__MAIN_TEXT__

Page 1

efterskolerne

MAGASINET EFTERSKOLE R NE NR . 07 — DECEM B E R 2020

Klima: Ja eller nej til flyrejser? / SIDE 32

Sådan spotter du, om en elev har en depression / SIDE 42

Sov godt Unge sover for lidt, og det går ud over deres trivsel og indlæringsevne. Få gode råd til bedre søvnvaner på efterskolen. / SIDE 20


Vi hjælper efterskoleelever med at skabe og bevare minder fra deres bedste tid

Bjarne Zuccé Dinesen Direktør

Malene Zuccé Andersen Senior Konsulent

Året 2020 har for os alle været et vanvittigt år, men i Zuccé Concept er vi taknemlige for den opbakning vi har mødt, fra både medarbejdere og elever på efterskolerne. Mens eleverne sad isoleret derhjemme i foråret, lavede vi online- og streaming arrangementer omkring årstrøjer og blå bog og da regeringen aflyste sommeren og dermed alle festivaler, fik vi travlt med at kontakte de næsten 2.000 efterskoleelever, som allerede var tilmeldt årets gensynsfest; Efterskolecamp 2020. Vi har oplevet stor entusiasme omkring de projekter vi arbejder med og hen over efteråret, har vi udviklet et helt nyt univers, hvor vi under navnet Den Bedste Tid, tilbyder alle de produkter og ydelser, som Zuccé Concept siden 2005 har været kendt for. Vi glæder os til, at vi forhåbentlig snart igen kan møde eleverne ude på skolerne og ikke kun bagved skærmen. Vi ønsker alle efterskoler, medarbejdere og elever øns en glædelig jul samt et godt nytår.

Tak for samarbejdet i 2020

Den Bedste Tid v/ Zuccé Conept ApS - Torvet 20,2 - 8700 Horsens Tlf. +45 70226870 - info@denbedstetid.dk - www.denbedstetid.dk


3

Jeres energi er små lys mellem restriktioner og retningslinjer TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Ja, kæden af kærminder, man sagtens prise tør: jo stærkere den binder, des friere den gør, jo længer den mon vare, des mindre står den fare, des gyldnere den bli'r. ­– Grundtvig, 1834

Corona udfordrer vores fællesskab. Mundbind, afstand, primærgrupper og krammeforbud forstyrrer vores rutiner og ritualer. Mange års gennemprøvede omgangsformer er udfordret. Får vi nu skabt den stærke sammenhængskraft, og får vi skabt de stærke fællesskaber, vi plejer at være så stærke i? Vi bevæger os lige nu konstant ud på ny is, og vi ved ikke, om isen holder, før vi er inde på land igen. Mange efterskoler fandt gennem forårets nedlukning alligevel ud af, at skæve indfald og originale aktiviteter stimulerer fællesskabet på nye måder. Her efter nytår vil jeg opfordre jer til at gribe fra samme kasse. Fællesskab kommer ikke alene ved at udlevere en novelle, ved at sætte et nyt spil på computeren eller ved at synge sammen. Det er jer på efterskolerne, der med jeres motivation, engagement og måske krøllede hjerner skal give ekstra liv — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND til novellen, spillet eller sangen. I kan mærke, hvornår I er med til at skabe flere kærminder for eleverne, og I kan mærke, hvordan I gør fællesskabet stærkt – også i en coronatid.

“Det er det originale og uforglemmelige, der binder en kæde af gode minder på efterskolerne”

EFTERSKOLERNE

Vi går ind i en vinter med mange begrænsninger for bl.a. studieture, turneringer og forestillinger og dermed med et større ansvar for at fokusere ekstra på hverdagsaktiviteter med overraskelser og sjove indslag. Som da Dronninglund Efterskole besluttede at servere hotdogs til intetanende elever kl. 00.30 en hverdagsnat. Lige så banalt det kan virke, lige så originalt og uforglemmeligt kan det blive. Det er det originale og uforglemmelige, der binder en kæde af gode minder på efterskolerne. De kan være så stærke og frie, at de holder i mange år frem. Det er den energi, I også i denne vinter må drive frem som små lys mellem restriktioner og retningslinjer. Det er den energi, der skaber efterskolefællesskab på tværs af interesser og fag. Når det lykkes, bliver det magisk. Når et efterskoleår lykkes, er det magisk. Rigtig godt nytår. 


indhold

ILLUSTRATION Gosia Herba

Redaktøren guider Den er helt gal med unges søvn! Det ser vi nærmere på i dette nummer, hvor vi besøger Efterskolen Smededal i Vestsjælland, der eksperimenterer med nye vaner og metoder for at sikre eleverne bedre trivsel og søvn (s. 20-31). Vi skal også en tur til det nordjyske og høre, hvordan elever fra Hørby Efterskole klarede sig igennem de uger, hvor de ikke måtte tage hjem fra efterskolen (s. 18). Og så skal vi til Nøvlingsskov Efterskole i Midt- og Vestjylland, hvor de ansatte fortæller om sidegevinsterne ved at være ramt af coronarestriktioner på en efterskole (s. 54-61). Sidst, men ikke mindst, præsenterer vi et nyt artikelformat: Efterskolekærlighed. Her sætter vi fokus på de lang­ varige relationer og bånd, som efterskoler kan skabe. Første gang møder vi Cecilie Schmeichel (ja, den Schmeichel-familie ) – der blev gift med bedstevennen fra Oure Efterskole på Fyn (s. 52-53).

/34

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Mudderløb for at samle ind til rent vand /10 123 par løbesko svuppede i pytter og mudder i 24 timer i træk, da eleverne fra Tirstrup Idrætsefterskole løb for at samle ind til rent drikkevand i Afrika. Efterskolestemmer/18 Det var træls ikke at have friheden til at tage hjem, men også lidt hyggeligt, siger elever om at måtte blive på efterskolen i weekenderne i et karantæneramt Nordjylland.

Tema: Sov godt på efterskolen

/20

Mange unge sover for lidt, og det går ud over deres trivsel og indlæringsevne. Få gode råd til bedre søvnvaner på efterskolen.

/10

Ja eller nej til flyrejser For og imod at tage flyet på studierejse.

4

/32


5

efterskolerne

Pedellerne sørger for smil, skruer og gode snakke /34 “Vi er heldige at have dem,” siger forstanderen på Hald Ege Efterskole om skolens to pedeller med tømrerbaggrund, som spreder højt humør på skolen.

December 2020 — NR. 07 REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk Journalister: Louise Grønkjær, Katrine Friisberg, Tea Sletved og Ida Gundersen UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 2. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Trine Bukh

Den nye højskolesangbog er også en efterskolesangbog /40 Få gode råd til, hvad efterskoler kan bruge den nye udgave af Højskolesangbogen til.

Tendens: Unge og depression

/42

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier

Alt for mange ungdomsdepressioner bliver ikke opdaget, og det har store konsekvenser. Efterskoler har en særlig udfordring, men også mulighed for at hjælpe, mener eksperter. /51 Årsmøde 2021 Kom til Nyborg Strand eller følg dagen via live stream, når Efterskoleforeningen til marts holder årsmøde. Efterskolekærlighed/52 For Cecilie Schmeichel og Joakim Pilkær udviklede efterskolevenskabet sig til kærlighed. Flere år efter friede han til hende ude foran efterskolen. 3 sidegevinster ved corona /54 Coronarestriktioner kan være bøvlede og tidskrævende, men på Nøvlingskov Efterskole har de ansatte opdaget, at der også kan vokse nye gode traditioner ud af besværet.

ISSN: 0109-8535

“Jeg tror, at når vi ser tilbage på det her om to år, laver vi efterskole på en anden måde” — ANNELENE BÆK, LÆRER, NØVLINGSKOV EFTERSKOLE

Navne/62 Der er kommet en ’pædakok’ i Efterskolernes køkkenudvalg, og så har flere skoler fået nye forstandere. Klumme: Tør du droppe klimahåbet for en stund? /66 Lærere spørger aldrig ind til unges følelser om klimakrisen. Det burde de, mener klima­ aktivist Esther Michelsen Kjeldahl.

/54 EFTERSKOLERNE


Landet rundt

I slutningen af oktober aflyste børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) efterårets brobygning pga. den stigende smitte med covid-19. På mange efterskoler blev der hurtigt stablet alternativer på benene i form af både fysiske og online besøg af forældre, tidligere elever og ungdomsuddannelser, så brobygning alligevel blev til noget for mange efterskoleelever. Et godt eksempel er Den danske Designog Håndværksefterskole, hvor de i år er med i ’E2E med verdensmålene i hænderne’, der kombinerer praktik, brobygning, innovation og verdensmålene. Her måtte de file lidt på konceptet undervejs. I stedet for

FOTO Christina Koldby/Den danske Design- og Håndværksefterskole

Nytænkning redder årets brobygning at sende eleverne ud på fysiske virksomhedsbesøg oprettede de med indspark fra forældre en virksomhedsbank, hvor eleverne kunne læse om virksomhedernes problemstillinger og dernæst kontakte dem på telefon eller mail. Det normale brobygningsforløb på erhvervsskolerne blev desuden rykket hjem på efterskolen, der oplevede stor omstillingsparathed fra de lokale erhvervsskoler, som gerne ville komme ud på efterskolen og sparre med eleverne. 

“Som efterskolelærer og -forstander skal man altid være meget omstillingsparat, men hold da op hvor har vi skullet være det i et vanvittigt omfang den seneste tid” — SVEND HAGELSKJÆR, FORSTANDER, SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE LÆS HELE INTERVIEWET på efterskolerne.dk/5dagemednordjyskforstander. Her fortæller den nordjyske forstander, hvordan han oplevede de fem første dage af nedlukningen af Nordjylland i november

Rettelse I det seneste nummer af Magasinet Efterskolerne var der i artiklen ’Skær ned på bøffer og kødsovs’ en fejl i navnet på Uffe Truelsens firma. Det rigtige navn er Køkkenkultur – se mere på koekkenkultur.dk. Fejlen er også rettet i onlineudgaven. 

Efterskolernes Aften bliver til Efterskolernes aftener og besøgsdage Efterskolernes Aften 2021 skulle traditionen tro have fundet sted anden onsdag i januar med åbent hus på alle landets efterskoler. På grund af coronasituationen bliver det dog anderledes denne gang. De enkelte efterskoler vælger selv besøgsdage i perioden fra 11. til 30. januar og melder dem ud på skolens hjemmeside. “Efterskolernes aftener og besøgsdage skal ses som en respekt for coronasituationen og samtidig give familier og kommende elever mulighed for det fysiske møde, der er vigtigt for at kunne træffe det rette valg om efterskole,” siger formanden for Efterskolerne Torben Vind Rasmussen.  LÆS MERE efterskolerne.dk/aabenthus

6


7

Mange unge orker ikke at deltage i den offentlige debat, hvor de oplever, at der hverken er plads til tvivl eller til at lytte. I en ny bog ’Blev du klogere’ undersøger journalist Cathrine Gyldensted potentialet i den anderledes samtaleform – Frirumsdebatten – som bl.a. tvinger debattørerne til at sætte sig i modpartens sted. De frie skoler står bag Frirummet, som har udviklet den alternative debatform. I den nye bog fortæller debattører, politikere og frie skolefolk om deres erfaringer

med den alternative samtaleform. Bogen giver et indblik i debatformens maskinrum, og hvorfor unge hellere vil høre politikere tvivle og anerkende gode argumenter end at se dem kaste med mudder. Bogen giver også inspiration til, hvordan skoler, lærere og unge kan arbejde med debat og møder på nye og anderledes måder, der styrker den offentlige samtale. Bogen udkom 20. november på Forlaget Højskolerne.  LÆS MERE frirummet.org

Efterskolelærer vinder pris Lærer på Frijsenborg Efterskole Helle Videbæk har sammen med Josefine Køhrsen, der er lærer på Skægkærskolen, vundet prisen for årets bedste bachelorprojekt i 2020. Projektet har titlen ’At åbne elevernes ører for lydfortællingen’ og handler om, hvordan man kan bruge podcast i danskundervisningen. De to vindere har lavet projektet, da de gik på læreruddannelsen i Silkeborg ved Professionshøjskolen Via. Bag uddelingen af prisen står lærerprofession.dk, der drives af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen. Dommerne skulle i år bedømme 53 bachelorprojekter, der er indstillet af undervisere og censorer fra alle landets læreruddannelser. 

FOTO Michel Christensen

Ny bog skal inspirere til bedre offentlig debat

Tændte lys i mørket I november arrangerede den ungarske volontør Renata Nagy et event på Vedersø Idrætsefterskole og The International – Danmarks Internationale Efterskole. Her fik eleverne mulighed for at reflektere over verdenssituationen og sammen sende positiv energi afsted. I anledning af den hinduistiske lysfestival Diwali tændte eleverne stearinlys for symbolsk at jage mørket på flugt. 

FOTO Tor Birk Trads

LÆS MERE lærerprofession.dk

Vinderne af årets bedste bachelorprojekt i 2020 er Helle Videbæk (tv) og Josefine Køhrsen.

EFTERSKOLERNE


Landet rundt

Deltag i den digitale version af Fælles Forandring 18. maj 2021 kommer efterskolernes verdensmålsfestival Fælles Forandring til at løbe af stablen. Konceptet er blevet gentænkt, så skolerne kan være sammen hver for sig på årets verdensmålsfestival. Sammen om et fælles festivalprogram, på en fælles digital platform, og hver for sig lave aktiviteter ude på skolerne. Det nye digitale format betyder, at i alt 30 efterskoler fra alle regioner kan deltage. Det er gratis at være med i projektet, og som skole skal I blot stille med lærertimer og nysgerrige elever. Vil I tilmelde jer eller høre mere om projektet, kan I kontakte projektleder Charlotte Hedevang Nielsen på chn@efterskolerne.dk senest i marts. 

11

efterskoler deltog, da der for første gang nogensinde blev afholdt efterskolemesterskaber i poetry slam. Det foregik 28. november på coronavenlig maner i DOKK1 i Aarhus. Eleverne bød fra scenen på masser af sprogleg, holdninger, poesi og provokationer. De tre finalister var Ida Bjarkø fra Viby Efterskole, Clara Munk fra Skovbo Efterskole og David Philipson fra Ollerup Efterskole. Sidstnævnte løb af med sejren, da dommerne og publikums stemmer var talt op. Bag arrangementet står Kim Linnet, der har holdt orlov fra sit job som lærer på Ollerup Efterskole for at stable det første mesterskab på benene. Han har fået støtte til projektet fra Orlovspuljen, som Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet.

LÆS MERE faellesforandring.dk

5 gode råd til efterskoler, der rammes af corona Samsø Efterskole har som mange andre skoler været ramt af smitte med covid-19. Efterskolens medarbejdere har nedskrevet en række punkter, som andre efterskoler er velkomne til at bruge, så de hurtigt kan inddæmme smitten, hvis den rammer.

