Page 1

Stortgein l r æ l : a m e t

TEMA

Vi har støvet de fede firmaer og heldige lærlinge op

Pas på SU-gælden: Ta’ en dyb indånding inden du låner af staten

Politikere med

r e k r æ v d n hå nnelse: udda Vi får respekt!

Da EEO brød gennem mediemuren Dit magasin

Psst... Psst...

Nr. 15 · 6. årg · Oktober 2012 · Erhvervsskolernes Elev-Organisation


Indhold 7

Oplag: 10.000 Redaktør: Frank Rasmussen Redaktion: Frank Rasmussen Signe Rieland Yasmin Davali Forsidefoto: Frank Rasmussen

4

Medieomtale: Derfor har EEO brudt gennem mediemuren

6

Dårlige betalere: Erhvervsskoleelever er dårligst til at betale SU-gæld tilbage. Luksusfælde-Gustav giver gode råd

12

Udgiver: Erhvervsskolernes Elev-Organisation – EEO Vibevej 31, 2 2400 København NV

18

Kontakt: kommunikation@eeo.dk +45 2988 9702

24

GRAFISK DESIGN: Simon Johnsen, Appetizer.dk Tryk: Stenby Tryk

2

Psst...

20

Ad bagvejen til erhvervsskolen: Mød Marco og Karina, der har taget en utraditionel vej til praktikken De vælter sig i lærlinge: Læs, hvorfor Neim og Sonja synes, det er for fedt at arbejde for Logik og Co. I mindretal: ”Psst...” har støvet tre folketingspolitikere op, som fortæller om det fede ved en erhvervsuddannelse


Kære læser EEO står for Erhvervsskolernes Elev-Organisation. EEO er sammenslutningen af elevråd på de tekniske skoler og HTX. EEO arbejder for at varetage dine interesser over for politikere og andre beslutningstagere i forhold til blandt andet arbejds- og undervisningsmiljø, SU og praktikforhold. Vil du gerne have hjælp til et problem på din skole, eller vil du gerne være aktiv og deltage i vores mange aktiviteter, kan du få fat i os på eeo@eeo.dk eller på telefon 29 88 97 01

Så er en ny skolesæson skudt i gang. Og med et helt skole- og praktikår forude er der også nye udfordringer for os som elever og studerende på de tekniske skoler og HTX. Lige nu står over 11.000 elever uden en praktikplads, og det er det højeste niveau i otte år. Og tænk så på, at hele 30.000 droppede ud af de tekniske skoler sidste år.

I dette nummer af ”Psst…” har vi valgt at fokusere på de gode historier, hvor I kan møde de seje lærlinge fra byggefirmaet Logik og Co., der ser det som deres ansvar at have så mange i praktik som muligt. Og I vil også møde Marco og Karina, som hver især satte et underviserjob og et universitetsstudie på standby til fordel for en elevplads.

I EEO har vi postet stor energi i at råbe politikerne op for at løse problemerne, men indtil videre har både Christiansborg og arbejdsmarkedets parter vendt det døve øre til og skuffet fælt på at indfri de løfter, de har givet siden regeringens tiltrædelse sidste år. Vi fortsætter dog den seje kamp med at tage fat i politikernes kraver og holde dem fast på deres ansvar for at skaffe de nødvendige praktikpladser, så I kan være sikre på at få en god uddannelse. Ikke mindst nu, hvor regeringen forhandler om næste års finanslov.

Det er nemlig de gode historier, der tæller, når vi skal åbne samfundets øjne for, at der findes andre fede uddannelser end lige gymnasium og universitet. Vi har brug for de bekræftende historier for at holde humøret oppe. Med ønske om et fedt, nyt skoleår ude på erhvervsskolerne. Christian Treholt Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO)

Psst...

