Issuu on Google+

No. 1

K

Brian Holm

Mike Rulis

Claus Bo Larsen

Politisk spin med cykeldirketøren

Novo Nordisks hemmelighed

MĂŚgleren i sort

I samarbejde med Dansk Journalistforbund og Kommunikation & Sprog.


Magasinet K Chefredaktør Emil Byskov Valnert Redaktør Stine Bagger Vium Julie Krog Lundsby Creative Director Mark Stig Art Directors & Graphic Design Mikkel Inumeniq Marie Brandt

COVER

Skribenter Magnus H. Mernild Sascha Meineche Andreas Malmos Julie Krog Lundsby Emil Byskov Valnert Stine Bagger Vium Lotte Hansen Mark Stig

Tak til

Det Konservative Folkeparti Lars Møller Sarah Buthmann Malou Bumbum Theis Kofoed Hjorth Mikkel Inumeniq Marie Brandt

by Mark Stig Annoncer Emil Byskov Valnert ebvalnert@mail.dmjx.dk Udgiver K Magazine Emdrupvej 72, 2400 KBH NV www.kmag.dk Trykket hos Clemenstrykkeriet a/s Rho 10, Søften - DK-8382 Hinnerup www.clemens.dk

Magasinet K is published quarterly by DMJX. All rights reserved. No part of the publication may be reproduced, copied or transmitted in any form or by any means without the publisher’s written permission

2 // MAGASINET K


HVIS DU VIRKELIG ELSKER KOMMUNIKATION… På KOMMUNIKATIONEN.DK er vi vilde med kommunikation. Derfor skriver vi artikler af høj kvalitet om alle aspekter af faget, så du som kommunikationsfaglig kan blive inspireret. På KOMMUNIKATIONEN.DK finder du hver måned nyheder og artikler om kommunikationsfaglighed. Vi bringer dig masser af cases, der tager fat i effektive og kreative kommunikationsløsninger, som andre kan lære af. Du får også redskabsartikler om alt fra sociale medier, web-tv og intern kommunikation til pr, foto og branding - og meget mere.

Vi er lige så vilde med kommunikation, som du er

Er kommunikationsbranchen omdrejningspunkt for din karriere? Hvis du satser på en karriere i kommunikationsbranchen, kan du på KOMMUNIKATIONEN.DK også finde både inspiration og hjælp. Brug vores guides, cases og gode råd, så du står stærkt, når du fx skal forhandle løn, eller når du får lyst til at styre din karriere i en helt særlig retning.


Index S6 Big Data bliver brugt forkert S8 Brians brev S10 30 min med Mike Rulis S12 Mail med magt S14 Sig det videre S16 Første eller sidste? S24 Mægleren i sort S28 Guds hus på Facebook S30 Udnyt dine Facebook likes

S8

S32 Asbjørn tog sin praktikvejleders plads S34 Genlüd i Århus

”Jeg tror, at mange opfatter mig som en nyere udgave af Joachim B. Olsen, men det er bestemt en fejl.”

S39 Klumme af Lotte Hansen

S10 ”Hvis min ansøgning lå i bunken i dag, var jeg ikke kommet i nærheden af en samtale.”

S24 ”Bliver jeg svinet til på tyrkisk, får han tilbage på fynsk.”

4 // MAGASINET K


Den første gang... Tankerne løb panisk om kap i det lille hoved, da jeg med små urolige skridt gik forbi hinkeruder og sjippende piger i skolegården, mens et vindue lå i tusindstykker bag mig på de ujævne brosten. I en tidlig alder lærer man dog hurtigt at spinde historier, så de falder fordelagtigt ud. Det var mit første spin. Siden har jeg haft mange første gange. Første gang jeg pakkede rygsækken og tog ud i verden. Første gang jeg trådte ind mellem Journalisthøjskolens grå betonvægge. Første gang vil altid være noget særligt. For os på redaktionen er udgivelsen af Magasinet K ét af de øjeblikke. Et særligt ét. I et bredt udbud af kommunikationsnyheder vil vi være den frække dreng i klassen, der siger tingene ligeud. For i en til tider selvhøjtidelig branche vil vi give dig, som læser, et kritisk blik på kommunikationsbranchen. Vi vil servere artikler med kant, kraft og kulør. Artikler, der tager en skæv og saglig tilgang til en branche, der lover at være fremsynet – men håndhæver den det? Magasinet K blev skabt på baggrund af lysten til at fortælle de historier, som vi selv gerne vil læse. Historier der går bag om de personer, der lever af at stå i kulissen. Visionen med Magasinet K er at skabe et fundament, hvor studerende kan lære af kommunikationsverdens avantgarde, opleve nye tendenser og se skæve vinkler af branchen. Vores hold har fået carte blanche til at gå nye veje. Det færdige produkt er et uhøjtideligt magasin med kant, der kan fungere som en vejviser i den jungle, som kommunikationen også kan være. I første udgave af Magasinet K giver vi svaret på, hvordan Folkekirken ligger kommunikationsstrategi. Hvordan Danmarks bedste fodbolddommer kan lære os om konsekvent kommunikation. Hvordan Novo Nordisks kommunikationschef ser på branchens fremtid. Hvordan Det Konservative Folkeparti iscenesatte politikeren Brian Holm. Og hvordan Lotte Hansen rusker op i os, kommunikatører. Jeg ser Magasinet K som en rebelsk og lyrisk vagthund, der holder øje med de andre kommunikatører. Hører deres succeshistorier, men altid forholder sig kritisk. En vagthund der tør og vil gøre tingene anderledes med stor selvrespekt. Det er Magasinet K for mig. Og mens jeg i fortidens brostensbelagte skolegård drejede på sandheden, så vil Magasinet K servere den virkelighed, vi ser - råt for usødet. God fornøjelse med magasinet!

Chefredaktør Emil Byskov Valnert

MAGASINET K // 5 


Tendenser

af Andreas Malmos

Big Data bliver brugt forkert Big data, forbrugerstatistikker og livsstilsanalyser er bare nogle af de redskaber, der vinder frem i tidens kommunikation. Redskaberne er der, men stadig bliver online markedsføring udført forkert, mener kommunikationsekspert ved Geelmuyden-Kiese.

På trods af den voksende adgang til forbrugerne fungerer en stor del af markedsføringen på nettet som en råben ind i forbrugernes hoveder. Det er dumt, siger seniorpartner og social medie-ekspert, Jeppe Veddinge, fra kommunikationsbureauet Geelmuyden-Kiese. Mediebureauerne anslår, at 0,5-3 procent af de besøgende på en given hjemmeside klikker på de reklamer, der popper op, når man for eksempel vil se fodboldhøjdepunkter på www.ekstrabladet.dk. De resterende 97 procent må klip efter klip se den samme Vanish Oxy-action reklame – eller i hvert fald 20 sekunder af den. Jeppe Veddinge savner mere opmærksomhed på de – 97 procent – der ikke reagerer på reklamerne, men måske bliver irriteret over dem. Ifølge ham er det en forfejlet måde at markedsføre på, når man nu har informationer på forbrugerne. ”De er tilsyneladende skabt ud fra en munter devise om, at hvis vi ikke kan få forbrugerne i tale, kan vi da i det mindste skrige dem ind i hovedet,” siger han.

Forbrugeren taler med sig selv Jeppe Veddinge er ikke modstander af online markedsføring, men med muligheden for at ’’hypersegmentere’’ forbrugerne, mener han, at det skal og kan gøres mere effektiv og intelligent. ”Vi ser det effektivt udnyttet på Facebook, når en trøje, jeg har luret på i en webshop, bliver ved med at figurere i Facebook-annoncer på min profil i en uge efter. Det kunne jo være, jeg bare lige skulle overveje farven,” siger han. Ifølge Jeppe Veddinge er det måden at gøre det på. Her rammer man bedre forbrugerne, da man bruger de data, man allerede har på kunden til at ramme en ’’samtale’’, kunden måske allerede har med sig selv. Vanish Oxy-action-reklamen til den 21-årige mandlige studerende, der vil se fodbold, har ikke en plads i ”samtalen”. ”Irrelevante, påtvungne og overdøvende reklamer gør det modsatte. De forstyrrer en samtale ved at stille sig i vejen og råbe højt. Og der er ingen, der kan lide én, der afbryder,” siger Jeppe Veddinge.

