Page 1

Marts 2016 nr. 01

BÆREDYGTIGHED REMA reducerer madspild PostDanmark bruger El-cykler Bæredygtigt tryk hos KLS Grafisk Hus Novozymes, Gyproc og Asnæsværket i cirkulær økonomi


Leder Leder Bæredygtighed ”Bæredygtig udvikling er udvikling, der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov.” Ud fra denne definition fra Brundtlandrapporten (1987) handler bæredygtighed om en langsigtet forvaltning af ressourcer og kapacitet til at absorbere den forurening der skabes, både af hensyn til miljøet og af hensyn til efterfølgende generationer. Fra et tidligt fokus på miljø-ansvarlighed og det ydre miljø, er der en stigende tendens til også at se bæredygtighed som en tilgang til effektivitet via omkostningsbesparelser på råmaterialer og især vand og energi. Fra et primært ideologisk/ansvarlighedsmotiv, tilføres bæredygtighed et økonomisk besparelsesincitament. Endelig kan bærdygtighedstankegangen også være med til at fremme innovation, idet der med bæredygtighed som vinkel udvikles nye og anderledes idéer til nye produkter og services. Bæredygtighed bliver indgang til øget værdiskabelse. Det vrimler med gode eksempler på bæredygtighed knyttet til effektivitet og innovation. Vi bringer i dette nummer af Effektivitet et udpluk af bæredygtighedsvinklinger, der har til formål at inspirere og motivere til, at bæredygtighed bliver indtænkt og praktiseret endnu flere steder. Forskere fra DTU giver et overblik over bæredygtighedsbegrebets oprindelse og sammenhæng til Cradle2Cradle tankegangen, livscyklusanalyser og Sciense Based Targets krydret med eksempler på, hvordan virksomheder bruger bæredygtighed som indgang til både effektivitet og innovation. Læs også om hvordan mange store danske virksomheder markedsfører bæredygtighed og viser, hvordan deres produkter bidrager til bæredygtighed. Desuden bringer vi minicases om bl.a. madspild, el-cykler, bygas og tekstiler. God læselyst - og husk: ”Consume less, share better”. Merete Nørby Redaktør

BESTYRELSE

NETVÆRKSGRUPPER

KURSER

Formand Partner Jan Lythcke-Jørgensen, Implement Consulting Group

Lean Service & Administration Senior forretningsanalytiker Lars Lanzky Otto, Nordea | Rubicon

Formand Direktør Peter Bøttcher, Consulting House Denmark

Næstformand Adm. Direktør Lars Villads Krogh, Marstrand Innovation A/S

Lean Øst TWI Facilitator Per Albrektsen, PostNord Danmark Københavns Pakkeproduktion

Lektor Peter Jacobsen, DTU

SCM Øst Supply Chain Development Manager Tine Bjorn-Andersen, DuPont ApS

Problem and Major Incident Manager Caspar Miller,BEC

Redaktør Projektkonsulent Ph.d. Merete Nørby, MADE Kasserer Formand for DDV Lars G. Hansen Director, Global Supply Chain Gustaf Høskuldsson, Widex Operational Excellence consultant Thomas Thorsted, Implement Consulting Group CEO and Owner Jørgen Johansen, BlueCon Head of Operation Jacob Manori, PostNord Logistics

Lean Production Vest Chef Lean Konsulent Kry Herholdt, Teknologisk Institut Operations Mgmt. Øst Management Consultant Ole Torp, Valcon A/S TWI Netværk DK Direktør John Vellema, Business Through People

Direktør John Vellema, Business Through People

Maskinmester Kenneth Andersen, Sophion Bioscience A/S


4 REDAKTIONSUDVALG

UDGIVET AF EFFEKTIVITET.DK

Redaktør Projektkonsulent Ph.d. Merete Nørby, MADE Mnorby@made.dk

Sekretariat, redaktion og annoncesalg:

Med-redaktør Konsulent Kurt Ottesen, KSO Innovation mail@ksoinnovation.com Senior Consultant Jacob Austad, ATP jacob@leanteam.dk Management Consultant Kasper Rasmussen, PA Consulting Group kasper.rasmussen@paconsulting.com Associatte Professor, Ph. d. Niels Gorm Malý Rytter, Aalborg Universitet i9nr@m-tech.aau.dk Problem and Major Incident Manager Caspar Miller, BEC cmi@bec.dk Lean Partner Lars P. Jensen, HOFOR A/S lar@hofor.dk

effektivitet.dk Slotsbryggen 14 4800 Nykøbing Falster www.effektivitet.dk Tlf.: 7022 0004 info@effektivitet.dk Årligt kontingent: Firma: Kr. 5.450,- ex. moms Person: Kr. 1.850,- ex. moms Studerende: Gratis ISSN 0903-2266 Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Yderligere kontaktoplysninger på www.effektivitet.dk

8 12 14 20 22 34

BÆREDYGTIGHED FOR AT FÅ EFFEKTIVITET PÅ LANG SIGT DTU forskere udlægger bæredygtighedsdagsordenen, og linker til Cradle2Cradle tankegangen, livscyclus vurderinger og Science based targets. Konkrete eksempler viser, hvordan bæredygtighed fremmer ansvarlighed, effektivitet og innovation. KLS GRAFISK HUS KLS Grafisk Hus er netop blevet det første Cradle2Cradle-certificerede trykkeri i Nordeuropa. Ledelsen brænder for udviklingen af bæredygtige løsninger og peger på firmaets grønne profil som grunden til, at det familieejede trykkeri klarer sig godt. EFFEKTIV AFFALDSFORBRÆNDING SPARER RESSOURCER Kraftvarmeanlægget lyser op i mørket ved Roskilde-afkørslen på Holbækmotorvejen. Det er et økosystem, hvor input er alle former for affald skrottet af forbrugerne og output en række biprodukter som anvendes i forskellige industrier. VIRKSOMHEDER MARKEDSFØRER BÆREDYGTIGHED Store danske virksomheders hjemmesider viser, at bæredygtighed bruges aktivt i markedsføringen, og virksomhederne ikke er bange for at sætte konkrete, ambitiøse mål, som de efterfølgende kan blive konfronteret med. FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKSTILER ER LAVET AF HAMP Bæredygtighed og mode er to ord, der umiddelbart står i kontrast. Mode handler om morgendagens outfits, som hurtigt degraderes til at være fortid. Læs om hamp som et alternativ til miljø-belastende råmaterialer. MEGET MINDRE MADSPILD Forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad har sat fokus på Danmarks årlige 700.00 tons madspild. REMA 1000 arbejder på at mindske madspild under sloganet ”Discount med holdning”. Lidl samarbejder også med Stop spild af mad. BYENS BÆREDYGTIGE BYGAS København har en målsætning om at blive verdens første CO2- neutrale hovedstad allerede i 2025. Biogas til byens borgere er et af flere initiativer, der fremmer denne målsætning. Men hører biogas byen til?


OVERBLIK

4

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


OVERBLIK

Bæredygtighed – en forudsætning for langsigtet effektivitet Anders Bjørn, DTU Management Engineering, anbjo@man.dtu.dk Michael Zwicky Hauschild, DTU Management Engineering, mzha@dtu.dk

Bæredygtighed trænger sig på dagsordenen hos virksomheder. Det er værd at engagere sig i for at udvise ansvarlighed, nedbringe produktionsomkostninger og udtænke radikalt nye produkter og services. Danske virksomheder kan hoppe i førertrøjen ved at demonstrere en dyb forståelse af bæredygtighed og bruge de seneste redskaber til at arbejde med bæredygtighed.

befandt sig i en krise. Minedrift var dengang afhængig af store mænger

Bæredygtighedsdagsordenen har over de sidste årtier bevæget sig fra

ophedede diskussioner om, hvorvidt befolkningstilvækst kan ”bæres”

periferien til en central position hos mange virksomheder. Novozymes

af naturens ressourcegrundlag. Der skulle dog gå knap 300 år, før bæ-

har skrevet bæredygtighed ind i sin målsætning og strategi og gjort

redygtighed fandt sin vej ind i de fleste danskeres ordforråd. Det skete

det til en central del af sin forretningsmodel. På den internationale

efter at den såkaldte Brundtland-rapport i 1987 definerede bæredygtig

scene har Unilever’s CEO Paul Polman gjort sig til talsmand for mere

udvikling som ”udvikling, der opfylder nuværende behov uden at bringe

langsigtet og samfundsorienteret virksomhedsdrift. Flere studier peger

fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

på, at virksomheder, som har indført bæredygtighedstiltag, klarer sig

Definitionen har fået ros for at sammentænke miljøhensyn og sociale

bedre rent økonomisk, end dem som ikke har. COP21 aftalen i Paris har

hensyn og for at have en bred appel. Det er jo svært at være modstan-

demonstreret en bred politisk vilje til at gøre noget ved klimaforandrin-

der af en bæredygtig udvikling, når den formuleres sådan. Kritikere

gerne. EU Kommissionen lægger op til, at miljøbelastningen fra det

har dog pointeret, at definitionen er så fleksibel, at næsten alting

interne markeds produkter skal kortlægges. Ifølge en stor undersøgelse

kan siges at være i overensstemmelse med en bæredygtig udvikling.

er 60 pct. af danskerne helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af

Det afhænger af, hvilket perspektiv man anlægger på vore behov, og

Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsæt-

hvordan de tilfredsstilles nu og i fremtiden. Der er dog enighed om, at

ning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden.

miljøets tilstand spiller en rolle i bæredygtighedsbegrebet, da miljøets

træ til smelteovnene og til bærebjælker, som skulle afstive minegangene og forhindre dem i at brase sammen. I årevis havde man systematisk fældet alle lokale træer, og sidenhen var man begyndt at importere træ fra mere og mere fjerntliggende skovarealer via regionens system af floder. Nu var prisen på træ blevet så høj, at man var nødt til at gøre noget. I sin bog argumenterede von Carlowitz for, at skov skulle forvaltes som en knap ressource og ikke fældes hurtigere, end den voksede. Hvis denne regel blev overholdt, var skovdriften bæredygtig, fordi den i princippet kunne ”bære sig selv” til evig tid. Allerede dengang var der altså en stærk forbindelse mellem bæredygtighed og forretningsdrift. Senere har bæredygtighedsbegrebet blandt andet kunnet spores i

Der er således al mulig grund til at tage bæredygtighed alvorligt.

evne til at forny ressourcer og absorbere forurening er en forudsætning

Men hvad er bæredygtighed i en virksomhedssammenhæng? Handler

for at opfylde menneskers fundamentale behov, såsom mad, drikke og

det om at støtte skoler i Uganda, bruge bionedbrydelige materialer

tag over hovedet.

eller forbedre det psykiske arbejdsmiljø? Er det en ekstra omkostning,

For nyligt har en række forskere i Jordens regulerende processer

som man skal have råd til, eller kan det tværtimod være en driver for

foreslået Planetære Grænser for atmosfærens koncentration af CO2,

innovation og større effektivitet? Og hvilke værktøjer findes der til at ar-

manipulering af naturens næringsstofcyklusser, udnyttelsen af fersk-

bejde målrettet og systematisk med bæredygtighed? For at svare på de

vand, m.m. Flere af grænserne er allerede overskredet, og menneske-

spørgsmål må vi rette opmærksomheden mod en begivenhed der fandt

heden har kurs mod en endnu højere miljøbelastning. Med overskridelse

sted for en del år siden, et stykke syd for grænsen. Nærmere bestemt i

af grænserne er der risiko for, at Jorden skubbes ud af sin nuværende,

Sachsen i starten af 1700-tallet.

set med geologiske briller, helt usædvanligt stabile tilstand, hvilket kan blive katastrofalt. Også for virksomheder, der - med Unilever’s Paul

Fra skovdrift til planetære grænser

Polman’s ord - ikke kan overleve i et samfund, der er brudt sammen.

Begrebet bæredygtighed optrådte første gang på tysk som Nachhal-

Von Carlowitz’s budskab, om at det i sidste ende betaler sig at forvalte

tigkeit i en bog fra 1713 af forstmanden Hans Carl von Carlowitz. Bogen

natur som en begrænset ressource, går altså igen i de planetære

kom som reaktion på, at Sachsens ekspanderende sølvmineindustri

grænser. Blot er perspektivet løftet fra Sachsens miner og skove til hele jordkloden.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

5


OVERBLIK

Bæredygtighedsbegrebet blev født i Hans Carl von Carlowitz’s bog

Planetære Grænser for ni miljøproblemer (Steffen et al., 2015). Menneskeheden har

om skovdrift fra 1713.

muligvis overskredet grænserne i gult, mens grænserne i rødt med stor sikkerhed er overskredet.

Ansvarlighed, effektivitet og innovation

på at kortlægge ressourceforbrug og forurening fra de industrielle pro-

Hvorfor bør virksomheder engagere sig i bæredygtighed? For det første

cesser, der trækkes på for at udvinde råmaterialer, og for at producere,

er det efterhånden en forventning fra kunder og samfundet i store dele

distribuere, bruge og afskaffe et produkt. På baggrund af kortlægningen

af verden, at virksomheder tager ansvar for at overlade en brugbar pla-

udregnes, hvor meget de forskellige ressource- og forureningsstrømme

net til fremtiden. Det kan måske lyde som en træls pligt for en virksom-

bidrager til en række miljøproblemer (nogle gange kaldet produktets

hed, der egentlig bare vil gøre det, den er bedst til. Der er dog mange

”footprints”), såsom klimaforandringer, næringsstofforurening og vand-

eksempler på, at virksomheders fokus på at nedbringe ressourceforbrug

mangel. LCA findes også i forskellige light-udgaver, som virksomheder

og forurening også har ført til højere omkostningseffektivitet gennem la-

kan bruge, når de skal anlægge et livscyklusperspektiv på deres aktivi-

vere udgifter til råmaterialer, energi og afgifter på forurening. F.eks. har

teter, og som giver fingerpeg om, hvor i værdikæden der er behov for et

industrivaskeriet Sophus Berendsens arbejde med procesintegration ført

bæredygtighedsfokus. Dette fremgår af guiden ”Miljøforbedring gennem

til store besparelser på vandregningen. Ligeledes har malingproducen-

produktudvikling”, udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med DTU

ten Dyrup’s systematiske indsats for at sænke energiforbruget nedbragt

og Dansk Industri.

udgifter til varme med 30%, hvilket har ført til en besparelse på 2,5

Virksomheder kan bruge resultater fra LCA til at rapportere sin

mio. kWh over 5 år. Derudover kan en virksomheds miljøfokus være

miljøbelastning til omverdenen. Det kan f.eks. ske gennem ”grønne

med til at gøre den til en mere attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for

regnskaber”, en webside, eller direkte på et produkt som ”miljøvare-

medarbejderne. Endelig viser erfaringen fra Sachsen, at fokus på bære-

deklaration” eller tredjepartscertificeret miljømærke. I Danmark er det

dygtighed også kan være en driver for innovation og effektivisering. Det

mest udbredte miljømærke Svanemærket, hvis kriterier er baseret på

var nemlig manglen på træ, som for alvor satte gang i udnyttelsen af

LCA. For at blive svanemærket skal virksomheder dokumentere, at de-

kul som alternativt brændsel i Europa, hvilket skulle få enorm betydning

res produkt lever op til disse kriterier. LCA resultater kan også bruges til

for udviklingen af industrisamfundet. (Ironisk nok har denne innovation

at identificere, hvor i produktionen eller værdikæden de laveste frugter

ført til en u-bæredygtig akkumulering af CO2 i atmosfæren. Men det er

hænger, altså hvor man kan reducere miljøbelastningen mest med den

en anden historie, som understreger, at valget af bæredygtige løsninger

mindste indsats. Sådanne tiltag kan faktisk gøre en virksomhed mere

kræver et helhedssyn). På samme måde kan et skift fra vores nuvæ-

omkostningseffektiv, fordi renere produktion sparer penge. Om deres

rende ikke-bæredygtige kurs ses som en mulighed for at udvikle nye

brug af LCA hos Siemens Wind Power siger senior-specialist Tine Her-

produkter og tjenester, f.eks. inden for cleantech.

