Issuu on Google+

nr. 4 1 • D ec em b er • 2 0 0 9

analyse

Slip værdidebatten løs – om værdibaseret kvalitetsudvikling

Ko n klu s i o n o g a n b e fa l i n g e r

Af Inge Storgaard Bonfils 1 FO K US


"Slip værdidebatten løs – om værdibaseret kvalitetsudvikling" er udarbejdet for FOKUS af Inge Storgaard Bonfils

Redaktion: Peter Juncker-Mikkelsen, FOKUS sekretariatet FOKUS – FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service – er et initiativ, som skal styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i regioner og kommuner.

Copyright: 2009 FOKUS og forfatteren November 2009 Layout: ISBN nr. 978-87-90837-12-9

Rapporten kan downloades på FOKUS´ hjemmeside: www.fokus-net.dk

Parterne bag FOKUS er:

KL Danske Regioner DSI – Dansk Sundhedsinstitut AKF – Anvendt KommunalForskning Frederiksberg Kommune Københavns Kommune KTO – Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kommunaldirektørforeningen i Danmark Regionsdirektørkredsen

FOKUS-udgivelserne er skrifter om kvalitetsudvikling, som henvender sig til ledere og medarbejdere, som i praksis arbejder med kvalitetsudvikling, men de vil også være af interesse for politikere i regioner og kommuner. De synspunkter, der bliver fremsat i udgivelserne, deles ikke nødvendigvis af alle parterne bag FOKUS.

FOKUS støtter udarbejdelsen af rapporterne gennem en bevilling fra Det Kommunale Momsfond.

Ko n klu s i o n o g a n b e fa l i n g e r

FO K US

2


Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Forord

Værdier er byggesten, som fortæller noget

præsenteres en række bud på strategier

om de offentlige organisationer, de opga-

for værdibaseret kvalitetsudvikling.

ver, der løses, og den måde det gøres på. Værdier viser os noget om de offentlige

Udviklingsprojektet, som er et tilbud om

organisationers identitet og de idealer,

beskyttet beskæftigelse og aktivitet til bor-

som medarbejderne stræber mod at ef-

gere med nedsat funktionsevne i Odense

terleve. Værdier er et omdrejningspunkt i

Kommune, er gennemført i et samarbejde

kvalitetsudviklingen.

mellem Odense Værkstederne, og AKF, Anvendt KommunalForskning.

De offentlige organisationer stilles løbende over for nye udfordringer og krav om

Formålet med FOKUS-debatpublikationen

udvikling af kvaliteten. Det kan være, fordi

er at give inspiration til andre offentlige

brugerne ændrer deres forventninger til

organisationer, som vil gennemføre et kva-

servicen, de kommunale politikere opstil-

litetsudviklingsforløb baseret på en vær-

ler nye mål for udviklingen, eller at der i

dibaseret strategi. Publikationen formidler

faglige kredse rettes fokus mod bestemte

erfaringerne i en generaliseret form med

sider af kvaliteten i løsningen af opgaver-

eksempler fra det konkrete udviklingspro-

ne. De offentlige organisationer er derfor

jekt i Odense Værkstederne.

konstant i bevægelse, og kvaliteten i de opgaver, der løses, er løbende til debat

Forsker Inge Storgaard Bonfils fra AKF er

blandt mange forskellige aktører.

forfatter til publikationen, som er kommenteret af leder ved Odense Værkstederne

Denne FOKUS-debatpublikation tager

Annette Lund Petersen. FOKUS retter en

afsæt i erfaringerne fra et FOKUS-udvik-

tak til professor Torben Beck Jørgensen fra

lingsprojekt i en offentlig organisation,

Institut for Statskundskab ved Københavns

hvor værdidebatten har dannet afsæt

Universitet, som har givet inspiration til

for kvalitetsudvikling. Ideen til projektet

projektet.

udspringer af FOKUS-publikationen ”Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor –

Mette Wier, formand for FOKUS´ bestyrelse

rids af en værdibaseret strategi”, hvor der

December 2009

forord

FO K US

3


Indhold

Indledning

5

1. Processens byggeklodser

6

2. Temaer for værdidebatten

9

3. Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten

12

4. Forskellige aktørers rolle i processen

16

5. Læringsmæssige sidegevinster

18

indhold

FO K US

4


Indledning

Denne pjece er skrevet til ledere og an-

heri er af almen interesse for offentlige

satte i kommuner, regioner og offentlige

organisationer og kan derfor give inspi-

institutioner, som ønsker at sætte værdi-

ration til, hvordan man på andre offent-

erne i centrum for kvalitetsudviklingen af

lige arbejdspladser kan sætte værdierne i

den offentlige sektor. Med overskriften

centrum som afsæt for kvalitetsudvikling.

”Slip værdidebatten løs” ønsker vi at åbne

I pjecen beskriver vi de generelle betragt-

for en tillidsbaseret proces for udvikling af

ninger og eksemplificerer med erfaringer

kvaliteten i den offentlige sektor. Den vær-

fra det konkrete udviklingsforløb på Oden-

dibaserede strategi bygger på, at det er

se Værkstederne.

igennem diskussioner af forholdet mellem værdier og praksis, der formuleres tiltag

Pjecen er bygget op omkring en række te-

til kvalitetsudvikling, som er meningsfyldte

maer. Først fortæller vi om byggeklodserne

og realiserbare for ledere, medarbejdere

i processen, hvordan processen har været

og brugere af de offentlige ydelser. Den

tilrettelagt, og hvordan værdidebatten le-

værdibaserede strategi skaber derfor et

der frem mod udviklingen af konkrete ud-

godt ejerskab til de forandringer, der ef-

viklingstiltag. Hernæst beskriver vi de ind-

terfølgende sættes i værk i organisationen.