6 // KMAGAZINE


Brians brev Cyklen var parkeret udenfor det store Frederiksberg Center en kold november eftermiddag, mens Brian Holm inde i varmen gik side om side med sine politiske konkurrenter i jagten på stemmer. Denne gang krævede sejren hverken kondition, styrke eller trikot, men derimod et bredt smil, charme og en vision for Frederiksberg. Det var fire dage før valget. Da valgstederne åbnede tirsdag eftermiddag den 15. november, var Brian Holms navn nummer 15 på Det Konservative Folkepartis liste, men han sluttede som nummer to på scorekortet efter borgmester, Jørgen Glenthøj.

Det postomdelte budskab På en overskyet, kold tirsdag går vi over de våde brosten foran den ikoniske facade på Christiansborg. Inde mellem Borgens mægtige mure bliver vi mødt med et solidt håndtryk af Simon Gosvig fra Det Konservative Folkepartis kampagneafdeling. Inde i varmen og med en varm kop mocca i hånden, giver Simon Gosvig sit bud på, hvorfor Brian Holm fik så godt et valg: ”Brian Holm har haft et helt forrygende valg. Ingen tvivl om det. Skal jeg give et bud på, hvorfor Brians valg var så vellykket, så tror jeg, at én af årsagerne er den personlige, målrettede markedsføring af ham. Direct mail har for Brian været en succes”. Direct Mail er et kendt fænomen fra amerikanske valgkampagner, hvor befolkningen Segmenteres efter alder, køn, interesser og etik, hvorefter de grupper, som er interessante for den politiske kandidat, vil modtage et personligt brev med posten. Et brev, hvor Brian Holm i dette tilfælde har skrevet om sin politiske vision for Frederiksberg: Han er kendt fra rampelysets skær, for sine kække bemærkninger og sit ubrydelige kærlighedsforhold til cykelsporten. Men for Brian Holm byder 2014 på nye udfordringer efter sin politiske sejrsgang ved kommunalvalget. Vi har taget en snak med Brian Holm og Det Konservative Folkeparti, om hvordan cykeldirektøren blev iscenesat som politiker.

Tekst af Emil Byskov Valnert - Foto af Det Konservative Folkeparti 8 // MAGASINET K

”I sportens verden gælder det om altid at udvikle sig, levere resultater og have ambitioner. Ellers går man i stå. Frederiksberg er vores sportshold, der hele tiden skal blive bedre, så vores kommune stadig er eftertragtet – også selvom det allerede er landets bedste,” skrev Brian Holm i sit brev til udvalgte borgere på Frederiksberg.


Valgkampagne uden blazer Brian Holm vil med brevet forsøge at ramme sin nøje udvalgte målgruppe i øjenhøjde med en uformel tone og et simpelt sprogbrug. På den måde kobler han sit velkendte navn sammen med visionen om et sundt og sporty Frederiksberg, der både kan tage sig af de ældre og motivere de unge. Brian Holm skriver i brevet, at han ved, at folk ikke ser ham som politikertypen i blazer og lyseblå skjorte, for det gør han ikke selv. ”Brian Holm går fra broadcasting til narrowcasting i sin markedsføring og taler direkte til sin målgruppe. Og i politisk sammenhæng er det et særligt klogt valg, da det velkendte ansigt Brian Holm på den måde rammer sine vælgere i øjenhøjde. Som vælger står dit navn udenpå kuverten, der er et frimærke i hjørnet, og når du åbner brevet, så har Brian Holm gennem markedsdata målrettet indholdet til lige netop dig,” fortæller Simon Gosvig. Det var en fælles beslutning at afvikle Brian Holms valgkampagne i postkassernes ly i stedet for at hænge til offentlig skue. Brian Holm fortæller, at det var hans gamle ven og tidligere Konservative-politiker, Stig Elling, der anbefalede en afdæmpet kampagne for at undgå mediehysteri. I stedet kunne borgmester Jørgen Glenthøjs ansigt pryde Frederiksbergs mange lygtepæle som del i hans spidskandidatskampagne. Det var et klogt valg, mener ekspert i mediers dækning af kommunalvalg fra Roskilde Universitet, Mark Ørsten: ”Hvis man havde hængt Brian Holm op i alle Frederiksbergs lygtepæle, kunne det muligvis have givet ham marginalt flere stemmer. Men i kommunalpolitik handler det i høj grad om at udnytte de knappe ressourcer, man har. Man må spørge sig selv, hvem har mest brug for opmærksomheden – og det er ikke Brian Holm. Den bedste løsning er at dele ud af spotlightet, da navnet Brian Holm sælger sig selv. Der vil helt naturligt skabes opmærksomhed om ham fra mediernes side”.

Vild med dans, nej tak! ”Jeg tror, at mange opfatter mig som en nyere udgave af Joachim B. Olsen, men det er bestemt en fejl,” siger Brian Holm.

Frederiksbergs Præsident på scenen Skæret fra de mange ture op og ned ad den røde løber kan spejle sig i de kendte kandidaters valgkampagner, om de vil det eller ej. For med et kendt navn har kendisser det bedste udgangspunkt, mener Mark Ørsten. ”Det er en fordel at have et kendt ansigt, når man stiller op i politik – og særligt i kommunalpolitik. Politikere, der stiller op til kommunalvalg, er ofte ukendte for befolkningen, også for dem, der bor i kommunen. En usynlighed i medierne gør, at borgerne ikke har et billede af dem på nethinden. Så hvis man i forvejen er et kendt navn i medierne, er der lettere adgang til omtale og på den måde at sprede sit budskab. Vi så det først ved Stig Elling, og nu ser vi det igen med Brian Holm. Navnet alene generer medieomtalen,” siger Mark Ørsten. Mark Ørsten tror, at vi vil se et stigende indtog af kendte på den politiske scene i fremtiden. Og navnet Brian Holm skabte også omtale under kommunalvalget, da Brian Holm blev iscenesat som Frederiksbergs Præsident af DR’s Monte Carlo, der samtidig sendte liveradio med Brian Holm for over én million lyttere. På Frederiksberg vil Det Konservative Folkeparti dog ikke spille bolden over til medierne, slår vælgerforeningsformand Claus Wagenblast-Franck fast: ”Det er vigtigt at slå fast, at Brian var med på holdet på lige fod med de øvrige 24 kandidater, fordi  han bakker op om den linje, som vi Konservative står for på Frederiksberg. Vi vil ikke køre en kendis-kampagne. Vores kampagne er, at vi er “Byens parti”, og netop bredden blandt vores kandidater er derfor en stor styrke”.

Når den hektiske sportsdirektørrolle hos cykelholdet Omega Pharma-Quick Step skal kombineres med stærke politiske visioner for Frederiksberg, vil Brian Holm ikke huskes for sit navn, men for sit budskab. Han er dog bange for, at opmærksomheden let kan danne et mediecirkus rundt om hans navn. ”Mit politiske engagement kommer aldrig længere end til kommunalpolitik! Jeg føler, at mit liv hurtigt kan udvikle sig til en suppedas af interviews, Vild med dans, Go’ Aften Danmark, Masterchef og lignende. Jeg bliver nødt til at sige fra, ellers ender jeg bare som ét af de stress-tilfælde, vi konstant kan læse om i pressen,” forklarer Brian Holm om sin politiske afgrænsning. Inden interviewet slutter beder vi cykelbossen om at sammenligne politiker-Brian med ét ikon fra hans egen verden. Efter at have kløet sig lidt i det lange skæg, er hans svar Lars Bak fra Lotto-Belisol: ”Han er en person, der altid følger sit hjerte, og gør sit bedste uden at være århundredes største talent”.

Fakta Brian Holm, født den 2. oktober 1962, er tidligere professionel cykelrytter ved blandt andre Telekom og nuværende sportsdirektør for det belgiske cykelhold Omega Pharma-Quick Step. Han har siden 1996 boet på Frederiksberg, hvor han nu er i byrådet for Det Konservative Folkeparti.

