Page 1

DET RITUELLE RUM

U

RUM MED SÆRLIG BETYDNING 


ELSEBETH BALSLØW


 


ARKITEKTUR
UNDERVISNINGS
OPLÆG


1



DET RITUELLE RUM

RUM MED SÆRLIG BETYDNING 
 MOTIVATION

 De
erkendelser
jeg
har
gjort
mig
gennem
moduls
1´s
3
formidlingsopgaver,
har
primært
 været
min
fascination
af
den
iscenesattes
fortællings
totale
afhængighed
af
det
 iscenesatte
RUMS
evne
til
at
skærpe,
motivere
og
manipulere.
Der
ligger
en
masse
 super
spændende
materiale
i
at
udforske
vi
menneskers
væren
og
gøren
i
rum
med
en
 bestemt
tænkt
agenda.

 Med
min
baggrund
fra
arkitektverdenen
synes
det
derfor
oplagt
at
lave
et
lærings
 inspirerende
materiale
oplæg
med
netop
dette
som
hoved
emne.

 


TANKER
jeg
har
gjort
mig…..


Går
du
ind
i
et
klasselokale
og
en
kirke
på
samme
måde?
Næppe.
 Du
har
nok
heller
ikke
den
samme
følelse
når
du
går
rundt
på
et
posthus
som
når
du
går
 rundt
på
et
museum.
Nogle
rum
har
nemlig
en
anden
virkning
på
os
end
andre
rum.
Det
 hænger
sammen
med
rummets
udformning
der
er
skabt
for
at
gøre
indtryk
på
os.
Det
 Rummet
bliver
kædet
sammen
med
bestemte
handlinger,
der
skal
udføres
på
en
 bestemt
måde
–
ritualer
–
og
rummet
bliver
et
rituelt
rum.
 


RITUALER
–
handlinger
med
symbolsk
indhold



De
rum,
man
typisk
forbinder
med
rituelle
handlinger,
er
religiøse
rum.
Men
ritualer
er
 ikke
kun
knyttet
til
det
religiøse.
I
mange
andre
sammenhænge
støder
vi
også
på
ritualer
 og
rituelle
handlinger.
Det
er
bare
ikke
altid,
vi
er
bevidste
om
det.
Overordnet
kan
et
 ritual
beskrives
som
en
handling
eller
en
række
af
handlinger,
der
udføres
i
forbindelse
 med
en
bestemt
situation.
Ritualerne
har
en
symbolsk
betydning
og
følger
en
fast
form.
 Fx
ritualerne
omkring
indgåelse
af
ægteskab,
hvor
manden
og
kvinden
forenes
ved
 hjælp
af
symbolske
handlinger.
Men
det
kan
også
være
ritualer,
der
fx
foregår
til
en
 landskamp
eller
til
en
stor
koncert.
Når
man
udfører
et
ritual,
gør
man
noget,
der
har
en
 mening
ud
over
den
konkrete
handling.
Fx
er
det,
at
præsten
i
forbindelse
med
en
vielse
 lægger
sine
hænder
på
det
knælende
pars
hoveder,
ikke
bare
et
spørgsmål
om,
at
han
 har
sine
hænder
liggende
der,
men
om,
at
han
forener
dem
i
ægteskabet
med
Guds
 velsignelse.Og
når
tilskuerne
forud
for
en
landskamp
synger
hver
deres
holds
national
 sang,
er
det
ikke
bare
for
at
synge,
men
for
at
udføre
et
ritual,
en
bestemt
handling,
som
 forener
dem
omkring
deres
hold
og
giver
dem
en
fælles
tro
på
sejren.
 
 Hver
tid
sit
rituelle
rum
.

 Et
rum
bliver
rituelt,
når
begivenheder,
der
betyder
noget
særligt
for
os,
foregår
her,
og
 når
de
foregår
på
samme
måde
igen
og
igen.
Gennem
tiden
har
det
ændret
sig,
hvad
vi
 gør
til
rituelle
rum.
Tidligere
var
kirkerummene
samfundets
rituelle
rum.
Her
samledes
 man
om
troens
ritualer,
som
gav
håb
om
frelse,
og
som
føjede
hverdagen
ind
i
en
større
 mening
–
nemlig
Guds
orden.
I
dag
har
kirken
og
dens
ritualer
ikke
længere
den
samme
 