FOTO Fælles Forandring

1.  M UNDBIND. Alle elever og ansatte skal bære mundbind hurtigst muligt efter, at der er konstateret smitte 2.  PAKKELISTER. Alle elever skal have pakkelister hængende på værelserne, så de er sikre på at få computere, opladere, kompendier m.m. med hjem, så nødundervisning kan gennemføres 3.   IT. Alle elever skal være fortrolige med de digitale undervisningsprogrammer, som skolen anvender 4.  MAIL. Elever skal sikre, at deres mail er korrekt, så alle elever bliver informeret 5.  GENÅBNING. Det tager længere tid at få alle eleverne testet hjemme, end man tror. Der gik en hel uge, fra Samsø Efterskole sendte eleverne hjem, til ca. halvdelen var tilbage på skolen igen. Derfor er det ikke muligt at give en fast dato for genåbningen, når eleverne hjemsendes.  LÆS hele interviewet med forstander på Samsø Efterskole Lasse Ovesen på efterskolerne.dk/samso

8


Dannelsesprocessen på efterskolerne passer fint til Frederiksberg hf-kursus

På Frederiksberg hf-kursus oprettes efterskoleklasser

FAGPAKKER MED MASSER AF

design INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

FAGPAKKER MED MASSER AF

FAGPAKKER MED MASSER AF

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

bevægelse kunst

FAGPAKKER MED MASSER AF

musik

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

www.frberg-hf.dk  Tlf. 3877 3800

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk


på efterskolen

“Jeg bliver ved, selvom jeg er ved at græde” På 24 timer løb 123 elever fra Tirstrup Idrætsefterskole 8.724 kilometer. De unge fik testet både viljestyrke og vabelgrænse undervejs og endte med at samle 162.000 kr. ind til rent drikkevand i Afrika. TEKST Ida Gundersen, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

10


11

“Smerte er midlertidigt. Stolthed varer evigt.” For niende gang i dag passerer de tre efterskoleelever Mathilde Ogdal Kjeldsen, Mathias Oxlund Orris og Elias Holm Enemark skiltet med de motiverende ord. Og de har mange flere runder foran sig. For de vil slå skolens hidtidige rekord og bevæge sig 130 kilometer på et døgn. En udfordring, som skal vise sig at blive den foreløbigt største i deres liv. Det erkender de dog først i nat. Lige nu er de fulde af optimisme. Vi befinder os i området omkring Tirstrup Idræts­ efterskole på Djursland, hvor efterårshimlen forsyner grusvejen med vand, som får de 123 par løbesko til at svuppe i pytter og mudder. For seks timer siden blev skolens årlige 24-timersløb talt i gang til høj musik og hujende unge. Eleverne skal bevæge sig så langt, de kan, på et døgn – rundt og rundt på en fire kilometer lang rute omkring efterskolen. Mad og søvn strukturerer de selv. “Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og skubbe mine grænser,” fortæller Mathilde Ogdal Kjeldsen, som med pigernes gule førertrøje på kroppen og seks halvmaratoner i bagagen er det tætteste, man kommer på en jernlady. Ifølge hendes lærer. “Det vil give et kæmpe selvtillidsboost, hvis vi slår rekorden. Det er virkelig noget at være stolt af,” siger Elias Holm Enemark, mens Mathias Oxlund Orris synes, det er interessant at udfordre, hvor meget menneskekroppen er i stand til. Op til løbet har skolen forberedt dem med peptalks og foredrag af bl.a. en ekstremløber. Ud fra den nye viden har de tre lavet et skema og lagt en plan. “Hvis vi følger vores skema, kommer vi op på 132 kilometer, og vi skal gå 5,8 km/t. Det vil være allerhårdest mellem klokken fem og syv i morgen tidlig. Når solen står op ved syvtiden, får vi energi igen, og der begynder vi at løbe,” fortæller Mathias Oxlund Orris.

Bagom løbet • Fra torsdag 8. oktober kl. 12 til fredag 9. oktober kl. 12 deltog Tirstrup Idrætsefterskoles 123 elever i et 24-timersløb. Det går ud på at bevæge sig så langt, man kan i løbet af det døgn, det varer • Løbet er en ti år gammel tradition på skolen og presser mange af de unge så hårdt, at de finder en viljestyrke frem, som de på forhånd ikke vidste, de havde • Hvert år finder skolen en god sag at støtte, og denne gang er det LoveSpring, som bygger brønde i ulande. Eleverne samlede i alt 162.000 kr. ind til LoveSpring, som for det beløb kan bygge tre brønde, der vil forsyne flere end 7.000 mennesker i Tanzania og Togo med rent drikkevand KILDE Lærer og Journalist på Tirstrup Idrætsefterskole Anne Frank Henriksen

En forladt kakaomælk bliver trådt dybere og dybere ned i mudderet på den fire kilometer lange rute, eleverne tilbagelægger igen og igen i løbet af det døgn, løbet varer.

EFTERSKOLERNE


på efterskolen

De bliver overhalet af en fyr, som allerede nu er sat i løb. “Det holder ikke. Det kommer han så meget til at fortryde. Han lægger for hårdt ud,” siger Mathias Oxlund Orris. For et 24-timersløb handler ikke om kondition, det handler om viljestyrke. At fortsætte, selvom det gør ondt, siger de. Det har de fået at vide af deres lærer Kristian Hell, som har bragt traditionen til skolen. “Jeg havde selv prøvet det, og det var en fantastisk oplevelse. Jeg oplevede, at noget så kedeligt som at gå rundt i cirkler i et døgn blev fedt, fordi det var så stor en udfordring,” fortæller Kristian Hell. I ti år har han og lærerkollegaen Mathias Schjødt motiveret efterskoleelever og sendt dem afsted på løb og set, at de unge udvikler sig af det: “De finder en viljestyrke, de måske ikke kendte til, og det er en kæmpe sejr for dem,” siger Mathias Schjødt.

“Det er farligt, og vandet er beskidt. Så det bliver meget håndgribeligt for de unge, at de faktisk gør en forskel,” siger Mathias Schjødt. For Mathilde Ogdal Kjeldsen, Elias Holm Enemark og Mathias Oxlund Orris har runden nu nået sin ende, og de tager ufortrødent hul på endnu én. Andre holder pause på skolens gange. Våde og mudrede sko står forladte af deres trætte ejermænd, som holder pause. Nogle sidder med benene oppe og modtager massage på ømme og vablede fødder. En pige humper hen langs gangen og stempler linoleumsgulvet med sine våde strømpesokker. Ind ad døren kommer løberen fra tidligere haltende. “Det er en gammel knæskade, der driller. Så jeg tager lige en runde på krykker. Og så vil jeg løbe igen,” smiler han.

8.724

kilometer. Så langt bevægede skolens elever sig tilsammen i løbet af 24 timer – et gennem­ snit på 75 kilometer per elev KILDE Lærer og journalist på Tirstrup Idrætsefterskole Anne Frank Henriksen

Løber for rent vand i Afrika Hvert år finder skolen en god sag at støtte, og eleverne skal som en del af forberedelserne finde sponsorer til løbet. I år går pengene til LoveSpring – en organisation, som bygger brønde i Afrika. “Det kan være grænseoverskridende for nogle at ringe til venner og familie og bede om penge til et godt formål. Det er en vigtig del af læringen,” siger Mathias Schjødt. Det er sundt for de unge at skulle se ud over deres egen næsetip, mener han: “De ved, at for hvert skridt, de tager, bliver der flere penge til en brønd i Afrika. Brønden kommer til at gøre en stor forskel for mange tusinde skolebørn og landsbyfolk,” siger han. Som det er nu, skal børnene i skoletiden gå omkring ti kilometer efter vand hver dag. Vand, som de henter i et vandhul, de deler med elefanter, køer og vilde dyr.

12


13

Mathias Oxlund Orris har på forhånd lagt en plan for, at han skal gå 5,8 km/t for at nå op på de planlagte 132 km på 24 timer. Hvad han ikke ved på forhånd er, at han får sværere ved at holde sig vågen hele natten, end hans to venner gør.

Hvert år opstår et par skader, eller nogle gamle titter frem. Normalt har efterskolen et par fysioterapeuter tilknyttet, som masserer og vejleder eleverne gennem løbet. Men på grund af corona blev de væk i år. “Så i år er kunsten, at eleverne mærker ekstra godt efter, og så står vi for at vejlede dem til at stoppe, når det ikke længere er hensigtsmæssigt, at de fortsætter,” siger Mathias Schjødt. Sløret af skumring og støvregn står nåletræerne som en grå stribe i horisonten. Mørket lister sig ind på Mathias Oxlund Orris, Mathilde Ogdal Kjeldsen og Elias Holm Enemark, som er fast besluttede på at holde sig vågne natten lang.

“Jeg har det virke­lig dårligt. Jeg har kvalme, og mine øjne er hele tiden ved at falde i” — ELIAS HOLM ENEMARK

EFTERSKOLERNE


på efterskolen

Ifølge deres lærer Kristian Hell lykkes kun en håndfuld elever med at modstå søvnen. Derfor gælder det om slet ikke at sætte sig ned, mener Mathilde Ogdal Kjeldsen: “Hvis vi holder pause, er det ikke sikkert, vi kommer op igen,” siger hun, og de tre går sammen ind i natten. Kvalme og et kæmpe pres Næste morgen klokken 8.30 er Mathilde Ogdal Kjeldsen og Elias Holm Enemark stadig at finde på ruten. Med hævede øjne og knap så snaksaglige som 14 timer tidligere. “Jeg har det virkelig dårligt. Jeg har kvalme, og mine øjne er hele tiden ved at falde i,” siger Elias Holm Enemark. Mathias Oxlund Orris overhaler de to i løb. “Det er, fordi han har sovet,” fortæller Mathilde Ogdal Kjeldsen, som indrømmer, at de alle tre lod sig overmande af dynerne.

“Når man er så presset, lader man sin facade falde. Det var ret grænseover­ skridende, men vi kom virkelig tæt på hinanden” — MATHILDE OGDAL KJELDSEN

Da de 24 timer er gået, har de tre kammerater alle passeret 100 kilometer og kan sammen med 23 andre skrive sig ind i den eftertragtede ’Klub 100’.

14


15

Elias Holm Enemark og Mathilde Ogdal Kjeldsen tog en enkelt time på langs, mens Mathias Oxlund Orris ikke stod til at vække. Til gengæld har han masser af energi nu. “Jeg overvejede også virkelig at blive i sengen. Men det fik mig op, at jeg skal nå de 100 kilometer. Jeg har aldrig før presset mig selv så meget. Jeg bliver ved, selvom jeg er ved at græde,” siger Elias Holm Enemark. Skolen er forude. De to trætte teenagere skal ind og have noget morgenmad med i hånden for så at traske tilbage på ruten. Igen. To runder venter forude, så runder de 100 kilometer. Og så er de tilfredse. “Vi har kæmpet rigtig meget, så jeg er tilfreds, selvom vi ikke når de 130,” siger Mathilde Ogdal Kjeldsen. Og det er med god grund. For da klokken passerer 12, og løbet slutter, har de tre passeret 100 kilometer og kan sammen med 23 andre skrive sig ind i den eftertragtede ’Klub 100’. Sammenlagt bevægede skolens elever sig 8.724 kilometer – et gennemsnit på 75 kilometer per elev. Det giver dem 162.000 kroner, de kan sende videre til LoveSpring, som for det beløb kan bygge tre brønde, der vil forsyne flere end 7.000 mennesker i Tanzania og Togo med rent drikkevand. Mathilde Ogdal Kjeldsen mistede førertrøjen til et par piger, som begge tilbagelagde 102 kilometer. En af drengene, Carl Dalby, slog med sine 132 kilometer skolens hidtidige rekord. “Han er også for vild,” siger Elias Holm Enemark, da Magasinet Efterskolerne en uge senere fanger ham på telefonen. “Løbet har virkelig givet mig blod på tanden. Jeg har lyst til at se, hvad jeg ellers kan præstere,” siger Elias Holm Enemark, som tog livtag med sin viljestyrke, da han efter en times søvn trak sig selv op af den varme seng og fortsatte. “Jeg blev bekræftet i, at jeg har en stærk vilje. Det var så hårdt at stå op og fortsætte, men jeg gjorde det. Jeg føler, det gav mig en styrke, som jeg tror, jeg vil kunne bruge senere hen,” siger han. For Mathilde Ogdal Kjeldsen har løbet gjort noget særligt ved fællesskabet: “Når man er så presset, lader man sin facade falde. Det var ret grænseoverskridende, men vi kom virkelig tæt på hinanden.” 

De tre elever holder minutiøst øje med tider og distancer for at sikre, at de overholder deres nøje planlagte skema.

4 gode råd til at gøre et skoleløb til en succes 1. S  tøt en velgørende sag. Når de unge løber for en god sag som f.eks. at skaffe rent vand, bliver det meget håndgribeligt for dem, at de med deres ind­sats kan være med til at gøre en forskel for andre 2.  Opbyg en stemning i ugerne op til løbet. Det giver eleverne større ejerskab til projektet. På Tirstrup bliver eleverne inddraget i at skaffe sponsorer, og forskellige foredragsholdere holder peptalks og forbereder dem på løbet. I år har efterskolen haft besøg af en ekstremløber og direktøren for LoveSpring, som bygger brønde i bl.a. Afrika 3. Inkluder forældrene i løbet. Det skaber en fed stemning på dagen, og eleverne nyder, at deres forældre kigger forbi 4. Spørg andre med erfaring på området. Tirstrup Idrætsefterskole tilbyder at dele viden og praktiske råd i forhold, hvordan løbet kan bygges op og afvikles. Hvis I ønsker at lave et tilsvarende løb og få egen brønd i et uland, kan I også kontakte LoveSpring på lovespring.dk KILDE Lærer på Tirstrup Idrætsefterskole Mathias Schjødt

EFTERSKOLERNE


OUTDOOR Rygsæk til Efterskoler mail@conda.dk • Tlf. 21623460 • www.arctichunter.dk


#efterskolestemmer

Hvordan var det at skulle blive på skolen, da Nord­­jylland lukkede ned?

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Privat ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Johanne Mrzyglod, 16 år, 10 kl., Hørby Efterskole, 2020/21

Daniel Muhlig, 16 år, 10 kl., Hørby Efterskole, 2020/21 Først tænkte jeg, at jeg ville komme til at savne mine forældre, men jeg tror næsten, de endte med at savne mig mere, end jeg savnede dem. Der sker jo så meget her på skolen. Den første weekend, hvor vi skulle blive her, spillede vi en masse brætspil og fodbold og lavede juleklip. Weekenderne er faktisk ekstrahyggelige, når alle er her. Og da vi så pludselig fik lov til at tage hjem efter to uger i stedet for fire uger, fordi der blev lukket op før tid, var vi faktisk 80 ud af 125, der endte med at blive her alligevel og havde den fedeste weekend med fodboldtema.

Når valget stod mellem en måned hjemme og en måneds karantæne på skolen, ville jeg klart helst være på skolen. Jeg havde ikke lyst til at gå glip af en masse sygt god tid sammen med mine venner eller til at skulle have virtuel undervisning igen, som de fleste af os nok var tvunget til i foråret. Jeg så egentlig den her ekstra tid, vi pludselig fik på efterskolen, som en kæmpe chance for at få set hinanden mere socialt og at lære hinanden at kende som weekendmennesker. Jeg synes, at eleverne var rigtig gode til at sige ’hey, skal vi gå en tur sammen eller spille 500?’ og til at gå ned i hallen og spille fodbold og volley og bare hygge sig rigtig godt sammen.

Emil Pedersen, 16 år, 10. kl., Hørby Efterskole, 2020/21 Det var selvfølgelig lidt træls ikke at have friheden til at tage hjem, jeg havde allerede været på skolen uafbrudt siden efterårsferien, så det blev da til lidt mange uger i træk. Men det var meget dejligere at skulle være på skolen end at blive sendt hjem. Der er alligevel så meget, man ikke må i denne her tid, når man er hjemme, så det er faktisk sjovere at være på efterskolen. Jeg så det nok mest som noget positivt og som en mulighed for at lære hinanden endnu bedre at kende. Helt ærligt var det værste nok, at jeg ikke kunne komme hjem og få fyldt op med slik og en ny tandbørste og få vasket tøj.

18


Hold hovedet koldt

Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

uligh

ED:

ed fo betje r berøring ning sfri

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Skolerejser med bus

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

NYH

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

^

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne

Nu m

Up -Travel

Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!


tema

7 ud af 10 danske unge er trætte flere gange om ugen. Samtidig sover unge i gennemsnit en time mindre i dag end for 30 år siden. KILDE ’Skolebørnsundersøgelsen 2018. Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark’, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

20


21

EFTERSKOLERNE


tema

Chris MacDonald: Lad eleverne gå senere i seng og stå senere op Unge sover alt for lidt, og de bliver dummere af det. Vil efterskoler sikre bedre søvn, trivsel og læring hos eleverne, bør skolerne indrette dagen anderledes, lyder det fra humanfysiolog og sundhedsekspert Chris MacDonald. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Franne Voigt ILLUSTRATION  Tatyana, The Noun Project

Forestil dig en efterskole, hvor eleverne skal være på deres værelser kl. 22. Inden da har de afleveret deres mobiler og computere på skolens mobilhotel. De næste par timer bruger de på at geare krop og hjerne ned til søvn. Senest ved midnat skal de lægge sig til at sove. Vækkeuret ringer til gengæld først kl. 9, og undervisningen begynder kl. 10. Lyder det urealistisk? Måske ligefrem tåbeligt? Ikke hvis man spørger en af landets førende sundhedseksperter Chris MacDonald. Hans opfordring er klar: Vil efterskoler sikre bedst mulig trivsel og undervisningsparathed hos eleverne, bør de indrette hverdagen lige præcis sådan. Den måde, vi har indrettet skoledagen på i dag – ja hele samfundets døgnrytme – er ifølge Chris MacDonald direkte skadelig. “Det går ad helvede til med, at unge får den søvn, de har brug for. Unge i dag sover i gennemsnit en time mindre, end unge gjorde for 30 år siden. Samtidig ved vi, at de både psykisk, biologisk, socialt og mentalt bliver negativt påvirket af for lidt søvn,” siger han.

og Tuborgfondet bag projekt Me&We, som 31 efterskoler deltager i i år, og hvor søvn også spiller en vigtig rolle. Og der er god grund til at hjælpe de unge til bedre søvn – tallene taler næsten for sig selv. 14-17-årige har brug for 8-10 timers søvn hver nat, men 'Skolebørnsundersøgelsen fra 2018' viser, at 4 ud af 10 danske 15-årige sover mindre end 8 timer hver nat, og at 7 ud af 10 unge føler sig trætte flere gange om ugen. Allerede i 2003 viste en af verdens førende søvnforskere, dr. Avi Sadeh, at bare en times mindre søvn hver nat kan koste et barn omkring to års kognitiv udvikling – det samme som to klassetrin. “Det lyder måske lidt barskt, men for lidt søvn gør os dummere. Og unges hjerner har ekstra stort behov for søvn, fordi hjernen ‘bygges færdig’, mens de sover. Hvis de sover for lidt, udvikles deres hjerner ikke optimalt,” siger han. Det er om natten, at vores hjerner lagrer det, vi har lært i løbet af en dag. Hvis vi skærer en times søvn af hver nat, er der viden, der så at sige aldrig bliver overført. Derudover viser undersøgelser, at unge, der sover for lidt, har meget større risiko for at få en depression og for at blive syge og overvægtige. God og nok søvn giver til gengæld den unge bedre forudsætninger for at lære, tænke klart, trives og være glad.