reborg Jørgensen:

Eksisterende værktøjer Der findes en lang række værktøjer, som virksomheder kan bruge til at arbejde med bæredygtighed. Siden 1999 er der sket en tredobling af antallet af danske virksomheder med certificeret miljøledelse (ISO 14001), fra ca. 300 til ca. 900 virksomheder. I den forbindelse er det vigtigt at

”Det overordnede formål var at dokumentere over for både vores kunder og politikerne, hvor bæredygtig energien fra vindmøllerne er, hvis man sammenligner med fossile brændstoffer. Desuden ønskede vi også at se nærmere på, hvilke parametre vi kan skrue på for at gøre det endnu bedre fremadrettet.” Fra artiklen ” Livscyklusvurderinger kortlægger vindmøllers liv” i DTU magasinet Dynamo 28. maj 2015.

kende miljøbelastningen fra sine aktiviteter, for man siger jo, at det, der

LCA kan også indgå som ”eco-design”-værktøj og f.eks. give inspiration

kan måles, er det, der kan styres. Det mest retvisende redskab til at

til nye funktioner, materialesammensætninger og designs, der gør et

udregne miljøbelastning er ofte en livscyklusvurdering (LCA). Det går ud

produkt nemt at genanvende. Dog findes de data, der kræves for at ud-

Om DTU Management Engineering DTU Management er Danmarks førende forskningsinstitution for livscyklusvurdering (LCA). Forskningstemaer vedrører blandt andet produktmiljøvurderingsmodeller til håndtering af stedslige variationer i økosystemers skrøbelighed, tilpasningen af LCA-redskabet til specifikke sektorer, f.eks. bilindustrien, og udregningen af skadevirkningen af de titusindvis af kemikalier, som kan udledes til miljøet over et produkts livscyklus. DTU Management er også en global frontløber i udviklingen af metoder til udregning af vidensbaserede målsætninger for reduktion af ressourceforbrug og forurening på virksomheds- og produktniveau. Denne artikels yngste forfatter blev sidste år tildelt verdens første Ph.D.-grad i emnet. Læs mere om afdelingen her: http://www.qsa.man.dtu.dk/.

6

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


OVERBLIK

Livscyklusperspektiv på et Siemens onshore vindmølleanlæg (SWT-2.3-108).

LCA resultaterne viser at den største klimabelastning ligger i råstofudvindingen.

regne nøjagtige LCA-resultater, ofte ikke, når et produkt kun eksisterer

DTU samarbejdet med en række danske virksomheder i maritimsekto-

på tegnebrættet. Her kan det være det en god idé at supplere LCA med

ren om at udvikle serviceydelser. F.eks. er MAN Diesel & Turbo i gang

værktøjer, som giver generelle og konkrete anvisninger til produktdesig-

med at omstille sine ydelser fra kun at sælge skibsmotorer til også at

nere i overensstemmelse med de mål, en LCA ville identificere for den

sælge totalvedligeholdelse af motorerne, hvilket skibsejerne ellers selv

pågældende produkttype. Et eksempel er Vugge til Vugge (Cradle to

plejer at stå for.

Cradle) med sine retningslinjer om at bruge fornybar energi i produk-

En anden ny trend er, at virksomheder definerer vidensbaserede

tionen og at designe produkter til at kunne genanvendes uden at tabe

målsætninger (”science based targets”) for deres miljøbelastning. Denne

kvalitet. Der findes også en Cradle to Cradle certificering af produkter,

praksis er opstået som respons på årtiers utilstrækkelig regulering af

men den er langt mindre udbredt end Svanemærket herhjemme.

udledningen af drivhusgasser og baseret på et stigende kendskab til - og bekymring over - planetære grænser. Idéen med vidensbaserede

Trends

målsætninger er at tage udgangspunkt i, hvad atmosfæren og andre

De sidste par år har der været meget snak om den cirkulære økonomi.

planetære systemer kan ”holde til” af miljøbelastning, og dernæst ved

Konceptet er inspireret af Cradle to Cradle tankegangen, og det har til

hjælp af en fordelingsnøgle udregne, hvor stort et stykke af denne

mål at gøre strømmene af ressourcer gennem samfundet cirkulære

bæredygtige miljøbelastning enkelte virksomheder er berettiget til. Filo-

frem for lineære. Med andre ord skal alt genanvendes og begrebet af-

sofien er enkel: Hvis alle virksomheder indfører og lever op til vidensba-

fald overflødiggøres, fordi én virksomheds biprodukt skal kunne indgå

serede målsætninger, vil verden blive miljømæssig bæredygtig og altså

som ressource i en anden virksomheds produktion. Den ”industrielle

ikke tære mere på naturen, end den kan tolerere. Indtil videre er der dog

symbiose” i Kalundborg mellem blandt andet Asnæsværket, Novozymes

kun omkring 150 virksomheder, som har annonceret, at de følger en eller

og gipsproducenten Gyproc har i mange år før begrebet blev populært

flere vidensbaserede målsætninger. Men gruppen dækker over store

været brugt som dansk showcase på cirkulær økonomi på lokalt niveau.

toneangivende virksomheder, såsom IKEA, Unilever og Puma. Videns-

Visionen om en cirkulær økonomi skaber en række udfordringer og mu-

baserede målsætninger kan gå hen og blive et vigtigt initiativ i kampen

ligheder for virksomheder. Blandt andet inspirerer den til at gentænke

mod ”greenwashing”. Det forekommer f.eks., når en virksomhed erklæ-

relationen til kunder. Man kan f.eks. udbyde tjenester frem for at sælge

rer sig selv for bæredygtig, fordi den har nedbragt miljøbelastningen per

produkter, eller anvende forretningsmodeller der kan spænde over

produkt, men reelt bidrager med en uændret eller stigende miljøbelast-

pantordninger, leasing og deleøkonomi. Når produkter ikke sælges til

ning, grundet et stigende salg af produkter.

kunder, bliver de nemmere for virksomheder at vedligeholde. Det bliver

Der er ingen universel opskrift på, hvordan virksomheder kan eller

nemmere at udskifte defekte eller nedslidte dele og at genbruge eller

bør arbejde med bæredygtighed. Det er dog vigtigt at huske på, at

genanvende produkters materialer eller komponenter. Det kan gøre en

bæredygtighed, i sin reneste form, går ud på en langsigtet forvaltning

virksomhed mere omkostningseffektiv og samtidigt give større omsæt-

af ressourcer og kapacitet til at absorbere forurening. Det kræver en

ning ved at operere på - og i nogle tilfælde skabe - nye markeder for

systematisk og naturvidenskabelig tilgang. Vi håber, at denne overbliks-

tjenesteydelser. Den hollandske tekstilproducent Desso har f.eks. haft

artikel har motiveret og inspireret til at tage udfordringen op. Verden og

succes med at lease gulvtæpper ud til erhvervskunder. Når et tæppe er

bundlinjen har brug for det.

slidt, tager Desso det retur, adskiller tekstildelen fra gummiunderlaget, monterer en ny tekstildel og leaser tæppet ud på ny. Herhjemme har

Vil du vide mere? Om LCA og eco-design: http://mst.dk/media/mst/9225388/milj_forbedringer_gennem_produktudvikling.pdf. Om Planetære Grænser: http://www.stockholmresilience.org/21/research/research-programmes/planetary-boundaries.html. Om cirkulær økonomi: http://www.ellenmacarthurfoundation.org/circular-economy.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

7


GENANVENDELSE

Hør m ere o medle msmø m KLS på det de n 26. m

Se side 43.

8

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

aj


GENANVENDELSE

Trykkerivirksomhed skaber synergi mellem bæredygtighed og hårde forretningsmål Anne Leth Klærke-Olesen, stud.scient. Aalborg Universitet, aklark13@student.aau.dk Amanda Lærke Laubjerg, stud.scient., Aalborg Universitet, alaubj13@student.aau.dk Lars Lean HOFOR, LarsLeanInspire@outlook.com

Virksomheden KLS Grafisk Hus har siden 2007 arbejdet med grøn omstilling i fokus og er netop blevet det første Cradle2Cradle-certificerede trykkeri i Nordeuropa. Ledelsen brænder for udviklingen af bæredygtige løsninger og peger på firmaets grønne profil som grunden til, at det familieejede trykkeri klarer sig aldeles godt. KLS Grafisk Hus markedsfører sig selv som ”Danmarks grønneste grafiske hus”, og vejen dertil går via Green Lean. Vi mødte Knud-Erik

KLS Grafisk Hus A/S KLS Grafisk Hus A/S producerer og rådgiver om konceptudvikling, design og produktion af tryksager, storformatbannere, udstillingssystemer og meget

Larsen og Kasper Larsen, der er hhv. søn og barnebarn til stifteren

mere. Firmaet er familieejet og blev

Preben Larsen, til en snak om grøn omstilling i virksomhedens lokaler

startet af Preben Larsen hjemme i

på Avedøre Holme. Det var dokumentarfilmen En Ubekvem Sandhed og en læsning af FN’s klimarapport, der fik topledelsen i KLS Grafisk Hus til en weekend

forældrenes køkken i 1946. I dag er over 50 medarbejdere ansat.

i 2007 at beslutte, at en bæredygtig produktion med fokus på miljøet skulle være det område, trykkeriet skulle skille sig ud fra sine konkurrenter på. Branchen har med digitaliseringens indtog længe været under

Siden 2007 har KLS Grafisk Hus fokuseret

pres, og direktørerne i KLS Grafisk Hus følte sig fanget i en evig kamp

på en mere bæredygtig forretningsstrategi,

mod konkurrenterne på kun at kunne skille sig ud på en forholdsvist

og blev i januar kåret til Årets Erhvervs-

statisk pris og kvalitet. Som Kasper Larsen beskriver det:

virksomhed i Hvidovre Kommune.

“Vi havde alle ulemperne ved ikke at være så små som de mindste, så vi kunne agere hurtigt, men ikke store nok til at kunne slås med de største, og havde det egentlig ret svært ved at finde vores placering i markedet.”

Trykkeriet har til huse på Avedøre Holme i København.

Ledelsen besluttede som konsekvens heraf at sætte en række ambitiøse mål for virksomhedens grønne omstilling gennem en femårsplan, og trods et begrænset kendskab til, hvad det overhovedet betød, satte de alle sejl ind på at forandre virksomheden radikalt.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

9


GENANVENDELSE

En grøn investering

jen, der driver ham. Økonomien er selvfølgelig altafgørende for firmaets

Omstillingen har haft konsekvenser for alle lag af virksomheden. En

eksistensgrundlag, men det er tydeligt, at familien går mindst lige så

Lean virksomhed sigter mod øget økonomisk succes ved at fokusere på

meget op i, hvordan deres foretagende kan undgå at belaste naturen

de processer, der skaber reel værdi for virksomhedens kunder. En Green

eller skade tryksagernes læsere med skadelige kemikalier.

Lean virksomhed sigter både mod, at virksomheden opnår øget økono-

“Bæredygtighed handler om at have respekt for ressourcerne og ikke bare forbruge dem, så de kan indgå i nogle nye kredsløb. Vi er nødsaget til at gå forrest i denne grønne omstilling, der er nødvendig for vores og fremtidige generationers fremtid.” siger Kasper Larsen med stor iver.

misk succes og mod miljømæssig bæredygtighed i alle virksomhedens processer. Knud-Erik Larsen fortæller entusiastisk om virksomheden, der leverer layout og tryk af alle grafiske produkter samt emballage, og det helt fri

Certificeret Cradle2Cradle-produktion

for kemi og tungmetaller. Der er opbygget en bæredygtig virksomheds-

Knud-Erik Larsen fortæller:

kultur, som de ca. 50 medarbejdere er rigtigt stolte af. Passionen for miljørigtige løsninger brænder hos medarbejderne. For eksempel påpegede en medarbejder omfanget af sodavandsmaskinens strømforbrug, og foreslog at denne blev afskaffet til fordel for sodavand i køleskabet. Ledelsen gør meget ud af at inddrage alle medarbejderne i arbejdet med miljøhensyn, blandt andet gennem tavlemøder en gang om ugen, hvor der orienteres om energi- og vandforbruget, for at medarbejderne altid har det i bevidstheden. Det er vigtigt, at miljøhensynet findes i alle lag af organisationen, og de opfordrer bredt til at komme med ideer til forbedring for at kunne løfte projektet i samlet flok. Ud over at lade forbedringsforslagene komme fra hele organisationen, bruger ledelsen i virksomheden en del energi på at videndele og netværke på tværs af alt fra kommunen og andre virksomheder i Avedøre Holme til konkurrenter og foredragsholdere om verdens presserende udfordringer. “Vi er rigtig aktive i mange CSR- og klimanetværk og bruger meget tid på at finde ud af, hvad der er op og ned, og hvor man skal satse henne i den her agenda. Vi har fået et rigtig godt netværk til sparring, som vi støder ind i ved mange forskellige sammenhænge på workshops og til foredrag.” Virksomheden får strøm fra deres egen vindmølle, de kører i el-biler, og deres tryksager leveres med egen el-lastbil. KLS har desuden fået et hvidt tag, der hjælper til at regulere temperaturen i bygningen trods trykmaskinernes store varmeudledning. Siden har trykkeriet reduceret deres strømforbrug med 80% på lageret, og har købt en anpart i Hvidovre Vindmøllelaug, som er den ene af Avedøreværkets tre store vindmøller. Vindmøllen er monteret med særligt store vinger, har en særdeles god virkningsgrad og har samtidig vist sig at være en god forretning for KLS, idet møllen producerer mere el end forventet. Omstillingen hen mod en bæredygtig virksomhed er en investering, der kan betale sig på længere sigt. Der går i de fleste af trykkeriets grønne projekter to år, før investeringen begynder at kunne betale sig. For el-lastbilernes vedkommende var det endda væsentligt længere,

10

”Traditionelt set er vi rigtig gode til at genanvende papir i Danmark, men det er kun ca. 75 procent af restproduktet fra papirgenbrug, der reelt bliver til papir igen. Trykfarve og kemikalier fra traditionel produktion, der udskilles fra papirfibrene, forbliver miljøskadeligt affald. KLS Grafisk Hus arbejder derfor tæt sammen med de andre i hele værdikæden for at gøre det endnu bedre. I samarbejde med vores underleverandører har vi udviklet nye trykfarver, nye papirkvaliteter og nye hjælpematerialer uden skadelige kemikalier og tungmetaller. Vores fælles mål i værdikæden er et produkt, der udelukkende består af stoffer, som kan indgå i et sundt kredsløb uden at skade mennesker og miljø. Samarbejdet betyder, at vi er det første og eneste trykkeri i Nordeuropa, der er Cradle2Cradlecertificeret, og som kan producere 100% bionedbrydelige og bæredygtige tryksager og emballager.” Cradle2Cradle (”vugge til vugge”) betyder principielt, at alle materialer i et produkt efterfølgende kan anvendes i et nyt produkt. Til forskel fra konventionel genanvendelse betyder det, at der ikke må være miljøskadeligt affald, der skal deponeres, og at brugsværdien af det nye produkt ikke er ringere end det oprindelige produkt. Cradle2Cradle-certificeret produktion fra KLS markedsføres som Pureprint®, og Knud-Erik Larsen fortæller stolt: ”Målet er, at alle tryksager produceret hos KLS skal være 100% bionedbrydelige og bæredygtige inden udgangen af 2018, og vi skal dermed samtidig gøre os i stand til at modtage et tilhørende Cradle2Cradle- guldcertifikat.”