holdsmæssige dele af processen og de te-

Pjecen formidler erfaringerne fra et udvik-

maer, som har været omdrejningspunktet

lingsprojekt, som er gennemført i Odense

for værdidebatterne. Som det tredje punkt

Værkstederne, som er et tilbud om beskyt-

viser vi eksempler på, hvilke forhold der

tet beskæftigelse til borgere med nedsat

i særlig grad har faciliteret debatterne og

funktionsevne i Odense Kommune. De

skærpet fokusset på, at processen leder

konkrete værdidebatter og kvalitetsudvik-

frem mod tiltag, der forbedre kvaliteten.

lingstiltag er knyttet til Odense Værkste-

Endelig beskriver vi forskellige aktørers

dernes aktuelle situation, og de udfordrin-

rolle i processen og de organisatoriske og

ger de står over for. Men erfaringerne fra

læringsmæssige sidegevinster.

processen og de forskellige byggeklodser

Indledning

FO K US

5


1. Processens byggeklodser

Hvordan kan værdier danne afsæt for

muleres en række indsatsområder, som

kvalitetsudvikling? Dette spørgsmål er

organisationen skal arbejde med. Odense

omdrejningspunktet for designet af en

Kommune har formuleret en handicappo-

udviklingsproces, hvor deltagerne igen-

litik og Handicap- og Psykiatriafdelingen

nem værdidebatter når frem til en række

har et værdigrundlag, som beskriver de

bud på, hvordan kvaliteten i tilbuddet kan

værdier, forvaltningen arbejder efter.

forbedres. I det følgende præsenterer vi designet og de byggeklodser, vi har arbej-

De tre dokumenter viser, at Odense Værk-

det med som rammen omkring udviklings-

stederne ikke kan vælge værdier helt frit.

processen.

Organisationen befinder sig i et værdiunivers, hvor der allerede er formuleret en

Design af indhold

række idealer og principper for de handicaprelaterede offentlige organisationers

Temaerne for udviklingsprocessen er

arbejde. Udviklingskontrakten forpligter

designet med afsæt i de aktuelle udfor-

organisationen til at igangsætte udvik-

dringer og krav som den pågældende

lingstiltag inden for en række indsats-

offentlige organisation står over for. Bag-

områder og sætter dermed en styrende

grunden er, at værdidebatterne hermed

ramme for de kommende års udvikling

spiller sig ind i organisationens aktuelle

i organisationen. Odense Værkstederne

hverdag og kobles til øvrige udviklingstil-

har formuleret udviklingskontrakten på

tag eller forandringsprocesser, som pågår.

baggrund af de politisk udmeldte indsats-

Værdidebatterne giver stof til udvikling af

områder. Udviklingskontrakten er skrevet

organisationen og giver mening for delta-

af en arbejdsgruppe bestående af både

gerne.

ledere og ansatte, som herigennem har opnået et ejerskab til udviklingskontrak-

Værdier kan sjældent vælges helt frit, og

tens forskellige elementer.

ydelsens karakter bestemmer, hvilke værdier der kan være relevante. Lovgivningen

Erfaringerne fra det værdibaserede ud-

på området formulerer en række værdier,

viklingsprojekt på Odense Værkstederne

og kommunerne har ofte formuleret vær-

er, at det er afgørende for deltagernes

dier og politikker, som yderligere fastlæg-

engagement i processen, at værdidebat-

ger en ramme omkring værdidebatten i de

terne er koblet til de arbejdsrelaterede

offentlige organisationer.

hverdagsproblemer, dilemmaer og aktuelle udviklingstiltag, som personalet står over

Odense Værkstederne Odense Værkstederne arbejder med en

for. Deltagerne gav udtryk for, at det var

udviklingskontrakt, som er indgået med

og ikke fungerede som en løst koblet el-

Odense Kommunes Handicap- og Psy-

ler abstrakt debat. Samtidig var det vigtigt

kiatriafdeling. I udviklingskontrakten for-

for dem, at de selv skulle formulere og

Processens bygg eklodser

afgørende, at værdidebatten gav mening

FO K US

6


beskrive de værdier, de fandt væsentlige,

sig ansvar og handle ud fra faglig viden og

inden for rammen af det allerede givne

erfaring.

værdiunivers.

Samtidig stilles et krav om, at processen leder frem mod et produkt, som i første

Konkret blev indholdet designet omkring

omgang fx kan være et katalog over de

tre temaer: Fremtidens dagtilbud, faglige

værdier og udviklingstiltag, der efterføl-

værdier og kompetencer samt brugerind-

gende sættes i gang.

dragelse og brugernes position. Temaerne

Processen kan illustreres med denne ”ti-

beskrives nærmere senere i pjecen.

meglasmodel”, som viser, hvordan udviklingsforløbet tager sin start i toppen af

Design af forløbet

timeglasset, hvor værdidebatten er bred og brainstormagtig. Herefter snævres

I planlægningen af processen skal der fin-

værdidebatten ind til at fokusere på de

des en balance mellem, at der gives tid til

værdier og ideer, som kan bidrage til kvali-

værdidebatterne og stilles krav om, at der

tetsudvikling. På timeglassets midte er del-

ud fra debatterne formuleres konkrete til-

tagerne nået til et punkt i processen, hvor

tag for kvalitetsudvikling. Processen desig-

de konkrete forslag til kvalitetsudvikling

nes, så der er en fast ramme, der fyldes

samles i et katalog, hvorefter processen

ud, en tidsplan, der holdes, og et produkt-

efterfølgende spredes ud til implemente-

mål, der nås.

ring af de forskellige tiltag.

