandt andet Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej, der i samtiden gav Frederiksberg tilnavnet ”Villabyen”. Siden fulgte opførelsen af de mange flotte ejendomme med lejligheder, der efterfølgende har været med til at give Frederiksberg sit helt unikke præg.

I efterkrigstiden bliver de sidste landområder på Frederiksberg bebygget. Her er det den kendte skyline med de fem højhuse fra 1950’erne på Borgmester Fischers Vej og bagved det gartneri, der i 1969 må vige pladsen for opførelsen af boligkomplekset Domus Vista.

Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

Historien om Frederiksberg i denne periode handler også om en meget markant tilstedeværelse af industrivirksomheder. Kongens Bryghus, Nordiske Kabel- og Traadfabrikker, Nilfisk, Den Kongelige Porcelænsfabrik og Rubens Bomuldsspinderi – for bare at nævne nogle af dem. Først i løbet af 1950’erne og 1960’erne begynder industrivirksomhederne at forlade Frederiksberg, med Den Kongelige Porcelænsfabrik som den sidste, idet produktionen på Søndre Fasanvej først sluttede i 2004. Tilbage i dag er bare NOVO’s fabrik ved Bispeengsbuen i den allernordligste del af Frederiksberg.

Frederiksberg S-togsstation i 1970’erne. Der har altid været gode togforbindelser til Frederiksberg. Dengang S-tog, i dag også metro.

Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

I 1858 bliver Frederiksberg en selvstændig kommune med en forvaltningsmæssig status i stil med landets øvrige købstadskommuner. Forinden havde Frederiksberg haft fælles sognestyre med Hvidovre. Indtil 1919 bliver borgmesteren dog stadig udpeget af kongen, først herefter vælges han af kommunalbestyrelsen. I 1901 bliver Frederiksbergs nabokommuner Valby og Brønshøj-Husum indlemmet i Københavns Kommune, og Frederiksberg bliver billedigt talt til en ø i Københavns Kommune eller ”Byen i byen” (titlen på en dokumentarfilm fra 1965). 1900-tallet – byen vi kender i dag Udviklingen af Frederiksberg til den by, vi kender i dag, tager form i løbet af 1900-tallet med opførelse af markante institutioner som Frederiksberg Hospital, rådhuset, Forum og Frederiksberg Svømmehal. I tiden efter Anden Verdenskrig bliver de sidste ledige grunde i den vestlige del af Frederiksberg bebygget, og i 1960 topper Frederiksbergs befolkningstal med 120.000 indbyggere. Herefter følger nogle årtier med tilbagegang i takt med, at hovedstadens mange forstadskommuner med deres parcelhuse skyder op. Omkring 1990 vender befolkningsudviklingen. Frederiksberg har på det tidspunkt 88.000 indbyggere, og sidenhen er tallet vokset til 105.000 indbyggere i dag. Det skyldes blandt andet, at der er kommet flere studerende på Frederiksberg med etableringen af CBS på Solbjerg Plads og i Dalgas Have, og at de sidste industriområder er blevet til boligområder – Porcelænshaven, Nimbusparken og senest Flintholmsområdet. Og så har dét at bo på Frederiksberg fået et løft – med etablering af Frederiksberg Centret, metroen og tilkomsten af mange nye kulturtilbud.

Og fremtiden? Som Storm P. – en af vores gamle frederiksbergborgere – sagde, er det svært at spå, især om fremtiden. Frederiksberg er et fantastisk sted med mange udviklingsmuligheder. På den anden side sker tingene ikke af sig selv, og man kan ikke leve højt på fordums storhed og gamle paroler om ”Byen i byen” og “Den grønne kommune”. I den følgende del af publikationen vil jeg derfor give mit bud på, hvordan vi fremadrettet skaber en god udvikling på Frederiksberg.

Frederiksberg – et godt sted at bo Skal Frederiksberg også fremover være et godt sted at bo, kræver det, at vi på samme tid har en god kommunal service og holder kommune- og ejendomsskatterne i ro. Vi kender det alle. Vi har ofte en meget fast forestilling om, hvordan mennesker andre steder i Danmark er. Hvordan de er i Herning eller Herlev, i Odense eller Odsherred. På samme måde er der sikkert også mange rundt omkring, der har et klart billede af, hvordan vi er på Frederiksberg. Nogle vil nok mene, at mennesker på Frederiksberg er højt uddannede, finkulturelle, oppe i årene og sidder i gode stillinger i det offentlige eller erhvervslivet. Men sandheden er mere kompleks end det. Der er mange forskellige slags mennesker på Frederiksberg, både hvad angår generationer, uddannelse, erhverv, livsstil og religion. Og vores lokalområde skal naturligvis være et godt sted at bo for alle befolkningsgrupper. Specielt finder jeg det afgørende med hensyntagen til Frederiksbergs ældre medborgere. Når man læser noget om Frederiksberg eller følger byens liv, kan man godt få det indtryk, at Frederiksberg er en meget ung by, og antallet af unge har da også været stigende. Samtidig skal den røde tråd i Frederiksberg Kommune være hensynet til ældre medborgere – det skal blandt andet ske i form af en borgerrådgiver, der særligt skal hjælpe ældre medborgere med deres kontakt til kommunen. Derudover synes jeg, der er grund til at række en udstrakt hånd til de mange medborgere på Frederiksberg med anden baggrund end dansk. Hvad enten det gælder mennesker med indvandrerbaggrund, folk der er udstationeret for en udenlandsk virksomhed eller udvekslingsstuderende på vores læreanstalter.

Frederiksberg skal ikke alene være de unges paradis. Kommunen skal også fremover sikre et højt niveau inden for ældreomsorg.