Lean produktion og forsyningskæde KLS grafisk hus befinder sig på et konkurrencepræget marked. Vi spørger derfor til KLS omkostningsniveau i relation til bæredygtig produktion. Knud-Erik Larsen fortæller: ”Cradle2Cradle-farverne er naturligvis noget dyrere end de traditionelle farver, som produceres i betydeligt større mængder. Derfor bliver omkostningsniveauet højere for os, men da vi samtidig arbejder systematisk med Lean-principperne, og derfor gør alt hvad vi kan for at undgå enhver form for spild i vores måde at arbejde på, både internt og også i forhold til vores kunder og leverandører, så bliver vores priser alligevel konkurrencedygtige.”

idet teknologien på daværende tidspunkt endnu ikke var så langt

KLS samarbejder samtidig med østrigske Gugler GmbH, en anden

fremme. Til gengæld har virksomhedens brug af disse skabt en stor

Cradle2Cradle-trykkerivirksomhed. Begge virksomheder kan producere

medieinteresse, som firmaet har nydt godt af. Da vi mødte Kasper

100% biologisk nedbrydelige tryksager, helt fri for skadelige kemikalier.

Larsen, virkede det dog til at være langt mere end tallene på bundlin-

Virksomhedernes geografiske placeringer i Østrig og i Danmark betyder,

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


GENANVENDELSE

at de samlede transportomkostninger, leveringstid og CO2-udslip

En lang række af de største virksomheder og organisationer i

reduceres. Sammen er de i stand til at levere bæredygtige Pureprint®-

Danmark, som eksempelvis Carlsberg, DONG Energy, WWF Verdens-

tryksager til hele Europa.

naturfonden og PFA har allerede fået produceret 100% bionedbrydelige

Den grønne omstilling har dog også givet udfordringer, som ledelsen

tryksager hos KLS. Nogle virksomheder, som Aarstiderne går endnu

har måttet tage konsekvensen af.

videre og skriver ud til deres kunder at deres opskriftsark nu er biologisk

“Vi har også været nødt til at skifte ud i vores samarbejdspartnere undervejs, som bare ikke ville det samme som os.“ forklarer Kasper Larsen.

nedbrydelige og dermed i tråd med deres egne økologiske produkter.

Ligeledes har virksomheden måttet væbne sig med tålmodighed og acceptere, at investeringer i miljøet kun betaler sig over tid.

Derved understøtter tryksagerne også Aarstiderne som en miljøvenlig virksomhed, og på den måde skaber KLS produkter merværdi for kunderne. Som Kaper Larsen udtrykker det:

Foruden virksomhedens Lean-tavler er det bemærkelsesværdigt at se “Vi tænker meget i partnerskab med vores kunder. For eksempel skrev Aarstiderne ud til deres kunder, da de skiftede til os, at nu kan man også spise den tilhørende folder uden problemer, og der var så en del man befinder sig i en virksomhed med en bæredygtig dagsorden. kunder inde på Facebook-siden og spørge, om de også sendte opskrifter ud, hvor man kunne bruge folderen som ingrediens. Jeg vil garantere, at deres økologiske grøntsager smager bedre end folderen, men der er Fremtiden for Green Lean virksomheder ingen skadelige kemikalier i. Det, synes vi, er meget interessant. Det Virksomheder, der befinder sig på et konkurrencepræget marked, kan bliver partnerskaber, hvor vi finder de gode løsninger på andre måder.” differentiere sig fra konkurrenterne ved at have en meget grøn profil, men når alt kommer til alt, er det allervigtigste element for Green Lean På den måde kan Green Lean virksomheder hjælpe egne B2B-kunder de mange fotostater og statements, der minder den besøgende om, at

virksomheder dog at omsætte deres grønne profil til omsætning og

med at opnå et grønt og bæredygtigt image uden spild, og de skaber

dækningsbidrag.

dermed en merværdi, som konventionelle virksomheder ikke skaber. Et

Det er imponerende, at KLS, som er en mindre virksomhed med bare 50 ansatte, både kan fokusere 100% på at skabe værdi i forhold til

eksempel på synergi mellem bæredygtighed og egne hårde forretningsmål.

kunders skiftende krav og ønsker, og samtidig fokusere på miljømæssig bæredygtighed i alle virksomhedens processer. Det er nok lettere at overkomme for lidt større virksomheder. KLS har da også formået at sikre støtte til de grønne ambitioner hos Erhvervsstyrelsen, Grøn Omstillingsfond og Region Hovedstaden.

Green Lean Green Lean tankegangen er både beskrevet af Brett Wills i “Green Intentions: Creating a Green Value Stream to Compete and Win” fra 2009 og af Keivan Zokaei, Hunter Lovins, Andy Wood og Peter Hines i “Creating a Lean and Green Business System: Techniques for Improving Profits and Sustainability” fra 2013. Brett Wills er fabrikschef og kender selv de kommercielle udfordringer og muligheder i en grøn omstilling. Green Intensions tager et procesorienteret udgangspunkt og handler om at skabe en grøn værdikæde, der både er økonomisk rentabel og miljømæssigt bæredygtig. Fokus er således både på at fjerne traditionelle Lean-spildformer og grønne spildformer i værdikæden – og på de forretningsmæssige fordele, der kan opnås af en grøn omstilling. Her beskrives de muligheder, Green Lean kan bidrage til i form af øgede indtægter, nye kunder, fastholdelse af eksisterende kunder, innovation og øget værdi for aktionærerne. Creating a Lean and Green Business System beskriver, hvorfor Toyota ligger i top, både forretningsmæssigt og med hensyn til miljømæssig bæredygtighed. Toyota kalder det monozukuri: ”Bæredygtig produktion”. Der lægges vægt på de teknikker og den kultur, der ligger til grund for ”bæredygtig produktion”. Bogen gør op med den traditionelle adskillelse mellem Lean Management, bæredygtighed og grøn omstilling. Der gives eksempler på, hvordan løbende forbedringer og fokus på spild kan anvendes i miljøledelse og til at gøre grønne initiativer økonomisk bæredygtige.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

11


GENANVENDELSE

Effektiv affaldsforbrænding sparer ressourcer Caspar Miller, Incident & Problem Manager - Service Operation, BEC, cmi@bec.dk

Kraftvarmeanlægget lyser op i mørket ved Roskilde-afkørslen på Holbækmotorvejen. Elsket og hadet af alle i Roskilde og omegn henleder bygingen tanken på Sandhedsministeriet fra Orwells berømte dystopi. Den kan ses langvejs fra – fra Osted cirka halvvejs fra Roskilde mod Ringsted, og langt oppe ad Roskilde Fjord. Historierne (og fordommene) om anlægget er mange. Blandt andet har jeg hørt, at man ligefrem importerer affald fra England og forbrænder det her; en tanke, der indtil i dag har forekommet mig absurd. Bruger vi virkelig ressourcer på at fragte affald fra et sted til et andet bare for at brænde det af? Jeg skulle blive klogere. I receptionen bliver jeg modtaget af Niels Kallehauge, der er driftsleder for forbrændingsanlægget. Jeg erfarer, at bygningens rigtige navn er Energitårnet, selv om den går under mange andre navne blandt roskildenserne. Som det første får jeg udleveret en sikkerhedshjelm, som skal bæres alle steder på området. Vi går over pladsen, og tæt på tårner det imponerende bygningsværk sig næsten op i skyerne. Niels fortæller, at skorstenen er 98 meter høj – altså næsten tre gange så høj som Rundetaarn i København. Vi går ind i bygningen gennem en uanselig dør midtskibs, som jeg er sikker på vejer mere end mig selv, og mødes straks af en mur af lyd. Det går op for mig, hvor enormt et maskineri der her er tale om. Øverst i bygningen starter vi med en kop kaffe og en demonstration af kronen på værket – den enorme kran, der flytter affald fra slidskerne – hvor renovationsbilerne kommer ind med affald fra hele regionen – ind i den kæmpemæssige ovn, hvor affaldet forbrændes.

Alt på denne station er stort Kranen kører efter et forprogrammeret mønster og flytter løbende af-

12

faldsbunkerne fra slidskerne længere ind i siloen og hælder dem med jævne mellemrum ind i ovnen til forbrænding. Kranen kan også styres manuelt, og en drengedrøm går i opfyldelse, da jeg får lov at sidde i kontrolpulten og styre kranen – samle nyankommet affald op i den ene ende og lægge det i en bunke i den anden ende af rummet i en kæmpeudgave af den slags automater i forlystelsesparker, hvor man kan fange små bamser med en grab inde i et glasbur. Forskellen er, at her er grabben væsentligt større end mig selv. Niels fortæller, at grabben i sig selv vejer otte ton. Energitårnet er blevet til ved en fusion af to renovationsselskaber i 2006 – Kara, der håndterede affald for seks kommuner midt på Sjælland, og Noveren for Odsherred, Holbæk og Kalundborg. Anlægget har kapacitet til at forbrænde intet mindre end 350.000 ton affald om året. Indsamling af affald fra i alt ni omegnskommuner beløber sig til 250.000 ton årligt, og den overskydende kapacitet kan derfor udnyttes til forbrænding af affald andre steder fra. Nu begynder nogle af brikkerne at falde på plads. Kara-Noveren importerer faktisk affald til forbrænding, men pengestrømmen er den omvendte af, hvad man normalt forstår i sammenhæng med import. ”Vi får således både affald OG penge til dækning af affaldsafgiften i hånden,” forklarer Niels. Den overskydende kapacitet bruger Kara-Noveren som nævnt til at forbrænde affald fra England, og det kan betale sig, fordi man i England ikke selv har hverken kompetencerne eller infrastrukturen til at forbrænde affaldet lige så effektivt, som vi har her i Danmark. I England udnyttes cirka 30 procent af energien fra affaldsforbrænding til el-produktion – resten af varmeenergien går til spilde. Ved i stedet at sende affaldet til forbrænding i Danmark, kan England reducere sin CO2-udledning, og betaler derfor Kara-Noveren for at brænde deres affald af for dem.

Genanvendelse kontra forbrænding I andre europæiske lande som Østrig og Schweiz er affaldssortering decentraliseret og lagt helt ud til den enkelte forbruger. Alle, der har været på rejse i disse lande, vil genkalde sig flokke af skraldespande og affaldscontainere, hvor klart glas skal adskilles fra farvet, hård plast og EFFEKTIVITET NR. 1 2016


GENANVENDELSE TEMA

blød plast skal hver for sig, papir for sig og pap for sig, og kartoner til

gen en temperatur på omkring 1.100 grader, hvor selv metaller smelter

juice og mælk, som er af karton men har en plasticbarriere indvendig,

og gennem en avanceret proces i sidste ende kommer ud som granulat

skal også frasorteres. I Danmark er der også en politisk holdning til

og kan genbruges. På tilsvarende vis fremstilles gips og andre produk-

mere sortering – men kan det overhovedet betale sig at sortere affaldet

ter til industrien. Selv den sidste rest af det forbrændte, kaldet slagge,

manuelt?

anvendes som stabiliserende materiale til at bygge veje.

Niels forklarer: ”Man kan ikke manuelt adskille f.eks. den nævnte

Ud af den høje skorsten kommer i sidste ende vanddamp og mindre

karton, men ved forbrænding udnyttes energien i pap og plastic. Alu-

mængder af forskellige gasarter, som bliver holdt under stringent

miniumsfolien vindes tilbage da den ender som en lille perle i slaggen,

kontrol – samt miljøets helt store synder og sidste store uløste problem,

hvorfra den bliver udsorteret og genanvendt.”

kuldioxid – og her kommer CO2-kvoterne ind i billedet.

Et helt økosystem

vis skal betales afgifter for – købes kvoter for – men forbrændingen er

På forbrændingsanlægget tænkes meget i helhed. Ind kommer alle

stadig det bedste alternativ til eksempelvis nedgravning – eller dumping

former for affald, som forbrugerne ikke længere har behov for. Ud af

– af affald. Det udvikler nemlig methan, som slipper ud i atmosfæren

anlægget kommer en række biprodukter, som anvendes i forskellige

som drivhusgas. Samtidig spares et halvt ton olie for hvert ton affald,

industrier.

der bliver forbrændt. På denne vis bidrager Kara-Noveren i det store

Anlægget udleder 85.000 ton kuldioxid om året, hvilket der naturlig-

I kontrolrummet hænger en tegning over hele anlægget (se illustration). Niels forklarer affaldets vej gennem forbrændingen, og hvordan den

hele til sektorbesparelser i omegnen af 500 millioner kroner årligt. Efter halvanden times rundvisning og interview forlader jeg Energi-

udviklede varme anvendes til at drive turbiner, der genererer elektricitet,

tårnet med en følelse af at være en erfaring rigere – og at være blevet

opvarmning af vand til fjernvarme, og håndtering af de forskellige rest-

klogere på et område, som alle her til lands tager for givet, men mange

produkter efter affaldet er brændt. I den enorme ovn opnår forbrændin-

måske ikke ser i det større perspektiv. Mine fordomme om ”Sandhedsministeriet” er i hvert fald gjort til skamme.

Fakta om Energitårnet Energitårnet er et kraftvarmeværk, der er opført i 2013. Anlægget har kapacitet til at forbrænde 350.000 ton affald årligt. Der forbrændes affald for 9 sjællandske kommuner. Den overskydende kapacitet anvendes til forbrænding af affald importeret fra England. Hvert ton affald der forbrændes, genererer energi svarende til forbrænding af et halvt ton olie. Anlægget udleder 85.000 ton CO2 om året og bidrager til sektorbesparelser i størrelsesordenen 500 millioner kroner årligt. Skorstenen er 98 meter høj, og grabben på affaldskranen vejer 8 ton.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

13


OVERBLIK

14

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


OVERBLIK

Store danske virksomheder markedsfører bæredygtighed Kurt Ottesen, KSO innovation, mail@ksoinnovation.com, med-redaktør Effektivitet

Investeringer i bæredygtighed kan bruges aktivt til at styrke konkurrenceevnen. De store virksomheder viser på deres hjemmesider tydeligt, at bæredygtighed bliver brugt aktivt i markedsføringen, og virksomhederne er ikke bange for at sætte konkrete, ambitiøse mål, som de efterfølgende kan blive konfronteret med. Der lægges heller ikke skjul på, at virksomhedens økonomiske resultat også skal være bæredygtigt. Internettet er et rigtig godt værktøj, når man ønsker at få et overblik over et emne som bæredygtighed. De større virksomheders hjemmesider har alle et afsnit om bæredygtighed eller Corporate Social Responsibility (CSR), og for det meste leveres der en fyldig beskrivelse af, hvad virksomhederne gør, og hvad man har planer om at gøre inden for feltet. Effektivitets redaktion har vandret en tur rundt på hjemmesiderne i nogle af de største danske virksomheder for at få et indtryk af, hvad der rører sig for tiden. Især de store virksomheder føler nødvendigheden af at kunne demonstrere, at de arbejder seriøst med bæredygtighed, og de har de ressourcer, der skal til for at gøre det. De virksomheder, som vi har valgt at omtale, er primært udvalgt fordi de hører til blandt Danmarks største, og fordi deres hjemmesiders beskrivelse af aktiviteter og mål på området vidner om et langvarigt og fokuseret arbejde med bæredygtighed. Virksomhederne repræsenterer ikke nødvendigvis best-in-class, men vi tror, at der alligevel kan være inspiration at hente for læseren, i arbejdet med udvikling af egne mål.

