Page 1

18. april 2018

Nr. 9

JOB

11 sider fra side 47

Forskere leder efter dannelsen

Der er plads til mere dannelse på landets efterskoler, lyder det første statement fra forskerne, som kigger på samvær og undervisning. 18

Fejlskud at flytte 10. klasse

10

S vil bevare bred 10. klasse

36

Tør vi tale om tabuer i skoleformen

44


Indhold

Efterskolen 18. april 2018 Nr. 9 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Fejlskud at flytte 10. klasse

Skepsis over for at lægge kommunale 10. klasser over på erhvervsskolerne. 12

Pres på de unge

Torben Vind Rasmussen svarer på fem hurtige. 14

Lærere udgiver bog

Personlig bog skal sætte retning for elevernes udvikling. 18

YK

SA

61

TR

8

Plads til dannelse 1 G N R . 54

-

Forskningsprojekt sætter spot på dannelsen i undervisning og samvær. 24

Motivationsvakuum

Stigende fokus på uddannelseshastighed og resultater afspejler sig i elevernes motivation. Det giver flere vindere – og flere tabere.

28

Den accepterende lærer Ny lærer fortæller om sit første år på en efterskole. 32

DEBATpanelet

Jens Ove Friis skriver om praktisk uddannelse. 36

S vil bevare bred 10. klasse

Interview med efterskoleordfører Lars Aslan Rasmussen. 40

Det der samler

Refleksioner efter årsmødet. 44

Tør vi tale sammen

Eller er vi blevet så svage i ånden, at vi ikke taler om tabuer i skoleformen. Kronik af Mette Sanggaard Schultz og Simon Finnerup. 48

Nye verden 63

Benspænd


Nyheder

Replik

Vi uddannes og opdrages til at undgå fejl, og det spænder ben for vores succes. Vi er så risikoskræmte og fiaskoforskrækkede, at vi hellere vælger de sikre job frem for muligheden for at slå stort igennem. Toke Kruse, serieiværksætter og debattør i Jyllands-Posten

Sagt om 10. klasse og erhvervsskolerne »Bliver 10. klasse en ”forskole” til erhvervsuddannelserne vil mange unge vælge 10. klasse fra. Dermed kan tilgangen af elever til erhvervsskolerne også risikere at falde, fordi en gruppe af unge ikke får mulighed for at få øjnene op for, hvad der ligger i at tage en erhvervsuddannelse.« Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.

»Jeg frygter, at der vil opstå et a- og et b-hold. Groft sagt vil de bedrestilledes børn have to muligheder: Efterskole eller erhvervs-10.-klasse. Men nogle vil kun have én mulighed.« Bjarne Juhl Olesen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Kolding.

Nyt linjefag: Musikproducer og DJ Frøslevlejrens Efterskole har haft god succes med deres digitale linje med E-sport. Og de forsætter nu med at mixe nye trends fra den digitale verden med gode, gamle efterskoleværdier. Eleverne kan nemlig fremover vælge en ny DJ og Producer linje. Den kommer til at lægge under Musiklinjen. Her kan man lære at sample og arbejde med alle funktioner i Ableton-programmet.

Producer-eleverne skal arbejde tæt sammen med musiklinjens sangere og musikere, og man håber, at kunne udgive de bedste hits på Spotify. Eleverme skal også lære om sangskrivning, komposition, indspilning og redigering af vokal, samt at mixe, lave master og remixe. I øjeblikket er Frøslevlejrens Efterskole i gang med at indrette lokaler til den nye gren af musiklinjen.

»Postulatet om, at de kommunale 10. klasser ikke sender nok elever på erhvervsskoler er direkte forkert.« Henning Rasmussen, formand for 10. klasseskolerne.

Efterskolen · 18. april 2018

3


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Gymnastik i højeste klasse

Godt og vel 2.500 efterskoleelever fyldte Forum Horsens først i april, hvor der blev vist gymnastik af højeste klasse. Stævnet er kulminationen på årets arbejde fra 12 dedikerede gymnastik-efterskoler i Region Sydøstjylland, og de præsenterer deres opvisning for alle interesserede efterskoler i regionen. »Flere skoler interesserer sig for gymnastik, og de vil gerne vise deres elever, hvor langt man kan komme, når man træner og fordyber sig i gymnastikken, siger Per Thorsen fra Ågård Efterskole, der er ansvarlig for arrangementet.

Kristne efterskoler diskuterede danskhed

Det er ikke bare lige sådan, at få sådan en dag op at stå. Det kræver masser af frivillige hjælpere og udover skolens egne lærere, personale og skolens bestyrelse giver tidligere elever også en hånd med ved den årlige gymnastikopvisning. »Jeg har selv haft en fantastisk oplevelse, og jeg føler et ansvar for, at de nye elever får det lige så fedt med gymnastikken, siger en af de tidligere elever, Gustav Folmer fra Vejle. Han brugte frivilligt eftermiddagen og aftenen til at flytte redskaber, så afviklingen af skolernes numre kunne forløbe gnidningsfrit.

Advarsel: Skummel, formummet mand stjæler elevers Mac’er Brian Ovesen, der er forstander på Frijsenborg Efterskole, sender denne advarsel ud til alle efterskoler, da han er bekendt med, der har været lignende tyverier på andre efterskoler. Han skriver: »Jeg er både harm og forundret over, hvor fræk man kan være. Og jeg vil gerne advare andre skoler: Mandag den 9. april lusker en person rundt på vores skole. En voksen mand af 4

Efterskolen · 18. april 2018

dansk udseende. Man fristes næsten til at sige, at han er iført skæg og briller. Han bærer i hvert fald en lang jakke, briller, hat og halstørklæde - muligvis for ikke at blive genkendt. Masser af elever ser ham. Han er både i medie- og musiklokalet og også på rød pigegang, hvor der desværre bliver stjålet en del mac-computere. Vi har nu beroliget alle på skolen med politiets teori om, at vi ikke ser ham igen.«

Omkring 700 elever fra ni kristne efterskoler diskuterede begrebet danskhed på Efterskolefestival 2018 i Horsens. Eventen er arrangeret af KFUM/KFUK. »Det er vigtigt at lære de unge efterskolemennesker, at danne deres egne meninger. Så derfor vil vi gerne vise dem en masse forskellige bud på, hvad danskhed er og sætte dem til at diskutere det, siger Kristine Strunge, formand for Efterskolefestival 2018, til TV2 Østjylland, der har spurgt eleverne, hvad de mener om danskhed: »Jeg synes, vi er gode til at give hinanden plads og respektere hinanden. I den her tid er der selvfølgelig meget fokus på sådan noget som flygtningekrisen. Der er mange, der får lidt udfordringer, fordi det selvfølgelig er helt nyt, der kommer mange folk til Danmark med andre religioner og baggrunde. Det er godt, vi bliver udfordret, for det har vi danskere godt af,« mener Jacob Nygaard fra Tommerup Efterskole. »Danskhed er, når man kan sproget, og er med i det danske fællesskab,« siger Frederik Frimor fra Farsø Efterskole. »Jeg tænker, danskhed betyder, at man føler sig dansk. At man har engageret sig i kulturen, vi har her i Danmark. Idrætsforeninger betegner jeg også som værende en del af Danmark, og at man har mulighed for det, siger Louise Toft Thøgersen fra Blidstrup Efterskole til TV2 Østjylland.


Efterskole lokker børn til

DM i tegning 2018

127 børn besøgte Midtjysk Efterskole igennem et helt døgn i Påsken. Skolen havde lokket dem til med garanti for et par dage med masser af aktiviteter og sjov. Sylvester Lund på 11 år er i dag sikker på, han skal på efterskole, når den tid kommer. Om det bliver på Midtjysk, må tiden vise. »Jeg synes, det er godt at være på efterskole. Det var min storebror, som går på Midtjysk nu, der fortalte om arrangementet. Det skulle jeg da prøve, siger Sylvester til Vejle Amts Folkeblad. Midtjysk Efterskole har to formål med den årligt tilbagevendende begivenhed. Dels får de nuværende elever en mulighed for at prøve deres evner som trænere og instruktører, og børnene får en mulighed for at prøve efterskolelivet af. »Vi lægger ikke skjul på, at vi selvfølgelig gerne vil tiltrække elever og give dem en god oplevelse. Så håber vi, at de får lyst til at gå hos os, når de bliver gamle nok,« siger forstander Bo Thorup fra Midtjysk Efterskole.

Den Danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern var først i april værter for dette års Danmarksmesterskab i tegning for efterskoleelever. 21 elever fra Skanderup Efterskole, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole  og Den Danske Design- og Håndværksefterskole deltog i mesterskabet, der rummer syv katagorier. Det er Horsens Billedskole, der står for afviklingen af DM og de har i år valgt at flytte det ud på skolerne. Som fag har tegning aldrig klaret sig bedre, end det gør nu. Tegning kan visualisere på en anden måde og tættere måde end ord. »I en tid hvor innovation, entreprenørskab og kreativitet er meget efterspurgt, er det at kunne tegne en eftertragtet kompetence,« fortæller Jannik Broz fra Horsens Billedskole til Dagbladet Ringkøbing Skjern. Han peger blandt andet på, at det stigende antal computerspil kræver koncepttegnere, som kan lave grundmaterialet, så spiludviklerne kan kode videre mod det endelige produkt.  Årets DM i tegning for efterskoler blev vundet af Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole – efter et meget tæt opgør.

Bestil

n e g o b g n a s e l o Eftersk til det næste elevhold Personlig elevsangbog + gratis slides

Se r e me

De 175 bedste efterskolesange med temaerne: Fællesskab Livsmod - Identitet - Ansvar Kærlighed - Danmark Efterår - Vinter - Forår Sommer - Morgen Aften

rskolesan e t g ef

n.dk ge bo

å it l p

og b es

Bruges nu på 100 efterskoler


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskoler deltog i stor eSport-turnering

Hav det lange lys på og tænk på de kommende forældre og elever. Tænk dem ind fra start. Det skaber en god relation og I er med til at styre historien, så de ikke først får den andre steder fra. Marianne Kalb om kommunikation, når krisen rammer efterskolen. I næste nummer kan du læse mere om, hvordan I kan være klar, hvis krisen pludselig rammer jeres efterskole.

Efterskoleelever fra hele landet var rigt repræsenteret ved Copenhagen Games, der i år kørte det nye skoleevent ATEA EDU CUP. Dansk eSport oplever i disse år en eksplosiv vækst, hvor flere og flere danske efterskoler udbyder særskilte eSportlinjer. Det er med til at sætte skub i udviklingen. Men ingen steder er fremgangen og interessen for gaming mere tydelig end på Copenhagen Games – Danmarks ældste og største eSport-event, som løb af stablen i Bella Center på Amager henover påsken.

Som noget nyt var der et særskilt skoleevent under Copenhagen Games, hvor skoler, herunder hele 27 hold fra efterskoler, kæmpede mod hinanden i Counter Strike og League of Legends. Ambitionen med dette event er, at skoleeleverne kan få vigtig turnerings-erfaring, hvis de overvejer en fremtid i gaming-sporten. Skolerne dyster ikke kun indbyrdes. ATEA EDU CUP LIVE satser også på at løfte eleverne gennem foredrag, undervisning, coaching og på forskellige måder inspirere dem til, hvordan de kan komme videre med deres passion og drøm.

Persondataforordning: Nye værktøjer og vejledninger klar Arbejdet med at blive klar til EU's forordning om persondata, som træder i kraft 25. maj 2018, fylder meget på mange skoler. Efterskoleforeningen har udarbejdet en ekstra vejledning om samtykke og en række skabeloner, som skolerne kan bruge. Skabelonerne omfatter følgende: • Formuleringer til samtykkeerklæring vedr. helbredsoplysninger og brug af billeder • Samtykkeerklæring til indhentning af oplysninger fra tidligere/nuværende skole og PPR.

6

Efterskolen · 18. april 2018

• Samtykkeerklæring til medarbejdere • Opfyldelse af oplysningspligt i forhold til elever og forældre • Opfyldelse af oplysningspligt for medarbejdere Alt er samlet påefterskoleforeningen.dk - her kan du også finde et værktøj til brug for datastrømsanalyse, udfyldelse af den lovpligtige dokumentation samt en liste til overblik over databehandleraftaler. Du kan også finde en Persondatamappe. Det er en word-fil med et samlet overblik over forordningens krav til dokumentation

og et eksempel på en persondatapolitik, som skolen kan lade sig inspirere af. I den næste fase af skoleforeningernes samarbejde om persondata koncentreres kræfterne om at udarbejde materiale, som lederne kan tage udgangspunkt i til instruktion af medarbejderne i forsvarlig og lovlig behandling af persondata på skolen. Konkret skal ledelsen formulere lokale retningslinjer og sikkerhedsprocedurer til alle medarbejdere.


Nyt fra efterskolerne

Visualisering: Andreas Ravn

EfterskoleLANDSKAB

Salling Efterskole vokser Witra Publishing Group For all your international school resources in Denmark

- News on the latest international digital & print resources. - Academic consultation, samples & school visits. A long experience of working with Efterskolor. - Favourable conditions to schools in Denmark, inc. publisher’s prices and free delivery from UK. - Cost-free events. exhibitions & teacher workshops, in collaboration with the publishers.

www.witrapublishinggroup.com 8

Efterskolen · 18. april 2018

+46 (0)8 611 3520

Salling Efterskole får nu også opdateret deres undervisningslokaler med et nybyggeri på 860 nye kvadratmeter. Det skal rumme fire almindelige klasselokaler på hvert 72 kvadratmeter, to naturfagslokaler samt et it- og multimedielokale, toiletter og depot. Den samlede projektsum løber op i godt 12 millioner kroner. »Vi har jo fået flere elever, og derfor har vi brug for flere og større lokaler. Vores elevfløje og idrætsfaciliteter er nye og gode, men vores klasselokaler halter bagefter,« siger Leif Lundsgaard, forstander på Salling Efterskole, til Skive Folkeblad. Udover nødvendigheden af at forny klasselokalerne ses det også som en investering i at sikre nye elever i fremtiden. Salling Efterskole har nemlig oplevet en wow-effekt, når elever i dag ser de nye elevfløje og ikke mindst springcentret. Den effekt vil de også gerne opleve omkring deres undervisningslokaler. Byggeriet har været undervejs i to år og Leif Lundsgaard forventer, at det endeligt står klar til indvielse i december i år.


Rundt om folk

Forstanderen på Ærø Efterskole, Kirsten Nilson, har opsagt sin stilling efter mindre end et år, for at rejse tilbage til Sjælland. Stillingen bliver opslået snarest med henblik på at finde en ny forstander inden næste skoleår. Torben Vind Rasmussen, forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole er ny næstformand i Efterskoleforeningen og er samtidig fungerende formand, idet Troels Borring er langtidssygemeldt. Troels Borring er blevet opereret for en svulst, og er nu i opfølgende behandling. I forbindelse med bestyrelsens konstituering er Esben Jensen valgt som ny kasserer for foreningen.

Klaus Wiinberg er pr. 1. marts tiltrådt som ny forstander på Korinth Efterskole, hvor han igennem de seneste år har været ansat som viseforstander. Klaus har i løbet af sin ansættelse på Korinth Efterskole i flere perioder varetaget stillingen som konstitueret forstander senest i forbindelse med, at Palle Pors fratrådte stillingen som forstander.

To en halv times transport mellem Vejle og Svendborg hver dag blev for meget for Jan Fredsted, der derfor er stoppet som forstander på Svendborg Medie- og Sportsefterskole. Han overtog for fire år siden ledelsen af en efterskole præget af konflikt og svigtende elevtilgang. Det er lykkedes at rette økonomien op, skabe en mere stabil personalegruppe og ikke mindst er 124 elever skrevet op til kommende skoleår. Nuværende viceforstander Martin Tørnqvist er konstitueret forstander, mens lærer Lars Luplau er konstitueret som viceforstander.

Efterskoleforstander på Ollerup Musikefterskole Mette Sanggaard Schultz er udpeget til at være med i det udvalg som frem mod 2020 skal forny Højskolesangbogen, der udkom første gang i 1894 og siden er udkommet i 18 forskellige udgaver, den seneste er fra 2006. Seneste udgave er solgt i mere end 400.000 eksemplarer. Fra 2. maj til 7. oktober kan alle foreslå sange til den kommende udgave. Se mere på www.hojskolesangbogen.dk

Det bliver den 44-årige Thomas Hagge, der skal afløse Finn Jægersdorf som forstander på Klejtrup Musikefterskole efter sommerferien. Thomas Hagge kommer fra en stilling som pædagogisk leder i Dansk Flygtningehjælp. Før dette har han arbejdet en årrække på Femmøller Efterskole heraf 6 år som viceforstander. Udover ledelseserfaring, samt en diplom i ledelse har Thomas også en læreruddannelse bag sig med blandt andet linjefag i musik. Finn Jægersdorf går på pension efter 7 år som forstander på Klejtrup og efter mange år i skoleformen, heriblandt 10 år som forstander på Midtjysk Efterskole.

Børge Jørgensen, formand for BGI Akademiets bestyrelse siden 2003 og med i bestyrelsen siden årtusindeskiftet, har valgt at træde Fredagaprud l af bestyrelsen for at lade nye kræfter i 3. den 1 15-17komme til. Han har stået i spidsen for kl. bestyrelsen i en årrække, hvor skolen INVITATION Lynge Korsgaard og Julie Korsgaard har været igennem Den 13. april kl. 15-17 afholder vi reception for Birte Svendsen og Børge en omfattende Jørgensen, som har valgt at træde ud af BGIudvidelse, akademiets bestyrelse. Børge Andersen, begge 34 år, ansættes som så den i dag hører til blandt blev medlem af bestyrelsen i år 2000 og har siden 2003 været formand, mens Birte har været medlem af bestyrelsende siden 2003. forstanderpar på Eriksminde Efterskole absolut største efterskoler. fra 1. august. De er begge uddannet fraaf huset, kolleger, nuværende og tidligere Det vil glæde os, hvis venner og forretningsforbindelser har lyst til at sætte et Den Frie Lærerskolebestyrelsesmedlemmer ifestligt Ollerup. Lynge punktum for det gode samarbejde med Birte og Børge. Korsgaard har væretTilmelding tilknyttet skolen Thomas Danielskal ske via no-reply@bgi.dk senest den 6. april. siden 2010, er opvokset på Gerlev sen er fra 1. april Idrætshøjskole og har gået på både ansat som forstanfriskole, efterskole og højskole. Parret der for Ringe Fri- og har sammen tre børn på 4,3 og 2 år. Efterskole. Han er De afløser Søren M. Kristensen, der er 43 år og kommer blevet højskoleforstander. fra en stilling som viceforstander på Kragelund Efterskole og har tidligere Alle navnenyheder har vores interesse. arbejdet som efterskolelærer på Ågaard Send redaktionen et tip og et foto. Efterskole i en årrække. Thomas DanielNavnenyt sendes i mail til sen flytter med sin kone Trine og deres 3 redaktionen@magasinhuset.dk døtre til Ringe.

Efterskolen · 18. april 2018

9


Politik

10. klasse

Forkert medicin at flytte alle 10. klasser til erhvervsskolerne Venstres forslag om at flytte de kommunale 10. klasser til erhvervsskolerne risikerer at indskrænke mulighederne for unge, der er i tvivl om uddannelsesvalget

ERHVERVSUDDANNELSE Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Venstres forslag om at flytte de kommunale 10. klasser over på erhvervsskolerne møder skepsis. Men Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen fastholder forslaget og mener på baggrund af en tidligere EVA-undersøgelse (Danmarks Evalueringsinstitut), at alt for få får noget ud af at gå i den kommunale 10. klasse. Tesen bag forslaget om at flytte de kommunale 10. klasser over på erhvervsskolerne er, at det vil give øget tilgang til erhvervsuddannelserne. Anni Matthiesen understreger over for magasinet Efterskolen, at forslaget ikke berører den fri adgang til 10. klasse på efterskoler og frie skoler. Men det er for snævert at presse alle unge i den kommunale 10. klasse ind et erhvervsskolemiljø, vurderer chefkonsulent Anne Sophie Madsen i EVA . »Det er næppe den medicin, de unge har brug for. I 9.-10. klasse er de unge i gang med en identitetsproces, hvor de har behov for mere almendannende tilbud, hvor de kan blive mere modne. Mange vil ikke føle sig hjemme i et erhvervsskolemiljø, for de stiler måske efter en gymnasial uddannelse, men

10

Efterskolen · 18. april 2018

Anne Sophie Madsen, EVA: En erhvervsuddannelse opleves som et definitivt valg, og det er mange ikke klar til at træffe efter 9. klasse,

Caroline Magdalene Maier (Å): Vi risikerer stik imod hensigten, at flere unge træffer forkerte valg,

har brug for et år i 10. klasse først. En erhvervsuddannelse opleves som et definitivt valg, og det er mange ikke klar til at træffe efter 9. klasse,« siger Anne Sophie Madsen. Hun peger på, at de unge efterspørger mulighed for mere refleksion sammen med en lærer og en vejleder for at afklare, hvem de er og hvilke muligheder de har.