Foto: Yadid Levy/Norden.org

Den hidtidige integration af udlændinge har på mange områder været forfejlet. Men jeg mener, det ville være en god vision for fremtidens Frederiksberg, om vi blev bedre til inddrage mennesker med forskellige baggrunde i byens liv – arbejdsliv, studieliv, foreningsliv med videre. Vi skal inkludere, som det hedder i dag, og dermed også gøre borgere med anden baggrund end dansk til en del af vores samfund og demokratiske værdier.

Hvad skal det koste at bo på Frederiksberg? På Frederiksberg har boligpriserne i en årrække været på himmelflugt. Og selvom der skulle komme et fald, vil boligpriserne på Frederiksberg nok også fremover ligge relativt højt. Man kan mene om denne udvikling, hvad man vil, men prisen er altid den rigtige. Den reguleres simpelthen af markedskræfterne – udbuddet af boliger på Frederiksberg og efterspørgslen efter dem. Til gengæld kan man fra politisk hold regulere på ejendomsskatterne, der både for lejligheder og især for huse på Frederiksberg er gået hen og blevet uacceptabelt høje. En forudsætning for, at Frederiksberg er et godt sted at bo, er, at almindelige borgere uden direktørlønninger også har råd til at bo i vores kommune. I kroner og øre har Frederiksberg landets dyreste i grundskyld – omkring 50.000 kroner om året for et rækkehus eller et lille parcelhus med have. For større huse endnu mere. Grundskyld er en skat på værdien af den grund, som ens bolig ligger på. Grundskylden skal i landets kommuner ligge på mellem 16 og 34 promille – på Frederiksberg er den 24,75 promille. Derudover er der den årlige ejendomsværdiskat, der pålægges ejerboliger. Ejendomsværdiskatten beregnes som en andel af den fastsatte ejendomsværdi, som fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Ejendomsværdiskatten udgør 1 procent af ejendomsværdien op til 3.040.000 kroner og 3 procent af resten, hvis ejendomsværdien er højere. Det er den boligskat, hvor skattestoppet i 2002 har fastfrosset den ejendomsværdiskat, vi skal betale, i 2002-priser. Sådan har ejendomsbeskatningen set ud indtil nu, og selvom systemet er ved at blive ændret, er der stadig behov for at holde beskatningen i ro.

Derudover kan man regulere lokalt på kommuneskatten, der med 22,8 procent på Frederiksberg er den næstlaveste blandt de danske kommuner. Men da beskatningsgrundlaget i Frederiksberg Kommune er stort – fordi der er mange med høje indtægter, som kommunen kan beskatte – er selv en lav kommuneskat en størrelse, der også skal holdes i ro, gerne sættes ned. Hvert år har Frederiksberg Kommune både indtægter og udgifter for knap 6 milliarder kroner.

Alle veje fører til Frederiksberg, hvor mange gerne vil bo. Det skal også være attraktivt at bo på Frederiksberg, når det drejer sig om kommune- og ejendomsskat.

Foto: Peter Fjerring

God kommunal service og skatten i ro Jeg vil gerne give min forklaring på, hvordan det kan hænge sammen, at vi kan have en velfungerede kommune på Frederiksberg med et højt serviceniveau og samtidig holde kommune- og ejendomsskatterne i ro. Svaret skal vi finde i Parkinsons Lov. Denne tese, som er afgørende for at forstå den offentlige sektor i Danmark anno 2017, blev udtænkt af den britiske professor Cyril Northcote Parkinson, der levede fra 1909-1993. Under historiske studier af Royal Navy under og efter Første Verdenskrig undrede han sig over, at der i perioden 1914 til 1928 var sket et fald i antallet af flådefartøjer med 67 procent, men i samme periode en vækst i administrative medarbejdere i flåden på 78 procent. På baggrund af dette – og mange lignende eksempler – offentliggjorde han i 1955 en tese om bureaukrati, også kaldet Parkinsons Lov. Parkinsons Lov går ud på, at det offentlige har et konstant behov for, at staben udvides, da administrative opgaver medfører andre administrative opgaver. Der er ingen øvre grænse for, hvor mange mandetimer en opgave tager, og der er ligefrem prestige i, at et område bliver så vigtigt, at det kan få tilført flere ressourcer og medarbejdere. I dag tjener Parkinsons Lov som anerkendt økonomisk teori. Her støder vi også på et af vor tids kæmpe paradokser. At Danmark på den ene side er et af de lande med den største offentlige sektor, samtidig med at alle dele af den offentlige sektor mener at have for få ressourcer. I den vestlige verden (OECD-landene) ligger vi i helt i top, hvis vi ser den offentlige sektors størrelse som procentdel af et lands økonomiske formåen, bruttonationalproduktet (BNP). I Danmark har staten, regionerne og kommunerne årlige udgifter for 1,1 billioner kroner (1.100 milliarder), hvilket svarer til 57 procent af vores BNP, og det offentlige har lige knap