Øget politisk fokus gennem 50 år Det grundlæggende problem, at befolkningstallet er stigende, og at deres konstante forbedringer i levestandard skaber merforbrug af ressourcer, som findes i begrænsede mængder, har vel eksisteret til alle tider. Den store politiske opmærksomhed på problemet oplevede undertegnede første gang, da den internationale tænketank RomklubEFFEKTIVITET NR. 1 2016

ben udgav rapporten ”Grænser for vækst”. Her gav en række fremtrædende erhvervsfolk og videnskabsmænd et bud på den globale udvikling i befolkningstallet, produktionen af fødevarer, forbruget af naturressourcer og udviklingen i forurening. Rapporten advarede blandt andet om, at vitale ressourcer ville slippe op inden for en kort årrække, en forudsigelse der dog efterfølgende har vist sig at være overdrevent pessimistisk. Men rapporten bidrog i væsentlig grad til at sætte politisk fokus på miljø og ressourceudnyttelse. Bæredygtig udvikling blev for alvor sat på den globale dagsorden, da Brundtland kommissionen under ledelse af den norske statsminister Gro Harlem Brundtland i 1987 udgav Brundtland rapporten med titlen ”Vor fælles fremtid”. I rapporten defineres bæredygtig udvikling med følgende ord: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Rapporten fastslog, at miljøproblemer i stigende grad er globale og grænseoverskridende, og de kræver derfor internationale løsninger, som skal findes gennem et bredt samarbejde.

FN topmøder har skabt fokus FN’s topmøde om miljø og udvikling i 1992 I Rio de Janeiro blev præget af forskellen i interesser mellem industrilande og udviklingslande. Udviklingslandene ønskede fokus på fattigdommen og behovet for en økonomisk udvikling, der kan afhjælpe fattigdom. De ønskede, at konferencen skulle koncentrere sig om, hvordan de rige lande kunne bidrage til den økonomiske udvikling i u-landene gennem øget bistand, teknologioverførsler og udvidet markedsadgang for u-landenes produkter. Industrilandene ønskede derimod fokus på de globale miljøproblemer. De ønskede, at konferencen skulle resultere i en række globale initiativer til at løse de globale miljøproblemer: Klimaforandringer, tabet af biologisk mangfoldighed, fældningen af den tropiske regnskov, havforureningen m.m. På trods af de basale interessemodsætninger, udmøntede konferencen sig i en række normer, anbefalinger og begreber, som stadig i dag udgør en slags referencepunkter i den internationale debat om udvikling og miljø. 10 år efter Rio konferencen afholdt FN et nyt topmøde som en opfølgning. Mødet blev afholdt i Johannesburg, og her blev begrebet miljø i overskriften for konferencen erstattet af det bredere begreb bæredygtig-

15


OVERBLIK

FN Global Compact Initiative’s 10 principper Menneskerettigheder 1.

Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og

2.

sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.

Arbejdstagerrettigheder 3.

Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling,

4.

støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde,

5.

støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde, og

6.

eliminere diskrimination i arbejde- og ansættelsesforhold.

Miljø 7.

Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer,

8.

tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed, og

9.

tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

Anti-korruption 10.

Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Kilde: Implementering af Global Compact - et inspirationshæfte. Udgivet af Udenrigsministeriet juni 2005.

hed. Ændringen introducerede en ny dagsorden, som havde baggrund i den tiltagende globalisering. Den øgede samhandel, miljøpåvirknin-

ordentligt og ansvarligt i alle deres forretningsaktiviteter. Vi har gennemgået hjemmesiderne for virksomhederne Novo Nor-

gerne og den økonomisk udvikling foregik i stigende grad hen over

disk, Mærsk, ISS, Carlsberg, Danfoss, LEGO og SAS som eksempler

nationalstaternes grænser. Nationalstaterne måtte derfor søge nye veje

fra industri-, transport- og servicesektoren. Det udgør ikke en stikprøve,

til at regulere økonomisk vækst og miljø. Det blev derfor vigtigt at finde

som på nogen måde kan anvendes til at uddrage valide, generelle kon-

måder hvorpå, der kunne indgås internationale aftaler, hvor der blev

klusioner fra, men man kan dog uddrage en række fællestræk, som kan

balance mellem bæredygtighed og udvikling.

være til inspiration for andre virksomheder.

Nødvendigheden af action er åbenbar

Produkternes bidrag til bæredygtigheden

I 2002 blev igen holdt en opfølgningskonference, under navnet Rio+20.

Alle de undersøgte virksomheder gør meget ud af at fortælle om deres

Her var hovedtemaerne: Hvordan skaber man en grøn økonomi, som

produkters samfundsnytte. Produkterne og deres nytteværdi er naturligt

kan skabe en bæredygtig udvikling og løfte folk ud af fattigdom? Nød-

nok en væsentlig del af virksomhedernes identitet, og ingen ønsker at

vendigheden af en bæredygtig udvikling og en indsats mod fattigdom-

være en del af en virksomhed, som fremstiller produkter, der gør skade

men blev illustreret blandt andet således:

på naturen eller menneskene, der kommer i berøring med produk-

The world today has 7 billion people – by 2050, there will be 9

terne. Novo Nordisk kan fortælle gode historier om forbedret sundhed

billion.

og livskvalitet, Danfoss om energibesparelser og forbedret indeklima

One out of every five people – 1.4 billion – currently lives on $1.25 a

og LEGO om indlæring og innovation gennem leg. Mærsk illustrerer

day or less.

betydningen af en effektivisering af transportsystemer, og hvordan

A billion and half people in the world don’t have access to electri-

det gavner vækst og udvikling i de berørte samfund. Som eksempel

city.

nævnes, at transportomkostninger tidligere, før udvikling af container

Two and a half billion people don’t have a toilet.

transport, udgjorde 30% af en vares pris. Nu er andelen reduceret til 1%,

Almost a billion people go hungry every day.

hvilket fuldstændigt har ændret betingelserne for transport ad søvejen.

Greenhouse gas emissions continue to rise, and more than a third

Brasilien eksporterer i stor stil soyabønner til hele verden. Hvis transpor-

of all known species could go extinct if climate change continues

ten sker som hele skibsladninger, med op til 60.000 tons i lasten, kan

unchecked.

kun meget store eksportører være med. De små producenter har slet

• •

ikke de mængder til eksport, og finansiering af en oplagring af så store Et af de væsentlige resultater af Rio+20 konferencen var et tilsagn fra

mængder ville også være umulig. Med indførelsen af containertranspor-

nationerne om at bidrage med mere en 500 milliarder USD til udvikling

ten bliver skibstransport i container af 28 tons ad gangen rentabel, og

af bæredygtighed i verden.

her kan de små også være med. Et eksempel på udvikling af infrastruktur og erhvervsstruktur i et samfund.

De internationale konferencer har vist vejen

16

SAS nævner også værdien af forbedret infrastruktur og global

Når man gennemlæser de store danske virksomheders hjemmesider,

samhandel som et bidrag til at forbedre tilværelsen både i udviklings-

hvor deres indsats for en bæredygtig udvikling beskrives, så ser man

landene og de mere velhavende nationer, men man er samtidig meget

tydelige fingeraftryk fra de afholdte internationale konferencer og deres

bevidst om, at gøre noget ved den belastning af miljøet, som luftfarten

konklusioner. Virksomhederne har klart et ønske om at være politisk

medfører. Carlsberg har problemet, at deres produkter både har en

korrekte, men det er også tydeligt, at virksomhederne føler en ægte

nytteværdi med at skabe fest og glæde, men også kan gøre skade ved

forpligtelse til at gøre mindst mulig skade på miljøet og at opføre sig

overdreven produktanvendelse. Her gør man derfor meget ud af at for-

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


OVERBLIK

tælle om ansvarlig markedsføring og rådgivning især til unge om gode

Carlsberg fokuserer på energi og emballage. Her nævnes 5-10%

alkoholvaner. ISS som servicevirksomhed må på samme måde tage

reduktion i både energiforbrug, CO2 udledning og affaldsmængder frem

en omvej i beskrivelse af produkternes bæredygtighed ved at fortælle

til 2017. Emballagen skal designes efter Cradle to Cradle (C2C) princippet,

om skånsomme rengøringsmidler og andre aktiviteter for at gøre deres

der skal udvindes biogas fra spildevandet og i Malteriet, der er storfor-

rengøringsaktiviteter så miljøvenlige som muligt. ISS har for eksempel

bruger af energi, skal der fyres med træpiller.

som en del af deres service rådgivet kunder om energibesparelser ved

Danfoss vil reducere energiforbrug og CO2 udledning drastisk, målt for

rengøring i dagtimerne i stedet for om natten og om mere energivenlige perioden 2007 til 2030. Energiforbruget, målt pr. 100 mio. kr. salg, skal ventilationssystemer.

ned fra 24 MWh til 12 MWh. Målet er på denne måde gjort uafhængigt af en forventet salgsvækst. Energiforbruget skal reduceres ved i stor

Bæredygtighed har mange sider

udstrækning at anvende Danfoss´ egne produkter i bygninger og på pro-

Virksomhederne lægger vægt på, at deres bidrag til en bæredygtig

duktionslinjer. Der er desuden igangsat en energi-mapning af alle Dan-

udvikling skal være en balanceret indsats, hvor begrebet ”En økono-

foss fabriksbygninger for at identificere de områder, hvor der skal sættes

misk ansvarlig udvikling for virksomheden” også indgår. Novo Nordisk

ind. Målet for CO2 udledning er samtidig en halvering af udledningen

illustrerer det med en trekant, hvor patienten er i centrum, og hvor de

pr. KWh, og det skal opnås ved anvendelse af grønne energikilder. Et

tre områder ”Finansiel og økonomisk ansvarlig”, ”Socialt ansvarlig” og

væsentligt tilskud skal komme fra Danfoss´ Solar Power Plants. Danfoss

”Miljø ansvarlig” udgør hjørnestenene i deres bæredygtighed. Virksom-

satser dermed på en reduktion af CO2 udledning pr. 100 mio. kr. salg ned

hedens egen udvikling og vækst er i alle virksomhederne naturligt nok

til en fjerdedel af 2007 niveauet.

et fokusområde, men målet er, at vækst skal skabes uden skadelige virkninger for omgivelserne. I det hele taget beskrives bæredygtig udvikling langt bredere end ind-

LEGO har det aggressive mål at have omlagt til 100% grøn energi i år 2020, et mål der skal nås dels ved en forbedret energi effektivitet i fabrikkerne og dels gennem investering i havvindemølleparken Borkum

satser omkring det fysiske miljø. Bæredygtighed omfatter desuden an-

Riffgrund. Et helt nært pejlemærke, der skal vise, at man er på rette vej

svarlighed for de samfund, som virksomheden kommer i berøring med

udtrykkes ved, at man skal have nået en 10% reduktion af energiforbrug

gennem deres forretningsaktiviteter. Det gælder specielt ansvaret for

og CO2 udledning i 2016.

at forbedre livsvilkårene for menneskene i de mindre udviklede lande,

SAS fokuserer på CO2 udledning, brændstofforbrug og støjgener. CO2

både materielt og socialt, og det gælder også ansvaret for at opføre

udledningen er siden 2005 reduceret med 12,5%, og da luft trafikken i

sig ordentligt i alle handelsforhold. Samarbejdspartnere skal behandles

samme periode er steget betydeligt, har forbedringen været 19%, målt

korrekt, de forskellige landes lovgivning skal overholdes, og man skal

pr. passager km. Brændstof forbruget er siden 2010 reduceret med 35%,

holde sig væk fra enhver form for korruption. Bæredygtighed indebæ-

og støjen ved take off er reduceret med 18%. Når det gælder de langsig-

rer samtidig ansvaret for virksomhedens egne medarbejdere, uanset

tede mål refererer SAS til den internationale luftfartsorganisation IATA,

hvor i verden de arbejder. Sundhed og sikkerhed, ordentlige arbejds-

som har annonceret som mål, at flyvning i 2050 skal være miljøneutral,

forhold, rummelighed og respekt for mennesker, frihed til organisering

og ICAO (den internationale organisation for civil luftfart), hvor målet er

i fagforeninger er begreber, som alle lægger vægt på. Principperne er

1,5% årlig forbedring af brændstof effektiviteten frem til 2020 og CO2

nedfældet i virksomhedens ”Code of Conduct”, som alle ansatte skal

neutral vækst efter 2020.

kende, og som alle jævnligt bliver trænet i. Manglende overholdelse kan

Målene for ISS ligger dels på mere mijørigtig fremstilling af papir.

rapporteres i virksomhedens Whistleblower ordning, og der lægges ikke

Papirleverancerne skal være FSC certificeret (Certifikat for bæredygtig

skjul på, at overtrædelser vil få konsekvenser.

skovdrift) og CO2 reduktionsmålet for ISS er 20% for perioden 2005

Ansvaret for ordentlig forretningsetik udstrækkes også til virksomhe-

til 2020, og vandforbruget skal nedsættes med 15% og mere generelt

dens underleverandører. Det hjælper ikke at have orden i eget hus, hvis

arbejder ISS med gennemførelse af projekt ”Green Cleaning Concept”,

man samarbejder med leverandører, som har helt andre standarder for

hvor best practice fra de enkelte enheder i organisationen udbredes til

deres forretningsetik. Audit af leverandører og andre samarbejdspartne-

hele virksomheden.

re er derfor en vigtig del af virksomhedernes indsats for en bæredygtig udvikling.

Mål og resultater er konkrete og offentliggjort Det er karakteristisk for alle de store virksomheder, at man ikke er bange

Det fysiske miljø og ressourceforbrug ligger stadig højt på listen

for at udstikke meget konkrete mål, hvor man efterfølgende kan verificere, om målene er nået. Man viger heller ikke tilbage for at offentliggøre

Den brede vifte af fokusområder for bæredygtighed har dog ikke ændret de til dato opnåede resultater, også når mål ikke er nået. Den årlige CSR ved, at forbedret fysisk miljø og reduceret ressourceforbrug stadig

rapport eller Bæredygtigheds rapport indeholder typisk en lang række

har stor fokus som en del af virksomhedernes bæredygtige udvikling.

relevante KPI’er, hvor udviklingen kan følges.