Skepsis på Christiansborg Flere partier på Christiansborg har taget godt imod Venstres forslag. Men Socialdemokraternes Lars Aslan Rasmussen siger nu i et interview i et interview i dette nummer, at et alment 10.klassetilbud fortsat skal være en mulighed i kommunerne. Også Alternativet og Radikale Venstre er skeptiske.


Mange vil ikke føle sig hjemme i et erhvervsskolemiljø, for de stiler måske efter en gymnasial uddannelse, men har brug for et år i 10. klasse først. Anne Sophie Madsen, chefkonsulent i EVA

»Vi kan ikke støtte forslaget, for jeg frygter, at det er et selvmål at flytte alle unge i den kommunale 10. klasse over på en erhvervsskole. Vi risikerer stik imod hensigten, at flere unge træffer forkerte valg, og vi ved, at de i højere grad har brug for rum til afklaring end at blive skubbet i en bestemt retning. Derfor ønsker vi at bevare 10. klasse som i dag, hvor kommunerne selv kan vælge at placere årgangen på en ungdomsuddannelse eller i et kommunalt 10. klassecenter,« siger Caroline Magdalene Maier fra Alternativet. Lad kommunerne bestemme I Radikale Venstre er holdningen, at det børe være et lokalt anliggende at beslutte, hvor 10. klasse skal placeres. Det fører ikke til gode løsninger at lovgive om det. »Det er jo ikke alle der skal på en erhvervsuddannelse, fordi de går i 10. klasse. Så i stedet for massive udmeldinger og beslutninger fra Christiansborg, synes jeg det vil være bedre at se på, hvad der virker lokalt. Man kunne også starte med at undersøge, hvad der virker rundt omkring, før man kommer med sådan et forslag. Der kan sikkert komme noget godt ud af nogle steder at samarbejde både med en erhvervsskole og med et gymnasium omkring 10. klasse, men jeg synes, der trænger til et mere

MarianneJjelved (RV): Det er jo ikke alle der skal på en erhvervsuddannelse, fordi de går i 10. klasse.

varieret syn på 10. klasse fremfor blot at gøre det til et spørgsmål om, hvorvidt årgangen kan bidrage med flere unge til erhvervsuddannelserne,« siger Marianne Jelved (RV). Også Mark Jensen, formand for UU Danmark, finder det besynderligt at ville trumfe en placering på erhvervsskolerne igennem.

»Jeg tror, det er svært at sidde på Christiansborg og finde løsninger, der passer til alle danske kommuner. Nogle steder er det oplagt, at 10. klasse er knyttet op på en erhvervsuddannelse, og de steder har man allerede gjort det eller er i gang med overvejelserne. Andre steder giver det næppe mening, man skal se på de lokale forhold. For eksempel her i Køge har vi tre forskelige erhvervsuddannelser. Det vil jo næppe give mening at komme til at gå i 10. klasse på en SOSU-skole, hvis man gerne vil være håndværker eller omvendt. Køge og Stevns kommuner har i stedet samlet deres 10. klassetilbud på Campus Køge-området, hvorfra der samarbejdes med de tre erhvervsskoler. Andre steder vil det være nærliggende at fortsætte med et 10. klassecenter, og på den måde vil det være oplagt med lokale løsninger,« siger Mark Jensen.

Læs Efterskoleforeningens reaktion på næste opslag.

Efterskolen · 18. april 2018

11


5 hurtige

10 klasse

Udspil om 10. klasse lægger nyt pres på de unge ?: Hvorfor er Efterskoleforeningen skeptisk over at flytte den kommunale 10. klasse til erhvervsskolerne

Efterskoleforeningen ønsker fortsat en almen 10. klasse, der kan klæde de unge på til deres uddannelsesvalg, i stedet for som foreslået at presse de unge over på erhvervsuddannelserne. Foreningens fungerende formand Torben Vind Rasmussen svarer på fem hurtige

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Vi ønsker ikke at indsnævre begrebet og bevidstheden om en almen 10. klasse. Det er vigtigt, at der fortsat er en almen 10. klasse med et bredt tilbud af fag, med fri adgang for alle unge og en 10. klasse som giver adgang til alle ungdomsuddannelser. Hver gang, der er et initiativ som går den modsatte vej, lader vi vores røst høre. Også selv om efterskolerne er fritaget i det politiske udspil, vi netop har hørt om. Jeg tror såmænd ikke, forslaget umiddelbart rykker ved befolkningens opfattelse af efterskolerne, for vi har et stærkt brand, hvor det nu også er lykkedes at få flere unge og deres familier helt ind i de største byer til at vælge os til. Men forslaget er et sværdslag mod den frie adgang til en almen 10. klasse for de unge, og det kan på sigt ændre opfattelsen af 10. klasse. Når nu vi har en liberal regering, synes jeg i stedet, man burde have respekt for, at der kan være mange udbydere af 10. klasse. Mit råd er, at politikerne skulle liberalisere 10. klasse, så alle har mulighed for at byde ind, i stedet for at målrette årgangen mod en snæver uddannelsesretning.

?: Kunne efterskolerne ikke bare være ligeglade, så længe politikerne vil bevare en fri adgang til efterskolernes 10. klasse

På den korte bane, jo. Men forslaget ret-

12

Efterskolen · 18. april 2018

ningsbetoner hele begrebet og forståelsen af 10. klasse. Så selvom efterskolen friholdes, så vil det føre til en holdningsændring i befolkningen om, at 10. klasse ikke længere er et afklaringsforløb for den brede ungdom, men i højere grad er en forberedelse til at gå på erhvervsskole. Hvis 10. klasse gøres til en ”forskole” til erhvervsuddannelserne, vil mange unge, som ikke er uddannelsesparate vælge 10. klasse fra.

?: Venstres forslag vil vel kunne give flere elever til efterskolernes 10. klasser, hvis dem, der drømmer om en gymnasieuddannelse, ikke kan få et alment tilbud i kommunen?

Ja, måske får vi flere elever på den korte bane, for der er unge, som ikke kan se sig selv på en erhvervsskole. Så kynisk set kunne efterskolerne måske få 1500 flere elever ud af det her forslag på den korte bane. Men om fire år har vi måske mistet en stor del elever i 10. klasse, fordi unge og deres forældre i offentligheden skal argumentere for, hvorfor de ikke bare går fra 9. klasse og i gymnasiet. Jeg tror ikke, den situation vil gavne de unge, som har brug for et ekstra år for at opfylde deres uddannelsesønske.

?: Hvad tænker, du konsekvensen er for de unge ved forslaget?

Jeg tænker: Bare der ikke er nogle, der falder ned imellem flere stole. For hvad med dem, der ikke kan klare at komme


i gymnasial ungdomsuddannelse efter 9. klasse, som ikke kan se sig på en erhvervsskole og som ikke ønsker et efterskoleophold af den ene eller anden grund. Hvad skal der blive af dem? Skal de tvinges over i en erhvervsuddannelse med det nederlag, det kan give, hvis det er den forkerte vej for dem. Når de først er inde i den uddannelsestænkning, der ligger i erhvervsskolen, tror jeg rejsen tilbage til gymnasiet kan være ret vanskelig. Man skal ikke være blind for, at erhvervsskolerne er styret af taxametertilskud og elevtal, og dermed har et incitament til at fastholde de

unge, der kommer ind i en 10. klasse, så de fortsætter på en erhvervsuddannelse. Også selvom det er det forkerte valg for dem. Det er en væsentlig forskel i forhold til en kommunal 10. klasse med en bred almen definition og med en mere uvildig vejledning.

?: Hvad kan efterskolerne gøre for at flere unge bliver interesserede i at vælge erhvervsuddannelse

Vi har en ny undersøgelse på vej, som dokumenterer, at efterskolerne er blevet langt mere fokuseret på netværkssamarbejde med erhvervsskoler, i højere

grad opretter linjer og udfordrer på valget til erhvervsskole. Og det ser ud til at virke. Vi ser også, at efterskolerne gennem vejledningen er gode til at stimulere unge til gå i andre retninger end deres mor forventer, fordi vi giver en vejledning, der udfordrer og lægger op til refleksion. Vi giver de unge et benspænd, så de overvejer deres valg. Derfor vælger nogle af vores elever erhvervsskolen på et oplyst grundlag, og undgår dermed i videst mulig omfang. Vi skal fortsætte det arbejde og udbrede kendskabet til, hvad der virker. •

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre lærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning. Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer. Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år.

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det store frikvarter først begynder sidst i juni.

Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K


EfterskoleLIV

Ny bog

Lærere fra Flakkebjerg bag ny efterskolebog To lærere fra Flakkebjerg står bag Min Efterskolebog – en personlig bog, som skal sætte rammen om elevernes udvikling på efterskolen. Nu håber kvinderne bag projektet, at flere efterskoler vil tage bogen til sig.

VEJLEDNING Tekst: Marie Enevoldsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Min Efterskolebog… …er skrevet af to lærere fra Flakkebjerg Efterskole. Bogen samler en række øvelser, som skal få eleverne til at reflektere over, hvem de er, og hvad de vil efter efterskolen. Den kan købes på www.minefterskolebog.net for 100 kroner per bog, og med i prisen følger en lærervejledning samt tryk af efterskolens navn på bogens ryg.

14

Efterskolen · 18. april 2018

Da eleverne sidste sensommer mødte op til første dag på Flakkebjerg Efterskole, fik de en gave. Samme aften var de samlet i skolens foredragssal, og herefter fik de alle overrakt et eksemplar af Min Efterskolebog. »Den aften skulle de gå ned og skrive et brev til sig selv og putte det herned og lime,« fortæller Charlotte Clausen med henvisning til den konvolut, som pryder bogens allerførste side. Først ved skoleårets afslutning, må eleverne igen åbne kuverten. Sammen med lærerkollegaen Tina Ginnerup Jespersen står Charlotte Clausen bag den nye efterskolebog, og tanken er netop, at den skal følge eleverne fra første til sidste dag på efterskolen. Ville skabe overblik Idéen til bogen opstod, da Tina for et par år siden overtog kontaktlæreransvaret på skolen. Hun opdagede hurtigt, at det var svært at holde overblikket i strømmen af gode idéer fra kollegaerne, og derfor fik hun lyst til at samle det hele ét sted. »Vi har et lærerværelse med 25 lærere, som har hamrende gode idéer. Sådan er det jo med efterskolelærere. Men jeg ville gerne samle det og få det brugt ordentligt,« fortæller Tina, som blandt andet underviser på Flakkebjergs medielinje.

»Og så er vi pisseheldige at være et sted, hvor der er så højt til loftet, at da Charlotte og jeg kommer med idéen, siger vores leder bare: ”Det lyder som en sindssygt god idé, det går vi med”. Det har jo ikke været billigt, hverken i timer eller i tryk, men der er blevet sagt ja, og det er vigtigt, for ellers havde vi ikke stået her i dag,« forklarer Tina. Bedst på tryk Selvom det har kostet mange penge at få bogen trykt, er der flere gode grunde til,

Charlotte Clausen Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi Har været efterskolelærer i 14 år Har undervist på kunstlinjen ART år på Flakkebjerg i fire år Underviser desuden i tysk Har tidligere arbejdet som skolevejleder


at den ikke findes online, understreger de to lærere bag projektet. »Det er sjovt med den her generation. De er på ingen måde vokset op med noget, der er analogt på den her måde. Så den der fordybelse har de misset, fordi det hele går så hurtigt med likes og dit og dut og dat,« mener Tina. Derfor kræver det også et skub at få alle elever med på idéen. »De skal jo lære at gå analogt, og de skal turde det. Ligeså snart du har skrevet noget ned i bogen, binder det på en anden måde. Jeg ved godt, at nettet aldrig glemmer, men det går hurtigt, og så er din kommentar eller dit like forsvundet. I bogen bliver det, og hver gang de bladrer op på en side, så står der altså det, som de skrev om sig selv den dag,« uddyber Tina med opbakning fra Charlotte, som tilføjer, at enkelte elever har mere banale opstartsvanskeligheder: »Nogle af dem har slet ikke deres egen håndskrift.«

Eleverne skal føle ejerskab Krusseduller eller ej, bogen skal udfyldes med håndkraft, og netop dét er led i en større mission: At få eleverne til at føle ejerskab. Af samme grund skal de selv opbevare den på deres værelser. Tanken er, at de elever, som tager bogen til sig, både vil kunne bruge den til at skabe bedre relationer på efterskolen, som mindebog og ikke mindst som led i studievejledningen. »De første sider handler om at få lavet

hurtige, tætte relationer, eksempelvis til din roomie eller kontaktlærer. Og så er den næste del mere udadorienteret. Her er der noget om brobygning og om uddannelsesvejledning, som handler om, at du skal finde ud af, hvad du vil – måske resten af dit liv, selvom det er lidt stort. Du skal i hvert fald finde en ungdomsuddannelse. Den sidste del af bogen er til mindesamling,« fortæller Charlotte, som bakkes op af kollegaen: »Så på den måde er der en kontinuer- •

Det lyder som en sindssygt god idé, det går vi med. Jan Coermann, forstander

Efterskolen · 18. april 2018

15


EfterskoleLIV

Ny bog

Vi har et lærerværelse med 25 lærere, som har hamrende gode idéer. Sådan er det jo med efterskolelærere. Men jeg ville gerne samle det og få det brugt ordentligt. Tina Ginnerup Jespersen, Flakkebjerg Efterskole

lig læringsplan i bogen. Vi har lavet en årsplan, som udvikler sig fra mig, der er kommet på efterskole, til hvad jeg vil, når jeg er færdig,« siger Tina, som håber, at flere efterskoler vil tage bogen til sig. 3-i-1 Mange af siderne i Min Efterskolebog indgyder til refleksion hos eleven. Gennem øvelser, spørgsmål og opgaver skal de tage stilling til bl.a. fremtiden og studievalg. Derudover består bogen af øvelser, som især i starten af skoleåret hjælper eleven på vej mod gode relationer. Det er eksempelvis tilfældet i øvelsen ”Interview din roomie”. Den sidste del af bogen fungerer som en mindebog, og her kan eleverne skrive hilsener til hinanden, skrive dagbogsnotater eller klistre blomster, billeder og andre klenodier fast på bogens sider.

16

Efterskolen · 18. april 2018

Vil sælge til andre efterskoler Det er netop, hvad de to kvinder nu arbejder på – med skoleledelsens opbakning. Efter et besøg på Vejledertræffet sidste år, stod det klart, at Min Efterskolebog har en bred appel. Tina, som var afsted sammen med Flakkebjergs uddannelsesvejleder Margrethe Friislund, oplevede stor interesse for bogen. »Der var der mange, som spurgte, hvor de kunne købe den, men på det tidspunkt var vi ikke gået i tanker om salg. Men det var det, der skød det i gang,« mindes Tina. Tidligere på måneden oprettede Charlotte og Tina derfor hjemmesiden www.minefterskolebog.net, for derigennem at kunne sælge bogen. Prisen per bog er 100 kroner, og det er lavt sat, understreger de to lærere. »Vi har valgt at holde prisen så lav, sådan at flest muligt efterskoler kan være med – håber vi,« siger Tina, som fortæller, at hverken de eller Flakkebjerg Efterskole tjener på salget. I skolens egen version af bogen er nogle af siderne dedikeret til skolens Flakkesang, til yndlingsopskrifter fra køkkenet og lignende. Men alt det er renset ud i den nye version, som sælges via hjemmesiden.

Tina Ginnerup Jespersen Uddannet skolelærer Kandidat i International Virksomhedskommunikation Ansat på Flakkebjerg Efterskole i syv år Underviser på skolens medielinje og arbejder som kommunikationsmedarbejder Kontaktlæreransvarlig

»Vi er ikke nået dertil endnu, men man kan sagtens tænke sig, at hvis en anden skole også vil have sådan noget med, så kan det lade sig gøre. Men det er så ikke til de 100 kroner, for det kræver jo tid,« påpeger Charlotte. En ting er dog sikkert: Tina og Charlotte er ikke færdige med at udvikle på bogens indhold. »Den lever sit eget lille liv. Selvom den ikke er digital og ikke kan redigeres bare sådan lige, så har den alligevel et liv. Den udvikler sig hele tiden,« fortæller Tina. •


Sæt spor i tiende

Identitet · Kultur · Kommunikation · Refleksion

Pssst!

Så er den her.

En grundbog målrettet danskundervisningen i 10. klasse

PRISERNE ER EKSKL. MOMS.

Grundbogen er målrettet danskundervisningen i 10. klasse. Eleverne skal arbejde med otte fokuserede forløb, der nuancerer danskfagets mange faglige områder, og gør eleverne klar til de skriftlige og mundtlige prøver.

Lærerguiden består af to dele. En generel introduktion til danskarbejdet i 10. klasse og de muligheder, som arbejdet med elevbogen tilbyder, og en mere detaljeret omtale af de enkelte kapitlers fokus, stof og opgaver samt suppleringsmuligheder.

