Page 1

11. UDGAVE / OKTOBER 2017

EKKOFONDEN.DK

Motivationsarbejderens opgave er at styrke den positive kerne, så borgeren får bedre selvværd og bedre selvtillid. Så kan det senere komme til at vise sig i adfærden, men det vigtigste er den positive kerne, forklarer Per Revstedt, psykolog og psykoterapeut.

12 LÆS MERE SIDE


Relationer er altafgørende

04 Musik, der rocker ved mennesker

Som mennesker er vi noget i kraft af hinanden. Det er i relationen med andre, at vi udvikles og skaber vores identitet. Men det kræver et trygt og positivt fællesskab, der kan være med til at motivere og udvikle os.

06 Fra benhård bandepige til dygtig dimittend Sandra Uldbjerg fortæller her om sejren ved at have

I EKKOfonden arbejder vi konstant på at opbygge gode relationer. Det gælder mellem borgerne og medarbejderne, og det gælder i forhold til vores samarbejdspartnere og sagsbehandlere. Vi ser et botilbud som et hjem, som det fællesskab, hvor borgerne kan finde ro, tillid og tryghed. Vi ser også et botilbud som en del af et lokalsamfund, hvor gode relationer til naboerne har stor betydning for beboernes trivsel. Derfor arbejder vi målrettet på at opbygge en tryghedsskabende dialog med vores naboer, uanset hvor i landet vi bor. Dette magasin giver dig flere perspektiver på, hvordan vi arbejder med relationer, og hvordan vi udvikler de menneskelige kompetencer, som er nødvendige i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Vi præsenterer dig også for EKKOfamilie, som er en ny og efterspurgt del af EKKOfonden specielt designet til at bistå kommunerne i arbejdet med børn og unge.

I Multihuset rocker beboerne på instrumenter og med sang. Musikken skaber glæde og selvtillid hos beboerne.

taget en uddannelse. Noget som ingen – mindst af alle hun selv – havde troet skulle ske.

08 Hjem frem for institution

Velkommen til Botilbuddet Søndersø – EKKOfondens første botilbud på Fyn.

10 Socialpædagogiske opholdssteder er sjældent ønskenaboen Når et botilbud åbner i et lokalområde, kan det skabe

utryghed og bekymring hos mange naboer. EKKOfonden gør op med fordommene ved at invitere naboerne på besøg.

12 Ingen er håbløs

Hvordan kan man hjælpe udsatte og sårbare borgere, når de ikke ønsker at modtage hjælp? Per Revstedt fortæller her om sin udvikling af ”motivationsarbejde”.

14 Hurtig reaktion – det synes vi, børn og unge fortjener

EKKOfamilie, en ny enhed i EKKOfonden, vil tilbyde at bistå kommunerne i arbejdet med børn og unge.

God fornøjelse med læsningen.

LÆS MERE SIDE Thomas Kudahl Direktør, EKKOfonden

18

Uddannelse og succes?

”Jeg kan bare se, at jeg gør en forskel herude. Vi har blandt andet en borger, som er vild med lastbiler og færger. Ham tager jeg med ud og kigger på færger. Så står vi nede ved havnen kl. 21 og ser alle lastbilerne komme ind. Eller vi kan sidde på nettet og kigge på lastbiler. Jeg møder ham, hvor han er, og anerkender ham for den, han er. Og så opbygger vi en relation derfra”. Kolofon: Forsidefoto: Per Revstedt, psykolog og psykoterapeut Foto og illustrationer: Fotograf Axel Søgaard, Palle Skov og Vagn Guldbrandsen Fotografi Redaktion og grafik: +vonbülow.co


Indhold Fysisk aktivitet

VISITATION Visitation sker ved henvendelse til Thomas Larsen, som hjælper med at finde netop den løsning, der matcher den aktuelle borgers støttebehov.

”De smiler mere, de er mere sociale, de udviser en positiv adfærd, og de har mere overskud både fysisk og mentalt”.

16

THOMAS LARSEN Visitator Telefon: 41 77 65 56 tl@ekkofonden.dk

LÆS MERE SIDE

LEDELSEN

16 Gode aktiviteter giver glæde og liv Fysiske aktiviteter skaber positiv

adfærd og giver mere overskud hos beboerne på Botilbuddet Dianalund.

18 Faglighed og menneskelighed går hånd i hånd

Kan man få succes i arbejdet med udsatte og sårbare borgere uden en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse?

SUSANNE BERKE

THOMAS BUNDE

ANNETTE SOLSKOV

EIVIND GREPPERUD

Fagdirektør, EKKOfonden Telefon: 41 77 65 40 sb@ekkofonden.dk

Økonomichef, EKKOfonden Telefon: 41 77 66 45 tbu@ekkofonden.dk

Chef for botilbud, EKKOfonden Telefon: 41 77 66 76 as@ekkofonden.dk

Chef for EKKOsupport Telefon: 41 77 66 40 eg@ekkofonden.dk

MARGIT BEUCHERT

HELLE S. ANDERSEN GITTE B. RIOS

MICHEL TIND

Chef for udvikling, EKKOfonden Telefon 41 77 66 77 mlp@ekkofonden.dk

Afdelingsleder, økonomi Telefon 41 77 66 12 hsa@ekkofonden.dk

Afdelingsleder, Rosendal Telefon: 41 77 65 71 mt@ekkofonden.dk

20 Har I styr på jeres persondata?

En ny persondataordning træder i kraft. EKKOsupport tilbyder bistand.

21 Mod endnu stærkere ledelse og optimalt samarbejde

EKKOfonden indleder lederudviklings- forløb med Sebastian Nybo, en aner- kendt erhvervspsykologisk rådgiver.

22 Opslagstavlen

Afdelingsleder, Søndersø Telefon: 41 77 65 90 gbr@ekkofonden.dk

METTE E. SKOV

AKSEL WOLLER

DORTE PORSMOSE

TOM L. ANDREASEN PIA A. JENNET

FRANK C. LUND

Afdelingsleder, Atterbakken og Sofiehøj Telefon: 41 77 66 07 mes@ekkofonden.dk

Afdelingsleder, Sønderbjerggaard Telefon: 41 77 66 68 aw@ekkofonden.dk

Afdelings­leder, Jammerbugten Telefon: 41 77 66 88 dp@ekkofonden.dk

Afdelingsleder, Dianalund Telefon: 41 77 65 65 tla@ekkofonden.dk

Afdelingsleder, Alternativet Telefon: 41 77 65 62 fcl@ekkofonden.dk

Afdelingsleder, Bjergesøhus Telefon: 41 77 65 82 paj@ekkofonden.dk

EKKOfonden Oktober 2017 3


TEMA: Relationer

Musik, der rocker ved mennesker

EKKO

Først Kim Larsens ”Blaffersangen”. Så Bob Dylans ”Knockin’ on heaven’s door”. Humøret er højt og begejstringen stor, når der hver tirsdag er sammenspil i EKKOfondens eget samværs- og aktivitetstilbud, Multihuset, i Vrå syd for Hjørring

4

Charlotte, 56 år, beboer i Alternativet r, jeg spiller. ”Jeg kan godt lide at være her og spille musik. Det er mest tromme at spille prøvet aldrig har Jeg musik. slags Al Jeg har altid været glad for musik. hver her komme at til skal Jeg set. Multihu i musik, før jeg begyndte at komme bedre beboere andre de af nogle lære også jeg tirsdag, når der er musik. Så kan at kende”.

