Page 1

Den eroderede by En undersøgelse og iscenesættelse af Stockholms urbane lag Sammenfattende redegørelse af Emilie Westergaard Folkersen / Arkitektskolen Aarhus / Afgang 2013 / Vejleder Ann Aloy Kilpatrick

“Erosion, fællesbetegnelse for fysiske og kemiske processer, der angriber fast klippe og fjerner løse aflejringer fra et område. Almindeligvis forårsages erosion i et område af den kombinerede effekt af mere end én påvirkning, fx fra varme, kulde, vand, is, vind, tyngde, syre og biologisk aktivitet.” (Gyldendals leksikon)


Indhold Introduktion / 3 Om Stockholm / 5 Om Sergels Torg / 7 Om Blasieholmen / 9 Opgaveformulering / 10 Metode / 11

Erosion Hybrid by / 17 Urbane lag / 19 Hvad er erosion? / 26 Erosion og aflejring på Sergels Torg / 29

Aflejring Blasieholmen er modsætningen til Sergels Torg / 45 Nationalmuseet og parken / 47 Nedrivning af bygninger / 51 Infrastruktur / 53 Sol på Blasieholmen / 54 Byens møde med vandet / 55 Program / 56

Erosion + aflejring Et udsnit af min skitserings-proces / 62 Blasieholmens historiske udvikling / 66 Koncept / 69 Videreudvikling / 75

Kandidat-CV / 76 Litteraturliste / 77


Et eksempel på en af de vertikale fænomener, der præger Stockholm, er det mylder af liv, der pludselig opstår på byens tage, når der er faldet sne. Det er påbudt ved lov, at holde taget på sin ejendom fri for sne og istapper, så de fleste ejerforeninger hyrer et hold klatrende tag-ryddere, hver gang der falder ny sne.

4


Introduktion “Follow your line of interest” skriver Geoff Manaugh i begyndelsen af hans BLDGBLOG book. Hvis man gør det, i stedet for at følge en akademisk stringens og tage det næste passende skridt, siger han, opstår der uforudsigelige ting og vigtigere endnu: arbejdet bliver sjovt. Jeg har gennem de seneste år lært Stockholm at kende - først som besøgende og senere som beboer gennem et år. Der er mange ting som interresserer mig ved Stockholm, men det, som interesserer og fascinerer mig mest, er byens vertikalitet... og så en helt særlig grund på Blasieholmen. Jeg vil prøve at afkode denne vertikalitet og se om jeg kan lære noget af den, og så bruge den lærdom på sitet på Blasieholmen. Denne redegørelse begynder med et introduktions-afsnit, hvor Stockholm, Sergels Torg og Blasieholmen introduceres og min opgave defineres. Derefter går jeg i dybden med de to steder, og til sidst beskriver jeg min design-proces. Mit mål med opgaven har været, at undersøge en alternativ metode til formgivning. Metoden jeg vil bruge, er en variation af scripting, hvor jeg først vil lære noget af ét site, som har nogle kvaliteter, for derefter at påføre min viden til et andet site, som kunne vinde ved at bruge de samme kvaliteter.

5


Sergels Torg

Blasieholmen

6


Om Stockholm Det er en fascinerende by - hovedsageligt på grund af dens geografi, idet byen er placeret lige midt i Stockholms Skærgård, præcis der hvor saltvandet fra det baltiske hav møder Mälarens ferskvand. Byen er fordelt over en lille del af skærgårdens i alt 20.000 øer, og det centrale Stockholm består derfor af store dele vand. Alligevel er næsten hele byens kystlinie fremkommelig og forbeholdt rekreation - noget som først er på vej til at ske i andre europæiske byer i disse år. Samtidig er byen placeret på forholdsvist ufremkommeligt klippe-terræn, som medfører store niveauspring og et finmasket net af underjordiske tunneler og rumligheder. I takt med at byen er blevet udviklet, er øerne, højderyggene og klippesiderne blevet indtaget og bearbejdet nogle gange helt fjernet. Stockholm blev etableret i 1200-tallet som en snørklet middelalderby på datidens Stadsholmen. Den oprindelige by findes stadig og kaldes

Gamla Stan. Derefter voksede byen mod nord i en traditionel karré-struktur - det nuværende Norrmalm, som regnes for Stockholms centrum i dag. Her blev der imellem 1950’erne og 1970’erne gennemført en storstilet modernisering, som kaldtes Citysaneringen eller Norrmalmsregleringen. I de år blev alle bygninger i et stort område revet ned og erstattet af modernistiske kontorbygninger, vejnettet blev effektiviseret, og dele af det blev ført ind under byen i tunneller - det samme blev tunnelbanelinierne. Det var et voldsomt indgreb i en ellers velbevaret by, men det var med til at give Stockholm en infrastruktur i verdensklasse. Og det har, sammen med det kuperede terræn, resulteret i, at byen nu foregår i mange lag, som væver sig ind i hinanden. Derfor har Stockholm nogle enormt interessante forløb og rumligheder, og en vertikalitet som kun få andre byer har.