MAGASINET K // 9 


Meeting No. 1

Manden bag Novo Nordisks kommunikation

Mike Rulis Han var sikker på, at han skulle undervise gymnasieelever i dansk og idræt. Jobbet i Novo Nordisk informationsafdeling i 1984 var tiltænkt som en midlertidig løsning, indtil jobsituationen blev bedre. I dag, 29 år efter, sidder Mike Rulis stadig i den selv samme afdeling – men nu i direktørstolen. Vi har taget en snak med Mike Rulis om kommunikationsstuderende, kommunikation i Novo Nordisk og kommunikationsbranchens udvikling.

Tekst af Stine Bagger VIum Foto af Lars Møller 10 // MAGASINET K


…sit første job ”Da jeg blev færdiguddannet i 1984 var jobsituationen for gymnasielærere fuldstændig håbløs. Derfor besluttede jeg at søge job i nogle af de informationsafdelinger, der var begyndt at blive etableret i flere af de store danske virksomheder. Her kom jeg ret hurtigt til samtale hos Novo Nordisk, som ellers søgte en uddannet journalist. Men jeg fik jobbet, fordi jeg havde skrevet meget i løbet af min studietid - og så er min mor amerikaner, så det engelske kunne jeg godt bryste mig med. Desuden vidste jeg fra mine studier i idræt, hvad enzymer, gensplejsning og insulin var for noget. Med alle de kommunikationsuddannelser, der findes i dag, er der ingen tvivl om, at hvis min ansøgning lå i bunken i dag, var jeg ikke kommet i nærheden af en samtale.”

…at kende sin arbejdsplads ”Da jeg først blev ansat, var den største udfordring først og fremmest at forstå, hvad pokker det var for en virksomhed, jeg befandt mig i. Dengang var Novo også en stor virksomhed, selvom den er 10 gange større i dag. Man skal forstå, hvad der foregår, hvad der er vigtigt, hvad der driver virksomheden, og hvordan beslutninger bliver truffet. Det er vigtigt at bruge rigtig meget tid på at forstå den underlæggende forretning helt til bunds. Du bliver aldrig en rigtig betroet kommunikationsmedarbejder, hvis folk får fornemmelsen af, at du dybest set ikke forstår problemerne.”

…indgangen til kommunikationsbranchen i dag ”Jeg er lidt bange for, at udbuddet i dag er lidt større end efterspørgslen, og det gør jo, at konkurrencen om jobbene er større. Det er den fuldstændig samme udfordring, jeg stod med fra 29 år siden - der var alt for få jobs til for mange mennesker. Mit bedste råd er at være fleksibel. Man skal ikke være for kræsen i de jobs, man søger. Jeg endte med at søge noget, der lå mig meget fjernt. Det kunne jo let være, at det havde vist sig, at det ikke var noget for mig, men så var jeg jo stadig blevet det klogere. For mig viste det sig at være bedre, end jeg havde turde håbe på.”

….ansættelsen af kommunikatører i Novo Nordisk ”Selvfølgelig kigger jeg først og fremmest efter, om ansøgerne har den faglige ekspertise. Derudover kigger jeg i høj grad på folks personlighed. Der kan være folk, som er fantastisk fagligt dygtige, men som jeg med det samme kan mærke, er være svære at arbejde sammen med, fordi de har for stort

…sociale medier et ego. De fleste opgaver løser vi i teams, så man skal være åben, imødekommende og samarbejdsorienteret for at få job i Novos kommunikationsafdeling. Jeg kigger også på folks CV for at se, om de har lavet noget ved siden af, der viser, at de er mennesker med initiativ. Så synes jeg samtidig, at det er et plus, hvis man har en vis bredde i sine interesser. ”

…den gode nyuddannede kommunikatør ”Det lyder helt banalt, men man skal være dygtig til sit håndværk. Man er nødt til at være dygtig til at skrive og fremlægge noget på en klar og forståelig måde. Jeg nævner det fordi, jeg nogle gange møder kommunikationsstuderende, der næsten tror at det med at skrive og lave gode powerpointsshows, det bare er noget taktisk brødarbejde. De vil direkte ind og rådgive ledelsen og arbejde med strategisk kommunikation. Og jo, det kan da godt være, at de kommer til det om 10 år. Men når man kommer ind i en virksomhed, skal man vise sit værd, og folk skal have en oplevelse af, at ”hold da op, han er god til sit håndværk”. Det gør, at man bliver inviteret med om bordet næste gang. Ligesom vores direktion forventer at dem i regnskabsafdelingen er væsentligt bedre til tal end de andre i virksomheden, så forventer de jo selvfølgelig også, at dem i kommunikationsafdelingen af væsentligt bedre til at formulere sig og være klare i spyttet. Hvis en ansøgning fra en kommunikationsstuderende ikke er sprogligt i orden, så er der ingen chance for, at vedkommende kommer i nærheden af toppen i bunken. Det skal bare være i orden!”

…negative historier ”Alle virksomheder stiller jo gerne op, og fortæller om de positive historier, men når journalisten spørger ind til de negative historier, er mange virksomheder tilbøjelige til at klappe i som en østers og håbe på, at det går væk. Det er i ni ud af ti tilfælde en fejl. Man får i langt de fleste tilfælde mere ud af at forholde sig til kritikken og give ens eget syn på sagen end bare at forsøge at tie den ihjel. Hvis der er noget at kritisere, skal man ikke tro, at man kan få det til at gå væk. Det man må gøre er at skabe en kontekst for historien og en bestemmelse for, hvorfor et eller andet er sket, og hvad man vil gøre for, at det ikke sker igen. Ligesom når man skal ud og fortælle positive historier, er det vigtigt at vide, hvad man skal sige, hvad man skal have ud af det og være forberedt på alle tænkelige spørgsmål.”

”Sociale medier er noget vi stadig slås med at finde ud af, hvordan vi skal håndtere. Det er en af de helt store udfordringer for mange store virksomheder - og især medicinalvirksomheder. For tre–fire år siden var vi slet ikke på Facebook og Twitter - så vi er da kommet et stykke vej. Når det er sagt, så har vi stadig en masse at lære på det område, for det udvikler sig med stor hast. Men vi og andre medicinvirksomheder er generelt meget tilbageholdende på det område, da vi er underlagt en masse begrænsninger om, hvad man må og ikke må sige inden for lovens rammer. Vi må ikke anprise vores egne lægemidler og produkter til ikke-medicinsk personale. Derfor kan vi hurtigt få et problem, hvis en medarbejder poster noget på vores Facebookside om, at et af vores produkter er rigtig gode. Det betyder, at vi skal have procedurer, der sikrer, at vi lynhurtigt kan tage information af - og jo faktisk gøre noget af det, som i virkeligheden er imod naturen af de sociale medier. For Novo i Danmark vil jeg vurdere, at der stadig sker en langt større påvirkning af vores image igennem de traditionelle medier end igennem de sociale medier. Men balancen rykker sig. ”

…Novo Nordisks 1. plads på PR-barometeret ”Noget så banalt som at telefonen bliver taget, og at mails bliver besvaret hurtigt, er virkelig vigtigt for et godt omdømme blandt journalister. De skal opleve, at kommunikationsafdelingen kan være en medspiller frem for en modspiller. Hvis journalister oplever, at der er store fordele i at ringe til kommunikationsafdelingen, fordi de kan få én kommentar hurtigere igennem systemet, eller at vi kan hjælpe dem med at finde nogle kilder hurtigt, så er man godt på vej til at skabe et godt omdømme for sig selv. En anden vigtigt faktor er virksomhedens chefer. Du kan have en fremragende kommunikationsafdeling, men hvis man har nogle chefer, som enten ikke gider, eller er dårlige til at kommunikere, så kommer man aldrig til at score højt i de målinger. I Novo Nordisk er vi heldige, at have en direktion som er knald dygtig til at kommunikere. Vores administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen, taler i et sprog som folk kan forstå, og er meget ærlig.”