EKKOfonden Oktober 2017


Felix Diarra, 26 år, musikunderviser Felix Diarra har blandt andet indspillet en plade og turneret med Simon Kvamm, ligesom han indgår i en række andre musikalske konstellationer. Han er uddannet rytmisk guitarist og sammenspilsleder fra Det Jyske Musikkonservatorium. Felix har fungeret som musikunderviser i Multihuset siden årsskiftet: ”Jeg får en masse glæde ud af det. Jeg elsker at spille musik og har selv spillet, siden jeg var 10-11 år. Nu er jeg så også begyndt at undervise og er rigtig glad for det. De beboere, der kommer her, har ikke altid den bedste dag. Nogle gange hænger de noget med hovedet, når de kommer. Men når vi så har spillet musik i en halv time, drukket en kop kaffe, taget et spil kort, og så spillet musik i en halv time igen, så kan man til sidst mærke på dem, at de har fået noget glæde ud af det. Fået rystet nogle af deres lidt mørke og triste tanker væk. Det giver mig rigtig, rigtig meget. Man kan være med til at skabe et fællesskab for nogle mennesker, der ellers ikke indgår i fællesskaber. Det er jeg faktisk rigtig stolt af at kunne bidrage til”.

Kasper, 24 år, beboer i Alternativ et ”Det er godt herude og sjovt at prøv e noget nyt. Man får slappet af, men man skal samtidig koncent rere sig rigtigt meget. Felix er super god til at lære os at spille. Ogs å selvom vi ofte skal have det forklaret en ekstra gang. Jeg kan mæ rke, jeg bliver bedre fra gang til gang”.

EKKOfonden Oktober 2017 5


Sandra Uldbjerg, tidligere beboer hos EKKOfonden.

EKKOfonden

Fra benhård bandepige til DYGTIG DIMITTEND

I Magasinet EKKOfonden fra foråret 2015 bragte vi historien om Sandra Uldbjerg, der har haft en på mange måder dramatisk opvækst med vold, alkohol, stoffer og svigt. Her følger kapitel 2 i fortællingen om Sandra; en ung kvinde, som ingen – mindst af alle hun selv – havde troet skulle få en uddannelse

6

EKKOfonden Oktober 2017

”Jeg gjorde det sgu. Det var hårdt, og det var et slid, og der var masser af tårer. Men jeg klarede det. Og det gør, at jeg har lidt flere muligheder i dag, fremfor hvis jeg bare havde en 9. klasse. Nogle gange tager jeg den bare frem, kigger på den og siger til mig selv: Tænk, at jeg nåede så langt. Tænk, at det her skete for mig. Den første Uldbjerg, der har fået hue på”. Sandra Uldbjerg er 26 år gammel og har for kort tid siden afsluttet sin HG-uddannelse i Hjørring. BAGGRUND SOM BAD GIRL Sandra Uldbjerg voksede op i et hårdt

miljø i Brøndby Strand, hvor bander, vold, alkohol og stoffer var en del af hverdagen. Selvom hun ikke brød sig om det, havde hun intet andet valg end selv at blive en af de hårde piger: ”Hvis man ikke leger med dem, så leger de med dig. Jeg blev nødt til at være én af dem, selvom det egentlig ikke var sådan, jeg var. Vi mobbede andre, vi løj for vores forældre, og vi holdt masser af fester. Jeg drak kun alkohol, tog ikke noget. Men de andre tog stoffer. Vi sloges tit på togstationen eller i de små baggårde. Da det så for alvor begyndte at gå galt derhjemme, fandt kommunen en efterskole til mig, hvor jeg boede i tre år.


TEMA: Relationer

Det var en efterskole for ordblinde og unge med ADHD”. Da Sandra var færdig med sit efterskoleophold, kom hun til botilbuddet Rosendal, et botilbud i EKKOfonden, og herefter flyttede hun videre i egen lejlighed i Hjørring. PÅ EGEN HÅND I Hjørring boede hun først i to år i eget hjem med støtte fra EKKOfonden efter SEL § 85, og derefter i tre år på helt egen hånd. I denne periode påbegyndte hun sin HG-uddannelse på Hjørring Handelsskole. ”Da jeg flyttede i min egen lejlighed i Hjørring, havde jeg Helena Karlsen (i dag sygeplejerske i EKKOsupport, red.) som kontaktperson. Helena var som en søster for mig. Vi kunne snakke om alt”. Da Sandra skulle til at klare sig uden støtte fra EKKOfonden, begyndte problemerne at melde sig igen: ”Jeg bliver hurtigt ensom, hvis jeg er meget alene. Det var træls ikke at have Helena mere. Jeg havde jo heller ikke noget familie deroppe, så jeg var sådan set Palle-alene-i-verden. Men hvis jeg havde tidligt fri en dag, så kunne Helena godt finde på at spørge, om jeg ville med ud at spille fodbold på et af bostederne. Så jeg fik lov at være en del af det fællesskab stadigvæk”.

man faktisk er født med. Jeg havde egentlig ikke selv troet på, at jeg ville færdiggøre det. Men jeg havde nogle gode lærere, der bakkede mig op og hjalp mig hele vejen igennem. Havde de ikke været der, var det nok heller ikke lykkedes”. Den sidste tid i Hjørring delte hun lejlighed med en kammerat, der havde små børn. Det gik ikke, hun trivedes ikke og var ikke sig selv. Siden maj i år har hun derfor boet hos sin moster og onkel i Esbjerg. ”Nu er jeg kommet i praktik hos Sport 24 Outlet – verdens fedeste butik. Vi er som én stor familie derude, og chefen er mega nice”. For tiden går Sandra Uldbjerg hjemme, fordi hun har skadet foden i en fodboldkamp. ”Men de har sagt, at de vil vente på mig, selvom jeg er kommet til skade og går med krykker. Så de holder min praktikplads med henblik på, at jeg måske kan få en elevplads”, forklarer hun og fortsætter: ”Men min store drøm er stadig at spille professionel håndbold. Jeg håber at komme ind at spille i Team Esbjerg på højt plan. Ellers regner jeg med at se mig selv som udlært, tjene nogle gode penge, bygge mit drømmehus og måske få to børn. Jeg ved ikke, om det bliver med en mand.