Stockholms Län / Stockholm i midten, Mälaren mod vest og det baltiske hav mod øst. Stockholm

7


8


Om Sergels Torg Et godt eksempel på Stockholms vertikalitet er området omkring Sergels Torg, lige i hjertet af Norrmalm og citysaneringen. For det første er der her et rigt underjordisk liv, pga. tunnelbanestationen og diverse underjordiske indkøbsstrøg, dagligvarebutikker og parkeringsanlæg. Men samtidig er det lige her, at en mindre højderyg kaldet Brunkebergsåsen strækker sig igennem det centrale Stockholm, og resterne af Brunkebergsåsen giver stadig gaderne en stor variation i højden. På dette sted foregår bylivet i høj grad lige så vertikalt som horisontalt. Det er et knudepunkt i byen, og det vrimler konstant med mennesker. Det er et modernistisk strukturelt byprojekt, som har givet byen et skud funktionalitet, så det fungerer perfekt som storbycentrum. Det

fungerer endda også som et godt sted for den gående. Dette har at gøre med, at Sergels Torg er et rum - næsten et interiør. Og overgangene fra byrummet og bygningsrummene sker gradvist og flydende. Her udelukker rum og by ikke hinanden. Når man begynder at kategorisere rumligheder i forhold til skala og tænke, at det, som er uden for bygningerne, er ”by”, og det, som er inde i bygningerne, er ”rum”, sker der en form for skala-segregation. Men på Sergels Torg ses by og rum ikke som to forskellige ting. Byen er et interiør, og rummet indeholder en by. Når rummet bliver forbeholdt interiøret og byen forbeholdt gaderne, ender man med eksklusive monolitter på øde gader. Det er det, som Sergels Torg har undgået.

Sergels Torg set fra Drottninggatan. Foto fra 1979. Sergels Torg området

9


Site

Nationalmuseum

10


Om Blasieholmen Én af Stockholms mest centrale grunde ligger på spidsen af halvøen Blasieholmen med udsigt over vandet til Skeppsholmen og Djurgården. Grunden fremstår underligt uudnyttet, og dermed er grunden en af byens absolut sidste, der står og kalder på nybyggeri. Byens tætte net af klassicistiske 6-7 etagers karrébygninger stopper brat lige inden grunden, og som tætteste nabo ligger det store Nationalmuseum. Der er et meget tydeligt skalasammenstød mellem byens højde/tæthed og de to små erhvervsbygninger, som ligger strøet ud på grunden i dag. Det er et oplagt sted at placere et nyt byggeri. Sitet på Blasieholmen er et af de få uberørte steder i Stockholm, som ikke er kommet i klørene på byudviklerne endnu. Hverken

Site

under citysaneringen eller i de senere års udviklings-iver. Derfor er det et unikt sted at undersøge, hvordan man kunne udvikle en spændende dimension til det i forvejen spændende Stockholm. Stockholms kommune har også indset potentialet i grunden på Blasieholmen og har netop i foråret 2013 inviteret til lukket arkitektkonkurrence om et Nobel Center på 20.000 kvm på grunden. 12 højprofilerede internationale arkitektbureauer er i maj 2013 blevet inviteret til at deltage, men i skrivende stund er byggeriet ikke fuldt finansieret, og derfor er de endelige konkurrence-datoer ikke blevet offentliggjort, og konkurrence-programmet vil ikke blive sendt ud til deltagerne før tidligst til efteråret.

Blasieholmen

Norrmalm

Luftfoto mod syd med Blasieholmen og Skeppsholmen i midten. Blasieholmen

11


Opgaveformulering Stockholm har altid været en velhavende by, og det ses på dens arkitektur. Den er som storby lidt mere majestætisk og herskabelig end København - ja, næsten irrationelt prangende. Stockholms arkitektur er - udover få moderniserede områder som Norrmalm - meget velbevaret, fordi den har været sparet for de krige, som har ødelagt hele eller dele af mange andre europæiske byer. Derfor er det en stor udfordring at bygge ny arkitektur, som passer sammen med al den gamle statelighed. I en del år har der været en tendens til, at man mest bygger store skinnende indkøbscentre og generelt gør byen mere og mere homogen. Det ærgrer mig. Hvis en by som Stockholm bliver for renset, er der fare for at byen mister sin kompleksitet og historie. Samtidig er Stockholms centrum igang med at blive én stor turist-attraktion. I de smalle gader i Gamla Stan ser man næsten kun besøgende og kun få Stockholmere. Og Norrmalm synes snart at være ét stort indkøbscenter og virksomheds-distrikt. Det er dét, jeg gerne vil arbejde med i mit afgangsprojekt. Jeg ønsker at undersøge, om man kan bygge nyt i Stockholm uden at fremmedgøre beboerne og uden at gøre byen endnu mere homogen.