en million ansatte. Denne ”topplacering” i den vestlige verden sker samtidig med, at der ikke går en dag, uden vi hører om de manglende ressourcer i den offentlige sektor. Hvad enten det er sygehuse, folkeskoler, universiteter, politi, skattekontrol, ældrepleje, forskning eller vedligeholdelse af veje. Grundlæggende set er det vigtigt, at Danmark har en stærk og velfungerende offentlig sektor. Og den udbredte oplevelse af, at ressourcerne ikke slår til, er såmænd reel nok. Men fra en overordnet synsvinkel, må vi være mere skarpe på, hvad den offentlige sektor skal beskæftige sig med. Det må simpelthen sikres, at vi ikke spreder de offentlige ressourcer ud over for mange ting. For det første er der alt for mange administrative lag i den offentlige sektor, hvor medarbejdere faciliterer processer, tager teten på skiftende udviklings- og analyseopgaver, udvikler ledelsesinformationsværktøjer, og hvad det alt sammen hedder. Altså embedsmænd, der servicerer andre embedsmænd. Her må vi også være ærlige og sige, at hele udviklingen med måling, evaluering og registrering er gået for vidt. Det dræner den offentlige sektor for tid og budget til kernevelfærden (skole, sundhed og ældreomsorg). For det andet har det offentlige en fantastisk evne til at finde på nye opgaver, som efterfølgende er helt uundværlige, kræver flere ressourcer og under ingen omstændigheder må afskaffes. Hele historien om Parkinsons Lov og vores offentlige sektor præsenterer jeg her til forståelse af, hvordan vi på Frederiksberg får tilgodeset vigtige opgaver såsom kernevelfærden og får nedprioriteret de knap så vigtige ting. Her er det på sin plads med et par borgerlige ord. Frederiksbergs kommunale budget er ikke det budget i de danske kommuner, der er spændt hårdest for. Derfor må det alligevel være tilladt at holde lidt igen med forskellige udgifter.

Der har været en tendens til, at vores kommune vil bruge en masse penge på projekter som bycykler, nyt kulturhus (KU.BE), ny kulturskole, brandingkampagner om stort og småt og en forholdsvis stor administration. For bare at nævne nogle af udgifterne. Af og til kan sådanne aktiviteter give god mening, andre gange kan de undværes. Skal vi både have råd til et højt velfærdsniveau og skattelettelser, er vi nødt til at prioritere mere skarpt. Derudover er en af måderne, hvorpå vi kan styrke finansieringen af et godt serviceniveau på Frederiksberg, at kommunen bliver bedre til at inddrage private leverandører på områder, hvor det indebærer samme kvalitet til en lavere pris. Her er mange andre kommuner længere fremme end os. Operation regelforenkling Endelig er et indsatsområde, der kan medføre store besparelser, at få ryddet ud i junglen af overflødige regler og bureaukrati. Kommunerne har pligt til at udarbejde redegørelser, som ingen alligevel læser, der er miljøtilsyn på områder som kontrol af rensning af tagrender på erhvervsejendomme, ligesom der er eksempler på indtastning af online-blanketter, der efterfølgende skal udskrives, puttes i kuverter og i en postkasse. Listen er lang. De mange finurlige regler er ikke bare et spørgsmål om den masse bøvl – hver gang man opfinder en regel, koster det penge at administrere den. Mit forslag er derfor, at der i Frederiksberg Kommune iværksættes en ”Operation regelforenkling” – en målrettet indsats for at forenkle eller helt komme af med overflødige administrative byrder.

Byliv

Parkeringshuse til bilerne Frederiksberg er ikke alene et dejligt sted at bo og opholde sig. Det er også et trafikknudepunkt for både offentlig og privat transport. Selvom vi skal udvikle bylivet med cykler, metro og busser, er der stadig mange, der nødt til at have bil for at få hverdagen til at hænge sammen, eller fordi deres arbejde kræver det. De skal have et sted at parkere. Dér på Frederiksberg, hvor der er særlige parkeringsmæssige udfordringer, skal der etableres p-huse som svar på behovet for p-pladser. Gerne i samarbejde med private investorer.

Arbejdsliv

Jobsøgende i arbejde Jobcentrene er i dag placeret hos kommunerne og skal hjælpe erhvervslivet med deres rekrutteringsbehov. Men når det kommer til stykket, er den kommunale beskæftigelsesindsats i lige så høj grad et spørgsmål om socialpolitik. Der skal gøres en særlig indsats for at finde beskæftigelse til borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og samtidig skal meningsløs aktivering af medborgere, der reelt er ude af stand til at arbejde, stoppes. Alt i alt også en mulighed for at skære ned på de høje driftsudgifter til Frederiksbergs jobcenter.

Seniorliv

Borgerrådgiver Det kan som borger være svært at hitte rundt i en kommunal administration, og ofte kan man opleve, at det er forvaltningsarbejdet og ikke borgeren, der er i centrum. Derfor skal Frederiksberg have en borgerrådgiver ligesom mange andre kommuner. Det er en slags kommunal ombudsmand, der behandler klager over kommunens sagsbehandling og afgørelser. Borgerrådgiveren kan ikke omstøde kommunens beslutninger, men være dialogskabende og konfliktløsende. En borgerrådgiver i Frederiksberg Kommune vil især være en hjælp for vores ældre medborgere, der ofte vil foretrække at få personlig hjælp til deres sag fremfor en digital selvbetjening. 31

Frederiksberg – et godt sted at uddanne sig Frederiksberg skal være stedet, hvor man lærer noget og uddanner sig hele livet igennem. Der er således brug for, at vi konstant udvikler og forbedrer Frederiksberg som uddannelsesby. På Frederiksberg har vi næsten 30.000 studerende. De går på CBS, Niels Brock Handelsskole, Teknisk Skole, Hærens Officersskole, Musikkonservatoriet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (bedre kendt som Landbohøjskolen) og en række andre uddannelsesinstitutioner. Det stærke uddannelsesmiljø på Frederiksberg er en vigtig del af byens liv og medvirkende til, at Frederiksberg er den kommune i Danmark med den næstyngste gennemsnitsalder. Uddannelsesby med ungdomsboliger En af de ting, der gør Frederiksberg til noget særligt som uddannelsesby, er det såkaldte campus-miljø – med begrebet campus tænkes der på et område, som udgør en blanding af uddannelsesinstitutioner, boliger, butikker og opholdsområder. Et blandt flere eksempler er CBS ved Solbjerg Plads, det vil sige området fra Frederiksberg Centret og frem til Nordre Fasanvej. Efter min mening er en naturlig del af videreudviklingen af Frederiksberg som uddannelsesby, at der bliver bygget flere ungdomsboliger i tilslutning til Frederiksbergs uddannelsesinstitutioner. Det vil også styrke hele campus-miljøet. Der har de senere år været en del opførelser af nye ungdomsboliger, og selvom det ikke løser hele behovet for boliger til studerende og andre unge, skal den gode udvikling fortsætte.