3


EEO

r: e n e m

EEO i s e n r e i d me s y l t o p s nd til u r g n e r e d r e – det

d

et er noget af en bedrift, men det er heller ikke helt uden grund. For det første har landets journalister efterhånden fået øjnene op for, at de lige så godt kan spørge dem, der ved noget om det at være elev på en erhvervsskole. Vi er nemlig eksperter i vores egen dagligdag. Og så har der i foråret været én stor begivenhed, vi har kunnet hænge vores holdninger 4

Psst...

op på; trepartsforhandlingerne, hvor arbejdsgivere, fagforeninger og regeringen skulle forhandle store løsninger for det danske samfund på plads – heriblandt at gøre noget ved den lange kø til praktik. Desværre skuffede de magtfulde folk fælt, forhandlingerne brød sammen og vi blev efterladt uden det store håb om forbedringer på området. Og desværre kæmpede vi forgæves med vores store og flotte trepartskampagne,

Hvis du h på P3, læ ar tunet ind s avis elle t den lokale r tet, har d surfet på netu mærke t måske lagt il Erhvervs det. Nemlig, at s Organisa kolernes Elevtio nævnt i m n er blevet end ellers edierne mere . EEO næv 24 gange var n len i de fø t i mediemølr der af 201 ste syv måne2 samme a – det er det n sidste år. tal som hele

hvor aktive EEO’ere råbte folk op på gader og stræder over hele landet. Men vi opgiver ikke vores kamp for en uddannelse i top med gode chancer for praktik, og vi fortsætter den seje kamp – især i forbindelse med de finanslovsforhandlinger, som lige nu foregår på Christiansborg. For regeringen kan og må ikke løbe fra

de løfter, de gav os, da de vandt valget for godt et år siden. Og det vil medierne lægge mærke til.


En billig fagforening koster dig kassen e n s ko

m

ar ant st er g

, 0 4 1

n er En t je

me

over d 3F-

er et

n* ø l e m i ti

FA

, 0 1 1

KRI

t a l in g idsb e t r e v ter o der e f , n e g u r et er o m r ug e nte m i a t r e a • 3 7 idag e hv ng r ku • 2 fr e A RIF K s ho er jen t En en*

i tim idsbetaling

ver no u de idag e n u g e ig e f r tl om er ug en m i t m 5 o il 4 g l e r e pt • o g en r n i •

t

For en tjener er forskellen på 3F og Krifa 30 kroner i timen. Så meget mere giver 3F’s overenskomst. Læs om rigtige overenskomster på 3f.dk *En tjener på fastløn under 3F-Horesta overenskomst *En tjener på fastløn under Krifa-KA overenskomst


vet a l ’ k i r a h Jeg

, e g n e p jeg har lavet

d l gæ n k Rasmusse Tekst: Fran n og TV3 usse sm Ra k Foto: Fran

Eleverne på erhvervsskolerne er ikke så gode til at betale SU-gælden tilbage som resten af landets elever og studerende. Det kan være en glidebane mod en trist privatøkonomi og en dårlig start på voksenlivet. milliarder kroner – eller næsten det samme som en ny Storebæltsbro. Så meget skylder elever og studerende rundt omkring på tekniske skoler, gymnasier og universiteter til det danske samfund. SU-gælden er eksploderet for de helt unge danskere, og mange har svært ved at betale de lånte penge tilbage. Desværre er erhvervsskoleeleverne de dårligste betalere 6

Psst...

– en tredjedel af dem, der ikke kan betale tilbage kommer fra en teknisk skole eller HTX. Det er for mange, når man tænker på, at de kun udgør 11 procent af alle studerende med studiegæld. Det hænger blandt andet sammen med, at relativt mange dropper ud af erhvervsskolerne og derfor ikke har en indkomst til at hakke af på gælden. Og det kan meget hurtigt blive dyrt, når man ikke betaler til tiden. For

staten idømmer høje strafrenter, når der ikke betales ved kasse et. Og har man bare misset én betaling, falder hammeren.

er får du id s e d n e På de følg n af både lå U S m o gode råd fra tv-programmet l Gustav Juu n og Michael Aale Luksusfæld sen fra Aalborg, n borg Kriste g i dag fortryder sit a som den d SU-lån.