”Jeg gjorde det sgu. Det var hårdt, og det var et slid, og der var masser af tårer. Men jeg klarede det. Og det gør, at jeg har lidt flere muligheder i dag, fremfor hvis jeg bare havde en 9. klasse. Nogle gange tager jeg den bare frem, kigger på den og siger til mig selv: Tænk, at jeg nåede så langt. Tænk, at det her skete for mig. Den første Uldbjerg, der har fået hue på”. De er jo lidt utilregnelige. Så det bliver nok som enlig mor, men det er jo heller ingen skam at være enlig mor i dag”. Selvom livet synes at gå i den rigtige retning for Sandra Uldbjerg, spøger fortiden fortsat: ”Det, man har fra sin fortid, kan nogle gange dukke op igen. Det kommer tit. Og det kan være små ting, der bare kommer frem, og det kan være hårdt og svært at acceptere. Jeg savner at have en psykolog. For jeg har det da også sådan, at det ikke er alt, min moster behøver at vide”.

UDDANNELSE OG STORE FREMTIDSDRØMME Tiden på handelsskolen var svær for Sandra. ”Det var et helvede i starten. Der var mange, der ikke ville lave opgaver sammen med mig, fordi de dømte mig på min ordblindhed. Og de kunne godt finde på at råbe op i hele klassen: ”Vi gider ikke arbejde sammen med Sandra, for hun er ordblind”. Så jeg var meget ked af det, og det resulterede i en del fravær, for det gjorde ondt at blive mobbet med noget, EKKOfonden Oktober 2017 7


BOTILBUD – SØNDERSØ

Hjem frem for institution Ved Søndersø på Vestfyn ligger det seneste nye botilbud i EKKOfonden. Et helt nystartet sted med gode fysiske rammer og et hjemligt og trygt miljø et, er, at det skal være et hyggeligt hus. Det skal være et hjem og ikke en institution. Det prøver vi at opfylde gennem hele indretningen af huset. En god og hjemlig atmosfære for borgerne skaber nemlig også et godt udgangspunkt for det socialpædagogiske arbejde for medarbejderne”. Sådan fortæller afdelingsleder Gitte Bak Rios.

”Det, der kendetegner Botilbuddet Søndersø, og som vi har vægtet højt fra dag

Ifølge hende er der i medarbejdergruppen stor enighed om, at små indretnings-

Botilbud Sofiehøj Søndersø

Den 1. august åbnede vi dørene til en helt ny afdeling, Botilbuddet Søndersø, som er EKKOfondens første botilbud på Fyn. Huset ligger i naturskønne og rolige omgivelser i den lille landsby Gamby ved Søndersø med kort afstand til en række omkringliggende mindre byer, ligesom Odense ligger kun cirka 30 kilometer derfra.

8

EKKOfonden Oktober 2017

elementer som f.eks. tændte stearinlys, blomster i vinduerne og gode hyggekroge med sofaer og fede lænestole, der indbyder til hygge og fællesskab, er med til at skabe et hus, der hænger sammen, og som opleves som et hjem. GODE FYSISKE RAMMER Afdelingen, som har plads til ni beboere, byder sig især til med gode fysiske faciliteter. ”Vi er jo forkælet med store lejligheder til beboerne. Lejlighedernes størrelse giver gode muligheder for at sætte sit eget præg på indretningen og styrke følelsen af hjemlighed. Derudover er afdelingen kendetegnet ved at være særdeles handicapvenlig”, forklarer Gitte Bak Rios. Med handicapvenlig mener hun blandt andet, at der er bad og toilet tilknyttet hver enkelt lejlighed, og at der er brede skydedøre og god plads, så man kan komme rundt, selvom man sidder i en kørestol. Derudover forbinder en elevator alle tre plan i huset, så kørestolsbrugere har god adgang til alle husets faciliteter. Slutteligt giver en dobbeltdør god adgang til verandaen, som ligeledes er stor nok til, at kørestolsbrugere kan bevæge sig rundt på den.


HARMONISKE TEAMS Medarbejderne på Botilbuddet Søndersø er fagligt bredt repræsenterede. De tæller blandt andre en socialrådgiver, to pædagoger, en SOSU-assistent, en fængselsbetjent samt to medarbejdere, der kommer fra andre afdelinger i EKKOfonden. De er værdifulde som kulturbærere og byder ind med et forhåndskendskab og en solid erfaring. ”Vi har i ansættelserne haft stort fokus på muligheden for at nedsætte nogle teams, hvor forskellige kompetencer og baggrunde supplerer hinanden”, forklarer Gitte Bak Rios. Selv er hun uddannet socialrådgiver og har 10 års erfaring fra et socialpædagogisk opholdssted; først som pædagogisk medarbejder, herefter som stedfortræder i fire år og slutteligt som leder i knap tre år. Hun har desuden diplom i ledelse, hvor hun dog mangler afslutningsprojektet, hvilket pt. er sat på hold, så hun kan fokusere på sit nye job og opstarten af den nye afdeling. FOKUS PÅ DEN ENKELTE I skrivende stund er tre af de ni pladser optagede, og en fjerde borger er på vej. På Botilbuddet Søndersø har man prioriteret at ansætte den samlede

personalegruppe fra begyndelsen og så tage beboere ind løbende. ”Det giver nemlig et personalemæssigt overskud til at arbejde med den løbende tilpasning af både de fysiske rammer og arbejdsgangene, ligesom medarbejderne løbende har kunnet spore sig ind på hinanden. Men endnu vigtigere har det haft den positive effekt, at der har været rigeligt med ressourcer til at arbejde med relationsdannelsen til den enkelte beboer”, forklarer Gitte Bak Rios. Og lige præcis fokusset på den enkelte beboer er særligt vigtigt, når det kommer til tilrettelæggelsen af en meningsfuld hverdag med både frirum og aktiviteter: ”Vi tager afsæt i den enkelte og møder dem, hvor de er. Det er meget forskelligt, hvad den enkelte har af ressourcer og begrænsninger. Men vi har jo blandt andet en stor have, og på det seneste husmøde, vi afholdte, blev det foreslået at købe en frugtpresser, så vi kan have et fælles projekt med at høste alle de mange æbler, vi har i haven, og producere forskellige moster af dem. Det er naturligvis vigtigt, at borgerne oplever et medejerskab i den slags projekter”, afslutter hun.

GITTE BAK RIOS Afdelingsleder på botilbuddet Søndersø

Fakta Botilbuddet Søndersø henvender sig til udsatte og sårbare borgere i alderen 17-85. Pladserne er godkendt efter SEL § 107, § 108 samt § 66 stk. 1 nr. 5.

EKKOfonden Oktober 2017 9


TEMA: Relationer

Socialpædagogiske opholdssteder

ER SJÆLDENT ØNSKENABOEN

I Danmark er vi stolte af vores sociale sikkerhedsnet. Der er bred opbakning i befolkningen til at hjælpe socialt udsatte grupper. Alligevel kan vi ofte læse i medierne om det, nogle kalder NIMBY-problemet (Not In My Back Yard), altså modstand mod selv at blive nabo til et botilbud De afgørende bekymringer hos naboerne kan sammenfattes i en række overlappende emner i forskellige kombinationer: •

Usikkerhed og utryghed ved den kommende målgruppes adfærd gør sig gældende som den mest dominerende naboreaktion. Naboerne var især usikre på, om der ville forekomme øget kriminalitet og stofmisbrug i området, de frygtede uro og hærværk, og en del frygtede også faldende ejendomspriser. Flere naboer gav også udtryk for, at

man frygtede senere opnormeringer eller ændringer af målgrupper, når stederne først var godkendt til denne type anvendelse. Andre forventninger om en anden anvendelse af de pågældende bygninger, eksempelvis til kulturelt lokalt samlingssted, børnehave eller ældrebolig, kan også være en væsentlig årsag til protesterne. Bekymring for den pågældende bygnings og eventuelle nærliggende rekreative arealers fremtidige udseende og anvendelse.