120 sider / Kr. 179,-

72 sider / Kr. 379,-

Læs mere, og bestil på dansklf.dk dansklf.dk/shop


Det er faktisk forbavsende hvor få morgensamlinger, der i grunden kommer til at berøre noget, der vedrører nogen. Stefan Ting Graf, lektor og ph.d. på University College Lillebælt

18

Efterskolen · 18. april 2018


Foto: Per Gudmann Efterskolen ¡ 18. april 2018

19


Forskning

Dannelse

Plads til mere dannelse Noget tyder på, der kan ligge et endnu større dannelsespotentiale for mange af landets efterskoler – specielt i områder, der ligger udenfor den klassisk, faglige undervisning. Til efteråret skal det afprøves gennem samarbejde i forskningscirkler ude på nogle af landets efterskoler

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Et stort forskningsprojekt forsøger netop nu, at kortlægge dannelsesaspekterne omkring en væsentlig del af efterskolernes mangfoldige skoleundervisning og aktivitetspalette. Forskerne har gennem skoleåret fulgt 24 elever fordelt på seks forskellige efterskoler landet over. »Vi angriber det på den måde, at vi er flere forskere med forskellige specialer. Så der er flere vinkler på dannelsesspørgsmålene,« fortæller Stefan Ting Graf, der er lektor og ph.d. på University College Lillebælt. Han er sammen med Ulla Højmark, fra professionshøjskolen Absalon, forskningsleder på projektet. »Ambitionen er, at undersøgelsen skal bidrage til at identificere steder, hvor der kan videreudvikles fagligt og begrebsligt omkring den dannende undervisning og samvær ude på efterskolerne. Derfor har vi også koblet forskningscirkler til vores projekt, hvor vi inddrager efterskolelærere i videreudvikling af de problemstillinger, vi finder frem til,« forklarer Stefan Ting Graf. Forskere og lærere i samme cirkler Anden fase af projektet begynder efter

20

Efterskolen · 18. april 2018

sommerferien, hvor de to forskningsledere og deres fem øvrige kollegaer på projektet har samlet og analyseret materialet fra deres observationer omkring de 24 elever. Det kommer til at danne baggrund for arbejdet i praksisbaserede forskningscirkler, hvor lærere fra 15 efterskoler igennem et halvt år skal arbejde tæt sammen med forskerne. Her vil de sammen udvikle og afprøve forskellige muligheder på baggrund af undersøgelsens resultater fra dette skoleår. »Vi laver tre forskningscirkler og i hver skal der være to lærere fra fem efterskoler. Vi vil så i fælleskab komme med bud på centrale begreber, metoder og tilgange til en dannende undervisning og samvær, som man har mulighed for at videreudvikle i efterskolen,« siger Ulla Højmark. Hun forventer, at samarbejdet kan være med til at definere rammerne for, hvordan vi opfatter dannelse og dermed bibringe en mere nuanceret forståelse af dannelse og de muligheder og begrænsninger, der er indenfor begrebet. Hvad er dannelse Forskerne er naturligvis udfordrede på de mangfoldige og subjektive holdninger, der ligger omkring begrebet ”dan-

nelse”, for hvornår er man lige dannet, udannet, mere dannet eller bedre dannet end andre? »Vi har som forskere hele tiden ordet dannelse til forhandling; hvad betyder det egentlig og hvordan ser man det,« siger Ulla Højmark. Derfor har forskerne også forsøgt at lave en anden form for logik end den gængse. »Vi forsøger at tænke dannelse og faglighed sammen på en ny måde. I stedet for at tænke det ved siden af hinanden, som et additiv udover det faglige, forsøger vi at genfinde dannelse i undervisningen og fagligheden,« forklarer Stefan Ting Graf og uddyber: »Det vil sige, at vi arbejder med en model, der rummer forskellige dybdelag i faglighed. Der er forskellige ting, som faktaviden og instrumentelle færdigheder, man skal tilegne sig. Det er endnu ikke dannelse, men en forudsætning for dannelse. Og så er der et dybere lag omkring dannelse, der går på, at man har begreber til at tænke med og i. Og så et endnu dybere lag, der går på at få fat i mere fundamentale og dybere erfaringer – eksempelvis hvad magt og politik er og hvad det går ud på.« De to forskere gør det begge tydeligt, at der ikke bliver tale om en diskursanalyse af tidens til tider hektiske politiske


Forskningsprojektet: Dannende undervisning og samvær på efterskoler

Ulla Højmark Jensen, docent og ph.d., professionshøjskolen Absalon

diskussioner om dannelse og uddannelse. »I alle uddannelsespolitiske sammenhænge bruges og diskuteres dannelsesbegrebet efter, at målstyringen har lidt et skibsbrud. Men vi undersøger konkret undervisningen, når efterskoler påstår, at deres undervisning er dannende. Så vi spørger os selv som forskere: Hvordan er den så dannende? Vi går empirisk til værk og ser dannelse med oplysning som grundfundamentet, hvor man kan frigøre sig selv og have mod til at tænke selv,« siger Stefan Ting Graf Og noget tyder på, at der faktisk kan ligge et endnu større dannelsespotentiale for mange af landets efterskoler. Plads til endnu mere dannelse Selvom flere, tidligere undersøgelser viser, at unge fra efterskoler udvikler sig positivt på det personlige plan, og også klarer sig bedre socialt og fagligt end andre, der ikke har gået på efterskole, så ser forskerne i den igangværende undersøgelse flere områder med uudnyttet dannelsespotentiale hos efterskolerne. »Eksempelvis har vi set på morgensamlinger. Der findes rigtigt mange gode morgensamlinger, men det er faktisk forbavsende, hvor få morgensamlinger, der i grunden kommer til at berø-

Stefan Ting Graf, lektor og Ph.d. University College Lillebælt

re noget, der vedrører nogen. De er flere steder blot ren rutine med meddelelser, som ikke kommer dybere ned og har det, jeg vil kalde et dannelsesmoment,« fortæller Stefan Ting Graf. Men det er jo bare ét blandt mange af de efterskolerum og aktiviteter som forskerne ser på. Generelt ser de på, hvordan og hvornår emner omkring livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er aktiv i den undervisning der foregår. »Og der kan man jo sige, at forbavsende meget undervisning foregår todelt; enten er det undervisning, hvor man nærmest bare terper til folkeskolens afgangsprøve og så den ikke-skolerettede undervisning, som jeg lidt frækt kalder fritidsundervisningen. Den er nogle steder lidt uambitiøs, og her er der mulighed for udvikling af dannelsesprocessen,« siger Stefan Ting Graf. På spørgsmålet om man ikke med rette kan spørge, om det faktisk er efterskolens force, at der også netop er de frirum, hvor der egentligt ikke er noget formål. Og om netop dét i sig selv kan være et formål, svarer Stefan Ting Graf: »Jo, det er klart. Men så er spørgsmålet, om nogen vil give penge til det i sidste ende?« •

Seks efterskoler er udvalgt til at danne rammen om forskningsprojektet: Dannende undervisning og samvær på efterskoler. Det er Vejstrup, Høng, Ollerup, Østerskov, Midtsjællands Efterskole samt Himmelbjegegnens Natur og Idrætsefteskole. Efterskoleforeningen har bestilt undersøgelsen, der kører i perioden 2017-2019 hos UC Sjælland og UC Lillebælt. Formålet er, at belyse følgende: • Hvor og hvordan bliver der skabt og oplevet sammenhæng mellem de forskellige undervisnings- og samværsformer? • Hvordan bliver undervisning i skolefag dannende, og på hvilken måde relaterer livsoplysning, folkelig oplysning og demokratiske dannelse til faglig læring? • Hvordan håndterer efterskolerne elevernes deltagelse i undervisningen og skolen som demokratisk organisation, og hvordan oplever eleverne den? • Hvordan oplever og forholder både lærere og elever sig til efterskolens praksis med vægt på målet om at bidrage til faglig læring, livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse? Og hvordan fortolkes disse formål? Center for Anvendt Skoleforskning, UCL, samt Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon, er forskningsansvarlige. Projektledere fra hhv. UCL og Professionshøjskolen Absalon er: Stefan Graf Ting og Ulla Højmark Jensen Du kan læse mere om projektet her: /goo.gl/9tPC6t

Efterskolen · 18. april 2018

21


Løst og fast

Frikvarter

Ny type undervisning:

Mange unge udtrykker et stort behov for at kunne tale deres muligheder mere grundigt igennem med nogen, som kender uddannelsessystemet, og som ikke er deres forældre. Uddannelsesparat er ikke altid det samme som at være ’valgparat’, og det er vigtigt, at vejledningsindsatsen i udskolingen tager højde for det.

Matematik, fysik og kemi uden facit Engineering, hedder det. Og det er en relativ ny type undervisning i grundskolen, hvor der sættes fokus på, hvor godt eleverne kan argumentere for deres løsninger på naturvidenskabelige problemstillinger. 1.400 naturfagslærere mødtes i april til den store BIG BANG konference, hvor de blandt andet drøftede erfaringer fra Astra – en selvejende virksomhed under Undervisningsministeriet som for nyligt har udarbejdet en rapport på baggrund af de seneste års eksperimentering med engineering i fire af landets kommuner.

Anne Sophie Madsen, Chefkonsulent i EVA

Lav klassekvotient betaler sig Hvis man sænker antallet af elever i danske folkeskoleklasser med ti procent svarende til to-tre elever i hver klasse, vil den ekstra udgift tjene sig mangefold hjem. En beregning fra centrum-venstre tænketanken Cevea viser, at det i ekstra lærertimer og nye klasselokaler ganske vist vil koste samfundet 3,5 milliarder kroner ekstra om året. Men investeringen vil betyde, at eleverne bliver mere produktive, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. »Hvis vi allerede havde gjort det, og arbejdskraften var ude på arbejdsmarkedet, ville BNP være 27 milliarder større i dag,« siger ph.d.-studerende Niels Fuglsang, der står bag beregningen.

22

Efterskolen · 18. april 2018

Statsministeren til demokratifestival Når de frie skoler i Ollerup atter går sammen om at arrangere demokratifestival den 5. juni, bliver det med deltagelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han holder grundlovstale på Sydfyn og bliver således et af programpunkterne i et meget omfattende festivalprogram. demokratifestival.dk

En af hovedpointerne i engineering er, at eleverne beskæftiger sig med teknologi, så de i fremtiden kan styre den, og den ikke kommer til at styre os. Det kan blive afgørende for den næste generation af danskeres dannelse. Det er den narrative grundform i undervisningsmetoden, der er styrken. Eleverne skal nemlig arbejde med reelle løsningsforslag til samfundet og ikke bare Ohms lov eller det periodiske system. De foreløbige erfaringer fra engineering i undervisningen viser, at det også er med til at inkludere elever, der normalt ikke er stærke i naturvidenskabelige fag. Og at det er en undervisningsmetode, der giver eleverne stærkere sociale, kommunikative og problemløsende kompetencer. Du kan læse mere på astra.dk/engineering


Pakkeløsninger funktionelle kvaliteter stærke priser til efterskolers elever og lærere

Få en gratis EU-politiker Den internationale dimension fylder mere og mere på landets efterskoler, og det er nu muligt helt gratis at få en EU-politiker fast tilknyttet skolen. I kan blandt andet Skype sammen og politikeren kan komme på besøg på skolen. På den måde kan eleverne få et bedre billede af de politiske processer i EU, Danmarks rolle og demokratiet i EU. Efterskoleforeningen tilbyder i den forbindelse et EU-introseminar på Frisenborg Efterskole den 8. maj. Deltagelse er gratis og du kan se programmet her: goo.gl/xVPz9t I dag er der allerede ni efterskoler, som er tilmeldt det europæiske ambassadør skoleprogram (EPAS). Efterskoleforeningen og Europa-Parlamentets kontor i Danmark vil frem til Europaparlamentsvalget i 2019 samarbejde om at øge de unges kendskab til Europa og betydningen af Parlamentets arbejde for de unges dagligdag. Det langsigtede mål er at øge de unges deltagelse i valg til Europa-Parlamentet, der næste gang finder sted i 2019.

Mike Hoodie fås også i disse farver

Miley Hoodie fås også i disse farver

Power pant, unisex str. XXS-3XL Miley hoodie, dame str. XS-3XL Mike Hoodie, herre str. XXS-3XL COOLDRY® KVALITET, ÅNDBAR OG SVEDTRANSPORTERENDE samlet sætpris ekskl. moms

Power pant fås også i denne farve

399,-

Inkl. moms kr. 498,75

Ved årsaftale på 1, 2 el. 3 år ekstra 10, 15, 20% i rabat (Ved køb af min. 50 sæt)

tornvigs

Kontakt Image Kompagniet for nærmeste forhandler på tlf. 7585 8493


Unge

Tendenser

Motivationsvakuum i læringsrummet Ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning – CEFU – viser en tydelig ubalance samt vakuum omkring motivationen for eleverne i det nuværende, instrumentaliserede læringsrum

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

MOTIVATION

De er unge, undermotiverede og apatiske, og så er der en anden gruppe, som er overmotiverede og bliver stressede. Dertil kommer en stor gruppe som bare er grundskoletrætte. Vi ser i dag en større og større andel af unge, som mistrives i grundskolen og i de videre uddannelser. Tidligere i 90’erne var der fokus på det frie skolevalg, og det man kan kalde lystvalgsdiskursen. I dag er der større og større fokus på uddannelseshastighed og resultater, der også kaldes konkurrencediskursen. Her er der fokus på at skabe vindere, men der produceres også tabere. »Det er alt sammen med til at skabe en instrumentaliseret tilgang, og derfor har vi i Center for Ungdomsforskning sat fokus på, hvad det egentligt er for motivations-områder, der påvirker de unge i deres tilgang til læring i skolen,« fortæller Noemi Katznelson, som 24

Efterskolen · 18. april 2018

er professor ved Institut for Læring og Filosofi samt leder på Center på Ungdomsforskning. Strategiske elever Undersøgelsen viser, at instrumentaliseringen af læringsrummet, giver sig udtryk i, at eleverne får et strategisk fokus på undervisningen og læringen; de forsøger at aflæse, hvad læreren gerne vil have, og har i det hele taget en meget snæver læringsforståelse med et ensidigt fokus på at score gode karakterer og på eksamen. Noemi Katznelson hiver et eksempel frem på det, hun kalder markeringsstrategi, hvor en af de intervie-

wede drenge fra undersøgelsen siger: »… der er også flere gange, hvor jeg har siddet med hånden oppe, hvor jeg ikke har haft nogen idé om, hvad svaret er. Interviewer: Hvad så hvis du bliver taget? Dreng1: Så har man glemt, hvad man skal sige. Dreng2: Så snakker man bare udenom. Dreng 3: Eller så laver man den der: Ah, der var lige en anden, der tog ens svar, pis!« Omvendt er der undvigestrategien, hvor eleverne frygter at lave fejl. De er i større eller mindre grad nervøse for at sige noget forkert, fordi det kan trække karakteren ned, og så lader de helt være med at deltage. Og så er der priorite-

Mange lærere tænker sig som ofre for noget andre gør, og det er måske ikke så godt. Noemi Katznelson, professor, Center for Ungdomsforskning


Tal på motivation • I 8. klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole • 72% af alle erhvervsskolelærere oplever at andelen af umotiverede elever er øget • 54% af alle erhvervsskolelærere tror, at frafaldet på erhvervsuddannelserne vil stige • 40 % af eleverne i gymnasiet oplever undervisningen som ensformig • Under 30 % af eleverne i gymnasiet oplever, at de er med til at bestemme, hvad der arbejdes med i undervisningen. • Kun ca. 25% deltager aktivt, 50 % deltager on-off og 25 % deltager slet ikke Kilde: Center for Ungdomsforskning

rings-strategien, hvor eleven slår til de sidste par måneder før eksamen. Noemi Katznelson smiler let og læser et eksempel fra et af undersøgelsens kvalitative interview med en pige: »Ja, for der er fandme mange (drenge), der godt kan noget, men ikke siger noget hele året, og så lige til sidst, så rykker de frem og rækker hånden op …« Virkelighedsresistens Det, alle lærere drømmer om, er ærligt engagerede elever, som er dedikerede til lige netop deres fag. »Men lærerne får desværre bare et helt andet resultat med den instrumentaliserede tilgang,« siger Noemi Katznelson. Det er en af undersøgelsens entydige konklusioner. Hun mener faktisk, at lærerne selv kan gøre noget ved det. Man får nemlig lidt af det, man selv giver. »Politikerne har det overordnede ansvar. Ja! Og de er med til at diktere den

Professor Noemi Katznelson har undersøgt hvilke motivationsområder der påvirker de unge i deres tilgang til læring i skolen.

Efterskolen · 18. april 2018

• 25


Unge

Tendenser

Motivationsveje Noemi Katznelson opererer med 5 motivationsorienteringer, der kan gøre sig gældende og understøtte hinanden kontekstuelt, men som også er foranderlige over tid. Der skelnes mellem god og dårlig motivation. Modellen er til inspiration og eftertanke for fagprofessionelle, da det er bekymrende, hvis motivation bliver til en ren styringsteknologi og konkur-

renceparameter. Ideen er at løfte elevperspektivet ind i debatten og den pædagogiske praksis. Der er tre vigtige ting, du bør være opmærksom på som efterskolelærer: Der er fare for at relationsmotivationen kommer til at stå for alene og at mestringsmotivationen ikke skabes i tilstrækkelig grad. Omvendt må præstationsmotivationen ikke tage over.

Mestringsmotivation Relationsmotivation Handler om: • Oplevelse af at høre til • Meningsfulde relationer – både fagligt og socialt • Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Udfordringer • Relationsmotivation kan ikke stå alene • At finde balancen mellem det relationelle og det ‘faglige’ • At finde balancen mellem solidaritet med eleverne

Vidensmotivation Handler om: • Nysgerrighed og videbegær • Optagethed af omverdenen – og ikke mindst ‘mig selv’ i verden • Koblinger til hverdags-brug

Handler om • Progression –at den enkelte rykker sig • Forudsætninger for og forventninger om mestring • Adgang til feedback og støtte Udfordringer • Opgivenhed • Mangel på mestringsforventninger

Motivationsorienteringer

Udfordringer • Manglende koblinger • Interesse som krav

Hvis du vil blive klogere på unges motivation henvises til bøgerne:

Præstationsmotivation Handler om • Social sammenligning og konkurrence • Optagethed af at gøre det godt (bedst) • Fokus på at demonstrere kompetence Udfordringer • skoleudmattelse (de fagligt stærke, som presser sig selv) • de-motivation (de elever, som ikke oplever at mestre (karakter)kravene

Involveringsmotivation Handler om • Åbne læreprocesser • Eksperimenter • Kreativitet • Medskabelse/samskabelse Udfordringer • Snæver læringsforståelse – læring er det man kommer op i til eksamen • Manglende sprog for ‘anderledes’ læreprocesser • Underviserens fokus – teaching to the test

”Unges motivation og læring”. Hans Reitzels Forlag ”Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen”. Aalborg Universitetsforlag

26

Efterskolen · 18. april 2018


instrumentalisering, vi ser. Men jeg tror, at lærerne er meget lidt opmærksomme på, hvordan de egentlig selv kommer til at skubbe på med instrumentaliseringen. Læreren skal finde sin egen rolle i det. Man kommer meget let til at tænke, at ansvaret ligger i rammerne og hos politikerne, men spørgsmålet er, om der ikke ligger en del af ansvaret hos lærerne. Mange lærere tænker sig som ofre for noget andre gør, og det er måske ikke så godt?« spørger Noemi Katznelson retorisk. Hun er overbevidst om, at historien vil vise, at der på det pædagogiske område faktisk er et stort handlingsrum at agere i. Der er nemlig en stor virkelighedsresistens til trods for politikernes hede ønsker om at forandre alt muligt.