Gæld

Luksusfælde-

Gustav:

Unge med gæld kopierer bare deres forældre

Forbrugsfesten er for længst ovre, men låne vanerne fra de fede 00’ere har bidt sig fast. Gustav Juul fra Luksusfælden opfordrer erhvervsskoleeleverne til at tænke sig grun digt om, inden de siger ja til studielån.

u

dlandsrejser. Fedt tøj, som ikke er fra H&M. McDonald’s i stedet for pasta med ketchup. Der er mange fristelser i dagligdagen, men det kan være svært at finde hul i budgettet, når man er på SU. Mange vælger derfor at spæde kontoen op med SU-lån, men man skal tænke sig godt om, inden man stifter gæld. Det mener Gustav Juul, som har hjulpet forgældede

danskere i tv-programmet Luksusfælden. - Man er nødt til at kigge på, om man kan klare sig med det, man har. For eksempel kan man altid gå efter de billigste varer, når man køber ind. Samtidig skal man også tænke over, om ikke et studiejob er bedre end en studiegæld, siger Gustav Juul, som understreger, at pengene jo skal betales tilbage på et tidspunkt.

”Det er jo ikke rocket science” Gustav Juul har især i forbindelse med Luksusfælden mødt rigtig mange unge med ondt i økonomien, og det er der en helt naturlig grund til. - Før krisen kunne de fleste unge bare kigge på deres egne forældre, som lånte masser af penge til rejser eller ombygning af huset. Og der var masser af muligheder for at låne. Psst...

7


Hvis ikke i banken, så i hvert fald de dyre kviklån, og det har de unge kopieret, siger Gustav Juul. Han synes ikke, at det skal være sværere at få et SU-lån, for man skal jo også lære at håndtere gæld. Det ville i stedet være bedre at få undervisning i privatøkonomi. Også på de tekniske skoler.

- Generelt er privatøkonomi jo ikke rocket science. Det handler dybest set om, at man skal bruge færre penge end dem, man får ind, pointerer han.

Fact om

SUlån I 2010 kom næsten hver tredje studerende med misligholdt studiegæld fra en erhvervsskole, selv om erhvervsskoleeleverne kun udgør 11 procent af alle studerende med studiegæld. 8

Psst...

n r e t Ren har ædt ømme r d e r o t s de

Jordomrejse og eget firma må vente lidt endnu for Michael Aalborg Kristensen. SU-gælden skal nemlig betales tilbage, før han kan rykke på de personlige drømme.

kroner. Så meget skylder 27-årige Michael Aalborg Kristensen til den danske stat efter nogle vilde år med helfalsker, nyt tøj i lange baner og generelt overforbrug. Og det ærgrer ham gevaldigt. For det betyder, at han må sætte drømmen om den helt store jordomrejse og eget firma på standby. Gælden er jo ikke gratis, den skal betales tilbage. - Det er altså træls at have sådan en gæld med i bagagen, og det gør, at man nogle gange slet ikke har lyst til at kigge på den. Man tænker jo, at man aldrig bliver gældfri, siger Michael. Michael læser til teknisk designer. Et studie, som han oprindelig startede på for otte


Gæld

ne år siden i Skive. Efter nogle pauseår med ufaglært arbejde er han dog i gang igen.

For let at tage lån Nu sidder han så i efterårssolen på Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor han er i skolepraktik. Michael tænker tilbage på tiden i Skive, hvor den ikke fik for lidt. Og det ærgrer ham, for de penge kunne jo være brugt til noget helt andet end byture og røde bøffer. - Jeg vil jo rigtig gerne ud at sejle og starte eget firma, men det er vigtigere, at jeg får den gæld ud af verden nu, siger Michael. Han føler, at han er mere moden nu til at tage de rigtige valg. Han flytter for eksempel snart i en mindre og billigere lejlighed. Han ville dog ønske,

Michaels SU-råd at staten ikke gør det så let for folk at stifte gæld. - Det bliver hurtigt en økonomisk glidebane, så SU-lån skal kun være for dem, der virkelig har brug for det. Jeg har oplevet en del klassekammerater, som har lånt for mange penge til misbrug og andre dårlige ting, siger Michael. Michael selv er bare glad for, at han er klar til at tage det store ryk og få betalt sin gæld tilbage.

Du skal overveje at tage SU-lån meget gru ndigt. Hvis du ikke tæn ker sig om, gør det ondt i sidste ende.

Overvej, om det ikke kan løbe rundt med den indkomst, du har i forvejen.

Hvis du e nd låne, så e elig skal r det en g od idé at invest ere i ting som kørekort eller ind skud til lejlighed . Det skal ikke gå til luksus forbrug. Psst...

