Issuu on Google+

Reklame- og Designbureau

Det handler om resultatet ...


Alle kommunikationsudfordringer er forskellige og derfor har vi hos Won Won ingen fast model eller proces. Hos os er det udfordringerne, der definerer rammerne og ikke omvendt. Vi gør aldrig tingene mere komplicerede end de er. Uanset om opgaven er lille eller stor, så starter vi altid med at stille spørgsmål, definere rammerne og i fællesskab med kunden sætte et klart mål. Ekspederer vi blot en ordre, tilfører vi ingen værdi. Fælles for alle opgaver er, at vi løser dem MED vores kunder og ikke FOR vores kunder. For kun gennem et tæt samarbejde og gode relationer kan vi skabe de bedste løsninger og resultater. Vi gør os ualmindeligt umage i alt, hvad vi gør. Altid. Og vi stiller meget høje krav til os selv og de løsninger vi skaber. Fælles for os alle er, at vi er enormt videbegærlige og har stor lyst til at sætte os ind i og forstå vores kunders verden, deres udfordringer, produkter og løsninger. Det, der driver os, er at skabe relevant og effektfuld kommunikation, der virker. På de følgende sider kan du opleve et udpluk af de løsninger vi har skabt sammen med vores kunder - og ikke mindst de resultater vi i fællesskab har opnået.


... det lyder enkelt og selvfølgeligt, måske endda en anelse banalt. Men at skabe resultater gennemsyrer alt, hvad vi gør, både for os selv og for vores kunder. Der skal være et klart mål - og det skal virke!


il a m 2 c Do len a u n a sm e s l e r Bespa st ital Po ia Dig v e n r ge til bor breve e d n e ts L ær a

Print

ent

Dokum

il a m 2 c o alt D t r r digit e t a n t e s kum kan an ine do

l d c2mai ormalt sende o t D a t l. i m ne 2ma du n Det er ne via Doc ogrammer, er pr til borg ed alle de ra. m f s rinter p vende g o er i arbejd

Print

ter:

prin Vælg

ent

Dokum

tr ykument, it dok . med d it program ig Print rd d u er fæ p en i Når d å printknap p ker du stedet em. I mAil DoC2 ntmenuen fr s lokale n vÆlg ri e p n r u lge mme komm re væ Nu ko e n af du ba en og vælge igten, skal d t si a r å p fo t ers neders induet frem re i ov printe il. Tr yk OK -v a c2mail Doc2m kommer Do r e ft re de rmen. på skæ

ail Doc2m 1 r te Prin 2 r te in r P 3 r te in r P

OK


Kunde / KMD

KAMPAGNE LØFTEDE MARKEDSANDELEN FRA 41% TIL 79% Kort før årsskiftet 2011/12 tabte KMD Digitaliseringsstyrelsens udbud om at levere digital post og fjernprint løsninger til alle landets kommuner. Det var ellers et område, hvor KMD havde stor erfaring og med Doc2mail et velfungerende system. Alligevel blev det altså en konkurrent, der løb af med sejren. Vi blev bedt om at udvikle en kampagne, der kunne medvirke til at fastholde den markedsandel KMD havde, på trods af det tabte udbud.

Teamet blev introduceret til kunderne gennem en række Direct Mails og de skulle på baggrund af disse booke møder hos så mange som muligt, for at give brugerne den fornødne praktiske hjælp til at komme i gang. Salg af nye licenser blev et sekundært mål, da vi ikke regnede med, at vi kunne få nogen til at flytte sig med de markedsvilkår, der var gældende. Kampagneresultater

Som udgangspunkt forventede de fleste, at mange kommuner ville vælge at købe den løsning som Digitaliseringsstyrelsen pegede på. Men der var et par åbninger, som blev en væsentlig del af den strategi og efterfølgende kampagne, der blev sat i gang.

Brugen af Doc2mail hos de eksisterende kunder steg med over 60%.

Doc2mail teamet afholdte inspirationsmøder med 46,3% af målgruppen.

1.

Det lykkedes at øge markedsandelen fra 41% til 79%. En stigning på hele 92,6%.

Det produkt, der vandt udbuddet var endnu ikke færdigudviklet og det ville vare minimum 4–6 måneder, før det var klart.

2. Det var ikke et krav, at kunderne skulle købe det produkt, der havde vundet udbuddet. De var frit stillet til at vælge et andet produkt. Strategien var, at udnytte den periode, hvor konkurrenten endnu ikke havde et konkret produkt at tilbyde, til at få kommunerne til at øge anvendelsen af KMD´s produkt Doc2mail – og dermed opbygge så stærke præferencer for produktet, at kunderne reelt set blev hegnet ind. Til formålet blev der nedsat et taskforce team, som var uddannet i Doc2mail og udrustet til at undervise i produktet.