2



betydning.
Men
andre
rituelle
rum
har
taget
form
samtidig
med,
at
kirkens
betydning
er
 blevet
mindre
og
mindre
gennem
de
sidste
par
hundrede
år.
Museer,
teatre
og
 domhuse
overtog
i
1800‐tallet
en
del
af
kirkerummets
status
som
rituelt
rum.
Her
fandt
 datidens
mennesker
rum
til
at
dyrke
deres
opfattelse
af,
at
det
dannede,
retfærdige
 menneske
var
et
ideal.
Disse
bygningstyper
har
endnu
i
dag
en
atmosfære
af
det
rituelle.
 Museet
maner
til
stilhed
og
eftertænksomhed,
og
domhuset
indgyder
respekt
og
tiltro
 til
autoriteterne.
Der
opstår
løbende
nye
former
for
rituelle
rum
ud
fra
de
idealer
og
de
 handlinger,
der
har
særlig
betydning
for
os.
Måske
er
shoppingcentre,
stadioner
og
 fitnesscentre
blandt
vor
tids
rituelle
rum?
 
 Det
rituelle
rums
former

 Rituelle
rum
kan
have
mange
former.
Der
er
dog
nogle
formtræk,
der
går
igen
mellem
 forskellige
rituelle
rum.
For
det
første
er
det
ofte
et
stort
rum
med
højt
til
loftet.
De
 rum,
vi
kommer
i
til
daglig,
har
sjældent
ret
højt
til
loftet.
Derfor
har
det
en
over‐
 vældende
virkning
på
os,
når
vi
kommer
ind
i
et
rum
med
meget
høj
afstand
til
loftet.
 Det
ser
vi
fx
i
kirker,
teatre
og
sportsstadioner.
Vi
bliver
mødt
af
en
overdådighed
af
 rum,
og
loftshøjden
bidrager
desuden
med
en
særlig
klang
og
et
særligt
lys
i
rummet.
En
 fabrikshal
har
også
højt
til
loftet,
men
dette
rum
har
ikke
den
samme
virkning.
Det
er
 ikke
bygget
til
at
imponere
–
og
det
er
knap
nok
bygget
til
at
blive
brugt
af
mennesker,
 men
af
maskiner.
Desuden
er
det
rituelle
rum
udformet
til
at
få
os
til
at
følge
bestemte
 handlemønstre
eller
for
at
få
os
til
at
reagere
på
en
bestemt
måde.
Når
man
træder
ind
i
 rummet,
mærker
man
–
måske
helt
ubevidst
–
at
der
er
bestemte
normer
for,
hvad
man
 gør
i
dette
rum.
Et
kirkerum
er
fx
indrettet,
så
man
automatisk
kigger
op
mod
 prædikestolen,
et
stadion
er
med
sin
ovale
form
indrettet,
så
der
skabes
samhørighed
 mellem
alle
personer
i
rummet
omkring
det,
der
foregår
på
banen,
og
et
shoppingcenter
 er
udformet,
så
man
ledes
i
bestemte
spor
gennem
centret.
De
rituelle
bygninger
er
 mere
vigtige
for
os
end
andre,
og
derfor
gør
vi
mere
ud
af
dem.
Fx
har
vi
endnu
i
dag
 kirker,
der
er
bygget
i
middelalderen,
mens
vi
stort
set
ikke
har
bevaret
andre
 bygningsværker
fra
denne
periode.
 
 Rum
for
fællesskabet

 Hvorfor
har
vi
brug
for
rituelle
rum,
‐
for
rum
med
en
særlig
betydning?
Kunne
vi
ikke
 bare
være
tilfredse
med
vores
stuer,
kontorer
osv.?
Åbenbart
ikke,
når
man
ser
på,
 hvordan
nye
rituelle
rum
afløser
de
gamle.
 Når
vi
har
behov
for
ritualerne
og
de
rum,
de
foregår
i,
hænger
det
sammen
med,
at
de
 skaber
fællesskab
mellem
mennesker.
Ritualer
giver
mening
i
tilværelsen
med
deres
 betoning
af
fælles
værdier.
De
trækker
os
ud
af
hverdagen
og
skaber
en
helhed
gennem
 deres
symbolske
form.
Vi
har
brug
for
rum
til
at
dyrke
det,
vi
er
fælles
om
at
opfatte
 som
særligt
betydningsfuldt.
Når
man
udfører
de
rituelle
handlinger
sammen,
bekræfter
 man
hinanden
i,
at
netop
denne
måde
er
den
helt
rigtige
måde
at
gøre
tingene
på.
Og
 når
man
træder
ind
i
et
rituelt
rum,
går
man
ind
i
en
ramme
med
bestemte
normer
for,
 hvad
man
skal
gøre.
……
 
 
 
 
 