9


ERHVERVSSKOLERNES ELEV-ORGANISATION Erhvervsskolernes Elev-Organisation er sammenslutningen af elevrådene på de tekniske skoler og HTX.

KOM TIL

EEO's Kongres '12 26.-28. oktober Vil du bruge din indflydelse? Så tag med til EEO's Kongres '12, hvor du vil møde elevrådsaktive fra hele landet. Her bestemmer du, hvem der skal stå i spidsen for EEO - og hvad EEO skal arbejde med i det kommende år. Alle teknisk skole-elever og HTX'ere er inviterede til at sende aktive elever!

LÆS MERE OM KONGRES '12 OG TILMELD DIG PÅ WWW.EEO.DK SKOLEN BETALER DELTAGERGEBYRET. BETALINGEN DÆKKER TRANSPORT, MAD OG OVERNATNING. DET KOSTER DIG ALTSÅ IKKE EN KRONE VIL DU VIDE MERE OM ERHVERVSSKOLERNES ELEV-ORGANISATION? SÅ TJEK EEO.DK OG FACEBOOK.COM/EEO.DK


mussen

Tekst og foto: Frank Ras

l i t n e j e v g a Ad b

n e k k i t k a r p Omkring halvdelen af de rter erhvervsskoleelever, der sta på teknisk skole, fuldfører ikke deres uddannelse. Samtidig er der flere og flere, der tager en uddannelse på universitetet. Der er heller ikke re, særlig mange folketingspolitike der har et håndværk med i bagagen. Generelt er det en åbenbart sådan i Danmark, at t erhvervsuddannelse ikke er de fineste, man kan tage.

lt skifter e h r e d , lk Der er dog fo et. Og er stolte af v spor sent i li ste sider kan du det. På de næ og Marco, som har a møde Karin anden vej – nemlig valgt at gå en . Fordi det giver dem n lærlingeveje og fordi det bare er r, udfordringe fedt.

Psst...

11


Fra værelse lærer til

elevplads et overraskende g to v o n h at R a n ri Ka undervise til at a fr k gi n u h a d , lg va relev. Nu passer e ss a p re y d re æ v at tter og høns i et ro s, u m , e is gr å p n hu m. forsøgslaboratoriu

m

an bliver mødt af en dyrehørm, straks man træder ind af døren til fjerde sal i Panum Instituttets afdeling for eksperimentel medicin. Her bruger forskerne forsøgsdyr til at finde kuren mod kræft og sukkersyge. Karina Rathnov er den, der passer dyrene, og det har

12

Psst...

hun gjort siden august. Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det, men Karina tog for et par år siden en drastisk beslutning. Hun skiftede jobbet som faglærer på tekstillinjen ud med et liv som elev på dyrepasserlinjen på Vilvorde i Roskilde. - Efter en barselsorlov var jeg på en uddannel-


Ad bagvejen til

praktikken sesmesse i 2009, hvor dyrepasserlinjen stod lige ved siden af. Det var fanme cool, det de lavede. Og så besluttede jeg at skifte jobbet ud med uddan-

nelsen til dyrepasser, siger Karina begejstret.

Karina, som har to børn og to heste.

Sidste uddannelse

Verdens bedste uddannelse

Det er ellers ikke, fordi Karina har savnet udfordringer i sit liv. Tværtimod. Hun har en lang liste af uddannelser bag sig, blandt andet idrætslærer, babysvømmeinstruktør og skrædder. Men nu er det så også slut med uddannelsesjagten, lover Karina. - Det er dyrt at læse, når man har været vant til at tjene flere penge, og derfor er det økonomisk set en meget vigtig beslutning. Man kan godt mærke det, især hvis man har nogle vaner og hobbyer, siger

Det har ikke været helt let for Karina at omstille sig fra at være lærer til elev. - Det allersværeste er at flette næbbet, så faglæreren ikke bliver irriteret. Jeg er jo vant til at være den, der siger tingene. Men det giver sig selv hen ad vejen, når det bare er fedt at lære noget nyt, og når man har en sindssygt engageret lærer på landets fedeste skole, lyder det fra Karina. På Panum har det også været en smule mærkeligt at være elev. Men hendes kolleger synes bare, det er helt cool. - De siger i hvert fald, at det giver noget andet til arbejdspladsen. Og så gør det jo ikke noget, at det også går den anden vej. Jeg synes i hvert fald, at jeg har landets bedste elevplads, siger Karina med et glimt i øjet.