Facts om KMD: KMD er blandt Danmarks største it- og softwarevirksomheder med afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Virksomheden udvikler og leverer it-løsninger til kommuner, stat og private virksomheder. KMD koncernen har en årlig omsætning på omkring 4 mia. kr. og har cirka 3.400 ansatte. Won Won har et tæt samarbejde med KMD og løser løbende forskelligartede kommunikationsopgaver. Fra kampagner over film, præsentationer, messestande, produktdesign og meget mere.


Kunde / Tøjeksperten

TØJEKSPERTEN I NYE KLÆDER Tøjeksperten er Danmarks største herretøjskæde med godt 90 butikker og en meget aktiv web-shop. Missionen er at være det foretrukne indkøbssted for herremode for mænd fra 25 år og opefter.

Den nye visuelle stil er nu blevet implementeret på tværs af diverse medier - fra detailaviser, der bliver husstandsomdelt i over 1 million eksemplarer, til annoncematerialer, butiksudsmykning og på kædens digitale platforme.

I en bureaukonkurrence blev vi udvalgt til at hjælpe Tøjeksperten med at opdatere kædens image, således at man også fremover, kan tiltrække sig opmærksomhed hos målgruppen.

Facts om Tøjeksperten: Tøjeksperten blev startet i 1968 som en frivillig kæde og er i dag Danmarks største kæde af herretøjsforhandlere med 92 butikker repræsenteret i hele landet. Kæden beskæftiger mere end 450 medarbejdere.

Når det handler om mode, er det i høj grad det visuelle, der er i højsædet. Derfor var den første opgave, at få udviklet en ny visuel stil. Det nye design blev udviklet med det klare mål for øje, at det både skulle udstråle en høj grad af “mode” samt “god smag”. Samtidigt måtte det ikke være på bekostning af “at sælge varen”.


“Vi er hos Tøjeksperten rigtig glade for den nye visuelle stil, som Won Won har skabt. Den signalerer god smag og passer perfekt til vores strategi om kædens fremtid. Der har været stor accept hos forhandlerne og salgstallene viser, at forbrugerne også har taget godt imod det nye look.” Brian Børsting Marketingchef, Tøjeksperten


Kunde / ICO Concerts

DET SKAL SÆLGE BILLETTER Efter 8 års pause vendte Linie 3 i april 2012 tilbage for fuld styrke med deres nye show Linie 3 LIVE. Som en absolut sværvægter og et af de stærkeste brands inden for dansk underholdning, er interessen altid stor og forventningerne skyhøje. Vi fik til opgave at skabe en identitet til det nye show og en visuel platform til at understøtte det massive medietryk både offline og online. Der var flere krav til den nye identitet. Visuelt var opgaven at ramme Linie 3 ånden og showets kombination af tradition og fornyelse. Samtidig skulle det grafiske design være let genkendeligt, ekstremt fleksibelt og kunne fungere på tværs af en lang række af formater og størrelser – fra små sort/hvide rubrikannoncer i ugeaviser til et 8 meter højt banner på Nørreport Station. Medietrykket var massivt hen over kampagneperioden og en bred palette af medier var i spil bl.a. TV, dagblade, ugeblade, magasiner, lokalaviser, outdoor, online annoncering, samt website og sociale medier. Samtlige forestillinger i Tivoli var udsolgt på få dage og det samlede billetsalg blev på over 135.000 billetter. Så man må sige, at kampagnen kunne sælge billetter.

“Vi har fra første øjekast elsket det grafiske layout på alt vores kampagnemateriale. Det har udstrålet, det vi gerne ville - et godt og festligt show, som oser af både noget nyt og noget nostalgi. Vi har følt, at det passede 100% i Linie 3 ånden.” Christoffer Olsen ICO Concerts

Facts om ICO Concerts: ICO Concerts er en af Nordens største koncertarrangører. Hvert år afvikler de et stort antal koncerter i Danmark, Skandinavien og resten af Europa. Deres repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne.


