Page 7

TEMA: Relationer

Det var en efterskole for ordblinde og unge med ADHD”. Da Sandra var færdig med sit efterskoleophold, kom hun til botilbuddet Rosendal, et botilbud i EKKOfonden, og herefter flyttede hun videre i egen lejlighed i Hjørring. PÅ EGEN HÅND I Hjørring boede hun først i to år i eget hjem med støtte fra EKKOfonden efter SEL § 85, og derefter i tre år på helt egen hånd. I denne periode påbegyndte hun sin HG-uddannelse på Hjørring Handelsskole. ”Da jeg flyttede i min egen lejlighed i Hjørring, havde jeg Helena Karlsen (i dag sygeplejerske i EKKOsupport, red.) som kontaktperson. Helena var som en søster for mig. Vi kunne snakke om alt”. Da Sandra skulle til at klare sig uden støtte fra EKKOfonden, begyndte problemerne at melde sig igen: ”Jeg bliver hurtigt ensom, hvis jeg er meget alene. Det var træls ikke at have Helena mere. Jeg havde jo heller ikke noget familie deroppe, så jeg var sådan set Palle-alene-i-verden. Men hvis jeg havde tidligt fri en dag, så kunne Helena godt finde på at spørge, om jeg ville med ud at spille fodbold på et af bostederne. Så jeg fik lov at være en del af det fællesskab stadigvæk”.

man faktisk er født med. Jeg havde egentlig ikke selv troet på, at jeg ville færdiggøre det. Men jeg havde nogle gode lærere, der bakkede mig op og hjalp mig hele vejen igennem. Havde de ikke været der, var det nok heller ikke lykkedes”. Den sidste tid i Hjørring delte hun lejlighed med en kammerat, der havde små børn. Det gik ikke, hun trivedes ikke og var ikke sig selv. Siden maj i år har hun derfor boet hos sin moster og onkel i Esbjerg. ”Nu er jeg kommet i praktik hos Sport 24 Outlet – verdens fedeste butik. Vi er som én stor familie derude, og chefen er mega nice”. For tiden går Sandra Uldbjerg hjemme, fordi hun har skadet foden i en fodboldkamp. ”Men de har sagt, at de vil vente på mig, selvom jeg er kommet til skade og går med krykker. Så de holder min praktikplads med henblik på, at jeg måske kan få en elevplads”, forklarer hun og fortsætter: ”Men min store drøm er stadig at spille professionel håndbold. Jeg håber at komme ind at spille i Team Esbjerg på højt plan. Ellers regner jeg med at se mig selv som udlært, tjene nogle gode penge, bygge mit drømmehus og måske få to børn. Jeg ved ikke, om det bliver med en mand.

”Jeg gjorde det sgu. Det var hårdt, og det var et slid, og der var masser af tårer. Men jeg klarede det. Og det gør, at jeg har lidt flere muligheder i dag, fremfor hvis jeg bare havde en 9. klasse. Nogle gange tager jeg den bare frem, kigger på den og siger til mig selv: Tænk, at jeg nåede så langt. Tænk, at det her skete for mig. Den første Uldbjerg, der har fået hue på”. De er jo lidt utilregnelige. Så det bliver nok som enlig mor, men det er jo heller ingen skam at være enlig mor i dag”. Selvom livet synes at gå i den rigtige retning for Sandra Uldbjerg, spøger fortiden fortsat: ”Det, man har fra sin fortid, kan nogle gange dukke op igen. Det kommer tit. Og det kan være små ting, der bare kommer frem, og det kan være hårdt og svært at acceptere. Jeg savner at have en psykolog. For jeg har det da også sådan, at det ikke er alt, min moster behøver at vide”.

UDDANNELSE OG STORE FREMTIDSDRØMME Tiden på handelsskolen var svær for Sandra. ”Det var et helvede i starten. Der var mange, der ikke ville lave opgaver sammen med mig, fordi de dømte mig på min ordblindhed. Og de kunne godt finde på at råbe op i hele klassen: ”Vi gider ikke arbejde sammen med Sandra, for hun er ordblind”. Så jeg var meget ked af det, og det resulterede i en del fravær, for det gjorde ondt at blive mobbet med noget, EKKOfonden Oktober 2017 7

Ekkofonden magasin #11 - oktober 2017  

Dette magasin giver dig flere perspektiver på, hvordan vi arbejder med relationer, og hvordan vi udvikler de menneskelige kompetencer, som e...

Advertisement