Page 14

Specialgruppen – ny gruppe i EKKOfonden

SPARRING

Gruppen er helt ny og skal være EKKOfondens interne konsulentteam. Gruppen skal kunne træde til med det samme og være friske øjne og sparringspartner for afdelingerne. De skal bistå både EKKOfondens bosteder og projekter for andre parter.

14

THOMAS LARSEN Pædagogisk konsulent i EKKOfonden og teamleder for den nye specialgruppe.

Forskellen på den nye gruppe og afdelingerne er, at gruppen ikke er bundet til ét sted. Den skal træde til der, hvor der er brug for support, og den skal kunne træde til med det samme.

Det nytter ikke noget, hvis gruppen bliver bedrevidende konsulenter, der kommer ud og kræver forandring. Så vil det ikke fungere. De skal motivere og inspirere.

Thomas Larsen har været med til at udvælge gruppen, og han har vægtet erfaring, nytænkning og alsidighed højt. Gruppen skal være problemløsere, diplomater, nytænkere og sparringspartnere. Han mener, at han har fundet de rigtige kræfter til opgaven.

Nu skal gruppen indarbejdes i EKKOfonden, så den bliver en fast del af den daglige sparring.

Gruppens mest udfordrende opgave bliver nok opgaven med at være en del af holdet samtidig med, at de arbejder på tværs af afdelingerne. Når de kommer til et bosted, der har bedt om indspark og friske øjne, skal de frem for alt udvise ydmyghed i situationen.

EKKOfonden April 2016

Gruppen er på tre mand. Indimellem er der særprojekter, der skal løses. Her kan der blive brug for ekstra mandskab i korte perioder. Thomas ser frem til arbejdet med gruppen og mener, at den kan være med til at frigøre ressourcer i EKKOfondens afdelinger. Gruppen giver mulighed for vækst og udvikling.

EKKOfonden Magasin nr. 8  

Magasinet sætter fokus på, hvordan EKKOfonden skaber aktiviteter, som kan give den enkelte succesoplevelser med i bagagen.