12

Jeg kunne godt frygte for at det kommende Nobel Center bare bliver endnu et stykke “postkort-arkitektur” i Stockholms portfolio. Et Nobel Center er i sagens natur et stort ikon-byggeri - men jeg vil undersøge, om det ikke kan lade sig gøre at designe et byggeri, som nok er et ikon, men som samtidig er et mere åbent, heterogent og afslappet et af slagsen. Jeg vil i udførelsen af denne mission tage ved lære af det, som Sergels Torgs er god til: vertikale strukturer, hybriditet og en glidende overgang mellem by og rum. Men Sergels Torg er fra 60’erne, hvor byplanlægningen handlede om strukturer og funktionalisme. I dag handler det om det samme men også om det sansede. Så jeg vil kun lære af Sergels Torg så længe, som det giver mening. Dvs. når det handler om strukturer og handler om rum versus by. Derefter må jeg tilføre noget nutidig taktilitet, så det ikke bare bliver et rent strukturalistisk projekt. Min intention er ikke at lave det ultimative Nobel Center eller prøve at konkurrere med alle sværvægterene, som skal deltage i efterårets konkurrence. Jeg vil snarere bruge Nobel Center som en ramme eller en case for mine undersøgelser om, hvorvidt man kan bruge Sergels Torgs særlige kvaliteter til at skabe en velfungerende ny bygning.


Metode Jeg har i min studietid arbejdet næsten udelukkende med variationer af én metode for arkitektonisk formgivning. Man kan kalde det den klassiske metode, hvor man laver analyse og mapping af sitet og efterfølgende laver konceptudvikling udfra disse analyser og et funktionsprogram. Men med denne opgave vil jeg bruge en alternativ metode for formgivning og undersøge om jeg på den måde kan komme dybere ind i den arkitektoniske proces end jeg normalt gør. Og samtidig tror jeg at det vil ende med et mere kompleks produkt som går skridtet videre i forhold til hvad jeg plejer at tegne.

Norrmalms vertikalitet

Modernistisk bydel i flere lag, som imødekommer en stor mængde trafikanter og samtidig skaber et velfungerende byrum.

I stedet for at begynde med at se på mit primære site, vil jeg starte et andet sted. Ved et element af byen som har fanget min interesse. Det element vil jeg undersøge og tolke på, for derefter at bevæge mig videre - med friske undersøgelser i rygsækken - til mit primære site. Her vil jeg stadig lave de klassiske siteanalyser og program-arbejdet, men samtidig vil jeg anvende de kvaliteter som jeg tog med fra det første site, og formgive med dem som ledetråd. Mit afgangsprojekt bliver altså en proces-orienteret opgave, med stor vægt på undersøgelser.

fortolkning

Nobelcenter på Blasieholmen

20.000 kvm kulturel bygning midt i Stockholm med et åbent, heterogent udtryk og en velfungerende infrastruktur.

13


Erosion (Sergels Torg)


Norrmalm før Citysaneringen. Foto fra 1930.


Her rives karréerne i 1950’erne ned for at gøre plads til Sergels Torg.

17


Kort over Stockholm fra 1642 som viser, hvordan Brunkebergsåsen gik lige gennem Norrmalm, før den blev stort set jævnet med jorden, i takt med at byen blev udviklet. Sergels Torg er markeret med en cirkel.

Kort fra 1940 umiddelbart før Citysaneringen med indtegnet forslag til nedrivning af karréer og forlængning af Sveavägen. Sergels Torg er tegnet ind med stiplet linie.

Sergels Torg området idag (samme udsnit som ovenfor)

18


Hybrid by Som tidligere nævnt er området omkring Sergels Torg en god repræsentant for det, som fascinerer mig ved Stockholm: vertikaliteten. Vertikaliteten er blevet skabt over lang tids udvikling af byen fra en traditionel karréby med smalle gader til et modernistisk storby-centrum med brede trafikårer og en effektiv infrastruktur. Nogle steder føles det, som om Stockholm er én stor hybrid bygning. Man kan måske kalde det hybrid arkitektur på byplan. Og det tilfører en heterogenitet til området, som er værd at stræbe efter. Etablering af tunnelbanen. En række store beton-buer på 2 x 2 m lægges hen over tunnellen, så det bliver muligt at lave en bygnings-konstruktion ovenpå, som er uafhængig af den underliggende konstruktion. Foto fra 1956.