Tid til motivationsrefleksion Men kan man som lærer motivere eleverne til at agere i et andet læringsrum end det nuværende. Kan man som lærer, ved siden af alt det, man også skal håndtere og mestre i dagligdagen, skabe et motiverende og anderledes læringsrum for eleverne? »Ja, det mener jeg helt klart godt, man kan. Det er faktisk et stort rum for lærerne til at agere i. Det er et spørgsmål om tilgang og fokus. Altså, hvad det er, man har sin opmærksomhed rettet mod,« siger Noemi Katznelson og anbefaler, at man hænger motivationsmodellen op på lærerværelset til refleksion. »Lad den være et opmærksomhedspunkt. Altså, hvordan ser det ud fra mine elevers side? Som lærer bliver man

revet med af alt det, man gerne vil med eleverne, men lad det her være en påmindelse om, hvordan det faktisk ser ud fra et elevperspektiv,« siger Noemi Katznelson, og understreger, at der er tale om en igangværende, eksplorativ undersøgelse, hvor anbefalelsesdelen ikke er klar endnu. Den endelige rapport ligger færdig til juni. Professoren påpeger dog, at der bør reflekteres på et uddannelsespolitisk niveau, da der er en tydelig ubalance i det nuværende uddannelsessystem med mange tiltag, som kun booster præstationsmotivationen, men mangler tiltag, der styrker kvaliteten og vidensmotivationen. •

MELD JER TIL VENSKABSLØBET FÅ PULSEN OP FOR EN GOD SAG TIL OPLAGT ES SKOLERN DAG MOTIONS

Med Venskabsløbet kan dine elever løbe for meget mere end motion. Ved hjælp af røde kinder, fællesskab og små sponsorater gør eleverne en mærkbar forskel for udsatte børn. Tilmeld jer på redbarnet.dk/venskabsløbet

Efterskolen · 18. april 2018

27


NY LÆRER

Den accepterende lærer Ny lærer fortæller om sine første oplevelser fra en efterskole og mødet med virkeligheden Tekst: Bastian Colding, studerende på Den frie Lærerskole, beretter fra sin årspraktik

Hvordan samler man overskud i en travl hverdag? Hvordan støtter man op om god dannelse, og hvem lytter man til, når de styrende kræfter peger i hver sin retning? Jeg har for første gang været ansat som lærer, og fik lyst til at skrive om at finde svar i det oprørte farvand på en efterskole. Første dag Det første, der gik op for mig var, at det ikke kun er eleverne, jeg skal forholde mig til. Da jeg trådte ind af døren til lærerværelset mærkede jeg en sitren i kroppen. Nårh ja, jeg er både i spil og på spil. Det betyder ret meget om disse mennesker kan lide mig. Heldigvis var

28

Efterskolen · 18. april 2018

de søde, og da jeg først var blevet ansat, følte jeg mig som en del af gruppen. En blandet gruppe; nogle vægter omsorg gennem disciplin, mens andre vægter omsorg gennem ros, forståelse eller medleven. Små spørgsmål som “hvad har du lavet i weekenden?” får en understrøm af accept, anerkendelse og venlig opmærksomhed. Både stillet til kolleger og elever. Selvom det lyder af det samme, betyder det noget helt andet end “har du haft en god weekend?” Imponerende at tonefald, overskud og intention kan have så afgørende betydning. Hvem styrer showet? Overfor ledelsen følte jeg mig både frisat og værdsat. Jeg fik en opgave, som jeg skulle løse, og jeg måtte selv bestemme hvordan. Hvis opgaven var løst, var det

godt. Vi evaluerede også på forskellige projekter, og jeg blev positivt overrasket over vores samlede forståelse for at udvikling er mindst lige så vigtigt som resultat. Jeg oplevede også nogle forvirrende situationer, hvor forstander og viceforstander havde forskellige tilgange til praksis. Hvornår må man låne skolens bil? “Så længe der ikke er andre, der skal bruge den.” eller “Jahh, hvis man skal noget på skolens vegne, kan man vel godt få lov.” Hvis jeg ikke havde flere opgaver og gerne ville lidt tidligere hjem, fandt jeg også hurtigt ud af, hvem der var nemmest at spørge. Kollega med overskud De underliggende budskaber mellem elever og lærere begyndte jeg hurtigt at interessere mig for. Ét er jo, hvad vi si-


ger med ord, noget helt andet kan være det, vi siger uden. Jeg lagde især mærke til det op til prøven. Forskellen i mit tonefald og ordvalg når jeg sagde “Jeg har gjort mit bedste, så håber jeg, at de kan bruge undervisningen til at yde deres bedste.” i forhold til “Du må klare dig, jeg kan jo ikke hjælpe mere end jeg allerede har gjort.” Jeg tror, det kan spille en afgørende rolle for elevens følelse af at være alene eller støttet. Selv om begge er afvisninger, opdagede jeg, at der er forskel på, hvor mine følelser ligger. Er jeg afvisende eller åben? I min uddannelse snakker vi meget om, at man må finde sine begrænsninger, men det gik op for mig, at der er to niveauer: Det praktiske og følelserne. Hvor meget tid jeg bruger, og hvor mange følelser jeg investerer. Det føltes som en stor opdagelse, for selv om jeg må passe på mig selv praktisk, kan jeg godt holde ved de gode følelser. Jeg kan være interesseret og have et ønske om at hjælpe, uden at et bestemt resultat bliver altafgørende. På den måde fik jeg plads til ærligt at være på elevernes side, uden at skulle slide mig selv op. •

Efterskolen · 18. april 2018

29


NY LÆRER

Valg før viden I klasseværelset lå hovedopgaven: At finde ud af hvad min undervisning siger, når jeg ikke taler. Jeg havde tidligt en fornemmelse af det, men der gik noget tid før ordene kom. Selv nu er jeg ikke sikker på hvilke ord, der rammer bedst. I starten ville jeg gerne sikre, at vi nåede alt det stof vi skulle. Så gik det op for mig, at uanset, hvor meget jeg stresser og presser på, bliver det ikke til lige så meget, som jeg kunne tænke mig. For det er meget hurtigere at ønske at nå mere pensum, end faktisk at undervise i det. I stedet besluttede jeg at arbejde med min forventning, ved at værdsætte det vi nåede. Samtidig var jeg nødt til at tage hensyn til, hvordan eleverne havde det. Det hjælper ikke at presse matematikopgaver ned over hovedet på en der lige har mistet sin kæreste. Der kommer i hvert fald ikke ret meget godt ud af det. Men hvad er så meningen med min undervisning? Er det at håndtere sorg

Livet på Den Frie Lærerskole. Billeder udlånt af skolen.

30

Efterskolen · 18. april 2018

Jeg oplevede også nogle forvirrende situationer, hvor forstander og viceforstander havde forskellige tilgange til praksis. Bastian Colding, lærerstuderende

eller at lære matematik. Kan det være begge dele? Hvad er det egentlig eleven øver sig i, når hun ikke gider lave opgaverne, ikke vil hjælpes eller lytte. Er det ren modstand eller kommer der noget ud af det? Jeg havde en fornemmelse af, at der var noget, men først efter flere måneder gik det op for mig. Det er valg. Eleven øver sig i at vælge: Hvornår er det muligt for mig at høre efter hvad læreren siger? Hvornår gider jeg, hvordan reagerer de andre hvis jeg siger det her, fra hvilken vinkel kan jeg arbejde med den her opgave, og tusind andre små valg. Pludselig blev det klart hvor vigtige de små valg er, og jeg begyndte at få idéer til at optimere min undervisning. Ikke med målstyring, ikke for at opnå færdigheder, ikke engang mod trivsel. Men for elevernes egne valg. Til min overraskelse kom der både megen trivsel og en del færdigheder ud af det. Ikke altid, men det var heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er de vågnende, blev vælgende mennesker.


Dannelse På min uddannelse snakker vi meget om dannelse. Vi mener, vi har en idé om, hvad det er, og vi kan finde på en masse for at opnå det. Men jeg oplevede, at det var svært at se, hvornår mine elever var blevet mere dannede. Med mellemrum kunne jeg se, at de havde gjort spring, men om trigonometri, eller at se filmen ‘Gladiator’ gjorde dem til bedre demokratiske borgere, var svært at gennemskue. I stedet begyndte jeg at lægge mærke til hvordan de valgte. Opmærksomt eller ved tvang? Overvejede de alle mulighederne eller tog de bare første udvej? Jeg skældte dem ikke ud, selv hvis de valgte dovenskab med dårlige argumenter. Uden at dømme pegede jeg på valget, på argumenterne og somme tider på alternativer, for på den måde at hjælpe med at skabe venlig opmærksomhed. For venlig opmærksomhed er det allervigtigste redsklab, jeg har fundet efter mit første år som lærer. •

Skoleadvokat med i nyt firma Fredericia Advokaterne, der igennem flere år har specialiseret sig i at varetage opgaver for de frie skoler, bliver fremover en del af det noget større Trolle Advokatfirma, oplyser advokat Jens Brusgaard. »Vi har opbygget en særlig ekspertise, så vi nu er landets førende advokatfirma, når det drejer sig om rådgivning til landets 1.100 frie skoler, herunder efterskoler, privatskoler, friskoler, produktionshøjskoler, højskoler m.fl. Disse kompetencer fører vi nu videre under navnet Trolle Advokatfirma,« fortæller Jens Brusgaard.

Tidligere forstander bliver konsulent i foreningen 56-årige Bjarne Bundsgaard Nielsen tiltræder 1. juni som konsulent i Efterskoleforeningen, hvor han blandt andet kommer til at arbejde med rådgivning og vejledning indenfor skoledrift og ledelse, samt udvikling af kursus- og uddannelsesaktiviteter for bestyrelser og ledelser. Han overtager dermed de arbejdsopgaver, som Ole Bjerring efterlader, når han går på pension til sommer. Bjarne Bundsgaard kommer fra en stilling som forretningsfører på Askov Højskole og Efterskole, hvor han også tidligere har været efterskoleforstander. Han har således igennem de sidste 16 år været en af de bærende kræfter på skolekomplekset i Askov. Tidligere har han været efterskolelærer på Eriksminde Efterskole (91-94) og Broby Sportsefterskole fra (97-02). Han er læreruddannet og har en HD i ledelse og organisation.

Alle forslag vedtaget ved urafstemning Det helt store debatemne på Efterskoleforeningens årsmøde, ændringerne i tilskudssystemet, har nu været i urafstemning blandt efterskolerne. Alle fire forslag blev vedtaget, med størst opbakning til forslagene om øget grundtilskud og målretning af individuel supplerende elevstøtte. 80,5% stemte for forslag 1 om at indføre et nyt tilskud, der ydes pr. skole, på 182.000 kr., svarende til 30% af det nuværende grundtilskud. Forslag nr. 2 om en tillægstakst til 8. klasse er vedtaget med 63,2% af stemmerne. Forslag 3 og 4 om henholdsvis justering af skalaen for statslig elevstøtte og målretning af individuel supplerende elevstøtte er ligeledes vedtaget med henholdsvis 74,7% og 79,3% af stemmerne. 

Efterskolen · 18. april 2018

31


DEBATpanelet

Af Jens Ove Friis, Bestyrelsesformand, Frijsenborg Efterskole

Fra efterskoleophold til praktisk uddannelse Er det muligt at presse flere unge ind på en erhvervsuddannelse, spørger Jens Ove Friis, bestyrelsesformand på Frijsenborg Efterskole. For hvem bryder sig om at blive spændt for en vogn, som skal løse en samfundsnødvendighed? lidt skal til at leve. Det er Hvordan får vi på efterskoklart vores opgave på et oplerne flere elever til at vælge en praktisk uddannelse lyst grundlag at gøre dem frem for den gymnasiale vej opmærksom på deres mulig– og bør det egentligt være heder, og på de veje som kan et mål i sig selv? Dette føre dem frem til deres mål. spørgsmål synes relevant, Det bør vi vel gøre så fornår man hører mange prakdomsfrit, som det overhovetiske erhverv lufte deres det er muligt for os, og det er bekymring over manglende jeg også sikker på, at vi gør. rekruttering af unge til deEr gymnasial uddannelse res virksomheder. finere end en praktisk Man kan også spørge på Uanset hvor mange efteren lidt anden måde. Skal vi på efterskolerne se det som skolefolk jeg har talt med fra en samfundsopgave at få flede almene efterskoler om emnet, så har ingen kunnet re af vore elever til at vælge Jens Ove Friis sige sig helt fri for, at deres den praktiske vej? Skal vi skole synes, arbejdet med en se det som en del af vores elev er vellykket, når man har kunnet sende vedsamfundspligt at tilskynde vore unge til at revurdere en beslutning om en gymnasial uddannelse til kommende på et gymnasium. Det kan jeg faktisk fordel for en praktisk en af slagsen? Således at virkgodt forstå. Ofte møder skolen en ny elev med et lavt selvværd – et ungt menneske, som måske også somhederne lettere kan få dækket deres behov for ”hænger” gevaldigt, når det gælder det faglige. ungt, uddannet arbejdskraft, og dermed undgå på Elevens ambition rækker i et sådant tilfælde sjælbåde kort og lang sigt at måtte sige nej til ordreoptagelse på grund af mangel på arbejdskraft? dent til en længerevarende, boglig uddannelse. Når Spørgsmålet er, uanset hvordan det stilles, ret det så, som det heldigvis oftest sker på efterskolen, komplekst. Som jeg ser det, bliver vi på efterskolen lykkes, at få eleven tanket godt op på både det soførst og fremmest betroet en flok unge, som befinciale og det faglige, kan man på skolen da godt føle det lidt som kronen på værket, når man er i stand til der sig lige netop i en periode af deres liv, hvor de at aflevere eleven til en gymnasial uddannelse med store beslutninger står i kø for at blive truffet. Det kurs mod en længerevarende boglig uddannelse. er beslutninger, som meget vel kan få store konsePå vores efterskole har den ene af vore forstankvenser for den voksentilværelse, som de lige om 32

Efterskolen · 18. april 2018


I 2017 manglede 10.348 unge en praktikplads, så det klinger lidt hult når mange virksomheder beklager, der ikke findes arbejdskraft nok.

Foto: Colourbox

dere for flere år siden indstiftet et fast punkt på bestyrelsesmødernes dagsorden. Det går ud på, at to til fire elever fra mødets start i interviewform bliver inviteret til at fortælle bestyrelsen om netop deres oplevelse af det efterskoleophold, de er i gang med. Det er for os bestyrelsesmedlemmer et meget givende indslag. Det giver os god indsigt i livet på skolen, og hvordan dagligdagen former sig set fra en elevvinkel. Som en naturlig del af de spørgsmål, som forstanderen stiller eleverne, bliver den enkelte elev spurgt om dennes planer, efter skoleåret er slut. Ofte har jeg gennem årene registreret et anerkendende nik og et bredt smil fra os bestyrelsesmedlemmer, når eleven fortæller, at denne nu har løftet sine ambitioner fra en læreplads som tømrer, mekaniker eller frisør til nu at stile efter at komme på gymnasiet. Uden nogen på noget tidspunkt har

sagt det direkte, så føler vi nok alle sammen, at arbejdet med eleven er lykkes, når denne er løftet både socialt og fagligt fra en ambition om en faglig uddannelse til en boglig en af slagsen. Måske siger vi også dermed, at vi synes, det er ”finere”, at eleven får en gymnasial uddannelse end en faglig. Forældrene - en udfordring For få dage siden spurgte jeg en af vore mest erfarne lærere, hvordan han oplever forældrenes holdning til dét at anse en erhvervsfaglig uddannelse som ligeværdig med en gymnasial uddannelse. Han svarede: ”Det er helt klart den største udfordring. Forældrene har generelt langt større gymnasiale ambitioner end eleverne. Mange synes, det ville være godt om flere valgte en erhvervsuddannelse – men det skal bare være de andres børn.

Vi har flere gange oplevet elever, som egentligt havde erhvervsfaglige ønsker, hvor forældrene modsatte sig ønsket. For et par år siden havde vi en elev, som ville være tømrer, men moderen forklarede ham, at det ville være dumt at stå og fryse på et tag og ødelægge ryggen. Jeg prøvede et kompromis med EUX, men det endte med HTX.” Hvis jeg skal prøve at gribe dette udsagn, så tror jeg, det i høj grad er en historisk betinget forældreholdning. Helt fra gammel tid har det jo heddet sig, at når et ungt menneske blev erklæret ikke-egnet til en boglig uddannelse, så måtte man jo ”nøjes” med at blive håndværker, landmand eller butiksassistent. Samfundet kræver flere unge praktikere Der siges og skrives meget om, at vi da for pokker skal sørge for, at der uddan- • Efterskolen · 18. april 2018

33


nes nogle håndværkere, som kan bygge og reparere vore huse, samt at det er vigtigt, at der de kommende år også er teknikere, som kan holde vore biler kørende. Det er vel også rigtigt, men lige netop den del af det er også med til at gøre en erhvervsuddannelse mindre ”sexet” for de unge. Hvem bryder sig om at blive spændt for en vogn, som skal løse en samfundsnødvendighed? Hvorfor lige netop mig? Jeg tror, de fleste af de unge vælger en uddannelse til fag, de synes er interessante, og som der er noget prestige i. Hvis den der ”samfundspligt” og ”nødvendighed” hænger ned over de faglige uddannelser, så er de allerede fra start bagud på point. Min fornemmelse er, at mange unge er bange for at komme til at hænge fast i en faglig uddannelse med et job, de ikke er helt glade for. Hvis man nu ikke lige er den, der har ambitioner om at blive selvstændigt erhvervsdrivende, så kan man egentligt godt forstå den frygt. Som svar på det, tror jeg, det er vigtigt at fortælle de unge, at en erhvervsfaglig uddannelse jo glimrende kan være springbrættet til en højere uddannelse. Er man gået ud af 9. eller 10. klasse og for eksempel er blevet uddannet bygningshåndværker, kan man med et års adgangskursus blive optaget i kvote 2 på et ingeniørstudie. Mange fagligt kompetente folk har ovenikøbet gennem årene påstået, at en ingeniør, som har gennemgået en faglig uddannelse, som optakt til den længerevarende uddannelse, med sin praktiske erfaring er bedre rustet end en kollega som har ”læst” sig til det meste af sin uddannelse.

34

Efterskolen · 18. april 2018

Erhvervsskolerne og virksomhederne Kan vi på efterskolerne blive bedre til at sidestille de praktiske og de gymnasiale uddannelser, og yder vi de praktiske uddannelser retfærdighed, når vi vejleder de unge? Jeg tror, mange efterskolefolk vil svare ja til begge spørgsmål.

Min fornemmelse er, at mange unge er bange for at komme til at hænge fast i en faglig uddannelse med et job, de ikke er helt glade for. Jens Ove Friis De fleste efterskoler forsøger at holde sig orienteret om forholdene på alle ungdomsuddannelserne, herunder også erhvervsuddannelserne. Det sker på vejlederkonferencer, kurser og i brobygningsforløb. Der er heller ikke tvivl om, at erhvervsuddannelserne fylder meget i de tilbagemeldinger, vi modtager fra tidligere elever. De senere års deltagelse i DM i Skills bidrager også til at vise eleverne de muligheder som ligger i en erhvervsfaglig uddannelse. I november 2017 manglede 10.348 unge en praktikplads, viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet. På den baggrund kan det vel godt klinge lidt hult, når mange virksomheder nu beklager, at der ikke findes faglært arbejdskraft nok. Der kan ikke være tvivl om, at skal man gøre sig håb om at få flere unge til at vælge en praktisk uddannelse, så bliver virksomheder-

ne nødt til at interessere sig for at tage langt flere praktikanter ind. Der løber alt for mange dårlige historier om unge, som i deres stræben efter en praktikplads, i alt for lang tid har stemt dørklokker hos virksomhederne. Dansk Arbejdsgiverforening er sammen med LO og regeringen arkitekterne bag en model, der bunder i en trepartsaftale fra august 2016  med en målsætning om at skaffe op mod 10.000 ekstra praktikpladser i 2025. Denne aftale møder dog modstand hos mange små - og mellemstore virksomheder. Herfra siges, at modellen primært belønner arbejdsgivere, som hidtil ikke i nævneværdig grad har taget praktikanter ind i deres virksomheder, mens dem, som har i årevis har taget deres del af de unge ind, nu trues med bøder. Man kan kun håbe, at virksomhederne sammen med fagskolerne får styr på den interne uenighed og startet en positiv trend. En omstillingsparathed, som kan resultere i, at man i højere grad end nu, indser nødvendigheden i at åbne virksomhederne for de unge. For hvis blandt andet efterskolernes arbejde – at gøre de erhvervsfaglige uddannelser lige så interessante for de unge som de gymnasiale – skal give mening, så kræver det helt klart, at både fagskolerne og virksomhederne er parate til at gribe de unge, når de banker på. •

Debatpanelet Efterskolefolk med meninger skriver på skift denne klumme. Kontakt: redaktionen@magasinhuset.dk


Akkompagnement til 100 sange fra Højskolesangbogen

100

SANGE

FRA HØJSKOLESANGBO GEN

“Hvis ikke der er en habil pianist til stede, vælger folk ofte at synge de samme mest velkendte sange. Med dette initiativ ønsker vi at gøre det nemmere at facilitere en god fællessang og samtidig give mulighed for at udvide repertoiret i sammenhænge, hvor man egentlig har lyst, men føler sig begrænset af, at ingen kan spille til.” Rasmus Skov Borring,pianist og komponist til bl.a. “Gi’ os lyset tilbage” Udgivelsen er støttet af:

Klaverakkompagnement til fællessang Pianister: Stig Kaufmanas, Jesper Moesbøl, Erik Sommer, Dan Søndergaard og Rasmus Skov Borring

iTunes 129,Cd-boxsæt 250,Stream via din musiktjeneste* *søg på Højskolesangbogen som kunstnernavn.

Klaver til fællessang Alle sange er indspillet med forspil og det rigtige antal vers. Sangene er indspillet af Stig Kaufmanas, Jesper Moesbøl, Erik Sommer, Dan Søndergaard og Rasmus Skov Borring. Med i boxen er en bonus-cd med indspilning af Det blå sanghæfte.