Foto: Peter Fjerring

Frederiksbergs folkeskoler skal give alle børn en god start på livet. Vi skal have en høj kvalitetsstandard for faglighed, trivsel og afgangskarakterer – her gælder det Skolen på Nyelandsvej.

Derudover åbner den fremtidige anvendelse af hele området ved Frederiksberg Hospital også op for både nye ungdomsboliger og placering af andre funktioner med forbindelse til Frederiksberg som uddannelsesby. Kombineret med Frederiksbergs folkeskoler – som kommunen har direkte ansvar for – og VUC, anden efteruddannelse og aftensskoler er Frederiksberg således det helt rigtige sted at lære noget livet igennem.

CBS, Copenhagen Business School, er med cirka 20.000 studerende og 2.000 ansatte et flagskib – ikke bare i den lokale uddannelsessektor, men også i udviklingen af Frederiksberg i almindelighed.

Foto: Peter Fjerring

Folkeskolen – tradition og fornyelse Folkeskolereformen, der trådte i kraft i august 2014, har medført en del omstilling i folkeskolen, så alle børn får mest muligt ud af deres evner, uanset deres sociale baggrund, samtidig med at de trives med skolelivet. Hvad vil vi i grunden med vores folkeskole? Grundlæggende ser jeg det som en kombination af tradition og fornyelse. Folkeskolen skal følge med tiden og anvende nye undervisningsformer såsom inddragelse af eleverne og brug af it. Samtidig er der ingen grund til at skylle alle de gode traditioner i folkeskolen ud med badevandet. Det drejer sig blandt andet om – for igen at komme med et par borgerlige ord – at lægge vægt på elevernes dannelse, flid og basale paratviden.

Fornyelsen skal ske i form af mere erhvervssamarbejde og inddragelse af en international dimension i folkeskolen. Samarbejde mellem skole og erhvervsliv En af de nye muligheder, som folkeskolereformen åbner op for, er samarbejde mellem folkeskolerne og vores erhvervsliv. Det skal for eksempel ske gennem den åbne skole. Det vil sige ikke-skemasat undervisning, hvor skolerne arbejder sammen med forskellige dele af samfundet, herunder private virksomheder. Det kan være oplæg af lokale erhvervsledere, undervisning i iværksætteri, virksomhedsbesøg, praktikophold med videre. Det vil allerede i skoletiden give eleverne et stærkt udgangspunkt for deres fremtidige uddannelse og beskæftigelse, så eleverne får en fornemmelse af, hvad skolegangen på Frederiksberg kan føre til. Mere erhvervsindhold i vores folkeskole har stor værdi for eleverne. Men de forskellige dele af erhvervslivet har også en mulighed for at gøre eleverne opmærksomme på deres fag. Det vil udgøre et vigtigt bidrag til at få flere ind på de erhvervsfaglige uddannelser, så vores industri og håndværk også fremover har den rette arbejdskraft. International dimension i folkeskolen Derudover vil jeg fremhæve den internationale dimension i folkeskolen. Det begreb var meget oppe i tiden for nogle år siden og dækker over øget vægt på fremmedsprog og kendskab til andre lande og kulturer. Alt sammen færdigheder, der skal ruste eleverne til en fremtid, hvor arbejdsmarked og samfundsforhold i stadig højere grad fungerer på tværs af landegrænser, og globaliseringen stiller nye krav til vores kvalifikationer.

Det hele startede i 2003 med Undervisningsministeriets ”Fælles mål” for fagene i folkeskolen, hvor det hed, at den internationale dimension skulle indgå i undervisningen på linje med eksempelvis it-kompetencer og derfor inddrages i alle fag. Og i 2006 kom den daværende regerings globaliseringsredegørelse med en anbefaling til folkeskolerne om, at alle børn i løbet af deres skoletid skal deltage i mindst ét internationalt udvekslingsprojekt. Problemet er bare, som jeg ser det, at hele indsatsen har haft karakter af gode intentioner og derfor i høj grad været overladt til enkelte ildsjæle og lærere, der af egen lyst har ønsket at tage udfordringen op – fremfor et samlet og systematisk arbejde i vores skoler. Og at det givetvist ikke har været tilstrækkeligt tilgodeset rent økonomisk. Men området er stadig lige vigtigt, og Frederiksberg bør være foregangskommune ved at prioritere skolernes internationale arbejde, også med de nødvendige ressourcer. Min vision er, at Frederiksberg skal være Danmarks internationale by – både hvad angår vores skole, erhvervsliv og iværksættere.

Skoleliv

Skolen i verden Folkeskolerne på Frederiksberg skal give mere plads til den internationale dimension i undervisningen – det vil sige styrket fokus på fremmedsprog og kendskab til andre lande og kulturer. Det område skal prioriteres, også økonomisk. Den gamle målsætning om, at alle børn i løbet af deres skoletid skal deltage i mindst ét internationalt udvekslingsprojekt, skal støves af og inden for de kommende år gøres til praksis i Frederiksbergs folkeskoler.