Unge sover mindre og mindre Chris MacDonald er uddannet humanfysiolog og stifter af organisationen Just Human, der arbejder for at forbedre sundheden og trivslen blandt børn og unge og bl.a. har skabt dentabtetime.dk, som hjælper skoler med at inspirere elever til at sove sig til bedre trivsel. Just Human står også sammen med Mary Fonden, Efterskoleforeningen

Umuligt for en teenager at sove før midnat Hvorfor så ikke bare smide dem i seng noget tidligere? Fordi teenagere ikke kan sove så tidligt, lyder det korte og kontante svar!

22


23

Kroppen udskiller hormonet melatonin, når vi sover. Sagen er bare, at mens voksnes hjerner udskiller melatonin allerede ved 22-tiden, sker det først i teenageres hjerner omkring midnatstid. “At bede teenagere om at falde i søvn kl. 22 er det samme som at bede voksne om at sove kl. 20,” siger Chris MacDonald. Teenagere skal igennem en biologisk fase, som er bestemmende for, hvornår de kan falde i søvn, og hvornår de føler sig oplagt til at lære. Derfor er der heller ikke nogen gode grunde til, at vi hiver dem ud af sengen klokken 6.30. For mens den voksne krop er klar til at vågne ved 6.30-7.00-tiden, kan klokken nemt passere 9.30 eller 10, før teenagehjernen er klar til at tage imod en ny dag. “Skolernes tidlige mødetider repræsenterer et mismatch mellem de unge menneskers biologi og rammerne i vores moderne samfund. Derfor bør skolerne indrette dagen på en ny måde f.eks. med senere mødetider,” siger Chris MacDonald, der ikke tøver med at kalde det skadeligt for unges udvikling at blive ved med at holde fast i, at de skal være læringsparate fra kl. 8 om morgenen. “Det duer ikke at blive ved med at bruge argumenter som: ’det har vi altid gjort’, og ’det gør resten af samfundet.’ Vi uddanner unge mennesker til at leve af

deres hjerner og at være kreative og skabe ny viden. For at unge skal kunne udvikle sig optimalt, har de brug for mere søvn,” siger han. Efterskoler bør ændre mobilkulturen Chris MacDonald roser efterskolerne for allerede at gøre en kæmpe indsats for unges trivsel. Det ser han bl.a. i forbindelse med Me&We-projektet. Han mener dog også, at efterskoler kan sætte meget mere ind.

“At bede teenagere om at falde i søvn kl. 22 er det samme som at bede voksne om at sove kl. 20” — HUMANFYSIOLOG OG SUNDHEDSEKSPERT, CHRIS MACDONALD

Hvis unge sover for lidt, udvikles deres hjerner ikke optimalt, lyder det fra Chris MacDonald.

EFTERSKOLERNE


tema

Kan man overhovedet få søvn nok på en efterskole?

“Efterskolen har en unik mulighed for at hjælpe de unge til nogle andre og bedre søvnvaner. Men det kræver, at skolen tør give eleverne nogle andre rammer og retningslinjer, og at de tør gøre op med plejer,” siger han. Udover ændrede sengetider og stå op-tider bør det også indebære, at skolen sætter andre rammer, ikke mindst for brugen af mobiler og computere. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2017 viser, at over 60 procent af de unge kommer for sent i seng på grund af mobiltelefoner, tv-serier og computere om aftenen, og at hver 3. ung flere gange om ugen får afbrudt sin søvn, fordi han eller hun lige skal tjekke noget på mobilen. Det er ønsketænkning, at vi bare kan informere de unge, og de så holder op med at bruge mobilen så meget, understreger Chris MacDonald. “Det er skærme alt for afhængighedsskabende til. De unge kan ikke klare det uden hjælp,” siger han. Skolerne skal derfor være parate til at træffe upopulære beslutninger på elevernes vegne. “Efterskolen skal turde sige: Her gør vi noget andet, end du er vant til derhjemme. Her er der skærmfri tid efter kl. 20 eller 21. Det er ikke sikkert, at det er populært, hverken hos elever eller forældre. Men det er nødvendigt for, at de unge mennesker kan få ro til hjernen inden sengetid,” siger han. Chris MacDonald mener, det kan sidestilles med andre skoletraditioner som f.eks. morgensang. “Som efterskole har man den fordel, at man bestemmer selv. Når unge mennesker kommer, siger man: ’Det er vores kultur, at vi synger morgensang hver dag’. Efterskolen har friheden til at skabe de traditioner, skolen mener, er vigtige.” 

På Efterskolen Smededal kender eleverne alt til at være kronisk trætte. En uge i november deltog de i et søvneksperiment.

“Det kan man jo ikke!” mumler eleven Walter Nørlund inde fra hætten, som er trukket godt op om hovedet. Fra den anden side af klasseværelsets stolecirkel får han støtte af Frej Larsen Koefod, der gestikulerer vildt for at understrege pointen: “Man kan ikke få ti timers søvn her på skolen på den måde, I gør det på. Så skulle vi i hvert fald stå senere op! Kan vi ikke bare det?” spørger han grinende deres lærer Tullik Kousgard. “I har faktisk en pointe. Det er meget svært at nå at sove nok her på skolen. Det er noget af det, vi skal se på, om vi kan gøre noget ved. Vi skal eksperimentere med vores søvnvaner i næste uge,” svarer Tullik Kousgard. Denne fredag morgen har alle skolens elever søvn på skemaet. Det sker som et led i skolens deltagelse i trivselsprojektet Me&We. “Hvad betyder søvn for jer? Og hvad ved I egentlig om, hvad for lidt søvn har af negative konsekvenser for os?” spørger Tullik Kousgard eleverne, som hun er kontaktlærer for. De næste par timer lærer eleverne bl.a., at de i deres alder skal have 8 til 10 timers søvn hver nat for at fungere godt socialt og være modtagelige for at lære nyt. Det kommer bag på de fleste, men følelsen af træthed og ugidelighed kender de. Kun få følte sig udhvilet, da vækkeuret ringede i morges. Mange har i weekenden deltaget i en 24-timersudfordring på skolen, hvor de fik en ny opgave hver time. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Søvnbehov efter alder • 6-13 år: 9-11 timer •  14-17 år: 8-10 timer •  18-64 år: 7-9 timer •  Over 64 år: 7-8 timer KILDE ‘National Sleep Foundation’s sleep time duration recommendations’, National Sleep Foundation, 2015, sleephealthjournal.org

24


25

Lærer Tullik Kousgard får travlt ved whiteboardet, da eleverne skal give deres bud på, hvordan for lidt søvn påvirker dem.

Sure miner og bumser “Jeg har kunnet mærke, at jeg lettere er blevet irriteret på andre og har sagt ’hold nu kæft’ lidt for mange gange til mine roomies. Det har også været ret svært at gå i seng efter 24timersudfordringen. I matematik har jeg også haft det sådan, okay, jeg kan bare ikke koncentrere mig om, hvad læreren siger, fordi jeg er så træt,” fortæller eleven Nanna Ugorskij. Sidekammeraten Teis Kragh er også stadig mærket af weekenden: “Jeg har været sygt træt hver morgen, men kan ikke sove om aftenen. Og så har jeg endda fået bumser mærkelige steder.” Flere andre stemmer i med lignende oplevelser, og sammen med deres lærer får de på tavlen sat en masse ord på, hvad søvnmangel kan gøre ved en. Særligt stort indtryk gør en film, hvor sundhedseksperten Chris MacDonald fortæller, hvor meget evnen til at lære nyt påvirkes af for lidt søvn. “Ej, jeg anede ikke, at man rent faktisk bliver dummere af at sove for lidt. Det er vildt, at man rykker to klassetrin ned i indlæringsevne. Tænk, at bare én time mindre kan påvirke en så meget!” siger Frida Ramsø Rung.

Midt i samtalen gnider Frej Larsen Koefod sig i øjnene og udbryder: “Nu kan jeg pludselig ikke huske filmen mere!” Med en kluklatter svarer hans lærer Tullik Kousgard ham: “Det er det, der sker, når man får for lidt søvn. Jeg synes også, det føles lidt som at undervise i en 7. klasse nu.” Latteren breder sig og får dem, der er døset lidt hen, til at rette sig op i stolene. Til sidst skal alle udfylde et ark, hvor de hver især skal stille sig selv en eller flere udfordringer til i den kommende uge med henblik på at gøre noget godt for deres søvn. Inden de kan gå til frokost og på weekend (hvor flere drømmer om måske at få indhentet lidt søvn), får Magasinet Efterskolerne lov til tale med to af eleverne om, hvordan de vil udfordre sig selv. 

EFTERSKOLERNE


tema

“Jeg har tankemylder, når jeg skal sove” Nanna Ugorskij har svært ved at falde i søvn om aftenen, både mobil og tankemylder forstyrrer hende. Magasinet Efterskolerne talte med hende både før og efter, at hun i en uge eksperimenterede med nye sovevaner. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION  Tatyana, The Noun Project

FØR Når 15-årige Nanna Ugorskij skal sove om aftenen, sker det til lyden af Snapchat, TikTok og YouTube fra de mobiler, som både hun selv og hendes roomies altid har med i deres tripple-seng. “Jeg får helt klart sovet for lidt, efter at jeg er kommet på efterskole, måske 6-7 timer hver nat. Det kan jeg godt mærke. Jeg orker ikke så meget, som jeg gerne ville,” siger hun. Hun kommer fra et hjem, hvor alle i familien lægger mobilen i stuen kl. 21. Så hun ved egentlig godt, at det er vigtigt ikke at gå direkte fra skærm til drømmeland. Hun er også træt af tit at være småsur, af aldrig mere at få skrevet dagbog om aftenen og af ikke at kunne koncentrere sig ordentligt i matematiktimerne. Derfor har hun sat sig for at gå all in på skolens ugeudfordring om at ændre på dårlige sovevaner.

26


27

“Jeg kunne mærke, at det var lettere at falde i søvn, når jeg ikke hele tiden tænkte på, om jeg lige skulle tjekke mobilen en gang til. Det var vildt rart,” fortæller hun. I stedet har hun fået skrevet mere dagbog, og en aften, hvor søvnen bare ikke ville komme, stod hun op og satte sig til at strikke. Normalt er det mobilen, hun rækker ud efter, når det sker. Også om natten. “Jeg har sovet tungere, end jeg plejer, og følt mig mere frisk næste dag.” De mobilfrie aftener har i det hele taget givet mere plads til at skrive, læse og være sammen med hendes roomies. Især den ene aften, hvor de alle tre benyttede sig af mobilhotellet. Den aften flettede de hinandens hår, gav hinanden massage og snakkede og grinede en masse. “Vi var enige om, at vi ikke havde haft det så sjovt sammen siden de første to uger, hvor alle skulle aflevere deres mobiler,” siger Nanna Ugorskij. Hun havde også lovet sig selv, at hun i ugens løb ville på tre ture alene ud i naturen. Det blev til to og oveni det et par ekstra gåture med bedsteveninden Tilde Bothmann. “Jeg er meget social på skolen, men det kan godt blive lidt for meget nogle gange. Det påvirker også min søvn, tit har jeg meget tankemylder, når jeg skal sove. De dage, jeg var ude at gå, var det som om, jeg kunne puste lidt ud. Det gav mig mere ro i hovedet.” Hun har besluttet at fortsætte med at gå ture alene eller sammen med en enkelt veninde hver uge. Hun vil også meget gerne ændre på sine mobilvaner. Den del er hun dog mere bekymret for, om hun kan overholde. “Det er for svært at lade den være, når den bare ligger der. Også selvom jeg ved, det forstyrrer min søvn.” Hun overvejer derfor at foreslå, at Smededal opretter et permanent mobilhotel, hvor eleverne hver aften skal aflevere deres mobiler og computere. “Det kunne være fedt, men jeg ved ikke helt, om jeg tør foreslå det. Der er jo ret mange på skolen, som siger, at de er totalt afhængige af deres mobil. Men måske, hvis det var en frivillig ordning … ” 

Nanna Ugorskijs to ugeudfordringer til sig selv • Vil gå eller løbe tre ture alene i ugens løb. Hun træner allerede nogle gange om ugen, men vil gerne gøre noget mere aktivt alene og ude i naturen. Hun håber, at det vil give fysisk træthed og mere ro i hovedet • Vil aflevere mobil og computer hver aften kl. 21 på et mobilhotel, en frivillig ordning, som skolen har oprettet i anledning af søvnudfordringen. Hun håber, at det vil betyde, at hun kan falde hurtigere i søvn og måske også vil få skrevet mere i sin dagbog eller læst lidt mere i en bog inden sengetid EFTER Lidt over en uge er gået, og Magasinet Efterskolerne har fået lov til at ringe Nanna Ugorskij op for at høre, hvordan det er gået med de udfordringerne. Kun én elev fra hendes hus endte med at aflevere sin mobil og computer på mobilhotellet alle aftener i sidste uge. Det var Nanna Ugorskij.

Nanna Ugorskij endte med at strikke en aften, da hun ikke kunne falde i søvn. Normalt ville hun have grebet ud efter mobilen.

EFTERSKOLERNE


tema

“Jeg er sygt afhængig af min mobil om morgenen”

Teis Kragh vil gerne sove mere, men er ikke parat til at slippe mobilen. I stedet vil han udfordre sig selv og gå fra nul timers træning om ugen til træning hver dag. Magasinet Efterskolerne talte med ham før og efter søvneksperimentet. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION  Tatyana, The Noun Project

28


29

ferne og gik ned i hallen og var med til stikbold. Og så var der den dag, hvor de havde fodbold i idræt. “Jeg ved jo godt, at det hjælper på min nattesøvn, når jeg gør sådan noget. Når jeg ikke får brændt energi af på den måde, har jeg sværere ved at sove. Jeg er bare vildt dårlig til at få det gjort.” Til gengæld lykkedes det godt med at holde sig fra mobilen om aftenen. Han brugte under en halv time på skærmen i sidste uge. Men at forestille sig at aflevere den hver aften ligger ham meget fjernt. “Jeg hører musik på mobilen om aftenen. Det får min krop til at falde til ro. Og så er jeg sygt afhængig af min mobil om morgenen. Min krop vågner bare lettere, når det er alarmen på mobilen, der ringer, end når nogen vækker mig.” Ugens søvneksperiment har dog gjort ham klogere på ét punkt. Han vil gerne røre sig mere, og det er gået op for ham, at det er det sociale, der driver ham. Han håber derfor, at skolen vil skrue op for aftenarrangementer, så eleverne kan få pulsen op sammen. “Altså lærerne gør det ret godt allerede, men hvis skolen måske fast hver aften havde et fysisk tilbud, kunne det være fedt.” 