App med sangene Hent ny app med Højskolesangbogen, Halfdan og Det blå sanghæfte i Google Play eller App Store. App’en rummer sangtekster, melodier, 100 indspilninger, noder og baggrundstekster. LÆS MERE OG KØB VIA:

hojskolesangbogen.dk


Politik

Interview

Socialdemokraterne vil bevare en bred 10. klasse Det er ikke alle unge i 10. klasse, der absolut også skal ind på en erhvervsuddannelse. Derfor vil socialdemokraternes fri- og efterskoleordfører Lars Aslan Rasmussen kæmpe for bevarelsen af en bred og almen 10. klasse med fri adgang

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

36

Efterskolen · 18. april 2018


Efterskolen ¡ 18. april 2018

37


Eksport

2018

Valg af uddannelse kan komme til at gå for hurtigt. For mange unge har behov for ekstra tid til personlig afklaring, og den kan de blandt andet få gennem et 10. skoleår, mener socialdemokraternes fri- og efterskoleordfører Lars Aslan Rasmussen. Han ønsker samtidigt et opgør med tendensen til, at alle skal presses hurtigt igennem. I dette interview bløder han også op på partiets foreløbige meldinger om, at den kommunale 10. klasse udelukkende kan ligge på erhvervsuddannelserne, akkurat som Venstres ordfører for nylig har foreslået. »Det er rigtigt, at vi har været positive over for ideen. Men jeg vil gerne slå fast, at det aldrig må blive sådan, at der er en sammenhæng mellem, at man går i 10. klasse og så også skal ind på en erhvervsuddannelse. Der er unge, som har brug for mere tid til afklaring og derfor skal have mulighed for at vælge en almen 10. klasse,« siger Lars Aslan Rasmussen. »Jeg har i sin tid selv gået i 10. klasse, og det var ikke fordi, jeg skulle ind på en erhvervsuddannelse. Jeg tror, man skal passe på med at målrette 10. klasse alt for meget, for så taber man nogle unge på gulvet.« Han betoner derfor, at der fortsat skal være plads til 10. klasser i kommunerne med linjer inden for teater, musik eller noget helt tredje. Det hele bør ikke rettes ind mod erhvervsuddannelserne. En beslutning for kommunerne Ordføreren vil gerne støtte Venstres

38

Efterskolen · 18. april 2018

Man skal passe på med at målrette 10. klasse alt for meget, for så taber man nogle unge på gulvet. Lars Aslan Rasmussen, folketingsmedlem, Socialdemokratiet

forslag, hvis det blødes op, så kommunerne kan vælge at lægge 10. klasse på erhvervsuddannelserne, men han er imod, at det skal være den eneste mulighed. »Jeg tror faktisk, vi skal passe på med for megen detailstyring her inde fra Christiansborg. For i kommunerne er man langt tættere på og dermed bedre i stand til at vurdere, hvor det giver mening at placere 10. klasse,« siger Lars Aslan Rasmussen. Han ønsker, at 10. klasse fortsat skal være et åbent tilbud, hvor det er muligt at vælge mange forskellige ungdomsuddannelser bagefter, og vender sig dermed imod de kræfter i en række erhvervsorganisationer, som undertiden har ønsket at komme 10. klasse til livs og aktuelt bakker op om at flytte den kommunale 10. klasse over på erhvervsskolerne. »Samtidig med at jeg anerkender, at vi har et kolossalt problem med at for få

unge vælger erhvervsuddannelserne, så er vi nødt til at sige højt og kæmpe for, at der også er almene 10. klassestilbud i kommunerne. Vi ønsker at bevare dette tilbud af hensyn til de unge,« siger Lars Aslan Rasmussen, som samtidig slår fast, at han bakker fuldt op om den frie ret til at vælge 10. klasse på en efterskole. Tid til afklaring Den socialdemokratiske ordfører ønsker derfor at bevare den frie adgang til efterskolerne, også til det 10. skoleår. » Vi har i Danmark så travlt med, at man skal skynde sig igennem skolesystemet og videre i en uddannelse. Men jeg tror, mange unge har brug for det ekstra år på efterskole, og at mange efterskoleelever kan sige, at de netop har fået nogle kompetencer med sig, fordi de netop ikke skyndte sig videre i en ungdomsuddannelse.« Lars Aslan Rasmussen hæfter sig ved, at han overalt møder mennesker, som kan berette om den forskel, efterskolen gjorde for netop dem. »Når jeg snakker med folk i erhvervslivet og politikerkolleger, så møder jeg ofte folk der kan fortælle, at det netop er efterskolen, der gjorde en forskel for dem, mere end alt muligt andet.« Opgør med ghettoskoler Lars Aslan Rasmussen blev ordfører på fri- og efterskoleområdet i efteråret midt under forhandlingerne om at stramme tilsynet med friskolerne yder-


ligere. En opgave, der ligger ham meget på sinde. Socialdemokratiet har foreslået helt at fjerne statstilskuddet til friskoler med mere end 50 procent elever med udenlandsk baggrund, og stemte i øvrigt også imod at hæve koblingsprocenten, som betød mere tilskud til friskolerne. »Hvis vi har en skole med næsten 100 procent med anden etnisk herkomst, kan man lave nok så mange tilsyn, men der vil altid være det problem, at eleverne ikke møder nogen danske elever. Det synes vi ikke det offentlige skal finansiere«, siger Lars Aslan Rasmussen. Han mener, at der er mange eksempler på, at islamiske kræfter misbruger friskoletanken, og derfor ønsker han et opgør. »Jeg synes, vi har en smuk friskoletradition i Danmark, men tanken har aldrig været, at man skal kunne komme til Danmark og så lave en skole, fordi man ikke vil have sine børn går i skole med dem, der i øvrigt bor her i landet. Det er ikke det friskoleloven skal bruges til,« siger Lars Aslan Rasmussen, som selv er uddannet lærer og igennem ti år har arbejdet på københavnske specialskoler og i en kort periode med gadebørn i Mexico City. Han er med på, at der også er muslimske efterskoler, men finder ikke, at disse skoler er ude af kontrol på samme måde, som det ses på friskoleområdet. »Det er klart mit indtryk, at Efterskoleforeningen har taget dialog med de skoler, og at foreningen helt klart beto-

ner, at man ikke vil se misbrug og er klar til at buge sin eksklusionsparagraf, hvis det skulle ske. Havde Friskoleforeningen ageret på tilsvarende vis, havde vi haft en helt anden situation på det område,« siger Lars Aslan Rasmussen. Efterskoler tager ansvar Han er i det hele taget ret begejstret for efterskolernes arbejde. I sin korte tid som ordfører for området har han besøgt en række efterskoler, hvor det hver gang slår ham, at lærerne skiller sig ud med begejstring og engagement. »Efterskolen påtager sig klart en dannende opgave og løfter mange unge, som har det svært. Jeg møder ofte unge, som peger på, at det var deres år på eftersko-

Vi har så travlt med, at man skal skynde sig igennem skolesystemet og videre i en uddannelse. Men jeg tror, mange unge har brug for det ekstra år på efterskole.

le, som gjorde en forskel for dem, at de kom lidt væk der fra hvor de boede. Så efterskolen løser både en vigtig opgave over for de børn og unge, der har det lidt svært, men også for de børn, der måske er lidt forkælede, for de kommer til at opleve et miljø, hvor der bliver stillet nogle krav til dem.« Socialdemokraterne er ofte fremme i medierne med synspunktet om, at friog privatskoler bør tage et større socialt ansvar – og gerne anspore skolerne til det gennem et nyt tilskudssystem. Men helt samme behov ser Lars Aslan Rasmussen ikke i forhold til efterskolerne, som han mener udfylder en social forpligtelse. »Der kunne være flere elever med anden etnisk baggrund på efterskolerne. Men jeg har noteret mig, at både en del efterskoler gør et arbejde for at rekruttere fra denne målgruppe, og foreningen har også fokus på det. Derudover ser jeg blandt andet at efterskolerne løfter en stor opgave omkring de grønlandske børn og på alle efterskoler møder man børn med forskellige udfordringer.« Lars Aslan Rasmussen har noteret sig Efterskolelforeningens forslag om et socialt taxameter, og støtter gerne ønsket, hvis skoleformen dermed kan bidrage mere. »Men generelt synes jeg egentlig efterskolerne løfter et samfundsansvar. Så det er ikke den skoleform, nok snarere privatskolerne, jeg vil rette blikket mod, hvis vi skal se på hvilke skoleformer, der kan løfte et større socialt ansvar.« •

Lars Aslan Rasmussen, folketingsmedlem, Socialdemokratiet

Efterskolen · 18. april 2018

39


Debat

Værdier

Refleksioner fra et årsmøde:

Fokus på det der samler os Resolutionsforslaget ”En fælles vej for vores Forening” blev som bekendt stemt ned på Efterskoleforeningens årsmøde. 169 medlemmer sagde ja, 163 medlemmer stemte blankt og endelig sagde 571 nej. Det er vi både kede af og let forundrede over

Erik Junker, Hald Ege Høj-, Fri- & Efterskole

Helle Vestergaard, BGI akademiet

Intensionerne med forslaget var netop et forsøg på at finde det, der samler os, fremfor det der splitter os. At vi kunne have været tydeligere i vores kommunikation før og under behandlingen af forslaget står selvfølgelig tydeligt i bagklogskabens ulideligt klare lys. Kan også meget vel være, at forslagets konkrete formuleringer ikke lige sad i skabet eller var knap så klare. Fair nok. Men vi havde ganske enkelt ikke fantasi til at forestille os, at man kunne læse, at vi ikke vil tale økonomi – det står der ganske enkelt ikke – og at det hele kunne tolkes som et mistillidsvotum til bestyrelsen. Så uklart kan det trods alt ikke have været. Vi var os naturligvis bevidste om, at der ville blive en del debat på årsmødet omkring tilskudsforslagene, og vi havde også en fornemmelse af, at det ikke ville blive et entydigt ja til de fire forslag. Vi vidste også, at nogle af forslagsstillerne til resolutionsforslaget ville gå på talerstolen og anbefale et nej til de 4 forslag omkring omfordeling af tilskud. Men resolutionsforslaget var netop et forsøg på at give hinanden håndslag på, at vi efter denne debat nu skulle kigge frem og fokusere på det væsentlige, den kommende tids udfordringer og alt det, der på en og samme tid samler os og gør os stærkere. Resolutionen var ment som en intentionsaftale, og intentionerne var – og det kan vi sige med hånden på hjertet – gode og nogle andre end dem, flere skød os i skoene. En samlet forening står stærkest Og vi synes stadig, vi har ret: Med fare for at blive dømt helt tonedøve, tror vi faktisk på, at en samlet forening står stærkest, og at den nuværende interne uenighed, som står klart efter årsmødet, er med til at stille os svagere som forening. Vi har naturligvis respekt for demokratiets spilleregler og vil jo så også lige minde om (som det i øvrigt også blev sagt fra talerstolen), at et fælleskab er karakteriseret ved, hvordan

40

Efterskolen · 18. april 2018

man rummer mindretallet. Men vi skal snakke noget mere sammen på kryds og tværs af skolestørrelser og opfattelser af frihed og netop være optaget af at finde en fælles vej, der er mere ambitiøs og som vil skoleformen noget mere og noget mere væsentligt end omfordelinger og intern uenighed om økonomi. Vi må selvfølgelig gerne tale om økonomi, da det er en af grundforudsætningerne for at eksistere, men over det står vores værdier og frihed. Vi går ud fra, at vi ikke betragter os som institutioner, hvis primære formål er at tjene penge, men i stedet har lovgrundlaget for vores virke som det tydeligste pejlemærke, og det vi lidenskabeligt er allermest optaget af. Efterskoleforeningens nye bestyrelse står med mange forskellige udfordringer. For eksempel hele debatten om kommende 10. klasses rolle i uddannelsesbilledet. Netop i den proces skal vi være fokuserede og knivskarpe. Lad os stille os nysgerrige overfor hinanden Afslutningsvis vil vi gerne - resolution eller ej - appellere til, at vi som frie skolefolk stiller os nysgerrige overfor hinanden; besøger hinanden og får stillet spørgsmål til pædagogiske tanker og praksisser og lytter; at vi også internt i branchen tror lige så meget på samtalens kraft, som en del af os stolt hævder i vores værdigrundlag. Dels kan vi komme eventuelle fordomme om hinandens måde at tænke skole på til livs. Fint nok. Men endnu vigtigere kan vi lære af og tilføre hinanden ny energi, inspirere og flytte hinanden og sammen holde skoleformen levende og i bevægelse, ja gøre hele efterskolerummet større. Der bliver hver dag lavet god og spændende efterskole på vores 244 efterskoler, og vi tror på, at vi alle har en ambition om, at blive Danmarks bedste efterskole for netop de elever, der vælger at tilbringe et år eller to hos os. Og det skal vi hjælpe hinanden med. •


Prøv MatematikFessor

GRATIS - helt indtil sommerferien 2018

SuperTrĂŚneren

GeometriFessor

Ring til Hanne:

Tlf. 26 82 19 99 salg@edulab.dk

Vi elsker matematik


Kalender

Kurser

De såkaldt udfordrende og udfordrede unge - hvordan håndterer vi dem? Dette kursus handler om unge, som er de såkaldte udfordrende og udfordrede elever som ikke kun har faglige problemer, men også de unge som er udfordret på det personlige plan og i deres følelsesmæssige og sociale relationer til kammerater og voksne. Kurset består af 2 gange internat den 22. - 24. oktober og den 3. - 5. december 2018 samt opsamlingsdag den 11. marts 2019. Tid: 22. oktober - 24. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske

EU lige nu - erfarings- og informationsdag

Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler. Tid: 24. april - 26. april Sted: Hornstrup Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Seminaret er tilrettelagt for Europa-Parlamentets Ambassadørskoler (EPAS), men potentielle EPAS skoler og skoler, der blot er interesseret i inspiration op til Europa-Parlamentsvalget i maj 2019 er også meget velkomne. Tid: 8. maj kl. 09:00- 15:30 Sted: Frijsenborg Efterskole Arrangør. Efterskoleforeningen m.fl. Tilmeldingsfrist: 1. maj, 2018

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. Reparation af trafik skader. Udskiftning af ruder. Maling og foliearbejde. Montering og rensning af partikelfilter. Hjælp med finansiering. Evt. services aftale. Eftermontering af sikkerhedsseler. Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted. Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

42

Efterskolen · 18. april 2018

Vejledning i efterskolen (Diplommodul - kostskolepædagogikkens særlige muligheder. Introduktion til PD-modulet den 3. september 2018 og 2 internater den 26.9. -28.9.2018 og den 7.11.-9.11.2018. Tid: 3. september Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

Konference - Kreativitet, dannelse og bæredygtighed Vores viden og indsigt i bæredygtighedens nødvendighed er enorm. Alligevel er der brug for handling og ny kreativ tilgang, hvis vi i dannelsesprocessene skal finde nye veje, ny adfærd, nyt håb, ny didaktik, ny pædagogik, et nyt mindset - hen mod en bæredygtig verden. Konferencen er for lærere, ledere, pædagoger, bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse i emnet. Tid: 27. september kl. 09:30- 16:00 Sted: Designskolen i Kolding Arrangør: Det Kreative Skolenetværk Tilmeldingsfrist: 27. august, 2018


Sydslesvig: Sprog- og Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2018/19? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder "14 dage på efterskole" for sydslesvigske unge i 2018/19 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig. Tid: 4. oktober - 5. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen

Efterskolebestyrelseskursus Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer. Tid: 5. oktober - 6. oktober Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen

The Power of Belonging The second togetherness conference The 1st Togetherness Conference explored 'Togetherness as Motivation' and discussed whether this might be thought of as a 21st century skill. In this, our second international conference, we shall look at the power of belonging in an educational context, at what it means to belong, at integrating individual fulfilment with collective action and social responsibility, at developing a sense of interdependence and a future in which all can belong. Tid: 11. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Målgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. 2 år som vejledere. De 2 internater afholdes den 3.10- 5.10.2018 og den 28.11.- 30.11.2018. Tid: 3. oktober - 5. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

Bruxelles – studietur Studietur for lærere og ledere på efterskolerne. Den første dag foregår i København med diverse oplæg omhandlende EU. Dag to foregår i Europa-Parlamentet og dag tre i Kommissionen med oplæg om Brexit, EU's nye budget, udenrigs- og sikkerhedspolitik herunder samarbejdet om flygtning mm. Tid: 20. november - 22. november Sted: København og Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2018

Kontaktseminar i Danmark for skoler fra hele verden Short introduction to areas of interest for school collaboration: Nordplus, Erasmus+ KA1 and KA2, student exchanges, eTwinning and online cooperation. Participants' project ideas will be presented with a view to finding partners and discussing future cooperation. Tid: 10. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

Inklusion med IT Giv jeres ordblinde elever det bedste skoleår. For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder. Tid: 24. maj kl. 10:00- 14:30 Sted: Lystruphave Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Efterskolen · 18. april 2018

43


Kronik

Hvorfor taler vi ikke om…

Er vi blevet åndssvage Mette Sanggaard Schultz Ollerup Efterskole - Sang og Musik

Simon Finnerup Gymnastikhøjskolen i Ollerup

44

Findes der højskoler eller efterskoler, som er bedre end andre? Det gør der utvivlsomt. Husk blot på, hvad du sagde, sidst du rådgav en ven eller bekendt i valget af efterskole eller højskole! Men i begge skoleformer tabuiseres væsentlige samtaler af frygt for splittelse. Det vidner om, at vi er blevet svage i ånden

Er det størrelsen der gør det? Eller betyder det måske noget, om forstanderen bor på matriklen? Måske. Måske ikke. Det afhænger af din personlige og faglige overbevisning. Og den kvalificeres, hver gang du forstyrres i mødet med den passionerede anden, der ikke er enig med dig, og hvis du tør tage debatten. Derfor er det paradoksalt at opleve, hvordan mange røster i både høj- og efterskolebevægelsen forsøger at bremse netop debatten. Højskolerne diskuterer bopælspligt og hjemlighed. Enkelte hæver stemmen og sender en raket af sted ladet med markante holdninger, men raketterne får så at sige lov til at svæve i fred, side om side med hinanden, for til sidst at oplyse kun en lille del af den himmel, vi ikke synes fælles omkranset af. For flertallet vender blikket mod jorden og maner til besindighed: Er det nu klogt at have meninger om de andre? Blandt efterskolerne er blikket endnu mere usikkert. Her findes ganske vist en livlig debat om økonomisk omfordeling mellem små og større skoler. Det livlige består dog allermest i, at den ene halvdel finder, at ønsket om omfordeling på slet

Efterskolen · 18. april 2018

skjult vis er udtryk for en pædagogisk kritik af store skoler – en kritik som den anden halvdel dog på ingen måde vil vedkende sig. Resultatet er, at alle parter i det mindste er enige om, at en pædagogisk debat om skolestørrelser slet ikke er legitim. Med hjemmel i angsten for splittelse og i den gensidige respekts navn tabuiseres således væsentlige samtaler i begge skoleformer. Vi oplever et fravær af uenighedskultur og et dominerende ønske om, at man skal blive på egen banehalvdel og blande sig uden om andre skolers måde at drive skole på. Men siden hvornår er uenighed blevet et svaghedstegn? Risikerer vi ikke demokratiets og den folkelige bevægelses fredsommelige forfald, når vi ikke længere engageres i debatten? Når de mest markante røster ikke længere er indlæg i debatten, men derimod indlæg mod selve debattens legitimitet? Når de få, der tør formulere en holdning, bliver kritiseret for at kritisere? Når det eneste, vi kan enes om, er, at man ikke skal åbne munden og kritisere andre? Lider vi af et gensidigt perfekthedssyndrom, som umuliggør kritisk stillingtagen og ridser i

Alle parter er enige om, at en pædagogisk debat om skolestørrelser slet ikke er legitim.


lakken? Er det virkelig så slemt, hvis vi skulle komme til at mene noget forkert? Eller hvis man skulle blive nødt til at indrømme, at man er blevet klogere? Er vi blevet traumatiseret af fortællinger om tidligere tiders fyrtårne, nedladende forstandere og ældre mænd med gråt hår, der på årsmøder udskammede andre skolers fortolkning af, hvad det vil sige at være en fri skole? Og har det gjort os så bange for at træde hinanden over tæerne, at vi har pålagt os selvcensur? Eller mener vi ganske enkelt ikke noget længere? Og hvis vi ikke gør det, bør vi så overhovedet drive værdibårne skoler?

Vi slumrer hen, hvis vi ikke tør tale sammen om det, vi er uenige om. Illustration: Sidse Elsig

Måske skyldes problemet snarere i al sin enkelhed, at høj- og efterskolerne er præcis lige så individorienterede som alle dem, vi sammen med vores elever nok kan blive enige om at kritisere: De egoistiske, isolerede og ensomme senmoderne mennesker, der passer deres eget liv og bare sikrer egen overlevelse? Hvis dette er tilfældet, frygter vi, at vores bevægelser fremover vil gå en usikker tid i møde som netop bevægelser. En folkelig bevægelse kan ikke eksistere, hvis dens medlemmer i tidens ånd får held med at neutralisere alt det, der binder os sammen, og dermed forvalter friheden som ren og skær uafhængig eksistens.

