Page 1

VENEDIG, RAVENNA & URBINO

Rejseleder: Kunsthistoriker, mag. art. Hans Jørgen Frederiksen

Spændende rundrejse i Norditalien fra lagunestaden Venedig via Padova, Vicenza og Ravenna til Urbino. 12.-21. oktober 2012 (10 dage)

Venedig (1793).

Denne kunst- og kulturhistoriske rejse bringer os til det østlige og nordøstlige Italien fra Venedig i nord til Urbino i syd gennem regionerne Veneto, Emilia-Romagna og Marche. Historisk og kunsthistorisk lægges hovedvægten på senan­tik­ken, middelalderen og renæssancen med enkelte afstikkere til tidligere og senere perioder. Rejsen begynder med fire en halv dag i Venedig, hvis historie som by går til-

bage til den tidlige folkevandringstid i 400-tallet, da folk fra fastlandet under indtr yk af bl.a. goternes og hunnernes ankomst til Italien flygtede ud til nogle småøer i den venetianske lagune. I 811 slog den lokale hertug (latin: dux, venetiansk: doge) sig ned på Rialto-øerne, og det første dogepalads opførtes. Kort tid efter, i 828, bragtes de jordiske rester af evangelisten Markus fra Alexan­dria i Egypten til Venedig, hvorpå Mar­kus­

kirken blev bygget som evangelistens gravkirke og som dogens paladskirke. I de følgende århundreder underlagde Venedig sig store områder ved Istriens, Dalmatiens og Apuliens kyster og siden i det østlige Middelhavsområde og på det norditalienske fastland langt ovre mod Milano i vest. Byen var blevet til et imperium, den venetianske republik kaldet „La Serenissima“ - den allermest ær værdige. 1


Kunsthistorisk regnes navnlig 1500tallet med kunstnere som Giorgione, Ti­zian, Tintoretto og Veronese for byens guldalder, skønt den politisk og økonomisk netop i denne periode er hårdt trængt. Men også fra tidligere perioder er der mange vidnesbyrd om kunstnerisk aktivitet på højt niveau: byzantinske mosaikker i Markuskirken og på Torcello, romanske og gotiske paladser og kirker, Dogepaladset fra 1300- og 1400-tallet, ungrenæssancemalerkunst og arkitektur etc. Af andre højdepunkter på turen må Ravennas storslåede mosaikud­smyk­ninger fra 400- og 500-tallet fremhæves. Fra den vestromerske kejser Ho­n orius’ ankomst i 402 til bruddet med Byzans i det tidlige 700-tal var Ravenna en af de aller vigtigste byer i Italien, og ingen andre steder i verden kan mosaikkunst fra netop denne periode studeres i et omfang og på et kvalitetsniveau som her. Fra de flade kystegne ved Venedig og Ravenna begiver vi os hen mod slutningen af rejsen ind i landet og op i bjergene til en af renæssancekulturens perler, Montefeltro-familiens Urbino. Ra­pha­el kom til verden her i 1483 og en række af renæssancens store ånder færdedes her ved det hertugelige hof. Efter disse dage i Østitalien er det med mange uforglemmelige indtr yk af fremragende billedkunst og arkitektur, vi at­ter sætter kursen mod Danmark.

Canal Grande med Rialto-broen. 2

Dobbeltkapitæl fra San Vitale-kirken. 1. dag. Fredag 12. oktober Vi mødes i Kastrup Lufthavn, hvorfra vort SAS-fly afgår kl. 8.10. Efter en kort mellemlanding i Düsseldorf forsætter vi sydpå. Vi lander i Venedigs lufthavn kl. 13.05. Efter bagageudlevering sætter vi kursen mod vort hotel, der ligger centralt placeret i Venedig. Efter indkvarteringen og en frokostpause indleder vi besøget i Venedig på den plads,