Kunde / IC Companys

A TRUE ORIGINAL Da IC Companys åbnede den første butik på Strøget i København i 1985 var den noget helt særligt. Konceptet var originalt, og Companys fik hurtigt status som byens førende modebutik. Med årene var denne status dog blevet udvandet og IC Companys valgte derfor at søsætte et helt nyt og anderledes butikskoncept for på denne måde at revitalisere forretningen med udgangspunkt i de oprindelige idéer. Vi fik til opgave at arbejde med det nye logo til butikken. Opgaven bestod ikke i at skabe en revolution af logoet men snarere en evolution. Udover logoet skabte vi også konceptet omkring navnet og det grafiske udtryk i butikken, som er båret af det nye logo, et nyt grafisk ikon, en elegant farvepalette og en markant illustrationsstil. Navnet Companys Original kommunikerer, at der både er tale om den oprindelige butik i Companys kæden og samtidig også butikkens originale og unikke måde at sammensætte de rigtige modevarer på. A True Original - med fingeren på modepulsen. Brands › Brændemærke › Tatovering At vi lykkedes med at skabe et stærkt logo vidner butikkens ejer Lykke Martinsens begejstring om. Hun blev så glad for det, at hun, der ellers hader tatoveringer, har fået tatoveret logoet på sin underarm. “Jeg kan blive så pokkers impulsiv. Den dag, jeg fik den lavet, var jeg så høj, fordi jeg havde været til en workshop om den nye butik sammen med personalet. Da jeg bagefter kom forbi en tatovør, tænkte jeg, at jeg da selvfølgelig skulle have butikkens logo tatoveret – og det fik jeg.” Facts om IC Companys: IC Companys er en dansk tøjkoncern med en omsætning på 3,8 milliarder og mere end 2.200 ansatte. Koncernens 11 forskellige brands sælges gennem næsten 500 retail-og franchisebutikker i mere end 40 lande. I 1985 blev den første flagskibsbutik Companys åbnet på Strøget.

“Won Won var med til, meget overbevisende, at rådgive os om det nye butiksnavn og koncept, og hvordan det kunne anvendes i vores overordnede kommunikation for butikken. Won Won designede desuden vores nye logo og et unikt ikon til butikken, som i dag anvendes på en række forskellige materialer og accessories, og som bidrager til et mere eksklusivt og unikt udtryk. På et tidspunkt, hvor vi egentlig blot havde brug for et nyt logo, formåede Won Won at rådgive os både konceptuelt og med vores fremadrettede kommunikation, og det blev afgørende for den retning, vi valgte for butikken” Christina Strunge Nissen Marketing manager, Companys


Siden dørene til butikken blev slået op i marts 2012, er besøgstallet steget til index 135 og omsætningen er også steget i, hvad branchen ellers kalder et helt umuligt marked.


SSIONAL VATING RS

GRUNDFOS LEADERSHIP 2012

41-50 YEARS SOURCE: EMS 2010 BASED ON 11,632 RESPONDENTS

Business understanding and Communication

R&D 8%

UNDERSTAND THE BUSINESS

+


Kunde / Grundfos

INTERN KOMMUNIKATION HOS VERDENS STØRSTE PUMPEPRODUCENT Grundfos er en global virksomhed med over 17.000 ansatte i mere end 45 lande, og derfor er intern kommunikation et værdifuldt redskab til at dele viden og skabe indsigt. Vi har i samarbejde med Grundfos skabt en række interne kampagner, som har været med til at binde organisationen sammen på tværs af de mange landegrænser. Tilgangen til en intern kampagne er på mange måder den samme som til en ekstern kampagne; nemlig at sætte sig et mål og finde ud af, hvilke virkemidler og elementer, der skal anvendes for at opnå den ønskede effekt.

En af opgaverne var udvikling af en visuel identitet til en konference omkring lederskab, hvor koncernens øverste ledere fra hele verden deltog. Udover identitet til konferencen skabte vi også en film og en bog, hvor der blev sat tal på lederskabet. Tal og statistikker kan være svære at huske og forholde sig til, men med en grafisk tilgang og en god speak - blev det omsat på en let tilgængelig måde. Facts om Grundfos: Grundfos er verdens største pumpeproducent og har 17.000 ansatte samt 80 selskaber i mere end 45 lande.


Kunde / Gestalten

INTERNATIONALT BOGDESIGN Det internationale kunstforlag “Gestalten” i Berlin udgav i 2012 en bogsamling med udvalgte værker af den ukrainske kunstner Sergei Sviatchenko. Vi stod for designet af det digre værk, som indeholder en lang række af Sergei Sviatchenkos bedste malerier og collager. Værket, der blev udgivet i forbindelse med kunstnerens 60 års fødselsdag, indeholdt en bogkassette med to bøger, “Paintings 2006-2012” og “Collage & Architectural Illustration” 2004-2012. Bøgerne giver et samlet billede af kunstnerens to hovedretninger og beskriver samtidig kunstnerens baggrund, inspirationskilder og arbejdsmetoder. Bogen er shortlistet til en Creative Circle Award i kategorien Editorial Design, hvilket vi er rigtig stolte over. Facts om Gestalten: Et internationalt anerkendt kunstforlag med base i Berlin. De udgiver bøger indenfor design, illustration, arkitektur og typografi samt by- og samtidskunst i næsten 100 lande. Deres bøger sælges gennem boghandlere og museumsbutikker samt special- og konceptbutikker. Facts om Sergei Sviatchenko: Født i Ukraine 1952 og har levet i Danmark siden 1990 Han er uddannet ved Kharkovs Universitet i arkitektur og kunst i 1975, og har en Ph. D. fra arkitektskolen i Kiev i 1986.


“Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Won Won omkring udvikling og produktion af den nye hjemmeside, og vi må anerkende at siden absolut har været en succes. Den har igennem en længere periode givet vores forretning et markant salgsløft på omkring 25 % - ik’ så ring’ endda, sagt på nordjysk.” Preben Bisgaard Butikschef, St. Ajstrup


Kunde / St. Ajstrup

NYT WEBSITE GAV SALGSFREMGANG FRA DAG ÉT Køkken og Hvidevarebrugsen ligger langt ude på landet i den lille by St. Ajstrup. Med sådan en placering, er man nødt til at gøre tingene anderledes for at tiltrække kunder. I Køkken og Hvidevarebrugsen finder man en af Danmarks største køkkenudstillinger og et kæmpe udvalg af hårde hvidevarer. Det hele til skarpe priser, med gratis levering og lun nordjysk betjening. Selvom Køkken og Hvidevarebrugsen altid har drevet en sund forretning, så kunne finanskrisen selvfølgelig også mærkes i St. Ajstrup. Det blev derfor besluttet, at man ville investere i et helt nyt og anderledes website for på den måde at tiltrække flere kunder. Vi fik til opgave at skabe det nye website, og foreslog samtidig at få lavet en profilfilm, der fortæller den interessante historie om Køkken og Hvidevarebrugsen. Med både website og film var målet klart fra starten: At få visualiseret og kommunikeret den helt særlige ånd, der findes på stedet og få overbevist kunderne om, at Køkken og Hvidevarebrugsen i St. Ajstrup er værd at køre langt efter. Og det virkede. Allerede fra dag ét var der markant flere klik, besøgende og henvendelser. Det resulterede i mere salg fra websitet - og det bedste - fremgangen har været konstant lige siden. Facts om St. Ajstrup: Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup var oprindelig en almindelig Brugsforening. I 1971 begyndte de at udvide sortimentet til også at omfatte hvidevarer og senere køkkener og bad. I dag er der 4.000 m2 køkken/bad-udstilling og mere end 1.000 hvidevarer på lager.


Kunde / Secret Kitchen

DET ER EMBALLAGEN VI KØBER I BUTIKKEN Hos Won Won tror vi på, at vi med løbende dialog og tætte relationer skaber den største værdi for vores kunder. Secret Kitchen har været kunde hos os siden bureauets start, og vi har sammen skabt markante salgsresultater. Vi har udviklet emballager til en række af Secret Kitchens produktserier. Emballagedesign er en helt særlig disciplin inden for design - i særdeleshed emballagedesign til fødevarer, hvor udfordringen består i at sælge en smagsoplevelse gennem et visuelt udtryk. Der er mange om at vinde forbrugerens gunst, og der er benhård kamp om pladsen - både på butikshylden og i indkøbskurven. Et emballageeksempel er Rustikki, som er en serie af snacks, knækbrød og kiks. Idéen til produkterne fik bageren Ejgil Johansen, som ville lave nogle snacks, der var

lige så fristende som chips, bare mere lækre og sunde. Resultatet er blevet en emballageserie med et let genkendeligt og markant grafisk udtryk. På et marked præget af meget stor konkurrence har effekten ikke været til at tage fejl af. Siden de nye Rustikki emballager blev lanceret, er salget steget markant til indeks 250 og succesen har siden åbnet op for eksport til både Norge og Sverige. Facts om Secret Kitchen: Kirsten Nissen startede Secret Kitchen i september 2004 med det formål at præsentere danskerne for nye spændende madvarer, som endnu ikke fandtes på det danske marked. Secret Kitchen har et bredt sortiment af diverse delikatesse produkter fra ind- og udland.

Det svenske designmagasin Cap & Design bragte i 2012 en artikelserie om de hotteste designtrends i Norden. Vi er stolte over, at vi som dansk bureau blev udvalgt med designet til Secret Fruit Cake serien. En anerkendelse, der også kan tilskrives Secret Kitchens mod til at tro på en stil, som er markant anderledes end det gængse udtryk på markedet.


“Won Won har formået at afkode den stil og ånd, jeg har lyst til at udstråle i mine produkter og ramte fuldstændigt plet med det første design til Rustikki snacks. Salget steg markant efter den nye emballage blev introduceret og allerede efter kort tid blev emballagen genoptrykt i 70.000 eksemplarer - hvilket i høj grad må tilskrives det spændende design. Produktet og indholdet var jo det samme som tidligere. Derfor har Won Won siden været mit foretrukne bureau til at varetage designopgaver på mine nye produkter - senest en ny dressingserie, som jeg forventer mig meget af.” Kirsten Nissen Direktør, Secret Kitchen


KompagnistrĂŚde 2 DK-8800 Viborg

T } +45 31 1 8 001 1 mail@wonwon.dk

www.wonwon.dk


Won Won / Det handler om resultatet