Psst...

13


Fra k i t s a n m hjernegy til

H håndværk

29-årige Marco Egeberg ønskede at bruge både hjerne og hænder. Derfor satte han sin universitetsuddanelse på standby og startede som FTP-elev på KTS Amager.

m

arco går rundt i DK4s studier i et af Købehavns nordlige industrikvarterer og hilser afslappet på sine kolleger. Her er han FTP-elev, hvor han får lov til at producere, interviewe og styre kameraerne. Det gør han på produktioner, der spænder lige fra rejsemagasiner i studiet til mange ture ud i landet, hvor han møder alle slags danskere. Det er noget helt

14

Psst...

andet end at gå på uni, men Marco er godt tilfreds. - Jeg vil gerne kunne noget med både hoved og hænder. Jeg har brugt hovedet rigtig meget, men nu er jeg på en uddannelse, hvor jeg skal bruge begge dele, siger Marco.

Lærer noget hver dag Den største forskel på universitetet og teknisk skole er ifølge Marco, at han fø-


Ad bagvejen til

praktikken ler, han nu lærer noget hver dag – især fordi lærerne og eleverne er så tændte på det, de laver. - Jeg har været på nogle rigtig gode grundforløb og hovedforløb, hvor alle hilser og kommer hinanden ved. Lærerne engagerer sig og ser os som personer, der kan udrette noget. Vores uddannelsesleder går hele tiden uddannelsen i sømmene og bruger sine kontakter, så vi får nogle fede gæstetalere fra branchen. Det er helt modsat forholdene på Copenhagen Business School, hvor Marco har læst i en del år. Underviserne ved ikke, hvem de studerende er, og stemningen er upersonlig hele vejen igennem, synes Marco.

Men hvad så med fordommene, spørger jeg Marco, han må jo have haft nogen... - Jeg har jo selv haft mine egne fordomme om, at mange på teknisk skole er der, fordi der ikke lige var andet. Men de fordomme er slet ikke blevet bekræftet, tværtimod. Ret mange af mine medelever er super dygtige, og i mange tilfælde lærer jeg af dem.

Fordommene

Psst...

15


værksteds humor To norske snedkere arbejder på et stillads.

Tre håndværkere sidder på en bar og praler. En murer, en tømrer og en elektriker. ”Ja, murerarbejdet er jo det ældste erhverv,” siger mureren stolt, ”for vi byggede pyramiderne.” ”Nej,” siger tømreren, ”det er vores erhverv, for vi byggede Noahs Ark.” ”Ja ja, I snakker,” siger elektrikeren, ”på skabelsens dag sagde gud: ”Lad e der blive lys,” og da havd r ble ka vi allerede lagt alle ud.”

16

Psst...

Den ene slår et søm i, smider det næste væk, slår et nyt søm i og smider det næste væk. Den anden snedker spørger: ”Hvorfor smider du hvert andet søm væk?” Den første snedker svarer: ”Det er fordi, de har hovedet i den forkerte ende.” Den anden snedker: ”Sig mig, har du ikke fattet en skid? De skal jo bruges på den anden side af huset!”

Når kvinder venter på sex, er det som at vente på sne. De ved ikke, hvor mange centimeter de får og heller ikke, hvor længe det varer... men glat, det bli’r det.

Manden var blevet godt træt af alle de håndværkerregninger, han havde fået på det seneste. Så da han kom hjem og så en VVS-bil holde uden for huset, tænkte han: ”Jeg håber fandeme, at min kone knalder udenom.”


? t e r r i v For Kontrakt

Overarbej

Tillæg

A-kasse

Feriegodtg

ørelse

Løn

dsbetaling

Forsikrin

g

Voksenlærling

Pension

Arbejd

smiljø

st

m Overensko

Den

else

dtgør o g t r o p s n a Tr

er

ælp lli le hj

Få styr på dine rettigheder og meget andet med „Den lille hjælper“ - find den på metalungdom.dk eller scan koden.