der ifølge Napoleon er „den eneste plads i verden, der er værdig til at have himlen til tag“: Piazza di San Marco, der gennem hele republikkens historie var byens religiøse og politiske centrum. Vi går kronologisk frem, idet vi først ser Mar­kuskirkens og Dogepaladsets byzantinsk og gotisk påvirkede facader, der med deres skulpturelle udsmykning klart afspejler republikkens selvforståelse. Dernæst gennem­gåes den florentinske arkitekt Jacopo San­sovinos arkitektur; Biblioteket, Mønten, Log­gettaen og de nye Procura­to­rier, der med Bi­blioteket som det mest fremtrædende ek­sem­pel viser en lykkelig fore­ning af den romerske højrenæssance-arkitektur og den lokale „maleriske“ bygningsop­fat­telse. Med sine bygninger ville Sansovino i renæs­ san­cens ånd genoplive det antikke forum, ligesom han udformede „Piazzettaen“ som en tea­terscene med det formål at præsentere Venedigs „ansigt“ udadtil. Efter en pause ser vi indenfor i Markuskirken. Vi begynder i forhallen, hvis righoldige mo­saikudsmykning giver os en enestående mu­lighed for at studere den byzantinske 1100- og 1200-tals kunst på sit højeste. Billedcyklen, der danner optakt til udsmykningen i kirkens indre, illustrerer en række af de væsentligste begivenheder fra verdens skabelse til Moses’ historie. Fra forhallen begiver vi os ind i kirkens indre for at studere dens storslåede arkitektur fra sidste halvdel af 1000-tallet og dens ikke mindre imponerende mosaikud­smyk­ning, der er blevet til over en flere hundrede år lang periode, og som udgør et stort teologisk


Markuskirken i Venedig set fra Piazza di San Marco.

program bl.a. bestående af scener fra Det nye Testamente og fra evangelisten Markus’ historie. 2. dag. Lørdag 13. oktober Lørdag formiddag er afsat til besøg i Venedigs vigtigste malerisamling, Accademia, der er oprettet i 1750, og som har til huse i bygninger, der tidligere anvendtes som kloster og scuola. Blandt værkerne her kan nævnes altertavler af Paolo og Lorenzo Veneziano, Giovanni Bellinis San Giobbe-altertavle, Gi­or­giones „La Tempesta“, Tizians „Pietà“, Jacopo Tintorettos „Bortførelsen af evangelisten Markus’ lig“, Paolo Veroneses „Festen i Levis hus“ samt Vittore Carpaccios „Sant Ursula-cyklus“. Eftermiddagen er til fri disposition. 3. dag. Søndag 14. oktober Formiddagen er til fri disposition - til at deltage i gudstjenesten i en af Venedigs mange kirker eller til at foretage en slentretur på egen hånd. Om eftermiddagen sejler vi med vaporettoen via kirkegårdsøen San Michele og den større

ø Burano til Torcello i lagunens nordlige del. Denne øgruppe, der i dag er præget af landlig idyl, var oprindeligt et levende bysamfund, der på grund af ugunstige naturforhold og konkurrence fra det opvoksende Venedig efterhånden affolkedes. Byens huse blev anvendt som stenbrud, således at det i dag stort set kun er domkirken og Santa Fosca-kirken, der står tilbage som minder om øens tidligere storhedstid. Domkirken, der i det væsentlige stammer fra det 11.-12. århundrede, rummer en pragtfuld byzantinsk mosaik­udsmykning, hvoraf især Madonna med barnet i apsishvælvingen må fremhæves. 4. dag. Mandag 15. oktober Mandag formiddag går vi til franciskanernes hovedkirke i Venedig, Santa Maria Gloriosa dei Frari, der er opført i 13. og 14. århundrede, og som med sin enkle og dog pyntelige teglstensarkitektur er en værdig repræsentant for den italienske tiggermunkear­kitektur. Fra starten af 1200-tallet havde franciskanerne de venetianske borgeres bevågenhed, hvilket kommer til udtryk i de mange kunst-

værker, der gør kirken til en af de vigtigste rammer om venetiansk renæs­sancekunst. Således vil vi her stifte bekendtskab med bl.a. to af Tizians hovedværker, Marias Himmelfart og Pesaro-Madonnaen, der viser Tizians fulde beherskelse af højre­næssancens dynamiske stil. Desuden rummer kirken bl.a. en altertavle af Giovanni Bellini samt et stort antal dogegrave. Fra Frari-kirken er der kun få meter over til Scuola di San Rocco, der er opført af Barto­ lomeo Bon fra 1515-24, og som indeholder forsamlingslokalerne for et af Venedigs religiøse lægbroderskaber, Sankt Rocchus-brødrene. Fra 1564 til sin død i 1594 udsmykkede den venetianske maler Tintoretto scuolaens tre sale med hen imod tres store lærreder. Tintorettos kunst virkeliggør den katolske modreformations krav om en medrivende religiøs fortællemåde og -stil og foregriber i mangt og meget barokken. Mandag eftermiddag besøger vi Guggen­ heim-­museet, der rummer en interessant samling moderne kunst af bl.a. Kandinsky, Max Ernst, Brancusi, Jackson Pollock, Chi­ rico, Picasso, Dali og Marino Marini. 3