Flere undersøgelser viser imidlertid, at de bekymringer, som naboerne gør sig, inden tilbuddet bliver åbnet, som regel bliver gjort til skamme, når først værestedet eller botilbuddet er på plads. Grafen nedenfor udtrykker netop denne udvikling, hvor ændringen i den generelle opfattelse før etablering og den generelle opfattelse efter etablering afspejles. Undersøgelsen omfatter 548 personer, hvoraf de 110 aldrig har mødt eller på anden måde været i kontakt med botilbuddet.

De vigtigste rapporter om emnet finder du her:

HVAD FRYGTER NABOERNE?

• ”Naboer til nye offentlige tilbud” fra Forum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service.

Før

%

Efter

• ”Sociale tilbud og deres naboer” udgivet af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.

Naboer

50

10

• Samarbejdsforum Sundholm har skrevet en række

40

artikler med konkrete erfaringer fra borgermøder.

30 20 10 0

Kanyler

Kriminalitet Stoffer

EKKOfonden Oktober 2017

Folk der ”hænger ud” i området

Fare for områdets børn

Uro

Uvedkommende besøg i hjemmet

Utryghed ved brug af området Hærværk

Personlig forulempelse

Fald i ejendomspriser

Støj

Beskadigelse af rekreative områder

Beskadigelse af bygninger Nybyggeri

Kilde: ”Naboer til nye offentlige tilbud” fra Forum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service.


TEMA: Relationer

I EKKOfonden flytter vi sammen med naboerne Vi ved, der er stor forskel på, om et socialpædagogisk tilbud etableres i et villakvarter eller i landlige omgivelser, derfor skal de også håndteres lidt forskelligt.

Vi inviterer naboer på besøg. Vi kalder det ”bank på og få en snak”, og nogle steder følger vi op med andre arrangementer med jævne mellemrum.

Naboer ønsker ganske enkelt mere infor­ mation fra tilbuddene. De vil vide, om der er personale nok til at håndtere den spe­cialiserede målgruppe, og om de kan for­vente øget kriminalitet, når tilbuddet tages i brug. Naboer, der har været i kontakt med et tilbud, har ofte en mere positiv holdning til dem, end naboer, der ikke har haft en kontakt.

Vi lægger vægt på, at de fysiske rammer, herunder udenomsarealerne, fremstår pæne og præsentable.

Vi tager så vidt muligt hensyn til naboers ønsker til hegn, adgangsforhold mv., og eventuelle støjgener søges minimeret.

Vi sender skriftlig folder og invitation til naboerne om, at man bedes henvende sig med det samme, hvis der skulle opstå problemer.

VIDEN OG INDSIGT SKABER TRYGHED Når man nu har al denne viden, ligger det lige for at omsætte den til konkrete handlinger for at skabe et godt naboskab. I EKKOfonden har vi interne retningslinjer for, hvordan naboer inddrages ved etablering af nye tilbud:

Vi giver skriftligt oplysning til naboer om navne og adresser på kontaktpersoner, man kan henvende sig til.

SUSANNE BERKE Fagdirektør i EKKOfonden

Vi skal bo sammen i mange år, og et godt naboskab grundlægges ved indflytningen. Det er faktisk ret enkelt. Hils på naboen, fortæl, hvem du er, og vis dem dit nye hjem. Du er stolt af det, og de er nysgerrige, det er jo en god begyndelse.

Botilbuddet Bjergesøhus og Bjergesø Bylaug

byder hinanden velkommen Pia Jennet er afdelingsleder på det nye botilbud Bjergesøhus, der ligger ved Hørve i Odsherred. Da hun var rundt for at tale med de omkringliggende naboer, mødte hun Tine Schulz , som er formand for Bjergesø Bylaug. De fik en lang snak og blev enige om at afholde et borgermøde, hvor lokale borgere kunne komme og få en præsentation af og en snak om deres nye nabo. Bjergesø har et lille, men meget aktivt lokalsamfund, som fyldte stuen til bristepunktet med naboer og medlemmer af bylauget. Bylaugets formand, Tine, fortæller: ”Vi er aktive og nysgerrige og vil gerne vide, hvad der sker omkring os. Derfor var det rigtig godt at få lov til at besøge vores nye naboer. Og jeg må sige, at jeg var meget imponeret

over den store åbenhed og den professionalisme, der blev lagt for dagen.” Spørgsmålene fra de fremmødte var mange, og det gennemgående tema var tryghed. ”Kan vi trygt lade vores børn gå hjem fra skole? Og hvad med vores fælles bålplads og shelter?” Til spørgsmålene kunne Pia Jennet fortælle: ”Der er medarbejdere på Bjergesøhus alle døgnets 24 timer. De støtter beboerne i deres færden – også uden for Bjergesøhus”. Alle fremmødte fik udleveret direkte telefonnumre til de ledende medarbejdere på stedet, en information, som også er en del af det brev og den folder, som Pia Jennet havde med under sit besøg hos de omkringliggende naboer.

”Sådan et par timer er godt givet ud for at få et godt naboskab”, lyder det fra afdelingsleder på Bjergesøhus, Pia Jennet. Det var en hyggelig aften, som sluttede med, at Bjergesøhus blev inviteret til at blive medlem af bylauget og deltage i de arrangementer, der afholdes jævnligt. EKKOfonden Oktober 2017 11


”Det tog mig kun 22 år at skrive den”, fortæller Per Revstedt.

INGEN ER HÅBLØS Hvordan kan man hjælpe udsatte og sårbare borgere, når de tilsyneladende ikke ønsker at forandre sig eller modtage hjælp? Og hvordan undgår man som socialarbejder at blive udbrændt, når borgerne gang på gang udviser en negativ adfærd som svar på den hjælp, man giver dem?