MAGASINET K // 11 


Mail med magt Af Sascha Meineche

Vi kender dem med garanti alle sammen. De tikker ind på mystiske tidspunker af døgnet, med en lille ’pling’-lyd hver eneste gang. Nogle ender i spam, andre i indbakken og nogle ryger direkte i papirkurven uden at blive åbnet. Hvis indbakken skal være fuld og papirkurven tom, handler det om én ting: Du skal skrive gode og fængende mails. Derfor har vi seks råd fra Christina Klitsgaard til, hvordan du skriver mails, der giver magt og ikke mindst mails, der bliver åbnet. Hvert eneste sekund døgnet rundt bliver der sendt 2,8 millioner mails i verden, og mange af disse ryger direkte i papirkurven. Det betyder, at dine modtagere er ved at drukne i mails. For at e-mailmarkedsføring bliver en succes, er det væsentligt fra start at lave en strategi, der giver modtagerene lyst til at åbne sine mails. Facit er simpelt; emnetekst skal skrives, så modtager føler sig fristet til at åbne mailen og føler, at det er noget, der ”rager ham”.

12 // MAGASINET K

Christina Klitsgaard, ekspert i e-mailmarkedsføring, har lavet en guide til at undgå at falde i det, hun kalder ”hvad rager det mig”-fælden. Forskellen på en fængende og ikke fængende emnelinje kan nemlig, ifølge Christina Klitsgaard, være helt op til 50 procent i åbningsrate. Hun kalder den ”hvad-rager-det-mig”psykologien og bandlyser ”nye varer i shoppen” og ”Bettina er tilbage fra barsel” mails. Den klassiske fejl er ifølge Christina Klitsgaard, at den type mails altid handler om afsenderen og ikke modtageren, og det giver derfor ikke modtager én eneste god grund til at åbne dem. Her er Christina Klitsgaards seks skarpe råd til at få folk til at læse dine mails frem for andres:


Ram modtageren Sørg for at skrive til modtagers hjerne og hjerte. Ram modtageren og vær ikke overfladisk i dit emnefelt. Minus: ”Workshop for par” Plus: ”Forstår din partner dig ikke? Find ud af hvorfor…. ”

Pir nysgerrigheden Forsøg at pirre nysgerrigheden hos modtageren. Skriv gerne kringlede og lidt flabede emner, så din modtager bliver for nysgerrig til at lade mailen gå hen.

De vigtigste ord først Sørg for at skrive det vigtigste først i mailen, så modtageren får øje på budskabet med det samme, og ikke skal scrolle langt ned i mailen for at komme til sagen. Minus: ”Hele dagen i dag giver vi dig halv pris på en iPhone 5” Plus: ”I dag: Halv pris på iPhone 5”

Eksempel: ”68 % af alle mænd har den. Har du den også?”

Tænk på konteksten Din emnelinje har én vigtig opgave; At få modtager til at åbne din mail. Har du for eksempel en video, du gerne vil dele med din læser, så skriv eksempelvis i emnelinjen:

Vær personlig – og dril Vær personlig i dine mail og dril lidt.

[Video]: Du vil tabe kæben! Fremfor: Se denne video, den er super sjov.

Eksempel: ’Jeg har booket et hotelværelse til os’ Emnelinjen stammer fra et af Christinas egne, gamle nyhedsbreve, hvor åbningsraten var tårnhøj. Og hun løj selvfølgelig ikke; Hun HAVDE booket et hotelværelse til de otte læsere, der hurtigst tilmeldte sig et meget lille kursus, som hun holdt på Hotel Ferdinand i Aarhus. Det endte med, at de blev 26, så hun måtte finde et nyt og større sted. Historien fortæller, hvor vigtigt det er at drille og skabe nysgerrighed.

Keep it short Sørg for at være kort og konkret i budskabet og kom direkte til sagen. Eksempel: ’Hvad rager det mig?’ … eller som der stod i emnelinjen i én af de mails, jeg modtog for ikke så længe siden: ’Det vil jeg da skide på!’ Da jeg åbnede, faldt 10-øren: Det var et slagtilbud på et væghængt toilet.

MAGASINET K // 13 


Sig det videre

Tekst af Julie Krog Lundsby - Illustration af Mark Stig

Bryggeriet Hancock bruger ikke penge på dyre reklamefremstød, men i stedet overlader de markedsføringen til forbrugeren. Tilfældigt, effektivt og troværdigt, men dog ikke for alle.

Hvert år bliver der brugt store summer på annoncer, tv-reklamer og kampagner. Men der findes virksomheder, som klarer sig uden de dyrt betalte reklamefremstød. En af dem er bryggeriet Hancock, der ved en tilfældighed har fået gang i salget af deres øl og sodavand ved hjælp af mund-til-mund metoden. En metode der bygger på, at virksomhederne overlader markedsføringen til forbrugerne. ”Det virker tusinde gange bedre, hvis det er forbrugeren, der anbefaler vores produkter, end hvis vi gør det,” siger Peter Strange Larsen, brygmester hos Hancock Bryggerierne. Netop at det er ens venner og familier, som anbefaler produkterne, er en af fordelene ved mund-til-mund metoden, mener Henrik Pedersen, der underviser i branding på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ”Vi stoler på vores venner og familier, så derfor virker det mere troværdigt, når det er dem, som siger: ”køb dette produkt,” fremfor, at det er virksomhederne selv,” fortæller Henrik Pedersen.

14 // MAGASINET K


Sodavand på ølflasker At Hancock ikke benytter sig af landsdækkende reklamer, har ikke været en svær beslutning for dem at træffe, da de ikke har økonomien til det. Derfor er deres strategi at være til stede i lokalområdet med sponsorater af idrætsforeninger og klubber i Skive og omegn. ”Det har indtil videre vist sig at være en lidt langsom proces, men til gengæld også sikker,” siger Peter Strange Larsen. Det forklarer dog ikke deres fremgang øst for Storebælt. Hancock har oplevet et øget salg på Sjælland, og det er på trods af, at de ikke reklamerer for deres produkter i denne del af landet. Et af de produkter, som klarer sig godt er Sport-Cola. Signatur-sodavanden smager af sodavandsis og bliver solgt på en traditionel ølflaske. Den har fået sin helt egen Facebook-side med over 9.000 likes. Igen er det ikke bryggeriet selv, som står for at promovere den, men mennesker som går på jagt efter den mærkelige sodavand i afkroge af supermarkeder og i deres lokale specialbutikker. Sodavanden blev produceret for første gang i 1974. I starten havde den så begrænset et salg, at det blev overvejet at fjerne den fra sortimentet. Hancock har ikke markedsført den andre steder end i lokalområdet, men pludselig har sodavanden fået sit gennembrud i løbet af de senere år.

Henrik Petersen mener, at årsagen til det stigende salg af Sport-Cola’en kan skyldes, at der er nogle mennesker, som tror så meget på virksomhedens produkt, at de frivilligt vil sprede kendskab til det, og derfor bliver en form for ambassadører for firmaet. Ifølge Henrik er det typisk produkter, som ikke er særlig markedsført i forvejen, der får deres egne ambassadører. ”En Coca Cola vil man ikke vise til sin ven og sige: ”Ej nu skal du lige smage det her!” Den kender man i forvejen, modsat Hancocks produkter, som man måske ikke lige kender,” siger Henrik Petersen.

Mindsket styring Nu kan det godt lyde som om, at Hancock har ramt en guldåre, men der er også ulemper forbundet ved at overgive markedsføringen til forbrugeren. Ifølge Henrik mister virksomheden kontrollen over, hvordan deres produkter bliver fremstillet. Det kan være en gruppe af mennesker, som man ikke vil have ens produkter koblet sammen med, og derved tillægger man en negativ værdi til produkterne, som ikke er ønsket. ”Det er mere tilfældigt om det bliver en succes, men nogle gange er man heldig,” siger Henrik. Det har i hvert fald været en succes for Hancock i år, da de har haft en rekordhøj omsætning på deres øl og sodavand.