Studieliv

Samarbejde mellem studerende og erhvervsliv Frederiksberg Kommune skal gå mere aktivt ind i arbejdet med, at erhvervslivet kan drage nytte af den viden og ekspertise, der findes på vores videregående uddannelsesinstitutioner. Det kan for eksempel ske gennem praktikpladser og ved at erhvervslivet i højere grad bliver inviteret til forskellige møder og netværk på vores uddannelsesinstitutioner. Kommunens rolle kan her dreje sig om at stå for mødefaciliteter og andre rammer for samarbejdet. Ligeledes skal underviserne have mulighed for at besøge virksomhederne, så processen bliver gensidig. 38

Frederiksberg – et godt sted at drive virksomhed Frederiksberg har potentialet til at blive en rigtig god erhvervsby. I dette afsnit fremlægger jeg mit syn på sagen – og efterlyser lidt mod og vilje fra vores kommune til at styrke Frederiksbergs erhvervsliv. For nogle år siden udtalte en nordsjællandsk borgmester, at hans by var en bosætningskommune, ikke en erhvervskommune. Det skete i forbindelse med Dansk Industris årlige erhvervsundersøgelse, hvor hans kommune havde fået en knap så god bedømmelse. Han måtte straks præcisere, at udtalelsen ikke var ment som modstand mod de lokale virksomheder. Bare et udtryk for, at man primært forbandt hans kommune med at være et godt sted at bo, ikke et centrum for erhvervsvirksomheder. Jeg har tit tænkt på, at det også kunne være den umiddelbare opfattelse af Frederiksberg. At vi først og fremmest er et godt sted at bo, ikke en erhvervsby. Sådan er det naturligvis ikke, og det hele kommer også an på, hvad man forstår ved en erhvervsby. På Frederiksberg har vi ikke de store produktionsvirksomheder, fragtcentraler og lagerhaller. Men vi har en bredt sammensat privat sektor med butikker, caféer, restauranter og håndværkere. Og så er vi et af de allerbedste steder i Danmark inden for iværksætteri. Danmarks bedste iværksætterby Rigtig mange på Frederiksberg har lyst og idéer til at starte nye projekter og aktiviteter. Hvert år kommer der omkring 1.000 nye firmaer og erhvervsdrivende på Frederiksberg. Den primære grund er de mange nye vidensvirksomheder – de udgør næsten halvdelen af iværksætterne på Frederiksberg. Vidensvirksomheder omfatter erhvervsdrivende inden for eksempelvis rådgivning, kommunikation, reklame, teknologi og design.

Vi får også fremover brug for gode butikker, caféer, restauranter og håndværkere, men vores erhvervsliv vil i stigende grad være baseret på et højt vidensniveau med specialisering og nicheprodukter. Derfor er Frederiksberg fremtidens erhvervskommune. På Frederiksberg er det omkring ti procent af alle virksomheder, der er iværksættere, hvis vi bruger den gængse definition på en iværksætter, nemlig en erhvervsdrivende der er startet inden for det seneste år. Min tanke er, at et projekt, der vil understøtte denne styrkeposition, er et iværksætterhus – et sted, hvor nye virksomheder kan have deres første forretningsadresse og adgang til fælles faciliteter såsom mødelokaler, reception og kantine. Der skal naturligvis være en billig husleje (grænsende til gratis) og med en tidsbegrænsning, så det ikke er i konkurrence med det private ejendomsmarked. Et iværksætterhus på Frederiksberg vil gøre det lettere at tage springet til at blive selvstændig. Iværksætterhuset skal særligt rette sig mod nye virksomheder inden for højteknologiske projekter såsom sundhedsartikler, it og kommunikation. Virksomheder i gadebilledet På Frederiksberg har en stor del af vores erhvervsdrivende deres virksomhed i gadebilledet. Frederiksbergs mange butikker, caféer og restauranter bidrager til vores lokalsamfund med både indkøbsmuligheder og gode arbejdspladser. Jeg synes, de fortjener optimale vilkår for deres udvikling. Kommunen kan forbedre forholdene for denne branche på flere måder: Fleksible bestemmelser i lokalplanerne for blandt andet skiltning, gode parkeringsmuligheder ved vores handelsgader, kulturelle arrangementer i bybilledet og fleksibilitet omkring udeservering og adgangsforhold.

I dag er det de færreste, der forbinder Frederiksberg med industri. Men tidligere har der faktisk ligget en del industrivirksomheder på Frederiksberg som her Rubens Klædefabrik, der i årene 1857-1927 lå på det sted, hvor ejendommen Hostrups Have ligger i dag.

Illustration: Frederiksberg Stadsarkiv

Frederiksberg er et godt sted for shopping. Vores mange butikker bidrager med både indkøbsmuligheder og gode arbejdspladser. De fortjener optimale vilkår deres udvikling.

Foto: Peter Fjerring

Inddragelse af erhvervslivet afgørende Med til det samlede billede hører også, at den lokale erhvervsforening Frederiksberg Erhverv i dag er mere aktiv og synlig end tidligere. Når der skal skabes erhvervsudvikling – uanset hvor henne det er – vil der ganske vist være nogle ting, som en kommune med dens mange ressourcer og myndighedsopgaver kan bidrage med. Andre funktioner, såsom netværk mellem erhvervsdrivende og iværksættere, varetages bedst af en privat forening, baseret på idéen om hjælp fra virksomhed til virksomhed. Her kan Frederiksberg Erhverv spille en afgørende rolle som en slags operatør, hvor kommunen overdrager en række opgaver med tilhørende finansiering til erhvervsforeningen. For eksempel er det fastlagt i både kommunens erhvervsstrategi fra 2014 og Frederiksbergstrategi fra 2016, at der skal være lokale netværk for iværksættere. Det er bare aldrig ført ud i livet, og det er den type aktivitet, som Frederiksberg Erhverv kan varetage på vegne af kommunen.