Den værdibaserede tilgang lægger op til, at det er igennem debat og diskussion af værdier, at der skabes kvalitetsudvikling. Målet for processen er derfor i høj grad

Figur 1. Timeglasset – en procesmodel

forbundet med selve processen og de diskussioner og refleksioner, som herved sættes i spil. Personalet i de offentlige or-

Værdidebat

ganisationer skærper deres bevidsthed om forholdet mellem værdier og praksis ved at

Værdi- og idekatalog

diskutere, hvilke værdier de opfatter som toneangivende for deres arbejde og de

Kvalitetsudviklingstiltag

ydelser, de producerer, de dilemmaer eller konflikter, de oplever, der er mellem forskellige værdier, og de skel, der er mellem idealer og praksis.

Odense Værkstederne Processen blev designet omkring tre hel-

Værdistrategien bygger på den forudsæt-

dagsseminarer, og programmet blev bygget

ning, at ledere og medarbejdere er enga-

op omkring en variation mellem plenum-

gerede, nysgerrige og sætter deres erfarin-

og gruppeforløb. Der deltog 20 personer i

ger i spil i udviklingen af ideer til, hvordan

processen, herunder en leder, to afdelings-

kvaliteten forbedres. Værdistrategien spiller

ledere, to faglige konsulenter fra forvalt-

godt sammen med den flade organisati-

ningen, og derudover bestod deltagerne

onsstruktur, der findes i mange offentlige

af personale fra Odense Værkstedernes tre

organisationer, hvor medarbejderne er

afdelinger. Brugerne deltog ikke i proces-

vant til at håndtere nye situationer, påtage

sen, idet ledere og medarbejdere vurdere-

Processens bygg eklodser

FO K US

7


de, at værdidebatten ville være for abstrakt

plenum Odense Værkstedernes værdier før,

og dermed ikke give mening for brugerne.

nu og i fremtiden. Efterfølgende fordelte

Brugerne forventes at deltage i de kon-

deltagerne sig i de tre grupper, og dagen

krete kvalitetsudviklingstiltag.

blev afsluttet med, at grupperne præsenterede deres diskussioner i plenum.

Der blev nedsat tre grupper, som diskuterede værdier og arbejdede med ideer

Midtvejsseminaret var designet ud fra ide-

til kvalitetsudvikling ud fra de tre temaer,

en om at give rum og tid til gruppearbej-

som var formuleret med afsæt i udvik-

det og erfaringsudvekslingen mellem grup-

lingskontrakten, handicappolitikken og

perne. Grupperne skulle her nå et skridt

forvaltningens værdigrundlag. Forskerens

videre i værdidebatterne, prioritere mellem

rolle var at designe oplægget til udvik-

relevante værdier og diskussionstemaer

lingsprocessen, fungere som tovholder på

og formulere de første ideer til konkrete

seminarerne og efterfølgende producere

udviklingstiltag, som de herefter præsente-

skriftlige opsamlinger, som sammenfattede

rende for hinanden.

og tematiserede debatterne. Opsamlingsseminaret var designet med Mellem seminarerne holdt grupperne et

afsæt i, at grupperne her var nået til et

møde, hvor de arbejdede videre med vær-

punkt, hvor de havde drøftet sig frem til,

dier og ideer til udviklingstiltag. Semina-

hvilke værdier de ville sætte som ideal

rerne var opdelt i et opstartsseminar, et

og kunne præsentere konkrete forslag til

midtvejsseminar og et opsamlingsseminar,

tiltag, der fremmer kvaliteten. Grupperne

som blev programsat inden for en tidsram-

blev stillet over for et krav om, at de mini-

me på fire måneder.

mum skulle præsentere tre konkrete udviklingstiltag. De skulle samtidig præsentere

Opstartsseminaret var designet ud fra

deres refleksioner over, hvordan de forven-

ideen om, at der på dette seminar skulle

tede at sprede gruppens værdidiskussion

skabes et afsæt for den videre proces og

til hele organisationen, og hvordan udvik-

gives tid til, at deltagerne kunne diskutere

lingstiltagene konkret forventes at højne

frit og brainstormagtigt, uden at der var

kvaliteten i Odense Værkstedernes arbejde.

sat alt for faste rammer op omkring deres input. Seminaret indeholdte et oplæg fra

Efter opsamlingsseminaret producerede

professor Torben Beck Jørgensen, som for-

grupperne et fælles værdi- og idékatalog,

talte og viste, hvordan kvalitet skabes ved

som udgør et foreløbigt slutpunkt og pro-

at give plads til uregelmæssighed, kreativi-

dukt fra processen, og opstarten på det

tet, det unødvendige, som vidner om over-

videre gennemførelsesarbejde i hele orga-

skud og leg. Deltagerne drøftede herefter i

nisationen.

Processens bygg eklodser

FO K US

8


2. Temaer for værdidebatten

De offentlige organisationer befinder sig i

stemt formål. Men samtidig er det vigtigt

et univers af værdier, men det vil ofte være

at brede værdidebatten ud og åbne for de

sådan at bestemte værdier fremstår som

mulige værdier og veje, som værdidebatten

vigtigere end andre alene af den grund, at

kan følge. Vi har i projektet været inspire-

den ydelse, som den pågældende organi-

ret af Torben Bech Jørgensens figur over

sation producerer, er rettet mod et be-

strukturen i det offentlige værdiunivers.

Figur 2. Strukturen i det offentlige værdiunivers

Det offentlige alemene

Transformation af

bidrag til samfundet

interesser til beslutning

1

2

Politikerne 3

De nære omgivelser

4

Forvaltningen Institutionen 5. Indre funktion og organisering 6. Offentligt ansatte 7 Borgere, brugere, kunder

T e m a e r f o r v æ r d i d e b a tt e n

FO K US

9


Værdiuniverset illustreres her som bestå-

neret en række værdier og principper for

ende af en række værdistrømme:

organisationen og dens udvikling. Tema-

> Værdier knyttet til det offentliges

erne blev formuleret af forskeren på bag-

almene bidrag til samfundet og trans-

grund af analyse af de nævnte dokumen-

formation af interesser til beslutning

ter og interview med lederen af Odense

(nr. 1 og 2 i figuren).

