Issuu on Google+

JANUAR  2009  /  Egmont træder på både speeder og bremse  /  15 år og på druk  / Med passionen som drivkraft  /  at flytte Fra England til Usa  / Fra Egmont til Egmont  / Fra tal til handling  / Når chefen vil forandre  / Kampen om brugerne

Egmont som

arbejdsplads


Indhold 3

Leder

4

Egmont træder på både speeder og bremse Recessionen skaber udfordringer og muligheder for alle medievirksomheder. Læs Steffen Kraghs bud på, hvordan Egmont skal reagere.

Kære læser Velkommen til det nye Hardcopy. I dine hænder har du et nyt koncept, et nyt layout og et nyt journalistisk fokus. Sammen med Insight er Hardcopy den primære interne kommunikationskanal på tværs af hele Egmont. Her i bladet kan du også læse mere om det nye Insight med nyheder og værktøjer, som f.eks. et fælles billedarkiv og diverse blanketter. Med Insight har vi nu fundamentet til at kunne debattere enten på tværs af den enkelte virksomhed, divisionerne eller hele koncernen. Hardcopy skal tage et spadestik dybere. Det skal gerne være stedet, hvor vi får viden om hinandens virksomheder og udfordringer, og deler historier og erfaringer med hinanden. Også dem, der er mindre succesfulde, og som måske netop er dem, vi lærer mest af. Hardcopy kommer fire gange om året både på dansk og engelsk til alle i Egmont. Der er et primært fokus i hvert nummer – denne gang ser vi på Egmont som arbejdsplads. Du kan læse om, hvordan det er, at starte Egmonts forlag op i USA, eller om Jan Lehmann, der startede som runner og i dag er chef i filmdistributionen. Er internt jobskifte muligt i Egmont? Du kan læse om, hvordan det er lykkes for Janne og Søren, men også om, hvorfor det ikke har været helt let. Vi bliver alle på tværs af Egmont udfordret til at fokusere mere digitalt; Hardcopy har kigget i den digitale krystalkugle og på nogle af Egmonts digitale løsninger. Endelig kan du få mere at vide om, hvordan Egmont takler de økonomiske udfordringer, som mediemarkedet byder os netop nu. Dine meninger, spørgsmål og kommentarer er vigtige. Derfor er der et område på Insight, hvor du kan kommentere på artiklerne eller debattere med kolleger. Du finder området under ”News & Discussion” under Hardcopy. Vi håber, at du vil være med til at gøre Hardcopy til et endnu bedre blad.

6 Denne gang er det personligt Det nye Insight tilhører alle i Egmont. De vigtigste funktioner kan du lære at kende her. 8

arbejdsplads

4

10

Fra tal til handling Med resultaterne fra koncernanalysen i hånden er Koncern HR klar med en plan, der skal forbedre dit arbejdsliv.

12

At flytte fra England til USA New York ligger 5600 km fra London. Læs, hvad det kræver at rejse over på den anden side af Atlanten og starte Egmonts nyeste bogforlag op.

16 Med passionen som drivkraft Jan Lehmann startede i et sommerferiejob hos Nordisk Film og er nu chef for filmdistributionen. 18

Fra Egmont til Egmont Det skal være lige så let at skifte job i Egmont som fra Egmont. Mød to som har gjort det.

20

Når chefen vil forandre Den digitale omstilling i Dansk Reklame Film har haft betydning for både, hvordan der arbejdes, og hvem der arbejder i organisationen.

24

Forlag satser på selvopfundet bogformat Et af Capellen Damms forlag i Norge publicerer bøger på 20 sider i oplag på 125 eksemplarer.

25

Kampen om brugerne Hardcopy har set nærmere på sociale medier og klikket ind på en række af Egmonts sites.

28

voxpop

16

18 2

God læselyst.

20

Kolofon

Egmont som

15 år og på druk Egmont Fonden har støttet et projekt, der skal hjælpe unge ud af misbrugsproblemer.

RedakTØR Jan Sturm sturm@egmont.com ansv. redaktør Mika Bildsøe Lassen mbl@egmont.com

Mika Bildsøe Lassen, Koncernkommunikationsdirektør

Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S FOTO Kristian Septimius Krogh Steen Brogaard Getty Images Arnold Katz

3

Koncernkommunikation Vognmagergade 11 1148 København K Danmark Telefon +45 33 30 55 50


Egmont træder på både

bremse og speeder Lavkonjunkturen får koncernchef Steffen Kragh til at sænke forventningerne til resultatet for 2008 og 2009 og samtidig forstærke lønsomhedsinitiativerne i hele organisationen. Det skal skabe kræfter til fortsat at udvikle virksomhederne og fordoble investeringerne i digitale medier over en årrække. Egmont skal desuden en tid frem fokusere mindre på opkøb. Af Mikkel Løndahl Lavkonjunktur og en verdensøkonomi under pres udfordrer alle virksomheder. Samtidig er medieverdenen i markant forandring for at tilpasse sig digitale medier, fragmentering i stadig flere medier med mindre oplag og hård kamp om forbrugernes tid og annoncørernes penge. Alle medievirksomheder mærker bølgerne på mediehavet i øjeblikket, og der er stor usikkerhed med hensyn til markederne i 2009. Egmont går heller ikke ram forbi. Derfor er Egmonts virksomheder i gang med mange lønsomhedsinitiativer i form af omkostningsprogrammer, omprioriteringer og smartere måder at arbejde på. ”Vi har som alle en umiddelbar udfordring med konjunkturerne og en langsigtet udfordring med mediebranchens forandring. Begge dele kræver, at vi er omkostningseffektive, så vi er lønsomme selv med små oplag, og at vi lykkes med at bygge lønsom digital forretning,” siger koncernchef Steffen Kragh. Han justerer derfor Egmonts kurs. ”Populært sagt kommer vi til at trykke en del på bremsen nogle steder og træde på speederen andre steder. Lavkonjunkturen gør, at vi nu forstærker indsatsen for lønsomhed. Vi har også taget konsekvensen med hensyn til en række virksomheder,

der giver underskud. Samtidig vil vi i 2009 fastholde vores investeringer i udvikling af lønsomme digitale medier og planlægger at øge dem de kommende år, ligesom fortsat udvikling af vores virksomheder er vigtig,” siger Steffen Kragh. Øger lønsomhed med 400-500 mio dkk I Norge er Hjemmet Mortensen i gang med at finde forbedringer i indtjeningen på 160 mio. NOK og TV2 Norge på 100 mio. NOK. ”Derudover er vi i gang med initiativer bredt fordelt på de øvrige selskaber og divisioner, så vi samlet når 400-500 mio. DKK i årlige lønsomhedsforbedringer til at imødegå forbrugs- og annonceindtægtsudvikling,” siger Steffen Kragh. Indsatsen er med andre ord i fuld gang. Eksempelvis er divisionerne Kids & Teens og International netop slået sammen til Kids Media med en række initiativer tilknyttet. Serieforlaget i Danmark er netop blevet tilpasset i størrelse, og i Tyskland er bogklubforlaget Horizont lukket, og Münchenvirksomheden flyttet til Berlin. ”Hver enkelt division og selskab arbejder med at forbedre lønsomheden lokalt og kommunikere det internt,” siger Steffen Kragh.

Vi forstærker indsatsen for lønsomhed i hele organisationen. Steffen Kragh, Koncernchef

4

Steffen Kragh erkender, at de nødvendige initiativer ikke kan tages uden afskedigelser. ”Vi er nødt til at tilpasse os markedet og efterspørgslen. Vi har allerede sagt farvel til medarbejdere i flere selskaber, og yderligere tilpasninger kan desværre ikke undgås,” siger han. Som følge af de økonomiske konjunkturer vil opkøb desuden få mindre prioritet. ”Egmont vil en tid frem primært fokusere på udvikling af vores eksisterende virksomheder og være mere henholdende og påpasselige med opkøb,” siger Steffen Kragh. Tilpasningerne koster penge i 2008 og 2009. På koncernplan er Egmont også hårdt ramt af valutakurserne, der har gjort indtjeningen i en række lande mindre værd opgjort i Euro, som koncernen aflægger regnskab i. En række lande som Norge, Sverige, Polen og England har haft valutaer, der er blevet tæt på 20 pct. mindre værd i forhold til Euroen i løbet af 2008. Egmonts koncernchef Steffen Kragh sænker derfor oven på flere år med gode regnskaber forventningerne til resultaterne for 2008 og 2009. ”Vores resultat for 2008, der fremlægges i marts, vil være påvirket i negativ retning i sammenligning med de seneste par års gode resultater. Og vi sænker også forventningerne til 2009, der bliver et udfordrende år. Vi står over for en verdensøkonomi præget af stor usikkerhed de kommende par år. Det her er også udtryk for, at vi tilpasser os i tide, og set i det lys er Egmont fortsat en sund virksomhed, og vi kan komme styrket ud af lavkonjunkturen,” siger Steffen Kragh.