og Jesu liv, repræsenterer med deres høje grad af realisme et af de første eksempler på et kunstsyn, der markerer et brud med de byzantinske traditioner, og som peger frem mod renæssancen. Fra Arena-kapellet begiver vi os til Den hellige Antonius’ kirke Sant Antonio, kaldet „Il Santo“, fra 13. århundrede. Specielt ved sine mange kupler røber kirkens arkitektur Venedigs og Markuskirkens nære beliggenhed, samtidig med at den ved sin strenghed tilslutter sig den italienske romanske/gotiske stil. Højalteret er udsmykket med bronzestatuer og -relieffer af den store florentinske billedhugger Donatello, der også har forestået den første monumentale rytterstatue siden antikken, „Gattamelata“, foran kirkens hovedindgang (1440’erne). Sant Antoniokirken hører i øvrigt til Italiens vigtigste valfartskirker. Efter frokostpausen kører vi til arkitekten Pal­ladios by Vicenza. I årene fra o. 1550 til sin død i 1580 byggede Palladio en lang række paladser og villaer i og omkring byen. En slentretur vil bringe os forbi nogle af dem, ligesom vi ser indenfor i hans berømte Teatro Olim­pico. Herefter kører vi mod Ravenna - og som afslutning på dagen indkvarterer vi os på vort hotel i byens centrum.

Galla Placidias mausolæum i Ravenna.

5. dag. Tirsdag 16. oktober Tirsdagens første programpunkt er en af den venetianske ungrenæssances flotteste kirker, San Zaccharia (påbegyndt i 1440’erne), hvis facadeudsmykning viser den sammenblanding af antikke og gotiske elementer, der er så typisk for denne periodes venetianske byggeri i det hele taget. Inde i kirken vil vi især koncentrere os om den store altertavle af det venetianske renæssancemaleris grund­­ lægger, Giovanni Bellini, der her har ført sin kunst frem til højrenæssancens stil. Fra San Zaccharia begiver vi os til Vittore Carpaccios mere ydmyge men ikke mindre interessante udsmykning af Sankt Georgsbroderskabets Scuola di San Giorgio degli Schiavoni. Disse lærreder, der er udført fra 1502-08, viser scener fra Sankt Georgs og kirkefaderen Hieronimus’ liv fortalt med Carpaccios medrivende fortællerglæde og detaljerigdom. Herefter besøges den store dominikanerkirke Santi Giovanni e Paolo, kaldet San Za­ni­polo, der er opført omkring 1300-1430, og som i sin arkitektoniske udformning minder meget om den før omtalte franciskanerklosterkirke, Frari-kirken. Uden for San Zanipolo beundrer vi den florentinske billedhugger Andrea del Verocchios berømte rytterstatue fra 1480’erne af en af tidens store hærførere, Colleoni. Til venstre for kirkens hovedindgang finder vi Scuola di San Marcos smukke renæssancefacade, der er udført af den venetianske arkitekt Mauro Codussi, og som udmærker sig ved sit skinperspektiv i de nederste arkadebuer. Ligesom Frarikirken rummer San Zanipolo et stort antal dogegrave samt Giovanni Bellinis første store altertavle. Tirsdag eftermiddag besøger vi Dogepa­ ladsets indre, bl.a. den store rådssal med malerier af Tintoretto, Veronese og flere 4

andre. Fra paladset er der endvidere adgang til fængslerne og til den berømte „Sukkenes Bro“ fra o. 1600. 6. dag. Onsdag 17. oktober Onsdag morgen forlader vi Venedig. Først går turen til Padova, hvor vi indleder vores besøg med at studere den florentinske maler Giottos hovedværk, freskerne i Cappella degli Scrovegni, også kaldet Arena-kapellet. Byggeriet og udsmykningen bekostedes i begyndelsen af 1300-tallet af den rige pado­ vanske bankier Enrico Scrovegni som bod for faderens ublu økonomiske transaktioner. Giottos fresker, der viser scener fra Marias

San Apollinare Nuovo i Ravenna.