Foto fra 1964 af Sergels Torg byggeriet. Der bliver gravet langt ned under gadeplan.

19


Kig fra den brede trappe fra Drottningsgatan mod øst over Sergels Torg.

Kig fra den sænkede del af Sergels Torg mod obelisken og det underjordiske indkøbsstrøg nedenunder.

20


Urbane lag Det mest iøjenfaldende resultat af Norrmalms modernisering er det sænkede bytorv, Sergels Torg. Det er et knudepunkt for den bløde trafikant, og der er utallige indgange til torvet fra alle sider, oppefra og nedefra. Det ligger i forbindelse med tunnelbanen, kulturhuset, et teater, en biograf, to dagligvarebutikker, byens vigtigste indkøbsstrøg, Drottningsgatan, samt et underjordisk indkøbsstrøg, som siver op i de omkringliggende butikker og indkøbscentre. Torvet har en stærk visuel identitet i form af et karakteristisk gråt-hvidt trekants-mønster i belægningen. Og det markeres af en høj glasog stål obelisk midt i et stort springvand som samtidig fungerer som rundkørsel. Byer består af lag i forskellige aldre. På Sergels Torg er de ældste lag ikke så tydelige mere, men til gengæld har området fået tilføjet en række nye strukturelle lag.

Solbadning på Sergels Torg.

Torvet er ofte ramme om kulturelle arrangementer.

Kig ud på Sergels Torg fra indgangen til tunnelbanen. Der er et iøjenfaldende skifte fra mørke til lys.

21


Sergels Torgs forskellige lag i plan Før 1950

22

I dag

+1

Store massive bygningsvoluminer i 5 til 17 etager.

0

Gadeplan er primært indrettet til biltrafik dog med en enkelt gågade, Drottninggatan.

-1

Et ekstra plan til den bløde trafikant med det nedsænkede Sergels Torg, en underjordisk gågade med diverse butikker og en nedgang til tunnelbanen.

-2

Tunneller til biltrafik og til tunnelbane-linier.


Syv snit gennem Sergels Torg.

23


“Citysaneringen var et voldsomt indgreb i en ellers velbevaret by, men det var med til at give Stockholm en infrastruktur i verdensklasse. Og det har, sammen med det kuperede terræn, resulteret i at byen nu foregår i mange lag, som væver sig ind i hinanden. Derfor har Stockholm nogle enormt interessante forløb og rumligheder, og en vertikalitet som kun få andre byer har.“ (Fra min opgaveformulering)

Snit 1: Tværsnit gennem Sergels Torg

Snit 2: Ældre længdesnit af tunnelbane-station “T-centralen” som har opgang til Sergels Torg.

24


Sergels Torgs forskellige lag i snit

25


Sergels Torgs forskellige lag i snit

26


Snittets udvikling gennem tiden

27


Hvad er erosion? “Erosion, fællesbetegnelse for fysiske og kemiske processer, der angriber fast klippe og fjerner løse aflejringer fra et område. Almindeligvis forårsages erosion i et område af den kombinerede effekt af mere end én påvirkning, fx fra varme, kulde, vand, is, vind, tyngde, syre og biologisk aktivitet.” Gyldendals leksikon Jordskorpen er mellem 10 og 70 km tyk og består af forskellige lag af bjergarter. Den bevæger sig konstant, og nogle steder hæver landskabet sig, og andre steder slides det ned og kommer til at ligge lavere. Dette kaldes afdækning og skyldes først forvitring og så erosion. Forvitring er det, som kommer inden erosion, hvor overflader svækkes og nedbrydes, på grund af enten fysiske eller kemiske processer som f.eks. syreregn. Derefter eroderer overfladen og materiale transporteres væk, og aflejres et andet sted.

Mange geologiske formationer for eksempel sprækker, grotter og monolitter, dannes, fordi forskellige bjergarter forvitrer og eroderer med forskellig hastighed. Andre formationer dannes, fordi jordskorpen eroderes af is, vand og vind. For eksempel er de mange fjorde i skandinavien blevet skabt af istidernes gletchere, som har slidt sig vej gennem terrænet og ud mod havet. Erosion er altså fjernelse af materiale fra et område. Hvis man ser på en by i forhold til et geologisk område, er der tydelige ligheder. En by består af historiske og strukturelle lag og den er også i konstant forandring. Der bliver hele tiden tilføjet ting og fjernet ting fra byen i kraft af byudvikling og slid. Det kan sammenlignes med erosion og aflejring. Faktisk er flere arkitektur-begreber taget fra geologien. En monolit er et enkeltstående stykke klippe i geologien og en enkeltstående bygningsvolumen i arkitekturen. Og et af disse års buzz-words, atmosfære, kommer fra det geografiske udtryk for det lag af gas, som omgiver mange planeter og måner.