Support OTIVATION

Vi har besøgt den anerkendte svenske psykolog og psykoterapeut Per Revstedt i hans lejlighed i det indre Malmø. Per Revstedt har udviklet metoden ”motivationsarbejde” igennem sin 40-årige karriere i arbejdet med de mest udsatte borgere. Udgangspunktet for Per Revstedts udvikling af ”motivationsarbejde” ligger langt tilbage i tiden. ”For mange år siden startede jeg med at arbejde på en miljøterapeutisk institution i Malmø; et sted for kriminelle, misbrugere og sindslidende. Der var mange, som ikke mødte op som aftalt. De havde for store problemer, var for aggressive, for misbrugende. Det betød, at de, som havde de største problemer, fik den dårligste hjælp, mens de i forvejen bedst fungerende modtog den bedste hjælp. Det fænomen kalder jeg motivationsparadokset”, forklarer Per Revstedt. 12

EKKOfonden Oktober 2017

HUSK BESKYTTELSESDRAGTEN Ifølge Per Revstedt er socialarbejderens vigtigste forudsætning for at kunne udøve motivationsarbejde at undgå udbrændthed. ”Når man arbejder med latent motiverede borgere (Revstedt foretrækker betegnelsen ”latent motiverede” frem for ”umotiverede”, red.), vil man møde borgere, der gang på gang kvitterer for hjælpen med negative bekræftelser: De er truende, voldelige, trækker sig, lytter ikke og er utaknemlige. Det er meget frustrerende”, forklarer han. For at undgå at brænde ud må socialarbejderen, ifølge Per Revstedt, iføre sig en ’beskyttelsesdragt’, som består af fire forhold: ET POSITIVT MENNESKESYN For det første må man antage et positivt menneskesyn og en tro på, at der ikke findes håbløse tilfælde, ingen håbløse situationer:

”Hvis alle har en indre positiv kerne, betyder det, at de inderst inde vil noget andet med deres liv. De vil have et helt andet konstruktivt, velfungerende liv. Men så har du jo mennesker, som har rigtig dårlige erfaringer med kontakt med andre. De er blevet svigtet, misbrugt og så videre. Derfor har de svært ved at knytte sig til nogen”. ADFÆRDSÆNDRINGEN KOMMER MED FORSINKELSE For det andet må man anerkende, at målet med motivationsarbejde ikke er at skabe positive ydre adfærdsændringer på den korte bane: ”Motivationsarbejderens opgave er at styrke den positive kerne, så borgeren får bedre selvværd og bedre selvtillid. Så kan det senere komme til at vise sig i adfærden, men det vigtigste er den positive


TEMA: Relationer

kerne”, siger Per Revstedt og fortsætter: ”Det er en indre forandring. Hvis man derimod vil hurtigt fremad med mennesker, vil jeg i stedet anbefale, at man kontakter Hell’s Angels eller Bandidos. De er eksperter i at skabe hurtige forandringer i adfærden”. DEN NEGATIVE TILBAGEMELDING ER EN KONTAKTREBUS En tredje bestanddel i beskyttelsesdragten er en forståelse for, at latent motiverede borgeres destruktive adfærd – trusler, vold, udeblivelse fra aftaler, utaknemlighed mv. – i virkeligheden er forsøg på at skabe kontakt og råbe om hjælp. Per Revstedt kalder disse negative kontaktforsøg for kontaktrebusser, som socialarbejderen skal forsøge at finde en løsning på: ”Hvis en borger eksempelvis er aggressiv, er det et indirekte kontaktforsøg, en kontaktrebus. Han tester mig: Vil jeg ham, selvom han er aggressiv og truende? En anden tydelig test er ganske enkelt at blive væk. Her tester borgeren: Hvor meget betyder jeg for dig? Er jeg ligegyldig for dig? Er det ligefrem en lettelse for dig, at jeg holder mig væk? Eller kommer du og prøver at genskabe kontakten til mig?” Ifølge Per Revstedt findes der en lang række af disse kontaktrebusser. De kan tage form af vold og trusler, kritik af socialarbejderen, tavshed, håbløshed og meget andet, sågar forelskelse. MOTIVATIONSARBEJDET ER TO SKRIDT FREM OG ÉT TILBAGE Afslutningsvist må socialarbejderen have en forståelse for, hvordan tilknytning forløber, og hvordan den positive kerne bliver styrket. Det er som et rekyl. En positiv udvikling følges altid af et tilbageslag. Per Revstedt beretter her om en kvindelig stofmisbruger, der kun vil gå i behandling, hvis hun kan få sin hund med. Efter lang tids søgen finder socialarbejderen en plejefamilie, der vil tage imod hende og hunden. Men efter kort tid ringer familien og siger, at den kvindelige misbruger har forladt hjemmet og efterladt hunden dér. Hunden var altså tilsyneladende ikke så

vigtig alligevel. Socialarbejderen mistede herefter fuldstændigt sin selvtillid, hun følte sig mislykket og snydt af den kvindelige misbruger og overvejede sågar at finde et andet job. ”Det, der er sket her, er, at kvinden har oplevet en rekyleffekt. Men i virkeligheden er rekylet en positiv bekræftelse på, at der er sket en tilknytning, og at den positive kerne er blevet styrket. Så det er omvendt af, hvad det ser ud til. Da jeg efterfølgende havde den kvindelige socialarbejder i supervision, indså hun, at der havde været tale om en rekyleffekt. I løbet af fem minutter fik hun sit positive engagement og energien tilbage, og lidt senere opsøgte hun den kvindelige stofmisbruger og fortsatte med at arbejde med hende. Senere endte den kvindelige stofmisbruger med at stoppe sit misbrug, hun fik sin egen bolig, et arbejde, og hun havde fået sin hund igen. Men rekylfasen er den allersværeste. Det er dér, der er størst risiko for at blive udbrændt”, forklarer Per Revstedt.

overhovedet at kunne arbejde med latent motiverede borgere er de fire forhold i beskyttelsesdragten samt relationen. Vil du vide mere om Per Revstedt og motivationsarbejde, kan du besøge www.revstedt.se eller www.revstedtblog.com, hvor der ligger masser af spændende materiale.

”Hvis man vil hurtigt frem med mennesker, vil jeg anbefale, at man kontakter Hell’s Angels eller Bandidos. De er eksperter i at skabe hurtige forandringer i adfærden”.

RELATIONEN ER ALTAFGØRENDE At undgå udbrændthed er imidlertid ikke i sig selv en garanti for, at man kan lykkes med at styrke den indre positive kerne. ”Sammen med beskyttelsesdragten er det vigtigste, at der er en følelsesmæssig relation mellem socialarbejderen og borgeren”, forklarer Per Revstedt. Ifølge ham findes der seks følelsesindstillinger, som motivationsarbejderen igen og igen må vise over for borgeren, hvis der skal opbygges en motivationsrelation. Disse er engagement, håb, tiltro, respekt, forståelse og ærlighed. Slutteligt findes nogle konkrete redskaber, man kan tage i brug for at fremskynde motivationsprocessen, herunder konfrontation og kontinuitet. Men selve forudsætningen for

FAKTA I efteråret 2017 deltager alle pædagogiske medarbejdere i EKKOfonden i en temadag om motivationsarbejde ved Per Revstedt. EKKOfonden Oktober 2017 13 13 EKKOfonden Oktober 2017


EKKOfamilie tilbyder: • Forældrekompetenceundersøgelser • Børnefaglige undersøgelser (SEL § 50)

EKKOfamilie: Hurtig reaktion – det synes vi, børn og unge fortjener

• Fast kontaktperson (SEL § 52 stk. 3 nr. 6)

• Støttet og overvåget samvær (SEL § 71 stk. 2 og 3)