Fordoblet digital

investering

Allerede i begyndelsen af 2008 igangsatte en række af Egmonts virksomheder initiativer, der skulle forbedre indtjeningen og skaffe muskler til at øge investeringerne i digitale medier. Nu vil Egmont fordoble de digitale investeringer i løbet af en årrække. ”I hele Egmont bruger vi i øjeblikket ca. 100 mio. kr. om året på udvikling af digitale webmedier. I løbet af de kommende år vil vi fordoble investeringen i digital forretning. Det er budgetteret at skrue op for investeringerne allerede i 2009, men trykket på speederen afhænger af udviklingen i økonomien. Når vi øger vores digitale forretning skal det hele tiden være med lønsomhed for øje og som led i en langsigtet ændring af forretningen. Vi skal ikke bare skabe tom trafik men relevans for forbrugerne,” siger Steffen Kragh. Han peger - som eksempler på Egmonts digitale investeringer - på Klikk.no, Nettavisen.no, Kino.dk, Biip.no, Sumo.no, Filmweb.no samt en række endnu ikke offentliggjorte projekter. Hertil kommer andre digitale forretninger, som fx RiksTV og Dansk Reklame Film, som ikke er med i opgørelsen af de 100 mio. kr.

Sådan rammer lavkonjunkturen Lavkonjunkturen rammer Egmonts økonomi på en række punkter. Valuta er ét punkt, hvor kraftige økonomiske udsving påvirker regnskabet. ”Egmonts regnskab aflægges i Euro. Vi har imidlertid 75 pct. af vores omsætning udenfor Danmark i fx norske og svenske kroner, polske zloty og engelske pund. Og de valutaer er faldet voldsomt i kurs over for Euro. Det nedskriver ikke bare indtjeningen men også en række lån til Egmonts datterselskaber og Egmonts egenkapital,” siger koncernchef Steffen Kragh. Men også en række andre faktorer spiller ind. ”Vi ser desuden en afventende holdning hos annoncører, nedgang hos andre virksomheder, stor usikkerhed om samfundsøkonomien og forventning om en vis forbrugsopbremsning hos kunderne. Ligesom vi i år er nødt til at nedskrive værdi på en række virksomheder,” siger Steffen Kragh.

Her slås fremtidens medieslag Hvor bevæger mediemarkedet sig egentlig hen? Ifølge koncernchef Steffen Kragh skal fremtidens slag slås på tre områder. Lønsomhed med små oplag ”Fragmenteringen i markedet betyder, at vi får flere produkter i mindre oplag. Det kræver af os, at vi er stadig mere effektive og har stærkere brands med flest mulige indtægtsstrømme,” siger Steffen Kragh. Digitale produkter og løsninger ”Forbrugerne får uendelig computer- og netværkskraft. Det vil

muliggøre personlige applikationer med underholdning, social kontakt og forbrugerviden. Her er der en fantastisk spilleplads for medievirksomhederne. Jeg siger ikke, at det er nemt, men der er masser af rum for innovation”. De rette rettigheder ”Ligegyldig hvordan konjunkturerne er, så kan man med de rette rettigheder, den rigtige historie og det rigtige talent altid skabe et mediehit. Helt aktuelt hitter Nordisk Film med filmen Max Manus i Norge, som på kun tre uger er set af 15 procent af befolkningen,” siger Steffen Kragh.


Denne gang er det

personligt Den nye udgave af medarbejderportalen Insight gør det muligt at være lige så social med kolleger i Egmont, som med vennerne i fritiden. Læs her hvordan du kan bruge det nye Insight. Af Lotte Ilsøe og Niels Almer

L

ige inden jul dukkede en ny udgave af Egmonts medarbejderportal Insight op på din skærm. Udgaven er nummer tre i rækken. På grund af startvanskeligheder nåede Insight 3 aldrig at blive den store julegave til Egmont. Nu er motoren smurt, og maskinen er klar til at køre ud på Egmonts informationsmotorvej. De fleste vil opleve, at det bumper lidt i starten, så Hardcopy har valgt at give dig første teoritime her. Insight 3 er en videreudvikling af det tidligere Insight, hvilket indebærer at flere populære funktioner er taget med videre, imens projektgruppen bag har udviklet en række nye. Da det sidste Insight blev lanceret var der ikke noget, der hed Facebook, YouTube, eller LinkedIn. Disse sider har alle hjulpet til at ændre vores online adfærd gennem de sidste par år. På Insight har projektgruppen udviklet værktøjer, som gør det muligt at være lige så social og åben i Egmont såvel som uden for Egmont. Insight er med andre ord blevet personligt. Hvordan staver man nu til Schlecht? Når du taster navne ind i telefonbogens søgefelt dukker der forslag op. Det vil i praksis sige, at man ikke længere behøver at skrive hele navnet, før telefonbogen allerede har foreslået det. De søgeresultater, der dukker op, er dog ikke nødvendigvis en komplet liste. Tast ’enter’ for at se hele listen. Hvem ved noget om online marketing? I tilrettelæggelsen af Insight 3.0 har faglige netværk været i fokus. Og der er nu tilføjet en funktion i telefonbogen, hvor man kan søge på folks arbejdsområder og ikke bare

Vidste du at? Du kan læse nyheder fra andre divisioner i Egmont Vælg menuen ’News’ i ’News & Discussion’ for at få vist din nyhedsside. I øverste højre hjørne finder en drop down-box med teksten ’My news’. I denne kan du vælge hvilken division, du vil se nyheder fra.

deres navne. Du skal derfor huske at holde din personlige side opdateret med arbejdsområder og egenskaber, så andre kan finde dig. Det kan du gøre ved at gå ind i ’details’ på din ’my site’. Sæt gang i debatten Insight er personligt og bliver kun bedre af, at alle sætter sit fingeraftryk på portalen. Derfor er det nu også muligt at gå ind og kommentere på de nyhedsartikler, som bliver publiceret på Insight. Skriv din kommentar under nyheden og klik ’submit comment’. Herefter kan dine kolleger læse dine kommentarer. Hvis du selv vil starte en debat, kan du gøre det fra forsidens ’discussion’.

Til korte meddelelser fra kontoret om praktiske informationer osv., kan du bruge ’messages’ funktionen. Her kan alle skrive til sit eget kontor – om det er i Vognmagergade, i Valby eller på Kensington High Street. Husk dog at opdatere din profil på ’My Site’ med den rigtige lokation. Få det store kørekort Der er selvfølgelig mange flere funktioner på Insight 3, som bare venter på at blive brugt. For at tage det store kørekort skal du komme til Egmonts introduktionskurser, som løbende bliver annonceret på Insight.

Hvor er Nyhederne? Bare rolig. De er der stadig, men ser lidt anderledes ud. På forsiden skal der være plads til alle de ting, du bruger mest og nyhederne er således flyttet sammen på lidt mindre plads. Det betyder, at du kun skal kigge et sted for at finde nyheder fra din afdeling, din division, dit land eller fra koncernen. Alle nyheder er redaktionelt bearbejdet og kan kun publiceres af nogle enkelte medarbejdere, men har du selv noget på hjertet, er du velkommen til at kontakte koncernkommunikation.

Insight ordbog: PeopleFinder: Du kender den som telefonbogen. Men da funktionen minder mere om Facebook end De Gule Sider, har den fået nyt navn. Den består af søgefeltet i øverste højre hjørne. My Site: Din profil på Insight. Den har en offentlig og en privat del. På den private del kan du gemme favoritlinks og opdatere oplysninger om dig selv. Du kan trække din Outlook kalender ind på siden så du har et komplet arbejdsredskab. Du kan også oprette blogs og samle de profiler, som du arbejder mest sammen med. Den offentlige del af ’My Site’ er den, som dine kolleger ser når de finder dig i ’PeopleFinder’.

7

·


15 år og på druk Hash, alkohol og festpiller er en del af ungdomskulturen. De fleste kan håndtere forbruget, men for nogen ender det galt – brugen bliver til misbrug. Med støtte fra Egmont Fonden har Susanne Pihl Hansen og kollegaen Peter Jensen de sidste to år arbejdet med anbragte unges rusmidler.

Der er jo ikke noget fedt ved stofferne, det fede var jo bare at feste med vennerne. Jeg lagde egentlig ikke mærke til, hvor farligt det var. Det skulle jeg have hjælp til at se.

Af Jan Sturm

D

et er fredag eftermiddag i København. På torvet ved metrostationen er der en tæt trafik af velfungerende unge fra hele byen. De er på vej til det lokale hashmarked, hvor der hver fredag og lørdag er et heftigt salg af rusmidler. Når weekendens fester er slut, er en lille gruppe unge fortsat med vandreturen. Det er den gruppe, der er blevet misbrugere – de ryger for meget hash, spiser for mange piller eller drikker for meget alkohol. Susanne Pihl Hansen har fulgt i fodsporene på den sidste gruppe og fået et indgående kendskab til unges misbrugsproblemer. I flere år var hun en opsøgende gademedarbejder og har arbejdet i forskellige institutioner med navne som Døgnkontakten og Tjek-Punkt. Bag navnene skjuler der sig en verden af unge, der har problemer med misbrug, kriminalitet og prostitution. Kendskabet til socialt udsatte unge og ti års arbejde som konsulent har ført Susanne Pihl Hansen ind bag et projektskrivebord, finansieret af bl.a. Egmont Fonden. Sammen med konsulenten Peter Jensen har hun de sidste to år arbejdet med at gøre døgninstitutioner i stand til at håndtere rusmidler blandt unge beboere.