Geologisk diagram som viser et eksempel på jordskorpens lagdeling.

28


Magma Varme + tryk

Afkølning

Metamorfe bjergarter Magmabjergarter Varme + tryk Erosion Varme + tryk

Sedimenter

Sedimentbjergarter

Sammenpresning En forsimplet illustration af bjergarternes kredsløb Jordens geologiske kredsløb foregår i slowmotion over millioner af år og har skabt de landskaber som findes idag, og som fortsat ændrer sig. Metamorfe bjergarter: Opstået af en anden bjergart som resultat af tryk og varme. Sedimentbjergart: Når metamorfe bjergarter eroderer, opstår sedimenter, som presses sammen og bliver til sedimentbjergarter. Jorden er i konstant udvikling - ligesom byen er.

Erosion

Aflejring

Konstant forhold mellem erosion og aflejring Der vil til enhver tid blive nedbrudt samme mængde materiale som der aflejres. Så hvis man prøver at forhindre naturlig erosion ét sted, forårsager det ofte bare erosion andre steder.

29


Sergels Torg under Citysaneringen. Midt i erosions processen. Foto fra 1964.

30


Erosion og aflejring på Sergels Torg Gadehøjden er faldet gradvist i takt med, at området er blevet moderniseret - nogle steder helt ned til 8 meter under den oprindelige gadehøjde. På samme tid er området vokset i højden og har idag bygninger på helt op til 19 etager. Byen er også blevet mere lagdelt, med forskellige funktioner og trafikant-grupper på uafhængige lag ovenpå hinanden. Jeg synes, at det, som er sket på Sergels Torg, kan kaldes for urban erosion. På de følgende sider vil jeg se nærmere på Sergels Torg i lyset af begrebet erosion, og jeg vil identificere på hvilke måder, området er blevet eroderet.

31


Fotocollage af model af Sergels Torg i 1:1000, hvor det underjordiske lag kan anes under det primĂŚre gadeplan.

32


Kvalitet: Lagdeling

Denne model viser den oprindelige gadehøjde i plexiglas.

33


Der er flere lag af daldannelse på Sergels Torg. Selve det nedsænkede torv kan ses som en dal. Men der er også en overordnet dal som omsluttes af de omkringliggende bygningsfasader og den højtliggende Malmskillnadsgatan mod vest.

34


Kvalitet: Dal-dannelse

Tre daldannelser på Sergels Torg.

Daldannelse i naturen.

Fotocollage som viser at det ikke kun er det nedsænkede torv, som er et eksempel på daldannelse. Der er også en offentlig terrasse på toppen af Kulturhuset, som er omsluttet til tre sider af bygningens øverste etage. Det er som en lille gryde som skåret ud af bygningsvolumenet.

35


Kvalitet: Underminering

TilfĂŚlde af underminering pĂĽ Sergels Torg.

Hovedindgangen til varehuset Ă…hlens.

36

Underminering i naturen.


Kvalitet: Tunnel-dannelse

Tunneller under Sergels Torg.

Tunnel-dannelse i naturen.

Begyndende urban erosion: Tegning fra 1886 som viser etableringen af Brunkebergstunnelen.

37


38


Kvalitet: Hul-dannelse

Huller mellem gadeplan og det underjordiske plan

Hul-dannelse i naturen.

Ă…bne rulletrapper ned til Sergels Torg. Foto fra 1962.

39


Kvalitet: Hul-dannelse

Springvandet p책 Sergels Torg gemmer p책 ovenlys-vinduer under vandet.

40


De mange ovenlys giver rigeligt med lys til indkøbsstrøget nedenunder

Lyset får et smukt spil af at blive ført gennem det tynde vandspejl.

Ringen af ovenlysvinduer oplyser et indkøbsstrøg under gadeplan.

41


Aflejring (Blasieholmen)


Den historiske udvikling af Blasieholmens kystlinie


45


Udsnit fra det ældste kort over Stockholm fra 1625. Dengang lå Blasieholmen langt fra byens centrum, og halvøen var stort set urørt, ud over en begyndede værftsvirksomhed. På en lille ø byggedes en kirke og derfor kaldtes øen den kyrkholmen - den lå omtrent der, hvor nationalmuseet ligger idag.