Er vi blevet åndssvage i de frie skoler Tillad os på dette lavpunkt at slå et slag for begreber som ånd og frisind og minde om, at ånd er det, der binder os sammen i en kollektiv optagethed af et fælles tredje. En åndssvag er svag i ånden og derfor dårligt i stand til at forbinde sig med andre. Fortsætter vi ad den vej, hvor hver passer sit, mister vi grebet om det fælles tredje – og bliver åndssvage i ordets oprindelige betydning. I forlængelse af dette forstår vi frisindet. Umiddelbart leder det lille ord måske tankerne hen på nøgenbadning i halvfjerdserne og kvinder, der smider BH’en, og det er faktisk ikke så skidt endda, da der sandt nok må finde en blottelse sted, hvis vi skal have adgang til hinanden. Frisind vækker nysgerrighed og inviterer til dialog. Frisind kræver, at man klæder sig af, så modparten kan lære en bedre at kende. Frisind er frihed, ansvar og forpligtelse, når man for en stund låner sit hele jeg til fællesskabets dannelse. Men hvorfor har vi tilsyneladende glemt frisindets kerne? Hvordan mistede vi troen på, at vi uden at acceptere alle værdier og praksisser som lige gode, anerkender andres ret til at tænke, tro og tale, som de vil – og til frit at vælge egen skoleform? Og hvor blev den praksis af, hvor vi med vores egen overbevisning kæmper for vores holdning, men også for de andres ret til at have – og kæm- • Efterskolen · 18. april 2018

45


Kronik

pe for – deres? Respekt består for den frisindede ikke i at blande sig udenom, men handler tværtimod om at indgå i passioneret og kritisk samvær med den anden. Det ligeværdige samvær udvikler og beriger begge parter, uden de nødvendigvis bliver hverken enige eller ens. Vi spørger os selv, om frisindet mon er udfordret af en fremherskende krænkelseskultur, hvor vi er mere optagede af det, vi selv føler, end af værdien af det, der sker imellem os. Og vi undrer os over, at det at antaste og anfægtes af andres praksis og holdninger kan føre til beskyldninger om uretmæssige tilnærmelser i form af smagsdommeri, der går den enkelte skoles følelser for nær. Når holdningsytringer omhandler andre skolers domæne, opfattes de alt for ofte som mangel på respekt. Vores påstand skal heroverfor være, at det tværtimod er respektløst at blan-

Hvorfor taler vi ikke om…

de sig uden om, hvordan andre bedriver pædagogik. Ja, faktisk er respekt, anerkendelse og konstruktivt samvær at blande sig i hinandens liv og åbne sig for kritik. Måske man ligefrem kan hævde, at det er krænkende for både den enkelte skole og vores skoleformer i det hele taget, hvis vi godmodigt og hyggeligt ignorerer hinanden? Vi må skelne mellem de følelser, der er direkte mellem mennesker og den passion, vi har for sagen. En god debat er sjældent følelsesforladt, men passionen bør være knyttet til det fælles tredje. Målet må være at intimidere sagen og ikke de involverede personer. Måske vi for en stund skulle glemme fraser a la ’at blive på egen banehalvdel’ og ’i min verden’ og i stedet forme fæl-

lesskabet som en fælles idrætsplads, der sætter rammerne for dyst, kamp, leg og kappestrid. Måske vi burde finde tilbage til antikkens gymnasium, hvor det afklædte menneske – gymnos – i kraft af sin nøgenhed kunne færdes friere, åndeligt såvel som fysisk, og dermed nemmere kunne indgå i en dannelse med sine med- og modspillere? Nyt liv i uenighedskulturen Hvis vi i de frie skoler også fremover skal være frie, må vi forpligte hinanden på at bruge friheden aktivt og gentænke en fælles uenighedskultur. Værdier holdes bedst i live, når de ikke bare udleves på den enkelte skole, men udfordres i en venlig strid med andre.

Giv eleverne et sundt indeklima – miljøvenligt og meget billigere MicroVent er rørløs og energibesparende ventilation, som gør det nemmere og billigere at forbedre indeklimaet.

Dronninglund Efterskole Diskrete skærme udvendigt.

Fordele ved MicroVent: a50 % lavere anlægspris a85 % lavere elforbrug a85 % varmegenvinding aMeget lavt lydniveau aHøj brugerkomfort aTil værelser, opholdsrum, undervisningslokaler, bad og toilet.

Optager ingen plads indenfor.

Se +40 referencer på inventilate.dk

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk


Fortsætter vi med vores passe-på-kultur, hvor hver skole nøjes med at forvalte egen butik, ender vi med at tømme skolerne for indhold og overlade ansvaret til andre. Det skrækscenarium ser vi desværre udspille sig i store dele af det øvrige skole- og uddannelsessystem, som i en årrække først blev udsat for frihedstyveri, dernæst indholdstømning for nu at døje med dannelsestab, kompetencetænkning, læringseksperter og topstyring. De frie skolers foreninger kæmper en brav kamp for at undgå en lignende udvikling for vores skoleformer og har eksempelvis oprettet debatformen Frirummet som en platform, vi alle kan gøre brug af i vores bestræbelse på at styrke vores samtalekultur. Frirummet tilbyder dog kun en form, ikke et indhold. Griber vi ikke hver især på skolerne muligheder som for eksempel

Frirummet og aktivt genopliver frugtbare debatkulturer og fylder indhold i formen, lykkes projektet ikke. Ansvaret ligger stadigvæk hos hver enkelt af os. Det må derfor være en ambition for os alle at puste liv i ånden og den henslumrende uenighedskultur. Lad os bruge friheden til intern, gensidig kritik for derigennem at bidrage til et sagligt og mangeartet fundament for fælles udvikling. Og lad os da tilmed styrke hele molevitten ved at starte en samtale på tværs af vores skoleformer. En samtale der kunne være til gensidig forstyrrelse og inspiration. En samtale der vil styrke vores skoleformer og vores bevægelser. Og en samtale, der kan danne eksempel for samfundsdebatten.

Lad os gøre det nu, og lad os gøre det jævnligt. Det er faktisk på høje tid. For smører vi ikke stemmerne i det daglige, ender vi med kun at have luft til at råbe ad politikerne. Og så er slaget allerede tabt. •

Ollerup Efterskole – sang og musik

Lærer til dansk og tysk

Vi søger en dansk- og tysklærer, der med begejstring vil tage del i kostskolearbejdet og de mange aktiviteter og opgaver, der indgår i efterskoleåret. Fortæl os, hvis du har forudsætninger og interesse for at varetage fortælling, projektklassen OEX, kreative fag, idræt, eller hvad du ellers kunne brænde for.

Vi søger en forstander der kan være med til at videreudvikle den gode udvikling skolen er inde i.

SMSe ligger med den smukkeste placering på Sydfyn i gode og spændende bygninger. Skolen tager sit udgangspunkt i de demokratiske ideer, som vi integrerer i et forpligtende fællesskab. Linjefagene er indenfor sport og medie. Læs mere om skolen og forventningerne til en ny forstander på smse.nu. Ansøgningsfrist 17.05.2018 med tiltrædelse 1.08.2018. Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC med en lønindplacering mellem 482.429 kr. – 559.090 kr. (grundbeløb pr. 1.12.2017). Bestyrelsesformand Lennart Simonsen tlf. 2016 5135 besvarer gerne spørgsmål.

Vi ønsker os et efterskolemenneske, der: • Sprudler fagligt og kan lide at udvikle fagene - fx i vores alternative 9. klasse • Har passion for sprog og litteratur • Besidder digitale kompetencer og interesse for fx multimodalitet • Har lyst til kursusbaseret undervisning og samskabelse af undervisningsforløb • Ikke kan lade være med at være en nærværende voksen i forskellige unges liv - ikke mindst som kontaktlærer. • Har mod til at sætte sig selv i spil og en ærlig tilgang til samvær og samarbejde med elever, forældre og kolleger. • Tænker organisatorisk og gerne tager lederskab i udvalgsarbejde m.m. Du får: • Ansvar og medindflydelse fra dag ét • Engagerede og dygtige kolleger til hverdag og fest - vi har højt til loftet og let til latter • Tidssvarende faciliteter på skole med god elevsøgning Stillingen er i udgangspunktet en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2018. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfristen er mandag d. 30. april. Samtaler afholdes mandag d. 7. maj efter 16:30 Ansøgningen med bilag mærkes “lærerstilling” og sendes som samlet PDF-fil til mail@ollemus.dk Yderligere oplysninger og aftale om eventuelt besøg kan ske ved henvendelse til skolens forstander, Mette Sanggaard Schultz på mss@ollemus.dk

Ollerup Efterskole er en traditionsrig efterskole med afsæt i det Grundtvig-Koldske skolesyn. Vi er 114 elever og 29 ansatte. Vi tror på musikken som kilde til motivation og engagement i de øvrige skolefag og som grundlaget for et særligt fællesskab kendetegnet ved glæde og nærvær. Vi har tillid til og respekt for hinanden og eleverne, og vi tør leve tilliden ud også i vanskelige situationer. Vi er stolte af vores skole og gennem høj faglighed bidrager vi hver især til det fælles projekt, som et efterskoleophold er.

Efterskolen · 18. april 2018

47


Sang

Nye verden E¨ bC B¨ j Œ B¨/D b Ó & œ™ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ ˙

Øj - ne

åb - ner sig

og

G‹ F©& b Ó &b œ œ œ œœœœ ˙

9

ser

hæn- der gri - ber

B¨/F

C7/E

ef - ter

mer' og

mer'

F

Ó Œ ‰ j œ œœ œœ œœ ˙ œ œ œ œ œœ œ œ ˙

leg og tan - ke - spind

mø - des i

E¨ b B¨ j Œ B¨/D b Ó & œ™ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ ˙

prø - ver at

F j B¨/D œ œ œ œ œ™ œ œ œ œ œ œ œ œ ˙ Ó

dit

16

vok - ser

Troels Mynster

sind

og luk - ker nye verd - ner ind

B¨ B¨/D F Ó ∑ œ œ œ œj œ œ œ œ œ œ œ œ ˙ œ™

for - stå

ga- ven vi

var

fæl- les

om at

Ó Œ‰ j œ vi

b Œ ‰ œj œ œ Œ‰ j Œ œœœ c &b œ œ œ œ œ ˙ œ œœ œœ ˙ œœ œ œ œ œ œ œ œœ œ

24

G‹

F©&

le - ver og

B¨/F

for - går

på jor - den

C7/E

hvor vi

står

F

og høs- ter mer' end det vi sår.

Ny - e

b j & b c ˙ œ œ œ ˙ ‰ œ œ œ œœ œ œ œ œ œ ‰ j œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ ˙ Ó œ œ

30

ver

-

G‹

F

den

hvor vil

du brin - ge os hen

og kan vi

gø- re

C‹7

F(“4)

noget for at æn- dre ve - jen

frem

E¨ B¨ D/F© G‹ F E¨ b ŒF ‰ œ ™ b Œ œ œ ‰ œ œ œ œ œ œ & œ œ œ œœœœ ˙ œ œœœ œ ‰ j j œ œ #œ œ œ œ œ œ œ

37

og spre - de håb og kær - lig - hed

b &b œ œ œ œ œ œ œ œ ˙

43

B¨/D

ske er

C‹

ve - jen

hjem?

Ó

Ó

selv når kri - ge

Efterskolen · 18. april 2018

ved

hvad hvis

ve- jen

œ œ œ œ œ œ œ œ ‰ œj œ œ œ œ œ œ œ

B¨/D

Hvad

hvis

Øjne åbner sig og ser hænder griber e�er mer’ og mer’ leg og tankespind mødes i dit sind og lukker nye verdener ind Vokser, prøver at forstå gaven vi var fælles om at få vi lever og forgår på jorden, hvor vi står og høster mer’ end det vi sår Nye verden hvor vil du bringe os hen og kan vi gøre noget for at ændre vejen frem og sprede håb og kærlighed selv når krige varer ved hvad hvis vejen frem måske er vejen hjem? 48

va - rer

ve- jen

F

frem

må - ske er ve - jen

frem

˙

Ó

hjem?

Født i forandringernes �d valget mellem �llid eller strid alverdens mørkemænd skræmmer og gør blind luk dem ej i hjertet ind For kun lys kan drive mørket bort elsk nu for livet er så kort! Frem�den er stor, hvis fællesskabet gror og spreder sig på vores jord Nye verden hvor vil du bringe os hen og kan vi gøre noget for at ændre vejen frem og sprede håb og kærlighed selv når krige varer ved hvad hvis vejen frem måske er vejen hjem?


Om Nye Verden Sangen er skrevet til Osted Fri- og Efterskoles 100 års fødselsdag i september 2017, og blev vel modtaget på Efterskoleforeningens årsmøde i marts. »Jeg havde lyst til at skrive en almen sang, om det at blive til i en verden, som hastigt forandrer sig,« fortæller Troels Mynster, der har skrevet Nye verden. »Er man som menneske bare passager i et førerløst tog som buldrer afsted, eller har man en mulighed for at være med til at bestemme kursen? Det tror jeg på man har, men kun hvis man først bliver til sig selv og dernæst til et ”vi”. Sangen kan således forstås som en hyldestsang til de frie skolers pædagogiske projekt og værdiarv. En hyldest til nogle grundlæggende værdier, som vi må blive ved med at minde hinanden om og bestræbe os på at handle ud fra,« siger Troels Mynster, der er musiklærer på Osted Efterskole.. Sangen har hurtigt spredt sig fra Osted til andre efterskoler i hele landet. En indspillet version af Nye Verden kan også høres på Youtube.

? dig med os n e m m kabe sa Vil du s ØU – Efterskolen for det kreative og kunstneriske. 2 lærere Østhimmerlands Ungdomsskole søger to skabende/ kunstneriske lærere til ansættelse pr. den 1. august 2018. Om stillingerne Vi skal bruge en teaterlærer/instruktør, som skal stå for vores Teaterlinje. Derudover søger vi endnu en kreativ lærer, der kan profilere et nyt kreativt fag, der på sigt kan udvikles til et skabende linjefag. Det kunne f.eks. være i animation/3D design, forfatterskab, innovation produkt og formgivning, elektronisk musik, dans, kunsthåndværk eller noget helt andet, som du brænder for. Vi har i forvejen følgende linjefag: Film, Kunst, Musik, Mode og Design, Spiludvikling og Teater. Om ansøgeren Ud over dine kreative kompetencer skal du kunne undervise i mindst ét af følgende fag på 9.-10. klasses niveau: engelsk, matematik eller alle naturfagene (geografi, biologi og fysik). Du skal være indstillet på fuldt ud at indgå i alle efterskolelivets facetter. Om skolen Vi er en grundtvigsk efterskole med plads til 110 elever, og vi lægger meget vægt på det skabende. Nøgleordene for skolens liv og undervisning er frihed under ansvar, tillid, tolerance, udvikling, selvstændighed og åbenhed. Se også www.oeu.dk Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Berno på skolens tlf. 9833 7075 eller mobil 4037 7273. Ansøgningen sendes digitalt til oeu@oeu.dk senest mandag den 30. april kl. 12.

Foto: Peter Klode fra årsmødet.

Østhimmerlands Ungdomsskole Skolevej 10 9574 Bælum

Efterskolen · 18. april 2018

49


Annoncer

Flakkebjerg Efterskole søger ny kollega til Global og barselsvikar til Adventuresport Da vi står overfor at udvide vores tilbud på Globallinjen er stillingen som globallærer et årsvikariat med mulighed for fastansættelse. Som globallærer skal du være stærk i dansk og engelsk og brænde for samfundsfag, kultur, politik og medborgerskab. Vores afsæt for at arbejde tværfagligt og projektorienteret med de globale spørgsmål er mellemfolkelighed og kulturforståelse med et stærkt blik for historiske og strukturelle sammenhænge. FN’s verdensmål er en fast del af curriculum. Vi har desuden et barselsvikariat på Adventuresport, som kombinerer sport i naturen med matematik og naturfag i tværfaglig, projektorienteret undervisning. Du skal være dygtig indenfor begge skolefag og kunne skabe begejstring for adventuresportaktiviteter som MTB, kajak og klatring. Projekterne tager ofte afsæt i kroppen, sundhed, energi og naturen, så du forventes at kunne tænke i kreative projektforløb indenfor disse temaer. Derudover forventes det, at vores nye kollega • er en teamplayer, som kan tænke og handle i fællesskab. • er en dygtig kommunikator af sit stof og kan gå i åben og præcis dialog med elever, forældre, kolleger og samarbejdspartnere. • kan arbejde reflekteret med forskellige lærerroller, fra docent til vejleder. • har et moderne og rummeligt menneskesyn, kan rumme bredden i vores elevgruppe med varme og anerkendelse og gribe eleven, der hvor den enkelte er.

Det nye forældreblad udkommer første skoledag i august 2018

Foto: Peter Klode

Venner for livet

Få dit barn godt igang på efterskole

Trænes i fællesskab Personlige kvalifikationer fra efterskolen er i høj kurs, mener professor Lene Tanggaard. 6

Slap af hønemor Hjemvé ja. Men vi klarer det, siger tre elever, der har prøvet et år hjemmefra. 10

Peter Myginds råd Der er en ven til alle. 36

Rejsby Europæiske Efterskole søger lærere

Vi forventer, at du - deltager aktivt og nysgerrigt i vores udfordrende og mangfoldige hverdag med rejser, udvekslinger, alternative uger og weekendarrangementer. - kan udfordre eleverne i forhold til deres udvikling af relationskompetence og faglighed. - underviser i fag på minimum prøveniveau, gerne i nogle af fagene tysk, naturfag, matematik, samfundsfag – og måske i vores internationale klasse? - kan udvikle elevernes kundskaber og viden i vores linjefag på gymnasieniveau. - kan tilføre enten kreative, boglige, it- eller bevægelsesfag til vores valgfagsudbud – vi er åbne for nye tiltag. Se mere om os på rejsby.eu og kig forbi ER

DEN AF LÆ NG

Link til bestilling: podio.com/webforms/20541181/1406591

Efterskolen · 18. april 2018

Ansøgning og CV sendes elektronisk jc@fepost.dk med Lærerstilling i emnefeltet inden den 6.maj 2017 kl. 24.00. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 20.

RI

Efterskolerne skal selv bestille det bladet kommer ikke automatisk! Sidste frist for bestilling er den 1. juni 2018.

Det er en god ide at bestille ekstra blade, så der er til alle forældre første skoledag, til efterskolernes dag og til andre arrangementer i årets løb.

50

Vi ser gerne, at du besøger skolen inden ansøgning, så du ved hvad du går ind til.

Vi søger en fastansat og en barselsvikar pr. 1. august 2018. Vi er en gymnasieforberedende efterskole med en europæisk og samfundsfaglig profil, beliggende lige syd for Ribe.

GraTiS magasin til forældre

Gode råd til forældre:

Begge stillinger er til ansættelse 1. august 2018. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet – håber vi.

V

Nr. 1

Flakkebjerg Efterskole er en velfungerende efterskole med stærke værdier i hverdagen og et fælles fokus på medborgerskab, demokrati og det fælles bedste. Vi har god elevsøgning og et engageret medarbejderhold, som tager vare på hinanden. Vi sætter en ære i, at være i udvikling og i trit med vores fortid, samtid og fremtid.

EN

3. august 2017

• har lyst til og mulighed for at gå 100% ind i efterskolelærerlivet, med skæve arbejdstider og høj forandringshastighed.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Din ansøgning mærket ”lærer”, sendes med relevante papirer som samlet PDF til kontor@rejsby-efterskole.dk Ansøgningsfrist er mandag den 23. april senest kl. 12.00 og vi afvikler samtaler fra onsdag den 25. april fra kl. 15.00.