Projekt ”Døgnanbragte Unge og Rusmidler” blev støttet med 1,2 mio. DKK fra Egmont Fonden. Medarbejdere fra seks døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder har deltaget i projektet, der har givet viden og metoder til at arbejde med anbragte unges brug af rusmidler. Det er sket gennem workshops, foredrag og personlige møder. Hjælp eller udsmidning

Ideen til projektet kom, fordi Peter Jensen og Susanne Pihl Hansen kunne se, at anbringelsesstederne for unge enten lukker øjnene for misbrug, smider de unge ud eller vælger løsninger, som ikke er holdbare i længden. Projektet har derfor handlet om at give redskaber og metoder til medarbejderne på anbringelsesstederne, så de kan håndtere unges brug af rusmidler. ”Det her er jo et vanskeligt område. Som anbringelsessted har man fået et ansvar for at hjælpe en ung videre i sit liv et sted, hvor forældrene ikke magtede at gøre det. Hash er forbudt i Danmark. Er det så i orden, at en offentlig døgninstitution hjælper den unge med at gå fra 10 gram hash om dagen, til et gram, eller skal man over for den unge holde fast i, at det er forbudt?

Susanne Pihl Hansen har beskæftiget sig med udsatte unge i knap 20 år. De sidste 10 år har hun arbejdet som konsulent med særlig fokus på udvikling af sociale indsatser overfor unge.

8

Vi kan ikke give et entydigt svar på spørgsmålet – men vores projekt har givet de enkelte anbringelsessteder en mulighed for at håndtere den slags problemstillinger”, forklarer Susanne Pihl Hansen. ”Ofte er rusmidlerne jo bare et symptom på et andet problem hos den unge. Men rusmidlerne kan fylde så meget, at de overskygger for de andre problemer. Derfor skal anbringelsesstederne lære at håndtere de unges brug af rusmidler. Det nytter ikke noget at smide dem ud eller på anden måde sanktionere sig ud af problemerne.” Unge både kan og vil støttes af voksne

”Jeg har en erfaring med unge – og ønsker at gøre en forskel i forhold til unge på et tidspunkt, hvor det ikke er for sent. Faktisk kan jeg slet ikke lade være med at engagere mig”, siger Susanne Pihl Hansen. ”Anbragte unge hører til blandt de mest udsatte grupper – de har meget med i bagagen. De er midt i et udviklingsforløb – og man kan sagtens rykke dem. Men hvis ikke de får den rette hjælp og støtte på anbringelsesstedet, og redskaber til selv at håndtere rusmidler, så kommer den slags nemt til at overskygge alle de andre problemer, de tumler med. Og ender galt. Man er derfor nødt til at finde metoder til at stoppe det skadelige forbrug af rusmidler”, forklarer Susanne. Projektet har først og fremmest givet deltagerne viden om problemerne. Men institutionerne har også fået nogle værktøjer til bedre at kunne håndtere de unges brug af rusmidler.

Mikkel, en 16-årig dreng på et anbringelsessted om den hjælp, han har fået fra en af deltagerne i projekt ”Døgnanbragte Unge og Rusmidler”.

”Man skal bare lige rundt om hjørnet, så får man adgang til at købe hash, og formentlig også mange andre stoffer – og der er masser af adgange til alkohol. Derfor skal de unge have nogle redskaber til at håndtere rusmidlerne, også når de er væk fra anbringelsesstederne”, fortæller Susanne Pihl Hansen. ”Jeg tror vi med vores projekt har plantet et kim til at forandre og udvikle måden anbringelsesstederne håndterer unges brug af rusmidler. Og så har vi i projektdeltagerne fået en masse lokale ambassadører, der nu bringer metoderne og viden videre - og i sidste ende er med til at bremse misbruget af rusmidler blandt de unge”.

·

anne sen og Sus Peter Jen

sen Pihl Han

SMIDLER GE OG RU AGTE UN er e GNANBR medarbejd g – håndbo

Projekt ”Døgnanbragte Unge og Rusmidler” blev afsluttet i november sidste år – siden er der med Egmont Fondens støtte udgivet en håndbog og en lydbog om erfaringerne fra projektarbejdet. Begge dele kan læses/ høres og frit downloades fra www. spuk.dk eller www.pihl-inklusive.dk.

for døgn

LUS IVE PIH L INK SPU K OG

1. INDLE

DNING OG

BAGG RUND

Egmonts stifter, Egmont Harald Petersen, havde et særligt ønske i sit testamente: At virksomhederne efter stifterens død skulle vokse og leve videre som sunde virksomheder, samtidig med at en del af overskuddet skulle komme omverdenen til gode. Side 1920 har børn og unge oplevet Egmonts almennyttige arbejde via donationer.

1

Modelfoto


% 75 % 5410 60 % 5410 4 60 % 0,5% 60 % 75 4 60 450 0,5% % 5450 60 % 75 60 % 75 % 60 0,5% 60 % % 58% 60 0,01 450 0,01 0,5% % % % % 60%75 58% 0,01 60 % 450 75 60 % Fra tal til 5410 % 5410 60 5410 % 5410 60 15 4 450 0,5% 0,5% 41 4 % 75 15 450 0,5% 050 hand 450 ling 75 41 450 % 60 % % 0,01 0,5% 450 % 0,5% % 8%4158% 60 58% 0,01 0,5% % 75 45041 60 450% 75 % 5410 5410 4 0,5% 15 41 4 15 15 450 0,5% 450 41 450 414501541 450 % 0,01

Hvad betyder mest for

jobtilfredshed i Egmont

1. Nærmeste leder

2. Selskabs- og divisionsledelse

5410

5410

3. Samarbejde

5410

4. Koncernledelse

0,01 0,01

5410 0,01 0,01 5410 0,01 Egmonts Koncernanalyse er netop gennemført for fjerde gang.

Resultaterne fra de seneste koncernanalyser har givet væsentligt input til den to-års plan, som Koncern HR nu arbejder ud fra.

10

5410

5410

8%

0

Å

5410

41

Fire års tal er nu en konkret plan Den samlede koncernanalyse af arbejdslivet i Egmont spiller i dag en væsentlig rolle i udviklingen af ledere og afdelinger i de enkelte selskaber. Analysen har også sat markante fingeraftryk i forhold til de overordnede personalemæssige målsætninger. ”Koncernanalysen er en meget vigtig kilde til viden om, hvad der rør sig i medarbejdernes arbejdsliv. Vi ved ikke alene, hvad der går godt og mindre godt, men også præcis hvor vi skal sætte ind for at øge motivation, lyst og engagement”, fortæller Helle Bach. På baggrund af de sidste par års kon-

nye, fælles værktøj også skal være med til at kvalificere den feedback, medarbejderen får fra lederen. Skemaet findes på Insight i 18 forskellige sprog.

5410

58% 5410

organisationsgennemgang Et andet tiltag er at lave en årlig gennemgang af organisationen. Her skal HR sammen med lokale ledelser vurdere, hvilke slags medarbejdere der skal til for at realisere forretningsplanerne. ”Det bidrager til større klarhed omkring, hvilke kompetencer vi skal udvikle eller eventuelt afvikle. Samtidig er det vores mulighed for – på en struktureret måde – at få øje på talentfulde medarbejdere”, fortæller Helle Bach. ”Vi er på vej mod en situation, hvor efterspørgslen på arbejdskraft falder. Men der vil stadig være stor rift om de bedste medarbejdere – det er deres talent og engagement, virksomheder i den vestlige verden skal leve af”, siger Helle Bach. ”Vi skal blive bedre til at tilbyde vores bedste og mest talentfulde medarbejdere nye, udfordrende stillinger i koncernen den dag, de ellers ville søge væk i jagten på nye udfordringer”.

0,01 % 0,5% 0,5% 450 450 41 41 41 450 41 450 41 0,01

0,01 0,01 5410

rets koncernanalyse viser, at både den generelle jobtilfredshed og vurderingen af Egmonts attraktivitet som arbejdsplads er steget. ”Medarbejdernes jobtilfredshed er højere end i den private sektor i Norden, og højere end i andre sammenlignelige virksomheder i mediebranchen. Det er et flot resultat, som vi kan være stolte af”, siger koncern HR-direktør Helle Bach.

5410

Af Niels Almer

5. Arbejdsopgaver

cernanalyser har HR udarbjedet en to-årsplan, som fokuserer på, hvordan man gør Egmont til den mest attraktive mediekoncern for medarbejdere.

5410

God ledelse er faktor x Den nærmeste leder har størst betydning for, hvordan en medarbejder vurderer arbejdslivet i Egmont. Derfor skal Egmonts ledere være gode til personaleledelse, herunder at sætte mål, håndtere konflikter og give feedback. ”Værktøjerne til at forbedre den samlede ledelseskompetence består bl.a. i vores obligatoriske generelle ledertræningsprogram, individuel ledercoaching, lynlederintroduktioner samt de exit interviews, som alle medarbejdere nu skal tilbydes, hvis man siger sin stilling op i Egmont,” fortæller Helle Bach.