FØR Fra søndag til mandag sov Teis Kragh det meste af et døgn. Han var totalt udmattet efter at have været med til 24-timersudfordringen på efterskolen. Siden da har han haft svært ved at falde i søvn om aftenen – og endnu sværere ved at stå op om morgenen. Teis Kragh, der går i 10. klasse på Efterskolen Smededal, har længe vidst, at det der med at “fucke med hvornår man går i seng” er en dårlig idé. Allerede i slutningen af 9. klasse tog han en såkaldt ’Dopamin Detox’, hvor han bad sine forældre om at gemme hans mobil væk i 14 dage. “Det er ligesom at have syg rygetrang. Jeg lå bare hver aften og så youtubere og fik smadret min døgnrytme,” husker han. Efter at have undværet mobilen i to uger fik han med egne ord et mere afslappet forhold til den. Når han bruger mindre tid på mobilen, oplever han, at han får gjort mere af det, han er allermest glad for: komponeret elektronisk musik, tegnet og været sammen med vennerne. Alligevel kan han godt mærke, at det er svært at få nok søvn på efterskolen, og at han indimellem igen kommer til at bruge for meget tid ved skærmen. “Jeg vil gerne være mere kreativ og komponere mere, men om morgenen har jeg ikke energi til det. Det vil jeg gerne se, om jeg kan ændre ved at få mere søvn.” Teis Kraghs to ugeudfordringer til sig selv • Han træner ikke, men det vil han ændre på i ugens løb for at se, om det kan gøre ham mere træt om aftenen. Han har sat sig for hver dag at gøre noget aktivt i skolens stilletime – vil f.eks. skate eller gå ned i fitnessrummet • Han mener, at han selv kan styre ikke at bruge tid foran skærmen om aftenen, så han vil ikke benytte sig af skolens tilbud om mobilhotel. I den kommende uge vil han være ekstra opmærksom på at bruge mobilen minimalt

“Jeg vil gerne være mere kreativ og komponere mere, men om morgenen har jeg ikke energi til det” — TEIS KRAGH

EFTER “Jeg faldt pænt meget igennem,” konstaterer Teis Kragh tørt, da ugen med søvneksperimentet er omme. Intentionerne om at træne hver dag i stilletimen blev overhovedet ikke til noget. “Jeg har det med at blive 100 procent opslugt af et projekt, når jeg går i gang med det. Lige nu er jeg ved at skrive en sang, og så glemte jeg bare det der med træningen,” siger han. En enkelt aften løsrev han sig dog fra sangstro-

EFTERSKOLERNE


tema

Sådan gik Efterskolen Smededals søvneksperiment TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION  Tatyana, The Noun Project

• De individuelle udfordringer gik på alt fra ’jeg vil prøve at gå i seng på samme tid hver dag’ over ’jeg vil lade være med at spise nudler kl. 22’ til ’jeg vil lægge min mobil væk’. Lærerne oplevede, at der kom nogle gode snakke og refleksioner ud af det, og flere elever ville bagefter prøve at gøre det til mere permanente vaner. • Skolen endte med at fastholde de almindelige senge- og vækketider i søvneksperimentugen. Det viste sig at være for besværligt at rykke så meget rundt på undervisningen og vagtskemaet, fortæller Tullik Kousgard. Skolen vil i stedet prøve det af, når de har en temauge senere på året for at se, om det vil kunne give eleverne bedre og mere søvn med et mere ’teenagevenligt’ døgn. • Skolens frivillige tilbud om mobilhotel var “ikke nogen overvældende succes,” som Tullik Kousgard udtrykker det. Lidt mere end en tredjedel af eleverne benyttede sig af muligheden. Mange sagde, at de ikke ville kunne undvære at sende streaks til vennerne på Instagram eller at bruge mobilen som vækkeur, og for flere var det vigtigt at kunne lytte til podcast eller falde i søvn til musik. De elever, der tog imod tilbuddet om skærmfri aftener, kom dog alle med positive tilbagemeldinger. Flere oplevede, at det var rart at have mere tid til at tale med sin roomie, at de fik læst mere, og at det var nemmere at mærke, når de var trætte.

• 6. november havde Efterskolen Smededal søvn på skemaet som en del af skolens deltagelse i Me&We. I dagens løb lærte alle om vigtigheden af søvn, og sidst på dagen skulle hver elev stille sig selv en udfordring til den kommende uge, hvor de skulle eksperimentere med deres søvnvaner.

• Ifølge Tullik Kousgard vidste lærerne, at når det var frivilligt at aflevere mobilen, ville der være en del, der ikke ville tage imod det. Men der var nok lidt færre, end de havde håbet på. Det har sat skub i en diskussion blandt lærerne, om skolen i perioder eller hele året skal lave en politik om, at eleverne skal aflevere deres mobiler om aftenen. Efterskolen Smededal har som en del andre efterskoler allerede to mobilfri uger i starten af skoleåret, men måske er tiden inde til at brede det mere ud? Det er langt fra alle enige om, men arbejdet med søvntemaet i Me&We har sat fornyet skub i overvejelserne. 

• Lærer Tullik Kousgard er sammen med Brendon Lou Mochia og Anita Wind Gotthardsen skolens Me&We-ambassadører. Sammen med resten af kollegerne havde de aftalt, at i ugen med søvneksperimentet kunne alle elever frivilligt aflevere deres mobiler og computere på et mobilhotel. De havde også talt om at lade eleverne komme senere i seng og stå senere op nogle af dagene. Derudover skulle eleverne stille sig selv nogle individuelle udfordringer.

30


31

7 gode råd til bedre søvn på efterskolen TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION  Tatyana, The Noun Project

1.

6.

2.

7.

3.

KILDE ’Materialekatalog til efterskolemedarbejdere’, skoleåret 2020/21, Me&We og dentabtetime.dk

Teenagere har brug for, at deres hjerner kan få ro til at udvikle sig. Sørg for, at de har mulighed for at sove 8-10 timer, som det anbefales

Opfordr eleverne til at dyrke motion, men tal også med dem om at undgå intensiv træning lige før sengetid, da det kan gøre det sværere for dem at falde til ro til natten

Sørg for, at eleverne kommer i seng samme tid hver aften og op samme tid hver morgen. En fast døgnrytme har positiv indflydelse på produktionen af søvnhormonet melatonin

Undgå servering af kaffe, te og cola og tæt på sengetid. Koffeinholdige drikke kan give søvnløshed og reducere søvndybden 

Afprøv en uge eller to, hvor I fastholder sengetiden, men lader eleverne sove en time længere. Hvis undervisningen begynder senere, er der bedre muligheder for, at eleverne er udhvilede og parate til undervisningen

Vil I styrke elevernes sociale trivsel med Me&We?

4.

Ønsker I at sætte fokus på elevernes sociale trivsel, kan I søge om at blive en af de ca. 45 efterskoler, der kan deltage i Me&We i skoleåret 20212022. På meandwe.dk kan I læse mere om, hvad I som deltagende skole får og forpligter jer til ved at deltage og få information om, hvad en motiveret ansøgning skal indeholde. Ansøgningen skal sendes senest 12. februar 2021 til projektleder Mie Juul Ingerslev på mie@efterskolerne.dk

Lav om på aftenrutinen, så eleverne har nemmere ved at geare ned før sengetid – og i sidste ende lettere ved at mærke, når de er trætte. Lav f.eks. kollektiv eller individuel stilletime op til sengetid eller opret et mobilhotel, hvor eleverne kan aflevere mobiler og computere

5.

LÆS MERE meandwe.dk

Mindsk elevernes mulighed for at sove eftermiddagslur efter klokken 14. Det kan forskubbe det tidspunkt på aftenen, hvor de bliver trætte

EFTERSKOLERNE


ja eller nej

Ja eller nej til flyrejser? Er det okay, at efterskoler flyver, når skolen skal på studierejse? Eller bør skolerne tage bus til mere nære destinationer? Vi har talt med en forstander, som mener, at der kan være gode grunde til at tage flyet ud i verden og en forstander, som siger nej til flyrejser. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

32


33

Ja!

Hvad får eleverne ud af de ture, som de ikke kunne få på en bustur i Europa? I El Salvador møder vi mennesker, som kæmper for basale rettigheder som f.eks. rent vand. Det kan vores elever ikke forholde sig til, selv om vi også fortæller dem om det herhjemme. De har hørt og set så mange ting fra hele verden. Men når de møder menneskene og bor i deres huse, bliver det svært ikke at tage det ind.

Martin Diget Aamann • Forstander på Vesterbølle Efterskole siden 2012. Skolen har 104 elever • Udover en skirejse arrangerer skolen hvert år ture til fire forskellige rejsemål, som eleverne kan vælge imellem. Mindst en af turene foregår med fly – skolens tur til El Salvador. I år er der desuden en flyrejse til Ukraine

Tænker I på klimabelastningen ved flyrejsen? Du kan tro, vi tænker meget over det. Omvendt tænker vi også, at vi skal sameksistere som mennesker. Lektien historisk set er, at vi bliver nødt til at lære hinanden at kende for at forstå og have fred med hinanden. Når vi på skolen har etiske diskussioner om det, kommer vi frem til, at i og med at det ikke handler om at komme på ferie, kan vi vælge at flyve. Og så spekulerer vi på, hvordan vi selv kan gå i gang med at plante nogle træer her eller gøre noget andet for at opveje vores CO2-belastning. Vi synes selv, det er problematisk, men vi synes også, det er vigtigt. Og det er det spændingsfelt, vi alle sammen lever i.

Hvorfor flyver I? Vi tager ud at rejse med kulturmødet som formål. I Ukraine har vi et samarbejde med YMCA – den internationale udgave af KFUM og KFUK. Eleverne besøger organisationen og er gæster hos dem. I El Salvador er der en helt anderledes kultur og andre livsforhold. Vi bor ude hos lokale i en landsby under meget anderledes vilkår.

Nej!

I tager jo på storbyrejser. Kunne det ikke være fedt at rejse til f.eks. New York?

Jesper Brøsted • Forstander på Østhimmerlands Ungdomsskole siden 2018. Skolen har 110 elever • Skolen tager hvert år på bustur til en storby i Europa, en tur til København samt på hyttetur. Skolen var sidst på flyrejse for syv-otte år siden og har ikke planer om at flyve igen

Hvorfor tager I bus? For det første er der et socialt aspekt i en busrejse. Hvis vi tager fly, er det destinationen, der bliver vigtig og ikke selve rejsen. Den vigtigste rejse er rejsen ind i fællesskabet. Og så er der selvfølgelig klimaet. Vi har en generation af unge, som har arvet en masse fra vores generation. Derfor er det vigtigt, at vi tager nogle initiativer, som understøtter en bæredygtig ageren.

EFTERSKOLERNE

Det kunne det sikkert. Men for det første får vi ikke busturen. For det andet tror jeg, det ville fylde for meget i forhold til det, der er det allervigtigste, nemlig fællesskabet. Vi lever også i en tid, hvor vi bliver nødt til at tænke på klimaet. Jeg er sikker på, at denne her generation nok skal opleve New York, hvis de har lyst. Jeg synes til gengæld ikke, det er efterskolernes pligt at give dem den oplevelse.

Går I glip af noget ved at begrænse jeres rejseaktivitet på den måde? Vi mener, at efterskoleopholdet er en unik mulighed for individuel og social vækst. Det kan lynhurtigt blive overtaget af et eller andet vildt rejsemål, og så er det det, der bliver det centrale. Det synes vi ikke, det skal være. Ligegyldigt hvor vi kommer hen, når vi rejser, får eleverne nogle store oplevelser – og det, der betyder mest, er, at de får dem sammen.


portræt

Tømrerteamet hjælper med skruer, smil og svære snakke Jesper Kudsk og Søren Jeppesen udgør et lille uformelt tømrerteam ud af Hald Ege Efterskoles fem pedeller. For dem er det at skabe gode relationer til eleverne en lige så vigtig opgave som det praktiske arbejde.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

Eleverne på Hald Ege Efterskole bytter altid rundt på pedellerne Jesper Kudsk og Søren Jeppesens navne i begyndelsen af skoleåret. De udgør et lille team i pedelteamet, som ud over dem også består af Ivan Kristensen, som leder og fordeler arbejdet, og to mere løst tilknyttede medarbejdere. Jesper Kudsk og Søren Jeppesen er begge uddannet tømrere. De er begge i 40’erne, cirka lige høje, smiler lige bredt og bevæger sig på samme hurtige og adrætte facon, når de går, sætter brædder op og elever i sving. Der skal ske noget. For forstander Erik Junker er der ingen tvivl om, at de to tømrere udgør en vigtig del af skolen. “De har sådan en særlig rolle her. De fylder meget på en god måde med humør og energi. Eleverne er glade for dem. De har en kæmpe kærlighed til det her sted. Og de arbejder i et ret højt tempo. Jeg synes, vi er heldige at have dem,” siger han. På Hald Ege Efterskole har pedellerne meget at gøre med eleverne. De indgår i aftenvagter, deltager på udlandsturen til Afrika og i temadage. Det sætter de begge stor pris på. Som Søren Jeppesen udtrykker det:

Jesper Kudsk (tv) og Søren Jeppesen oplever begge efterskolen som en arbejdsplads, hvor folk oprigtigt interesserer sig for hinanden, og hvor den gode snak er et vigtigt redskab.

34


35

Pedellerne på Hald Ege Efterskole I alt fem personer arbejder som pedeller på Hald Ege Efterskole fordelt på to fuldtidsansatte, en der er ansat på 33 timer, en fleksmedarbejder og en løst tilknyttet medarbejder, som står for alt havearbejdet. Derudover har teamet af og til i kortere perioder praktikanter fra det lokale jobcenter Pedelteamet står for alt det praktiske på skolen. De reparerer ting og ordner små håndværksopgaver som at renovere et lokale, skifte et vindue, bygge ting som en scene eller en terrasse eller male et stakit. Hald Ege Efterskole involverer så vidt muligt alle skolens medarbejdere i elevarbejdet, fordi skolen har den holdning, at eleverne får noget ud af at møde forskellige mennesker med forskellige arbejdsopgaver

EFTERSKOLERNE


portræt

“Vi kan være med til at præge nogen. Det mærker jeg især, når jeg har aftenvagt eller andre ting, hvor jeg har en anden funktion. Der skal vi være de voksne for dem. Så hører vi om de problemer, de har, og er med, når de oplever nogle ting, og vi rykker dem lidt. Det synes jeg, er helt vildt godt.”

“De kolleger, vi har her, er helt anderledes end i en skurvogn. Vi vil hinanden mere her, og vi arbejder meget mere sammen”

Er også kontaktlærer Pedelkollegaen Jesper Kudsk har endnu en funktion på skolen. Han er også ubuntu-lærer, skolens navn for kontaktlærere. Han spiser sammen med sin ubuntu-gruppe, hjælper nogle af eleverne med at komme op om morgenen, inviterer dem hjem til middag og hygge og spørger ind til, hvordan de har det. — - SØREN JEPPESEN Og det gør han godt, siger en elev, imens hun sammen med sine kammerater gør halvhjertet rent. Hver tirsdag og fredag er det Jesper Kudsk og Søren Jeppesens opgave at sætte eleverne i gang med at gøre fællesområderne rent. Eleverne skubber og driller hinanden og trækker lod om, hvem der skal vaske det grå linoleum. Ingen gider at gøre rent. Flere brokker sig til Jesper Kudsk over, hvor uretfærdigt det er. Men alle smiler og griner og pjatter samtidig. “Han er en god kontaktlærer,” fortæller eleven Isabella Maj Jensen og uddyber: “Han spørger meget ind til os og sørger for, at alle har det godt.” Det er nok i virkeligheden den indstilling, som makkerparret Jesper Kudsk og Søren Jeppesen især har til fælles. De går meget op i at skabe en god og sund relation til eleverne. “Hvis vi havde dem fast tre gange om ugen til håndbold, ville de automatisk komme hen til os og opbygge en relation. Vi har dem ofte kun til noget, som de ikke gider. Derfor bliver vi nødt til at arbejde for at få en relation til eleverne. Og alligevel kommer de hen til os og snakker og spørger, hvordan det går. Det, synes jeg, er fedt. Det er, fordi de kan se, at vi gør noget ekstra – at vi gerne vil dem,” siger Jesper Kudsk. Søren Jeppesen tilføjer: “Det betyder meget, når vi kommer rundt i løbet af deres stilletime, at vi lige sætter os ned og snakker med dem om deres interesser. I stedet for at vi kun siger, at nu skal de nogle ting. Så oplever de, at vi gider dem,” siger han. Fra luksusyachter og skurvogne til pedeljob Selvom de to pedeller er rundet af tømrerfaget, har deres ligheder og har samme tilgang til eleverne, kommer de af noget meget forskelligt.

36


37

Jesper Kudsk har, indtil han var oppe i 20’erne, drønet verden rundt på luksusyachter og som skiinstruktør. Da han mødte Karen, og de fik børn, slog han sig ned og tog en uddannelse til tømrer. I løbet af fem-seks år gik det op for ham, at det ikke var noget for ham. Derfor søgte han pedelstillinger på flere efterskoler og højskoler. Han ramte først plet, da han opsøgte Ivan Kristensen på Hald Ege Efterskole. En prøvestilling blev hurtigt til en fastansættelse. Jesper Kudsk fik desuden lov til at undervise på Adventurelinjen, som skolen tilbød dengang. Siden blev han spurgt, om han ville være ubuntu-lærer. Noget, han med egne ord er enormt glad for. Søren Jeppesen har derimod 20 års erfaring som tømrer, selvom han ikke er så meget ældre. Han er gift med Laila, som han mødte, da han selv gik på efterskole. Allerede dengang vidste han, at han ville være håndværker. Men 20 år med hårdt fysisk arbejde slider på kroppen. Så da han så jobopslaget for stillingen som pedel på Hald Ege Efterskole, skrev han sit livs første ansøgning.