EKKOfamilie

EKKO 14

Børn og unge har travlt med livet og den personlige udvikling. Tiden er begrænset, alt skal ske i løbet af ganske få år. Når noget går galt, livet slår knuder og udviklingen går i stå, så gælder det om at gøre stoppet så kort som muligt. Målet er at få udviklingen i gang igen og i den rigtige retning

EKKOfonden Oktober 2017

EKKOfamilie er en ny enhed i EKKOfonden, som er designet til at bistå kommunerne i arbejdet med børn og unge. Kommunerne får et team af socialfaglige eksperter bestående af psykologer, socialrådgivere og socialpædagoger. Som en del af EKKOfonden er der direkte adgang til sygeplejersker, psykiatere, pædagogisk personale og ekstraordinære ressourcer over hele Danmark, hvis der opstår behov for det. VI LEVERER DET, JEG ALTID HAR DRØMT OM Helle Drue Laursen er teamleder for EKKOfondens socialfaglige team, som står bag EKKOfamilie. Hun er uddannet socialrådgiver og har mere end 20 års erfaring med ledelse i kommunal kontekst – primært på børne- og ungeområdet. Hun har desuden diplomuddannelsen i ledelse.


EKKOfamilie

”Al den erfaring, jeg har samlet gennem mange år som bestiller af socialfaglige ydelser, kan jeg nu bruge til at udvikle netop de løsninger og samarbejdsmodeller, som jeg og mine tidligere kolleger altid har drømt om”, siger Helle Drue Laursen. Det er denne drivkraft, som er den væsentligste årsag til, at kommunerne kan være sikre på, at en opgave bliver igangsat inden for 24 timer. ”Det betyder, at sagsbehandleren har sikkerhed for, at vi er i gang, og at vi er i stand til at tilpasse os den konkrete opgave og den tidsplan, som sagsbehandlingen er underlagt. Fleksibilitet og tempo er vigtigt for os, og vi ved, at det også er vigtigt for sagsbehandleren”, understreger teamleder Helle Drue Laursen. DET SKAL VÆRE ENKELT AT VÆRE SAGSBEHANDLER Teamet bag EKKOfamilie ved, at sagsbehandleren skal kunne se den socialfaglige indsats gennem det skriftlige materiale. En statusrapport er ikke 10 hurtige linjer i en mail. Det er det værktøj, som

sagsbehandleren skal kunne navigere efter og træffe beslutninger ud fra. Det kræver en høj grad af skriftlighed og en struktur, som matcher de værktøjer og systemer, som i øvrigt anvendes i sagsbehandlingen. ”Vi arbejder struktureret og planlægger altid opgaven i samarbejde med kommunen. For at opnå et enkelt og smidigt samarbejde mellem kommunen og EKKOfamilies konsulenter opsamler vi dokumentation og afrapportering, så det er tilpasset DUBU, som er det sagsstyringssystem, de fleste kommuner benytter”, forklarer Helle Drue Laursen. Sagsbehandleren tilbydes en fast konsulent i EKKOfamilie, så kommunikationen bliver direkte og enkel. På den måde undgår vi at skulle ”kigge i mapperne”, før vi kan give en telefonisk status eller en mundtlig briefing. EKKOfamilie arbejder i hele Danmark og har kontor og mødefaciliteter i Nordjylland og på Sjælland. Samværslokaler stilles til rådighed i hele landet.

HELLE DRUE LAURSEN

Teamleder for Socialfagligt Team

For yderligere information om EKKOfamilies tilbud, kontakt: Helle Drue Laursen Tlf. 41 77 66 82 E-mail: hdl@ekkofonden.dk

EKKOfamilie er lig med: •

En høj grad af fleksibilitet

Høj kvalitet i det skrevne materiale

Igangsættelse af opgaven inden for 24 timer

Mød EKKOfamilie på årets VISO-konference i Nyborg

EKKOfonden Oktober 2017 15


BOTILBUD – DIANALUND

Gode aktiviteter giver glæde og liv Selvom de fleste borgere på Botilbuddet Dianalund er lidt oppe i årene, er der fuld knald på. Der bliver spillet basketball, løbet 100 meter-løb og meget mere. ”Den bedste måde at motivere til aktiviteter på er at bruge os selv som spejl”, forklarer pædagogisk medarbejder

Botilbud

Botilbuddet Dianalund åbnede ved udgangen af 2016, og fra første dag har der været et stort fokus på aktiviteter. De positive, sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet er veldokumenterede og velkendte for de fleste. Men for Helvick Kabunga, der er pædagogisk medarbejder på Botilbuddet Dianalund, er der meget mere på spil.

”Beboerne smiler mere, de er mere sociale, de udviser en positiv adfærd, og de har mere overskud både fysisk og mentalt”, forklarer han. KØBMANDSTILGANG Helvick Kabunga er 33 år og har arbejdet på Botilbuddet Dianalund, siden afdelingen åbnede. Han har et meget håndgribeligt værktøj til at skabe motivation for at deltage i aktiviteter:

Dianalund

”Jeg tænker det sådan, at vi har et ”produkt”, vi skal sælge. Men hvis borgerne skal købe produktet, har de brug for at vide, hvad det er for et produkt først.

16

EKKOfonden Oktober 2017

Så det, vi gør rigtigt meget, er, at vi bruger os selv som spejl. I stedet for at forsøge at overbevise borgerne om, at aktiviteter er en god idé, så stiller vi selv op – det kan være en kollega og jeg, der tager et spil bordtennis. Når borgerne ser det, synes de, det ser sjovt ud, og så kommer de faktisk ofte helt af sig selv og vil gerne være med. Og har de først fået smag for det, vil de typisk gerne have mere”. Helvick fortæller, at der er nogle tilbagevendende aktiviteter i huset, men at det ikke giver mening at skemalægge dem, da borgernes energiniveau svinger meget fra dag til dag. ”Men vi har da nogle mere eller mindre faste aktiviteter: En gang om ugen kører vi go-kart. Vi spiller bordtennis et par gange om ugen, vi svømmer fast én gang om ugen, og vi spiller basketball tre-fire gange ugen. For det meste er der en god opbakning til vores aktiviteter”, forklarer han. POSITIVE BIVIRKNINGER Han fortæller derudover, at mange af beboerne ville blive længe oppe om aftenen og sove længe dagen efter, hvis det ikke var for de fysiske udfoldelser i dagligdagen. Men når de får rørt sig, giver det en naturlig træthed, så de går tidligere i seng, og dermed er de fysiske udfoldelser med til at opretholde en god døgnrytme.


Medarbejder Helvick Kabunga og Taida, beboer på Botilbuddet Dianalund.

På samme måde er aktiviteterne gode ”salgsargumenter” i forhold til de borgere, der gerne vil tage ”på udflugt”. Han fortæller, at de især har én beboer, der af og til kan finde på at forlade huset uden varsel.

MOD PÅ MERE To af de øvrige beboere på Botilbuddet Dianalund er blevet helt vilde med at køre go-kart. I begyndelsen var de nærmest bange, men lige så langsomt har de fået mere og mere mod på det.

de, ligesom der er fast fælles oprydning en gang om ugen og almindelig oprydning i fællesstuen dagligt.

