EfterskoleLIV
Mennesker i Efterskolen
godt, så var der ro og fred, men var der noget, de var utilfredse med, så meldte de frejdigt ud, at de synes, det var kedeligt. Jeg kunne godt lide deres ærlighed, og så var de i øvrigt rigtigt gode til at tage sig af hinanden …« Kulturchokket Det havde dog store omkostninger for mange af de grønlandske elever sådan at blive næsten deporteret til Danmark. Det var et kulturchok for mange, og den unge Jørgen Dahl fik også selv testet sine mentale og menneskelige egenskaber i de første år som efterskolelærer. »En af mine gode elever, som jeg holdt rigtigt meget af, var fra Nordgrønland. Han var faktisk blevet en nær ven af familien og var ofte barnepige for mine børn, når vi skulle noget. Da han kom hjem til Grønland igen, kunne han simpelthen ikke trives, fordi han havde oplevet det danske miljø efter tre år hernede. Så han begik selvmord. Han skød sig selv,« siger Jørgen Dahl og fortæller videre om andre tragiske hændelser igennem grønlænderårene. Blandt andet har han også måttet fortælle en elev, at faren havde begået selvmord. Og så var der hende, der sprang ud af vinduet fra øverste etage, fordi hun troede, hun kunne flyve, efter at havde taget stoffer. Hun overlevede og fik kun enkelte knubs, og Jørgen måtte hjælpe hende tilbage på rette vej. »Jeg tror nok, vi havde meget vide rammer for at arbejde med elever, der havde det svært. Og vi arbejdede meget på at give dem et godt ophold og undgå, at skulle sende dem hjem, der ikke havde det godt og måske derfor ikke opførte sig helt ordentligt. Vi havde meget højt til loftet med hensyn til at arbejde med eleverne, hvis der var noget, vi skulle rette op på,« fortæller Jørgen Dahl.
Man kan godt undre sig over, at det er muligt at holde til så store udfordringer i sin lærergerning. Og det havde nok ikke været muligt at komme igennem
en anden pige. Hun var grønlandsk og havde mistet sin far, lige før hun kom på skolen. »Vi fik også en nær relation, og hun kom tilbage senere i livet og spurgte efter mig. Hendes datter skulle møde mig; ham, der havde betydet så meget for sin mor. Det er sådan nogle ting, der gør et stort indtryk på mig,« siger Jørgen Dahl. Han er egentligt dansklærer, men han er også den, der synes, det er vigtigt, at give de unge mennesker en solid ballast af værdier at leve sit liv på. »På ”Gamle Elevers Dag” sidste år, blev der pludseligt råbt nede fra den anden ende af bordet: ”Jørgen, jeg skylder dig en stor tak. Du var den eneste, der troede på, jeg kunne klare gymnasiet!” Der var ingen i hendes familie, der troede på hende, og nu læser hun økonomi på universitet i Århus,« fortæller Jørgen.
Da hun skulle forlade efterskolen, havde hun købt nogle æbletræer til mig, som jeg skulle plante, så jeg aldrig ville glemme hende.
Lønnen i sig selv 34
Efterskolen · 5. september 2018
alle årene uden et hjerte af guld og et inderligt ønske om at støtte og være der for de svage. Så for Jørgen Dahl har arbejdet med både grønlandske og danske elever, igennem livet som lærer, båret lønnen i sig selv. »Men det må du ikke sige til forstanderen,« griner Jørgen Dahl og fortsætter: »Jeg havde en pige engang, hvis far lige var død af kræft. Så det var en svær start på efterskolen for hende. Senere i efterskoleåret, fik hun et brev. Hun gik grædende over på sit værelse. I brevet stod der, at hendes mor havde fundet sig en kæreste, som faktisk var en ven af huset derhjemme, der havde hjulpet derhjemme i forbindelse med farens sygdomsforløb. Det kunne hun slet ikke klare, så jeg blev sådan en slags far for hende igennem den svære tid. Da hun skulle forlade efterskolen havde hun købt nogle æbletræer til mig, som jeg skulle plante, så jeg aldrig ville glemme hende. Det har jeg heller aldrig gjort. Det er sådan noget, der gør indtryk på en gammel efterskolelærer som mig,« fortæller Jørgen Dahl, og husker også
24/7 - og de nye tider I dag omtales efterskolen som en 24/7 institution, og mange lærere er nok også mere på efterskolen end deres kollegaer i folkeskolen, men i 70’ og 80’erne var det anderledes. Der var det 24/7 for alvor. »Ja, man var der hele tiden. Spiste både morgen, middag og aftensmad. Også selvom man ikke havde vagt. Vi holdt også tit nytårsaften og fester sammen på skolen. Alle lærere var altid med på udflugter og til fester. Når nogen var syge, så vikarierede vi for hinanden – og det blev ikke skrevet på lønsedlen eller afspadseret senere. Og i sommerferien malede vi værelser, skiftede fjedre i sengene, lagde nye stoffer på og gjorde i det hele taget skolen klar til det nye skoleår og elevhold. Det stillede man ikke spørgsmål ved. Det forandrede sig dog med de nye arbejdstidsregler,« si-