Hjemmesiderne kan fortælle om meget konkrete mål og også konkrete

For yderligere at sikre troværdigheden af virksomhedens gode hensig-

resultater, som allerede er opnået. Her er et skønsomt udvalg af præ-

ter og målrettede indsatser binder virksomhederne sig også til at over-

sentationerne som illustration:

holde internationale normer, og de får kvalitetsstemplet deres systemer

Novo Nordisk har reduceret udledning af drivhusgasser med 10% siden 2004, og målet er 30% reduktion i 2020. Virksomheden har lige-

gennem certificeringer. De undersøgte virksomheder fremhæver blandt andet følgende referencer:

ledes vist, at en ny fabrik i Kina præsterer et elforbrug, som ligger 30%

FN Global Compact Initiative. Siden år 2000 har FN’s generalforsamling gennem adskillige resolutioner bekræftet deres aktive støtte til at virksomheder på frivillig basis binder sig til at implementere efterfølgende fabriksbyggerier. bæredygtighed i deres udvikling. ”A call to companies to align strategies Mærsks mål for CO2 udledning er en reduktion på 60% i Mærsk Line and operations with universal principles on human rights, labour, fra 2005 til 2020. At det er realistisk sandsynliggøres ved, at 39% reduk- environment and anti-corruption, and take actions that advance societal tion er realiseret i 2014. Målet for hele Mærsk gruppen er en reduktion goals.” (Citat fra hjemmesiden). Organisationen har opstillet 10 principper, som virksomhederne binder sig til at følge (Se fakta boks). på 30% for perioden 2010 til 2020, med 19% realiseret i 2014. lavere end en lignende fabrik i Brasilien. Det sætter en benchmark for

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

17


SCM OVERBLIK

Certifikater støtter troværdigheden

Også på dette område er der i virksomhederne opstillet konkrete mål

Danfoss fremhæver ISO 14001 certificering, der i mange detaljer sætter

for udviklingen, og udviklingen dokumenteres i virksomhedernes årlige

regler op for udformning af virksomhedens miljøstyring, og hvor overhol-

rapporter, som er offentligt tilgængelige.

delse af reglerne i den daglige drift tjekkes med jævne mellemrum af godkendte eksterne auditører. Danfoss nævner desuden deres OHSAS

Den ultimative bæredygtighed som mål

18001 certificering, som sikrer, at der er styr på de interne arbejdsmiljø-

Det ultimative mål for bæredygtighed må nødvendigvis være en

aktiviteter, der skal sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

virksomhed, som i sit virke ikke gør nogen skade på omgivelserne over-

De æsker, som LEGO klodserne er emballeret i, er certificeret af

hovedet. Det er et overordentligt ambitiøst mål, og langt de fleste mål,

”The Forest Stewardship Council”, der sikrer, at materialerne kommer

der ses beskrevet, er da også løbende forbedringer af miljøet. Kritikere

fra bæredygtige ressourcer, hvor skovene ikke fældes hurtigere, end de

af virksomhedernes miljøindsatser, som synes, at udviklingen går alt for

kan reproduceres, og hvor skovarbejderne har ordnede forhold. LEGO

langsomt, har udtrykt det på den måde, at virksomhederne ikke arbejder

er partner i Verdensnaturfonden som de støtter som en del af deres

på at blive bæredygtige, men på at blive mindre u-bæredygtige. Et

miljøindsats, og desuden nævner LEGO sin støtte til organisationen Red

af kritikpunkterne har for eksempel været den udbredte handel med

Barnet, vel som en naturlig konsekvens af virksomhedens målgruppe.

CO2-kvoter i EU’s CO2-kvote ordning, hvor formålet er at begrænse udledningen af drivhusgassen CO2 så billigt som muligt, og med størst

Livskvaliteten her og nu er også med i paletten

mulig fleksibilitet for de over 10.000 virksomheder, som er omfattet af

Alle virksomhederne arbejder internationalt, og det betyder, at deres

ordningen. Den overordnede idé med, at arbejdet med miljøforbedringer

bæredygtighedsprogrammer også indeholder her og nu forbedringer i de

skal ske primært i de virksomheder, hvor store forbedringer kan opnås

samfund, hvor de opererer, specielt i udviklingslandene. Der nævnes på

med små omkostninger, er god og logisk for EU som helhed. Ulempen

hjemmesiderne mange eksempler på konkrete projekter, hvor lokalbe-

er blot, at andre virksomheder kan bruge kvoteordningen til at købe sig

folkninger er blevet hjulpet til et bedre liv, fortrinsvis med midler, der har

frihed til at udsætte miljø investeringer, som ellers ville være blevet

sammenhæng med virksomhedernes produkter. Blot et par eksempler

gennemført.

skal nævnes her. Mærsk har ydet en indsats i Angola, hvor mange års

Dog ser man en del eksempler på virksomheder, som har vovet at

borgerkrig har udelukket en hel generation fra erhvervsuddannelser. For

sætte det ultimative, høje mål. LEGO’s mål om at være forsynet med

nogle aldersklasser er over 70% uden erhvervsuddannelse. Da myndig-

100% grøn energi allerede i 2020, IATA’s mål om at flyvning skal være

hederne har sat et krav om at udenlandske virksomheder skal rekruttere

100% miljø neutral i 2050 og det eksempel, som omtales andetsteds

mindst 70% af arbejdskraften lokalt, har Mærsk investeret i et træ-

i magasinet, hvor KLS Grafisk Hus arbejder med målet om 100%

ningscenter, som kan tage op til 200 studerende. Mærsk har desuden

genbrugeligt papir, cradle-to-cradle, er nogle udmærkede eksempler.

oprettet en containerfabrik i San antonio i Chile, hvor en tredjedel af

Man må formode, at det er organisationer, som har konkrete planer om

arbejdsstyrken er enlige mødre, som for en stor del er arbejdsløse.

tiltag, som skal føre til målene, og det skaber håb om, at det faktisk på

Fabrikken hjælper dermed på ledighedsproblemet samtidig med at man

et tidspunkt vil kunne lade sig gøre at drive en virksomhed, der kun har

kan nyde godt af adgangen til arbejdskraft.

gavnlige virkninger på omgivelserne.

Både LEGO og Carlsberg har som en af sine politikker en opfordring til ansatte om at engagere sig i lokalsamfundene. Et af Carlsbergs mål

Kan de mindre virksomheder lære af de store?

for 2017 er at de ansatte skal levere i alt 100.000 timers frivilligt arbejde

De store virksomheder mærker tydeligt presset på deres vilje og evne

lokalt. LEGO engagerer mange tusinde børn i aktiviteter som camps og

til at arbejde aktivt med en bæredygtig udvikling, et pres der kommer

events, og via skoleprojekter omsættes virksomhedens idé om indlæring

både fra internationale og nationale myndigheder, kraftigt støttet af den

via leg til praksis.

almindelige offentlige mening. Hjemmesiderne gør derfor også meget ud af at demonstrere, at virksomhederne tager deres ansvar alvorligt og

Bæredygtighed omfatter også egne ansatte Det sidste fokusområde, som her blot skal omtales kort, er egne med-

at de arbejder seriøst med forbedringsindsatserne. De små og mellemstore virksomheder vil ikke have ressourcerne til at

arbejderes arbejdsforhold og deres sundhed og sikkerhed. De danske

angribe miljø- og samfundsproblemerne på tilsvarende måde, med en

arbejdspladser er i dag så velregulerede, at sikring af ordnede forhold

bred indsats og stort anlagte projekter. For de fleste vil det også være

er en helt naturlig del af ledelsens arbejde. Hvis ikke loven sikrer det,

nødvendigt at koncentrere indsatsen om bæredygtighedsprojekter, hvor

så skal fagforeninger nok være på pletten. I andre lande, og specielt i

investeringerne betales tilbage over en kort tidshorisont, og hvor der kan

udviklingslandene er det ikke helt så selvfølgeligt, og fra tid til anden

opnås helt åbenbare styrkelser af konkurrencedygtigheden.

kommer der historier i pressen, som giver ellers velrenommerede

Én ting kan de mindre virksomheder med fordel adoptere fra de store

virksomheder ridser i lakken. Med et stadig større antal egne fabrikker

virksomheder. De skal opstille mål for deres udvikling, som er konkrete

i lavprisområder og med leverandører, der er spredt over hele verden,

og målbare, og de skal være indstillet på at offentliggøre både mål

bliver sikringen af arbejdsforholdene en stadig mere vigtig – og også

og fremdrift, også når fremdriften ikke er så stor som forventet eller

mere kompliceret - opgave for ledelsen. Udarbejdelsen af en detaljeret

ønsket. Man må forvente, at det er krav, som i stigende grad vil blive

Code of Conduct for alle dele af koncernen og ikke mindst sikring af, at

stillet til enhver virksomhed, der ønsker at blive anset som en seriøs

den bliver udbredt gennem systematisk træning og gentræning, er et

forretningspartner. Hvis det gøres rigtigt, er der gode muligheder for, at

udbredt værktøj for disse store virksomheder.

forøget bæredygtighed og bedre lønsomhed kan komme til at gå hånd i hånd.

18

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


SCM


MATERIALER

Fremtidens bæredygtige tekstiler er lavet af hamp Rachel Kollerup, rk@rachelkollerup.com Bodil Engberg Pallesen, Teknologisk Institut, bdp@teknologisk.dk

Kan modeindustrien finde alternativer til miljøbelastende råmaterialer og ressourceforbrugende tøjspild?

ressourcebesparelser. Det er dog ikke en løsning, der ligger lige om hjørnet. Imens har et dansk konsortium bestående af modedesigner og innovator Rachel Kollerup og hampeekspert Bodil Engberg Pallesen fra Teknologisk Institut samt FORCE Technology og Novozymes, startet et såkaldt boble-udviklingsprojekt. Her tror man på, at processen kan ac-

Bæredygtighed og mode er to ord, der står i gabende kontrast til hinan-

celereres ved at rokke ved opfattelsen af modetøj gennem den nordiske

den. Mode handler om morgendagens attråværdige outfits, som hurtigt

design-arv.

degraderes til at være fortidens fremtidsbillede. Mode er fornyelse og

”Det nære, det udsøgte, det omhyggeligt udførte og bevaringsværdige er traditionelt set de værdier, som forstås ved nordisk design-arv. Hvis vi implementerer de værdier i nordisk modetøj, kan det åbne for en ny forståelse for tøj og forbrug”, siger Rachel Kollerup.

foranderlig identitet. Bæredygtighed derimod handler om at bevare. At købe kvalitet, der er produceret til at blive brugt igen og igen, med et tidsløst design der virker både morgen, middag og aften. Modeindustrien er i dag en af verdens mest forurenende industrier.

To lokale afgrøder, der i århundrede er anvendt til tøjtekstil, er de to

Modeindustrien er skævvredet i alle livsled, lige fra det yderst miljøbe-

bast-planter spindhør og hamp, som er bæredygtige alternativer til

lastende og ressourcekrævende forbrug af råmaterialer til tøjfibre, til

modeindustrien. Men hamp og hør har under den industrielle revolu-

kummerlige fabriks- og arbejdsforhold på travle systuer i udviklingslan-

tion tabt terræn til fordel for bomuld. Hamp var forbudt at dyrke i en

dende, og til de tonsvis af tøjaffald, som billigere og billigere tøjpriser

årrække pga. indhold af THC (THC tetrahydrocannabinol – i daglig tale

er skyld i. I Danmark smider hver dansker hvert år 16 kilo tøj i affaldsbe-

cannabinol eller cannabis ), men siden 1998 har det været tilladt at dyrke

holderen.

hamp med ubetydeligt indhold af THC. Ikke mindst hampeplanten er

Den globale løsning på en bæredygtig modeindustri skal findes i

interessant. Hamp gror ubesværet i den danske muld uden brug af pe-

Bomuld, der dyrkes i den 3. verden, bliver sprøjtet op til 70 gange hver sæson, pga. meget store problemer med skadedyr og ukrudtsbekæmpelse. Bomuldsproduktionen udgør på verdensplan cirka 2,5 procent af det samlede landbrugsareal. Produktionen står til gengæld for 25 procent af det samlede forbrug af insektgifte og 10 procent af det samlede pesticidforbrug. Dertil kommer et stort forbrug af vand og gødning og energi, der tærer på miljøet. Efterfølgende er der en række arbejdsmiljøproblemer med forarbejdning af bomuldsfibrene, hvor der indgår kemi, herunder blegning og farvning af fibre, problemer med børnearbejde o.s.v. Dertil kommer transport til Europa, som også udgør en belastning for miljøet.

20

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


MATERIALER KVALITET

Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

sticider, har et stort biomassepotentiale og planten kan også anvendes

bæredygtigt tekstilkoncept for hør og hamp. Enzymer fra Novozymes

til andre højkvalitetsprodukter inden for fødevare- og byggeindustrien.

testes med henblik på at forbedre hør og hamps egenskaber og friske

Hamp er indbegrebet af et bæredygtigt tekstil med gode egenskaber:

udseende. Force Technology gennemfører de indledende LCA-vurderin-

Hamp er en slidstærk tøjfiber, der holder godt på varmen i kulden, virker

ger – livscyklusanalyser - af udvalgte kollektioner, fremstillet af hør og

afkølende for kroppen om sommeren og fugten fra kroppen absorberes

hamp, for at dokumentere miljøprofiler og sammenligne med bomuld

ubesværet. Faktisk har planten nogle af de samme egenskaber, som

og syntetiske tekstiler.

man kender fra uld. Hør- og hampetekstiler er behagelige at have på, og de er langt mere

Indledende enzymforsøg på udvalgte danske hampefibre viser, at enzymbehandlingen forbedrer fiberkvaliteten, og fibrene bliver finere.

bæredygtige end bomuld. Men de produceres ikke i Danmark og kun

Men der er fortsat et stykke vej til at opnå en tekstilfiber, som kan spin-

i meget lille målestok i EU. Så det er stort set kun Kina og Asien, der

des til garn. Det arbejder vi videre med. Forsøgene er gennemført på

producerer hampetekstiler i dag.

AgroTech, division under Teknologisk Institut i Skejby af Birgit Bonefeld

tilknyttet projektet.

Nyt hampekoncept kræver innovation og nye veje Bobleprojektet er et forprojekt, som skal afklare hvilke teknologiske

Udfordringerne er til for at overvindes

muligheder og begrænsninger, der ligger i tekstiler af hør og hamp. Det

Udfordringerne med at knytte bæredygtige tekstile råvarer til mode-

skal også dokumentere hvilke miljøforbedringer, man kan opnå i forhold

branchen er store men ikke uovervindelige. I første trin handler det fra

til eksisterende produktion af tekstiler baseret på bomuld. Derfor kigges

designerens hånd om at arbejde med allerede producerede hampeme-

på de mange led i værdikæden fra mark til færdigt tekstil, og der er

tervarer for at dokumentere hvor lækkert tøj, der kan laves med mate-

mange delprocesser, som man kan sætte ind på at forbedre: Høst og

rialet. Imens arbejder forskningsgruppen intenst på nye højteknologiske

indledende forarbejdning af hampestænglerne på marken, skætning,

og bæredygtige løsninger for fremtidens forarbejdning og produktion.

kartning af fibrene, blødgøring, spinding af fibre til garn, blegning og

De første stykker tøj bliver klar til præsentation ved Folkemødet på

farvning osv. Projektgruppen har mere end 20 års erfaring med hampe-

Bornholm i juni måned 2016, hvor hele projektgruppen vil være samlet

fibre og med udvikling af nye produkter, baseret på hamp.

ved hampestanden og fortælle om bæredygtighed og vise eksempler på

I projektet gennemføres også indledende forsøg med miljøoptimeret rødningsproces ved hjælp af enzymer som et led i udviklingen af et

bæredygtigt hampedesign. Projektet har modtaget støtte fra INNO-MT – CLEAN, Miljøstyrelsen.