S E G Ø S R E D N A T S R O F E E L C I O K V S R E T F E S GEGNEN TIL FAABOR

er og en med forstand n. arbejde samm al ning samt tilsy sk is rv m de so r, un de så an og st r or re ef hø vic en en stilling ed le, søger vi ige opgaver. Til t samarbejde m eller ef ter af ta ledelses-mæss mennesker i tæ du og ge Første august e at iv un t, at ed tig tr m is vig in et om adm til arbejd ning. Det er forretningsfører tte sted har lyst hed ion og undervis ig re at el tr på m is t m in te ru m er , hj ad or ed hum lse, som arbejder, der m liv, og at du med . med såvel lede Vi søger en med ge menneskers r er højt til loftet m har er faring un de i so e or og rd , hv , fæ en iljø pp på m ru er le eg ko m al rs so on te t, rs ef de pe t et i al hele ren regår r ungdomskultu dannelse, der fo byde ind til den har interesse fo og e ag dr bi n lse ka råderne og tilstedevære med hovedom r ve ga op ale medier. e iv meside og soci Administrat em hj r fo ik bl rligt aver n og PR med sæ Viggonet. Dine arbejdsopg • Kommunikatio uger Skole It og br Vi e . jd et be an ar tr in at og alægning. n kommer du til • Ansvarlig for It - herunder skem l n ve ge så På ledelsesside da om er hermed. hv en er af ab er i forbindelse ganisering ed forstand ng Or m • ni en et m . er m en db t medborgersk sa ol in t sk og tæ viklingen af kan indgå i fage nsorplaner syn. ud ce du , til m at er , nd so øv os ke ift Pr vi • ee dr r w e den daglig l af ten som dermøder. iden forestille le ve ss så og i ng å ni er is dg ød rv in sm de ng else • På un dre omfa Deltage i bestyr g samt i et min og ev t andre fa

st og de overenskom nhold til gælden denfor he in i er LC sk og n t se rie el Ansætt Finansministe m le el m le ta organisationsaf 231. . 417.273 - 484. løninter vallet: kr

t Ansøgningsfris

sendes til: relevante bilag og , CV g, aj 2018. in gn Ansø sdag den 22. m tir st ne en snak se k, .d Ring gerne og få kontor@faae holdt i uge 23. af nder s ta te rs en fo rv til fo e r Samtale . Henvendels os ge sø be at 54 29 eller en af tale om ae.dk, tlf: 20 36 Lund,helge@fa en rs de An e lg 62 He 61 26 faae.dk, tlf: 62 eller til kontor@

ds terskole med pla en dannende ef Grundtvig og Kolds alm en er le ko af ters de er inspireret mtale, aborgegenes Ef t alment dannen Om skolen: Fa n ligeværdige sa nær og fjern. De sende sted, byggende på de ge un fra r or ve hv ele le 4 til 12 soply ef tersko olen som et liv hjemlighed. En alitet og du ivi idéverden om sk llesskab, mangfoldighed og ind , lse ye ion og forn e fæ det forpligtend forhold til tradit r sig selv i spil i hed. og voksne sætte tvivl samt viden og nysgerrig siske og til unge med fy fællesskab, tro at der er plads le, ist i linierne rv ko rs de te un r Ef s ve en og 10. klasse, bli den projekter Faaborgegn 9. gn i te g er fa nd ge ke eli t t De almind og Liv tag sam at der, ud over Friluftsliv, Mad handicaps, og Design, Natur & & t ns Ku , s. die plu It & Me sse - 10 , store hjerter, prøvefrie 10. kla med seriøsitet orienterede og personer, som at byde den 26 til på os pe de up gr glæ vil isk personale e ef terskole. Vi lav at om Vi er en dynam en m mor er sam kab. kreativitet og hu arbejdsfælless lkommen i dette ve on rs pe tte re

Kirkevej 13 // 5600 Faaborg // Tel. 6261 2662 // www.faae.dk


Annoncer

Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2018

TO LÆRERE TIL FASTANSÆTTELSE Efterskolelærere

Vi ønsker følgende fag dækket. Fysik, kemi og naturfag • Dansk • Engelsk • Vejledning

søges til Gødvad Efterskole, Silkeborg (pr. 1. august 2018)

Vil du efterskolelivet?

Vi søger 1-2 efterskolelærere til undervisning på en af

erskolelærer tilfaglig linjen Håndværk, kunst og design på Gødvad Efterskole, Er du dygtig? skolen praktiske undervisningslinjer. I linjeundervisningen kobles den praktiske undervisning sammen med de Sætter du mål og stiller krav? keborg almene boglige fag (f.eks. dansk, matematik, biologi og Har du humor? engelsk). 1. august 2017) Kan du favne bredt og motivere for vildt? Er du et positivt og udadvendt menneske? Kan du samarbejde med 30 fantastiske medarbejdere?

Læs mere om hvilken linjer der søges til på skolens hjemmeside www.goed.dk

lige kostskoleopgaver og i elevernes trivsel.

• arbejder med begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab og praktisk undervisning.

øger en lærer, der kan tegne undervisningen på skolens linjeUdover ”Håndværk, undervisning påkunst et linjefagog indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerign” sammen 3 du øvrige skal være en underviser, på mm.), samt underHvis med det er linjens dig - så er måskelærere. vores nye Det kollega? funktion, studieture,som weekendvagter visning på 1-2 valgfag lens værksteder kan undervise med det håndværksmæssige(bl.a. ogidrætslige samtidig har flair for fag, boglige fag og værkstedsfag) Andre skolefag: e kunst ogNår design. Du skal være stærkt fagligt funderet indenfor arbejde med træ og vi sætter en lærerstilling sammen, er det en Vi... fordel, at du håndværksmæssige kan undervise i flere skolefag/valgfag. al, samt have gode færdigheder, der kan til med unge med særlige behov og • er omsættes en specialefterskole særlige læringsforudsætninger Fortæl os derfor, hvad du i øvrigt kan undervise i, så ervisning for skolens elever. • er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole vil vi tænke det ind i vores samlede fagfordeling. • tager udgangspunkt i en narrativ samtalepraksis for at skal kunneVed sesiden muligheder i at undervisning koble den forventes praktiske sammen af den boglige detværkstedsundervisning skabe de bedst mulige udviklings- og læringsrum for den også, at du er indstillet på at engagere dig i almindeenkelte elev d undervisningen i de almene boglige fag (f.eks. dansk, matematik og engelsk).

over undervisning på linjefaget ”Håndværk, kunst og design” indeholder stillingen Om os: Du... rskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, På Skibelund Gymnastikog Idrætsefterskole bliver • ønsker at indgå i weekendvagter et stærkt og engageret fællesskab i medarbejdergruppen du en del af en medarbejderstab, som hver dag yder .), samt undervisning på 1-2 valgfag (bl.a. idrætslige fag og værkstedsfag) • brænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst

en dedikeret og engageret indsats hvor det fælles sigte er faglighed, trivsel og fællesskab. aring med undervisning i dansk el. matematik i udskolingen Skolen har en boglig profil og arbejder ud fra devisen, skal lære mest”. Desuden har skolen en ervisningen er”at enflest fordel. tydelig gymnastik- og idræts profil og råder over 2 haller med moderne indbydende faciliteter

til efterskolelivet

• har erfaring med eller lyst til at forene den praktiske samt brug af IT i undervisning med den boglige

• har pædagogisk uddannelse eller relevant undervisningserfaring. • har kendskab til og lyst til at arbejde med vores særlige elevgruppe. • har lyst til at udfordre vores elever både fagligt, personsærlige læringsforudsætninger ligt og socialt. • er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt

…. en specialefterskole med unge med særlige behov og Øvrigt: Personog jobprofil hjemmeside en praktisk-musisk-kreativpåog prøvefri www.s-g-i.dk. efterskole Yderligere information ved konstitueret forstander, ger udgangspunkt en narrativ samtalepraksis for57at skabe de bedst mulige udviklingsSvend ErikiMadsen, på tlf. 75 36 07 51/30 50 73 Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC skolens hjemmeside æringsrumeller forpå den enkelte elev www.s-g-i.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansbler den boglige undervisning sammen med den praktiske Gødvad Efterskole er Danmarks ældste og største specialministeriet og LC. efterskole, og henvender sig til unge med særlige behov og bejder medAnsøgningsfrist: begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab praktisk fredag den 4. maj 2018 generelleog indlæringsvanskeligheder. Vi har 100 elever og 31 ansatte. Ansøgningen med relevante bilag sendes til: ervisning. Kernen i skolens undervisningstilbud er undervisningen på

vores 5 linjer: Landbrug & gartneri, Køkken & sundhed, Musik & teater, Idræt & friluftsliv samt Håndværk, kunst & design. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem.

… Kongeåvej 34, Skibelund, 6600 Vejen ænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet E-mail: kontor@s-g-i.dk Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk r erfaring med eller lyst til at forene den praktiske undervisning med den boglige r pædagogisk uddannelse eller relevant undervisningserfaring. Efterskolen 52 til og r kendskab lyst· 18.tilaprilat2018arbejde med vores særlige elevgruppe. en glad og levende underviser, der sætter pris på at være velforberedt.


Korinth efterskole søger to nye kollegaer

Lærere søges

til Tronsø Efterskole og Fri Fagskole pr. 1. august 2018. På TronsøSkolen, som ligger i Grindsted, søger vi 2-3 engagerede og dygtige lærere til at undervise i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik og naturfag i udskolingen (gerne geografi). Stillingerne vil være mellem 30-37 timer ugentligt. Skolen er en kombinationsskole mellem en Efterskole og en Fri Fagskole med plads til 130 elever. På grund af øget elevtilgang får vi brug for flere lærere. Eleverne kommer især pga. deres interesse for vores linjefag som er: hest, gokart, landbrug, turisme, game-design og teknik/auto. Samtidig kan de tage en 9. eller en 10. klasse eller et 10. skoleår på erhvervslinje. Skolen spænder bredt og har både elever der er faglig dygtige, men også elever, som har svært ved de boglige fag. Sidstnævnte elever prøver vi at hjælpe gennem mere praktisk undervisning og gode muligheder for inklusionsundervisning. På Fri Fagskoledelen er en vigtig funktion, at gøre eleverne klar til at komme ud i en erhvervsuddannelse. Er du... • læreruddannet med linjefag i flere af følgende fag: fysik, dansk, tysk, matematik eller engelsk • udstyret med en god og respektfuld tilgang til unge mennesker • klar til at engagere dig i kostskolelivet, hvor arbejdet består af meget andet end faglig undervisning. • stabil og tydelig • opsat på og evt. har erfaring med at gøre en indsats for de elever, der har svært ved de boglige fag • klar til at fører elever til prøve vil det være rigtig godt, da størstedelen af vore elever går op til 9. og 10. klasse prøver hvert år • ønskeligt hvis du er musikalsk, kan synge og spille på klaver – så send os en ansøgning. Se mere om os på www.tronsoeskolen.dk Ansøgningsfrist d. 30. april og ansættelse d. 1. august 2018 Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Hvis du har spørgsmål kan du kontakte forstander Toni Hessner på Tlf. 75320722, mobil 5156 7722 toni@tronsoeskolen.dk

Korinth Efterskole ligger ved Svanninge bakker på Sydfyn og har plads til 70 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Udover den boglige undervisning, så er linjefagene Gourmet, Adventure/friluftsliv, Sejlads, International og Spejderliv en del af vores profil, som efterskole. Vi søger faglige kompetente lærere til at undervise i matematik, fysik, biologi, geografi og linjefaget Adventure/friluftsliv. Friluftsliv er et af vores linjefag og som underviser vil du skulle have erfaring med trailrunning, kano, kajak, klatring, mountainbike, adventure race og m.m. Vi overnatter ofte i det fri i bivuak eller telt på alle årstider, og du vil som underviser være ansvarlig for planlægningen af bl.a. outdoor-ture. 1. maj ønskes følgende fag besat: Fysik, Matematik, Adventure/Friluftsliv 1. august ønskes følgende fag besat: Tysk, Biologi, Geografi Vi kan tilbyde: • Samarbejde med dygtige og engagerede kolleger • Gode undervisningsforhold • Mulighed for pædagogisk udvikling • Tjenestebolig Udover at være fagligt dygtig og inspirerende, så forventer vi, at du er nysgerrig på din omverden og optaget af at skabe gode relationer til både elever, forældre og kollegaer. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle på efterskolen arbejder sammen om at skabe et godt efterskolemiljø for både elever og medarbejdere. Det er en forudsætning, at du deltager fuldt ud i vagter og de øvrige opgaver og arrangementer, som følger med arbejdslivet på en efterskole. Ansøgningen sendes til klaus@korinth-efterskole.dk senest 1. maj. Samtaler afholdes løbende, og har du ikke hørt noget inden den 1. juni 2018 er stillingerne besat til anden side. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. For yderligere oplysninger: Forstander Klaus Wiinberg Andersen 26 71 20 74. Du er også meget velkommen til at komme og se skolen.

Korinth efterskole søger to nye kollegaer pr. 1/5 og 1/8 -2018

EFTERSKOLELÆRERE SØGES Korinth Efterskole ligger ved Svanninge bakker på Sydfyn og har plads til 70 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Udover den boglige undervisning, så er linjefagene Gourmet, Adventure/friluftsliv, Sejlads, International og Spejderliv en del af vores profil, som efterskole. Vi søger faglige kompetente lærere til at undervise i matematik, fysik, biologi, geografi og linjefaget Adventure/friluftsliv. Friluftsliv er et af vores linjefag og som underviser vil du skulle have erfaring med trailrunning, kano, kajak, klatring, mountainbike, adventure race og m.m. Vi overnatter ofte i det fri i bivuak eller telt på alle årstider, og du vil som underviser være ansvarlig for planlægningen af bl.a. outdoor-ture.

Vi søger en fastansat lærer og en barselvikar 1. maj ønskes følgende fag besat: pr. 1. august 2018 • •

Fysik Matematik

Læs mere om os og vores forventninger til dig på: Den faste stilling er med base på grenfaget• Adventure/Friluftsliv skanderupefterskole.dk MEDIE & KOMMUNIKATION. Du skal også1.kunne vaaugust ønskes følgende fag besat: retage undervisningen i dansk, engelsk og kulturfag. • Tysk Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Måske kan du være ansvarlig for PR? • Biologi • Geografi forstander Rune Peitersen på 3134 1045. Vi kan tilbyde: Barselsvikariatet er med base på grenfaget • Faste stillinger med start enten 1. maj eller 1. august 2018 IT & TEKNOLOGI. Du skal også kunne varetage un• Samarbejde med dygtige og engagerede kolleger • Gode undervisningsforhold Ansøgningen dervisningen i dansk, engelsk og geografi/naturfag. • Mulighed for pædagogisk udvikling sendes som én samlet • Tjenestebolig pdf til: kontor@skanderupefterskole.dk Stillingen er på 75% og er for hele skoleåret. Udover at være fagligt dygtig og inspirerende, så forventer vi, at du er nysgerrig på din omverden og optaget af at skabe gode relationer til både elever, forældre og kollegaer. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle på efterskolen arbejder sammen om at skabe et godt efterskolemiljø for både elever og medarbejdere. Det er en forudsætning, at du deltager fuldt ud i vagter og de øvrige opgaver og arrangementer, som følger med arbejdslivet på en efterskole.

Læsevejledning og gymnastik står også højt på vores ønskeliste.

Ansøgningsfrist: 7. maj 2018 Samtaler afholdes 14. maj 2018

SKANDERUP EFTERSKOLE

Ansættelse sker efter overenskomst mellem FinansAnsøgningen sendes til klaus@korinth-efterskole.dk Samtaler afholdes løbende, og har du almindelige ministeriet og Lærernes Centralorganisation.

I begge stillinger indgår naturligvis også ikke hørt noget inden den 1. juni 2018 er stillingerne besat til anden side. efterskoleopgaver som tilsyn, k-lærerfunktion og andre Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Kastanie Allé 51, 6640 Lunderskov opgaver, der er en del af efterskolelivet. Centralorganisation.

Telefon 75 59 41 26 SKOLEN FOR For yderligere oplysninger kan skolens forstander Klaus Wiinberg Andersen kontaktes på kontor@skanderupefterskole.dk telefon 26712074. Du er også meget velkommen til at komme og se skolen. MEDIE & KOMMUNIKATION / KUNST & GRAFISK DESIGN / PULS & OUTDOOR / MUSIK & SCENEKUNST / IT & TEKNOLOGI www.skanderupefterskole.dk Kaj Lykkesvej 9 5600 Fåborg tlf. 6265 1067 www.korinth-efterskole.dk kontor@korinth-efterskole.dk CVR.: 83280115

Efterskolen · 18. april 2018

53


Annoncer

Ny skoleleder

AFDELINGSLEDER & BARSELSVIKAR

Halsnæs Lilleskole med vokseværk søger en synlig, engageret og fagligt kvalificeret leder til at sikre skolens fortsatte udvikling.

Vi søger en engageret og initiativrig afdelingsleder der har lyst til efterskolelivet. Vi søger desuden en barselsvikar med gåpåmod til at undervise i dansk og engelsk. Læs mere på: www.brobysportsefterskole.dk/afdelingsleder www.brobysportsefterskole.dk/barselsvikar

DU GLEMMER ALDRIG DIN TID PÅ BROBY

Skolen har ca. 150 elever og 28 dedikerede medarbejdere med godt sammenhold, som glæder sig til at tage imod en ny leder. Skolens grundindstilling er, at børn lærer bedst, når de trives og oplever sig selv i en meningsfuld sammenhæng. Det er den filosofi, der helt konkret definerer vores daglige arbejde, så skolens børn kan vokse fagligt og menneskeligt. Skolen har en særdeles velfungerende SFO og klub, og prioriterer dette højt. Halsnæs Lilleskole har elever fordelt i 0.-7. klasse, og udbygning af skolen med 8. og 9. klassetrin er startet. Den første 8. klasse starter i august 2018. Springet til at blive en grundskole med udskoling og afgangsprøver er en af de vigtige opgaver, som ligger på den nye skoleleders bord fra første dag. Kan du se dig selv som skolens nye leder? Du har en solid skolefaglig baggrund, gerne inden for friskole- efterskole- eller højskoleverdenen. Du har nogle års erfaring med ledelse. Du forstår og værdsætter de frie skolers mere fleksible rammer. Du vil passe godt ind hos os, hvis du tror på, at dialog, kreativitet og humor kan gå hånd i hånd med stærk faglighed, tydelig styring og ansvarlighed. Praktiske forhold Send din ansøgning og dit CV mærket “Skoleleder” til bestyrelsen@halsnaesskolen.dk. Ansøgningsfrist er den 7. maj 2018. Samtaler forventes lagt d. 17. og 18. maj 2018. Læs mere om skolen på halsnaesskolen.dk

søger leder Vi søger en engageret friskoleleder, der i tæt samarbejde med vores afdelingsansvarlig for børnehaven og vuggestuen vil stå i spidsen for en institution, hvor glæden og lysten til at lære, trives og plejes. Vi har drevet en velfungerende Grundtvig Koldsk friskole i snart 20 år. Skolen har i dag klassetrin fra 0. til 8. klasse med ca. 120 elever. Derudover har vi en børnehave og vuggestue med ca. 60 børn. Hos os er fællesskab, fantasi, faglighed og fordybelse vigtige værdier. Vi vægter at være sammenlæste klasser med 2-lærer-system, hvor der er plads til den enkelte, og hvor alle kender alle. Dette giver tryghed, som vi betragter, som en forudsætning for god læring. På dette fundament vil vi udvikle og udfordre det enkelte barn. I dette samspil - mellem fællesskab og den enkelte lærer vi vores børn at finde deres ståsted og deres værd i fællesskabet. Det er vigtigt for os, at vi kan se vores værdier afspejlet i dagligdagen med den daglige morgensamling på både

54

Efterskolen · 18. april 2018

skolen, i børnehaven og vuggestuen, med de samlæste klasser, fælles lejrskole, motion i hverdagen og generelt opgaver, der fordrer det hele menneske. Vi søger en leder, der kan kende sig selv i vores værdier, som har et stort hjerte for friskoletanken og det sammenhængende børneliv. Du skal sikre den videre udvikling af vores institution gennem levendegørelse af vores værdier. Du skal vægte synlighed, nærvær og anerkendelse i dagligdagen overfor såvel børn, personale som forældre. Du skal med engagement, energi og tydelig kommunikation bidrage til, og være en del af, vores forpligtende fællesskab. Vi har gennem de senere år opbygget en solid og velfungerende administration, der hjælper med til løsningen af alle administrative opgaver. Du skal sikre en fortsat stabil og sund drift ved at have økonomisk overblik og indblik i skolens indberetninger, rapporteringer mv. Du forventes at have ledelseserfaring – gerne fra de frie skoler.