”Den salgsfremgang på Sport-Cola skyldes mest, at der har været noget hype omkring den på Facebook. Sport-Cola bliver jo solgt udelukkende på ølflasker. Alene emballagen, tror jeg, er med til, at produktet skiller sig ud fra andre produkter,” lyder det fra Peter Strange Nielsen

MAGASINET K // 15 


Første eller sidste? Den første gang kan både være spændende, men også skræmmende, for det der konstituerer en første gang, vil altid være det ukendte i en hvis form. Noget vi aldrig har prøvet før. Gennem indtryk og livserfaringer kan vi tage stilling til, om det har gavn for vores personlige udvikling. Dog kan udfaldet af et valg være så usikkert, at det kræver en risikovurdering for at afgøre om, vi skal kaste os ud i det. Vores liv har været en lang række af første gangsoplevelser, og skylder vi ikke os selv at blive ved med at prøve nye ting og opsøge nye oplevelser, for hvordan skal vi ellers rykke os og blive bedre?

Tekst af Mark Stig - Foto af Sarah Buthmann & Malou Bumbum

16 // MAGASINET K


MAGASINET K // 17 


18 // KMAGAZINE


MAGASINET K // 19 


20 // MAGASINET K


MAGASINET K // 21 


22 // MAGASINET K


Kom med i medie- og kommunikationsbranchens stærkeste netværk DJ Medier & Kommunikation er ikke kun for journalister, grafikere og fotografer. Det er også for kommunikatører og kommunikationsstuderende, der gerne vil have en professionel fremtid med medier og kommunikation. Som DJ medlem får du: • Karriererådgivning om studiejob • Netværk med professionelle i branchen • Gratis faglige arrangementer om alt fra sociale medier til politisk kommunikation • Nyhedsbrev fra DJs kommunikationsmedie Kommunikationen.dk • Fagbladet Journalisten • Pressekort, hvis du har brug for det i dit professionelle virke. Det koster 77 kroner om måneden at være medlem – det svarer til to kopper kaffe på en café. Til gengæld sikrer vi dig en god start på din karriere og det stærkeste netværk i den branche, du er på vej ind i. Meld dig ind på Journalistforbundet.dk/indmeld Eller skriv en sms med teksten: DJ + mailadresse til 1999. Så hører du fra os. Det koster alm. takst. Foto (øverst fra venstre): Jakob Carlsen, Jakob Carlsen, ?, Hufton + Crow - Scanpix, Jakob Carlsen, Martin Ley - Polfoto


Mægleren i sort Claus Bo Larsens aparte tilgang til dommerfaget gav ham titlen som Danmarks bedste fodbolddommer med 82 procent af stemmerne i hans sidste sæson. Spillere, trænere og ledere beundrede og elskede hans måde at snakke, lede og kommunikere på.

Tekst af Andreas Malmos og Magnus H. Mernild 24 // MAGASINET K


En stor mund og et rummeligt sind banede vejen til toppen af den internationale fodboldverden. Den nu pensionerede fynske fodbold-topdommer, Claus Bo Larsen, har i mere end ti år uddelt ostemadder, rystet afvisende på hovedet og svunget taktstokken over verdensstjerner og Superligaspillere. Ifølge den 49-årige eks-dommer skyldes den store popularitet og fire titler i træk som årets dommer i Danmark ærlighed, åbenhed og ikke mindst evnen til at lytte og skabe dialog. ’’Der er én ting, der for alvor starter en god samtale – og så virker det også, hvis man har ondt i halsen,’’ siger Claus Bo Larsen på syngende Odenseansk, mens han skruer låget af en frisk flaske Fernet Branca. Selvom Claus Bo Larsen har lagt fløjten på hylden, er der stadig visse ting, han aldrig slipper. Claus Bo Larsen gjorde det i sine aktive dage til en regel, at hvis der var konflikt mellem ham og trænere, holdledere eller andre aktører, så kunne de komme forbi omklædningsrummet efter kampen. De kunne sige, hvad de havde på hjertet. Og dét helst over en Fernet Branca. ’’Jeg har altid sagt til dem, der kom farende ind på banen med brok, at jeg er nødt til at straffe det, hvis I ikke flytter jer. ”Kom ind forbi, når I er faldet ned, så tager vi den der”.

tioneres med gult eller rødt kort. For Claus Bo Larsen er det nemmere at overhøre noget og takle de aggressive spillere gennem andre kanaler. ’’Jeg har altid benyttet mig af anførerne. Jeg dømte Brøndby, da Daniel Agger var meget ung. Han ville simpelthen ikke holde kæft. I stedet for at give ham det gule tog jeg fat i deres anfører Per Nielsen. ”Per, få lige styr på ham Agger, ellers gør jeg det”, forklarer fynboen, og udbyder, at rollemodeller altid har været en af de bedste kanaler til at få sit budskab igennem. Han hørte ikke mere fra Daniel Agger i den kamp. Spillerne får tillid til dommeren, hvis han giver dem en mulighed for at undgå kortet. ’’Jeg går meget op i at fortælle spillerne, at jeg vil gøre alt for at undgå at give kort, og det skal de hjælpe mig med. Det er noget, de forstår - men det bliver også sagt i en god og konstruktiv tone,’’ understreger Claus Bo Larsen.

Fynsk klang og afslørende kropssprog Fodbold bliver talt på alle sprog. Til internationale kampe kan det ikke altid være lige let at forstå hinanden, men Claus Bo Larsen fandt hurtig opskriften på at overvinde sprogbarrieren.

”Hvis jeg kan mærke, at jeg bliver svinet til på tyrkisk, så får han bare en opsang tilbage på fynsk. Han ved jo heller ikke, hvad jeg siger – og ingen vil gøre sig uvenner med ham, der har magten,” fortæller Claus Bo Larsen med et underfundigt smil på læben. Han skynder sig dog at påpege, at magt bestemt ikke er noget, der skal misbruges: ”Jeg kan som dommer godt smide karantæner og indberetninger efter spillerne. Men hvis jeg begynder at udnytte min magt, så vinder jeg ingen respekt, og samarbejdet kommer ikke til at fungere. Det er lige som journalisten, der opdigter en sensationshistorie. Det kan give opmærksom og en følelse af sejr i sekundet, men på sigt er det en tabersag”. Claus Bo Larsen, der har 105 internationale kampe på cv’et, mener, at mange af hans nemmeste kampe har været i udlandet med 70.000 tilskuere, hvor han netop ikke har kunne forstå sproget eller høre spillerne, da larmen fra tilskuerne har været overdyngende. Derfor bliver kropssproget det bærende. ”Jeg kan sagtens mærke, hvis en spiller forsøger at snyde mig og påvirke mig, det kræver ikke, vi taler samme sprog. Hvis du straks løfter hænderne og tager en uskyldig facade på, så er du nok ikke uskyldig. Sådan er det ikke kun med fodbold, men i alle facetter af livet,” siger han.

Efter en snak og en Fernet Branca, fandt vi næsten altid ud af det,” fortæller han. For Claus Bo Larsen er det ikke reaktioner og ageren, når adrenalinen pumper, der er afgørende. Det vigtige er, at man kan indrømme sine fejl, tør at se dem i øjnene og derefter arbejdet med dem. Det er her hele læringen ligger.

Brug de rigtige kanaler Claus Bo Larsen var i sin dommertid kendt for sjælendt at give kort. Det blev hvisket ham i øret, at der skulle trækkes flere kort op ad lommen. Du er for flink. Vær noget hårdere. Sæt dig igennem. Men for den erfarne dommer var det nødvendigt at bøje reglerne for, hvornår gule kort skulle gives. Særligt omkring spillernes tone og sprog. Fodboldloven fastslår, at groft sprog mod dommeren skal sank-

MAGASINET K // 25 


Det siger de om Claus Bo Larsen:

26 // MAGASINET K

Carsten V. Jensen - sportsdirektør i F.C. København

Leif Rasmussen - sportsjournalist hos Fyens Stiftstidende

”Uanset vind og vejr, så er Claus altid den samme. Han har en god dialog med spillerne, og man kan sige meget til ham. Jeg husker, at jeg engang har sagt noget i retning af ”hold da kæft, hvor du er ringe”, hvortil Claus Bo svarede, ”så skulle du se dig selv”. Han får det hele ned på jorden, og er ikke nærtagende”.