Læs mere på •

http://www.agrotech.dk/projekter/project/kommer-vi-til-gaa-med-dansk-producerede-hoer-og-hampetekstiler og www.rachelkollerup.com.

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Nicheafgroeder/industrihamp- spindhoer/sider/startside.aspx.

http://wwf.panda.org/about_our_earth/about_freshwater/freshwater_problems/thirsty_crops/cotton/.

https://www.danwatch.dk/undersogelse/danske-toejproducenter-er-uvidende-om-boerne-og-tvangsarbejde-i-bomuld/.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

21


SCM HOLDNING

Markedsføring med meget mindre madspild Lars Lean, HOFOR, LarsLeanInspire@outlook.com

Ifølge Miljøministeriet udgør Danmarks madspild 700.000 tons om året. Landbrug & Fødevarer opgør spildet til en værdi af 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Madspild defineres som fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de fødevarer, der ikke er egnet til at spise. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt samt middagsrester. Lean filosofi og Stop Spild Af Mad Både Taiichi Ohnos og Selina Juuls udgangspunkt er nogle samfund med knappe ressourcer. Begge har fokus på at fjerne spild. Ved at fjerne spild øger virksomhederne deres konkurrencekraft og samfundet bliver mere bæredygtigt. Taiichi Ohno (1912-1990) udviklede Toyotas produktions- og managementfilosofi – i Vesten bedst kendt som Lean. Lige efter 2. verdenskrig havde Japan og Toyota meget få ressourcer, og Ohno fokuserede derfor meget på at undgå spild i produktionen og definerede 7 typer af spild: 1. Fejl. 2. Overproduktion. 3. Unødvendige processer. 4. Unødvendige bevægelser. 5. Transport. 6. Ventetid. 7. For store lagre. Selina Juul (født 1980 i Moskva) er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Selina fortæller mig: ”Jeg er opvokset i Rusland, og i 80’erne under kommunismen var der meget begrænsede madressourcer i Rusland. Da jeg var 13 år, flyttede jeg med min mor fra Rusland til Danmark, da hun fik et job på DTU. Her oplevede jeg et helt andet samfund med masser af res-

22

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


HOLDNING

Fakta om madspild Husholdningernes madspild udgør 260.000 tons pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 tons, heraf 163.000 tons fra detailhandlen, 29.000 tons fra hoteller og restauranter og 31.000 tons fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 tons pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 tons. Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”.

sourcer, men også et land med et stort spild af mad i forhold til hvad jeg

Mette Ørgaard forklarer: ”Alle vores butikker drives af selvstændige

var vant til fra Rusland. I Danmark oplevede jeg, at familierne lavede for købmænd. Vi er løbende i dialog med købmændene, og vi drager gensimeget mad og efterfølgende smed resterne ud. Jeg oplevede, at mine

digt nytte af vores og deres erfaringer på CSR området.” Og i forhold til

danske klassekammerater smed deres madpakker ud i skraldespanden.

kunderne forklarer Mette Ørgaard: ”Hos REMA 1000 tror vi på, at vores

Senere opdagede jeg at supermarkederne smider masser af brugbare

engagement i samfundet skaber øget kundeloyalitet. ”

madvarer ud, fordi salgsdatoen er overskredet” Ohno ville have kaldt det madspild, som Selina oplevede og stadig oplever, for spild på grund af overproduktion og for store lagre. Siden 2008 har forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad medvirket til at bringe massivt fokus på madspild i Danmark, EU og FN, og de har opnået en lang række resultater. I Danmark er madspildet således reduceret de seneste 5 år med 25% svarende til 4,4 mia. kr. Mange virksomheder verden over er inspireret af Ohnos produktions-

I discountbranchen har kunderne meget fokus på pris. Derfor kan det være svært at skabe kundeloyalitet i dette segment. Det går bedre i ”Irma segmentet”. Måske ønsker REMA 1000 at fokusere på et nyt segment, som både ønsker lav pris, og samtidig har en holdning til bæredygtighed, madspild, økologi og dyrevelfærd? Det passer i hvert fald rigtig godt med at REMA 1000 nu både anvender sloganet: ”Meget mere discount” og sloganet ”Discount med holdning.” REMA 1000 vil åbne 130 nye butikker i Danmark. Ifølge Børsen åbnede

og managementfilosofi og har arbejdet med at fjerne spild i værdikæ-

kæden 11 nye butikker herhjemme i 2015 og vil i 2016 åbne mellem 15 og

den, og Selinas filosofi begynder også at gøre sig gældende på det

25 butikker. Samlet går Rema 1000 efter at have 400 butikker i Danmark.

danske dagligvaremarked.

Så måske har REMA 100 fundet formlen.

Stop Spild Af Mad hos REMA 1000

Bæredygtig Lidl butik på Sjælør Boulevard i Valby

Selina giver mig kontakt til Mette Ørgaard Gundersen, som arbej-

Også discountkæden Lidl har fokus på bæredygtighed. I 2015 byggede

der med CSR og Marketing hos REMA 1000, hvor jeg kan høre om

Lidl en butik på Sjælør Boulevard i Valby som et pilotprojekt. Byggeriet

samarbejdet med forbrugerbevægelsen. CSR står for “Corporate Social

er LEED Platinum certificeret. Det er den højeste certificeringsgrad inden

Responsibility” og bruges som betegnelse for virksomheders sociale

for bæredygtigt byggeri. Her vil Lidl fremover teste nye, innovative og

indsatser. REMA 1000 befinder sig i discountsegmentet af dagligvare-

klimavenlige tiltag og inspirere andre til at bygge bæredygtigt.

markedet, som er kendt for at være meget konkurrencepræget. Mette Ørgaard fortæller: “Stop Spild Af Mad har et frivilligt og

Butikken gør det på mange måder nemmere for kunderne at leve klimavenligt. Der er opsat ladestationer til el-biler og el-cykler på parke-

uafhængigt samarbejde med REMA 1000, og forbrugerbevægelsen har

ringspladsen, og der er infoskærme i butikken, som giver kunderne infor-

bl.a. bidraget med inspiration til flere af de initiativer, som REMA 1000

mation om tog- og bustider. Lidl har også lavet bedre plads til parkering

har foretaget på området. Således droppede REMA 1000 eksempelvis,

af cykler og ladcykler på parkeringspladsen. Tanken er, at tiltagene skal

som den første dagligvarekæde i Danmark, mængderabatter i samtlige

give flere lyst at vælge cykel, bus eller el-bil, når de køber ind. Det ses

af kædens danske butikker. Mængderabatter fører til overforbrug og

samtidig tydeligt på store skilte i Lidl butikken på Sjælør Boulevard, at

spild af mad. På REMA 1000s hjemmeside: ”Meget Mindre Madspild”

Lidl samarbejder med Stop Spild Af Mad.

er der desuden masser af opskrifter og inspiration, som man kan bruge til at udnytte madresterne i køleskabet.” REMA 1000 drives efter franchising princippet, og jeg spørger til, hvad REMA 1000 gør for at indehaverne af butikkerne lever op til Rema 1000’s etiske målsætninger?

Lidl butikken er placeret klods op ad Valbys to gymnasier. Det passer jo godt med, at mange unge er meget miljøbevidste, så måske vil Lidl lige som REMA 1000 også gå efter et kundesegment, der både tænker bæredygtigt, og som samtidig også ønsker prisbillige varer? Udviklingen på discountmarkedet for dagligvarer bliver spændende at følge.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

23


Den Danske Supply Chain Konference - Indsigt der giver værdi

SAMARBEJDSPARTNER effektivitet.dk afholder konferencen i samarbejde med EG. ”EG skaber værdi gennem dyb indsigt i digitalisering af processer i kundens branche. Vores succes er bygget på tæt relation til kunden og solide it-kompetencer, vi omsætter til løsninger, der virker i praksis. EG betjener over 12.000 kunder via 25 kontorer og over 1.800 medarbejdere i Skandinavien. EG er Europas i særklasse stærkeste partner på MS Dynamics”.

MEDIEPARTNER Konferencens mediepartner er Erhvervsmagasinet SCM. ”SCM fokuserer på alle led i forsyningskæden og emner som datafangst, distribution, indkøb, ledelse & HR, procesoptimering og produktion. Formålet er at give læserne inspiration og konkrete værktøjer til at kunne optimere forsyningskæden og tage de rigtige strategiske beslutninger, som gør virksomheden konkurrencedygtig på de globale markeder”.

Hovedsponsor

Mediepartner


Aalborg Universitet, København den 8. juni 2016

SÆT X Sæt X den 8. juni hvor dette års Danske Supply Chain Konference afholdes på Aalborg Universitet, København. Se cases og metoder fra SCMpraktikere og topfolk i globale og lokale virksomheder, på tværs af brancher. Forstå hvordan de har gennemført innovative tiltag, der kan ses på bundlinjen.

NETVÆRK Mulighed for sparring og vidensdeling med deltagere fra store og mellemstore virksomheder samt repræsentanter fra universitetsverdenen, som dagligt beskæftiger sig med logistik og Supply Chain Management på et højt fagligt niveau.

UDDELING AF PRIS På konferencen uddeles Den Danske Supply Chain Pris. Prisen, der blev indstiftet i 1994, gives til en virksomhed, der har arbejdet aktivt med Supply Chain og opnået resultater, som er blandt de bedste i branchen. Senest har Danfoss A/S, GN ReSound og Vola vundet prisen.

MÅLGRUPPE Konferencen henvender sig til beslutningstagere, medarbejdere og konsulenter inden for logistik og Supply Chain Management samt virksomhedens økonomiansvarlige.

Følg med på WWW.DENDANSKESUPPLYCHAINKONFERENCE.DK


”We us ed the EMC s the kic imulat k-off o ion duri f our le surpris ng an pro ed by t gram. h e I was improv achiev ed duri ement s we ng our 4 hour Bob va session n Dale .” n, lean progra m man ager

Electric Motor Company: Experience the Shock of Improved Productivity The goal of this simulation game is to have you, as participant, experience how production control works in practice, which changes lead to important improvements in throughput time, and what the effect is on the paperwork.

About the simulation

At the end of the session you have experienced:

(KPI’s).

The simulation has three rounds. The routing of an order for the first round is described in the procedures.

First round During the first round the participants play the game according to the rules given. Production is totally customer order driven. After the first round we will fill in a set of Key Performance Indicators

1.

The impact of different solutions on Throughput Time and the

Then the participants will prepare proposals to improve the overall

amount of Work-in-Process;

performance. The focus of these improvements is on simplifying admi-

2.

where to look for bottlenecks after every improvement step;

nistration. The physical flow of goods may not yet be changed.

3.

which communication skills necessary during improvement processes.

Second round After consensus about the paperwork improvement proposals, we

About the company

will play the second round. The set of KPI’s will be filled in again. The

You will operate a company called “Electric Motor Company”. ”Electric

performances will be evaluated with the group. In most cases already in

motor company” has achieved a strong market position, because the

the second round important improvements are being achieved. Work in

company produces very variable motors with a variety of modular op-

Process will decrease, and Throughput Times will accelerate.

tions (270 possible combinations). Competition in this market segment increases strongly. Customers are increasingly critical. Not only critical

Third round

concerning the price, but also concerning delivery time, delivery mo-

After the second round the participants will again propose improve-

ment reliability and order completeness.

ments. The physical flow of goods may be changed if necessary.

All participants in this simulation will get a role: Order entry emplo-

The KPI’s will be compared to the first two periods.

yee, product configurator, production planner, stockroom attendant,

The participants have experienced how their contributions have led to

production operators, employee of shipping department, and credit

large improvements.

collection employee.

Note: This simulation has been used twice during the APICS International Conferences.

Our company has three successive production departments, which are functional oriented: •

Production department 1: Housing department.

Dato & sted

Production department 2: Rotor mounting.

Dato: Den 13. april kl. 17-21

Production department 3: Customizing.

Sted: København Pris: Kr. 850,00 ekskl. moms Læs mere på www.effektivitet.dk

”The Electric Motor Company was an eye opener for me. I am working in a traditional industry, and we did not do experiments like this in our company. The simulation showed me that with the right focus on waste reduction and performance indicators we, as a team, could improve the throughput time, and the flexibility of the (simulation) plant. I am looking forward to apply this in my own company.” Pieter de Vries, production planner

26

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


APICS Certificates - overview LEADERSHIP

APICS CSCP CSCP Supply Chain Profesional (3 modules on 6 days) • MODULE 1: APICS Fundamentals of Supply Chain Management • MODULE 2: APICS Supply Chain Strategy, Design and Compliance • MODULE 3: APICS Implementation and Operations The APICS CSCP Learning System is divided into three modules across five books that reflect the entire APICS CSCP Exam Content Manual (ECM). Based upon the most recent Global Job Task Analysis, the program provides an overview of global end-to-end supply chain management. This content is integrated with best practices in the day-to-day functions of supply chain professionals, and technologies that drive improvement in planning and operations necessary to maximize an organization’s efficiency and impact the bottom line. Fundamentals on: Planning, production and IT. Expands you competencies on: Purchasing/sourcing, sales, R&D, QA and finance.

SPECIALIST

APICS CPIM SMR Strategic Management of Resources (3 days) In the final module we describe the connection between existing and future processes, also technologies which supports the “production og supply chain” strategies are described. The resources must be adapted to the strategic plan by understanding of the market and the competition in a global perspective. We also look on the choices that regard the operational strategy including production facilities, supply chain, organization, and finally the information technology. The last big subject in this module is the anchor of the essential processes in the production - how they are implemented thorough project and change management.

HIGHER

Fundamentals on: Planning, production and IT. Expands you competencies on: Purchasing/sourcing and customer service.

MPR Master Planning of Resources (3 days)

DSP Detailed Scheduling & Planning (3 days)

ECO Execution and Control of Operations (3 days)

The module describes all aspects of main planning, including the processes to develop supply chain and sales plan as well as forecasting, identification of internal and external needs. Further on we describe the important process of turning the forecast and customer needs in to a concrete and valid production plan, which agrees with the company’s politics and goals. Considerations about placing and controlling the stocks in the distribution system. The “available to promise”- principal is also described. Finally we describe the topic about measuring the efficiency of the processes, customer service and obtaining data.

This module profoundly describes the processes in planning and controlling of materials and capacity as well as the fundamental understanding of stocks and a professional inventory management. The logic and techniques in MRP and CRP is also described with a detailed description of how plans are made in different production environments. Also we go thorough the prerequisites for a reasonable use of M&CRP i.e. generating and maintenance of master data and the handling of dynamic data as stock data. Finally the process of purchase is described including establishing and implementing of supplier partnerships.

In this module we focus on the following main topics: • Prioritizing and settling production orders in different production environments. • Implementation of control marks in the production. • Reporting activities and evaluation of the production process. We also thoroughly describe “I bred forstand” the theme in Lean Manufacturing, where a lot of essential tools are described. Quality measuring is described both externally with suppliers and internally with own processes.

FUNDAMENTAL

Fundamentals on: Planning, production and IT. Expands you competencies on: Purchasing/sourcing and customer service.