7. dag. Torsdag 18. oktober Hele torsdagen tilbringes i Ravenna. Ravennas storhedstid historisk/kunsthistorisk begyndte få år efter delingen af det romerske imperium i et østromersk og et vestromersk rige i 395. Efter en kort periode i Milano flyttede den vestromerske kejser Honorius i 402 sin residens til Ravenna, og i de følgende år frem til kejserdømmets ophør i 476 - var byen kejserlig hovedstad. Det nævnte år afsatte østgoterne (et af folke­vandringsfolkene) kejser Romulus Augus­tulus, hvorefter de selv tog magten under ledelse af Odovakar og siden (493-526) den mere berømte konge Theoderik. I løbet af den såkaldte „gotiske krig“ (535-53) erobrede den byzantinske (østromerske) kejser Justinian hele Italien og dermed Ravenna, der herefter var residensby for kejserens vicekonge eller exarch frem til bruddet med Byzans ved ikonoklasmens udbr ud i 726. Herefter mistede Ravenna sin centrale historiske og kulturhistoriske betydning, hvilket er en af hovedgrundene til, at der endnu i dag er så meget at se fra 400- og 500-tallet i byen. Havde den fastholdt sin betydning, var meget mere ganske givet blevet bygget om og moderniseret gennem tiden. Vi begynder vort besøg i Ravenna torsdag formiddag i det lille Galla Placidias Mausolæum, der formentlig er opført i 440’erne. Mausolæets prægtige og ualmindeligt velbevarede mosaikudsmykning er udtryk for en ubrudt klassisk romersk stil. Ornamentikken er fuldstændig overdådig, og motiver som Sankt Laurentius’ martyrium, Den gode Hyrde og hjorte, der søger Livets Kilde, fortæller en masse om den daværende katolske kirkes selvforståelse. Umiddelbart ved siden af mausolæet finder vi Ravennas vel nok berømteste bygning, den ottekantede kirke San Vitale, der blev indviet i 547 eller -48. Mosaikkerne i koret er bevaret i fuldt omfang og viser bl.a. kejser Justinian og kejserinde Theodora med hof foruden scener fra Det gamle og Det nye Testamente. Med disse billeder befinder vi os i den første guldalder i byzantinsk kunst. Klassiske træk ses stadig - især i de meget levende portrætagtige gengivelser af historiske personer - men kombineret med mere orientalsk prægede former og detaljer. Om eftermiddagen ser vi først De orto­dokses Baptisterium, det vil sige katolikkernes dåbskapel. Den ottekantede, tårnagtige bygning rummer stadig det oprindelige dåbsbassin, der er stort nok til at foretage voksendåb ved fuld neddykning. Over bassinet hvælver den mægtige kuppel sig med sin velbevarede, klassiske mosaikudsmykning: Omkring den centrale skildring af Jesu dåb i Jordanfloden vandrer de tolv apostle med deres martyrkranse frem mod Guds trone i Himmelen. Fra De ortodokses Baptisterium går vi til Arianernes Dåbskapel, der, som navnet angiver, tilhørte de ikke-katolske, arianske gotere. Kapellet er opført og udsmykket o. 520, og kuppel-mosaikken adskiller sig således ikke alene ikonografisk men også stilistisk fra den før omtalte. Motivet er omtrent det samme, men dåbsscenen viser, hvordan Helligånden udgydes over Jesus ved dåben, hvilket er i overensstemmelse med ariansk men ikke med katolsk tro. Eftermiddagens sidste programpunkt er basilikaen San Apollinare Nuovo, der

S. Antonio-kirken i Padova.

opførtes og udsmykkedes med mosaikker på Theo­deriks tid i perioden ca. 500-526. Senere, 557-70, ændredes mosaikkernes billedprogram, så det blev tilpasset det forhold, at katolikkerne nu havde overtaget den oprindeligt arianske kirke. Fremstillingen af Theoderik og hans hof blev fjernet og erstattet med gardiner mellem søjler, og flokken af mandlige martyrer, der over højre søjlerække vandrer frem mod den tronende Kristus, blev nu anført af Den Hellige Martin af Tours, der opfattedes som indbegrebet af en rettroende katolsk helgen. Overfor de mandlige martyrer vandrer en procession af helgeninder ligeledes med martyrkranse og anført af de tre vise mænd fra Østerland frem mod Madonna med Barnet. Højere oppe mellem vinduerne ses apostle og profeter, og øverst på begge langvægge fremviser en række små mosaikbilleder hovedepisoder fra Det nye Testamente. Den oprindelige udsmykning af triumfvæggen og apsis er for længst gået tabt.