Blalsieholmen idag er meget større i omfang og kanterne er blevet rettet ud til lige kaj-kanter.

46


Blasieholmen er modsætningen til Sergels Torg I det foregående afsnit konkluderede jeg, at der er sket en erosion gennem tiden på Sergels Torg. På Blasieholmen er der derimod den helt omvendte situation. Her er der sket aflejring på aflejring gennem historien. Fra den var en lille

bitte halvø, som voksede sig større og større i kraft af naturlig aflejring af materiale fra længere oppe i Mälaren, til den blev indtaget af mennesket og udbygget gradvist til at blive en fuldstændig menneskeskabt ”havnemole”.

Århusianske Aros sat ind på Blasieholmen. Aros har ca. samme bygningsareal, som Nobel Center.

site

Blasieholmen og sitet set fra Strandvägen på den modsatte kaj.

47


n ga ta ga r

eh

olm

sga

tan

okajen Nybr

asi

H ov sla

Bl

Tullhuset

De røde pakhuse

Museumsparken

SĂś m

sha

olm

ieh

las

aB dr

Skulpturparken

n

na

Tilbygning til Nationalmuseum n aje k i use M

Nationalmuseum

on

sbr

olm

psh

ep

Sk

48


Nationalmuseet og parken

Nationalmuseets bagside set fra øst gennem parken, før der lå andre bygninger på sitet. Foto fra 1902

Sitet idag set fra den sydlige kaj mod nord. Det virker roddet og parkeringsplads-agtigt.

Sitet set fra Blasieholmsgatan mod syd. Her er den mest naturlige ankomst til sitet for biler og lastbiler.

49


Nationalmuseet blev bygget mellem 1850 og 1866 og er tegnet af tyske Friedrich August Stüler, som også tegnede det nyligt renoverede Neues Museum i Berlin. Mange af Blasieholmens nuværende elementer, som for eksempel museumsparken og meget af kajen, blev bygget på samme tid eller umiddelbart efter.

Snit gennem Nationalmuseet. Bygget i nyklassisistisk stil og beklædt med rosa granit.

50


Nationalmuseet set fra Skeppsholmen. Her ses det, hvor tæt kajen løber langs den store museumsbygning. Kajen blev bygget på samme tid som museet, som ligger hvor der før lå en lille løsreven ø. Foto fra 1878.

Blasieholmen set fra toppen af Skeppsholmen om vinteren.

Blasieholmen set fra toppen af Skeppsholmen om sommeren. Her ses det, hvor meget bevoksning der er på sitet idag. Men selvom store dele af sitet er park, så bliver den næsten aldrig brugt, fordi den ligger i skyggen af Nationalmuseet og især dets tilbygning.

51


Nationalmuseets tilbygningen forfra.

Nationalmuseets tilbygningen bagfra.

Bagsiden af de røde pakhuse

De røde pakhuses facader mod kajen.

52


Nedrivning af bygninger Der er tre bygninger på sitet, som jeg vurderer skal rives ned. Nationalmuseet fik en tilbygning i 1980’erne i form af en lav ekstra fløj mod vandet. Den fungerer som depot samt af- og pålæsningspunkt. Jeg mener, at bygningen i sig selv er en fin løsning på en nødvendig tilbygning til det store gamle museum, men placeringen er meget uhensigtsmæssig. Den skaber en prop mellem parken bag ved Nationalmuseet og vandet og skygger desuden for udsigt og sol. Samtidig får man følelsen af, at parken er én stor parkeringsplads, fordi lastbiler og biler bliver ført gennem parken for komme frem til bygningen. Jeg synes, at man med fordel kan flytte af- og pålæsningspunktet længere op mod Blasieholmsgatan, hvor de fleste biler med ærinde i området vil ankomme fra. Og samtidig etablere et fælles underjordisk af-og pålæsnings anlæg for både Nationalmuseet og det nye Nobel Center, med en nedkørselsrampe nær Blasieholmsgatan.

Desuden er der to røde pakhuse i træ, som blev opført omkring år 1900, og som ligger langs med kajen. De er ejet af Stockholms Hamnar og bruges af et firma som bygger bådmotorer, men de fremstår aflukkede og ubrugte. De to røde pakhuse er et par smukke spor efter Blasieholmens fortid som værftsområde. Og den falurøde træbeklædning og trækonstruktion repræsenterer det ærke-svenske - dog ikke nødvendigvis det ærke-Stockholmske. Selvom de er bevaringsværdige, så passer de ikke ind i området mht. form og funktion. Der er et meget tydeligt skalaspring fra de omkringliggende bygninger til de røde pakhuse, og de er nærmest de eneste industri-bygninger, som er tilbage i midtbyen. Derfor har jeg besluttet at de i mit projekt skal rives ned. Evt. for at blive bygget op et andet sted.