For yderligere information kontaktes bestyrelsesformand Merete Rousing Glob, 4115 5510 eller konstitueret leder Uffe Kirk, 6057 5436. Vi forventer ansættelse fra 1. august 2018 eller snarest derefter. Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 426.977 – 511.957 (december 2017). Ansøgningsfristen er 30. april 2018, kl. 12.00 / merete@ glob.re. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 19 og uge 20. Besøg også vores hjemmeside

fusfri.dk


Vil du være Skibelunds kaptajn på de næste mange togter? Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskoles kaptajn gennem 11 år går fra borde, da han er blevet tilbudt nye udfordringer. Derfor søges en afløser, der kan navigere »Skibet« på de næste mange dannelsesrejser.

. . .. .. . . .. . .

Vi søger en forstander med følgende egenskaber: Kan lide at stå frem og påtage sig opgaven som den øverste leder Er en dygtig kommunikator overfor elever, personale og forældre Er lyttende og udviser fleksibilitet Har en proaktiv ledelsestilgang, hvor der udvises handlekraft Signalerer tryghed, tillid og troværdighed Sikrer, at handlinger og ændringer sker med omtanke Møder elever og personale på en nærværende, naturlig nysgerrig og udspørgende facon

. . . . . .

Ønskelig baggrund: Ledelseserfaring fra anden skole eller organisation Dokumenterede resultater fra tidligere ledelsesopgaver Gerne kvalificerende lederuddannelse på f.eks. diplom- eller masterniveau Læreruddannet eller anden relevant uddannelsesbaggrund Indsigt i og erfaring med budgetlægning, økonomistyring og organisationsudvikling Erfaring fra og kendskab til gymnastik- og idrætsverdenen

Kan skabe overblik med henblik på at se skolen Der er tilknyttet tjenestebolig til stillingen.

som en samlet enhed Være den samlende person i organisationen Trives i opgaven som leder - og optræder som

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst

en tillidsvækkende og synlig rollemodel

mellem Finansministeriet og LC med aflønning

Evner at rammesætte og facilitere det gode

i intervallet kr. 482.428,92 - 559.090,17

samarbejde

(pr. 1. december 2017).

Du bygger dit lederskab på viden, indsigt og ordentlighed

Første samtalerunde finder sted i Billund i uge 20. Tiltrædelse 1. august 2018, eller snarest derefter.

Interesserede kan rette henvendelse til bestyrelsesformand Eskild Bossen på e-mail eskild.bossen@gmail.com, telefon 2556 6600, som også kan arrangere en fremsvisning af skolen. Fra Bøgetorp kan kontaktes: Leo Bøgeholm Madsen på e-mail LBM@bogetorp.com, telefon 2145 0727 eller Birger Hørning på telefon 4028 7100. Fuld jobprofil kan hentes på www.bogetorp.com samt www.s-g-i.dk Ansøgning sendes på job1704@bogetorp.com senest den 4. maj 2018.

Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole er en almendannende Grundtvig-Koldsk efterkole og en af Danmarks ældste fra 1874. Skolen bygger på de fire hjørnesten: Gymnastik og idræt, de boglige fag, sangen og det musikske samt det levende ord og fortællingen. Der er fra skolestart 2018 plads til 169 elever. Der er ca. 30 medarbejdere tilknyttet skolen. Skolen er indrettet med topmoderne undervisningsfaciliteter og har et springcenter i særklasse.

Efterskolen · 18. april 2018

55


Annoncer

Skoleleder til Grejs Friskole Vi søger pr. 1. august 2018 en leder, der fortsat kan skabe rammer for trivsel og fællesskab – for ansatte, elever og forældrekredsen Da vores dygtige skoleleder gennem 14 år har valgt at gå på pension, søger vi en ny skoleleder pr. 1. august 2018. Ledelsen består udover skolelederen også af SFO-leder og viceleder. Der er et tæt samarbejde mellem skolens daglige ledelse og bestyrelse. Vi søger: Vi søger en leder, der kan sikre en fortsat høj kvalitet af pædagogik og undervisning - både når det gælder dannelse og faglighed – og som kan stå i spidsen for den administrative drift. Herudover skal du sikre rammer og skrukturer, som gør Grejs Friskole til en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, gode kollegiale relationer og udviklingsmuligheder. Det er vigtigt for os, at du er bevidst om og i dit lederskab kan understøtte værdien af et stærkt fællesskab både blandt personale, elever og forældre. Du skal medvirke til, at skolen fortsat har stærke relationer til både lokalsamfundet og til samfundet i al almindelighed – herunder relevante foreninger, interessefællesskaber og offentlige instanser.

Du er en engageret og nærværende leder. På Grejs Friskole vægter vi god kommunikation i form af åben og tillidsbaseret dialog højt. Du er god til at indgå relationer til skolens mange forskelligartede interessenter. Du har både undervisnings- og ledelseserfaring. Vi er: Grejs Friskole er en velfungerende friskole inspireret af Grundtvig og Kolds tanker om skole og menneskeliv. Vi er lige nu 187 elever på skolen fordelt på klassetrin fra bh. kl. til og med 9. kl. Der er 77 børn i SFO’en. Vi har til huse i lyse og åbne lokaler og er beliggende i naturskønne omgivelser ved Vejle. Vi er en stabil og engageret medarbejderflok, glade og forventningsfulde børn og en involveret forældregruppe.

Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og skolens øvrige interessenter. Skolen har en sund og fremtidssikret økonomi. I 2018 har vi igangsat et fælles kompetenceløft i form af et udeskole-projektforløb med DGI. Vi ønsker at styrke koblingen mellem teori og praksis – bl.a. ved øget inddragelse af naturen og kulturen omkring skolen, men også i bredere forstand som f.eks. erhvervslivet og kulturelle institutioner. Skolens SFO er også inddraget i uddannelsesforløbets projekter. I foråret 2018 tages de første spadestik til byens nye kulturcenter, som bliver vores nabo. Vi glæder os til et samarbejde med kulturcentret og til at kunne gøre brug af bl.a. centrets sportshal. I det hele taget vægter vi samarbejdet med lokalsamfundet, hvor også langt den største del af vores elever er bosat. Hvornår: Skriftlig ansøgning med relevante udtalelser, CV og referencer senest d. 30. april 2018 på mail til gimle@grejsfriskole.dk. Alle ansøgninger behandles naturligvis med diskretion af ansættelsesudvalget. Samtaler gennemføres i to runder. Første runde forventes gennemført d. 9. maj 2018. Anden samtalerunde i uge 20. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og finansministeriet og løn forhandles i intervallet 426.977 kr. til 511.957 kr. Beløbene er i årlige nutidskroner. Interesserede ansøgere kan se mere om skolen på vores hjemmeside www.grejsfriskole.dk og er velkomne til at kontakte bestyrelsesformand Linnea Nygaard Andersen på 25277685.

.

Grejs Friskole, Vestermarksvej 13b, Grejs, 7100 Vejle

56

Efterskolen · 18. april 2018

Telefon 75853797


Følg os på

Dialogens Vej

Midtjysk Efterskole søger lærer til dansk eller tysk samt et af linjefagene Friluftsliv, Teater eller Kunst.

Ansøgningsfrist 1. maj. Læs mere på www.midtjyskefterskole.dk

Efterskolen · 18. april 2018

57


Annoncer

Friskolen Skallerup søger til skolestart august 2018 friskolelærer med: • • • •

Kærlighed til skoledrift i frie og værdiladede rammer Store forventninger til kolleger, ledelse og egen indsats Trang til at udvikle, inspirere og motivere Lyst til at virke med udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Friskolen Skallerup søger en lærer, der kan undervise og guide skolens elever i en skolehverdag præget af tryghed, livsglæde, vilje og kreativitet. Vi forventer: • At du ser tydelig klasseledelse som en selvfølge. • At du ser alle elever og kommer dem i møde. • At du bygger fundamenter for positive sociale relationer eleverne imellem. • At du ser fordele og værdifulde udfordringer i temabaseret undervisning på tværs af årgangene. • At du imødekommer behovet for forskellige læringsstile og variation i skolehverdagen med entusiasme og kreativitet. • At du er positiv, rummelig og fleksibel i samarbejdet med friskolens øvrige medarbejdere og elevernes forældre. • At du ser det som din pligt at deltage aktivt i og tage medansvar for videreudviklingen af friskolen. • At du har erfaring fra en fri grundskole eller efterskole. Alternativt kender til og ønsker at arbejde på dette traditionsrige og unikke fundament. Du skal kunne genkende dig selv i friskolens værdigrundlag. Du skal begejstres over en skole i konstant udvikling. Du skal kunne undervise i et bredt udsnit af grundskolens fag i indskolingen, samt meget gerne musik/sammenspil på mellemtrinnet. Vi underviser ude én dag om ugen året rundt! Vi har et værdigrundlag, der er levende i vores skolehverdag. Vi har 114 skønne elever. Vi har muligheder og frihed som fri grundskole. Vi har ambitioner om altid at gøre vores bedste. Vi har egen bus. Vi har fri adgang til idrætshal. Vi har masser af grønne arealer at boltre os på. Vi er en del af et spændende og handlekraftigt lokalsamfund. Vi har vores egen børnehave og vuggestue. Vi insisterer på at være et tydeligt og betydeligt skoletilbud i Hjørring Kommune. Alt dette kan du få andel i som medarbejder på Friskolen Skallerup. Du er meget velkommen til at aflægge skolen et besøg forud for din ansøgning om jobbet. Find mere information på FriskolenSkallerup.dk eller kontakt skoleleder Poul-Martin Michno, PM@friskolenskallerup.dk eller viceskoleleder Bodil Møller Jensen, BM@friskolenskallerup.dk eller ring på tlf. 43 58 40 99. Send din ansøgning til PM@friskolenskallerup.dk senest 4. maj kl 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

58

Efterskolen · 18. april 2018

Øse Efterskole udvider pædagogisk! Vi ønsker at udvide vores lærerstab og søger til det kommende skoleår 2 dygtige og inspirerende lærere. Vi skal have en ny makker til Signe på kunstlinjen og vi skal have yderligere en lærer til matematik og evt. fysik. Vi er en musisk/kreativ efterskole med fokus på den boglige undervisning og på vores fire linjer – Kunst – Musik – Teater - Film, Animation & IT - og på vores 98 engagerede og motiverede elever. Vi kan tilbyde dig at blive en del af en kreativ, dynamisk og engageret medarbejderstab, der alle arbejder for at give eleverne det bedste år i deres liv.

Vi forventer, at du… • Har kvalifikationer til at undervise en flok engagerede elever i kunst eller i matematik og evt. fysik - vi hører meget gerne om, hvad du ellers kan tilbyde fagligt. • Har forholdt dig til vores værdigrundlag. • Udover dette skal du naturligvis være helt almindelig efterskolelærer med fagtimer, valgfag, tilsynsvagter, studierejser, kontaktlærerfunktioner og meget mere! Ansættelsesforhold: Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Stillingerne er fuldtids med tiltrædelse 1. august 2018. Ansøgninger sendes som en samlet PDF-fil til: Forstander Torben Teglgaard - TT@oese.dk Ansøgningsfristen er mandag d. 14. maj kl. 12.00. Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt tirsdag d. 22. maj og onsdag d. 23. maj. Se mere på skolens hjemmeside på www.oese.dk. Du kan også få oplysninger ved henvendelse til skolens forstander Torben Teglgaard på 7529 8505 eller til viceforstander Michael Schweigler på 2034 8505


Grønland

Sarajevo

Tirana

Tbilisi

ANDERLEDES OPLEVELSER PÅ SKOLEREJSEN Det behøver IKKE at være mere besværligt at planlægge en studietur til et af de nye og lidt anderledes rejsemål. Når du arbejder sammen med os betyder geografien ikke noget! Vi fører dig sikkert gennem planlæningen uanset om rejsen går til London eller Tblisi. Byt Krakow ud med Kangerlussuaq (Grønland) Tag os med på råd, når du vil give dine elever anderledes oplevelser. Overvej fx til Sarajevo, Grønland, Tirana eller Tbilisi eller et helt 5. rejsemål. Vores rejsekonsulenter sidder med den nyeste ekspert-viden, og skræddersyer rejser, der kan give dine efterskoleelever helt unikke kulturelle og faglige oplevelser.

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast kontaktperson og sparring fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


Annoncer

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790

EFTERSKOLETUR

TIL TJEKKIET 6 DAGE/3 NÆTTER, FRA KR. 1.685,Prøv kræfter med bl.a. rafting, trekking, klatring/rapelling og bueskydning!

pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

60

Efterskolen · 18. april 2018

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk


Skræddersyede, billige aktivrejser i Europa Køb aktivrejsen hos BENNS og få: • 55 års erfaring i at lave aktivrejser • Lave priser hele året rundt • Tidsbesparelse, vi gør arbejdet! • Skræddersyet produkt • Hjælp til aktiviteter på rejsen • Jeres egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon under rejsen Byglandsfjord | Skib/bus | 4 dage/3 nætter

1.095

Ekskl. forplejning

Cesky Raj | Med egen bus | 6 dage/3 nætter

3.998

Inkluderer transfer, 3 daglige måltider | 3 dage med 3 aktiviteter/dag

1.665

Helpension er inkluderet

Gardasøen | Med fly | 5 dage/4 nætter

Skotland | Med fly | 5 dage/4 nætter Island | Med fly | 5 dage/4 nætter

2.550

Ekskl. forplejning

2.698

Ekskl. forplejning. Inkl. transfer, heldagscykelleje & halvdags guide

Færøerne | Med fly | 5 dage/4 nætter

3.095

Ekskl. forplejning

Alle priser er fra-priser i kr. pr. person inkl. transport og overnatning.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Efterskolen · 18. april 2018

61


Annoncer

FÅ ET MODERNE Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: MØNTVASKERI PÅ SKOLEN SKOLEREJSER Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

der gør en forskel

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Ring og hør nærmere.

s. 12

s.s.12 12

Mogens Marquards Vaskerier ApS V/ Morten Marquard Tlf. 3098 1370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

DEN FORLÆNGEDE ARM Kan man have sit eget rejsebureau?... Vi fungerer som jeres personlige rejsebureau - den forlængede arm. Fra den første snak til I er hjemme igen, har I den samme rejsekonsulent. Det er det nemmeste for jer.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

FOKUS PÅ DETALJERNE I skal altid have den bedste rejseoplevelse. Hos os får I et bureau, som har fokus på:

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

• Tryghed • Fleksibilitet • Personlig service

Vi har haft alletiders tur til Tjekkiet. Eleverne fik i den grad prøvet deres grænser af. Kim Clausen Lærer på Bornholm Efterskole

REJSEBUREAU MED ERFARING Besøg www.aktivferie.dk og læs om os. Vores medarbejdere har til sammen over 50 års erfaring med grupperejser.

AktivFerie.dk Jernbanegade 44 | 6000 Kolding Læs mere på www.aktivferie.dk

62

Efterskolen · 18. april 2018

januar 2010

KONTAKT OS Få et skræddersyet tilbud, der matcher jeres ønsker, behov og budget Tlf.: 82 303 909 Mail@aktivferie.dk

januar januar2010 2010


Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Benspænd 10. klasse er i spil i gen. Denne gang i et forsøg på eksperiment med mange ubekendte. For det kan at bruge årgangen til at løse det politiske mareikke alene betyde nedgang i antallet af unge i de ridt om, at for få unge vælger en erhvervsuddankommunale 10. klasser – hvilket vil glæde flere erhvervsorganisationer, som ønsker de unge nelse. Det blev Venstres uddannelsesordfører hurtigere igennem – men det kan også vise sig, Anni Matthiesen, der åbnede ballet i denne omat det reelt fører til færre elever gang med et forslag om at lægpå erhvervsskolerne, fordi en ge alle kommunale 10. klasser del stærke elever i 10. klasse så over på erhvervsskolerne. For aldrig kommer i nærheden af dermed at give eleverne muReduceres 10. at overveje muligheden. De vil lighed for at snuse til indholklasse blot til et finde andre veje end ind i den det i en erhvervsuddannelse. instrument til at erhvervsrettede 10. klasse. Forslaget har været under sikre den ønskelige Men det grundlæggende orkestrering i en række ersammensætning af spørgsmål i hele debatten har hvervs- og lederorganisatioarbejdsmarkedet. ikke fået megen opmærksomner i flere måneder. Derfor var Eller må 10. klasse det heller ikke tilfældigt, at en hed. Nemlig om 10. klasse blot fortsat være en række virksomhedsledere i er reduceret til et instrument til mulighed for avisartikler samtidig skrev om at sikre den ønskelige sammenrefleksion, personlig sætning af arbejdsmarkedet, udfordringen med faglært arog social udvikling altså med flere som vælger en bejdskraft og behændigt i tilerhvervsuddannelse. Eller om læg bakkede op om forslaget. og løft af faglige 10. klasse fortsat er et år, hvor Luften gik dog lidt ud af arforudsætninger. den unge midt i sin afgørende gumentationen, fordi optagelidentitetsafklaring får muligsestallene til erhvervsskolerne blev offentliggjort samtidig og for første gang hed for refleksion, personlig og social udvikling i flere år viste en marginal fremgang i antallet af og et løft af kompetencer og faglige forudsætunge, der søger en erhvervsuddannelse. Spørgsninger. Alt dette bidrager efterskolerne på glimrende målet er om man kan tvinge unge i en bestemt vis til Derfor er søgningen så stor. Fordi både de retning eller om man trods alt må indstille sig på unge og deres forældre ønsker det. Men politidet frie valg. Efterskolernes 10. klasse er i første omgang kerne bør spørge sig selv, om ikke også resten af friholdt fra det nye forslag. Men det er klart, at Danmarks unge bør have den mulighed. mister 10. klasse generelt status i befolkningen Tvang og pres løser næppe behovet for flere dygog blandt de unge, så kan det på sigt få en afsmittige og engagerede medarbejdere i de erhvervsfagtende effekt også på efterskolerne. lige brancher. Måske spænder det lige frem ben Uanset hvordan man vender det, så er marfor at flere søger erhvervsuddannelserne. kante ændringer omkring 10. klasse et stort

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Vi driver din IT, så du kan fokusere på dine elevers læring Netværk og gæsteportal er skolens digitale rygrad. Med Scanditek IT Solutions i ryggen får jeres skole et gennemført og højtydende trådløst netværk, der forankrer undervisning, læring og projektforløb. Scanditek IT solutions leverer og installerer det ITudstyr, din skole har brug for. Hverken mere eller mindre. Samtidig tager vi hånd om alle processer i implementeringen af vores IT-løsninger. Du slipper altså helt for at skulle spekulere på IT, så du i stedet kan bruge din tid og energi på indlæringen. Skolefaglig rådgivning, kommunikation i øjenhøjde og øjeblikkelig support står øverst på vores prioritetsliste. Bestil et uforpligtende inspirations- eller løsningsmøde ved at kontakte Cean Lystrup på cl@scanditek.dk eller på telefon 87 42 52 00, hvis du vil sikre, at lige netop din skole er med på fremtidens netværk!

Scanditek Vest Eriksvej 24, 8960 Randers Sø

Wi-Fi fra Aruba og Aruba Clearpass sørger for digital gæstfrihed og læring, samtidig med, at de sætter de digitale regler for takt og tone for alle skolens aktører. Høj driftsikkerhed og oppetid. Samspil med UNI-Cs produkter og skolens internetudbyder Særlig brug af internettet i forbindelse med eksamener Sikker regulering af BYOD - elevernes ønske om at kunne bruge deres private mobile enheder på skolen Sikrer forskellige adgangsmuligheder for medarbejderne på skolens netværk. Scanditek Øst Smedeland 36 2600 Glostrup

Efterskolen 9-2018  

Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen Efterskole, undervisning, pædagogik, debat, oplysni...

Efterskolen 9-2018  

Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen Efterskole, undervisning, pædagogik, debat, oplysni...

Advertisement