Blå bog • Søren Jeppesen, 44 år • Uddannet tømrer og arbejdede som tømrer i 20 år, før han blev ansat som pedel på Hald Ege Efterskole, hvor han nu har været i fire et halvt år i en fuldtidsstilling • Har selv gået på efterskole på Borremose Ungdomsskole, som i dag er lukket. Både hans mor, far, søskende, fætre og kusiner har gået på efterskole • Er gift med talepædagog Laila Jeppesen. De mødte hinanden, da de gik på samme efterskole. De bor i landsbyen Vinkel, 12 kilometer fra Viborg, og har tre børn, hvoraf datteren på 18 år har været på efterskole, den 16-årige søn er på efterskole nu, og den yngste datter på 13 år skal også på efterskole

Ud over at være pedel har Jesper Kudsk endnu en funktion på skolen. Han er også kontaktlærer – eller ubuntu-lærer – som de kalder det på Hald Ege Efterskole.

EFTERSKOLERNE


portræt

“De kolleger, vi har her, er helt anderledes end i en skurvogn. Vi vil hinanden mere her, og vi arbejder meget mere sammen,” fortæller Søren Jeppesen. “Vi snakker og griner og har det sjovt. Og folk er interesseret i at høre, hvordan det går. Det er et dejligt miljø at være i,” tilføjer Jesper Kudsk. På andre områder har det været sværere at vænne sig til arbejdsformen på efterskolen. “Her kan du ikke være effektiv på samme måde. Det er nogle andre krav, du skal stille til dig selv. Når du tager hjem om aftenen og tænker: ’Hvad har jeg nået i dag?’ er det vigtigt at huske, at det kan være lige så vigtigt at snakke med en elev som at have fået repareret eller bygget noget. Det er nærmest det modsatte som tømrer, der kan du ikke gå og snakke. Det skulle jeg lige vænne mig til,” siger Søren Jeppesen.

Blå bog • Jesper Kudsk, 40 år • Uddannet tømrer og har arbejdet som tømrer i cirka fem år. Har tidligere arbejdet på et skibsværft og rejst rundt i verden med job på luksusyachter og som skiinstruktør

“Hvis jeg skulle noget andet – det har jeg sagt for mange år siden – så skulle jeg være pedel på en efterskole. Her bruger jeg min håndværksmæssige baggrund, men jeg har en masse andet også. De skift, synes jeg, er megafede. Og så er det så frit,” siger Søren Jeppesen. Det ligger ikke i kortene, at Søren Jeppesen også skal være ubuntu-lærer. Den opgave varetager pedel Ivan Kristensen også, og det er nødvendigt, at en fuldtidsmedarbejder i teamet er dedikeret til pedelarbejdet. For der går meget tid med eleverne. Til gengæld er det for det meste Søren Jeppesen, som tager sig af en skoletræt elev, der får lov til at skifte nogle timer ud med at hjælpe med et praktisk projekt. Hvis en af skolens fodboldtrænere er syge, springer han også til – gerne i længere perioder. Fredag eftermiddag bruger han sin fritid på grønsværen sammen med fodboldeleverne som hjælpetræner. Han træner selv fodbold og vil derfor gerne suge til sig fra nogle af Danmarks bedste fodboldtrænere, som han siger. “Det er for min egen skyld, men det er en kæmpebonus, at jeg får nogle relationer til eleverne,” fortæller Søren Jeppesen.

• Har arbejdet som pedel på Hald Ege Efterskole i syv år og arbejder 33 timer om ugen • Ville gerne have været på efterskole som ung, men fik ikke muligheden • Er gift med overlæge Karen Kudsk. De bor i Viborg og har to drenge på 9 og 12 år, som skal have muligheden for at tage på efterskole, hvis de har lyst

Glæden ved at se eleverne på efterskolen udvikle sig overstiger så langt ulemperne er de enige om. “Vi kan se drenge og piger, som sniger sig langs panelerne i begyndelsen af skoleåret og så komme på værelse med nogle af de stærke elever og få et løft. Det er fedt at se. Det er det, som kammeratskab og efterskolen kan. At følge sådan noget, det er megafedt,” lyder det fra Jesper Kudsk. 

“Det er et dejligt miljø at være i” Det er ikke kun relationerne til eleverne, som gør, at de begge er glade for arbejdet på efterskolen.

38


39

E R U T E I D U T S uropa E f a e t s e m t e d - til

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Gør som IDRÆTSEFTERSKOLEN GRØNSUND – brug Check’N’Report til dokumentation af jeres daglige såvel som natlige kontrol af skolens områder. Med Check’N’Report er det nemt at dokumentere, at det daglige tilsyn med skolens elever, bygninger m.m. er gennemført. Du kan nemt og enkelt rapportere om åbne døre, elever truffet på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og andre relevante informationer, skolen ønsker at holde øje med. Vagthavende lærer går en eller flere runder og scanner med mobiltelefonen. Du vælger selv tidspunkt, hvilke områder og hvordan uregelmæssigheder skal registreres. Bestil eksempel på brug og evt. demo på: https://www.checknreport.dk/skoler/

Allerup.Com A/S CVR: 78429011 • E-mail: info@checknreport.com • Telefon: 2170 3468

EFTERSKOLERNE

tornvigs.dk

jser, e ir k s , e js e r y b r Sto uilding b m a e t & n io t c a

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk


Høj- og efterskolesang

METTE SANGGAARD:

Den nye højskolesangbog er i den grad en efterskolesangbog Hvad kan efterskoler bruge den nye udgave af Højskolesangbogen til? Det har vi spurgt efterskolerepræsentant i sangbogsudvalget Mette Sanggaard om.

I temaregisteret bagerst i den 19. udgave af Højskolesangbogen, som udkom 12. november, er der som noget nyt et afsnit, der hedder ’Høj- og efterskoleliv’. Her kan man bl.a. finde ’Gi’ os lyset tilbage’, som Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borring skrev til Efterskoleholdet i forbindelse med DGI Landsstævne i 2009. Den er en af de 151 nye sange, som har fået plads i den ikoniske blå sangbog. “Vi har bestræbt os på at lave en sangbog, som også kan bruges i en efterskolekontekst. En sangbog, som kan give eleverne åndelig føde, og som efterskolerne vil tage til sig som deres sangbog,” siger Mette Sanggaard, der er forstander på Ollerup Efterskole og de seneste fire år har siddet i det udvalg, som har besluttet, hvilke sange der skulle ind og ud af den nye højskolesangbog. Netop for at gøre den nye højskolesangbog tilgængelig for landets efterskoler har Mette Sanggaard på sin hjemmeside efterskolefilosoffen.dk samlet 112 af de 151 nye sange, som hun mener er særligt oplagte at bruge i en efterskoletekst. Her skriver hun ved hver sang et par linjer, f.eks. om hvor svær eller nem melodien er, hvordan teksten appellerer til unge, og hvad man evt. kunne tale om i forlængelse af sangen, f.eks. i forbindelse med en morgensamling eller en sangtime. På hjemmesiden kan man bl.a. læse, at nr. 145 ’Those who were’ ifølge Mette Sanggaard er oplagt at bruge til efterskoleafslutninger. Nr. 219 ’Syv kjoler for synligheden’, som Pia Tafdrup skrev efter terroren på Utøya, beskriver hun til gengæld som “en sang på niveau med ’Kringsatt av fiender’ og et absolut must i enhver TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Janne Bavnhøj

Medlemmerne af sangbogsudvalget er fra venstre: Anne Odgaard Eyermann, Jørgen Carlsen, Dy Plambeck, Søren Launbjerg, Mathias Hammer og Mette Sanggaard.

40


41

efterskolekanon fremover”. Nr. 223 ’I mit grænseland’ “behandler et væsentligt tema for efterskolelivet”, skriver hun. Og nr. 168 ’Kaos i min hjerne’ er oplagt at bruge til at snakke om “stress, angst, tankemylder”.

Bagom Højskolesangbogen

Guf for teenagere Men selvom nogle sange behandler emner, som er mere relevante for unge end andre, understreger Mette Sanggaard, at alle sange i den nye højskolesangbog efter hendes mening kan bruges i en efterskolekontekst. “Der er selvfølgelig nogle sange, som har nogle gode indgange, som er nemme at lære og at kunne lide, mens der er andre, hvor man skal gøre en lidt større indsats. På den måde bevæger Højskolesangbogen sig jo i et spænd mellem noget folkeligt og noget mere elitært, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi som undervisere hjælper med at åbne nogle af teksterne,” siger hun.

• Den første udgave af Højskolesangbogen udkom i 1894. Højskolesangbogen er en af Danmarks meste solgte bøger • 12. november i år udkom den 19. udgave på Forlaget Højskolerne. Den nye udgave indeholder 601 sange, heraf 151 nye • I 2016 nedsatte Højskolernes Forening det såkaldte sangbogsudvalg, som på baggrund af et kommissorium skulle tage stilling til mere end 3.000 forslag til sange

• Medlemmerne af sangbogsudvalget er Jørgen Carlsen (formand og tidligere forstander på Testrup Højskole), Anne Odgaard Eyermann (kirkemusiker og korleder), Dy Plambeck (forfatter), Mathias Hammer (pianist), Søren Launbjerg (sanger og forstander på Den Internationale Højskole) og Mette Sanggaard (forstander på Ollerup Efterskole) LÆS MERE hojskolesangbogen.dk

Det har også været en del af udvalgtes kommissorium at vælge “sange med eksistensfilosofisk efterklang” – det har med andre ord ikke været nok, at der er en god melodi. “Jeg kan ikke se, hvordan den eksistensfilosofiske efterklang ikke skulle vedkomme unge. Jeg synes, den sangbog er fyldt med sange, som må være guf for teenagere, som er på vej til at blive voksne,” siger hun og tilføjer, at de unge også sagtens kan få noget ud af de sange, som ikke handler om det sted i livet, de selv er. F.eks. er der nye sange, som handler om skilsmisse, delebørn, livets afslutning og død. “Det er jo en måde at få et indblik i voksenlivet på, og hvis man f.eks. selv er skilsmissebarn, kan det jo være en gave at få forståelse for forældreperspektivet i en skilsmisse,” siger Mette Sanggaard. 

EFTERSKOLERNE


tendens

Da det blev efterår og vinter, begyndte jeg at blive mørk, grå og træt. Jeg orkede ikke de andre, kunne ikke komme op om morgenen og mødte ikke op til timer og måltider KARLA PEHN LÜNELL, FIK EN DEPRESSION, MENS HUN GIK PÅ EFTERSKOLE

42


43

Når ungdomslivet går i sort Alt for mange ungdomsdepressioner bliver ikke opdaget, og det har store konsekvenser. Både for de unges skolegang og sociale liv. Efterskoler har en særlig udfordring, men også mulighed for at hjælpe, mener eksperter.

Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme, og op til fire procent af unge mellem 15 og 25 år bliver ramt. Tit bryder depressionen ud i de unge år, men alt for ofte bliver den ikke opdaget. Bl.a. fordi tegnene på en begyndende depression kan minde om bagsiden af et helt almindeligt teenageliv. Konsekvenserne er desværre til at tage at føle på, fortæller overlæge og professor i psykiatri Maj Vinberg: “Med depression risikerer den unge at falde ud af sit hverdagsliv, og det gør ondt både på skolearbejdet og det sociale liv. Hvis den unge ikke får behandling, fordi depressionen ikke bliver opdaget, stiger risikoen for, at depressionen bliver alvorlig og i værste fald bider sig fast.” Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen bliver klogere på depression og får mere viden om, hvordan tegnene på det kan se ud i de unges hverdag, understreger Maj Vinberg. For at hjælpe den viden på vej har hun været med til at fortælle om depression hos unge i ‘Bogen om depression’, der udkom i efteråret. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Tea Sletved, der også fører pennen på denne artikel. TEKST Tea Sletved, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik


tendens

Som mor til to drenge, der begge har haft deres hverdag på en efterskole et års tid, er Maj Vinberg meget begejstret for det, efterskoler kan bidrage med til et ungdomsliv. Men selv om rammerne for et efterskoleophold med kontaktlærere og mindre husgrupper kan være en god struktur i en svær tid, kan det også udgøre en uoverkommelig udfordring for sårbare unge, som har eller udvikler en depression, påpeger professoren. “Der er en gruppe af unge, som kommer på efterskole og får det supersvært. Det kan være nogle af dem, der har gået rundt derhjemme og har isoleret og gemt sig, og hvor forældrene ubevidst har kompenseret for, at deres teenager har det svært. Unge, som lige har hængt i med neglene,” siger hun.

galt. Men det er svært at være detektiv som efterskolelærer. Derfor handler det om at skabe en kultur, hvor man taler med sine kammerater, hvis noget er galt. Og hvor de unge prikker til kontaktlærerne, hvis de ikke kan få hul på snakken eller er bekymrede. De unge kan sagtens hjælpe til,” siger hun. Ellers bliver det for nemt at gå under radaren, mener Maja Vain Gilbert. Hun har mange historier fra unge om psykisk sygdom, som begyndte på en efterskole, men hvor der desværre ikke var nogen, der opdagede det. “En efterskole kan være et ensomt sted at have det sådan. Det siger jeg ikke for at pege fingre af efterskolerne, men fordi det kan være svært at opdage, medmindre man er særligt opmærksom på, hvad man skal kigge efter og gøre som skole.” 

Stiller krav til efterskoler Det kan have den positive konsekvens, hvis det bliver opdaget, at den unge får den hjælp, som kan være afgørende for at få behandling og komme ud af depressionen. Her er det vigtigt, at man som ansat på en efterskole ved, hvad man skal kigge efter af symptomer, understreger Maj Vinberg, og ikke mindst ved, hvordan man hjælper den unge videre. Ved en let depression og med Depression kommer ofte snigende og den rigtige behandling vil en elev det kombineret med, at det tager lidt tid godt kunne fortsætte sit ophold, for en efterskolelærer at lære eleverne hvis efterskolen har rammerne til og deres personlighed at kende, gør det til en større udfordring at opdage det, vurderer Maj Vinberg. en depression. Men samtidig ser især Det er psykolog og stifter af kontaktlæreren ofte de unge i flere UngTerapi, Maja Vain Gilbert, enig forskellige sammenhænge end den i. Hun arbejder med unge, som har almindelige folkeskolelærer og har det svært, og har for et par år siden derfor bedre mulighed for at danne sig et helhedsbillede af den unge. været med til at udvikle vejledningen ’At holde balancen’, hvor efKILDE Psykolog og stifter af UngTerapi terskoler kan finde råd til, hvordan Maja Vain Gilbert de kan arbejde med og rumme det stigende antal psykisk sårbare unge. Det kan f.eks. sikres gennem efteruddannelse af lærerne i gængse sårbarhedsproblematikker som f.eks. depression og angst, men også ved at få oplægsholdere ud på skolen og skabe trygge rammer. På den måde får alle, ansatte som elever, viden og håndgribelige redskaber til, hvad de kan gøre, og hvem de kan kontakte, hvis der opstår mistanke om, at en ung har depression. Maja Vain Gilbert anbefaler også at opbygge et miljø på efterskolen, hvor de unge føler et ansvar for hinanden. “For ofte er det sådan, at hvis man bagefter finder ud af, at en elev har haft en depression, tegner der sig et billede af, enten at ingen vidste, hvordan hun havde det, fordi hun isolerede sig – eller at flere var bekymrede. Når man lægger tingene sammen, kan man godt se, det var

Efterskolers særlige udfordring og mulighed

44


45

4 ting du kan gøre ved mistanke om depression TEKST Tea Sletved,redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

1. Tal med den unge Er du bekymret, skal du tale med den unge. Det kan være en svær samtale, ofte er den unge klar over, at noget er galt, men ikke hvad. For nogle er det et svært skridt at erkende depression. Derfor skal du gå åbent og omsorgsfuldt til samtalen. Du kan f.eks. sige: ’Jeg synes, det virker som om, du ikke har det godt, og jeg er bekymret for dig. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, for sådan skal du ikke gå rundt og have det’. Du kan også sige: ’Jeg har lagt mærke til, at du ikke har lyst til at være sammen med dine venner i øjeblikket eller være med, når vi laver noget. Har du selv tænkt over det?’