 
 3



SYNOPSIS

DEN ISCENESATTE FORTÆLLING - AT BRINGE UNGES FANTASI I SPIL

MÅLGRUPPE

 Den
primære
målgruppe
i
dette
oplæg
er
de
gymnasiale
ungdoms
uddannelser.
 Materialet
vil
kunne
benyttes
i
faget
billedkunst,
men
er
også
særdeles
velegnet
til
 tværfagligt
samarbejde
med
historie,
dansk
og
samfundsfag



 PROBLEMFORMULERING


Hvordan
påvirker
arkitekturen
og
dens
rum,
menneskers
væren
og
gøren
?
 Mit
overordnede
formål
er
at
give
eleverne
en
oplevelse
af
og
et
indblik
i
arkitekturen
 omkring
dem
 At
eleverne
får
et
nuanceret
billede
af,
hvad
arkitektur
er,
og
hvordan
arkitektur
virker
 på
menneskers
væren
og
gøren.

 Reflekterer
over
deres
forhold
til
de
bygninger,
de
færdes
i,
i
hverdagen.
 At
eleverne
får
indsigt
i,
hvordan
arkitekturen
har
været
brugt
gennem
historien,
dens
 rolle
i
samfundet
og
i
den
globaliserede
verden.
 At
eleverne
får
redskaber
til
at
vurdere
arkitektoniske
udtryksformer.
 At
styrke
elevernes
evne
til
projektarbejde
og
tværfagligt
arbejde.
 At
skabe
et
undervisningsmateriale,
som
kan
bruges
af
alle
ungdoms
uddannelser,
i
 mange
fag,
i
tværfaglige
emner,
til
almen
studieforberedelse
og
som
råstof
til
project
 arbejde.



 UDFØRELSE


Denne
tænkes
opdelt
i
flere
trin
så
man,
alt
afhængig
af
tidsrum,
kan
sammensætte
sit
 forløb.
Jeg
(
og
andre
lærere
)
kan
enten
selv
definere
et
undersøgelsesfelt
ud
fra
den
 eller
de
tekster,
der
vælges
at
arbejde
med,
eller
jeg
kan
lade
det
være
op
til
eleverne
 selv
at
komme
med
forslag
til
opgaver
og
problemformuleringer.
Alt
efter
hvor
lang
tid
 vi
har
til
rådighed,
kan
vi
arbejde
med
et
udvalg
af
opgaverne,
eller
vi
kan
arbejde
med
 alle
opgaverne.
Læringen
vil
være
en
vekslen
mellem
teori
og
praksis.
Lærer
og
 elevstyrede
processer.
Individuelt
og
gruppe
arbejde.


 
 Jeg
har
en
ambition
om
at
integrere
den
æstetiske
læringsproces
(
Beth
Junker
)
som
 styrende
for
forløbene.
Det
er
min
personlige
erfaring
at
dette
er
en
rigtig
god
tilgang
til
 forståelsen
af
arkitektur
da
den
opleves
optimalt
gennem
hele
sanse
apparatet.

 
 Min
egen
rolle
vil
primært
være
den
der
stiller
sig
til
rådighed
som
vidensformider
af
 gode
enkle
brugbare
teorier
og
metoder
som
eleverne
kan
benytte
som
analyse
redskab
 til
valgte
emner.
Jeg
vil
tilstræbe
at
være
meget
bevidst
om
min
egen
autoritet,‐at
møde
 eleverne
i
øjenhøjde
på
det
videns
niveau
hvor
de
er.
Yderligere
har
de
øvelser,
tanker
 og
den
filosofi
der
ligger
bag
Steen
Haakons
upubliserede
(
Keith
Johnstone
 “Improvisation
og
teatersport”
)
tilgang
til
kreative
arbejds
processer
været
til
stor
 inspiration
for
min
rolle,
da
den
står
godt
overens
med
min
facon
at
være
formidler,
da
 


4



jeg
tror
på
værdien
af
at
kvalificere
nuet
og
mine
medspillere
og
af
at
kunne
tage
 positivt
og
åbensindet
imod
andres
tanker
og
ideer.


 Derudover
skulle
min
store
begejstring
for
arkitetur
gerne
smitte
af
ved
at
åbne
øjne,
 vække
nysgerrighed
og
give
ordforråd
til
at
sætte
ord
på
elevens
sansemæssige
 oplevelser.
 




 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 



 
 
 LÆRINGSPROCES
 


1


RUM
oplevelse
gennem
tekst
 Her
finder
jeg
skønlitterære
tekster,
beretninger,
interviews,
foto
/
billeder
m.m.