”Den største styrke ved Claus Bo var hans evne til at tale spillernes sprog. Hvis det var for kampens bedste, kunne han godt finde på at bøje detaljerne i regelsættet. Det havde spillerne enorm respekt for. Samtidig havde han en evne til at bestemme uden at optræde som en autoritet, man ikke kan nærme sig eller være i dialog med”.

Bo Henriksen - tidligere udlandsprofessionel og nu cheftræner i Brønshøj Boldklub. Bo Henriksen: ”Claus for fanden. Kom nu i sving. Vi skal have kastet det indkast” Claus Bo Larsen: ”Jamen Bo, det er jo ikke mig, der skal kaste bolden” ”Det er meget enkelt. Claus er et fantastisk menneske og den bedste danske dommer nogensinde! Jeg har haft ham, siden jeg var 4 år gammel, og det har været en sand gave”.


Vi skal ikke skabe tabere Pulsen er galoperende høj, og følelserne får frit spil hos de 75.000 tilskuere på det sagnomspunden stadion, Old Trafford. Det er her, Manchester United huserer med passionerede fans, og tv-stationer kloden rundt vejer og vurderer hver eneste handling. Specielt én person er i fokus – Cristiano Ronaldo. Et ikon og indtil for få måneder siden den dyreste fodboldspiller nogensinde. Flere gange i løbet af kampen falder Ronaldo til jorden og appellere for frispark og straffe. Manden med afgørelsen er Claus Bo Larsen, men hans fløjte forbliver tavs. Ronaldo får ikke medhold i sine klager, og Claus Bo Larsen får horder af pressefolk og fans efter sig. En mediestorm følger ham den kommende tid, og der bliver sat spørgsmålstegn ved Claus evner. Der kom dog kun ét svar på tiltalen fra den udskældte dommer: ”Jeg tror, Ronaldo fik de forkerte støvler på”. Som Claus Bo Larsen selv udtrykker det, skal medierne ikke være skue for konflikthåndtering. Tingene skal klares internt og ikke i pressen. ”Jeg kunne nemt have gået til medierne og sagt, at Ronaldo prøvede at snyde sig til kendelser ved at kaste sig rundt som en lille dreng. Men jeg vil meget hellere tage tingene på to-mands hånd. Vi skal ikke skabe tabere, vi skal skabe vindere,” siger han. For han handler det om at have gode relationer med de folk, han arbejder med. Om det er hos Blue Water Shipping, hvor han arbejder til daglig, på fodboldbanen eller på hjemmefronten, så skal linjerne være klare, når der skal snakkes og findes fælles forståelse. ”Hvis man ikke kan kommunikere med hinanden på et ordentlig plan, kommer man ikke frem til noget fornuftig. Det bliver i stedet en krig - og ingen ønsker krig’’.

Fakta Født: 28. oktober 1965 i Odense. Antal Superligakampe: 328 i 19 sæsoner (dansk rekord). Dommerlicens i 1981 som 16-årig. Officiel FIFA-dommer fra 1996-2010. Rangeret som “FIFA Top Class Referee” – det højeste niveau i dommerverdenen. 4 gange kåret til ’Årets Dommer’ i Danmark.

MAGASINET K // 27 


Guds hus på Facebook

Af Stine Bagger Vium

To hjemmesider, tre Facebooksider, en Twitterkonto og en Youtubekanal. Den danske folkekirke er blevet en del af det virtuelle univers, som størstedelen af deres 4,5 million medlemmer befinder sig i mange timer om dagen. Ellen Aagaard Petersen, redaktør på folkekirken.dk, fortæller om folkekirkens strategi og udfordringer på de sociale medier.

Efterhånden er det gået op for enhver større organisation i Danmark, at det er et must at være til stede på de sociale medier. Den danske folkekirke er ingen undtagelse – og det er selvom, budskabet er flere tusind år gammelt. ”Det har altid været en central del af folkekirkens arbejde at være i dialog med vores medlemmer. De sociale medier er i den grad platforme, hvor dialogen er i centrum,” siger redaktør på folkekirken.dk, Ellen Aagaard Petersen. Hos folkekirken.dk har de sociale medier været en del af kommunikationsstrategien det sidste halvandet år, og det er en aktivitet, som løbende er blevet opprioriteret. Men når man er en demokratisk institution som folkekirken, er der forbundet en hel del udfordringer med at tiltrække opadvendte tommelfingre på de sociale medier. ”Vi kan ikke bare skyde en landsdækkende kampagne af. Det skyldes for det første, at præsterne i landets godt 2.000 sogne har meget stor indflydelse på vores kommunikation, og de vil ikke altid det samme. For det andet vil det kunne skade vores troværdighed,” forklarer Ellen Aagaard Petersen.

28 // MAGASINET K


Med på beatet, men tro mod Jesus Netop troværdigheden er noget, Ellen Aagaard Petersen og hendes kollegaer på folkekirken.dk har i højsædet, når de kommunikerer.

Facebook giver ikke flere medlemmer

”Når vi nu er kommet på de sociale medier, er det også, fordi vi gerne vil følge med udviklingen. Men samtidig er vi meget bevidste om at være tro mod den tryghed, som mange forbinder kirkens gamle traditioner med. Vi ved jo godt, at vores budskab ikke er sprødt og nyt, og vi skal ikke lade som om, det er det, bare fordi vi er på nye medier,” siger Ellen Aagaard Petersen.

Når det kommer til at arbejde med strategiske målgrupper, Facebook Insights og sponsorerede opslag ligner folkekirkens arbejde med sociale medier alle andre organisationers. Men hvor de fleste andre bruger deres kommunikation til at få flere kunder i biksen, skal folkekirken i stedet kommunikere for at holde på de 4,5 millioner medlemmer, de har.

Opfindsomme præster skal knuse fordommene

”I vores arbejde er vi mere optagede af at fastholde de medlemmer, vi allerede har og ikke så meget af, hvordan vi får flere. Det er vigtigt for os at formidle de mange tilbud, som kirken har til sine medlemmer for at gøre kirken mere tilgængelig for alle,” siger Ellen Aagaard Petersen.

Folkekirken.dk’s Facebookside er ikke kun fyldt med billeder af kirker og transmissioner fra gudstjenester. For selvom budskabet har flere tusind år på bagen, er mange sogne kreative i deres formidling af det, forklarer Ellen Aagaard Petersen. ”Vi ønsker at sætte fokus på de mange innovative tiltag, som præsterne i de forskellige sogne har, for at komme nogle af de fordomme, der er i medierne til livs,” siger hun. Opdateringerne på folkekirken.dk’s Facebookside tæller alt lige fra ”dagens salme” til billeder fra folkekirkens bod på Nibe Festival.

Indenfor det seneste år er medlemstallet i den danske folkekirke faldet med over 15.000 personer. Ellen Aagaard Petersen ser det som en del af en generel tendens i den vestlige verden, hvor individualiseringen er en afgørende faktor for, at folk melder sig ud af de store samfundsmæssige institutioner som kirken og politiske partier – ikke som fejlslagen kommunikation fra folkekirkens side.

Fakta Ellen Aagaard Petersen er uddannet teolog og har en master i retorik og kommunikation. Inden hun blev redaktør på folkekirken. dk var hun præst i 11 år. Folkekirken på internettet www.folkekirken.dk www.lutheranchurch.dk Facebook: ”Folkekirken.dk” (10.056 likes) ”Konfirmand” (2.924 likes) Twitter: folkekirkendk (322 følgere)

MAGASINET K // 29 


1. Arbejdsmetode Start med at lave en strategi for, hvad du vil bruge mediet til. Find ud af, hvad du gerne vil være overfor dine følgere, og find ud af, hvordan du kommer dertil.

Udnyt dine Facebook likes

2. Vær ens på alle platforme Sørg for, at du præsenterer dig selv ”ens” på alle de platforme, du opererer på. En god idé er at have samme profilbillede på de forskellige platforme, og at præsentationen om dig selv er ens på tværs af platformene.