Værkstederne.

> Værdier knyttet til forholdet mellem for

valtning og politikerne (nr. 3 i figuren).

Det første tema handlede om Fremtidens

> Værdier knyttet til forholdet mellem

dagtilbud, og hvilke værdier der skulle

forvaltningen og de nære omgivelser

være styrende for udviklingen af nye

(nr. 4 i figuren).

tilbud til brugergruppen. Temaet er kob-

> Værdier knyttet til forvaltningen eller

let til værdistrøm 4 og 7 ved, at Odense

institutionens indre funktion og organi-

Værkstederne er en organisation, som

sation (nr. 5 i figuren).

er stillet over for et krav om at være re-

> Værdier knyttet til de offentligt ansatte

sponsiv over for de nære omgivelser og

brugergruppen. Værkstedernes opgave er

(nr. 6 i figuren).

> Værdier knyttet til forholdet mellem for-

at være ramme omkring støttet beskæfti-

gelse og dagtilbudsaktiviteter for borgere

valtningen og borgerne (nr. 7 i figuren)

med udviklingshæmning, jf. Serviceloven Visse værdistrømme fremstod som mere

§ 103 og 104. Organisationen befinder sig

relevante end andre i udviklingsprojektet,

derfor i samspil med de nære omgivelser,

hvilket hænger sammen med den pågæl-

hvor den må være responsiv over for de

dende offentlige organisations kerne-

forandringer, der sker, bl.a. i virksomhe-

ydelse. At producere støttebeskæftigelse

dernes efterspørgsel efter produkter fra

og aktivitetstilbud for borgere med nedsat

beskæftigelsesværkstedet, i brugergrup-

funktionsevne indrammer værdidebatten i

pens forventninger, krav og evner i forhold

en bestemt del af strukturen, hvor forhol-

til at producere varer, serviceydelser eller

det til brugerne er i centrum (værdistrøm

deltage i samværsaktiviteter.

7 i figuren). På tilsvarende vis vil andre offentlige organisationer opleve, at visse

Ledere og personale ved Odense Værkste-

værdier er mere relevante for dem end an-

derne oplevede, at værkstederne befandt

dre. Som eksempel er forholdet politiker-

sig i en situation, hvor der samfundsmæs-

forvaltning (nr. 3 i figuren) sandsynligvis

sigt er kommet øget fokus på inklusion af

mere relevant i de dele af den kommunale

mennesker med handicap på det ordinære

administration, som betjener de politiske

arbejdsmarked. Grænserne mellem dagtil-

udvalg.

bud, beskyttet beskæftigelse og job på ordinære arbejdspladser er under forandring

Odense Værkstederne

og ”opfindes” så at sige på nye måder.

Værdidebatten blev designet omkring tre temaer, som kan relateres til figurens

Ledere og personale oplevede også, at de

punkt 4, 5, 6 og 7. Temaerne tog afsæt i

nye, unge brugere af tilbuddet har andre

elementer fra den kommunale handicap-

forventninger og krav til stedet, og at de

politik og udviklingskontrakten for Odense

uddannelsesmæssigt er bedre rustet end

Værkstederne, hvor der allerede var defi-

ældre brugere. Brugergruppen bliver mere

T e m a e r f o r v æ r d i d e b a tt e n

FO K US

10


differentieret, og Værkstederne stilles over

er koblet til værdistrøm nr. 7 i figuren, og

for udfordringen om at kunne levere mere

som antydet, fletter denne værdistrøm sig

forskelligartede ydelser for at imødekom-

ind i de andre temaer og fungerer på man-

me brugergruppens behov og forventnin-

ge måder som omdrejningspunkt for hele

ger. Temaet om fremtidens dagtilbud ind-

udviklingsprocessen. I Odense Kommunens

rammede de aktuelle udfordringer i forhold

Handicappolitik formuleres en række cen-

hertil.

trale værdier, som siger, at mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige

Det andet tema handlede om Faglige vær-

borgere med samme ret som andre til at

dier og kompetenceudvikling, og hvilke

deltage aktivt i alle dele af samfundslivet.

faglige værdier der skulle være styrende

Politikken sender tydelige signaler til alle

for personalet på værkstederne. Temaet er

om at anerkende og indgå i ligeværdige

koblet til værdistrøm 5, 6 og 7 ved, at de

relationer i mødet med mennesker med

faglige værdier og personalets kompetence-

handicap.

udvikling er nært knyttet til organisationens indre funktion og organisering i forskellige

I udviklingskontrakten for Odense Værkste-

produktionsenheder og tilbud, til perso-

dernes tales der om, at de professionelle

nalets uddannelsesmæssige baggrunde og

skal møde brugerne med åbenhed, rum-

de faglige forståelser, de tillægger arbejdet

melighed, respekt, dialog og ansvarlighed.

med brugerne.