”Men med hende ved vi, at hun er enormt glad for at komme i fitnesscenter. Så hvis hun ved, at vi planlægger at tage i fitnesscentret, er hun mere tilbøjelig til at blive fremfor at forlade stedet. Hun har virkelig udviklet sig positivt og profiterer rigtig meget af de her aktiviteter. Da hun kom til Dianalund, ville hun ikke meget andet end at sidde og ryge og snakke. I dag tager hun selv initiativ. Hun beder faktisk selv om aktivitetstilbud. Det er jo en kæmpe udvikling”, fortæller Helvick Kabunga.

”Man kan helt konkret se det på deres omgangstider på go-kart-banen. De kan simpelthen gennemføre banen meget hurtigere. Og det skyldes jo, at de både har fået mere mod og selvtillid, men også at de gennem træning har fået styrket deres motorik. De er simpelthen så stolte”, forklarer Helvick Kabunga.

”For eksempel spiller vi basket. Vi kører også ture en gang imellem. Vi kan f.eks. tage på ture til Sorø og se Sorø Akademi og få en is. Og hver fredag tager vi i svømmehallen. Det er meget sjovt”, fortæller Taida, som bor på Botilbuddet Dianalund.

Ud over diverse sportsaktiviteter tænker medarbejderne på Dianalund borgerrettede aktiviteter ind i de almindelige gøremål som madlavning og havearbej-

EKKOfonden Oktober 2017 17


TEMA: Relationer

Faglighed og menneskelighed

går hånd i hånd

Kan man få succes i arbejdet med udsatte og sårbare borgere uden en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse? Og omvendt: Er uddannelse i sig selv en garanti for succes? ”Jeg ville ikke være det foruden. Jeg synes simpelthen, vi supplerer hinanden så godt”. Majbritt Tyrrestrup er uddannet pædagog og har arbejdet på Østergaarden i Hirtshals, som er et af husene under Alternativet, siden marts i år.

Relationer

Hun er uddannet pædagog i 2003 og har på cv’et en række relevante ansættelser fra blandt andet et anbringelses- og observationshjem, et socialpsykiatrisk bosted og et døgncenter

18

EKKOfonden Oktober 2017

for anbragte børn og unge. Selvom hun er glad for den faglige ballast, hun har fået gennem sin uddannelse, er det ikke den, der i sig selv gør hende i stand til at lykkes i arbejdet med udsatte og sårbare borgere:

med andre baggrunde. Vi komplementerer hinanden rigtig godt.” Rasmus Lind arbejder ligeledes på Østergaarden. Tidligere arbejdede han på

“Langt hen ad vejen er det ens personlighed og tilgang til mennesker. Så har jeg noget teori bag min viden, som gør, at jeg måske tænker på nogle ting, som andre ikke tænker på. Jeg ville ikke for noget i verden undvære mine kolleger

Her ses Majbritt Tyrrestrup sammen med beboeren Nick, som hjælper landmanden på nabogården med at høste. Evnen til at danne relationer med den enkelte beboer er en vigtig del af fagligheden.


Botilbuddet Jammerbugten, også under EKKOfonden. Rasmus har en HGuddannelse. ”Jeg kan bare se, at jeg gør en forskel herude. Vi har blandt andet en borger, som er vild med lastbiler og færger. Ham tager jeg med ud og kigger på færger. Så står vi nede ved havnen kl. 21 og ser alle lastbilerne komme ind. Eller vi kan sidde på nettet og kigge på lastbiler. Jeg møder ham, hvor han er, og anerkender ham for den, han er. Og så opbygger vi en relation derfra”, forklarer Rasmus Lind og fortsætter: ”Lige når man kan se, at de får det der glimt i øjet. Det giver et kick. Og det er mega fedt.” Inden Rasmus Lind kom til EKKOfonden, har han blandt andet været ansat i en fritidsordning og en børnehave. ”Det handler om at være god til at tale med mennesker. Selvom jeg har stået i mange vanskelige situationer og med vanskelige borgere, har jeg altid været professionel og talt ordenligt til dem. Man kan ikke give dem et kæmpe møgfald, man er nødt til at være professionel. Og har man et smil på læben, så kommer man langt”, siger Rasmus Lind. ET BEVIDST VALG Annette Solskov er chef for botilbud i EKKOfonden. Hun har flere end 20 års erfaring fra forskellige lederjobs i det socialpsykiatriske system og har set masser af eksempler på både uddannede, der ikke lykkes med opgaven, og medarbejdere med andre baggrunde, der får stor succes i arbejdet med udsatte borgere. ”Det giver sig selv, at når man arbejder med mennesker, betyder de menneskelige kompetencer bare rigtig meget. Når vi ansætter pædagogiske medarbejdere, ser vi selvfølgelig på uddannelse og erfaring, men vi prøver i høj grad også at afkode mennesket bag cv’et for at kunne spore os ind på, om vi finder nogle af de DNAkompetencer, der gerne skulle kendetegne alle vores medarbejdere”, forklarer hun og fortsætter:

Majbritt Tyrrestrup og Rasmus Lind, medarbejdere på Østergaarden.

”Kan vi mærke, at de er passionerede omkring opgaven? Viser de handlekraft, og er de løsningsorienterede? Forstår de, hvad det vil sige at være en rollemodel over for borgerne, over for deres kolleger og som ambassadører for virksomheden udadtil? Hvis ja, kan de meget vel være relevante emner for os – også selvom uddannelse og cv umiddelbart peger i en helt anden retning”. Annette Solskov møder jævnligt spørgsmålet, om man godt kan passe på eksempelvis psykisk syge og misbrugende borgere uden en pædagogisk eller socialfaglig baggrund. ”Men det er faktisk et helt bevidst valg. Vores erfaring er, at der opstår nogle virkelig gode synergieffekter, når man har en vis mangfoldighed i medarbejdersammensætningen. Det, der kendetegner vores folk, er, at de kan noget med at skabe tillid, opbygge relationer, og at de formår at arbejde med individet og møde den enkelte, hvor han eller hun er. Og dét er lige så meget en menneskelig og social kompetence, som det er en faglig kompetence,” afslutter hun.

Uanset baggrund gennemgår alle pædagogiske medarbejdere forskellige kompetencegivende forløb, som ruster dem til de opgaver, de møder i dagligdagen. Det drejer sig blandt andet om et fast introforløb for nye medarbejdere og et obligatorisk medicinhåndteringskursus.

”Lige når man kan se, at de får det der glimt i øjet. Det giver et kick. Og det er mega fedt, siger Rasmus Lind, medarbejder på Østergaarden”. Forskningsprojekt EKKOfonden har indledt et forskningsprojekt i samarbejde med Aalborg Universitet. Et af målene er netop at få beskrevet nærmere, hvad der kendetegner den faglighed, der gør, at EKKOfondens medarbejdere lykkes med opgaven.

EKKOfonden Oktober 2017 19


HAR I STYR PÅ JERES PERSONDATA? Den 25. maj 2018 træder den nye persondataforordning i kraft. Med den følger skærpede krav til virksomheders håndtering af personfølsomme oplysninger, ligesom bøderammen for overtrædelse af reglerne bliver udvidet kraftigt.

