Talent team flyer

Page 5

Supportfunktioner gennem eliteSilkeborg

Sportsernæring 
 eliteSilkeborgs talenter og forældre tilbydes ved eliteSilkeborgs sportsdiætist Heidi Simonsen information om kost og væskes betydning for træning og konkurrence. Information tilbydes gennem Team Danmarks basalkurser, kostworkshops samt vejledning individuelt og i grupper.

Vi oplever hos eliteSilkeborg, at sportsernæring er et område, som med nogen indsats kan medføre stor gevinst for idrætstalenter og -miljøer.

Eksempelvis kan en kostvejledning omhandle optimering af dagens måltidsfordeling og indhold, muskelopbygningsfasen eller vægtreduktion.

Mentaltræning
 Som sportstalent vil du ofte møde et eller flere bump på vejen mod at blive eliteudøver. Disse bump kan tage lang tid at bearbejde og overvinde. Derfor tilbyder eliteSilkeborg mulighed for at tage en snak med mentaltræner Jane Meyer-Zeuthen, som allerede har hjulpet mange talenter med eksempelvis at få hverdagen til at falde i hak med ambitionerne og presset fra dem selv om at opnå flotte resultater.

eliteSilkeborg tilbyder ligeledes forældrekurser, mentaltræning for trænere samt kurser for udøvere for at hjælpe i udviklingen i idrætsmiljøer og hos hver enkelt udøver.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.