Og at tilbuddet skal tilpasse sig brugernes behov og skabe nye tilbud, som imøde-

På Odense Værkstederne er de faglige pro-

kommer deres ønsker og interesser.

filer domineret af personale, som enten har en pædagogisk eller en håndværksmæssig

I udviklingsprocessen tog vi afsæt i, at

tilgang til at skabe aktivitetstilbud til bor-

deltagerne igennem drøftelser af for-

gere med funktionsnedsættelse. Værkste-

holdet mellem værdier og praksis kunne

dernes faglige profil udfordres derudover af

skabe synlighed og bevidsthed omkring

udefrakommende tiltag fra Ældre- og Handi-

de skel, der eksisterer mellem værdierne

capforvaltningen i Odense Kommune, som

og dagligdagens rutiner. Deltagerne skulle

ønsker, at tilbuddene på handicapområdet

diskutere, hvorvidt og hvordan der eksiste-

arbejder ud fra en fælles referenceramme

rer åbenlyse, men også skjulte hierarkier,

med afsæt i rehabiliteringsbegrebet.

daglige rutiner og sprogbrug, som placerer brugerne i underordnede positioner. Igen-

I projektet tog vi afsæt i, at forskellige fag-

nem værdidebatterne kan det sættes ord

lige værdier og tilgange fremmer opmærk-

på de dilemmaer, personalet oplever i

somheden på egen faglighed og kompe-

dagligdagen, hvornår det er legitimt, at

tencer, og at forskelligheden dermed kan

der eksisterer hierarkier og hvornår Oden-

fungere som en dynamo for faglig kompe-

se Værkstederne bør arbejde med kvali-

tenceudvikling. Temaet om faglige værdier

tetsudvikling som fremmer større bruger-

og kompetenceudvikling indrammede disse

indflydelse. Temaet om brugerinddragelse

udfordringer.

og brugernes position indrammede denne debat.

Det tredje tema handlede om Brugerinddragelse og brugernes position. Temaet

T e m a e r f o r v æ r d i d e b a tt e n

FO K US

11


3. Forhold der faciliterer processen, Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx fremmer værdidebatten og kvaliteten

I det følgende trækker vi nogle forhold

Tovholderfunktionen

frem, som i den konkrete proces viste

Deltagerne fremhæver, at det er vigtigt,

sig at være særligt fremmende for vær-

at der er en tovholder på processen, som

didebatten og udviklingen af forslag til

styrer forløbet, udarbejder program og hol-

kvalitetsfremmende tiltag. Disse forhold

der deltagerne på sporet. Som eksempel

kan betragtes som erfaringsbaserede an-

blev det nævnt, at den værdibaserede stra-

befalinger, og de er således ikke funderet i

tegi indebærer en risiko for, at værdide-

teori eller yderligere studier. Mange vil nok

batterne bliver abstrakte, overfladiske og

kunne nikke genkendende til de nævnte

opleves som meningsløse for deltagerne,

faktorer fra de erfaringer, man har fra sin

så det, der skulle være en tillidsbaseret

egen arbejdsplads og fra udviklingsproces-

og udviklende proces, ender i ordkløveri

ser, personaledage og lignende.

mellem deltagerne. Tovholderens funktion er her at holde deltagerne på sporet af

En fast ramme, som skaber tid og rum

processen og stille krav om, at de bevæger sig fra de principielle værdidebatter og frem mod at definere de værdier, som de

Deltagerne i processen peger samstem-

mener, er mest centrale for udvikling af

mende på vigtigheden af, at udviklings-

kvaliteten. I det konkrete forløb fungerede

forløbet er fastlagt i en struktur, som

forskeren som den overordnede tovholder

afstikker rammen for forløbet og skaber

på processen i samarbejde med lederen fra

et frirum fra hverdagens opgaver og gø-

organisationen. Lederen fungerede som

remål. Det betones, at det er vigtigt, at

mødeleder ved de fælles aktiviteter. Leder

der afsættes tid til debatterne, fordi de-

og afdelingsledere havde også tovholder-

res hverdag er kendetegnet ved, at der

funktioner i forhold til gruppearbejdet.

sjældent er tid til at reflektere og fordybe

Ledelsens tovholderfunktion signalerer

sig i de overordnede og principielle dis-

desuden, at der er opbakning til projektet

kussioner om organisationens praksis og

og en forventning til deltagerne om aktiv

udvikling.

deltagelse i processen.

Samtidig fremhæver deltagerne, at processen skal være afgrænset, og der bør være

Skriftliggørelse

faste rammer og struktur som tilsiger,

Forskerens rolle i processen var bl.a. at

at de bevæger sig fra de brede værdide-

samle op på de tre seminarer via skriftlige

batter og frem mod udviklingen af kon-

notater, hvor deltagernes diskussioner blev

krete forslag til kvalitetsfremmende tiltag.

formidlet og tematiseret. Deltagerne ople-

Timeglasmodellen, figur 1, illustrerer pro-

vede, at de skriftlige notater bidrog til at

cesforløbet.

holde processen på sporet og fastholde de

Forhold d er faci literer processen, f r e mm e r v æ r d i d e b a tt e n o g kv a l i t e t e n

FO K US

12


Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx værdier, dilemmaer, udfordringer mv., som

Produktkrav

var genstand for debat i de tre grupper.

Tovholder og leder havde som udgangs-

Deltagerne arbejdede også selv med for-

punkt stillet et krav om, at processen ledte

skellige skriftlige produkter i forløbet, hvor

frem mod et skriftligt produkt, som samlet

de samlede op på deres debatter og sy-

beskrev de værdier og kvalitetsfremmede

stematiserede, hvordan de kunne arbejde

tiltag, som de tre grupper arbejder med.

med kvaliteten.

