Folkeoplysning
Debat
Debatpiloter giver demokratisk frirum Frirumsdebatter vinder frem på landets efterskoler, hvor de første uddannede debatpiloter har leveret arrangementer med lovende resultater. De spæde erfaringer fra Baunehøj og Flakkebjerg Efterskoler er, at Frirums-idéen og setup’et matcher deres demokratiske ambitioner, og at uddannelsen faktisk kan bruges i flere sammenhænge
Sådan fungerer en frirumsdebat Frirummet er en ny debatform, der blev søsat i august 2016 med støtte fra Trygfonden. Frirummet er ikke bange for skarpe fronter, men der nogle klare spilleregler, der skal følges. Det er uddannede debatpiloter fra de frie skoler – efterskoler, frie skoler og højskoler – der faciliterer frirumsdebatter. Ved at følge formatet for en Frirumsdebat kommer man på to timer gennem de tre faser, der er nødvendige for at skabe en konstruktiv debat: 1. Først trækker man fronterne op, så man ved, hvor man er uenige. 2. I den anden runde skal der reflekteres, tvivles og lyttes, og så skal debattørerne desuden forsøge at finde ud af, hvad de har tilfælles. 3. Til sidst forpligter debattører og deltagere sig til at forsøge at finde frem til initiativer, der kan bringe dem videre til fælles bedste. Frirummets ambition er at udfordre de traditionelle rammer for debat og styrke den demokratiske samtale borgere og politikere imellem. Og netop ude på landets efterskoler kan lokalbefolkningen mødes om at udveksle synspunkter med hinanden og med de folkevalgte.
Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk
Frirummet
Bølgerne gik for en gangs skyld slet ikke højt, da Dansk Folkeparti og Radikale Venstre mødtes til debat. Men debatten mellem Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og Zenia Stampe fra Radikale Venstre blev også styret af den udlærte debatpilot Jan Coerman, som er forstander på Flakkebjerg Efterskole, hvor debatten blev holdt. »Det blev en rigtig fin oplevelse for alle parter. Alex Ahrendtsen og Zenia Stampe fik faktisk lyttet og forstået hinanden mere end der normalt er plads til politiske debatter. Deltagerne, gæster fra vores lokalsamfund og elever, havde rigtig mange gode indspark og oplevede en politisk uenighed, hvor det ikke gjaldt om at vinde debatten, men om at forstå hinanden,« fortæller en tilfreds Jan Coermann. Arrangementet var en del af Flakkebjerg Efterskoles samarbejde med Sjællandske Medier. Og flere andre efterskoler landet over er også begyndt at afholde frirumsdebatter. Igennem de seneste 10 måneder er 55 nye debatpiloter fra indtil nu 38 efterskoler, friskoler og højskoler landet over blevet uddannet. Ambitionen er, at de skal kunne levere et kvalificeret frirum for den demokratiske debat. Endvidere skal arrangementerne være med til at vedligeholde og forny skolens lokale forankring. Ikke kun politik Lige nu er flere af landets efterskoler i gang med at planlægge frirumsdebatter op til kommunalvalget i november med deltagelse af lokale politikere og borgere. Men der fokuseres ikke kun på det politiske. Frirums-værktøjet kan nemlig bruges til alle slags debatter.
22
Efterskolen · 21. juni 2017