5410

0,01 5410 0,01 også udviklet en fælles skabelon, som Eg-

monts ledere skal bruge til at sætte og vurdere mål. Vi kalder det ’Performance & Development Reviews’ – det der tidligere hed MUS,” forklarer Helle Bach og tilføjer, at det

5410

15

5410

Flere steder i Egmont er man godt i gang med at ændre arbejdsrutinerne til for eksempel at arbejde flermedialt.

41

Klare mål motiverer Koncernanalysen viser, at klare mål motiverer og skaber bedre resultater. ”Derfor indskærper vi nu, at alle ledere skal opstille mål for deres medarbejdere og følge op på målene. I HR-partner kredsen har vi

10

Helle Bach, Koncern HR-direktør

Stor effekt

5410

41

5410

5410

15

5410

HR i fem punkter

5410

1. Nærmeste leder skal være bedre til personaleledelse, herunder at håndtere konflikter og give feedback.

0,01

2. Alle ledere skal opstille klare mål for deres medarbejdere og følge op. Gode præstationer anerkendes, og det skal have konsekvenser, hvis præstationerne ikke lever op til målene. 3. Der skal være flere muligheder for, at talentfulde og gode medarbejdere kan skifte job inden for koncernen. 4. Egmont skal være mere synlig som en attraktiv arbejdsplads, både internt og eksternt. 5. Virksomhedens vækst og innovation skal understøttes. Der kræves nye kompetencer og øget effektivitet

0,01

Tilpas organisationen – hele tiden Hvis Egmont skal kunne stå imod de strukturelle udfordringer i mediemarkedet kræver det, at vi bliver mere effektive. En udfordring, som ifølge Helle er blevet accelereret af finanskrisen i slutningen af 2008. ”Flere steder i Egmont er man godt i gang med at ændre arbejdsrutinerne til for eksempel at arbejde flermedialt. I HR skal vi det kommende år blive bedre til at spare med forretningen om nye måder at arbejde smartere på”, slutter Helle Bach.

·

11


S

At flytte fra England til USA Du befinder dig i London, skuer over Atlanten og spotter muligheder på verdens største marked for børnebøger. Hvad er næste skridt? Det er spørgsmålet, som Egmont UK’s Rob McMenemy og Douglas Pocock først stillede sig selv tilbage i 2006. Nu hvor Egmont US lancerer sit første katalog i 2009, spørger Hardcopy, hvad der skal til for at starte et forlagshus op i et nyt land. Af Reeta Bhatiani

om en del af Egmont UK’s gruppe af selskaber blev den nye børnebogsudgiver officielt lanceret d. 1. januar 2008 uden bøger og med kun to medarbejdere. Nu er staben oppe på otte, og den første udgivelsesplan med 15 bøger bliver en realitet i det kommende efterår. ”Vi havde to grunde til at overveje USA,” siger Rob McMenemy, adm. direktør for Egmont UK. ”Vi ville først og fremmest forsvare vores evne til at tiltrække de bedste rettigheder inden for børnebogsudgivelser, og denne styrke har været under angreb fra amerikansk baserede udgivere, som i stigende grad opkøbte engelsksprogede rettigheder verden over, før vi selv havde mulighed for at komme med et bud. Et mere positivt aspekt består i de kæmpe markedsmuligheder, der ligger i USA. Det er verdens største marked og vi var stensikre på, at vi havde noget at tilbyde i form af en gedigen erfaring og et seriøst ry som en udgiver med et bagkatalog af høj kvalitet.” Så snart beslutningen var taget om at kigge på potentialet i en ny udgivelsesvirksomhed i USA, bestod opgaven i at skabe et stærkt team. Cally Poplak, direktør for Egmont UK Press, CFO Carsten Møller, Rob McMenemy og Douglas Pocock, tidligere salgsdirektør i Egmont UK og nu executive vice president i Egmont USA dannede grundstammen med støtte fra mange andre i den engelske forretning. Research, research, research Det naturlige første trin for planlægningsteamet var at undersøge markedet grundigt. Egmont har et godt og solidt navn i Europa, men var nærmest ukendt i USA. Douglas Pocock siger: ”Når man ser på det udefra, virker det amerikanske marked måske meget som det engelske. Vores instinkter og de facts, vi var kommet op med, fortalte os, at der klart var muligheder for os, men vi ville ikke baserer vores handlinger på antagelser.” ”Vi fik derfor hjælp fra to dygtige konsulenter i USA, der hjalp

med at indsamle data og give os dybdegående informationer om markedet og det konkurrencemæssige landskab sammen med viden om distributionsmuligheder og -udgifter. På baggrund af denne information udarbejdede vi en kompleks business case, og projekterede en 10års plan.” Teamet stod nu med to muligheder: Enten at opretDouglas Pocock, tidligere salgsdirektør i Egmont UK og nu executive vice president te et selskab alene eller som i Egmont USA et joint-venture. ”Umiddelbart så jointventure modellen ud til at være en stærk mulighed,” husker Pocock. ”Vi mente, at vi havde mest brug for en partner med en grundlæggende viden om markedet og en veletableret fortrolighed med branchen. Men efterhånden som vi mødte de udgivere, som vi havde udvalgt som potentielle partnere, lærte vi så meget, at vi besluttede os for at køre videre alene. Eftersom et af vores største formål var at købe rettigheder til koncernen, gav denne modige vej os meget større fleksibilitet.” Kun et år efter idéen første gang blev diskuteret i kontorerne i Egmont UK og efter en masse grundig planlægning, fik forretningsplanen det grønne stempel efter en serie af møder, hvor grundelementerne blev fremlagt for bestyrelsen i England, Frank Knau, executive vice president for Egmont International og hans ledergruppe og sluttelig for Steffen Kragh, koncernchef og CEO for Egmont. ”Vi havde arbejdet hårdt for at sammensætte en krystalklar forretnings plan,” siger Rob McMenemy. ”Frank og Steffens råd var meget klart: få fat i det rigtige team og få styr på salg og distribution.”

Vi har arbejdet hårdt for at sammensætte en krystaklar forretningsplan.

6


Udfordringer Det viste sig at være en stor udfordring at få styr på salg og distribution. Uden en udgivelsesplan og en fortid i landet, skulle der meget vedholdenhed til for at komme igennem hos de bedste distributionspartnere. ”Det var et vitalt første skridt at få firmaet på benene,” understreger Pocock. ”Vi havde brug for de allerbedste inden for distribution til at overbevise agenter, forfattere og forhandlere om, at vi var seriøse.” ”Naturligvis var alle, vi henvendte os til, interesserede i at undersøge, om vi var et godt match. Nogle mente, at vi ville blive for tætte konkurrenter, og andre ville gerne have os så tæt på, at vi slet ikke ville kunne konkurrere. På mange måder var det et kompliment, at de allerede mente, at vi ville være en trussel for deres forretning, men det hjalp os ikke med at finde den rette partner.” Til sidst lykkedes det det nystartede Egmont US at finde en salgsog distributionspartner. Pocock fortsætter: ”Vi kunne ikke være mere tilfredse end med vores partnerskab med Random House. De er helt oppe øverst i top 10 og et trækplaster, når det drejer sig om forfattere, agenter og forhandlere.” Efter at en førsteklasses distributør var sikret, var det ved at være på tide at få teamet på plads. En af de vigtigste tilknytninger var en udgiver, som kunne sammensætte en kvalitetsbaseret forretningsmæssig fiktionsliste for børn i alle aldre, og som kunne arbejde tæt sammen med Cally Poplak og teamet hos Egmont Press i England.

Transatlantisk samarbejde Egmont US blev startet med samarbejde for øje. Selv om målet er at skabe en buzz omkring den nye amerikanske udgivelsesliste for børnefiktion og at få præsenteret selskabet som amerikansk, så arbejder redaktionsgrupperne i London og New York tæt sammen for at dele kundeemner og opkøbe rettigheder, når det er muligt. Pocock siger: ”Et tæt samarbejde mellem teams i England og USA har virkelig adskilt os fra konkurrenterne, hvor dette normalt ikke fungerer. Der er også et oprigtigt ønske om at tiltrække større titler til koncernen, hvilket vi ikke ville have været i stand til uden tilstedeværelse i både England og Amerika.” Ved Egmont US’s første træf for agenter, som meget passende blev holdt i New York hos Scandinavia House, præsenterede de to landes teams fælles front, hvilket blev godt modtaget. George Nicholson, senior agent hos Sterling Lord, blev citeret i det amerikanske brancheblad Publishers Weekly for at sige, at den nye afdeling var en stor mulighed for agenter og forfattere og kaldte Egmont UK for usædvanligt opfindsomme. Han sagde: ”Jeg tror blot, at det er et spørgsmål om tid, før de kommer her til landet. Egmont virker til at være meget opmærksomme på, at de skal opfattes som et amerikansk selskab, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de vil gøre det godt.”

For Douglas Pocock rækker samarbejdet langt ud over det redaktionelle. Han siger: ”Vi har fået support fra alle dele af vores engelske teams så som økonomi, digital, IT, HR jura og royalties. Det er denne support, som har sat os i stand til at komme op og køre som virksomhed. Vi kunne ikke have gjort det uden dem, og de supporterer os fortsat hver eneste dag.”