BASICS of Supply Chain Management (4 days) APICS BASICS The basic concepts in managing the complete flow of materials in a supply chain from suppliers to customers are covered in the Basics module. Supply chain concepts are introduced and basic terminology emphasized, as are relationships among activities in the supply chain. Knowledge of the material in this module is a prerequisite for the other APICS CPIM modules that cover similar topics but in greater depth. Fundamentals on: Purchasing/sourcing, stock, planning, production, customer service and IT. Expands you competencies on: Shipping, QA and finance.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

27


Planlægning og styring i en lean organisation

F ” The L å bogen ea af Joh n Toolbox” nB med h icheno jem!

Det BEDSTE af det BEDSTE fra Toyota, Theory of Constraints og Factory Physics© Fokus i leanudvikling er skiftet fra at fjerne spild til at handle om lean

spild, vil du gå glip af mange af de udbytter, der kan opnås med lean.

lederskab, KATA og daglig problemløsning - og det er rigtig godt; men når alle de grundliggende ting er på plads, er et jævnt flow stadig et af

Kursusledelse

de helt centrale elementer i lean.

Kurset ledes af John Bicheno, CFPIM, Buckingham University og Chri-

Uden et hurtigt og fleksibelt flow i sundhedspleje, levering af ser-

stian Obbekær, CPIM, Leanspil.dk.

viceydelser eller varer lykkes det ikke at udvikle en konkurrencekraftig organisation.

Hvem skal deltage?

Det kræver god forståelse for planlægning og styring at skabe et

Workshoppen henvender sig til dig, der gerne vil have en dyb forståelse

virkelig stabilt flow.

for, hvordan man opbygger planlægning og styring i en lean organisati-

Workshoppen giver dig dyb indsigt i vigtige komponenter til at indrette

chef, planlægger, organisationsudvikler, leanagent eller leancoach. De

planlægning og styring af flow, så effekterne af lean kan realiseres. Dit

fleste eksempler bygger på erfaringer fra vareflow; men workshoppen er

udbytte bliver blandt andet:

også yderst relevant for dig, der arbejder med flow i sundhedssektoren.

on. Du er for eksempel serviceudvikler, produktions- eller planlægnings-

Forståelse af relationerne mellem leverings-/gennemløbstid,

Workshoppen er ikke beregnet for dem, der lige har påbegyndt

belægning og variation.

leanrejse. Deltagerne skal kende de grundlæggende elementer i lean,

Strategisk dimensionering af forskellige typer af buffere.

og skal have arbejdet med lean transformation.

Hvordan angribes konflikten med at afbalancere kø/lager, ventetid

Workshoppen gennemføres på engelsk.

og ressourcer. •

Forståelse for og valg mellem forskellige planlægningssystemer.

Du deltager i et antal simuleringsspil – blandt andet et heijunkaspil - for at illustrere forskellige væsentlige koncepter til at udarbejde en fremtidig situation (future state). Hvis du har dokumenteret den nuværende situation, og udelukkende baserer den fremtidige situation på at fjerne

U

Hvad siger deltagerne?

Praktisk Tid:

Den 19. sep. kl. 9-17 og den 20. og 21. sep. kl. 8-16.

Pris:

Tilmelding før 18. aug. kr. 8.800 derefter kr. 9.900 + moms.

Tillæg på 10% for ikke-medlemmer af effektivitet.dk.

Se mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk

U

På sidste hold var der deltager fra bl.a.:

”Det var 2 lærende og inspirerende dage med John Bicheno. Bicheno har en dyb indsigt i emnet som han formidler med en smittende begejstring.Indsigten i hvorfor varians (MURA) og overbelastning (MURI) ofte skaber spild (MUDA) gav mig megen stof til eftertanke. Ligeledes hans formidling af og eksempel på hvordan fokus på behovsvarians (arrival variance) har samme effekt som fokus på proces varians.” Jesper Sørensen, Leanchef/Lean manager,

28

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


APICS CSCP - giver de andre baghjul Supply Chain er strategisk Supply Chain er ikke længere maskinrumstænkningen. Supply Chain

Erfaringer fra tidligere dansk deltager med BASICS, CPIM og CSCP:

rykker stadig højere op på den strategiske agenda, og i takt hermed er antallet af Certified Supply Chain Professionals (CSCP) uddannede gået

”I 2008 tog jeg APICS BASICS of Supply Chain

i vejret på globalt plan. Industrien har taget CSCP til sig, og ved ud-

Management og i 2010 APICS CPIM. Derfor var det

gangen af 2014 var tallet 36.000 kandidater fra 82 lande, hvoraf 26.000

et naturligt valg i min faglige kompetanceudvikling at

har taget en APICS eksamen. Europa er også med på vognen med en

gennemføre CSCP uddannelsen. Jeg mener, at jeg har

femtedel af alle kandidater er hjemmehørende, og heriblandt også i

fået en større viden, så jeg nu har en mere helhedsorienteret tilgang

Norden. Der er ingen tilsvarende læringssystemer om Supply Chain, der kan matche dette.

til jobbet og de daglige udfordringer.

Supply Chain kompetencer efterspørges

ment forløb, er det en kæmpe fordel, at have den teoretiske ballast

Som deltager i diverse supply chain projekter og Continuous improvesom CSCP uddannelsen giver. Desuden var det meget inspirerende,

At det er relevant at tage en CSCP for en europæisk medarbejder også

at møde andre Supply Chain Specialister på kurset, og en god mulig-

fra det kolde nord, er helt i tråd med den fortsat stigende internationa-

hed for at udvide netværket.

lisering. Dygtige Supply Chain arkitekter er en mangelvare i industrien, og mange store virksomheder er yderst afhængig af, at der er adgang til

Mads Strandløv Nørgaard, Planning Specialist, Dako.

de rette kompetencer - både regionalt og globalt.

Underviser Næste hold starter den 12. april. Der undervises på engelsk af Wout Verwoerd, CFPIM, CIRM, CSCP. Wout Verwoerd is an enthusiastic and professional sparring partner for companies in the field of logistics, lean thinking and supply chain management in his roles as speaker, educator, trainer, course developer, coach, consultant and project manager.

Praktisk Tid:

Den 12.-13. april + 18.-19. maj + 8.-9. juni.

Pris:

3 mdr. før: Kr. 39.750,-. 1 mdr. før: Kr. 41.750,-.

Derefter: Kr. 45.750,- Alle priser excl. test og moms.

Se mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk.

BASICS hos Coloplast - en spændende mulighed for lærerigt samarbejde Internt virksomhedskursus I BSCM - Basics of Supply Chain Management Til gennemførelse af et BSCM kursus på dansk den 14.-15. september + 12.-13. oktober søger Coloplast, firmamedlem i effektivitet.dk, en eller flere samarbejdspartnere. Målet er i første omgang at etablere et internt arrangeret kursus, hvor virksomhederne i fællesskab sammensætter et studiehold på tværs af virksomhederne. Ideelt set kan undervisningen foregå på skift mellem virksomhederne, alternativt lægger Coloplast gerne lokaler til. Interesseret Hvis du eller din virksomhed har interesse i ovenstående, bedes du kontakte Stine Høegh, 7022 0004 eller stine@effektivitet.dk.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

29


Kurset

tilbyde s i sam arbejde TWI In med stitute Scandin avia

TWI Kursus – Introduktion til TWI og besøg hos PostNord Nu har du chancen for at få et indblik i TWI (Training within Industry) og tale med PostNord, der med gode resultater anvender TWI som grundlag for deres Lean. Kom og få indblik i TWI metoderne og erfaringerne fra PostNord. Forstil dig en verden, hvor….. •

Jeres forandringer går hurtigere, da I har udviklet en kultur, hvor der er skabt en ærlig og solid tillid mellem medarbejdere og ledelse.

Jeres jobtrænere og ledere hele tiden træner medarbejderne i at arbejde korrekt, sikkert og samvittighedsfuldt.

Jeres processer forbedres løbende ved optimalt at udnytte nuværende materialer, udstyr, værktøjer og ressourcer.

senteret for PostNords produktion for at se en live TWI Job Instruktionstræning, samt opleve en leder udføre en proceskonfirmering. Der opnås en grunding indsigt og viden i TWI – hvor TWI kan undersøtte Lean og HR, og på hvilke måder og hvor fx. TWI Job Instruktionstræningsmetoden kan anvendes. Du vil nu være kvalificeret til at planlægge næste trin i din virksomhed: En god TWI Implementering.

Agenda for begge kurser •

TWI historien.

Introduktion til TWI Programmerne.

TWI og Lean.

Hvordan kommer man i gang med TWI?

Hvorfor og hvordan PostNord gik i gang med TWI?

Opleve en ”live” TWI Job Instruktionstræning i PostNord’s produktion – foretaget af en af deres jobtrænere.

foretaget af en af deres ledere.

De tre TWI-programmer træner Jeres ledere og medarbejdere til at gøre denne verden til en realitet. Hos PostNord er de godt i gang med at realisere denne transformation, som de har valgt at opstarte med TWI Job Instruktion-programmet.

Kursusindhold På dette TWI kursus får du, udover en forståelse for sammenhængen mellem TWI og Lean samt TWI og HR, en general introduktion til alle TWI Programmer. Desuden vil der være en meget grundig introduktion til selve TWI Job Instruktion programmet, der for mange er det første trin i deres TWI implementering. Du vil også blive introduceret i, hvordan du kan komme godt i gang med TWI, dette vil være baseret på mange gode TWI Implementeringer fra forskellige industrier og kulturer.

Opleve en ”live” Proces Konfirmering i PostNord’s produktion –

Hvem henvender kurset sig til: Kurset henvender sig til både sundheds-, service- og produktionsvirksomheder, som arbejder med Lean og/eller den lærende organisation.

Praktisk TWI Introduktions kursus Øst Tid:

Den 18. maj kl. 9-17.30.

Hvor:

PostNord, Priorparken 385, 2605 Brøndby

TWI Introduktionskursus Vest Tid:

Den 19. maj kl. 9-17.30.

Hvor:

PostNord: Stakkesvang 15, 7000 Fredericia (Taulov)

ejer af TWI Institut Skandinavien, er der på Vest-holdet også indlæg

Pris:

For effektivitet.dk medlemmer 3.000 kr. excl. moms.

fra Karen Stenholt, intern Lean & TWI konsulent og på Øst-holdet Per

For ikke effektivitet.dk medlemmer 4.000 kr. excl. moms.

Albrektsen, Lean & TWI manager hos PostNord. Du vil også blive præ-

Se mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk

Konkrete erfaringer med TWI hos PostNord er en del af dette kursus. Foruden John Vellema, TWI Master Trainer, SHINGO-Bogprisvinder og

Karen Stenholt, Lean & TWI

Per Albrektsen, Lean &

Konsulent, PostNord Pakkecentret,

TWI Manager, PostNord

Taulov

Pakkecentret, Brøndby

U

“Gennem TWI har vi oplevet en udvikling i kulturen. Medarbejderne

“I vores 250-mands pakkecenter implementerede vi sidste år TWI Job

ved nu, hvorfor deres job er vigtigt og er derfor mere motiverede

Instruktion. Vi har trænet vores medarbejdere i flere forskellige jobs.

for at overlevere et godt arbejde til kollegaen. Desuden tales der

Et af vores synlige resultater er, at vi nu udnytter vores postcontainer

nu mere om den enkelte arbejdsproces end tidligere”.

10% bedre. Dette har givet en årlig besparelse på 8 mio. DDK alene på vores logistikkonto”.

30

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


Electric Motor Company: Experience the Shock of Improved Productivity

850,- DKK

You will operate a company called “Electric Motor Company”. ”Electric motor company” has achieved a strong market position, because the company produces very variable motors with a variety of modular options (270 possible combinations). Competition in this market segment Alle priser er ekskl. moms

increases strongly. Customers are increasingly critical. Not only critical concerning the price, but also concerning delivery time, delivery moment reliability and order completeness. MAR

APR

JUNI

MAJ

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

APICS BASICS of supply chain management

JAN

FEB

17.500,- DKK

BASICS er dels et selvstændigt kursus, dels det grundlæggende modul i APICS’ internationale CPIM certificering (Certified in Production and Inventory Management). Kurset gennemgår de grundlæggende definitioner og koncepter for forecasting, planlægning, indkøbsdisponering, lagerstyring, produktionsafvikling, distribution og styring af materialer gennem hele forsynings-

Aalborg

kæden fra leverandør til kunde eller forbruger. Kurset indeholder endvidere afsnit om kvalitetsstyring og løbende forbedringer ved hjælp af lean-principperne. JUNI

MAJ

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

JAN

FEB

Fredericia

APR

APICS CSCP

København

MAR

på højt niveau. Deltagerne tilegner sig den nyeste viden, og arbejder med fremadrettede krav

39.750,- DKK

Løft dit i forvejen professionelle arbejde i Supply Chain området til et endnu højere niveau gennem udfordrende teori, cases og erfaringsudveksling med andre, som arbejder med SCM til forsyningskæder og samarbejdsmekanismer med leverandører og kunder. Herved skabes et godt afsæt til udviklingsdrøftelser og forsyningskædeudvikling i egen organisation. MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

OKT

APICS CPIM: DSP, MPR og ECO

NOV

DEC

JAN

FEB

15.250,- DKK

Vil du være MPS-specialist eller ERP-superbruger i din virksomhed, så er CPIM et godt skridt på vejen. Der lægges stor vægt på en interaktiv undervisningsform med øvelser og forskellige workshops/spil undervejs. CPIM er en unik uddannelse, som giver et integreret koncept for samspillet mellem alle niveauer og aspekter i et lager- og produktionsstyringssystem. I et struktureret forløb etableres sammenhængen helt fra virksomhedens hovedplan og forecast, og hele vejen igennem til shopfloor control og jobstyring. MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

MPR

DSP

SEP

OKT

NOV

DEC

JAN

FEB

ECO

TWI Kursus – Introduktion til TWI og besøg hos PostNord

3.000,- DKK

Nu har du chancen for at få et indblik i TWI (Training within Industry) og tale med PostNord der med gode resultater anvender TWI, som grundlag for deres Lean. Kom og få indblik i TWI metoderne og erfaringerne fra PostNord. På dette TWI kursus får du bl.a., udover en forståelse for sammenhængen mellem TWI og Lean samt TWI og HR, en general introduktion til alle TWI Programmer. MAR

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

Lean Scheduling Workshop

JAN

FEB

8.800,- DKK

Fokus i leanudvikling er skiftet fra at fjerne spild til at handle om lean lederskab, KATA og daglig problemløsning - og det er rigtig godt; men når alle de grundliggende ting er på plads, er et jævnt flow stadig et af de helt centrale elementer i lean. Uden et hurtigt og fleksibelt flow i sundhedspleje, levering af serviceydelser eller varer lykkes det ikke at udvikle en konkurrencekraftig organisation. Det kræver god forståelse for planlægning og styring at skabe et virkelig stabilt flow. MAR

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

APR

MAJ

JUNI

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

JAN

FEB

31


ENERGIBESPARELSE

El-cykler fremmer bæredygtighed og effektivisering Kurt Ottesen, KSO innovation, mail@ksoinnovation.com, med-redaktør Effektivitet