Der var dog ikke formuleret krav om, at produktet skulle have en bestemt form

Vi har her hentet et eksempel fra den ene

eller være indpasset i en særlig skabe-

gruppe, som arbejdede med brugerind-

lon, men produktet skulle produceres af

dragelse og brugernes position. Gruppen

deltagerne og dermed samle de bud på

udarbejdede følgende skema over bruger-

konkrete udviklingstiltag, som de havde

nes aktuelle muligheder for at øve indfly-

formuleret i processen.

delse på forskellige aktiviteter. Skemaet fungerede som en øjenåbner for, hvordan

Deltagerne fremhævede vigtigheden af, at

de kunne fokusere kvalitetsudviklingen om

der blev stillet krav om, at processen leder

de punkter, hvor brugerne kan gives større

frem mod et produkt, som synliggør de de-

indflydelse.

batter og forslag til udviklingstiltag, de var nået frem til. Produktkravet holdt dem fast på, at de skulle nå til et punkt i processen, hvor deres ideer havde fået en fast form,

Selvbestemmelse

Medbestemmelse

Ingen indflydelse

> Kaffe og gavekasse

> Oprette/nedlægge

> Overordnede politikker

> Placering i kantinen

> Kommunale service-

> Deltagelse i særlige

> Valg af aktivitet/

> Åbningstider

aktiviteter

aktiviteter beskæftigelse

niveau

> Brugerråd

> Lokalernes udnyttelse

> Arbejdsbeklædning

> Andre udvalg

> Udsmykning, indret-

> Ansættelse af persnale

og visitation af nye

> Dele af teambudgettet

brugere

> Egen arbejdstid

> Personalets arbejds-

> Hjemmedag

> Kontaktperson

> Egen løn

ning, inventar

opgaver

> Transport/befordring > Udbuddet i kantinen

Forhold d er faci literer processen, f r e mm e r v æ r d i d e b a tt e n o g kv a l i t e t e n

FO K US

13


som kunne formidles skriftligt, og hvor de

virkelighedsforståelser, og at der stilles

kunne argumentere for sammenhængen

spørgsmål, som udfordrer de allerede

mellem værdierne og udviklingstiltagene.

givne rutiner og praksisformer i organisa-

I det konkrete udviklingsforløb resulte-

tionen. De selvfølgeligheder som til dagligt

rede processen i, at der blev udarbejdet

tages for givet.

et værdi- og idékatalog, som et foreløbigt resultat af processen. Kataloget skulle

Forstyrrelserne er skabt ved at sammen-

samtidig danne afsæt for den videre imple-

sætte deltagerne og grupperne, så de af-

menteringsproces.

spejler forskelligheder.

At definere egne værdier

Deltagerne blev sammensat fra forskellige faggrupper, der kom fra forskellige afdelin-

Deltagerne gav udtryk for, at det var vig-

ger. Deltagerne bestod af både ældre og

tigt, at de selvstændigt fandt frem til de

nye medarbejdere, og der deltog eksterne

værdier, som de mener, bør prioriteres

repræsentanter fra den kommunale for-

og danne rammen for udviklingen på ar-

valtning. Forskerens rolle som tovholder

bejdspladsen. Deres organisation befinder

fungerede ligeledes som en ekstern kilde,

sig i et værdiunivers, hvor der allerede er

der skabte små forstyrrelser, ligesom den

formuleret værdier for deres arbejde og

eksterne oplægsholder gav processen et

tilgang til brugerne. Men inden for dette

startskub.

univers er der plads til, at deltagerne diskuterer, hvad de forstår ved begreberne,

De små forstyrrelser bidrog til at skabe

den betydning de lægger i forskellige vær-

en dynamik mellem deltagerne for diskus-

dier og prioriterer mellem værdierne.

sion af værdier, hvor alting ikke er givet på forhånd, men hvor deltagerne oplever at

En del af processen kredser således om

være uenige, at de har forskellige opfat-

at skabe indsigt og forståelse for, hvordan

telser, at der stilles undrende spørgsmål til

de forskellige deltagere opfatter en værdi,

dem, og der inddrages eksempler på erfa-

hvilken betydning de lægger i et begreb, at

ringer fra andre arbejdspladser, andre bru-

opdage uenigheder, forskelle i synspunk-

gergrupper, andre faggrupper og historiske

ter, diskutere dilemmaer og nå til enighed

forhold fra arbejdspladsen, som sætter de-

og prioritere mellem forskellige værdier.

res hverdagserfaringer i perspektiv.

Forhold som skaber små forstyrrelser

Hverdagens eksempler

Deltagerne fremhæver, at det har været af-

kontekst, men sættes i spil, når man sam-

gørende for processens succes, at de op-

menholder værdierne med praksis. Delta-

lever, at deres virkelighedsforståelse bliver

gerne fremdrog mange eksempler fra hver-

”forstyrret” på forskellige ledder og kanter.

dagen, som de satte i spil i diskussionen af

Vi har i processen arbejdet med at skabe

værdier. Eksemplerne bidrog til at skærpe

små forstyrrelser, som betyder, at delta-

deres opmærksomhed på, hvorvidt de

gerne møder og konfronteres med andres

lever op til værdierne i deres handlinger,

Værdier kan ikke diskuteres løsrevet fra en

Forhold d er faci literer processen, f r e mm e r v æ r d i d e b a tt e n o g kv a l i t e t e n

FO K US

14


hvilke værdier der bør være styrende for,

Hverdagserfaringerne fyldte således me-

hvordan de handler i bestemte situationer,

get i processen og gav anledning til, at

hvordan de kan ændre deres adfærd, så

der blev stillet undrende spørgsmål som,

de bedre lever op til de værdier, de sætter

”hvorfor holder personalet pause i et sær-

højt. Personalet satte fx værdien bruger-

ligt pauserum, og hvorfor gør brugerne

indflydelse og medbestemmelse højt, men

det ikke”, ”hvorfor er der medarbejder-

oplevede samtidig, at der er en forvent-

udviklingssamtaler for personalet og ikke

ning til dem om at være professionelle, og

for brugerne?”. Eksempler fra hverdagen

at disse forventninger indbefatter ”at de

bidrog til at synliggøre de dilemmaer, som

ved bedre” end brugerne, ligesom der er

personalet oplever, de befinder sig i dag-

personalemæssige ramme, som betyder, at

ligt i forhold til at træffe beslutninger og

personalet fx holder personalemøder, hvor

handle i relation til brugergruppen af bor-

brugerne ikke deltager.

gere med udviklingshæmning.