Douglas Pocock’s

Startup Tips

Fremtiden I løbet af det seneste år har teamet fra Egmont US rejst tusindvis af kilometer og talt på konferencer og møder, har sponsoreret brancheevents og har været i kontakt med hundredvis af mennesker. Efterårslisten for 2009 liste har 15 titler og er nu komplet. Titlerne er blevet udvalgt fra mere end 350 manuskripter. Listen inkluderer en ”A-list” med en stor prisvindende forfatter, en vinder af Pulitzer-prisen og dækker fra før-skolealderen til store teenagere, fra feer til historisk fiktion og fantasy. ”Det har helt sikkert været hårdt arbejde at starte en ny forretning op og et nyt liv i New York. Men der er både et stærkt team bag os i USA og i England,” siger Douglas Pocock. ”Når mit tog kører ind på Grand central Station hver morgen, så er det ligesom at træde ind i en filmoptagelse – og jeg bliver meget entusiastisk.”

• • • •

·

På få kvadratmeter arbejder teamet på at blive klar til lanceringen senere i 2009. Fra venstre mod højre er det: Nico Medina, Elizabeth Law, Doug Pocock, Mary Albi, Regina Griffin (siddende), Alison Weiss, Robert Guzman (siddende) samt Greg Ferguson.

Det har helt sikkert været hårdt arbejde at starte en ny forretning og et nyt liv op i New York, men der er et stærkt team, som støtter os fra både USA og England. Elizabeth Law kom til Egmont USA fra Simon & Schuster. Douglas Pocock siger: ”Elizabeth kom til os med en omfattende erfaring inden for udgivelse af topforfattere og efter at have taget hånd om nogle af de mest elskede historier i branchen. Snart herefter startede Regina Griffin som Executive Editor. Med deres udnævnelser startede arbejdet for Egmont US med at tiltrække forfattere og agenter.” Opstarten Det var dog også en stor udfordring at få ordnet alle de praktiske ting, der skal til, når man starter et kontor op. ”Det var bare alting, som var anderledes end i England,” ler Pocock. ”Man skal aldrig undervurdere den tid, som det tager at starte bankforbindelse, finde et telefonselskab, få forsikring, finde en advokat og utallige andre ting, der er essentielle for at starte en forretning. Når man ikke har et veletableret netværk, tager det utrolig lang tid.” Når han bliver spurgt, hvad hans bedste tips er, er Pocock ikke i tvivl: ”Få en god assistent eller problemknuser helt fra starten og sørg for at få en bankkonto med det samme. ”Vi har været meget heldige. Folk har været meget villige til at hjælpe os - selv andre forlag - men det har helt sikkert været hårdt.”

14

15

Grundig research Ansæt en assistent med det samme Få åbnet en bankkonto hurtigt Netværk, netværk, netværk Husk at fejre succeser


T

rænger man til en god historie, skal man bare besøge Jan Lehmanns kontor i Valby og tage et kig rundt på væggene. Der er fotografier i sort-hvid af en ung Jan Lehmann sammen med tre mænd, der er bedst kendt som Olsen Banden. Der er fotografier fra den røde løber i Cannes. Og der er billeder af Jan sammen med store Hollywood-stjerner som Arnold Schwarzenegger, Will Smith og Daniel Craig.

Filmdistributionen i Nordisk Film distribuerer og markedsfører omkring halvdelen af alle danske film, bl.a. Nordisk Films egne produktioner samt film fra Zentropa, Fine and Mellow, A.Film og M & M Productions, og i løbet af de sidste ti år er markedsandelen på danske film steget til 30 pct.

Brænder for film I 2006 fejrede Jan Lehmann 25 års jubilæum i Nordisk Film. Selv om det er mange år på den samme arbejdsplads, har Jan stort set aldrig overvejet at skifte job. 1. ”Film er min hobby. Jeg kunne sagtens se fire film om dagen – hvis jeg havde tiden. Det at sælge film er ikke det samme som at sælge for eksempel kartof2.

fra København, hvor han spillede teater om aftenen. Da den daværende administrerende direktør, Ove Sevel, tilbød ham jobbet som pressechef for Nordisk Film takkede Jan Lehmann ”Ja”. Siden da er han blevet inden for denne gren af filmbranchen, først som PR-chef, siden marketingchef og i dag som Market Director i filmdistributionen med ansvar for filmenes liv i biografen og på DVD i Danmark. ”Omgivelserne omkring mig har skiftet løbende. Jeg har haft kontor midt i København i Palads Biografen, jeg har siddet på Halmtorvet og er nu tilbage i Valby, hvor jeg rigtig føler mig hjemme, for her startede jeg jo.”

·

3.

Med passionen som drivkraft

Jan Lehmanns karriere i Nordisk Film startede med et sommerferiejob som produktionsassistent i begyndelsen af 70’erne. Siden da har han arbejdet sig op i organisationen og er i dag chef i filmdistributionen. Passion er svaret på spørgsmålet om, hvordan man holder gejsten og stadig føler sig udfordret efter mange år i samme virksomhed. Af Søren Mikkelsen

ler. En kartoffel er altid det samme, men en film er noget nyt hver gang. Det er en lang proces med mange involverede, og det er vigtig, at det hele går op i en højere enhed. Når det lykkes, er det meget motiverende”, forklarer Jan Lehmann. Fra sommerferiejob til chef Karrieren i Nordisk Film startede i 1970 med et sommerferiejob som produktionsassistent på filmen ”Rend mig i Revolutionen”, som makkerparret Erik Balling og Henning Bahs stod bag. Den næste produktion, Jan var med på, var ”Olsen Banden i Jylland”. Han stod blandt andet for at vække filmholdet og skuespillerne meget tidligt om morgenen og hente skuespilleren Poul Bundgaard, som hver nat blev fløjet i privatfly ind

17

1.

Jan Lehmann (yderst tv.) assisterer bl.a. Erik Balling (yderst th.) under optagelserne til ”Olsen Banden i Jylland”, som fandt sted ved Vesterhavet.

2.

Olsen Banden i vandet: Scene 4 i Valby omdannet til bunker. Olsen Banden er i vandet, og Jan håndterer klaptræet.

3.

Lehmann og Yvonne: Jan sammen med Yvonne, som selvfølgelig er iklædt en strålende pels.


Fra Egmont til Egmont Lysten til nyt arbejde behøver ikke at betyde farvel til Egmont. flere medarbejdere skifter hvert år stilling fra en egmont virksomhed til en anden. Læs hvad du skal være opmærksom på og mød to kolleger, der har prøvet at skifte job internt.

H

ar du lyst til at prøve kræfter med et job i et andet land eller en anden virksomhed inden for Egmont, så kan det måske lade sig gøre.

Af Lotte Ilsøe og Sine Heiberg

Gør dine ønsker klare De fleste nordiske Egmont-selskaber bruger det web-baserede rekrutteringssystem Easycruit. Derudover er der også via egmont. com oprettet en cv-database, hvor interne og eksterne kandidater anonymt kan oprette deres cv. Easycruit og cv-databasen kan dog ikke gøre det ud for et godt og velplejet netværk, som stadig er en udbredt måde at finde nyt arbejde på. ”Det er ingen garanti for jobtilbud at være registreret i databasen. Der kan være stor forskel på en motiveret og målrettet ansøgning, hvor en ansøger ”brænder igennem” og på et standard-cv i en emnebank. Så hold øjne og ører åbne og gør gerne HR opmærksom på de job, du ønsker at komme i betragtning til – også selvom du har registreret dig i cv-databasen,” forklarer Peter Bøndergaard, HR-chef i Nordisk Film. Ud i verden på eget ansvar Får man job i et Egmont-selskab i et andet land, kan jobskiftet føles voldsomt. Man ansættes nemlig på lokale vilkår, og skal selv stå for alt der har med flytning og andre praktiske ting at gøre. ”Du skal betragte dig som lokalt ansat. I HR-afdelingerne er vi selvfølgelig altid parate til at hjælpe nye medarbejdere, men vores råd er, at man spørger kolleger og andre til råds. I Egmont er der flere, der enten har boet eller været i kortere praktikophold i udlandet, så brug det netværk,” lyder opfordringen fra Peter Bøndergaard.

Jeg ser det som en styrke at kende de forskellige dele af koncernen, så man ikke skal starte helt forfra.