3. Vær tilstede

Af Sascha Meineche Udnyt dine Facebook-likes, dine følgere og dine tweets. Sociale medier er andet og mere end likes, tweets, followers, kække kommentarer, farverige feriebilleder og klichefyldte opdateringer. Det kan nemlig være et tweet, der giver dig adgang til drømmejobbet.

Sørg for at være tilstede og være lyttende. Sociale medier handler, som navnet siger, om at være ’social.’ Det er derfor vigtigt, at du er online og synlig overfor dine følgere og venner. Derudover skal du være åben overfor debat, og du skal være tilstede og aktiv, når der foregår en diskussion. Sørg for at lytte til, hvad dine følgere gerne vil have, og bring dine værdier med ind i diskussionerne.

4. Brug medierne forskelligt Hav for øje, hvilket medie du bruger, og sørg for at bruge hver medie forskelligt. Kommunikationsformen er meget forskellig fra eksempelvis Facebook til Twitter til Instagram. Lad derfor være med at poste de samme opdateringer på samtlige medier. Folk følger dig på forskellige platforme af forskellige årsager, så vær derfor konstruktiv med dine opdateringer.

5. Vær konsekvent Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn, Foursquare. Kært socialt medie har mange navne, mange følgere, mange brugere og måske mange uklare spørgsmål. Sociale medier kan bruges i mange henseender, og det er ikke kun på den private front, at de sociale medier hitter. Det private erhvervsliv bruger også de sociale medier flittigt. Blandt andet til rekruttering, networking, feedback, idéer, vejledning og markedsføring. Vi er gået til ekspert i sociale medier, Thomas Bigum, stifter af Bigum&Co, for at få svar på, hvordan man som kommunikatør udnytter de sociale medier allerbedst. Bigum&Co har udarbejdet en femtrins guide til, hvordan du bruger de sociale medier optimalt, får flere likes og followers og ikke mindst får mest ud af det.

30 // MAGASINET K

Vær konsekvent i din udvælgelse af sociale medier. Sørg for at vælge de rigtige sociale medier til lige netop dig og dit behov, og for at præsentere dig rigtigt. Vær dernæst konsekvent i din kommunikation. Vær tydelig i dit udtryk, og vær klar i dine budskaber. Hold fast i dine holdninger over en længere periode, så folk ved, hvad de får – og lad være med at ændre mening for ofte.


Asbjørn tog din praktikvejleders plads Da Asbjørn Holsegård var kommunikationspraktik hos BUPL, blev han tilbudt sin vejleders job, da vejlederen skulle ud at rejse.

Tekst og Foto af Julie Krog Lundsby - Redigering af Marie Brandt

32 // MAGASINET K


En tilvænningssag Asbjørn skal lige vende sig til, at han ikke er praktikanten mere, men at han er på lige fod med sine kollegaer. ”Ulønnet praktik er som en legeplads ved siden af det her. I praktikken får du lov til at hægte dig på nogen og sidde på skødet af en vejleder. I dag er det mig selv, der skal slukke brande, hvis noget går galt,” siger han.

I andres fodspor Monte Carlo drengene har gjort det, Huxi Bach har gjort det, og nu har Asbjørn Holsegård også gjort det. På trods af at de fleste tager en uddannelse, inden de får et arbejde, er Asbjørn blevet fastansat på sit praktiksted fagforeningen BUPL Østjylland. Da hans praktikvejleder skulle til Brasilien i et halvt år, blev han tilbudt stillingen som kommunikationsansvarlig efter kun halvandet års uddannelse. Jobbet har givet ham mere ansvar end nogensinde før. ”Jeg kunne godt mærke et pres, for det var jo en snottet, lille studerende, som kom ind og skulle lave en voksens arbejde. Det eneste, jeg kunne på det tidspunkt, var at rette kommaer,” siger Asbjørn.

Ja uden overvejelse Han var i tvivl, om hans chefer havde gennemtænkt hele scenariet med at ansætte praktikanten. Men på trods af hans manglende erfaring var det ikke nok til, at han ville sige nej til en fastansættelse. ”Selvfølgelig skulle jeg tage imod tilbuddet. Jeg ville hade mig selv for at lade sådan en chance passere. Så jeg sagde ja, uden rigtigt at tænke over det,” fortæller Asbjørn.

Derfor tror han også, at det bliver en udfordring ikke at presse sig selv for hårdt. På skrivebordet foran Asbjørn ligger der en stor stak papirer. Arbejdet har allerede hobet sig op, selvom han kun har været ansat i to dage ”Det bliver svært ikke at tage for meget arbejde med hjem. Jeg ser vel stadig mig selv som praktikanten, så derfor har jeg også et ønske om at vise mine chefer, at de har truffet et godt valg. Men jeg har krævet min plads som ligemand i organisationen, og det har givet mig et boost,” siger Asbjørn. På arbejdet laver han spørgeskemaundersøgelser, skriver nyhedsbreve, indsamler statistik og rådgiver og underviser sine kollegaer i at skrive. Dertil skriver han for en del af fagforeningens politiske projekter.

Guf til CV’et er ikke nok Selvom Asbjørn regner med, at det nye job er guf på CV’et, så har han også planer om at vende tilbage til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for at gøre sin uddannelse færdig. Han er af den opfattelse, at når man er færdiguddannet, så har man en færdig pakke, man kan tilbyde en arbejdsplads. ”Du kan ikke gå ud og sælge dig selv som færdiguddannet, hvis du ikke er det. Det er en helt nødvendig del, at du har fået en uddannelse og opfyldt de krav, som er til den. Det har aldrig været en overvejelse, at jeg skulle blive her til evighed,” siger han. Asbjørn vender tilbage til sin uddannelse i efteråret 2014, hvorefter han har halvandet år tilbage.

Fakta Asbjørn Holsegård Født den 6. juni 1988. Asbjørn startede på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie og Journalisthøjskole i 2011.

MAGASINET K // 33 


34 // MAGASINET K


Genlüd i Århus

Tekst af Sascha Meineche - Illustration af Theis Kofoed Hjorth Radio Vesterbro, Roskilde Festival Radio og nu Genlüd på DMJX i Aarhus. Det er hvad der allerede nu pryder Esben Rud Ammundsens radio-cv - og det selvom han endnu kun er journaliststuderende.

”Vi var vildt nervøse, og det gik da også ad helvedes til. Men vi havde det sjovt, og vi blev bedre for hver gang, vi sendte.” Sådan beskriver Esben Rud Ammundsen sin første gang, hvor han sad hengemt i et mørkt radiostudie og hørte sin egen stemme tordne ud af radioens skrattende højtalere. Det er nu fem år siden, et lummert sted på Vesterbro i København, hvor lytterne var alt for gamle, og Esben var alt for nervøs. Selvom årene er gået, er han stadig radio-aktiv på højeste plan. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus har han og to medstuderende stiftet liveradiostationen, Genlüd, hvor de, udover at være medstiftere, også er redaktør og radiovært. ”Det skreg til himlen, at vi manglede en liveradio,” siger Esben. Også selvom at der på dette tidspunkt var avis, magasin, featureradio og en tv-station på skolen i forvejen. Men trods det, så har der været stor tilslutning til radioprojektet, og i dag er cirka 80 elever tilknyttet til projektet. Esben ser det som et bevis for, at der i Aarhus er et stort behov for at lave noget kreativ, hurtig og uformel journalistik for andre end ham og medstifterne. Radioen har på kort tid vokset sig over ti gange større end skolens ældre featureradio, Omlüd, så Esben er stolt af sit lille hjertebarn.

MAGASINET K // 35 


Snik snak en masse

Grin for åben mikrofon

Det er lysten til at snakke meget og længe, der driver radioværket i det lille, mørke kælderrum i bunkeren i Aarhus Nord. Værterne på de forskellige redaktioner gør arbejdet frivilligt, fordi de alle deler lysten til at snakke, fortælle og formidle. Selvom Genlüd stadig er forholdsvis ung, er tilslutningen hos radiokanalen den absolutte største på skolen. Esben tror dog heller ikke, at det er CV-fokuserede folk, der gider bruge så lang tid på at lave god radio.

