Issuu on Google+

Copyright natteskriveri.dk

CHOKOLADEHOTELLET Erotisk novelle af Amalie Tess

1


Copyright natteskriveri.dk

Den blide chokoladefarvede flødeskum gled let ned igennem halsen på hende. 70 % kvalitetschokolade i flydende form. Godt for kvinder. Smagen fordelte sig på hendes læber og hun stønnede svagt, men spontant. Blev også en anelse svag i rygmuskulaturen, og måtte synke baglæns for at få støtte i den bløde lædersofa som inviterende tog imod hende. Hun rettede lidt på håret, tjekkede bh’en, flyttede lidt på Chokoladeglasset imens hun scannede sine omgivelser. Hotel-Loungen var fyldt med store blomsterdekorationer, klare glaslysestager i overdådige størrelser og mennesker der nød chokolade i fantasirige variationer. Hun lænede sig lidt frem, dyppede fingeren i chokoladeskummet, lod det glide henover læberne, sukkede og forstillede sig ham gøre det, om lidt, imens han kiggede ind i hende. Så her sad hun og ventede på ham. Læreren fra franskholdet. De havde kigget på hinanden igennem de sidste mange undervisningsgange, og i sidste uge var det blevet så åbenlyst, at resten af holdet var begyndt at sende hinanden sigende blikke under løftede øjenbryn, når udvekslingen af perfekte franske gloser og langtfra perfekte franske gloser havde fundet sted. Hun var ligeglad. Han virkede også ligeglad. Havde givet hende et kort med adressen på chokoladehotellet i en pause. Et tidspunkt og en dato. Derfor sad hun her. Blødt hvilende i både sensualitet og seksualitet efter en lang formiddag med urtebade og jacuzzi. Hun havde smurt sig ind i olie med en svag duft af vanilje. Grundigt. Alle steder imens hun havde prist sin egen krop, livet i kroppen, kroppens muligheder. Og hendes oplevelse var at hendes kønsdele virkelig nød den daglige indsmøring og opmærksomhed. Noget de aldrig havde fået før på den måde. Nu gav hun sig tid. Smurte den ind, omsorgsfuldt og kærligt. Og den belønnede hende, kom hende i møde og foldede sig ud som en blomst under hendes hænder. Hun smilede ned i chokoladeskummet. Det var på ingen måde meningen at hun skulle have flere aftaler. Date flere mænd. Hun havde en elsker, nød ham til fulde og havde aldrig i sit liv haft flere elskere af gangen. Men efter hun havde taget sin egen skønhed og sensualitet til sig, oplevede hun sig selv som en magnet i forhold til sensuelle mænd. Mænd i det hele taget. Så nu gik hun med energien og lod den bestemme hendes dagsplaner, hendes øjeblikke, hendes oplevelser. Erkendelsen fik hende til at trække vejret stødvist. Hvad ville det komme til at betyde? Eventyr. Erotiske, sensuelle, transformerende eventyr. Ingen tvivl om det. Hun studerede mulighederne på menukortet, samtidig med at hun lænede sig frem og derfor mærkede sine kønsdele møde den dybtlilla blonde i hendes trusser. Hun stønnede en anelse. Hvad ville give hende den største oplevelse nu hvor den klassiske chokoladedrik var indtaget, hendes sanser var vækket og han var på vej? Det ville chokoladefonduen. Ingen tvivl om det. Hun rejste sig. Gik op i baren for at iagttage chokoladens bevægelser i conchen, den forstørrede morter som dannede friktionsvarme og skabte flydende chokolademasse i løbet af 30 timer. Hun kiggede ned i den, så de to store stenhjul bevæge sig rytmisk rundt i den bløde chokolademasse. Bestilte.

2


Copyright natteskriveri.dk

Derfor stod fonduen nu på hendes bord. 3 små glas med frugt og nødder. To små skåle med smeltet mørk chokolade. Hun lod gaflen dykke ned i jordbærrene. Iagttog opmærksomt den røde farve forsvinde i den brune. Førte gaflen op til munden og indtog smagsoplevelsen nydende og forventningsfuldt. Lige om lidt ville han være her sammen med hende og dele resten. Han ville ugenert lege med. Det var hun sikker på. Hun kunne også mærke at han nærmede sig og ganske rigtigt. Hun drejede hovedet, så ham komme ind af hovedindgangen og bevæge sig op af trappen til hende. Åh Gud åh Gud. Han var dog ekstraordinært lækker. Testosteron og følsomhed i skøn forening. Om lidt ville hun have to elskere. Færdig med trappen stod han lige foran hende. Hun var holdt op med at trække vejret. Sad bare med fingeren i chokoladeskålen og kiggede på ham. Han smilede, dyppede tommelfingeren, og lod den glide passende langsomt hen over hendes underlæbe. ”Bonjour madame” Hun smilede, imens hun forsigtigt lod tungen fjerne lidt af chokoladen, samtidig med at hun hvilede i hans blik. Han bøjede sig ned og kyssede hende. For første gang. Fjernede resten af chokoladen i et nydende tempo. Så forsvandt hun, intenst optaget af hvordan han kyssede hende. Kontakten med hans læber trak hende op at stå. Hendes krop måtte tættere på hans. De var næsten lige høje. Så der stod de. Han lod sin ene arm og hånd glide rundt om hendes talje. Trak hende tættere end tæt ind til sig. Den anden hånd dyppede han diskret i chokoladen. Han slap hendes læber langsomt. Placerede smilende et par chokoladefingre i hendes mund. Hun lod sin tungespids møde hans smag og hans fingre, imens hun begyndte at klukle. Han var skøn ingen tvivl om det. Et nej var helt udelukket.

3


Copyright natteskriveri.dk

Læs mere fra Amalie Tess på www.natteskriveri.dk Tilmeld dig nyhedsbrevet om nydelse, sanselighed og sensualitet på www.natteskriveri.dk Erotisk stemnings sms-julekalender se mere på www.natteskriveri.dk

4


CHOKOLADEHOTELLET