FO K US

15


Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 4. Forskellige aktørers rolle i processen

Deltagernes ejerskab til projektet er af-

ske erfaring fra stedet eller særlige faglige

gørende for, at kvalitetsudviklingen gen-

baggrund kunne bibringe processen de

nemføres i praksis. Det er derfor vigtigt,

”små forstyrrelser”. Det var ikke muligt at

at deltagerne har ansvar for processen,

involvere hele personalegruppen i den før-

og at der deltager personer, som efter-

ste del af processen, idet der skulle være

følgende medvirker til at gennemføre de

personale, som varetog de daglige opgaver

konkrete udviklingstiltag. Som beskrevet

og værksteder med brugerne, samtidig

har vi i projektet arbejdet med, at delta-

med at heldagsseminarerne blev afholdt.

gerne repræsenterede forskelligheder, som kunne skabe små forstyrrelser. Odense

Personalegruppen bestod af repræsentan-

Værkstederne er en organisation, som

ter fra de tre afdelinger, og der deltog per-

efter kommunalreformen er fusioneret af

sonale med forskellige faglige baggrunde

tre beskyttede beskæftigelsesværkste-

samt erfarne ansatte, nyansatte, ældre og

der. Organisationen befandt sig derfor i

yngre personer.

en fusionsproces, hvor meget stadig var nyt, og personalet og ledelsen skulle lære

De ældste fra personalegruppen bidrog

hinanden at kende. Vi valgte derfor at gen-

med viden om, hvordan forholdene tidlige-

nemføre projektet som et organisationsud-

re havde været i det beskyttede værksted,

viklingsprojekt for Odense Værkstederne,

om brugergruppen, og hvordan relationen

men den værdibaserede strategi kan også

mellem brugere og personale havde foran-

gennemføres på andre måder, fx ved, at

dret sig gennem tiden. De nyansatte stil-

flere tilbud på fx handicapområdet delta-

lede undrende spørgsmål til, hvorfor man

ger i et kombineret udviklingsforløb, hvor

på værkstederne gjorde nogle ting på en

de skaber små forstyrrelser ved at mødes

bestemt måde. Personale med forskellige

og diskutere værdier og forholdet mellem

faglige baggrunde bragte deres faglige me-

værdier og praksis.

toder i spil og bidrog med indsigter i, hvordan de løste opgaver og de værdier, de

Odense Værkstederne

fandt i arbejdet. Personale fra forskellige afdelinger bidrog med viden om, hvordan

Deltagerne bestod som beskrevet tidligere

de arbejdede i deres værksteder, hvilke

af personale, ledelse, repræsentanter fra

metoder de anvendte og værdimæssige

forvaltningen og forskeren. I alt deltog om-

aspekter, som de havde i spil. Sammen-

kring 20 personer.

sætningen faciliterede, at der blev skabt små forstyrrelser.

Personalet blev sammensat via en åben invitation til at deltage i projektet, og sam-

Lederteamet bestod af lederen og to afde-

tidig opfordrede leder og afdelingsledere

lingsledere. Alle tre ledere fungerer også

bestemte personer til at deltage ud fra en

som faglige ledere. De deltog i værdidebat-

betragtning om, at de via fx deres histori-

terne, men fungerede også som tovholder

F o r s k e l l i g e a kt ø r e r s r o l l e i p r o c e s s e n

FO K US

16


i en gruppe. Lederen fungerede derudover

trollerende måde. Deltagelse fra forvalt-

som mødeleder ved fællesmøderne. Le-

ningen signalerede, at kommunen havde

dernes rolle var således at træde et skridt

interesse i projektet, og det blev tillagt

tilbage i forhold til deres daglige ledelses-

opmærksomhed, hvilket også bidrog til, at

funktion, være lyttende og bidrage med

deltagerne tog projektet seriøst. Det blev

deres synspunkter og holdninger. Samtidig

fremhævet, at personale og ledelse skal

var det givet, at lederne spillede en ander-

have tillid til forvaltningsrepræsentanter,

ledes rolle end de øvrige deltagere i kraft

og at de derfor kun bør deltage, såfremt

af deres tovholderfunktion og ansvar for,

personalegruppen oplever, at de ikke del-

at projektet førte frem til kvalitetsudvikling.

tager for at udøve kontrol.

Der var inviteret tre repræsentanter fra

Forskeres opgaver bestod i at designe ud-

forvaltningen, hvoraf to deltog i det første

viklingsprojektet, programsætte det og stå

seminar og en i det efterfølgende seminar.

for den praktiske, overordnede gennemfø-

Forvaltningsrepræsentanterne havde lang

relse. Forskeren fungerede som tovholder

erfaring fra handicapområdet og stor viden

og bidrog via skriftlige opsamlingsnotater

om mennesker med udviklingshæmning.

til at systematisere og dokumentere vær-

De bidrog med et udefrakommende blik på

didebatterne og ideerne til de konkrete

forholdene i Odense Værkstederne, input

udviklingstiltag i processen. Forskerens

omkring kommunens politik på området og

rolle udspillede sig som dialogpartner

med eksempler og viden fra handicapom-

mere end som en distanceret observatør,

rådet generelt. Deltagerne fremhævede, at

og forskeren bidrog med metoder fra den

medarbejderne fra forvaltningen bidrog til

videnskabelige verden til at opsamle,

at bryde med de lokale selvfølgeligheder

systematisere og formidle deltagernes

og spørge ind til begrundelserne for for-

diskussioner i relation til de tre temaer

skellige handlingsformer på en ikke-kon-

for udviklingsprojektet.