53


54


Infrastruktur Biltrafikken ankommer primært fra Blasieholmsgatan, som løber ned gennem midten af Blasieholmen. Gående og cyklende kommer hovedslageligt langs vandet ad enten Nybrokajen eller Södra Blasieholmshamnen. Eller også ankommer de over broen fra Skeppsholmen. Jeg lægger i mit projekt op til, at dette understreges i bygningens organisering. At al biltrafik - så vel besøgende som ærindekørsel - samles op tæt ved Blasieholmsgatan og føres under jorden til en parkeringskælder og et af- og pålæsnings anlæg. Samtidig lægger jeg op til, jeg at der etableres to primære ankomstpunkter for gående. Én gennem skulpturparken ved siden af Nationalmuseet, og én ved Nybrokajen. De kan med fordel sluse besøgende ind i et centralt byrum, hvor bygningens hovedindgang er placeret. Samtidig er det meget vigtigt, at

det fortsat er muligt at gå hele vejen rundt om Blasieholmen langs kajen. Eventuelt kan bygningen tilføre noget mere til gåturs-oplevelse og kaj-miljøet. Som det er i dag, stopper den blå tunnelbanelinie brat ved Kungsträdgården. Præcis hvad der svarer til ét stop før Blasieholmen. Den blev bare aldrig ført videre. Men på tunnelbanens hjemmeside kan man læse om en kommende udvidelse af linien. Det vil også give meget god mening at føre tunnelbanen videre ned til sitet - også for at koble Moderna Museet og de andre kultur-institutioner på Skeppsholmen på tunnelbane nettet. Eventuelt kunne selve stationen strække sig under vandet fra Blasieholmen til Skeppsholmen og have en opgang til hver side.

Illustration sendt ud af Stockholms Länstrafik, som viser fire forslag til en kommende udviddelse af den blå tunnelbanelinie, ud til den tætbeboede forstad Nacka. Tre af forslagene kører lige forbi Blasieholmen.

55


Sol p책 Balsieholmen

Skyggesituation den 21. juni kl. 08.00, 10.00, 12.00, 14.00, 16.00 og 18.00

56


Byens møde med vandet

På Nybrokajen står husene som én lang mur mod vandet.

På Skeppsholmen lige syd for Blasieholmen er husene trukket lidt tilbage fra vandet, og ligger tilfældigt op af det bakkede terræn.

57


Nobel Center / Program Det har ikke været muligt at vriste information ud af arbejdsgruppen for Nobel Centeret, før konkurrencen går rigtigt igang. Så jeg har intet konkurrence-program at arbejde ud fra. Men eftersom jeg mest vil se Nobel Center funktionen som en case for mine undersøgelser, vil jeg ikke bruge så meget tid på rumprogrammet.

58

I en pressemeddelelse har arbejdsgruppen oplyst, at Nobel Center skal indeholde omkring 20.000 kvm. Udfra den oplysning vil jeg udarbejde et rumprogram, som delvist er inspireret af rumprogrammet i Nobel Peace Center i Oslo, som blev bygget i 2005 og tegnet af David Adjaye. Desuden vil jeg inkorporere byrummene omkring bygningen i programmet, da det netop er bygningens forhold til byen, som er mit fokus i projektet.


59


Erosion + aflejring (Nobel Center)


Forslag tegnet i 1890 til en udstillingsområde på Blasieholmen i forbindelse med den planlagte Stockholmsudstilling (Allmänna konst- och industriutställningen) i 1897.Udstillingen blev i sidste ende holdt på Djurgården i stedet for.


63


Et udsnit af min skitserings-proces

Lag-skitse. Terrænlag / bygningslag.

Snit-skitser der leger med tanken om at lægge gamle snit gennem Blasieholmen ovenpå hinanden.

Skitse som leger med tanken om at spejle klippehøjden på den modsatte bred. Eller at invertere den så den bliver en dal.

64


Sergels Torgs karakteristiske trekantsmønster lagt over Blasieholmen-sitet. Måske kan det bruges som konstruktionsgrid eller også som belægning.

Eksperimenter med 1500-tals kystlinien og 1855-kystlinien .

Flere af de gamle kystlinier bringes i spil og gives højder.

Bygningsvoluminer og byrum opstår.

65


Skitsemodel i 1 :500 med den urørte 1500-tals kystlinie sat ind i den uvÌrende kontekst.

Skitsemodel i 1:500 med 1500-tals kystlinien inverteret.