Plads til forbedringer Det er positivt, hvis der kan komme bedre tider for Frederiksberg som erhvervsby. For der er stadig områder, hvor tingene kan gøres bedre. Men der er brug for en styrket indsats for at nå i mål med arbejdet. For eksempel er vi en af de kommuner i Danmark med de højeste gebyrer for byggesagsbehandling, ligesom der er brug for mere hensyntagen til vores handlende, større åbenhed omkring kommunens indkøb af private ydelser såsom håndværkerarbejde og en afskaffelse af dækningsafgiften – den lokale erhvervsskat til vores virksomheder. Frederiksberg rummer store muligheder på erhvervsområdet. Det eneste, Frederiksberg faktisk mangler, er en mere sammenhængende vision og strategi for, hvordan vi skaber optimale vilkår for Frederiksbergs nye iværksættere og erhvervsdrivende – men som i så mange andre sammenhænge kræver det også her lidt mod at tage springet ind i fremtiden. Fremtiden for Frederiksberg Hospital De kommende års helt store byudviklingsprojekt på Frederiksberg – og dermed også et projekt om at gøre vores lokalområde til et godt sted at drive virksomhed – er den fremtidige anvendelse af Frederiksberg Hospital. Om få år slutter en æra på Frederiksberg, når vores over 110 år gamle hospital lukker og flytter aktiviteterne til et udvidet Bispebjerg Hospital. Region Hovedstaden, der ejer hospitalsområdet, ønsker at sælge Frederiksberg Hospital, på nær de bygninger der skal rumme et psykiatrisk center. Som det fremgår af grafikken på de følgende sider, er der tale om et stort antal forskelligartede bygninger og grønne områder. Det ligger næppe i kortene, at Frederiksberg Kommune skal købe de mange bygninger, men kommunen har indflydelse på deres fremtidige anvendelse ved at stille specifikke krav i lokalplaner.

Hvad skal Frederiksberg Hospital bruges til?

Din idé

Sundhedshus for læger, tandlæger, fysioterapeuter mv.

Ungdomsboliger

Fremtidens ældreboliger

IvĂŚrksĂŚtterhus med lokaler til nye virksomheder

Lokaler til koncerter og udstillinger

Sport og motion

Hvad synes du, hospitalsomrĂĽdet skal bruges til?

Foto: Region Hovedstaden

Frederiksberg har potentialet til at blive en rigtig god erhvervsby. Men det kræver, at der også på rådhuset er vilje til at nå dette mål.

Foto: Peter Fjerring

Jeg tror, at en privat ejendomsudvikler uden tvivl kunne se en masse muligheder for omdannelse af området til private ejerboliger – i stil med udviklingen af Carlsberg-området i Valby med et boligområde til op mod 6.000 nye beboere. Men spørgsmålet er, om det er den rette løsning. Frederiksberg har det seneste årti oplevet en befolkningstilvækst på omkring 1.000 nye borgere om året, så vi er nu 105.000 indbyggere på bare ni kvadratkilometer. Og vi kan næppe håndtere ubegrænset befolkningstilvækst i forhold til skoler, dagsinstitutioner, parkering og trafik. I stedet for at bruge Frederiksberg Hospital på regulære boliger tænker jeg, at området byder på en unik chance for få nogle af de faciliteter, vi behøver for at gøre Frederiksberg til et endnu bedre sted. Det kunne være et iværksætterhus med et inspirerende miljø for nye virksomheder. Eller det kunne være et sundhedshus for blandt andre læger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer og erhvervsdrivende inden for motion og sund livsstil. Mulighederne er uendelige. Men det allervigtigste, synes jeg, er faktisk, at det bliver en beslutningsproces, hvor forskellige gode kræfter bliver inddraget mest muligt. Og hvor det ikke i for høj grad bliver et kommunalt projekt – men borgernes, foreningernes og erhvervslivets projekt.

Handelsliv

Dækningsafgiften skal væk Dækningsafgiften er den ejendomsskat, som Frederiksberg Kommune pålægger private erhvervsejendomme. Dækningsafgiften udgør på Frederiksberg seks promille af forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien fra den offentlige ejendomsvurdering. Det lyder teknisk, men på den måde kan kommunen ekstrabeskatte vores erhvervsdrivende med over 50 millioner kroner om året. Frederiksberg har råd til – ligesom mange andre kommuner har gjort det – at afskaffe dækningsafgiften. I forvejen betaler erhvervslivet rigeligt til de offentlige kasser via skatter, afgifter og gebyrer.

Erhvervsliv

Iværksætterhus på Frederiksberg Vi har brug for et iværksætterhus – et sted, hvor nye virksomheder kan leje et lokale i den første fase af deres virke, udvikle deres forretning og drage nytte af at være sammen med andre iværksættere. Der findes ganske vist kontorfællesskaber, men slet ikke nok til at dække behovet. En del af det nuværende Frederiksberg Hospital bør i fremtiden gøres til et iværksætterhus og miljø for nye virksomheder. Kommunen skal ikke nødvendigvis stå for driften af iværksætterhuset, men under alle omstændigheder være en aktiv medspiller.