Tekst: Frank Rasmussen Foto: Frank Rasmussen og Logik og Co.

logikken . o c & k i g o l bag . Eftertragtet rs o rk e d id R ts e iv sl Erhverv ieomtale. Bygged e m iv ss a M s. ri p bygge ik og Co. vælter g o L n e d e h m so k ir v somhed fra sig i positiv opmærk omverdenen.

18

Psst...

d

e vælter sig også i lærlinge, og der er sammenhæng mellem de to ting: succesen går hånd i hånd med antallet af lærlinge i byggevirksomheden fra Nørrebro i København. Det forklarer daglig leder Balder Johansen:


- Set med virksomhedsøjne er det en fordel, at vi uddanner vores fremtidige medarbejdere, for så er de topmotiverede, når de fortsætter hos os. Det er en rigtig stor tilfredsstillelse for os, at vi har medarbejdere, der er engagerede.

Kan man, så skal man Ud af Logik og Co.’s 75 ansatte er der 17 lærlinge. Det er seks gange så mange lærlinge, som er hyret på Københavns Kommunes største byggeprojekt nogensinde i Nordhavnen. For Balder Johansen er der en stor grund til, at han har så mange lærlinge i sin stald.

- Jeg var selv ung i 80’erne, hvor der var stor ungdomsarbejdsløshed. Jeg fik kun en 9. klasses eksamen, så når jeg nu har muligheden for at give unge mennesker chancen, så skal jeg gøre det. Kan man, så skal man, som jeg plejer at sige, siger Balder Johansen med fast stemme.

Ingen hemmeligheder

selvfølgelig sørger for, at opgaven bliver løst 100 procent. Siger Balder Johansen, som giver et sidste bud på, hvorfor det kører så godt for virksomheden: - Vi har ingen hemmeligheder hos Logik og Co. Vi er altid 200 procent ærlige.”

Selvom succesen er til at føle på, er der af og til en vis skepsis fra kunderne. - Mange synes, at det er helt fantastisk, at vi gør det på vores måde. Men selvfølgelig er der også nogle, der er bange for, at hele byggeopgaven kun bliver lavet af lærlinge. Der kan jeg så bare sige, at vi er så professionelle, at vi Psst...

19


t k e p s e R R A V NS A

&

20

Psst...


Normalt e r og oktand der slaggerfræs a Amager M mpe i luften på men på de otocross Bane, nne to august er rsdag i s brudt af st tilheden kun iksave hammers lag og en D lyd, blaster, de e r spytter P WALTud. Motoc 3 ross-klubb -musik have nyt t e ag, og det n skal s svenden J ø acob og læ rger Neim og S rlingene onja for.

tre for De arbejder alle travlt ar Logik og Co. og h med at blive færdige til tiden. Men der dukker altid uventede ting op – og her er det råddenskab i konstruktionen. Og så er der jo lige det agerne, som der med blikkensl for sent er i dag selvfølgelig lle crew på den. Men det li der ser sig ikke tilbage etålr bliver arbejdet m tet og effektivt.

s

ammenholdet er vigtigt, og der bliver lyttet med respekt, når en sag skal vendes. 24-årige Sonja Nørgaard er i dag den, der står for at koordinere. Og det er ikke ualmindeligt hos Logik og Co., der ikke har nogen mestre ansat. De tror nemlig ikke på den hakkeorden, der normalt hersker på en byggeplads. De tror i stedet på respekt og ansvar.

Psst...

21


- Folk i den her virksomhed er bare fede at arbejde sammen med. Der er ikke noget pis, og så er der stor respekt for lærlingene, som får en del ansvar. I dag skal jeg holde overblikket over byggepladsen, siger Sonja, mens hun tager en pause fra stiksaven. 20-årige Neim Hasani er enig og påpeger, at respekten for lærlinge også gør, at der er tid til at stille de spørgsmål, som lærlinge nu engang har.

22

Psst...

- Folk er rigtig gode til at hjælpes ad, og der bliver lyttet til en. Og så har vi også frugtordning og gratis fitness. Det er rimelig luksus, og jeg vil vædde med, at der findes mange lærlinge, der har det fucked up, siger Neim, som bevæger sig effektivt op og ned af taget.