Åbenhed og dialog Efter fem år i Serieforlaget syntes Janne Andersen, at det var på tide at prøve noget andet. På lige fod med eksterne ansøgere skrev hun en ansøgning til et job opslået af Egmont Magasiner. Janne Andersen blev valgt som den bedste kandidat og blev ansat som ny produktchef i maj 2008. Janne Andersens chef var forberedt, da hun endeligt beslutJanne Andersen, tede sig for at forlade Serieforlaget og søge job et andet sted, produktchef i Egmont Magasiner og Janne peger på den åbenhed, der har præget hendes ansættelse i Egmont som en positiv erfaring. ”På Serieforlaget havde jeg løbende dialog med min chef om, hvordan jeg kunne udvikle mig i jobbet.” Janne Andersen startede i en stilling som marketingassistent i Serieforlaget og var efter fem år marketingchef samme sted. Det var ikke utilfredshed med sin daværende stilling, der fik hende til at søge væk, men udsigten til at arbejde på en stor redaktion og beskæftige sig med voksne som målgruppe. Der kan være stor forskel på arbejdspladser også dem, der ligger inden for samme koncern. Men skiftet fra én division til en anden behøver ikke betyde, at der bliver vendt op og ned på alting. Janne Andersen havde allerede arbejdet i Egmont i fem år, og selv om Egmont Magasiner og Serieforlaget er to vidt forskellige virksomheder, var der alligevel nogle fællestræk. ”Jeg overvejede ikke at søge arbejde uden for koncernen, for jeg synes, det er en rigtig god arbejdsplads, og så er der gode muligheder for at udvikle sig både professionelt og personligt. Jeg ser det som en styrke at kende de forskellige dele af koncernen, så man ikke skal starte helt forfra på en ny arbejdsplads,” fortæller Janne Andersen.

Skab dig et netværk og lev der hvor du er Søren Therkildsen sad i en stilling som salgsdirektør i Nordisk Film i Danmark, da han for tre år siden sagde ja til at rykke teltpælene op og flytte til Stockholm. I dag føler han sig mere hjemme i Sverige end i Danmark, og oplevelsen har gjort ham til en mere bevidst leder. Men det var ikke helt let at starte op i et nyt land. ”Det var svært i starten, og det tog tid at få styr på de økoSøren Therkildsen, Commercial Director for Nordisk nomiske spilleregler, skattesystemet og de offentlige myndigFilm fysisk salg i Sverige heder. Man lærer selvfølgelig meget af selv at klare tingene, men man skal vide, hvor man skal gå hen. Det ville have været rart, hvis jeg havde haft en form for kontaktperson dengang, for man har brug for nogen til at hjælpe én i gang med alle de praktiske ting,” fortæller Søren Therkildsen. Søren Therkildsens motivation for at flytte til et andet land var muligheden for at lære noget nyt - et ønske der må siges at være blevet indfriet. ”Ledelse handler om at skabe resultater gennem andre, og som leder må man derfor forme sig efter den kultur, man befinder sig i. I Norden er der store forskelle på, hvordan vi arbejder og træffer beslutninger. Selv inden for samme firma arbejder vi ekstremt forskelligt. Så ved at flytte til en anden kultur er jeg blevet en bedre leder, fordi jeg er mere bevidst om, hvad det er, jeg vil sige, og hvordan jeg skal sige det. Når man er på hjemmebane, kommer man ofte til at handle impulsivt og på mavefornemmelsen, men det kan man ikke, når man er på udebane. Der er man tvunget til hele tiden at være bevidst om sine handlinger,” siger Søren Therkildsen. Søren Therkildsens råd til andre, der skal ud i verden er ”få dig et netværk”. Både et fagligt netværk, men i særlig grad også et socialt netværk. For selvom de gode venner og familien stadig er derhjemme, så er det vigtigt at leve dér, hvor man er. Man skal acceptere, at det har en pris at flytte væk, og prioritere at få skabt nogle sociale relationer for det kan være meget overvældende pludselig at skulle forholde sig til en ny kultur og et nyt sprog.

19


Når chefen

vil forandre På mindre end to år har Dansk Reklame Film gennemført et omfattende projekt, der har ført til 100 procent digitalisering af de danske biografreklamer. Den store digitale omstilling har haft stor betydning for den måde, medarbejderne arbejder på. Af Jan Aagaard


N

år en medarbejder i Dansk Reklame Film ringer med klokken i virksomhedens kontorlokaler midt i København, er det ikke for at give en omgang. Klokken er derimod et signal til kollegerne om, at endnu en kontrakt er kommet i hus til virksomheden, der lever af at sælge og distribuere biografreklamer. Klokken har ringet ofte i det seneste år, hvor Dansk Reklame Film er begyndt at se resultater af den omfattende omstillingsproces, som virksomheden har været igennem, siden Jens Aaløse tiltrådte som direktør i juni 2006. Klare resultater i form af markant stigende omsætning, over 50 nye kunder, større markedsandele og udvikling af nye forretningsområder taler for sig selv. Udadtil har omstillingen i Dansk Reklame Film drejet sig om overgangen fra manuelle arbejdsrutiner med klippebord, filmruller og postforsendelser til digitalisering af hele processen fra reklameproduktion til visning i biograferne. For de 25 medarbejdere har omstillingen i lige så høj grad handlet om, hvordan de hver især kan fokusere, sætte sig mål og engagere sig i arbejdet med at opfylde virksomhedens kommercielle ambitioner. ”Jeg kom til en virksomhed, der havde præsteret flotte resultater gennem mange år, men tydeligvis havde behov for ændringer. Omsætningen var for nedadgående og mange medarbejdere havde ikke realiseret deres potentiale,” fortæller Jens Aaløse.

skab forandringer med hjertet ”Min primære opgave som ny direktør var at bringe virksomheden up-to-date og sikre fornyet vækst ved hjælp af en ny forretningsmodel. For at det skulle lykkes, var det nødvendigt at motivere og engagere medarbejdere på en ny måde. Det var på samme tid en kommerciel og en organisatorisk udfordring,” siger Jens Aaløse. Han lagde utraditionelt ud med et medarbejderarrangement med fælles madlavning hjemme hos den kendte kok Henrik Boserup. Her forærede direktøren også hver medarbejder en lille bog med titlen ”Hvem har flyttet min ost?”. Bogen handler om at se forandringer som noget positivt. ”Mennesker bryder sig dybest set ikke om forandringer. Derfor er det afgørende at skabe forståelse for, at forandringerne er til det bedre og helt nødvendige for at nå de forretningsmæssige mål. Man skal tale til hjertet, og medarbejderne skal forstå, hvorfor forandringerne giver mening,” siger Jens Aaløse. Med et kompas som symbol mindede han også medarbejderne om, at de hver især skulle vælge deres egen vej og egne metoder til at nå målene i den omfattende omstillingsproces, de stod foran. VÆK MED DET STØVEDE En af medarbejderne var Tine Liisberg, der fortsat arbejder i virksomheden som direktionssekretær og HR-ansvarlig. Hun beskri-

Dansk Reklame Film A/S Dansk Reklame Film A/S ejes i fællesskab af Egmont og Screenvision. Virksomheden beskæftiger sig hovedsageligt med salg og distribution af biografreklame i Danmark gennem et landsdækkende net af biografer med i alt 230 biografsale. Herudover tilbyder virksomheden også andre produkter, der kan give annoncører kontakt til biografgængerne. Virksomheden er hjemhørende i København og har cirka 25 ansatte.

ver ”det gamle” Dansk Reklame Film som et sted med et lidt støvet image, men også en tryg og rar arbejdsplads med travlhed og faste rutiner. Med Jens Aaløse i spidsen var der udsigt til alt andet end faste rutiner. Det store digitaliseringsprojekt skulle udvikles og gennemføres, og direktøren lod forstå, at det ville blive hårdt arbejde at nå målet. Medarbejderne skulle selv være med til at definere nye arbejdsopgaver og komme med ideer til, hvordan virksomheden skulle løfte projektet. ”Det var en hektisk tid, hvor alt føltes nyt. Nogle medarbejdere var skeptiske i starten, men det var også spændende og udfordrende at få nye opgaver og mulighed for at udvikle nye kompetencer. Samtidig gik det op for os, at vi pludselig havde meget stor indflydelse og mange muligheder, for Jens forventer, at man deltager og kommer med input,” siger Tine Liisberg. I dag er medarbejdernes indflydelse og ansvar meget konkret udmøntet i individuelle målkontrakter, der nøje beskriver hvilke mål, den enkelte medarbejder skal nå at opfylde i årets løb. Husk at kommunikere Kommunikation mellem ledelse og medarbejdere er ifølge Jens Aaløse et helt afgørende element i forandringsprocesser, og kommunikationen blev hurtigt sat effektivt i system i Dansk Reklame Film med blandt andet faste informationsmøder for alle

Digitalisering af biografreklamerne Projektet med at digitalisere de danske biografreklamer blev iværksat medio 2006 og var gennemført i 2007. Afskeden med de sammenklippede filmruller betyder en kvalitetsforbedring for biografpublikummet og øget fleksibilitet i form af hurtigere og nemmere distribution. Med de digitale reklamefilm kan annoncører ramme forbrugerne meget mere præcist, da reklameblokkene kan sammensættes, så de bliver relevante for den enkelte spillefilms målgruppe.