2. Inddrag forældre, værger og venner Det kan være svært for den unge selv at se, hvis hun eller han har ændret sig. Især fordi depression har det med at komme snigende. Tal evt. med venner og inddrag også forældrene for at få et billede af den unges adfærd. Husk, at det også for forældre kan være sårbart at erkende, at deres barn måske har en depression.

3. Få den unge til læge Er du stadig bekymret, så er næste skridt, at den unge skal til en læge, som kan vurdere, om der er tale om depression. Lægen vil også vurdere, hvilken form for professionel hjælp den unge har brug for. Det kan være samtaler hos lægen, en psykolog eller psykiater. I nogle tilfælde kan der være behov for en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.

4. Støt den unge Et ungt menneske med depression bliver sat adskillige år tilbage i forhold til, hvad hun eller han normalt plejer at kunne selv. Derfor har den unge brug for din hjælp og støtte i en tid, hvor alt virker som uoverkommelige bjergbestigninger. Hjælp med det praktiske, sørg evt. for et lift, hvis den unge skal transportere sig nogen steder hen. Det kan også være en hjælp at lave et udførligt skema sammen med den unge over alt, hvad der skal ske i løbet af ugen. Helt ned til stå op-tider, morgenmad, tandbørstning osv., så det bliver overskueligt. Støt ‘hands on’ der, hvor du kan se, det kniber.  KILDE ‘Bogen om depression’ af Tea Sletved, Strandberg Publishing

EFTERSKOLERNE


tendens

Natasja, Emma og Karla fik depression på efterskolen Tre tidligere elever fortæller om deres oplevelse af være på efterskole og have en depression. De giver også deres bedste råd til, hvordan efterskoler kan blive bedre til at hjælpe depressive unge. TEKST Tea Sletved, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Nana Reimers ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Emma Graarup Steffen, Vostrup Efterskole i skoleåret 2013/14 og 2014/15 Hvordan var det for dig at have depression, mens du gik på efterskole? “Jeg havde det meget blandet på min efterskole. På den ene side var jeg helt forelsket i fællesskabet, og at jeg ikke var alene. At man altid kunne gå ud fra værelset, og så var der masser af liv. På den anden side havde jeg et stort behov for at være alene og for at lukke mig inde. Alle katastrofetankerne tog så meget af min energi, at jeg ikke havde overskud til at være på. Jeg pjækkede meget og var tit hjemme hos mine forældre.”

“Katastrofetankerne tog så meget af min energi” — EMMA GRAARUP STEFFEN

46

Fik du hjælp? “Jeg gik til en psykolog i en kort periode, og så snakkede jeg med min kontaktlærer. Det havde ikke den store effekt, udover at jeg selvfølgelig fik læsset lidt af. Lærerne er jo ikke uddannet til at tage vare på og hjælpe mig igennem mine hårde perioder.” Hvad ville du ønske, du havde fået af hjælp? “Det ville have været virkelig rart, hvis en lærer havde sat sig ned sammen med mig og kigget på mulighederne for at få mere hjælp.”


47

Her kan du søge mere viden om depression 1. Depressionsforeningen.dk. Her kan du finde viden om depression og om, hvordan du kan hjælpe, hvis du er tæt på en med depression 2. Psykiatrifonden.dk. Også her finder du viden om depression, ligesom du kan læse om andre diagnoser, som deler nogle symptomer med depression 3. I ‘Bogen om depression’ af Tea Sletved får du viden om, hvordan depression ser ud og mærkes hos unge kombineret med historier fra fem unge, der selv har været ramt af depression. 4. I podcastserien ‘Det er ikke min sjæl, den er gal med’ fortæller unge om deres depression og giver gode råd til at komme igennem. Find den, hvor du lytter til dine podcast

Emma Graarup Steffen gik på Vostrup Efterskole i skoleåret 2013/14 og 2014/15. Hun er i dag 23 år, bor i Fredericia med sin kæreste og arbejder som sundhedsmedhjælper med at pode folk for covid-19. Har haft tilbagevendende depressive symptomer og har angst.

Hvad er dit bedste råd til medarbejderne på en efterskole, hvis de møder en med depression? “Tag kontakt og skab tillid. Jeg havde virkelig nogle skønne lærere på efterskolen, som jeg havde en god tillid til og kunne tale med.”

EFTERSKOLERNE


tendens

Sådan spotter du, om en elev har en depression

“Lyt til eleven” — NATASJA R. HØRUP

Har tungsindet varet mere end 14 dage? Det at være teenager og begynde at finde ud af, hvem man er og vil være, er krævende. En gang imellem brænder en ung sammen i en periode, over en konflikt med vennerne, kærestesorg eller andet svært. Det er helt naturligt og en del af livet. Men ved en depression har tungsindet bidt sig fast. Og det er det, man skal holde sig for øje, når man har mistanke om depression. Har den unge forandret sig, og har det varet længe – mere end 14 dage? Så kan det være tegn på depression.

Natasja R. Hørup, Brejning Efterskole i skoleåret 2016/17 Hvordan var det for dig at have depression, mens du gik på efterskole? ”Da jeg begyndte på efterskole, havde jeg begyndende depression og tegn på overbelastning og stress. Mit år på efterskolen var en af de hårdeste perioder i mit liv og samtidig den bedste. Der var så mange mennesker og mange ting, jeg gerne ville. Det gjorde, at jeg ikke kunne overskue noget. Jeg tog hjem de fleste weekender, en gang imellem også på skoledage. Det var svært at trække sig, svært at finde ro og alenetid. Der var ikke rammerne til det, ikke nok kroge at sætte sig i, og jeg følte heller ikke, det var helt accepteret at sidde alene på sit værelse.”

Hvad er symptomerne? Der er en række kliniske symptomer, som afgør, om det er diagnosen depression. De tre hovedsymptomer er • Nedtrykthed • Nedsat lyst eller interesse • Nedsat energi eller øget træthed De syv ledsagersymptomer • Nedsat selvtillid eller selvfølelse • Selvbebrejdelse eller skyldfølelse • Tanker om død eller selvmord • Besvær med at tænke eller koncentrere sig • Indre uro eller angst, søvnforstyrrelse • Ændring i appetit eller vægt

Fik du hjælp? “Fra nogle lærere ja, fra andre nej. Jeg var rigtig glad for min kontaktlærer, uden hende havde jeg ikke klaret efterskoleåret. Det var sådan noget med, at jeg kunne droppe en aflevering eller springe en undervisningstime over, så jeg var klar til det sociale om eftermiddagen. Ligesom jeg fik forbud mod at lave lektier i weekenderne. Det gav et frirum til, at der også var plads til det sociale og alt det andet, jeg også var kommet på efterskole for.”

Hvorvidt der er tale om depression, og i så fald i hvilken grad, afgøres af hvor mange af symptomerne, der er til stede. Det er en læge, som stiller diagnosen. Men selv hvis du kun har lagt mærke til et af tegnene, er det grund til skærpet opmærksomhed på den unge. Her får du et indblik i, hvordan symptomerne kan se ud i en teenagers hverdagsliv.

Hvad ville du ønske, du havde fået af hjælp? “Det ville have hjulpet, hvis flere lærere var forstående. Lærerne er nødt til at vide, hvad de skal gøre, når de støder på depression.”

KILDE ‘Bogen om depression’ af Tea Sletved, Strandberg Publishing

Natasja R. Hørup gik på Brejning Efterskole i skoleåret 2016/17. Hun er i dag 19 år, bor sammen med sin mor og søster og går på en særlig HF-linje for sårbare unge. Har haft depression og har angst og Asperger.

48

Hvad er dit bedste råd til medarbejderne på en efterskole, hvis de møder en med depression? “Giv den plads, eleven har brug for. Lav en krog, de kan trække sig hen til – på værelset er der altid andre. Lyt til, hvad eleven siger. Vi havde en lærer, som hev en med ind på lærerværelset, hvis man havde det skidt. Her var der var ro, og så fik man en kop varm kakao, også selv om man sagde nej tak. Og så skulle vi snakke. Man var jo ligesom tvunget til at sidde der, til koppen var drukket. Det var hendes måde at sige, jeg har tid til dig.”


49

Karla Pehn Lünell, Eriksminde Efterskole i skoleåret 2015/16

Fik du hjælp? “Min forstander fik øje på, at jeg gik og bøvlede med noget, og jeg stolede meget på ham. Så jeg fortalte, at det var svært. At jeg havde det mærkeligt. Han var den første voksne, jeg på den måde åbnede mig for. Vi havde gode og lange snakke, han lyttede bare og godtog ‘mærkeligt’ som en reel følelse. Og så fandt han en psykolog, som kom ud på skolen og snakkede med mig. Og ellers kørte sektretæren mig ind til samtaler, så alt det praktiske blev ordnet for mig. Det var enormt befriende.”

Hvordan var det for dig at have depression, mens du gik på efterskole? “I begyndelsen af min efterskoletid havde jeg det helt vildt. Det var som lejrskolen, der aldrig stoppede, jeg kørte 180 km i timen og skulle bare vride ’det bedste år i mit liv’ for alt, hvad det havde at byde på. Men da det blev efterår og vinter, begyndte jeg at blive mørk, grå og træt. Jeg orkede ikke de andre, kun min kæreste og mine tætteste veninder. Jeg kunne ikke komme op om morgenen og mødte ikke op til timer og måltider.”

“Min forstander så mig” — KARLA PEHN LÜNELL

Hvad er dit bedste råd til medarbejderne på en efterskole, hvis de møder en med depression? “Prøv at have så meget fælles kontakt med elev, forældre eller værger og den lærer eller de ansatte, som eleven har tillid til. Vær tålmodig, og prøv at give eleven et praktisk råderum. Hjælp med de basale ting som f.eks. at bestille togbillet hjem, booke vasketid osv. Ikke gøre tingene for hende eller ham – bare hjælpe til og bakke op. Og giv noget præstationsline. Foreslå at møde op til timerne, men sig, at eleven må lave det, han eller hun vil. Og at lektier ikke er det vigtigste, det er bedre bare at komme. Sørg for, at der er professionel hjælp. Psykolog, psykiater, læge hvad der nu er brug for. For det er en sygdom, ikke bare noget, man lige kan ordne. Som lærer ville du heller ikke selv gå ind og reparere et brækket ben, men hjælpe på vej og være der for eleven i det, der er svært.” 

Karla Pehn Lünell gik på Eriksminde Efterskole i skoleåret 2015/16. Hun er i dag 21 år, bor i København og arbejder som pædagogmedhjælper. Lider stadig af depression og angst.

EFTERSKOLERNE


tendens

tegn der skal få dig op på tæerne

1. Den unge trækker sig Hvis den unge trækker sig fra sit normale hverdagsliv, burer sig inde på værelset, undgår sociale aktiviteter eller begynder at pjække, skal du være på vagt. Lysten til og interessen for det meste forsvinder.

7. Den personlige hygiejne halter Måske opdager du, at den unge ikke længere orker at lægge makeup, rede håret, tage rent tøj på eller gå i bad.

2. Trist og håbløs Måske er den unge meget trist, græder ofte og har mistet troen på, at noget nogensinde bliver godt igen.

8. Aggressiv og irritabel

3. Dårligt selvværd og selvhad

Depression gør ofte den unge mere irritabel, meget lidt medgørlig, opfarende og aggressiv.

Den unge kan blive meget selvkritisk. Det kan f.eks. vise sig ved, at den unge pludselig ikke synes, han eller hun dur til noget eller hænger fast i negative tolkninger af alt omkring sig.

9. For meget alkohol/stoffer Et alkohol- eller hash-/stofmisbrug kan hos nogle dække over en form for selvmedicinering. Noget at sove på eller til at dulme det, der gør ondt indeni. Det kan selvfølgelig være svært at holde øje med på en efterskole, hvis det primært foregår i weekenderne, men det kan påvirke hverdagen for den unge.

4. Ringe søvn og ingen energi Vær opmærksom, hvis den unge bliver meget energiforladt og får svært ved at forlade sin seng. Søvnmønsteret bliver tit forstyrret ved depression, enten kan den unge ikke falde i søvn eller sover kun nogle timer.

10. Angst

5. Tung og ondt i kroppen

Angst og angstanfald kan også dække over en ubehandlet depression. De to diagnoser følges tit ad.

Depression sætter sig ofte i kroppen. Ansigtet kan blive mimikløst, og nogle gange vil man kunne se, at den unge ændrer kropsholdning og får langsommere bevægelser. Den unge kan få ondt i maven eller i hovedet og have en generel følelse af at være stresset.

11. Selvskade og selvmordstanker Nogle unge med depression skader sig selv ved f.eks. at skære sig, rive hår ud eller brænde sig. Det kan blive så voldsomt, at det bliver livsfarligt. Det skal du reagere på med det samme. En ung med en svær depression kan også få selvmordstanker, og her skal du også reagere. Tag evt. på den nærmeste psykiatriske skadestue med den unge eller ring til Livslinien på 70201201.

6. Magter ikke det samme Den unge kan få sværere ved at magte sit skolearbejde. Nogle daler faktisk adskillige karakterer ved depression. Den unge kan også få sværere ved at svare på spørgsmål og følge med i samtaler. Hjernen er meget påvirket af depression.

KILDE ‘Bogen om depression’ af Tea Sletved, Strandberg Publishing

50


51

Årsmøde i Efterskoleforeningen lørdag 6. marts 2021 Glæd dig til Efterskoleforeningens årsmøde lørdag 6. marts 2021 kl. 10.30-16.30. Kom til Nyborg Strand eller følg dagen via live stream − enten sammen med kollegerne på skolen eller hjemme i stuen.

Én dag, men hvilken dag! Vi byder på debat om efterskolen med studievært og foredragsholder Clement Kjersgaard, interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil samt musik og sang. Og så er der selvfølgelig Efterskoleforeningens generalforsamling med valg til bestyrelsen. På valg i 2021 er: Esben Jensen, Jeppe Søe og Lone Greve Forslag til kandidater til bestyrelsesvalget skal være Efterskoleforeningen i hænde senest torsdag 4. februar 2021 kl. 12.00. Læs om retningslinjerne for kandidatur til Efterskoleforeningens bestyrelse på efterskolerne.dk/aarsmoede.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være modtaget i Efterskoleforeningen senest torsdag 4. februar 2021. Forslag til ændring af vedtægter indsendes til Efterskoleforeningen senest 10 uger før generalforsamlingen og skal være foreningen i hænde senest mandag 4. januar 2021 kl. 12.00. Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag 6. marts 2021. Vi ved endnu ikke, hvor mange vi må være på Nyborg Strand, men vi håber på det bedste. Indkaldelse og program følger på mail til alle medlemmer primo januar 2021. Følg også med løbende på efterskolerne.dk/aarsmoede 

EFTERSKOLERNE


efterskolekærlighed

Joakim friede til Cecilie foran efterskolen Cecilie Schmeichel opdagede, hvad et rigtigt venskab er, da hun mødte Joakim Pilkær på Oure Efterskole for 14 år siden. Siden udviklede efterskolevenskabet sig til kærlighed. I dag har parret to børn og er gift – Joakim Pilkær friede foran Oure-skiltet. FORTALT TIL Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Privatfoto

Da jeg startede på efterskole, kom jeg fra lidt svære tider i England, hvor jeg havde boet 14 år, fordi min far, Peter Schmeichel, spillede fodbold der. Nogle af mine venner var begyndt at komme ud i noget rod. En var blevet gravid som 15-årig, en anden var begyndt at tage stoffer. Jeg spurgte mine forældre, om jeg ikke måtte komme til Danmark, og så endte jeg med at komme på Oure Efterskole, hvor min storebror, Kasper Schmeichel, også havde gået. Jeg udviklede mig enormt meget i løbet af det år på efterskolen. Jeg var blevet mobbet hele mit liv. Jeg gik fra at undskylde, hvem jeg var, til at stå ved hvem jeg var. Jeg boede i hus med Joakim, som jeg i dag er gift med. Han blev hurtigt min bedste ven. Han var god til at vise mig, hvordan et venskab skal være: At det ikke skal være en mave fyldt med uro. At det skal være sjovt og hyggeligt.

Efterskolen og vennerne derfra er stadig en stor del af parrets liv. De er også helt enige om, at deres børn Noah og Sofie en dag skal på efterskole.