 Fælles
for
teksterne
skal
være,
at
de
kræver,
at
man
forholder
sig
analyserende
og
 fortolkende
til
dem.
Teksterne
kan
fx
være
udgangspunkt
for
samtaler
mellem
eleverne,
 der
skærper
tankerne
og
dermed
bringer
deres
erfaringer
og
holdninger
til
temaet
 frem.

 Eksempler
på
dette
kunne
være
udpluk
fra
følgende
tekster:
 Victor
Hugo
:
Klokkeren
fra
Notre‐Dame
,
1831
 Benn
Q.
Holm
:
Magasin
du
nord
af
Hafnia
punk,
1998
 Benn
Q.
Holm
:
Europa
cup
for
pokal
vindere
 Per
Højholt:
Gittes
monolog
om
Strøget,
1984
 


5



2
.
Baggrund
 
 Her
finder
jeg
en
række
faktuelle
tekster
om
temaet.

 Teksterne
skal
bidrage
til
at
give
eleverne
en
baggrundsviden
om
områder
af
temaet,
før
 de
kaster
sig
ud
i
det
videre
arbejde.
 Der
findes
et
hav
af
faglitteratur
om
arkitekturens
rum.
Det
kan
være
decideret
 arkitekturhistoriske
tekster
eller
det
kan
feks
være
nutidige
tekster
om
sportens,
by‐
 rummets,
indkøbcentrets,
museets
og
teaterets
rum
som
i
denne
sammenhæng
kunne
 være
interessante
og
inspirerende
at
se
nærmere
på.

 
 3.

Teori
 
 Her
forelægger
jeg
for
eleverne
mundligt
og
skriftligt
en
introduktion
til
fire
forskellige
 teorier,
der
har
haft
stor
indflydelse
på
arkitekturdebatten
og
inspireret
mange
 arkitekter:
fænomenologi,
strukturalisme,
dekonstruktion
og
socialhistorie.
 
 Teorierne
er
hentet
fra
filosofi
og
sprogvidenskab.

 Kort
fortalt
:
Inspirationen
fra
fænomenologien
førte
til
en
fornyet
interesse
for
 arkitekturens
forhold
til
sanserne,
til
omgivelserne
og
stedet.
Strukturalismens
ideer
 foranledigede
en
søgen
efter
de
fundamentale
strukturer
i
arkitekturen.
Tilskyndet
af
 teorierne
om
dekonstruktion
søgte
flere
arkitekter
at
forstyrre
de
traditionelle
 forventninger
til
arkitektur,
og
det
sociale
aspekt
fik
en
afgørende
rolle
i
1920'erne
og
 1970'ernes
byggeri.
 
 4.

Metoder
 
 Jeg
tænker
at
de
5.
oplevelses
parametre
Vibeke
Wrede
upubliseret
har
introduceret
for
 os
på
dette
modul
grundigt
kan
belyses
gennem
3
forskellige
analytiske
tilgange
til
 arkitekturen.
Valg
af
metode
vil
hænge
uløseligt
sammen
med
valg
af
opgaver,
dennes
 hensigt
og
problemformulering.
 
 Den
formanalystiske
metode
vil
i
de
fleste
tilfælde
være
den
der
umiddelbart
kan
 benyttes
uden
eleven
ellers
har
den
store
baggrundsviden
for
arkitektur.
Det
vil
derfor
 være
denne
jeg
uddyber
nærmere
nedenfor.
 Den
lægger
som
navnet
antyder
vægt
på
arkitekturens
former.
Arkitekturen
betragtes
 her
løsrevet
fra
den
sociale,
religiøse
eller
kulturelle
kontekst
og
uafhængig
af
indhold
 og
symboler.
Symbolerne
er
derimod
i
centrum
i
den
betydningsanalytiske
metode.
Her
 lægges
vægt
på
de
elementer
i
arkitekturen,
der
i
særlig
grad
kan
tilskrives
en
historie,
 og
udsmykninger,
lys
og
farver
studeres
derfor
med
særlig
interesse.
Den
social
 historiske
metode
lægger
i
særlig
grad
vægt
på
arkitekturens
politiske,
økonomiske
og
 samfundsmæssige
forhold.
Arkitekturen
sættes
ind
i
en
større
sammenhæng
og
forstås
i
 relation
til
den
historiske
kontekst.

 
 Den
formanalytiske
metode
 I
en
klassisk
formanalyse
vil
man
tage
udgangspunkt
i
et
studie
af
arkitekturens
 
 6



grundelementer
og
stille
spørgsmål
som:
 Hvordan
spiller
arkitekturen
sammen
med
sine
omgivelser?
Hvilken
funktion
har
 arkitekturen?
Hvordan
arbejdes
der
med
lyset
og
med
lyd
og
farver?
Hvilke
materialer
 er
anvendt,
og
hvilke
konstruktionsteknikker
har
man
benyttet
sig
af?
Hvilken
stil
og
 periode
tilhører
arkitekturen
?
 