8. dag. Fredag 19. oktober Fredag formiddag skal vi videre sydpå; men inden vi helt forlader Ravenna, besøger vi den store flotte basilika San Apollinare in Classe, der ligger lidt syd for byen i det, der engang var Ravennas havneby Civitas Classis. I dag er der som følge af flodernes aflejringer flere kilometer ud til Adriater­havs­kysten, og kirken er stort set, hvad der er tilbage af bymæssig bebyggelse. San Apolli­n are in Classe, der blev indviet i 549, er navnlig i det indre et særdeles prægtigt skue. Lange rækker af udsøgte marmorsøjler med byzantinske kapitæler bærer arkaderne, og rummet dækkes endnu i dag af det oprindelige træloft, en såkaldt åben tagstol. De oprindelige mosaikker på langvæg­gene er gået tabt; men til gengæld er de bevaret på triumfvæggen og i apsis (altså modsat forholdene i San Apollinare Nuovo). Ho­vedmotivet i apsis udgøres af en helt enestående fortolkning af den nytestamentlige 5


begivenhed Forklarelsen på Bjerget. Jesus, der i evangelierne beskrives som lys („hans ansigt skinnede som solen, og hans klæder blev hvide som lyset“), er her skildret som et mægtigt, juvelsmykket kors på blå himmelbaggrund med guldstjerner. Omkring ham ses Moses og Elias, og de tre apostle, der var vidner til begivenheden, er symboliseret ved tre får. Under hovedmotivet træder Ravennas helgenbiskop, som kirken er indviet til, San Apollinare, frem med armene i bedestilling. Han omgives af tolv får og tolkedes således som den, der i kraft af sit apostolske, biskoppelige hyrdeembede følger Kristus efter og leder menigheden til ham. Fra San Apollinare in Classe kører vi til den gamle romerby Rimini, hvor vi holder frokostpause. Rimini forbindes nu om stunder vistnok mest med badeferie ved Adriaterhavet; men den gamle bykerne rummer faktisk flere interessante monumenter. Vi ser Tiberi­us-broen fra 1. århundrede efter Kristus og Augustus’ triumfbue fra 27 f. Kr. Desuden

Basilica Palladiana i Vicenza. 6

besøger vi San Francesco-kirken, bedre kendt som „Tempio Malatestiana“. Det drejer sig om en kirke fra 1200-tallet, der omkring 1450 ombyggedes for den lokale fyrste, den berygtede Sigismondo Malatesta. Arkitekten bag ombygningen, der navnlig omfattede kirkens ydre, var den berømte Leon Battista Alberti, der v.h.a. bl.a. triumf­buemotivet ændrede arkitekturen i overensstemmelse med ungrenæssancens ånd. For denne periode i arkitekturhistorien hører Tempio Malatestiana til blandt de allervæ­sentligste monumenter. Hen på eftermiddagen kører vi videre sydpå langs Adriaterhavet til Pesaro, hvorfra vi kører ind og op i landet til Urbino, hvor vi skal overnatte.

illusionistisk får panelerne til at fremstå som tredimensionale skabe og hylder med bøger, breve etc. Om eftermiddagen aflægger vi besøg i domkirken, der i sig selv ikke hører til de mest bemærkelsesværdige, men som rummer nogle seværdige malerier af bl.a. Andrea da Bologna og Barocci. Vi lægger vejen forbi den middelalderlige San Domenico med et fint relief af Luca della Robbia og 1300-talskapellet San Giovanni Battista med fresker fra o. 1400 af Lorenzo og Giacomo Salimbeni. Lidt uden for byen i østlig retning finder vi San Bernardino-kirken, opført af Bramante og Francesco di Giorgio. Kirken rummer Urbinohertugernes mausolæum. Om aftenen samles vi til afskedsmiddagen.