Stabil og til tiden Både Neim og Sonja havde ligesom så mange andre erhvervsskoleelever svært ved at finde en praktikplads, og de var begge ved at miste modet, da


der pludselig opstod en mulighed hos Logik og Co. Neim havde opsøgt 33 steder, hvor han ofte mødte urolige blikke: - Det var noget lort, for det første blik, jeg ofte mødte, var lidt ligesom: ”Hvem er ham der, han har jo sort hår og gad vide, om han tager sit arbejde seriøst.” Neim ryster lidt på skuldrene med et skævt smil.

- Det er sgu noget underligt noget, for det handler jo bare om at høre efter, være stabil og komme til tiden,” siger Neim, som håber på fast ansættelse hos Logik og Co. efter svendeprøven til foråret. Sonja havde ikke banket på lige så mange døre som Neim, men omvendt havde hun også nogle klare krav til sin praktik. - Jeg havde det sådan, at det skulle være et firma, der ikke var alt for stort, og hvor man ikke bliver set ned på, bare fordi man er lærling og pige. Og det er lige præcis, hvad Logik er, siger Sonja. Hun er gået videre til at forberede tagkonstruktionen til eternitten, der står og venter i baggrunden på at blive monteret. Psst...

23


s t e g n i t e k Fol e r e k i t i l o p r e k r æ v hånd Tekst: Frank Rasmussen Foto: ft.dk

Folketingspolitikere med en erhvervsuddannelse er en sjældenhed. Faktisk er det som at lede efter en nål i en høstak. ”Psst…” har dog fundet tre af dem. ”håndværkere”. Så mange har plads i en af Folketingets 179 stole. Eller rettere sagt: Så få ”håndværkere” har deres daglige gang på Christiansborg. For det er faktisk ikke ret mange, når man tænker

24

Psst...

på, at danskere med en erhvervsuddannelse faktisk udgør langt flere procent i forhold til den samlede befolkning. 35 procent af danskerne har en faglært uddannelse, hvor 9 procent af de folkevalgte politikere har gået på en erhvervsskole.

Kort sagt: At lede efter en ”håndværker” på Christiansborg er det samme som at lede efter en nål i en høstak. Derfor har ”Psst…” stillet et lille udvalg af ”håndværker”politikerne et par spørgsmål om, hvordan de bruger deres

uddannelse i det daglige arbejde. Og om de ser det som en fordel. Mød Lennart Damsbo Andersen, Thomas Danielsen og Karina Adsbøl på de følgende sider.


Lennart Damsbo Andersen Udlært tømrer og medlem af Socialdemokraterne Synes du, at din tømrerbaggrund hjælper dig i dit folketingsarbejde? - Ja, i forhold til hvad jeg beskæftiger mig med (Lennart er formand for beskæftigelsesudvalget, red.). For mig er det nemt at forholde sig til, hvad der sker ude på den anden side af murene. Og så hjælper det også tit, at man kan fortælle en virkelig historie, så kollegerne kan sætte sig ind i, hvad det drejer sig om.

år siden kunne jeg da fortælle de politikere, som kommer fra universiteterne, hvordan det er for folk at komme hjem til familien med en fyreseddel i hånden. Virkede det? Det ved jeg sgu ikke, du. Men jeg fik da fortalt en reel og vedkommende historie.

Hvor har du konkret brugt din faglige baggrund? - I forbindelse med dagpengedebatten for to

Psst...

25


thomas Danielsen Udlært lastvognsmekaniker og medlem af Venstre Hvorfor tog du en erhvervsfaglig uddannelse? - Efter folkeskolen var jeg rimelig skoletræt og ville egentlig gerne vide mere om biler, som var min store interesse. Selvom jeg ikke fik brugt mit svendebrev, er jeg den dag i dag rigtig glad for at bruge mine hænder i det daglige. Er det en fordel at være politiker med en faglært uddannelse? - For mig er det helt klart en fordel. Både som folketingspolitiker og som bankrådgiver (Thomas er også uddannet bankrådgiver, red.) har jeg brugt min håndværkeruddannelse rigtig meget. Det har givet mig nogle

26

Psst...

kvalifikationer og en god forståelse for andre menneskers virkelighed. Hvad er dit råd til erhvervsskoleelever, som gerne vil ind i politik? - Det er slet ikke noget problem, hvis man ikke er akademiker. Det er klart, at man skal forberede sig grundigt, men sådan er det jo i alle job. Hvis man har energien og lysten, skal man bare gøre det. Og så efterspørger alle partier faktisk politikere med håndværkerbaggrund. De vil jo også gerne have, at folketinget repræsenterer hele befolkningen.