 Omgivelser

 Når
man
skal
studere
arkitekturens
forhold
til
stedet,
kan
man
undersøge:
 Hvordan
er
grunden,
terrænet,
lyset
og
vindforholdene?
Hvilke
linjer
og
farver
har
 omgivelserne?
Ligger
bygningen
alene
i
landskabet,
eller
spiller
den
sammen
med
 andre?
Hvis
bygningen
er
placeret
i
et
byrum,
må
man
studere
arkitekturens
forhold
til
 de
andre
huses
former,
farver,
materialer
og
proportioner.
Spiller
arkitekturen
og
 omgivelserne
sammen,
eller
står
de
i
kontrast
til
hinanden?
Fremhæver
de
hinandens
 kvaliteter,
eller
overskygger
de
hinanden?
 
 Funktion

 Arkitektur
er
ikke
blot
kunst,
der
skal
nydes,
den
skal
også
bruges.
Arkitekten
er
derfor
 nødt
til
at
tage
hensyn
til
bygningens
funktion.
I
antikken
skrev
den
romerske
arkitekt
 Vitruvius
(ca.
80‐70
f.
kr.),
at
arkitekturens
værdi
skulle
afhænge
af
bygningens
hold
 barhed,
brugbarhed
og
skønhed.
Disse
tre
normer
gælder
også
i
dag.
Bygningens
form
 og
funktion
skal
spille
sammen
Hvad
er
det
for
en
type
bygning
–
fx
bolig,
rådhus,
kirke?
 Hvad
skal
bygningen
bruges
til?
Hvilke
krav
stiller
bygningens
funktion
til
arkitekturen?
 Er
bygningen
velfungerende?
Er
bygningens
plan
økonomisk,
så
der
ikke
er
unødvendige
 rum
eller
gangarealer?
Hvordan
er
adgangsforholdene
til
bygningen?
En
bolig
skal
også
 opfylde
forskellige
funktioner
alt
efter,
hvor
i
verden
man
bor.
Skal
bygningen
værne
 mod
kulde,
vind
og
regn
eller
skærme
mod
sol
og
varme?
 
 Form
–
rum
eller
legeme?

 Arkitekten
har
ofte
udformet
sin
bygning
efter
en
overordnet
ide.
I
arkitekturen
taler
 man
om
krop
og
rum.
Bygningens
krop
er
murmassen.
Rummet
er
det
tomrum,
murene
 omkranser.
Har
arkitekten
taget
udgangspunkt
i
bygningens
krop
eller
rum?
Er
 bygningens
rum
bestemt
af
den
ydre
form?
Eller
er
det
rummenes
form,
der
har
 bestemt
bygningens
krop?
 
 Grundplan
‐
Dynamisk
eller
rolig?

 Er
grundplanen
tegnet
ud
fra
geometriske
former
(cirkel,
kvadrat,
sekskant,
ottekant)
 eller
med
en
mere
fri
streg?
Er
grundplanen
evt.
baseret
på
det
græske
eller
latinske
 kors?
Er
grundplanen
dynamisk
eller
rolig?
 
 Rumforløb
–
forbundet
eller
forskudt?

 Størrelsen
på
et
rum
har
stor
betydning
for
ens
oplevelse
af
bygningen.
Stor
betydning
 har
også
rummenes
placering
i
forhold
til
hinanden.
Hvordan
er
rummene
forbundet
 med
hinanden?
Er
de
forskudte
eller
forbundet
via
en
lang
midterakse?
Arbejdes
der
 med
menneskelige
målestoksforhold
eller
monumentalmål?
Er
rummene
hensigts
 mæssigt
placeret?
Hvordan
er
rummene
indrettet?
Hvordan
er
rummenes
ganglinjer?
 
 
 