Frederiksberg – et godt sted for oplevelser Frederiksberg har et rigt kulturliv, men kommunen har spredt sin indsats i kulturpolitikken for meget. Derfor skal der lægges mere vægt på kvalitet og mindre på kvantitet. Og så skal vi styrke indsatsen for turisme. Rigtig mange frederiksbergborgere følger med i byens koncerter, teaterliv og andre kulturbegivenheder. Hvis man derimod bor uden for Frederiksberg, kender man mindre til det, og for udenlandske turister er vores by helt ukendt. De besøger København, hvilket også er meget godt – her er der mange spændende ting at se, og Copenhagen er en kendt destination ude i den store verden. Hvor Frederiksberg Kommune de senere år har arbejdet meget med de såkaldte byevents inden for sport og kultur, har turismeindsatsen derimod været forsømt. Jeg ser et behov for en styrket indsats for markedsføring af Frederiksberg som turistdestination. En af perlerne i Frederiksbergs kulturliv er vores museer: Storm P. Museet, Revymuseet, Bakkehusmuseet og udstillingsstederne Møstings Hus og Cisternerne. De er altid et besøg værd og rummer samtidig et stærkt potentiale for nyudvikling og øget kendskabsgrad. Flere turister styrker vores handelsliv Vi skal være glade for, at vi har så meget at vise frem på Frederiksberg, for herigennem kan vi også tiltrække flere danske og udenlandske turister til gavn for vores handelsliv. De mange butikker på Frederiksberg byder på en masse spændende oplevelser – det gælder blandt andet de kendte handelsgader Gammel Kongevej, Falkoner Allé, Godthåbsvej, Peter Bangs Vej, H.C. Ørstedsvej, Værnedamsvej og Frederiksberg Allé.

Slutspurt på Frederiksberg Allé. Danmarks største sportsbegivenhed er det cykelløb, der nu om dage hedder PostNord Danmark Rundt. Løbets sidste etape afsluttes hvert år på Frederiksberg (på nær i 2017).

Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest. Sankt Hans Aften i Frederiksberg Have er hvert år det største kulturarrangement på Frederiksberg og en traditionsrig markering af den danske sommer.

Foto: Jørgen Schytte/VisitDenmark

Derudover har Frederiksberg Centret på det seneste modtaget en del priser og international anerkendelse for dets behagelige rammer for indkøb og cafébesøg. Det er ikke naturlov, at vi kan fortsætte med at have det unikke butiksmiljø på Frederiksberg – i en tid med nethandel og andre nye former for indkøb. Derfor er flere turister på Frederiksberg en af de ting, der kan fastholde og styrke kundegrundlaget i vores butikker, caféer og restauranter. Det er en vigtig nyskabelse, at Frederiksberg har fået et turistkontor (en del af informationsskranken i Frederiksberg Centret), og at der er lanceret en VisitFrederiksberg-hjemmeside. Vores lokale erhvervsforening Frederiksberg Erhverv har også her spillet

en afgørende rolle, og den står for driften af hjemmesiden. Den fremtidige, styrkede indsats på turismeområdet skal derfor ske i et ligeværdigt samarbejde mellem kommunen og erhvervsforeningen. Frederiksberg Kommune skal være bedre til på kultur- og turismeområdet at inddrage erhvervsliv, foreninger og borgergrupper. Alt det, man med et fint udtryk kan kalde civilsamfund – den del af vores lokalområde, der ikke er en del af den offentlige sektor. Det gælder også i forhold til hele indsatsen med sport og motion for alle generationer – et område, der er baseret på de mange sportsklubber og ildsjæle. Deres engagement skal kommunen bakke op om ved at stille gode idrætsfaciliteter til rådighed og på anden måde understøtte deres frivillige engagement. Hvad er Frederiksbergs varemærke? Frederiksberg Kommune har gjort en stor indsats for at udvikle det lokale kulturliv. Kommunen har prioriteret en bred vifte af aktiviteter, givet penge til et utal af arrangementer og bakket op om alt, hvad der har haft med kultur og byevents at gøre. Det er meget fornemt, men har også medvirket til, at Frederiksbergs særlige profil ikke fremstår så skarpt. Jeg tænker tilbage på, at der for nogle år siden var meget fokus på, at de danske kommuner skulle interessere sig for begrebet branding. De skulle finde ud af, hvad deres varemærke og særlige kendetegn var. Det var i årene omkring kommunalreformen i 2007, hvor der var kommunesammenlægninger de fleste steder i Danmark (dog ikke i hovedstaden, Aarhus, Odense og et par andre steder). Nogle af de nyetablerede kommuner besluttede sig for at profilere sig som en naturskøn kommune, en gammel købstad, et ferieområde, en by med koncerter eller noget helt andet.

Det er på sin plads at rejse spørgsmålet: Hvad er Frederiksbergs brand? Hvad vil vi slå os op på – hvad gør os til noget særligt i forhold til landets øvrige 97 kommuner? Denne diskussion er nødvendig, og et vigtigt pejlemærke i overvejelserne må helt sikkert være Frederiksbergs baggrund inden for klassisk kultur og arkitektoniske herlighedsværdier. Heri ligger nogle af de ting, som gør Frederiksberg til noget særligt og som jeg synes skal prioriteres.

Kulturliv

Mere kvalitet, mindre kvantitet Der er brug for, at Frederiksberg Kommune prioriterer mere skarpt i forhold til arrangementer og oplevelser inden for kultur, musik og byevents. Naturligvis skal der være noget for enhver smag, og sol og vind skal – til en vis grænse – deles lige. Men kommunen behøver ikke at gå ind i alt mellem himmel og jord. Der skal mere fokus på kvalitet og mindre på kvantitet. Og så vil det passe fint til Frederiksbergs historie og baggrund, om særligt klassisk kultur nyder bevågenhed.