52


53

Jeg arbejder bl.a. som foredragsholder og influencer, og min agent har vi også gået på efterskole med. Vi har endda gået på efterskole med vores naboer. Det betyder meget for vores forhold, at vi lærte hinanden at kende et sted, hvor det ikke er muligt at have en facade. Det er hele pakken, man møder på en efterskole. Der er ikke et filter af makeup og de klassiske pauser mellem dates. Når vi skal til Jylland, spørger jeg altid, om vi ikke kan køre forbi Oure. Joakim plejer at sige nej, fordi det er en omvej. Men en dag i 2014 foreslog han selv at køre forbi skolen. Jeg var højgravid og tænkte: ’Fedt, så kan jeg få et billede af mig selv og min kæmpe mave foran stedet, hvor det hele startede.’ Vi kom ned i huset, hvor vi havde boet. Han havde planlagt at fri der, men der var fyldt med elever og forældre. Så vi kørte igen og stoppede foran det store Oureskilt. Mens jeg stod og tog billeder, fumlede han med et eller andet i bilen. Han satte Bruno Mars’ sang ’Just the way you are’ på i bilradioen og friede. Jeg kunne næsten ikke høre, hvad han sagde. Da jeg havde sagt ja, satte han ’Marry You’ – også med Bruno Mars – på. Vi blev gift i 2014. I vores køkken hænger et stort luftfoto af Oure, hvor vi har tegnet et hjerte rundt om huset, hvor vi mødte hinanden, og et hjerte der, hvor vi blev forlovet. 

Blå bog •  Cecilie Schmeichel (30) er influencer, blogger og foredragsholder • Gift med Joakim Pilkær (30), som hun mødte på Oure Efterskole, hvor de begge var elever i 2006/07 • Parret bor i Herlev og har sønnen Noah på seks år og datteren Sofie på tre • Cecilie Schmeichel er datter af den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel og søster til nuværende landsholdsmålmand Kasper Schmeichel

Joakim havde andre kærester i løbet af efterskoleåret. Jeg fik også selv en kæreste efter efterskolen. Vi blev først kærester, da vi var 20 år. Vores efterskolevenskab betød, at vi kendte hinanden rigtig godt, da vi blev kærester. Vi vidste, at vi begge ville have børn tidligt. Vi havde snakket om, hvad vores børn skulle hedde. I dag er vi enige om, at vores børn skal på efterskole. Efterskolen er stadig en rigtig stor del af vores hverdag. Vores tætteste venner kender vi fra efterskolen.

Artikelserie om efterskolekærlighed

JA! EFTERSKOLERNE

Efterskolekærlighed er en ny artikelserie. Her sætter vi fokus på de langvarige relationer og bånd, som efterskoler kan skabe. Det kan være den køkkenansatte og pedellen, som mødte hinanden på deres fælles arbejdsplads. Det kan være elever, som blev kærester på efterskolen. Det kan være efterskolevenner, der i en sen alder har mødt hinanden igen og er blevet kærester. Det kan være kendte og ukendte. Kender du det næste par, vi skal skrive om? Så skriv til Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk


perspektiv

3

sidegevinster ved corona

54


55

Coronakrisen stiller store krav til efterskolernes omstillingsevne, og trætheden er begyndt at melde sig hos medarbejderne – også på Nøvlingskov Efterskole. Men midt i det hele spirer nye traditioner og coronasidegevinster også frem, fortæller forstanderen og tre af skolens lærere. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Hans Peter Søe/Nøvlingskov Efterskole og Michael Drost-Hansen

Coronasidegevinst 1

Fra kuldsejlet københavnertur til lykkerus i Thyborøn

I stedet for frokost på Strøget i København endte eleverne med selv at fange deres mad i Vesterhavet.

EFTERSKOLERNE

Det var i slutningen af august. Elevholdet på Nøvlingskov Efterskole var nyt, skoleåret var nyt. De ansatte på skolen øjnede en chance for et skoleår, eller måske bare et efterår, uden alt for mange coronarestriktioner. Lærer Annelene Bæk sad på efterskolen lidt uden for Herning og var sammen med kollegerne i ’Københavnerudvalget’ ved at lægge sidste hånd på skolens traditionsrige ryste-sammen-tur til hovedstaden. Så begyndte meldinger om høje smittetal i hovedstadsområdet at tikke ind. “Det var næsten ikke til at holde ud,” siger Annelene Bæk her tre måneder senere, hvor hun og to lærerkolleger sammen med forstander Morten Mikkelsen er mødtes på hans kontor for at tale om endnu et skoleår, som coronavirussen har sat dybe spor i. Morten Mikkelsen kommer i tanke om, hvordan han tilbage i august blev passet op af elever og medarbejdere på gangene, der spurgte: ’Tror du, vi kommer vi til København, Morten?’ ’Kan vi overhovedet forsvare at tage af sted?’


perspektiv

Forstanderen vidste, at udvalget, som foruden Annelene Bæk, bestod af lærerne Marianne Sandgård Poulsen og Mathias Bækgaard Braad, havde brugt timer og dage på at få aftaler på plads med alt fra Statens Museum for Kunst til Christiania. Fredag 4. september holdt regeringen pressemøde med meldinger om, at forsamlingsloftet blev sænket til 50 personer, og at der blev indført mundbind i al offentlig transport i København. Det pressemøde gjorde udslaget for den beslutning, som skolens ledelse og Københavnerudvalget traf sammen på et møde mandag 7. september. “Det skulle jo være en fællesskabstur, men med de nye restriktioner ville vi have været tvunget til at dele os op og bo forskellige steder og bære mundbind meget af tiden. Det var jo ikke forbudt for os at tage af sted, men vi syntes simpelthen ikke, vi kunne forsvare turen længere,” husker Morten Mikkelsen. Han husker også sukkene og de skuffede ansigter, der bredte sig ud over skolen, og han forstod dem. “Siden foråret har efterskolefolk over hele landet knoklet for at lave om på ting, fordi der gang på gang har været noget, der ikke kunne lade sig gøre på grund af corona. Det er udmattende og frustrerende hele tiden at skulle finde energien til at genopfinde tingene,” siger han. Derfor var han også imponeret over, at det netop var, hvad medarbejderne på Nøvlingskov Efterskole gjorde, da den traditionsrige tur røg i vasken. De fandt energien til på kort tid at stampe en ny plan op – og skabe begejstring for den. Mange alternativer til København blev vendt, men i sidste ende blev det Marianne Sandgård Poulsens forslag om at tage til Thyborøn, som de lagde sig fast på få uger, før de skulle afsted.

Hendes lærerkollega Carsten Vestergård mindes, at han var lidt skeptisk til en start: “Ingen af eleverne drømte jo om at komme på østerssafari eller møde lokale fiskere fra Thyborøn. Min bekymring var, at eleverne ville blive sure eller skuffede.” Faktisk endte eleverne med at klappe og huje, da deres forstander på en morgensamling fortalte dem, at turen gik til Thyborøn. De fleste var bare lettede og begejstrerede over, at de overhovedet kom afsted. Den første morgen på stranden i Thyborøn var det dog så tåget, at eleverne og lærerne nærmest ikke kunne se vandet få meter fra dem. Marianne Sandgård Poulsen fik ondt i maven. “Jeg var ret nervøs, nu det var min idé. Det var slet ikke sådan et vejr, jeg havde håbet på, de skulle se Vesterhavet i. Men så kunne jeg bare mærke den der stemning af, at vi gjorde det her sammen. ’Yes, hvor er

Solnedgang og aftenandagt i septemberlys ved bunker på stranden.

56


57

“Det er udmattende og frustrerende hele tiden at skulle finde energien til at genopfinde tingene” — MORTEN MIKKELSEN, FORSTANDER, NØVLINGSKOV EFTERSKOLE

Thyborøn bød også på en tur på Puch Maxier, som sluttede af med tørfisk og dåsecola på havnen.

der fedt her, Marianne’, sagde flere. Når noget næsten bliver aflyst eller ændret på den måde, som vores tur blev, kan man virkelig mærke begejstringen, og at vi løfter i flok,” siger hun. Næste aften sad de i blændende septemberlys op ad en bunker på samme strand og så solen gå ned, mens de holdt aftenandagt. Det er stunder som den, de fleste på skolen husker turen for. “Vi var nok lidt som i en lykkerus over den alternative oplevelse, som Thyborøn gav os,” siger Morten Mikkelsen. Især østerssafarien endte med at gøre stort indtryk på både elever og ansatte. Det fortæller eleven Marcus Højhus bl.a. om i et blogindlæg om turen, som Marianne Sandgård Poulsen finder frem på computeren. “Jeg havde aldrig prøvet at smage en østers før det. Og det var en virkelig spændende og hyggelig oplevelse. Jeg fik endda spist flere østers, selvom jeg var lidt skeptisk til at starte med. Men jeg fik overtalt mig selv til at smage på det, bare fordi jeg gerne ville udfordre mig selv lidt.” For Carsten Vestergård opsummerer det, hvad Thyborøn og østerssafarien er kommet til at symbolisere: “Flere sagde undervejs, ’jeg tør ikke tage på sæl­ safari’ og ’jeg kan ikke lide østers.’ Og så se dem tage

EFTERSKOLERNE


perspektiv

Coronasidegevinst 2

mod til sig og gøre det alligevel. Den overførselsværdi, det giver til resten af livet, hold da op, det er hele efterskoletanken.” Da først Carsten Vestergård og kollegerne er kommet i gang med at fortælle om Thyborønturen, kan de næsten ikke stoppe igen. Synet af flokke af elever, der tøffede på tur ud af byen på byens legendariske Puch Maxier med navne som bl.a. Røde Mette (ja, efter statsministeren). Glæden indeni, når de hørte dem spørge ind til den lokale iværksætters isskulptureventyr, og når de kastede sig ud i blæst og bølgesurfing. Undervejs oplevede skolen også en kæmpe hjælpsomhed blandt de lokale. “Vi følte os virkelig velkomne. Vi havde en følelse af, at de ville gøre alt for, at vores elever fik en god oplevelse,” siger Marianne Sandgård Poulsen. Annelene Bæk er enig og taler også om den ro og det nærvær, der opstod på undervejs. “Når vi er afsted på tur til København, er der på en helt anden måde pres på for eleverne, alt skal gå så drønstærkt. I Thyborøn fik vi en masse naturoplevelser, og vi oplevede et helt andet nærvær med eleverne. Man kan nå at snakke en hel masse sammen, mens man fisker. Der var også endnu bedre tid til det kollegiale fællesskab og en kop kaffe over opvasken, hvor vi på Københavnerturen nok er lidt mere forpustede,” siger hun. Måske er en ny tradition på skolen lige ved at spire frem, siger Carsten Vestergård: “Vi blev jo tvunget ud i at tænke nyt, og det var både besværligt og angstprovokende, men der kom noget godt ud af det. Vi har måske skabt en ny tradition med Thyborøn.” 

Fra trælse spise­ regler til mere ro og nærvær Også på en helt almindelig grå novemberdag på Nøvlingskov kan de ansatte mærke, at coronarestriktioner og -begrænsninger faktisk kan føre noget godt med sig. Til mange af de ansattes overraskelse har de skærpede retningslinjer i forbindelse med måltider givet en bedre og mere rolig spisesituation. “Allerede i foråret talte vi om, at det faktisk ikke var helt dumt, at vi skulle øse op til dem. Vi oplevede, at det gav mere ro, og at der kom bedre madkultur og mere dannelse ind i måltidet. Jeg tror også, at nogle af dem, der trak sig før i tiden og gik op på værelset og spiste nudler, fordi de oplevede spisesituationen for kaotisk, bedre kan lide at være med til det fælles måltid nu,” siger Annelene Bæk. I dag foregår aftensmaden på den måde, at eleverne går op et bord ad gangen, og så serverer køkkenpersonalet, nogle lærere og de elever, der har køkkentjansen, for dem. Ved aftenkaffen serverer en lærer kaffe og kage til eleverne en efter en. Da det blev indført, opfattede mange det som en tidskrævende ekstratjans. Det tænker ingen længere.

Puch Maxi Eleverne oplevede, at en af de bedste måder at se Thyborøn og omegn på var fra sadlen på en Puch Maxi

58


59

Lærer Carsten Vestergård (tv) og kollegerne oplever en bedre og tættere kontakt til eleverne i spisesituationen end før corona.

“Jo, det tager mere af vores tid, men det har også givet “Vi skal heller ikke tilbage til 30 hænder på en serveos en ny kontakt med eleverne. Når du står og skænker ringsske. Corona har tvunget os til at få bedre fokus på op, lægger du mærke til, om der bliver liret en joke af i håndhygiejne, og vi kan faktisk mærke, at vi har færre køen, eller om lyset er slukket i øjnene hos en elev,” siger syge. De der spritdispensere kommer vi altså heller ikke Carsten Vestergård. til at pille ned igen!”  Kollegaen Marianne Sandgård Poulsen supplerer: “Det giver os en meget større føling med eleverne. Hvor vi måske før havde en tendens til at tænke på kaffevagten som noget, der skulle overstås, ser vi det nu som tid, der er godt givet ud.” Annelene Bæk er på sin side sikker på, at når corona engang er overstået, vil der være flere af de nye rutiner, Nøvlingskov vil holde fast i. “Jeg tror, vi kommer til at holde fast i at have mere servering og mindre først til mølle. I det hele taget er vi nok blevet bedre til at prioritere madsituationen og skabe en positiv stemning omkring måltider. Det skal — ANNELENE BÆK, LÆRER, NØVLINGSKOV EFTERSKOLE vi holde fast i.” Carsten Vestergård mener også, at afspritningen er kommet for at blive:

“Vi er nok blevet bedre til at prioritere madsituationen og skabe en positiv stemning omkring måltider”

EFTERSKOLERNE


Navne

Coronasidegevinst 3

“Vi kan jo ikke vide med sikkerhed, om det er corona, der gør det, eller om det bare er et særligt godt sammenhold i år, men når man går på gangene i år, er der en anden summen af liv og fællesskab,” siger Marianne Sandgård Poulsen. Annelene Bæk mener, at det kan skyldes, at eleverne er smerteligt klar over, hvad corona kan tage fra dem. De gik alle i 8. eller 9. klasse sidste år og oplevede, at deres skoler lukkede ned, og de var tvunget til at være fysisk adskilt fra deres venner. “De hungrer efter at være sammen og kaster sig over fællesaktiviteter, så snart de har fri. De syer mundbind nede i syning, bruger timevis i billedkunstlokalet og går i fitness sammen. Man har en fornemmelse af, at de tænker, ’vi skal nå at være så meget sammen, som vi overhovedet kan’,” siger hun. Annelene Bæk og kollegerne oplever også, at mens f.eks. sportsbegivenheder sammen med andre skoler, ture med venneflokken til Rema for at købe snolder og forældrearrangementer er aflyst, er der exceptionelt stor tilslutning, når de arrangerer noget på skolen. Hvert år arrangerer elevrådet en weekend. Det er frivilligt, om man vil deltage, men 100 ud af 108 elever

Fra små fælles­ skaber til stort fællesskab “Der er bare elever overalt. I positiv forstand. Og igen er der godt gang i værkstederne,” husker Marianne Sandgård Poulsen, at en kollega skrev i dagbogen på lærerværelset efter en aftenvagt. På Nøvlingskov er de vant til, at der er masser af liv på gange og i fællesarealer ved skoleårets start. Normalt glider det dog lidt ud i løbet af et par uger, og eleverne samles i mindre fællesskaber, ofte på værelserne. Sådan har det bare ikke været i år, heller ikke nu hvor vinteren har sat ind. For eleverne må på grund af coronaretningslinjerne her, som på andre efterskoler, ikke være på hinandens værelser, medmindre de bor på gang eller i hus sammen.

Eleverne hungrer efter at være sammen og kaster sig over fællesaktiviteter, så snart de har fri, fortæller lærer Annelene Bæk (i midten).

60


61

“Det er som om, det er blevet mere vigtigt, at vi laver noget sammen, end at vi overgår hinanden med eksotiske steder, vi kan tage hen eller vilde oplevelser, vi kan give eleverne” — MORTEN MIKKELSEN, FORSTANDER, NØVLINGSKOV EFTERSKOLE

valgte i år at blive og være med. I weekenderne er der i det hele taget sjældent under 75 elever på skolen, andre år har tallet ligget tættere på 50. “Det er markant flere end andre år. Det er som om, de giver den ekstra meget gas med fællesskabet i år,” siger Morten Mikkelsen. Carsten Vestergård supplerer: “Ja, corona har tvunget både dem og os til at bevæge os i mindre cirkler. Nogle gange kan jeg blive helt tosset over det, men jeg er også begyndt at kunne se værdien i det. Måske er det meget sundt, at vi er nødt til at genopfinde os selv lidt. Og kan vi så stadig lave efterskole? Ja, det kan vi faktisk godt!” Marianne Sandgård Poulsen er enig, men kan også mærke udmattelsen komme snigende indimellem. “Det er en stressfaktor hele tiden at skulle lave om på tingene. Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan være i det, men det er trættende.” Annelene Bæk er enig: “Det føles lidt som at have været et vildt sted de seneste mange måneder. Men jeg tror også, at når vi ser tilbage på det her om to år, laver vi efterskole på en anden måde. Det er ret spændende, hvor det fører os hen.”