9. dag. Lørdag 20. oktober Hele dagen tilbringes i Urbino, der i renæssancen var hjemsted for et af Italiens berømteste og i kunstnerisk og kulturel forstand mest betydningsfulde fyrstehof fer. Den kend­teste af Urbinos fyrster, Federico da Montefeltro, lod arkitekten Laurana opføre det hertugpalads, der aldrig blev bygget helt færdigt efter planerne, men som i 1482 havde fået den udformning, det endnu har. Vi besøger paladset om formiddagen og ser bl.a. regionen Marches billedgalleri. Her finder vi f.eks. et portræt af Federico da Monte­ feltro og hans søn Guidobaldo, der tilskrives Justus fra Ghent og/eller Berruguete. I den del af bygningen, hvor hertugfamilien boede, ser vi et af ungrenæssancens mest bemærkelsesværdige og ejendommelige billeder, Piero della Francescas „Piskningen“. Samlingerne rummer endvidere bl.a. to Ti­zian-billeder og Raphaels „Portræt af en Da­me“. Der er også adgang til hertugens stu­ dieværelse, „Studiolo“, der navnlig er berømt for nogle fremragende intarsia-arbejder, der

10. dag. Søndag 21. oktober Efter lidt tid på egen hånd i Urbino sætter vi os i bussen for at køre til lufthavnen i Venedig. Kl. 16.40 forlader vi Italien ombord på vort SAS-fly. Vi lander i Kastrup Lufthavn kl. 18.45.

Rejseleder: Hans Jørgen Frederiksen. Født 1950, mag.art. i kunthistorie 1977. Er lektor i kunsthistorie ved Århus Universitet og varetager desuden en omfattende foredragsvirksomhed. Er forfatter til en lang række tidsskriftsartikler og bøger, bl.a.. ”Troens Billeder”, bind 1 af Fogtdals ”Ny Dansk Kunst-historie”, ”Det levende lys. Billeder af Hildegards visioner” og ”Den katolske Kirke i kunstens spejl”. Desuden forfatter til et meget stort antal artikler i ”Den Store Danske Encyklopædi”. Hans Jørgen Frederiksen har ledet rejser til


Parti fra Canal Grande med Palazzo Franchetti.

mange europæiske lande og har for EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL været rejseleder på rejser i Italien (”Fra Latium til Lombardiet”, Sicilien, Firenze og ”Fra Venedig til Urbino”), Frankrig (”De nordfranske Katedraler”), Frankrig/Belgien (”Hertugernes Burgund og Flandern”), Spanien (”Madrid, Toledo, Avila og Segovia”), Grækenland (”Det byzantinske Grækenland”), Grækenland/Tyrkiet (”Det byzantinske Rige”) samt på rejserne ”Santiago de Compostella”, ”Fra Lucca til Bilbao” og ”Fra Canterbury til Rom”.

Priser/Oplysninger: Pris: kr. 16.910,-

Prisen inkluderer: Flyrejse København-Venedig-København. Halvpension (bestående af morgenmad og et hovedmåltid). Dog er dag 2, 4, 5 og 7 med kvartpension. Bemærk venligst, at der på dag 1 kun serveres aftensmad og dag 10 kun morgenmad. Overnatning på 3- og 4-stjernede hoteller i delt dob­beltværelse med bad/toilet. De i programmet anførte transporter. Dragerservice på hotellerne. Samtlige udflugter inkl. entreer. Dansk faglig rejseleder (Hans Jørgen Frede­ riksen). Dansk teknisk rejseleder. Lokalguider. Bidrag til Rejsegarantifonden. Dansk og italiensk statsafgift. Samtlige lufthavnsafgifter.

Drikkepenge til lokale guider og chauffører. Lokale afgifter og skatter. Tillæg for enkeltværelse kr. 3.910,Øvrige oplysninger For øvrige praktiske oplysninger se venligst vort ”Det med småt“.

7


PARK ALLÉ 5 · DK-8000 ÅRHUS C · TLF. 86 20 12 00 · EMAIL: EIRBY@EIRBY.DK Registreret i Rejsegarantifonden

8

Venedig ravenna og urbino 2012  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you