Page 1

2011

SJÆLLAND · DANMARK · SEKTION 2

FREDAG 9. DECEMBER

11

- Jeg synes at skifte klub, ville være ligesom at begå utroskab. Jeg har, hvad jeg skal bruge hernede. Et par boksehandsker, boksesække og en god træner. Dina Thorslund

Vordingborg 18-årige Dina Thorslund har gjort lynkarriere i boksesporten. Foto: Sebastian Alsing

VILJESTYRKE: Dina Thorslund har mulighed for at gå hele vejen i boksesporten, men hun har svært ved at forlade de trygge rammer i Vordingborg Bokseklub.

Dinas drabelige dans mod toppen AF EMIL SØNDERGÅRD INGVORSEN

18

-årige Dina Thorslund tæsker løs på sandsækken. Sækken bliver bearbejdet med voldsom kraft, men der er stadig en elegance og præcision over hendes bevægelser, der er en solodanser på Den Kongelige Ballet værdig. Hendes ambitioner afspejler langtfra hendes forholdvis spinkle statur. Hun vil til tops og har indtil nu vundet flere danske mesterskaber. Hun er ikke i tvivl om, at de primitive træningslokaler i Vordingborg, har betydet alt for hendes udvikling. - Jeg synes at skifte klub, ville være ligesom at begå utroskab. Jeg har, hvad jeg skal bruge hernede. Et par boksehandsker, boksesække og en god træner. Det er det, sammen med en masse vilje og gåpåmod, der skal til for at blive en god bokser, og det kan klubben give mig, forklarer hun.

Drømmer stort Dina Thorslunds rekordli-

ste taler sit tydelige sprog. Af de seneste 18 kampe, hun har bokset, har hun vundet de 16, og det er mod nogle af de bedste pigeboksere i Europa. Om en måned skal hun til Sverige for at bokse mod verdensmesteren. En bokser Dina før har slået. Hun drømmer om at se sig selv som professionel eller at komme til OL som amatørbokser. Men hun ved, at det kræver en enorm indsats. - Man kan ikke gøre boksning halvhjertet. Vil du være den bedste, skal du være der 100 %, ellers kan du ligeså godt lade være, siger hun.

Startede som 15-årig Hendes træner, Kent Hansen, er ikke i tvivl om, at Dina kan gå hele vejen. I fællesskab arbejder de på at finpudse de sidste ting. - Hvis Dina virkelig vil det, kan hun nå toppen. Hun har mulighed for både at vinde VM og OL eller blive professionel. Det er fuldstændig op til hende

- Boksning blev ligesom at gå i skole, ren pligt, siger Dina Thorslund om årsagen til sin pause. Foto: Sebastian Alsing

selv, hvor langt hun vil nå, siger han. Mange bruger hele deres liv på at slå igennem i deres sport. Dette gælder ikke for Dina Thorslund. Som 15-årig tog en veninde hende med til boksetræning, og hun blev grebet af det på stedet. Hun gjorde lynkarriere. Som 17-årig blev hun udtaget til landsholdet, som den bedste bokser i sin vægtklasse og deltog i Europamesterskaberne. Dina Thorslund stiller høje krav til sig selv og oplevede for et år siden bagsiden af medajlen ved boksesporten. Efter hun i to år udviklede sig med stor hastighed, oplevede hun, at formkurven stagnerede. Omgivelsernes krav, kombineret med de afsavn hun led i det sociale liv, blev for meget, og hun valgte at holde et halvt års pause. - Det var, som om det ikke længere var sjovt at bokse. Boksning blev en pligt, ikke en lyst, lidt ligesom at gå i skole, siger hun om sin årsag til det halve års pause.

Lysten tilbage Dina Thorslund er nu tilbage på fuld styrke, med en stærk tro på sig selv og sine evner. Hun trives i det rå boksemiljø, og bokser jævnligt mod drengene i klubben for at få ordentlig modstand. I klubben tages der, blandt drengene, ikke længere hensyn til den spinkle pige. Mange af drengene har erfaret, at Dina slår en proper næve på egen krop. - Der var et nyt medlem i klubben, der nægtede at slå på piger. Jeg sagde til ham, at hvis han ikke slog mig, ville jeg slå ham meget hårdt. Det endte med, at jeg gav ham en lige højre, der sendte ham i gulvet. Jeg gider ikke alt det der tøsefnidder, fortæller hun. Træningen fortsætter i opskruet tempo. Ligeså gør Dina Thorslunds vej mod succes i boksesporten. ■

Dinas drabelige dans mod toppen  

Dan er sæd

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you