Virker opgaven med håndtering af persondata uoverskuelig? Så overlad hele eller dele af den til EKKOsupport.

Økonomi EKKOfonden

Vi tilbyder:

20

• Analyse og kortlægning af jeres arbejdsgange ved behandling af persondata • Risikovurderinger • Beskyttelsespolitikker og instrukser • Opbygning af sikkerhedsforanstaltninger i jeres virksomhed • At agere kontaktperson og bindeled i mellem jeres virksomhed og tilsynsmyndigheden (Datatilsynet) • Support ved spørgsmål om behandling af persondata og udøvelse af de registreredes rettigheder • Et højt niveau af viden om persondataret og relateret praksis (certificering i persondataret) • Information og rådgivning af jeres ledelse vedrørende forpligtelser i lovgivningen om databeskyttelse • Oplysning og uddannelse af de medarbejdere, der er involverede i databehandling • Bistand ved intern revision af jeres processer for databehandling Support kan naturligvis ydes både telefonisk og ved fysisk fremmøde.

For nærmere information, kontakt: EKKOsupport Jane F. Christensen, Socialfaglig konsulent og certificeret Data Protection Officer (DPO) Tlf.: 41 77 65 61 E-mail: jfc@ekkofonden.dk

EKKOfonden Oktober 2017


LEDERUDVIKLING

Mod endnu stærkere ledelse og optimalt samarbejde Læs med i næste nummer af Magasinet EKKOfonden.

Hvordan bringer man de rette kompetencer i spil, på rette sted og til rette tid? Og hvordan får man en gruppe ledere fra hvert sit ressortområde til at agere som et samlet team med fokus på den fælles vision og de fælles mål? Under mantraet ”Ledelse er (også) en holdsport” indleder EKKOfonden i efteråret 2017 et lederudviklingsforløb ført an af den anerkendte foredragsholder, forfatter og erhvervspsykologiske rådgiver Sebastian Nybo. Forløbet har som sit overordnede mål at ruste den enkelte leder til at påtage sig et kollektivt ansvar. Det handler om at nedbryde silotænkning, så lederne i højere grad fokuserer på den samlede strategi og de fælles visioner frem for egne isolerede mål. ”Vi har hele tiden fokus på at udvikle vores faglighed – både blandt de pædagogiske medarbejdere ude i botilbuddene og de særligt tilrettelagte tilbud, men i høj grad også i mellem- og topledelsen. Det giver mere produktive teams, men også gladere medarbejdere”, siger Eivind Grepperud, der er chef for EKKOfondens interne konsulentafdeling, EKKOsupport.

LAD KULTUREN LEDE EKKOfonden er, som mange andre virksomheder og organisationer, en relativt fragmenteret størrelse; der er en geografisk spredning, en faglig spredning og der er en organisatorisk spredning. Disse forhold kan være vanskelige at håndtere ledelses- og samarbejdsmæssigt. For hvordan kan man eksempelvis bedrive synlig nærledelse, når medarbejderne sidder på mange forskellige lokationer fordelt over hele landet? Svaret er, at det kan man ikke. I stedet må man, ifølge Sebastian Nybo, lade kulturen lede, således at alle medarbejdere er fortrolige med roller og mål –

Her går vi mere i dybden med teorier og metoder, som måske kan give inspiration til nye måder at arbejde og indrette sig på i din organisation.

også selvom lederen eksempelvis er ude af huset eller har en helt anden faglig baggrund end den pågældende medarbejder. ”Jeg er meget inspireret af ideen om kulturbaseret ledelse, da det netop adresserer nogle af de udfordringer, vi og mange andre står med i dagligdagen. Vi glæder os helt vildt til at komme rigtigt i gang”, afslutter Eivind Grepperud. Foto: Holdbillede fra første dag med Sebastian Nybo

Ifølge Eivind Grepperud tjener forhold som højnet produktivitet og større medarbejdertilfredshed fint som selvstændige mål. ”Men vi er naturligvis overbeviste om, at det i sidste ende også vil kunne måles på kvaliteten for beboerne og tilfredsheden hos vores kunder og samarbejdspartnere. Så det er til gavn hele vejen rundt”, fortæller Eivind Grepperud.

Sebastian Nybo er foredragsholder, forfatter og erhvervspsykologisk rådgiver samt grundlægger af SEB Gruppen A/S. Læs mere på www.sebastiannybo.dk

EKKOfonden Oktober 2017 21


OPSLAGSTAVLEN

Sofiehøj godkendt som afdeling til Atterbakken Afdelingen Sofiehøj på Sydsjælland er nu godkendt som afdeling under Botilbuddet Atterbakken. Det betyder, at afdelingen nu er at finde på tilbudsportalen under ”Botilbuddet Atterbakken”, ligesom Sofiehøj har fået sin egen hjemmeside.

Find Sofiehøj på Tilbudsportalen

Besøg www.botilbudsofiehoej.dk

Temadag Botilbud

23 akademipædagoger på vej 22

23 kokke, slagtere, murere, skibsmontører og andet godtfolk er gået i gang med en uddannelse til akademipædagog. Alle er de i dag ansat i EKKOfonden og har ønsket en teoretisk uddannelse og nye perspektiver på det daglige arbejde med udsatte og sårbare borgere. Efterspørgslen på uddannelsen har været så stor, at vi har fået oprettet vores eget hold. EKKOfonden April 2017


OPSLAGSTAVLEN

NYE HUSE i EKKOfonden

Hen over sommeren har vi åbnet to nye huse: •

Botilbuddet Bjergesøhus, som ligger ved Hørve i Odsherred, har 10 pladser fordelt på 3 huse.

Hedehusene, som ligger ved byen af sammen navn med kort afstand til København, har plads til 6 beboere og er en afdeling under Alternativet.

Botilbuddet Bjergesøhu s i Odsherre d

For yderligere oplysninger om de to nye huse besøg www.projektalternativet.dk

Hedehusene i byen af samme navn

VISITATION For ledige pladser og øvrige oplysninger om vores botilbud kontakt: Thomas Larsen Visitator Tlf. 41 77 65 56 tl@ekkofonden.dk

EKKOfonden Oktober 2017 23


Tak for denne gang Vi glæder os til at præsentere næste udgave af magasinet for dig. Indtil da kan du læse mere på www.ekkofonden.dk Har du forslag til emner, som magasinet bør sætte fokus på, så send en mail til: info@ekkofonden.dk

Følg os på LinkedIn og hold dig opdateret om EKKOfonden. Du finder os her: www.linkedin.com/ekkofonden

EKKOfonden Egholmvej 8 9800 Hjørring Telefon: 96 78 00 56 info@ekkofonden.dk www.ekkofonden.dk

Ekkofonden magasin #11 - oktober 2017  

Dette magasin giver dig flere perspektiver på, hvordan vi arbejder med relationer, og hvordan vi udvikler de menneskelige kompetencer, som e...