 7



Facade

 Facaden
er
den
del
af
en
bygning,
som
vender
ud
mod
gaden.
Bygningens
facade
spejler
 ofte
bygningens
funktion.
 Hvordan
ser
facaden
ud?
Er
facaden
åben
og
indbydende?
Hvordan
tiltrækker
facaden
 sig
folks
opmærksomhed?
Hvor
mange
etager
er
der?
(horisontale
linjer)
Typisk
vil
et
fag
 gå
fra
vindue
til
vindue
(vertikale
linjer)
Hvor
mange
fag
er
der?
Er
værket
bygget
op
 omkring
en
midterakse?
Hvordan
fremstår
etagerne?
Er
de
forskellige
eller
ens
i
deres
 udtryk?
Er
udtrykket
lyst
eller
mørkt?
Dynamisk
eller
roligt?
Symmetrisk
eller
 asymmetrisk?
Er
facaden
dekoreret?
Kan
man
finde
geometriske
former
som
trekant,
 firkant,
kvadrat
og
cirkel
i
facadens
opbygning?
Er
der
fremhævet
en
tyngde
eller
 lethed?
Er
der
lagt
vægt
på
lige
linjer
og
rette
vinkler
eller
et
spil
ml.
konkave
former
 (som
buer
indad)
og
konvekse
former
(som
buer
udad)?
Hvordan
forholder
facaden
sig
 til
gaderummet?
Danner
den
hulrum,
eller
laver
den
fremspring?
Hvordan
er
facadens
 hjørner?
Skarpe
eller
afrundede?
Hvordan
virker
taget
i
forhold
til
facaden?
Hvordan
 hænger
de
forskellige
dele
af
facaden
sammen?
 
 Rytme

 Hvilken
rytme
har
facaden?
Ordet
rytme
er
hentet
fra
musikken,
der
har
et
tidsmæssigt
 forløb.
Arkitekturen
har
ingen
tidsdimension.
Man
kan
få
en
rytmisk
oplevelse,
når
man
 tilegner
sig
arkitekturen.
Når
man
følger
en
bygnings
linjer
med
øjnene,
bruger
man
tid.
 Hvis
bygningens
linjer
bugter
sig
i
et
fast
mønster
kan
man
få
fornemmelse
af
at
opleve
 en
rytmisk
struktur.
 
 Dekoration

 Er
bygningen
dekoreret
og
udsmykket?
Hvilke
udsmykninger
er
anvendt?
 Fortæller
dekorationerne
en
historie,
eller
er
de
der
alene
for
skønhedens
skyld?
 
 Materialer

 Materialerne
skal
passe
til
bygningens
idé
og
konstruktion.
Materialerne
taler
direkte
til

 sanserne
og
er
i
høj
grad
med
til
at
give
bygningen
karakter.
Materialernes
holdbarhed,
 brugbarhed
og
skønhed
har
stor
betydning.
Materialernes
overflade
skal
understrege
 bygningens
karakter.
Passer
materialerne
ind
i
omgivelserne?
Har
man
brugt
de
 forhåndenværende
materialer?
Er
der
sammenhæng
mellem
materialet
og
bygningens
 form
og
udtryk?
Ønsker
man
at
få
bygningen
til
at
fremstå
tung
eller
let?
Hvordan
er
 materialernes
overflade
‐
ru,
glat,
blank,
mat,
grov
eller
fin?
Hvilket
udtryk
har
 materialerne
–
blødt,
naturligt,
skrøbeligt,
solidt,
hårdt
eller
koldt?
Hvilken
betydning
 har
valget
af
materialer
for
den
måde,
lyset
falder
på
bygningen?
Hvordan
er
bygningens
 overgang
mellem
forskellige
materialer?
Fremhæves
materialernes
struktur
og
mønster,
 eller
skjules
de
eksempelvis
med
en
pudset
facade?
Hvordan
ældes
materialerne?
 Påvirkes
de
af
vejr
og
vind?
 
 Konstruktion
og
teknik

 Valget
af
konstruktionsmåde
har
konsekvenser
for
husets
overflader,
for
akustikken
og
 indeklimaet.
Hvilken
teknik
er
brugt?
Er
bygningen
fx
muret
op
med
mursten,
samlet
af
 færdige
betonelementer
eller
tømret
op
i
træ?
Er
konstruktionen
synliggjort
eller
skjult?
 
 
 
 8



Lys

 Lyset
er
et
vigtigt
virkemiddel
i
arkitekturen
både
på
grund
af
æstetik
og
funktionalitet.
 Lyset
er
afgørende
for
vores
opfattelse
af
rum.
Det
er
med
til
at
forklare
og
forme
 rummet.
Lyset
giver
os
en
fornemmelse
af
rummenes
form
og
stof.
Ved
at
ændre
lyset
i
 et
rum
kan
man
skabe
meget
forskellige
oplevelser.
Hvor
er
lyskilderne?
Passer
lyset
til
 de
funktioner,
rummet
skal
bruges
til?
Bliver
dagslyset
udnyttet?
Hvorledes
er
 bygningen
orienteret
i
forhold
til
solen?
I
hvilke
rum
vil
man
have
morgensol
og
i
hvilke
 aftensol?
Er
der
tilføjet
kunstigt
lys?
 
