EfterskoleLIV
Roomies
»Hey piger – ka’ vi ikke lige rydde op?« Roomie-refleksioner fra værelse 108: Thea er et sludrechatol. Ida er et rodehoved. Og Sara tager vasketøjet
De udgør deres eget lille velfungerende økosystem, de tre værelseskammerater på værelse 108. Når Thea snakker løs, slapper Sara bedre af, og når Sara vasker tøj, tager hun Idas og Theas med. Engang var de generte og nervøse. Nu er de det mest højlydte værelse på gangen. Trods forskelligheder er trekløveret, som de tre piger kalder sig, nemlig blevet bedste veninder på efterskolen.
kymret for også skulle ske her,« siger Sara og fortæller, at hun i starten gjorde sig mange tanker om, hvorvidt de andre elever og særligt hendes rumboer ville kunne lide hende: »Jeg begyndte at blive nervøs, og jeg tænkte meget på, hvordan jeg ville være i deres øjne, og hvad de andre ville tænke om mig.« I dag er hun faldet til og har fundet roen: »Jeg begyndte hurtigt at føle mig tryg ved dem, og så tænkte jeg, ’nu slapper jeg af og starter helt fra bunden af’.«
Sara: »Jeg var bange for ikke at passe ind« Mens Ida Keseler Nilsen (15) og Thea Celine Brohus Kristensen (15) kendte lidt til hinanden før de kom på efterskole, var alt og alle nyt for Sara Mulugeta Abraha (16), der havde haft mange bekymringer omkring det, at skulle flytte ind med fremmede værelseskammerater:
Ida: »Man skal turde give lidt af sig selv« At det kan være krævende at indgå i et værelsesfælleskab som kræver et stort engagement, kender Ida godt til. Hun mener, at det bedste man kan gøre for at overvinde angsten er at være tro mod sig selv, og så med tiden give mere og mere af sig selv:
Tekst: Tinus Elsig, journalist redaktionen@magasinhushuset.dk
Hvis man ikke deler noget af sig selv, kan det være svært for de andre at komme ind på en og se nogle lidt dybere ting. Det giver virkelig noget til et venskab, hvis man tør at åbne sig. - Ida Keseler Nilsen, 15 år. »Jeg kendte ikke nogen, så jeg var faktisk lidt bange for at starte på efterskolen. Jeg var usikker på, om jeg kunne passe ind, og om jeg ville kunne få venner, som jeg kunne holde på i lang tid. Jeg har ikke haft supergode venner på min gamle folkeskole, så det var jeg be10
Efterskolen · 4. august 2016
»I starten er man nervøs – det tror jeg, alle er. Jeg havde svært ved at åbne mig over for de andre, men man oplever, at hvis man ikke deler noget af sig selv, så kan det være svært for de andre at komme ind på en og se nogle lidt dybere ting. Det kan være meget grænseoverskri-
dende at lukke folk ind, hvis man ikke er vant til det, men det giver virkelig noget til et venskab, hvis man tør,« siger hun og fortæller, at de tre værelseskammerater i dag kan snakke med hinanden om alt og at de er gode til at fortælle hinanden det, hvis der er noget galt. Thea nikker. »Vi er blevet ret trygge ved hinanden,« siger hun. 3 personligheder på 10 kvadratmeter Selvom pigerne i dag er som pot og pande, betyder det ikke, at de ikke er forskellige. Sara er eksempelvis storesøster til tre mindre søskende og har altid været vant til at skulle sætte det gode eksempel. Omvendt er Ida efternøler, har tre ældre søskende og efter eget udsagn lidt af et rodehoved. Forskellighederne kan godt mærkes, fortæller pigerne. »Sara klarer mange af de ting, vi ikke rigtigt gider at lave, men som bare skal gøres. For eksempel vasker hun tit vores vasketøj, fordi hun også har meldt sig til at vaske fodboldholdets vasketøj,« siger Ida og smiler smørret. Hun afbrydes af Sara: »Det er også fordi, jeg ser nogle fordele i det – for eksempel, at det koster penge at vaske, og når jeg så vasker for fodboldholdet, så kan vi lige vaske lidt af vores eget med gratis. Så sparer vi da de penge,« forklarer Sara, der godt kan lide at have orden i tingene: »Jeg er et ordensmenneske, men jeg kan vist også godt rode lidt en gang imellem,« siger hun. »Ja, DET skal jeg da lige love for, at du også kan finde ud af,« afbryder Ida.