Karina Adsbøl Udlært SOSU-assistent og medlem af Dansk Folkeparti Hvordan bruger du din uddannelse i Folketinget? - Det giver i hvert fald en anden synsvinkel på tingene. Jeg kan jo sætte mig ind i borgernes hverdag og synspunkter, når jeg ved, hvordan det er at stå derude til daglig. Hvad synes du om, at der er så få politikere med en erhvervsfaglig baggrund? - Politikerne snakker hele tiden om uddannelse, uddannelse og mere uddannelse. Men man skal også tænke på, at ikke alle kan tage en akademisk uddannelse. Jeg synes, det er godt med arbejdserfaring, for så har man været ude i det virkelige liv. Og så ved man også, hvordan det er

at stå med problemerne i dagligdagen. Hvilket råd vil du give til erhvervsskoleelever, som gerne vil ind i politik? - Befolkningen vil gerne have politikere, som har været på arbejdsmarkedet, så man skal ikke frygte at gå ind i politik. Man skal bare gøre det og gå efter sine mål.

Psst...

27


Tjener

overensk om

Arbejds

tid

Mandag 10-21 Tirsdag Fri Onsdag Fri Torsdag 15-22 Fredag 15-22 Lørdag 15-22 Søndag 18-01 Timean tal 39

139,71

Timeløn

st

kr.

17/23,2 Tillæg

1536,8

1

51

13,50%

Feriep

enge

214,35 0,00

977,97

68 68

977,97 977,97

977,97 5448,6 9

2

119 195,2 501,2

0,00

141,21 141,21

148,09 158,38

803,24

Kristelig

8%

Pensio

n *)

Samle

144,17

t løn

1946,3

0,00

4

0,00 0,00

0,00 94,97 94,97 99,60

106,52 540,25

1282,1

5

1282,1

5

1344,6 Ugeløn

Timeløn

1215,5

0 0,00

0,00 773,50

773,50 773,50

7

1438,0

110,50

7

7293,3

8

773,50

kr.

overensk om Tillæg

Hvis ikke, så hold dig til en rigtig fagforening!

Fagforeninger under LO hjælper hver dag unge der er kommet galt af sted og arbejder for at skaffe dig de bedste rettigheder. Meld dig ind i en rigtig fagforening under LO i dag. Sammen er vi stærkest og kan sikre et sundt og fair arbejdsmarked. Læs mere på

jobpatruljen.dk

eller

loungdom.dk

0

12,50%

Feriep

enge

37,5

156,63

0

0,00

0 50 50

119,04 0,00 78,23

102,94

102,94 104,50

62,5

9,50% Pensio

0,00

0,00

140 4309,5 0 Omre På mån 340,00 edsbas til mån gnet is vil lø I bereg edsløn nforske ningen 29.983 llen væ er der I 3F ov ,12 re: 666 ikke in erensk 3 dregne omsten t overtid ,91 Forskel i skal till p rocent eller he æ g g p e ll å: 28,5 *) På 3 s et ikk F’s ove 8 e bereg igdagsbetalin rensko g. net anc mst får iennite man pe tstillæg nsion a svaren f timelø de til m n, tillæ ellem 0 g og fe -1.031 riepeng kr. e. På K rifas ov erensk omst få r man ikke pe nsion a

VIL DU GÅ OVER 6000,- KR. NED I LØN HVER MÅNED?

st

12,50/2

78,23 79,42

114,19

86,78 441,70

581,19

n *)

Samle

t løn

1528,6

6

0,00 0,00

1004,6 7 1004,6 7 1019,9 2 1114,4 7 Ugeløn 5672,3 9

Omre til mån gnet edslø 23.319 n ,30

f feriep

engene

.

Psst... #15 -Lærlinge tema  

Stort lærlinge tema. Læs om

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you