 Farver

 Farver
på
bygninger
kan
understrege
arkitekturens
karakter,
fremhæve
formen
og
give
 et
rum
stemning:
Hvilken
virkning
har
farverne
på
rummet
eller
bygningen?Får
farverne
 bygningen
til
at
virke
let
eller
tung,
kølig
eller
varm,
stor
eller
lille?
 
 Lyd

 Akustikken
har
også
stor
indflydelse
på
ens
oplevelse
af
rum.
Den
tilbagekastede
lyd
 giver
os
indtryk
af
vores
omgivelser.
Den
kan
fortælle
om
rummets
form
og
størrelse
og
 hvilke
materialer,
der
er
anvendt.
Et
rum
med
bløde
overflader
dæmper
lyden,
et
rum
 med
hårde
overflader
kaster
lyden
tilbage.
Det
er
vigtigt,
at
de
akustiske
forhold
passer
 til
rummenes
funktion.
Akustikken
er
særlig
betydningsfuld,
når
man
bygger
teatre,
 koncertsale
og
kirker.
Er
lyden
hård
eller
blød?
Er
der
genlyd
eller
absorberes
den?
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 9



5


Opgave
a
:
Registrering
af
fysisk
rum
………
 
 Mange
andre
rum
end
de
religiøse
har
rituel
betydning.
Giv
eksempler
på
spirituelle
 rum,
som
du
befinder
dig
i
i
din
hverdag,
og
beskriv,
hvilke
forskellige
betydninger
disse
 rum
har.
Du
skal
herefter
udvælge
ét
af
disse
rum
og
undersøge,
hvad
det
er
ved
 rummets
arkitektur
og
udformning,
der
giver
det
rituel
betydning.
I
din
analyse
skal
du
 bruge
en
af
de
betydningsanalytiske
metoder,
som
du
er
blevet
undervist
I
tidligere.

 Tag
billeder
af
rummet
og
dets
detajler,
og
lav
en
fotocollage.
 Beskriv
derefter
hvilke
normer,
der
er
forbundet
med
at
opholde
sig
i
det
rum,
du
har
 valgt.
Hvilken
sammenhæng
er
der
mellem
rummets
udformning
og
de
normer
eller
 regler,
man
forventer,
at
besøgende
i
rummet
overholder?
 
 
 
 10



6



Opgave
b
:
Historiefotælling…..
 
 Går
du
til
sport,
eller
er
du
tilskuer?
Du
skal
nu
udvælge
en
sportsgren,
som
du
kender
 til.
 Beskriv,
hvordan
det
sted,
hvor
denne
sportsgren
bliver
udført,
kan
være
et
rituelt
rum
–
 hvilke
ritualer
er
forbundet
med
sportsgrenen,
og
er
der
ting
i
indretningen
/
 udformningen
af
bygningen,
der
understøtter
dette?
Form,
farve,
lys,
indretning,
osv.
 Skriv
herefter
en
fiktionstekst,
der
handler
om
sport.
Det
kan
være
en
sportsgren,
du
 selv
går
til,
eller
en
helt
anden
sportsgren.
 I
teksten
skal
du
beskrive
de
ritualer,
der
er
forbundet
med
denne
sportsgren,
og
du
skal
 inddrage
beskrivelser
af
de
bygninger/områder,
hvor
sportsgrenen
udføres.
 
 
 Disse
opgave
a,
b
og
c
har
hver
især
til
formål
at
eleven
med
udgangspunkt
i
sig
selv
 blive
fortrolig
med
analyse
metoderne,
får
åbnet
øjnene
og
de
øvrige
sanser
gennem
 iagttagelse,
kommer
derved
til

nogle
egne
erkendelser,
får
skærpet
opmærsomheden
på
 menneskers
væren
og
gøren,
bruger
deres
fantasi
og
via
forskellige
kommunikations
 former
udtrykker
deres
oplevelser
og
sanseindtryk.

 
 
 11



7.

Opgave
c
:
Illustration
/
Modelarbejde…
 
 Fremtidens
rituelle
rum:
Gennem
tiden
har
de
rituelle
rum
haft
forskellig
popularitet
og
 betydning.
Tidligst
var
de
hellige
rum,
senere
fik
museerne,
sportens
rum
og
shopping
 centrene
særlig
betydning.
 Hvilke
rum
forestiller
du
dig
får
særlig
betydning
i
fremtiden?
Giv
forslag
til
ét
af
 fremtidens
rituelle
rum
og
lav
en
skitse
af
dette
rum/bygnings
udformning
og
 indretning.
Du
kan
vælge
at
tegne
en
skitse
på
papir
eller
i
et
computerbaseret
 tegneprogram,
eller
du
kan
bygge
en
fysisk
model.
Ud
fra
din
model/skitse
skal
du
 forklare
sammenhængen
mellem
rummets
arkitektur
og
indretning
og
dets
rituelle
 betydning.
 