Foreningsliv

Respekt for frivilligt arbejde Foreningslivet på Frederiksberg spiller en vigtig rolle, hvad enten det er inden for det sociale område, kultur, sport, skoler eller noget helt andet. Foreningsarbejdet kan bidrage til fællesskab og muligheder for at møde nye mennesker – en dimension, som en kommunal forvaltning ikke i samme grad kan levere. Kommunen skal inddrage foreningslivet mest muligt. Især fortjener det sociale og kulturelle arbejde, som Frederiksbergs kirker og menighedsråd udfører, større anerkendelse.

Afslutning – mere liv på Frederiksberg Som nævnt i indledningen er min publikation en debatbog omkring den fremtidige udvikling på Frederiksberg, ikke en facitliste. Mit ønske har været at give et rids over vores lokalhistorie og nogle bud på ting, der vil være afgørende for en positiv udvikling på Frederiksberg fremover. I publikationens fire hovedafsnit har jeg fremlagt mit syn på, hvordan vi fremadrettet gør Frederiksberg til et godt sted at bo, uddanne sig, drive virksomhed og få oplevelser. Vores lokalområde skal naturligvis være et godt sted for alle – for mennesker med forskellige baggrunde. Ligesom alle skal have råd til at bo på Frederiksberg. Det forudsætter, at kommuneskat og diverse ejendomsskatter holdes i ro. Det var ordene i min publikation. De ni forslag – Frederiksbergs ni liv – som på forskellige områder vil gøre vores lokalområde til en endnu bedre kommune og som jeg har præsenteret undervejs, er på de følgende sider opsummeret.

Foto: Peter Fjerring

Frederiksberg Slot – her ved vintertid – har siden opførelsen i 1704 været et vartegn for Frederiksberg og siden 1868 hjemsted for Hærens Officersskole.

Har man sagt Frederiksberg, har man også sagt Frederiksberg Have. Vores grønne oase i klassisk stil byder sammen med Søndermarken og Zoologisk Have på et hav af rekreative muligheder.

Foto: Frederiksberg Kommune

Opsummering – ni liv på Frederiksberg

Byliv

Arbejdsliv

Opførelse af parkeringshuse som svar på det stigende behov for p-pladser.

Målrettet indsats for at få jobsøgende i arbejde uden brug af meningsløs aktivering.

Skoleliv

Studieliv

Skolen i verden – international dimension i folkeskolen.

Samarbejde mellem studerende og det lokale erhvervsliv.

Seniorliv Borgerrådgiver til at styrke dialogen mellem kommunen og ældre medborgere.

Erhvervsliv Iværksætterhus, hvor nye virksomheder kan holde til i deres opstart.

Handelsliv

Kulturliv

Den erhvervsfjendtlige dĂŚkningsafgift skal afskaffes.

Mere kvalitet og mindre kvantitet i Frederiksbergs kulturliv.

Foreningsliv Respekt for frivillige organisationers virke pĂĽ Frederiksberg.

Andre udgivelser af Peter Fjerring

Dansk-norsk kommunesamarbejde i en ny tid Udgivet i maj 2014 Publikationen blev udgivet i anledning af 200 års jubilæet for Norges grundlov. Selvom det er mange år siden, at Danmark og Norge hørte sammen, findes der stadig tætte forbindelser mellem de to lande. Det gælder også det kommunale samarbejde, der dog trænger til ny energi. Gennem mange år har venskabsbysamarbejdet formidlet kontakt mellem lokalsamfund og borgere, men denne form for aktivitet er ikke lige så aktiv som tidligere. Publikationen giver et bud på nye muligheder i det dansk-norske samarbejde, hvor kommunerne på mange områder kan drage nytte af hinandens viden.

Danmark og Letland – en ny tid, et nyt partnerskab Udgivet i august 2015 Letland har de seneste årtier gennemgået en enorm forandring med EU-medlemskab, økonomisk vækst og reformer af landets offentlige institutioner. Letland er ikke længere et udviklingsland, som Danmark på alle måder skal bistå og hjælpe. Landet har faktisk en hel del relevant viden og erfaringer at byde på. Publikationen præsenterer nogle af de områder inden for uddannelse, kultur og foreningsliv, hvor Danmark kan have stor gavn af et samarbejde med Letland. Det er derfor i en dansk egeninteresse, at vi bliver bedre til at udnytte de mange muligheder for nye forbindelser mellem Danmark og Letland.

Ni liv på Frederiksberg

Frederiksberg er stedet med et aktivt byliv. Det gælder for dem, der er i deres arbejdsliv, og for dem, der befinder sig i deres seniorliv. Derudover er Frederiksberg byen med et godt skoleliv for børn og studieliv for de unge. Frederiksbergs erhvervsliv rummer et stærkt potentiale – både for vores mange nye iværksættere og for byens handelsliv. Endelig er Frederiksberg et lokalområde med et rigt kulturliv og engageret foreningsliv. Frederiksberg skal være et godt sted for alle. Uanset hvilken situation eller fase i tilværelsen man befinder sig i. Og uanset hvilket af de ni omtalte liv man er en del af. Sådan indleder Peter Fjerring denne debatbog, der udover et historisk rids over Frederiksbergs udvikling giver hans bud på, hvordan Frederiksberg fremover bliver et godt sted at bo, uddanne sig, drive virksomhed og få oplevelser. Peter Fjerring har boet på Frederiksberg siden 2003 og har jobmæssigt arbejdet med udvikling i både erhvervslivet og den kommunale verden. Er engageret på Frederiksberg gennem et par lokale foreninger og partiet Venstre. ISBN: 978-87-999658-0-9