Det er vigtigt, at ledelsen kan rumme, at coronakrisen er opslidende for medarbejderne. Det skal være okay at sige, at det er træls, mener forstander Morten Mikkelsen: “Jeg har lyst til at sende et skulderklap til den samlede lærerstand og til efterskolefolk over hele landet. Der er træthed overalt, og det er der god grund til. Men de trætte øjne vil også se frem på et tidspunkt og se, hvad vi også har fået ud af alle disse anstrengelser.” Denne mærkelige tid har også sine sidegevinster, mener han. Den har skabt et rum for forandring og dannelse – og for en styrkelse af hele efterskoletanken. “Måske kan vi som efterskoler ligefrem lære noget af det. Det er som om, det er blevet mere vigtigt, at vi laver noget sammen, end at vi overgår hinanden med eksotiske steder, vi kan tage hen eller vilde oplevelser, vi kan give eleverne. Situationen har tvunget os til at sige, at vi må klare os med andet og mindre og til at gribe den gode idé, når den opstår. Det er der både læring og dannelse i. Jeg tror, vi har vundet noget kreativitet, langsomhed, nærhed og fællesskab ved det, og det er værd at tage med os videre, også når vi ikke længere er tvunget til det.” 

EFTERSKOLERNE


Navne

Køkkenchefen Frederik går under navnet ’Pædakokken’ 28-årige Frederik Kløve Thostrup er køkkenchef på Thorsgaard Efterskole. Han er udlært kok og har siden taget en pædagoguddannelse. Som nyt medlem af Efterskolernes køkkenudvalg vil han arbejde for at gøre efterskolekøkkener mere bæredygtige.

Da Frederik Kløve Thostrup for et års tid siden blev ansat som køkkenchef på Thorsgaard Efterskole i Hobro, gik skolens ledelse meget op i at erhverve et sølvmærke i økologi. Selvom Frederik Kløve Thostrup er mere end almindeligt optaget af bæredygtighed og økologi, udfordrede han den målsætning. “Jeg fik hurtigt sparket den idé til hjørne. Det lyder måske forkert. Jeg kan sagtens bestille økologiske bananer fra Chile og økologisk oksekød fra Polen, men det er ikke særlig bæredygtigt. Jeg vil hellere bestille dansk landgris, som er konventionelt produceret, men som jeg ved, hvor kommer fra,” siger Frederik Kløve Thostrup. Han har bl.a. en aftale med en landmand fem kilometer fra skolen, som leverer svine- og oksekød, ligesom han har en aftale med en daginstitution for unge i Hobro, som har et landbrug og leverer kød fra en gammel lammerace samt gamle sorter af havre og byg til skolen. “For mig giver det mening at tænke på den måde. Økologi skal ikke bare være et fint mærke på vores dør,” siger Frederik Kløve Thostrup, som afviser, at det skulle være dyrere at køre et efterskolekøkken på hans lidt utraditionelle måde. “Det er lidt omstændeligt, ja, men det er altså ikke dyrt. Vi sparer faktisk en hel del penge ved det,” siger han og forklarer, at den lokale landmand f.eks. selv slagter dyrene. Skolen sparer derved et fordyrende led og betaler 13 kroner mindre per kilo hakket oksekød, end den gjorde førhen. TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Glasset, Frederik Kløve Thostrup sidder med, er fyldt med hjemmelavet æble-eddike. Han dyrker også selv grøntsager og krydderier i stor stil på skolens grund.

62


63

Bæredygtighed er en sag for hele personalet Frederik Kløve Thostrups blik for bæredygtighed slutter ikke ved aftalen med de lokale landmænd og institutioner. Han avler også bier, så skolen er selvproducerende med honning. Ude foran skolen har han etableret højbede med grøntsager og krydderurter. Krydderurterne tørrer han, så de rækker til hele året. Og så har han planer om at bygge et stort væksthus på skolen. Det er også den bæredygtige dagsorden, Frederik Kløve Thostrup håber at sætte skub på i Efterskolernes køkkenudvalg, som han, samtidig med Eva Skov, som er teamleder i Flakkebjerg Efterskoles køkken, blev valgt ind i i oktober 2020. Køkkenudvalget planlægger, udvikler og afholder kurser og temadage for efterskolernes køkkenansatte. “Der er så meget, vi kan gøre på efterskolerne for at gøre en reel forskel i forhold til bæredygtighed og økologi. Det vil jeg gerne være med til at vise andre skoler og resten af Danmark,” siger han og tilføjer, og at det for ham er vigtigt, at alle typer ansatte på efterskoler er med til at løfte debatten om bæredygtighed. “Her på vores skole har det primært været køkkenet og ledelsen, der har gået op i bæredygtighed, mens den gennemsnitlige lærer og TAP’er ikke tænker så meget over det. Jeg forestiller mig, at vi ikke er det eneste sted, hvor det har været sådan. Bæredygtighed skal være et anliggende for hele skolen.”

Blå bog • 2  8 år og ansat som køkkenchef på Thorsgaard Efterskole i Hobro • Uddannet kok fra Rold StorKro. Har bl.a. arbejdet på Hotel Amerika i Hobro, på Restaurant Fyrkat i Hobro og har været i praktik på Ruths Hotel og Skagen Fiskerestaurant • Uddannet pædagog i 2018 • Medlem af Efterskolernes køkkenudvalg fra oktober 2020 • Er vokset op i Hobro, hvor han i dag bor sammen med sin kone og deres to børn • Er i sin fritid jæger

Fra suppe, steg og is til hjemmerørt mayo Frederik Kløve Thostrup blev som helt ung uddannet kok og har arbejdet på en række anerkendte gourmetrestauranter, herunder Ruths Hotel og Skagen Fiskerestaurant. Den erfaring bruger han til at sætte barren højt, når eleverne er i køkkenet. “Da jeg startede her, syntes eleverne, at køkkentjansen var en sur pligt. De stod bare og skrællede gulerødder en hel dag og blev sat til de trælse opgaver. De fik basically suppe, steg og is fem dage om ugen. Jeg vil lave spændende mad, og jeg vil gøre efterskole-

EFTERSKOLERNE


Navne

køkkenet til et fedt sted at være for eleverne,” siger han. For Frederik Kløve Thostrup er det afgørende, at eleverne lærer noget, når de er i køkkenet. F.eks. køber han hele fisk hjem, som de får lov at filetere, ligesom stort set alt, der serveres på skolen, er hjemmelavet. “De skal vide, hvorfor olien binder med æggeblommen, når man rører en mayonnaise. Og de skal vide, hvorfor vi bruger hele peberkorn og blender dem selv frem for at bruge stødt peber.” ’Pædakokken’ På Thorsgaard Efterskole går Frederik Kløve Thostrup under navnet ’Pædakokken’. Efter at have arbejdet en del år i restaurationsbranchen besluttede han sig nemlig for at tage HF, og for to år siden blev han færdiguddannet som pædagog. “Ikke for at prale, men jeg har et okay hoved. Men til sidst stod det stille, og jeg trængte til at blive udfordret og lave noget af det, jeg godt kunne lide, nemlig at have

Køkkenchefen går meget op i, at eleverne lærer, hvordan man ælter en god dej, hvorfor olien binder med æggeblommen, når man rører en mayonnaise, og hvorfor køkkenet bruger hele peberkorn frem for stødt peber.

“Bæredygtighed skal være et anliggende for hele skolen” — FREDERIK KLØVE THOSTRUP, KØKKENCHEF PÅ THORSGAARD EFTERSKOLE

64


65

med mennesker at gøre,” siger han og lægger ikke skjul på, at det er “en kæmpe pædagogisk opgave at have elever i køkkenet”. “Jeg kommer fra en omgangstone i gourmetkøkkenerne, som ikke er efterskolevenlig med ’ja tak’ og hierarki. Jeg kan selvfølgelig ikke stå og råbe ad de unge mennesker, så det er en stor kontrast,” siger han. Især i forhold til elever med særlige behov bruger Frederik Kløve Thostrup sin pædagogiske indsigt. “Man kan ikke sætte en med autisme til at gøre 40

forskellige ting. Man skal give ham én opgave ad gangen, for så laver han den opgave godt. Jeg vil give eleverne succesoplevelser i køkkenet,” siger han. Den tilgang har han også til elever med fysisk handicap. Sidste år havde skolen f.eks. en pige, der sad i kørestol. “Selvfølgelig giver det nogle begrænsninger. Men det var vigtigt for mig, at hun lavede det, hun kunne. Hun kunne f.eks. sagtens skære kød og røre mayonnaise. Det handler om at fange dem i det, de kan.” 

SØREN ANDERSEN Ny forstander, Efterskolen Solgården

INGER SURROW Ny forstander, Efterskolen Epos

Søren Andersen er fra 1. januar ny forstander på Efterskolen Solgården. Han er 49 år og kommer fra en lederstilling i Blå Kors, men efterskoleverdenen er på ingen måde ny for ham. Han har tidligere været lærer på Sædding Efterskole i otte år. Solgårdens kristne værdier er også velkendte for Søren Andersen. Han er aktiv i skolens bagland og har sammen med sin kone Majbritt fire børn, hvoraf de tre har gået på Efterskolen Solgården, og den yngste er afsted på efterskole i år. Søren Andersen har foruden sin lærerbaggrund også en uddannelse som bankmand og har tidligere bl.a. arbejdet i den evangelisk-lutherske kirke i Peru og som ungdomssekretær for Luthersk Mission. Den nuværende konstituerede forstander, Peter Jensen, vender efter eget ønske tilbage til jobbet som viceforstander, når Søren Har du skiftet job for nylig, Andersen kommer til, og har du jubilæum el.lign., de vil tilsammen udgøre så fortæl os om det på skolens ledelsesteam. redaktion@efterskolerne.dk

Efterskolen Epos har pr. 1. oktober ansat Inger Surrow som ny forstander, efter at efterskolens tidligere forstander, Mathias Granum, i sommer valgte at skifte rolle fra leder til lærer på skolen. Inger Surrow har arbejdet 15 år i folkeskolen som lærer og afdelingsleder, har været sektionsleder i Aarhus kommune, hvor hun var ansvarlig for implementering af pædagogisk it på 0-18-årsområdet, og lige inden skiftet til Epos kom hun fra en stilling i en større softwarevirksomhed, hvor hun bl.a. var med til at udvikle et læringssystem til kommuner og private skoler. Inger Surrow er 53 år og har tre børn, der er flyttet hjemmefra. Hun ser frem til i samarbejde med b.la. den tidligere forstander at skabe en god efterskole for eleverne: “Jeg glæder mig til at medvirke til, at rammerne er på plads for elevernes trivsel og læring og for medarbejdernes udfoldelse. Heldigvis bliver Mathias på skolen, ligesom der er gode kræfter på kontoret, hvilket er en fordel for mig, der ikke tidligere har arbejdet på en efterskole.”

Tip os om navnenyt!

og send gerne foto med.

FOTO Efterskolen Epos

FOTO Efterskolen Solgården

EFTERSKOLERNE


Klumme

Tør du droppe klimahåbet for en stund?

ESTHER MICHELSEN KJELDAHL (26) er master i filosofi fra The London School of Economics og er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse. I hendes nye bog ’Vi er sammen om at mærke det’ giver hun en række konkrete værktøjer til, hvordan vi kan tale om klimakrisen på en mere konstruktiv måde ved f.eks. at tage fat på dens mere eksistentielle og følelsestunge emner. FOTO Petra Kleis

Ensomhed. Det er en følelse, mange unge forbinder med den store, grumsede klimakrise, der sætter rammen for deres liv og drømme. Det er sjældent, de oplever, der er plads til at udtrykke de eksistentielle overvejelser og komplekse følelser, klimakrisen giver anledning til. Især ikke til voksne omkring dem. Det ved jeg, fordi jeg som klimaaktivist har mødt og talt med en masse unge om deres følelser om klimakrisen. Der er en fremherskende diskurs i samfundet om, at det er vigtigt at bevare håbet, og at man ikke må male et ’unødigt’ skræmmebillede. Men klimakrisen er skræmmende. Og har man læst bare nogle af de artikler, der løbende rapporterer om klimakrisens konsekvenser, er det ikke ligefrem håb, der breder sig i kroppen. Desværre spørger forældre, lærere og andet pædagogisk personale aldrig rigtig ind til unges følelser om klimakrisen. Hvorfor ikke? For det første ødelægger klimakrisen den gode stemning. For det andet har vi ikke et særligt udviklet sprog for at tale om følelser med hinanden. Det er langt nemmere at dreje samtalen over på teknologi eller livsstilsændringer, der kan formindske vores personlige klimaaftryk. Problemet er, at når unge ikke bliver spurgt ind til, hvilke følelser klimakrisen vækker i dem, ender de med at gå med alle disse tanker og følelser for sig selv. Følelserne

66

går jo ikke væk, bare fordi vi ikke taler om dem. Fortielsen skaber ensomhed. Men det behøver jo ikke være sådan. Klimasamtalen kunne give anledning til vigtige snakke om ansvar, vrede, sårbarhed, demokrati og fællesskab. Klimasamtalen kunne være det, der fører os tættere på hinanden ved at åbne op for et fælles, sårbart sprog. Jeg vil derfor opfordre dig til at tage de mere ærlige snakke om klimakrisen op med de unge, du omgiver dig med. Vær lyttende, anerkendende og nysgerrig. Og lad håberetorikken ligge for en stund. Det vil være et vigtigt skridt væk fra ensomheden og ind i det omsorgsfulde fællesskab.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder og baggrunde, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.


Salg af nye og brugte busser/minibusser

FleXmOdUl / FleXicUbes® //

Hvad gør man når der mangler ekstra plads

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. Lej ekstra undervisnings• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. lokaler hurtigt Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til Flexicubes® Annonce til Annonce januar-nr.: Annonce til til januar-nr.: januar-nr.: bygger på et moderne modulkonprivat buskørsel. cept ideel til: • Ekstra undervisningslokaler 30 års erfaring med reparation af busser. • Fællesrum/opholdsrum • •

Elevværelser Lærerum/kontor

Lad os tage hånd om hele byggeprocessen. Kontakt os på 97442333 eller salg@flexmodul.dk

Moderne lokaler med lyst og behageligt indeklima.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

FLEX MODUL A/S / Parallelvej 5 / 7830 Vinderup / Tlf.: +45 9744 2333 / info@flexmodul.dk

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Kørsel for firmaer, institutioner, foreninger mm.

Vi kører overalt i hele

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Europa / Norden

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

• Busser fra 6 MED til 83RUMMELIGE personer CHAUFFØRER. RUMMELIGE BUSSER Vi er•vant alleettyper bustransport meden børn og unge. FårtilDe bedre tilbud hos af vore

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

konkurrenter, får De 10% rabat på Deres rejse

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

TOPMODERNE rundt i TURISTBUSSER. Europa, hvis De vælger at køre med os Vores turistbusser er udstyret med flystole, aircondition, • Dette tilbud er gældende resten af året samt stereo, DVD, toilet og køkkenfaciliteter.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

hele 2021

LOKALKØRSEL PÅ FYN OG I TREKANTSOMRÅDET. Vi kører for skoler og virksomheder over hele Fyn og Trekantområdet.

januar 2010

Hørmarken 8 • 5260 Odense S Tlf: + 45 70 70 10 66 / + 45 66 11 81 51 Email: info@bustour.dk • www.hjalleseminibus.dk

januar januar2010 2010


S

EM ÆRK

E

T

N VA

ID NR. 42042

Tryksag 5041 0004

 www.skoleit.dk

Grønnere IT En bæredygtig retning 100% grøn strøm fra januar 2021 Fælles drift = mindre forbrug og CO2 99,6% reuse og recycle af Cisco hardware*

Gør 2021 grønnere sammen med SkoleIT

Vi samarbejder med Select Certified

* www.cisco.com/c/en/us/about/takeback-and-reuse.html

 43 58 45 75

Profile for Efterskoleforeningen Efterskoleforeningen

Efterskolerne 07-2020  

Magasinet Efterskolerne er det eneste magasin, der kommer ud til ansatte, ledelse og bestyrelsesmedlemmer på landets omkring 240 efterskoler...

Efterskolerne 07-2020  

Magasinet Efterskolerne er det eneste magasin, der kommer ud til ansatte, ledelse og bestyrelsesmedlemmer på landets omkring 240 efterskoler...

Advertisement