 



 
 
”Skal
vi
lade
barnet
og
den
unge
udfolde
sig
praktisk
og
æstetisk,
som
det
har
lyst
og
 
som
et
mål
i
sig
selv?...
Eller
skal
vi
omvendt
anvende
de
praktiske
og
æstetiske
 
aktiviteter
som
midler
til
at
gøre
børnene
og
de
unge
mere
bevidste,
mere
rustede
til
 at
klare
sig
i
det
øvrige
liv?”
Kirsten
Drotner
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


12



KONKLUSION


En
gennemførelse
af
dette
oplæg
vil
efter
min
overbevisning
tilgodese
de
hensigter
jeg
 har
i
forhold
til
problemformuleringen,
da
dens
indhold
og
fleksibilitet
danner
 læringsrum
som
er
tilstrækkeligt
komplekst
således
at
elevernes
forskellige
sanser
og
 kompetencer
bliver
udfordret
og
sat
i
spil
på
flere
forskellige
måder.

 Processerne
i
opgaverne
er
de
absolut
primære,
der
findes
ikke
hverken
rigtige
eller
 forkerte
løsninger
på
de
forskellige
opgaver
da
det
overordnede
mål
er
at
styrke
og
 skærpe
den
enkeltes
selvbevidsthed
overfor
sin
egen
væren
og
gøren,
i
og
omkring
 arkitekturen
og
være
I
stand
til
at
udtrykke
sin
“rummelige
”
forståelse
på
forskellig
 måde,
gennem
det
talte
og
skriftlige
sprog,
og
gennem
skitser/
foto
og
modeller.
 
 
 
 
 
 ”Lad
arbejde
og
leg,
fornuft
og
følelse,
liv
og
kunst,
sjæl
og
legeme,
arkitektur
og
 landskab,
latter
og
alvor
smelte
sammen
og
ikke
stå
overfor
hinanden.”
Virginia
Wulff

 



 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


13



LITTERATURLISTE
 
 ‐Victor
Hugo
:
Klokkeren
fra
Notre‐Dame
,
1831
 ‐Benn
Q.
Holm
:
Magasin
du
nord
af
Hafnia
punk,
1998
 ‐Benn
Q.
Holm
:
Europa
cup
for
pokal
vindere
 ‐Per
Højholt:
Gittes
monolog
om
Strøget,
1984


 ‐Beth
Junkers,
:
Om
processen,
2006,
tiderne
skifter
 ‐Keith
Johnstone
:
Impovisation
og
teatersport,1997,
Drama
 ‐Claus
Buhl
:
Kreativitet,
Børsens
Forlag
 ‐Mihaly
Czickzentmihaly
:
Flow
–
Optimaloplevelsens
psykologi
 ‐Daniela
Cecchin
:
Den
medskabende
fortælling
,
Fra
formidling
til

 

born
til
fortælling
med
born.

 ‐Jorunn
Spord
Borgen
:
Formidlingens
rum,
om
at
skabe
de
optimale

 

rammer
omkring
kunst
og
kulturformidling

 

2
sidstnævnte
fra
antologien
:
Slip
fortællingen
løs,
Børnekulturens
 

netværk,
2006.

 ‐Mette
Hanibal
:
Billedkommunikation
‐
med
det
fotografiske
billed
som

 

eksempel,
fra
dansk,
kultur
og
kommunikation,
akademisk
forlag
2009
 ‐Feiwel
Kupferberg
:
Kreative
tider,
Hans
Reitzels
forlag,
2007
 ‐
Kirsten
Sandager:
Æstetiske
læreprocesser
og
flerdimensionel
læring
.
 

Bredde
og
dybde
i
undervisningen.
Æstetiske
læreprocesser.CVU
Vest
Press
 ‐
Klaus
Æ
Mogensen:
Creative
man,
Fremtidsorientering,
tema:
design
og
æstetik
 

nr.
3,
2004.
 
 



 LINKS
 ‐Fænomenologi:
http://da.wikipedia.org/wiki/Fænomenologi
 ‐Strukturalismen
:
http://da.wikipedia.org/wiki/Strukturalisme
 ‐Dekonstruktion
:
http://da.wikipedia.org/wiki/Dekonstruktion
 
 
 
 



 KUNST
OG
KULTURFORMIDLING
 


TIL
BØRN
OG
UNGE
 04
DECEMBER

2009
 


14


RITUELLE RUM  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you