Skitsemodel i 1:500 med kystlinien anno 1855 trykket ned.

66


Konceptmodel i 1:500 Kystlinierne fra 1500, 1733, 1805, 1825, 1855 og 1863 er brugt som formgivere ved enten at trĂŚkke dem op eller ned i forhold til den eksisterende kystlinie.

67


Blasieholmens udvikling fra 1300-tallet til i dag

68


Aflejret materiale.

69


Oversigt over Blasieholmens udvikling i snit fra 1300-tallet til i dag. Skala 1:2000.

70


Konceptdiagram

Trinvis bearbejning af de gamle kystlinier ved at se på den som erosionslag, som trykkes ned eller trækkes op, alt efter om de vender ud mod vandet eller ind mod et centralt ankomst-byrum. På denne måde dannes en overordnet form, som befinder sig i krydsfeltet mellem bygning, byrum og terræn.

71


Koncept Jeg formgiver bygningen ved at gen-erodere Blasieholmen. BĂĽde ved at bruge de historiske lag som erosionslag og ved at kigge pĂĽ Sergel Torgs erosion.

Denne collage viser min overordnede form. Herefter skal den bearbejdes og detaljeres sü den passer til programmet, forløbet og konteksten. 1:1000

72


73


Snitmodel 1:100. To eller flere uafhænge lag skaber både indendørs rumligheder så vel som byrum.

Snitmodel 1:100 Modellen viser hvordan erosionslagene danner et trappende dæk som ovenpå fungerer som landskab og nedenunder som loft til en delvist underjordisk etage, som fortsætter ud i et nedsænket bytorv. Dette er ikke den endelige version af bygningen. Jeg vil dramatisere konceptet yderligere, ved at tilføje endnu en etage eller to under jorden, og gøre det nedsænkede torv dybere. Samtidig skal nogle af erosionslagene trækkes yderligere opad, for at markere de forskellige lag tydeligere.

74


Snitmodel 1:100. Der trækkes dagslys ned til etagen under terræn gennem vandspejl som på Sergels Torg.

75


Endelig prĂŚsentationsmodel

76


77


Endelig plan

78


79


Endeligt snit

80


81


Kandidat-CV 7. semester University College Dublin School of Architecture - Design Technologies I: Integrated Design Strategies (praktisk sidefag med fokus på beton, teknologisk innovation og bæredygtighed) - Research & Innovation in the Designed Environment (teoretisk sidefag) - Semesteropgave “Light Shaft - Civil Registry Office on a narrow infill site in central Dublin” 8. semester University College Dublin School of Architecture - Visualisation and Photographic Technique (praktisk sidefag) - Design Technologies II: Special Topics (praktisk sidefag med fokus på træ og bæredygtighed) - Urban Design Theory (teoretisk sidefag) - Semesteropgave “Door to Door - Improving a dyfunctional housing estate in the village Cahir in Ireland” 9. semester Praktik hos Fantastic Norway Architects i Oslo. 1. års orlov Praktik hos PS Arkitektur i Stockholm i 12 måneder.

Emilie Westergaard Folkersen +45 27266063 emiliewf@gmail.com

82


Litteraturliste “Deviations, Designing Architecture - A Manual”, Marc Angélil and Dirk Hebel, Birkhäuser, 2008 “AD Architectural Design Vol 68 No 3/4 1998 - Tracing Architecture” “Stockholms Årsringar - en inblick i stadens framväxt”, Magnus Andersson, Stockholmia, 1998 “Stockholm - The Making of a Metropolis” Thomas Hall, Routledge, 2009 “Stockholm - den planerade staden”, Bebyggelseshistorisk tidskrift, nr 34, 1997 “Den alternative staden - Stockholms stadsomvandling och byalagsrörelsen”, Ulf Stahre, Stockholmia, 99 ”David Adjaye - Making Public Buildings - specificity customization imbrication”, Peter Allison, Thames & Hudson, 2006 “Forvitring og erosion”, Clive Gifford, Flachs Forlaget Aktium, 2005 “Geologi for enhver”, Jens Morten Hansen, C. A. Reitzels Forlag, 1984 “Dynamic Earth”, Skinner et al, John Wiley and Sons, 2004

83


Sammenfattende redegørelse | Afgang 2013 | Arkitektskolen Aarhus Emilie Westergaard Folkersen +45 27266063 emiliewf@gmail.com

Den eroderede by - en undersøgelse og iscenesættelse af Stockholms urbane lag.  

Sammenfattende redegørelse af Emilie Westergaard Folkersen i forbindelse med afgang fra Arkitektskolen Aarhus juni 2013.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you