22

Fire forandringsråd 1. Planlæg grundigt. Beskriv den fremtidige organisation og arbejdsgange. Planlægning er forudsætningen for den gode kommunikation. Med planlægning kan du skabe forandringen frem for at følge efter den. Oliver Uth,

Adm. direktør Jens Aaløse Jens Aaløse tiltrådte 1. juni 2006 som ny adm. direktør i Dansk Reklame Film A/S. Han kom fra en stilling som Vice President i flyselskabet SAS med ansvar for salg og marketing og har tidligere bl.a. haft ansvar for strategisk udvikling for den samlede distribution i SAS. Han er uddannet i afsætning og international ledelse fra Handelshøjskolen i København.

ovenpå det ugentlige møde i ledergruppen. Medarbejderne blev også involveret i omstillingsprocessen gennem inspirationsdage, foredrag, projektgrupper og i arbejdet med at definere virksomhedens værdier. ”Jens har været god til at kommunikere om forandringerne, og vi oplever fortsat en meget stor åbenhed mellem ledere og medarbejdere. Hvis man kommer med en idé, kan den hurtigt blive til noget. På den måde får man lyst til at involvere sig i virksomheden og projekterne,” siger Tine Liisberg, som også peger på øgede muligheder for faglig og personlig udvikling. For at øge medarbejdernes trivsel satte den ny ledelse fokus på sundhed og tog initiativ til blandt andet rygestopkurser, massage og foredrag om motion, kost og stress. Også det mere sociale samvær bliver der lagt vægt på med arrangementer som ”Funky Fridays” og fælles weekendture. ”De sociale arrangementer er vigtige – også i forhold til medarbejdertilfredshed. At du har kolleger, som du også gider drikke en øl med, betyder noget for din trivsel på arbejdspladsen og dermed for dine præstationer,” siger Jens Aaløse.

2. Kommuniker så meget som muligt og seniorkonsulent i Koncern HR så tidligt som muligt om hvad, der kommer til at ske. Hvis du ikke beskriver fremtiden tegner folk den selv. 3. Involver alle dem, som bliver direkte berørt af forandringen. Det giver mennesker mulighed for at have medindflydelse og begrænser eventuelt modspil. 4. Giv plads til frustration. Når virkeligheden presser på og forandringer skaber frustration er det bedre at lytte end at insistere. På den måde kan du arbejde med modgangen frem for imod.

forlade virksomheden, fordi der var brug for helt andre kompetencer i den nye digitale forretningsmodel. Andre valgte selv at forlade virksomheden, og halvdelen af de 25 medarbejdere er kommet til inden for de seneste to år. ”Jeg ser det ikke som et problem, at nogle medarbejdere forlader virksomheden. Det ville tværtimod være et problem, hvis alle blev i det samme job og ikke havde ambitioner om at prøve noget nyt. Med nye medarbejdere får vi ny inspiration, så virksomheden hele tiden udvikler sig,” siger Jens Aaløse. Styrke og stolthed Direktøren beskriver Dansk Reklame Film som en ekstremt mål- og præstationsorienteret virksomhed. Sammen med de nye og gamle medarbejdere kan han derfor glæde sig over, at det midt i en tid med nedadgående reklamebudgetter, finanskrise og tegn på recession både er lykkedes at øge markedsandelen, omsætningen og antallet af kunder. Samtidig er medarbejdertilfredsheden ifølge de årlige målinger blandt de højeste i Egmont.

·

Nye medarbejdere Omstillingen til de nye tider har dog ikke kun budt på fest og faglig udvikling. Nogle få, mangeårige medarbejdere var nødt til at

23

Mennesker bryder sig dybest set ikke om forandringer.


Et selskab i Egmont

Udpluk fra

Forlag satser på

Kampen om brugerne

selvopfundet bogformat

Internettet er et mylder af personlige profiler, billeder og videoer. På sociale medier interagerer brugerne på kryds og tværs. Hardcopy har klikket sig ind på en række sites i Egmont for at se, hvordan de sociale medier benyttes.

De fleste forlag ville aldrig publicere bøger på 20 sider i et oplag på 125 eksemplarer, men det lille Flamme Forlag i Oslo tager gerne chancen Af Lotte Ilsøe

·

F

lamme Forlag er et almindeligt forlag, i den forstand, at det udgiver bøger. Indtil videre er det forlagets selvopfundne bogformat, bogsinglen, der er løbet med al opmærksomhed. Bogsinglen er en udgivelse på cirka 20 sider, der udkommer i et begrænset oplag helt ned til 125 trykte eksemplarer. På få sider kan læseren fordybe sig i alt fra afstandsforelskelser til togrejser. Samtidig har forfattere fået en mulighed for at få udgivet noget, der skal leve op til kravet om indhold frem for et krav om at fylde et bestemt antal sider. For at sikre sig, at bogsinglerne når helt ud til læserne har Flamme Forlag oprettet ”singelklubben”. Ved at melde sig ind i den, bliver singlerne leveret lige til døren. sTØRRELSE HAR INGEN BETYDNING Forlaget kalder sig et allemandsforlag, fordi det skal være et forlag for alle. Ingen em-

• ner er for små, ingen bog for kort, intet oplag for lille. Hvis forlagets to redaktører og forlagschefer, Nils-Øivind Haagesen og Bendik Wolf, tror på udgivelsen, så bliver den trykt. Redaktørerne har en ambition om at udgive bøger om alle de emner, der optager mennesket. ”Vi udgiver bøger om popmusik og tv og små rejser og store fester. Vores bøger skal handle om det, vores liv handler om, hvilket jo er en hel masse ting. Men samtidig prøver vi også at sætte gang i forskellige projekter, som indeholder de temaer, vi gerne vil have skal dominere på forlaget,” uddyber Nils-Øivind. BUTIKSFORLAG MED BORDHOCKEY Mennesket er centrum i Flamme Forlagets udgivelser og i måden redaktørerne driver forlaget på. For at få en tæt kontakt mellem forlag og forfatter er Nils-Øivind og Bendik

24

• • •

Stiftet april 2008 (ejet af Cappelen Damm) Forlagschef/redaktør: Nils-Øivind Haagesen og Bendik Wolf Forlaget udgiver bogsingler og kortere bøger Cirka 25 udgivelser inden for det første år

Ansatte: 2

www.flammeforlag.no

I

2006 kårede amerikanske Time Magazine dig (mig, os alle sammen) som årets person. Magasinet hyldede dig (mig, os alle sammen), fordi vi blogger, kommenterer avisernes artikler og laver podcasts. Vi har bevæget os fra blot at læse nyheder og kigge på billeder til selv at skrive historierne og uploade billederne. Den udvikling er taget til i styrke, og brugergenereret indhold og deling af videoer, billeder, musik og links er i dag omdrejningspunkt for mange vidt forskellige websites på nettet. Dialog er afgørende Der er personlige profiler på Facebook, faglige profiler på LinkedIn, personlige hjemmesider på MySpace, linksamling og deling på delicious og korte beskeder på Twitter, billeddeling på Flickr og videodeling på YouTube. Der er datingsites og store communitysites som Arto i Danmark og Biip i Norge. ”Sociale medier er platforme eller tjenester, der teknisk set giver brugeren mulighed for at dele indhold med andre. Men man kan først tale om egentlige sociale medier, når der også er en social adfærd, det vil sige at der deles indhold, kommenteres og interageres mellem brugerne,” forklarer Asbjørn Poulsen, konsulent og specialist i sociale medier, og henviser til sine egne oplevelser på Twitter. ”Der har jeg oplevet, at brugerne bliver irriteret over andre passive brugere, der blot følger med uden selv at bidrage.” Sociale medier skaber dialog og specielt det yngre publikum er meget dialogsøgende på nettet. ”Man rammer de unge, hvor de er. De

”...Skønt med et lille indslag, så os i Århus også kan være med. Mere web. tv tak :), men det er alt alt alt for langt.”

altfordamerne.dk

Af Thomas Sønderstrup de eneste ansatte på Flamme Forlag. For at gøre forlaget tilgængeligt ligger det i et butikslokale ud mod gaden. Det store butiksvindue lader forbipasserende kigge direkte ind i forlagets hverdag, hvor det ikke bare er bogudgivelser, det handler om. I lokalet befinder sig også forlagets butik, der sælger egne udgivelser. Nogle gange er der fotoudstilling på væggene, og ikke mindst er der bordhockey-spillet, hvor man ofte kan se redaktørerne i ophedet kamp.

Egmonts websites

gider ikke læse e-mail, det er for formelt og ikke dialogorienteret. Unge vil have informationer fra sociale netværk, fra steder de kender i forvejen,” siger Asbjørn Poulsen. Virksomheden i det sociale rum Den sociale adfærd er kernen i alle sociale medier. Er der ingen interaktion og dialog med brugerne, risikerer selv de bedste tiltag at ende som rene publiceringskanaler. Og så forsvinder brugerne omgående. Der ligger der en stor udfordring i at kunne fastholde brugerne, for de mange virksomheder, der er til stede i det sociale rum på nettet. ”Specielt når det gælder virksomheder, kan man ikke bare smide noget ud uden at forholde sig til de kommentarer, brugerne måtte have. Sociale medier skaber ikke mersalg fra i dag til i morgen. De kræver tilstedeværelse, tid og engagement,” forklarer Asbjørn Poulsen.