For Esben må man gerne grine, når man laver liveradio. Det er ifølge ham faktisk en del af charmen.

”Det er pissehamrendevanvittigt sjovt, og det er derfor, vi gør det - og så bliver man dygtigere end nogen opgave eller undervisere kan gøre dig,” siger Esben.   På trods af Genlüds størrelse har de forskellige radioværter allerede formået at få interviews med nogle af medieverdenens store kanoner. Tina Gøetchze, DR’s dramachef, Esben Bjerre og realitystjernen Gustav er blot nogle af de navne, den efterhånden erfarne radiovært har interviewet. ”Et interview med en fremtidsforsker er nok det interview, jeg er blevet mest inspireret af. Hende interviewede jeg for nogle år siden, og hun havde dæleme fart på”, siger Esben.

”Oftest er liveradio bedst, når man ikke har helt styr på, hvad man laver. Tæskeholdet er det bedste liveradio, der nogensinde er blevet lavet. De havde ikke styr på en skid,” fortæller han. Selvom lyttertallet er gået ned et par gange på grund af grineflip, kiks og til tider upassende udtalelser live i radioen, er der ikke noget, der kan slå radioværterne ud af frekvens. ”Det hele er jo børnesygdomme, og vi bliver langsomt bedre og mere stabile i vores afvikling. Vi er faktisk rigtig gode,” siger Esben.  

Rap replik og rift om radiotid Esben kan også mærke, at har rykket sig, blandt andet er han blevet væsentlig bedre til interviewteknikken. ”Jeg er blevet kvikkere i replikken. Jeg har mere overskud til at lytte og gribe øjeblikket, og så får jeg mere træning i at være ’live’, end man gør andre steder,” siger Esben. Ambitionerne er da heller ikke til at tage fejl af. Esben og Genlüd stiler højt og drømmer om at blive kæmpe store. ”Vi er rigeligt dygtige til at udfordre de landsdækkende radioer, og er rigeligt unge og friske til at differentiere os fra de samme,” siger han og glæder sig til endnu mere Genlüd i Aarhus.

Fakta Genlüd sendte for første gang den 13. maj 2013 Navnet opstod som et sidekick til featureradioen, Omlüd På få måneder er Genlüd blevet 10 gange større end søsterradioen, Omlüd Der er ni forskellige programmer på Genlüd Hver redaktion har én times liveudsendelse om ugen Omkring 80 elever fra tre semestre er frivillige på radioen Hør mere på www.genlüd.dk

36 // MAGASINET K


HEJ! fra KaJ

Vi har fået nyt navn – et KaJ for alle medlemmer På et brag af en generalforsamling den 28. september blev det besluttet, at KaJ – Kredsen af Journaliststuderende nu skifter navn til KaJ – Medie- og Journaliststuderende. KaJ er ikke kun for journaliststuderende, og vi er derfor glade for vores nye navn, der inkluderer alle vores medlemmer. Siden GF har flere KaJ-arrangementer fyldt efterårets kalender. Til årets medielejr var journalist- og mediestuderende fra DMJX, SDU og RUC samlet på Vallekildehøjskole, hvor viden blev suget til sig, og fadølsglassene klingede på tværs af studier. Den 15. november delte Steffen Jensen ud af sine talrige oplevelser som mellemøstkorrespondent, hvorefter han skænkede fadøl i fredagsbaren på DMJX i Aarhus. Hvis du er gået glip af noget, så fortvivl ikke, mere er på vej. Har du en ide, så lad os høre på facebook eller @HejfraKaJ – vi vil gerne inkludere dig. ER DU ENDNU IKKE MEDLEM? Så gå ind på djstud.dk/kaj og meld dig ind. Her står der også mere om de mange fordele ved at være medlem i KaJ. KREDSEN AF MEDIE- OG JOURNALISTSTUDERENDE


Kommentar

af Lotte Hansen

Den første gang jeg stod på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som underviser i kommunikation, var det med tasken proppet med videoer og materiale om, hvad forskellen var på en journalist og en kommunikationsrådgiver. Det var ligesom her tampen brændte på skolen, og av hvor havde den brændt, allerede før jeg havde stillet mig bag katederet. Det var Niels Krause Kjær, som dengang var 2. dels leder på DJH (gl. navn), der ringede til mig, mens jeg var presserådgiver for Bendt Bendtsen i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Han spurgte, om jeg havde lyst til at stå for at udvikle og undervise i et nyt fagspeciale på skolen, der hed kommunikation (den gang for kort tid siden var vores fag altså noget mere smalt, og der var ikke nogle ordentlige lærerbøger). Hvad jeg ikke vidste, da jeg sagde ja, var, at man i lærerkredsen på skolen indtil det øjeblik gennem tre år havde haft hidsige diskussioner på lærerværelset, om hvorvidt en journalisthøjskole kunne bedrive noget så usselt som at lære unge mennesker at “snyde” journalisterne. Her overdriver jeg ikke! Det, man mente, og som mange stadig mener, er: Kommunikationsrådgiverens primære mål med livet er at snyde og bedrage journalisten. Det var holdningen i 2001 og er det stadig hos ni ud af ti journalister (Ikke at de ikke kan lide os af den grund). Det må I lave om på kære kommunikationsstuderende, for jeg tror ikke på, at det vil lykkes mig at ændre indstillingen hos den generation af journalister, der er på min alder eller ældre. Men jeg har jo nu undervist på DMJX i snart 12 år og har oplevet at jeres indstilling er en anden. Men er der da ikke forskel? Jo sørme om der ikke er. Men den ene profession er ikke bedre eller finere end den anden. For mig var det en øjenåbner, at jeg skulle fortælle de studerende hvad ‘offentligheden’ er for en størrelse (med udgangspunkt i Immanuel Kant), og hvad ‘public service’ betyder. Det er jo centralt, når man skal beskrive forskellen. Os der lever af at kommunikere, vi har en arbejdsgiver eller en kunde vi hjælper. Journalisterne er offentlighedens tjenere, og så har de derudover en arbe-

jdsgiver, som skal have nogle lyttere, seere og læsere for at holde deres butik kørende. Sådan er det. Vi kommunikationsfolk bruger mindre og mindre af vores tid på at tale med journalister. Det fragmenterede mediebillede gør det enkelte medies mulighed for at være agendasættende stadigt mindre. Både vi og vores kunder ved, at den journalistiske kontakt kun er en af mange veje til lydhørhed og indflydelse. Et centrale spørgsmål er så, om vores redskaber ikke i mange henseender er mere konstruktive i ønsket om at bygge et samfund op, hvor alle dele af demokratiet spiller sammen i stedet for imod hinanden. Det er min opfattelse, at vores fag kan benyttes der, hvor bastioner og gamle fjender støder sammen. I medierne iklæder fraktionerne i stigende grad sig de klassiske fjendebilleder, med journalisternes hjælp. Vi kan med vores værktøjskasse, der inspireret af den virale verden på nettet, se folk og organisationer som ‘medtagere’ i stedet for som ‘modtagere’. Vi har muligheden for at føre størknede modsætninger sammen og få dem til at finde nye løsninger for deres medlemmer, kunder eller ansatte. Vi opererer i en verden af ad hoc netværk, og vi bruger det journalistiske værktøj til at skabe forståelse for hinanden i stedet for mistillid. Det bliver vi betalt for på godt og ondt, men hvis vi fremover vil værne om vores fag, så vil vi om 30 år være dem, der førte den moderne verden et skridt i retning af nye løsninger i stedet for imod nye kampe.

Om Lotte Hansen Stifter og adm. dir i Hansen Agenda. Politisk kommentator. Ekstern Lektor på DMJX i kommunikation ansat siden 2001. Tidl. rådgiver for 3 ministre, kommunikationsrådgiver i andre bureauer pressechef i Forbrugerrådet, indlandsjournalist og erhvervsredaktør. Forfatter og foredragsholder. Ny lærebog på vej om medier, demokrati og politikere.

MAGASINET K // 39 



Magasinet K