F o r s k e l l i g e a kt ø r e r s r o l l e i p r o c e s s e n

FO K US

17


Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 5. Læringsmæssige sidegevinster

Udviklingsprojektet blev gennemført i en

Det var også erfaringen, at den værdiba-

organisation, som befandt sig i en særlig

serede strategi bidrog til, at eksisterende

situation. Odense Vækstederne var midt i

ideer og løsningsforslag fik nyt liv, ved at

en fusionsproces, hvor tre tidligere selv-

de blev sat ind i en værdimæssig ramme.

stændige beskyttede beskæftigelsesværk-

Deltagerne oplevede, at mange af de fore-

steder skulle samles til en ny organisation

slåede kvalitetsudviklingstiltag var gam-

med en ny fælles ledelse. De særlige

melkendte forslag, som blev taget op i en

omstændigheder har naturligvis påvirket

ny ramme. Som eksempel kan nævnes et

processen og betydet, at der var en særlig

forslag om, at der ud fra værdien ligevær-

nysgerrighed og åbenhed mellem deltager-

dighed udvikles et koncept for medarbej-

ne for at komme til at lære hinanden bedre

derudviklingssamtaler (MUS) for brugerne.

at kende. Erfaringen er, at den værdiba-

MUS skal indeholde aspekter omkring

serede strategi egnede sig godt til denne

kompetenceudvikling, fastholdelse af fær-

fusionsproces, hvor der skal defineres nye

digheder og løn. MUS skal bidrage til at

fælles værdier og igangsættes aktiviteter,

skabe større ligeværdighed i arbejdssitua-

som bringer organisationen sammen om

tionen mellem de forskellige brugere, og

etableringen af en ny fælles kultur.

at der på Odense Værkstederne anvendes mere systematiske metoder for udvikling

Det er ligeledes erfaringen, at den vær-

eller fastholdelse af alle brugeres færdig-

dibaserede strategi egnede sig godt til

heder.

en organisation, der beskæftiger sig med ”relations arbejde”, forstået som en ar-

Eksemplet illustrerer, hvordan personalet

bejdsplads, hvor de professionelle indgår

bevæger sig mod at etablere en ny rutine

i et socialt arbejde med borgerne og leve-

via en innovationsproces baseret på værdi-

rer velfærdsydelser herigennem. Værdier

diskussioner og en værdi, som skaber me-

spiller her en særlig rolle som guide for

ning for, hvorfor dette nye er nødvendigt.

personalets handlinger og adfærd over for

Udviklingsprocessen fører frem mod, at der

brugerne, og værdistrategien bidrog til, at

etableres medarbejderudviklingssamtaler

personalet diskuterede de mange dilem-

for brugerne, og MUS vil med tiden blive

maer, konflikter og skismaer, de oplever i

indarbejdet som en rutine i organisationen.

hverdagen. Udviklingsprojektet skabte et rum, hvor det var legitimt at tale om skel-

Processen kan illustreres via figur 3, som er

let mellem værdier og praksis og reflekte-

hentet fra Torben Beck Jørgensens oplæg.

re over deres egen og andres handlinger og samvær med brugerne.

Læri ngsmæssig e si d eg evi nster

FO K US

18


Figur 3. Forholdet mellem regelmæssighed og uregelmæssighed

Kvalitet

Ny innovation

Rutinisering

Innovation Rutinisering Udbrændthed Tid

Som det sidste punkt kan nævnes, at det

gen fungerer som en indirekte ramme for

var erfaringen, at de lovgivningsmæssige

deres arbejde. Såfremt man ønsker, at de

og retslige rammer for tilbuddet kun fyldte

lovgivningens værdier og regler skal spille

meget lidt i deltagernes diskussioner. De

en mere eksplicit rolle i processen, bør

værdier, som formuleres i serviceloven om-

disse inddrages mere aktivt og være syn-

kring støtte til borgere med nedsat funk-

lige som referenceramme. Erfaringen er, at

tionsevne, blev således ikke direkte itale-

det i den pågældende udviklingsproces var

sat, men indgik som en indirekte ramme

lederens ansvar at sikre, at de kvalitetsud-

for diskussionerne. Det er erfaringen, at

viklingstiltag, der sættes i værk, er i over-

deltagerne primært er optaget af de dag-

ensstemmelse med de lovgivningsmæssige

lige opgaver og dilemmaer, hvor lovgivnin-

rammer og værdier.

Læri ngsmæssig e si d eg evi nster

FO K US

19


Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 6. Metode

Pjecen er baseret på empiriske data ind-

> referater og observationsnoter skre-

samlet fra udviklingsforløbet ”Kvalitets-

vet af forskeren,

udvikling på baggrund af en værdibaseret strategi” ved Odense Værkstederne.

> skriftlige notater udarbejdet på bag-

Der er i processen indsamlet viden base-

ret på:

> skriftlige evalueringer gennemført af

> skriftlige dokumenter: Odense Kom-

grund af noter og lydoptagelser,

samtlige deltagere samt mundtlige

evalueringer i plenum,

munes Handicappolitik 2008, Vær-

digrundlag for Handicap- og Psykia-

> gennemførte interview med leder-

triafdelingen ved Odense Kommune,

gruppen i form af et ansigt-til-ansigt

Udviklingskontrakt 2008-2009 for

interview med lederen ved opstarten

Odense Værkstederne,

af projektet og telefoninterview med

leder og de to afdelingsledere ved

afslutning af projektet.

> lydoptagelser af oplæg, gruppedebat-

ter og debatter i plenum ved de tre

seminarer,

m etode

FO K US

20


Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Litteratur

Beck Jørgensen, Torben (red.) (2003): På

sporet af en offentlig identitet. Værdier i stat, amter og kommuner. Magtudred­ ningen. Aarhus Universitetsforlag. Rieper, Olaf og Torben Beck Jørgensen (2007): Kvalitetsstrategier i den offentlige

sektor – rids af en værdi-baseret strategi. FOKUS-NYT nr. 32. 2007.

l i tt e r a t u r

FO K US

21


Slip værdidebatten løs