”...En gang i tiden var Mere Web tv, bare kortere.: Donald Duck & Co. kjent 13.11.2008 KL 11:36 AF Susanne for godt språk i Norge. Skønt med et lille indslag, så os i Dette har de ikke klart å Århus også kan være med. Mere følge opp på nettet.” web. tv tak :), men det er alt alt alt for langt. donald.no (altfordamerne.dk)

”...Alle har ikke en bestevenn, men om du har er du nok ikke så heldig å ha en som min ! Frida b, jeg vil bare fortelle deg hvor mye du betyr for meg. Du er fantastisk, og jeg elsker deg himmelhøyt.”

biip.no

”...Så absolut en af mine allerstørste filmoplevelser i år! livsbekræftende, drømmende og ganske cool! Woody allen er i et nyt territorium og i langt bedre gear end hans seneste film.. Kan kun anbefales!! Asbjørn Poulsen, konsulent og specialist i sociale medier

25

kino.dk


Forlag på

Facebook

Forretning i Sociale medier

En af de virksomheder i Egmont, der har valgt at investere tid i brugerne på nettet, er Lindhardt og Ringhof. Det sker blandt andet på selskabets forskellige kampagnesites. Senest har forlaget oprettet en side på Facebook. ”Det er helt bevidst, at vi har valgt noget, hvor brugerne kan være med og nok så vigtigt, så kan de her selv aktivt vælge, om de overhovedet vil være med,” fortæller Niki Robson, marketingchef hos Lindhardt og Ringhof. ”Vi har opgraderet vores online tilstedeværelse, og vores side på Facebook er tænkt som et sted, hvor vi kan opsamle vores øvrige online aktiviteter. Her får elementerne en længere levetid end på vores forskellige kampagnesites, og samtidig har vi mulighed for at få feedback på de ting, vi gør”. ”Facebook er ikke en salgskanal. Vi laver ikke slagtilbud men satser mere på at skabe et rum, hvor brugerne kan møde Lindhardt og Ringhof på en sympatisk og vedkommende måde. Det kan også have den sidegevinst, at en bruger deler en af vores bogtitler med sit netværk og på den måde bliver en ambassadør for vores bøger.” Et af de første tiltag var at udvikle en applikation til Facebooksiden for at berige brugernes oplevelse og tilbyde dem noget unikt, de ikke finder på forlagets øvrige websites. ”I forbindelse med Martin Østergaards bog ’Flere veje til mandens hjerte’ gav vi brugerne mulighed for at sende en konkurrence rundt til veninderne, så de indbyrdes kunne konkurrere om, hvem der havde bedst styr på mandens hjerte,” fortæller Niki Robson og afslører, at hun ikke selv er på Facebook. ”Det giver mening for forlaget, men personligt er jeg kun på LinkedIn, hvor det giver mening at kunne følge med i folks faglige netværk og bevægelser.”

Mød damerne i øjenhøjde

På altfordamerne.dk har webredaktionen besluttet at give brugerne mulighed for at kommentere artikler og videoklip og give deres holdning til kende i små afstemninger rundt om på sitet. ”På ALT for damerne har vi valgt at være i øjenhøjde med vores brugere på nettet. Vi laver hver uge et blad til intelligente kvinder med noget på hjertet derfor vil vi gerne høre deres bud på den dagsorden, vi vælger at sætte i bladet. Vi bruger nettet til at knytte læserne tættere til os især i forbindelse med vores events, som de årlige kvindeløb, uddelingen af ’ALT for damernes Kvindepris’ og livsstilsmessen ’ALT for damerne LIVE’,” fortæller webredaktør Hanne Bang og glæder sig over, at læserne af bladet aktivt går på nettet for at deltage i de debatter, ALT for damerne tager op. Redaktionen oplever på den måde, at de sociale tjenester bygger bro mellem blad og website. Samtidig kan den trykte udgave af bladet hente nyttig information og rette ideer til ud fra brugernes feedback på altfordamerne.dk. Selv om det er tidskrævende og trækker store veksler på redaktionen, er Hanne Bang meget optaget af at inddrage brugerne endnu mere. ”Vi har hele tiden øjnene åbne over for nye måder at involvere vores brugere på nettet. Senest har vi f.eks. inviteret de ti brugere, der kunne give den bedste begrundelse for, at de skulle møde Kronprinsesse Mary, da hun i efteråret blev tildelt årets kvindepris.”

26

Hos Egmont Serieforlaget i Norge arbejder Jørgen Nilsson, direktør for forretningsudvikling, med sociale medier i mange udformninger for blandt andet at finde ud af, hvad de skal tilbyde målgrupperne. ”Vi lever i en verden, hvor unges medievaner ændrer sig meget hurtigt. Vi er derfor afhængige af til enhver tid at vide, hvad de ønsker, hvad de tænker og hvad de bruger fritiden til. Den viden kan vi få ved at spørge og involvere brugere. Styrken ved sociale medier er netop, at de skaber involvering og giver information om brugerne,” fortæller Jørgen Nilsson. Egmont Serieforlaget i Norge har i kraft af de mange sites, de ejer på nettet, en stærk position i det yngre segment, børn og unge. Næsten 1,8 millioner unikke brugere er hver måned aktive på forlagets forskellige sites og tjenester. Det giver en stærk position og et stort forretningspotentiale. ”De mange aktive brugere giver os mulighed for at sælge mere og for at målrette vores annoncering mod meget specifikke segmenter. Vi oplever for eksempel, at donald.no genererer cirka 5.000 nye abonnementer om året til Anders And-bladet i Norge”. ”Det er kernen i vores forretning. Alle vores tjenester har et element af community i sig, og på for eksempel biip.no lytter vi meget til brugerne. Vi har en række ambassadører, som lynhurtigt opfanger, hvad de unge vil have og hvad, der fungerer på andre communities. Vi tror meget på den form for forretningsudvikling,” forklarer Jørgen Nilsson.

Filmstof

af og for brugerne Kino.dk rundede i oktober 311.000 unikke besøgende og er dermed landets største filmsite. Den position er ikke alene opnået med flotte filmtrailers og portrætter af filmstjerner. ”Kernen i sitet er filmomtaler og ved at vise de autoritative anmeldelser og brugernes anmeldelser side om side, har biografgængerne altid to forskellige stemmer at vurdere ud fra. Og på den stigende aktivitet på sitet kan vi se, at brugerne elsker at anmelde film eller fortælle om; hvor meget de glæder sig til at se en kommende film,” siger Christian Lund, direktør og redaktør for Kino.dk og understreger, at brugerinvolvering er væsentlig for danskernes foretrukne filmsite. ”I den journalistiske dækning har vi også stor glæde af at involvere brugerne. På redaktionen lavede vi for eksempel en liste over de 10 bedste gyserfilm i forbindelse med Halloween. I løbet af kort tid havde vi en lang række top 10 lister fra brugerne, som kom med forslag til bedre lister til glæde for andre brugere,” siger Christian Lund og forklarer, at Kino.dk generelt arbejder ud fra en ide om, at 1/3 af indholdet er redaktionelt indhold, 1/3 skal komme fra brugerne mens den sidste 1/3 sælges til annoncører og sponsorer for at skabe økonomi i sitet.” Kino.dk har kun været på markedet i godt et halvt år, og der er stadig nye områder, der skal afdækkes. ”Vi arbejder intenst på at udvide de brugerinvolverende elementer. Vi er specielt interesserede i at gøre det muligt at anbefale film ud fra, hvilke film andre brugere med samme smag foretrækker. Vi vil også gerne anbefale brugerne film ud fra hvilke film, de tidligere har anmeldt positivt eller købt billet til,” forklarer Christian Lund. ”Men vi skal også ud og møde brugerne der, hvor de er i forvejen. Derfor arbejder vi blandt andet på at gøre det muligt at invitere venner i biografen via Facebook.”

27


Voxpop

Det bedste ved at

arbejde for Egmont er… ”… at du har mulighed for at udvikle din professionelle karriere i en international virksomhed - og du får opbakning til det. Sidst men ikke mindst - mine kolleger er fantastiske!” Maren Jung, Project Manager Fairs/Trade Marketing, VGS, Køln, Tyskland

”… i sidste ende bruge vi vores styrke og penge til at hjælpe andre. Det er en dejlig følelse at vide, at dit arbejde støtter projekter og mennesker”. Anja Mucha, Financial Accountant, Egmont Ehapa, Berlin, Tyskland

”… selvom mine dage kan være hektiske, er jeg meget glad for mit job. Ikke to dage er ens, jeg har skønne kolleger og vores arbejdskultur er uformel.” Kristine Fischenich, Sales Coordinator, Egmont Serieforlaget, Oslo, Norge

”… hos Egmont har jeg fundet næsten alt det, som jeg kan lide privat: Bøger, tegneserier, spil og sidst men ikke mindst venlige mennesker.”

Kamil Gozdzik, IT Specialist, Egmont Polska Book Club, Warsawa, Polen

”… kreativiteten kender ingen grænser.”

Johannes Ljungbjerg, Art Director, Hennes, Malmø, Sverige

Rodica Radu, Sales Coordinator, Egmont Romania, Bukarest, Rumænien

”… jeg har mulighed for at avancere. Og jeg arbejder altid sammen med mennesker, jeg kan lære af.”

”… du får erfaring med forskellige arbejdsområder. Jeg synes desuden, at det er godt, at man har mulighed for at forbedre sine kvalifikationer ved at studere ved siden af arbejdet.” Olga Golovko, PA for managing director, Moskva, Rusland


Januar 2009