Med udviklingen af el-cyklen burde virksomheder kigge nærmere på, om der ligger nogle effektiviseringsmuligheder, som samtidig kan give sit eget beskedne bidrag til en bæredygtig udvikling. Et konkret eksempel på, at en miljørigtig løsning kan skabe en hurtig effektiviseringsgevinst, leverer den danske virksomhed Nihola, som leverer ladcykler til mange forskellige formål. Virksomheden blev startet for 18 år siden, hvor Niels Holme Larsen på en messe fik sin inspiration. Helt konkret blev startskuddet affyret af en journalist, som i en artikel nævnte, at der måtte være et behov for en ladcykel, som kunne rumme 2 børn og en kasse øl. Sådan en cykel konstruerede Niels, og så var virksomheden en realitet. I dag kan Nihola levere ladcykler til mange forskellige transportformål, men familiens behov for nem og sikker transport af børn tegner sig fortsat for den største del af salget. Cyklerne leveres både med eller uden el-motor. I de 18 år der er gået, er der i alt leveret over 30.000 cykler, og heraf er omkring 10.000 leveret til københavnere. Cyklerne bliver anvendt i 33 lande, og de distribueres igennem et net på over 200 forhandlere. Hele 5 år i træk har Nihola vundet Børsens gazellepris. For at sikre en god og stabil kvalitet, produceres cykelstellene hos en leverandør i Danmark, og ikke i Kina, hvor de fleste cykelstel ellers kommer fra, og montagen af cyklerne foretages på eget værksted i Kirke Saaby. På trods af den hastige vækst igennem årene har det været muligt at styre omkostningerne, så virksomheden i alle årene har haft en indtjening, som har gjort det muligt at finansiere aktiviteterne med egne penge. Først inden for de sidste år har nogle erhvervsvirksomheder fået øjnene op for de muligheder, der kan ligge i anskaffelse af ladcykler. Niels Holme Larsen nævner to eksempler på virksomheder, som har effektiviseret driften ved indførelse af ladcykler: Post Danmark og Glasvirksomheden Saint Gobain Isover. Post Danmark har siden 2011 i

32

alt anskaffet omkring 1.600 el-ladcykler til postudbringning. I København har cyklen blandt andet erstattet varebilen ved udbringning af post til de mange depoter, hvorfra postbudet henter posten til sit distrikt. Enhver københavnsk bilist ved af bitter erfaring, at cyklerne kommer langt hurtigere rundt i bytrafikken end bilen. Den elektriske ladcykel har for Post Danmark givet en hurtig effektiviseringsgevinst uden den store investering, og med elmotoren til hjælp kan cyklen medbringe de nødvendige mængder post uden at overbelaste medarbejderne. Hos Saint Gobain Isover, som fremstiller glasulds bates til isolering, anvendes ladcyklen uden elmotor internt i virksomheden. Virksomheden har anskaffet 12 cykler, som anvendes af de servicemedarbejdere, der skal rundt på de 50.000 kvadratmeter store fabriksareal og servicere maskiner. Bæredygtigheden har altid været i fokus i virksomheden, da man altid har anvendt en to-hjulet cykel som transportmiddel, men efter en del uheld, hvor teknikeren væltede og kom til skade, benytter alle nu den tre-hjulede ladcykel. Den er sikker i drift, og med et praktisk værktøjsskab monteret på ladet har teknikeren hele tiden styr på sine værktøjer, samtidig med at der også er plads til de nødvendige reservedele på cyklen. Det er nok for meget at forvente, at den elektriske ladcykel kommer til at bidrage voldsomt til den globale, bæredygtige udvikling. Men man kan alligevel undre sig over, at konceptet endnu ikke har vundet større erhvervsmæssig udbredelse, når man tænker på de effektiviseringsmuligheder løsningen indebærer. Specielt for håndværkere og andre aktører, som har behov for at bevæge sig rundt i en storby som København med en begrænset last, burde en el-ladcykel være en oplagt mulighed. ”Man kommer hurtigere rundt”, og - som Niels Holme Larsen udtrykker det –” bliver man sparet for mange buler og parkeringsbøder”. At en virksomhed samtidig vil kunne demonstrere over for omgivelserne, at den er ansvarlig og miljøbevidst, kan yderligere være en bonuseffekt. Måske vil det kræve en ændring i virksomhedernes livsstil i lighed med den, der tydeligt er sket i børnefamilierne, før cyklen for alvor bliver et ervhvervsmæssigt transportmiddel.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


Målret din markedsføring annoncér her i Effektivitet! Kom direkte til kernen af din målgruppe gennem Effektivitet. Magasinet udkommer 4 gange årligt- hver gang med et vedkommende tema indenfor drift, produktion, supply chain management og operational excellence. Magasinet sendes personligt til vores medlemmer, uddeles ved arrangementer og synliggøres på flere faglige platforme herunder www.effektivitet.dk. Her kan din annonce være med. Kontakt os på info@effektivitet.dk eller 7022 0004 og hør nærmere. Mere information på www.effektivitet.dk/Magasin

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


ENERGIBESPARELSE

Byens Bæredygtige Bygas Lars Lean, HOFOR, LarsLeanInspire@outlook.com

Verdens voksende velfærd blev i det 20. århundrede i høj grad drevet af adgang til billig og rigelige mængder af kul, olie og gas. I det 21. århundrede skal der findes andre måder at opfylde behovet for energi på. I 2050 er det planen, at det skal være slut med fossile brændstoffer i Danmark. Denne målsætning er dog lidt under opblødning.

”På Lynetten bliver byens spildevand behandlet og renset i store bassiner, hvorefter slammet viderebehandles. Det ledes videre til nogle store rådnetanke, hvor naturlige forrådnelsesprocesser omdanner slammet til biogas, som dog skal behandles yderligere, før den er klar til brug.” ”Lugten af svovlbrinte og ammoniak forsvinder, når biogassen renses i nogle store kulfiltre. Nu er biogassen 100% ren og lugtfri, men inden biogassen forlader Lynetten tilsættes et lugtstof, så man kan lugte gassen, hvis der skulle opstå en lækage et sted i systemet. Til sidst ledes biogassen videre til Kløvermarken Gasværk. Her blandes biogas, naturgas og luft for at få den helt rigtige gaskvalitet, og sammen med naturgas og luft vender biogassen herefter hjem til københavnerne

København har endda en målsætning om at blive verdens første CO2neutrale hovedstad allerede i 2025. Biogas til byens borgere er et af flere initiativer, der fremmer denne målsætning. Men hører biogas

igen.” Morten Stanley forklarer hvad gassen anvendes til:

byen til? Er biogas da ikke noget, der produceres lokalt ude på landet af

”Københavnerne benytter gassen til madlavning hjemme i familien og

husdyrgødning og andet organisk affald fra gårdene?

ude på restauranterne og til tørretumblere, der kører på bygas. Gassen anvendes også til et mindre antal varmekunder, til processer på to af

Byens biogasproduktion

Københavns energikrævende industrivirksomheder, til forsyning i byens

Morten Stanley er gaschef hos forsyningselskabet HOFOR. Han forkla-

fjernvarmenet ved spidsbelastning, og snart også på Rigshospitalets

rer:” Vi bruger både borgernes eget spildevand og byens gamle bygas-

sterilcentral, hvor hospitalets udstyr steriliseres. Biogassen, der produ-

net. Biogassen produceres på basis af cirka 178 millioner liter spilde-

ceres på Lynetten Renseanlæg, erstatter i dag knapt 20% af naturgas-

vand, som dagligt ledes ud i kloaksystemet af borgere i Storkøbenhavn.

sen i bygassen, og da biogas er CO2 neutralt i modsætning til naturgas,

Så når københavnerne trækker ud i toilettet, og når opvaskemaskinen

er ca. 300.000 københavnere på den måde i bogstaveligste forstand

pumper opvaskevandet ud, så ryger spildevandet ned i kloakken og

selv med til at til at reducere deres egen CO2-udledning.”

videre ud til rensningsanlægget på Lynetten i Københavns Havn.

Rådnetanke på Lynetten Rådnetanke på Lynetten, hvor slam fra spildevand omdannes til biogas (anlæg til højre). I anlæggene i midten renses den rå biogas i kulfiltre, hvor bl.a. svovl-brinte, ammoniak og siloxaner tilbageholdes inden den rensede biogas transporteres ca. 4,2 km frem til Kløvermarken Gasværk, hvor bygassen bliver produceret ved at blande biogas, naturgas og atmosfærisk luft. 34

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


ENERGIBESPARELSE

På vej mod verdens største biogasnet ”Jæger- og samlerkulturer kunne udnytte naturen med 100% bæredygtighed, men hvor langt tror du, vi kommer med biogassen i København?” Morten Stanley svarer: ”Vi skal tilbage til de gamle dyder. Vi skal have total symbiose mellem spildevand og husholdningsaffald på den ene side og energiforsyningen og jordens frugtbarhed på den anden side. Vi skal udnytte ressourcerne til at lave mere biogas, og vi skal føre den ud i gassystemet, så det bliver helt og aldeles bæredygtigt.” Jeg spørger, om bygassen kan blive 100% CO2-neutral? Mortens Stanley svarer: ”Målet er 100% biogas i bygasnettet, og der er nok spildevand og organisk materiale i og omkring København til at erstatte den fossile naturgas, vi i dag anvender i produktion af bygas. Der er ikke nok energi i københavnernes spildevand til at producere 100% bæredygtig og CO2-neutral biogas til bygasnettet, men københavnerne producerer til gengæld rigelige mængder organisk affald, som i dag brændes af til produktion af el og varme. For at kunne producere biogas af københavnernes organiske affald kræver det enten en central sortering eller kildesortering af affaldet. I

niske affald. Processen kalder man ”Renescience”, hvor det organiske materiale nedbrydes ved hjælp af enzymer til en biovæske, hvorfra genanvendelige materialer kan sorteres ud. Biovæsken omdannes herefter til biogas. Restproduktet forventes så at blive brændt, da gældende lovgivning ikke tillader, at man spreder det ud på landbrugsjord. En anden mulighed er kildeindsamling af organisk affald hos borgerne og behandling af dette affald i et biogasanlæg. Naturlige forrådnelsesprocesser omdanner her det organiske affald til biogas, og når bakterierne i biogasreaktoren ikke kan fortære mere af det organiske stof, pumpes biomassen ud af reaktoren, og den kan derefter anvendes som gødning. I biogasanlægget nedbrydes kun ca. halvdelen af det organiske kulstof, og dermed recirkuleres der også kulstof til jorden sammen med den afgassede biomasse til gavn for jordens fremtidige frugtbarhed.” I en rapport om ”Anvendelse af biogas og naturgas i København” udarbejdet for Københavns Kommunes af EA Energianalyse i 2014, anbefales det, at biogas fra organisk affald og spildevand anvendes 100% i det eksisterende bygasnet. Morten Stanley afslutter: ” Når det kommer dertil, at vi udelukkende producerer biogas, så kan københavnerne bryste sig af at have verdens største biogasnet, som de helt og aldeles selv forsyner.”

øjeblikket afprøver man et koncept for central håndtering af det orga-

Fakta om bygas I København blev bygassen oprindeligt produceret ved forgasning af kul. På et tidspunkt gik man over til at fremstille bygas ud fra letbenzin og naturgas samt efterfølgende ved blanding af naturgas og atmosfærisk luft. Fra 2013 blev produktionsanlæggene ombygget, så man kunne iblande biogas i naturgas/luft-blandingen, hvorved knapt 20% af den fossile naturgas blev erstattet.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

35


TWI KONFERENCE den 14. september

Trivsel

Lean

Medarbejderudvikling

Konflikthåndtering

Den Danske TWI konference på Aalborg Universitet i København, den 14. september Du får muligheden for at lære om Training Within Industry (TWI) også kendt som den menneskelige side af Lean. TWI Programmerne er meget effektive træningsprogrammer, der træner Jeres ledere og nøglemedarbejdere i at løse konflikter, oplære medarbejdere i det faglige arbejde og forbedre Jeres arbejdsprocesser. Hør om udfordringer og resultater hos et udpluk af danske virksomheder så som: Vestas, Kopenhagen Fur, IdealCombi, Odense Kommune, Fertin Pharma og PostNord. Konferencens ordstyrer er John Vellema, TWI Master Trainer, SHINGO- Bogprisvinder og ejer af TWI Institut Skandinavien. Mesterkokken og forfatteren Thomas Rode krydrer konferencen, med et indlæg omkring hvad motion og kost kan gøre ved præstationer og trivsel. Deltagergebyr for medlemmer af effektivitet.dk, IDA Operations Management, DDV og Dansk Produktions Univers er kr. 2.500,-. Pris for ikke-medlemmer kr. 3.000,-.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: www.effektivitet.dk/arrangementer

Autentisk lederskab


NETVÆRK

Lean netværk, noget for dig? Netværk er blevet det nye sort. Det ligger i luften, at alle gør det, og alle bør gøre det. Hos effektivitet.dk tilbyder vi netværk indenfor flere områder bl.a. Lean. Vores netværksgruppe Lean Øst var på deres sidste møde i januar på besøg hos PostNord. Nedenfor giver vi en smagsprøve på mødet og konkrete eksempler på, hvad du som deltager, men også din virksomhed, kan få ud af at deltage i et netværk. PostNord er ejet af den Danske Stat (40 pct.) og den Svenske stat (60 pct.). PostNord tilbyder kommunikations og logistikløsninger til, fra og indenfor Norden og havde i 2015 en omsætning på ca. 40 Milliarder SE kr. med 33.000 medarbejdere ombord.

”start with the why”. •

indlæg med fokus på problemstillingen: Hvordan forankres Lean i dagligdagen på produktionsgulvet hos PostNord, og hvordan får vi etableret løbende forbedringer via Lean i en travl hverdag, med lederen som rollemodel i en lean kultur? Som alle andre virksomheder lever Post Nord Danmark Københavns

Tema/Proces vinkel ved tavlemøder: Inddrag personalet i optimerings/forbedringsaktivitet (for hver aktivitet + 1 medarbejder med i processen).

Fiskebenstavle: Gør problemerne synlige ved at bruge fiskebenstavlen, tavlen skaber en god synlighed omkring det berørte område/problem, og øger effekten af bidrag og ønske om at være med til at ændre/forandre.

Krav til linieleder målbare KPI ifht. leder. ”Mål forbedringsaktiviteterne/lean med KPI, som er synlige på målstyringstavlen - derved øges ønsket om at lederne tager ejerskabet, og åbner samtidig op

Hvordan forankres Lean i dagligdagen? Lean Manager Lars Chr. Flesjø og TWI facilitator Kim Poulsen holdt

”Why” Træning, gør endnu mere ud af at involvere medarbejderne -

for at lederne følger med i udviklingen af Lean aktiviteterne”. •

Mål for 5S Walks m.m. Sæt mål på hvilken niveau som ønskes/ mål f.eks.: ”Alle materialer på plads” - ”rent gulv” elelr ”bedre arbejdsmiljø”. Medarbejderne involveres i 5S walk, teamet inddrages i hvad der opleves på denne walk, og hvad der skal forbedres.

Smiley-runde ved driftstart/stop - Hvordan er det gået? Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan? Hvornår? Hvem gør hvad?

Pakkecenter af tilfredse kunder. Forsinkede pakker, pakkeefterlysninger og pakker, der af en eller anden årsag, ikke kommer frem, er meget

Københavns Pakkecenter takkede for de gode input og roste netværkets

konkrete eksempler på, at kunden er utilfreds.

aktive og engagerede deltagelse og bidrag, og ville straks gå i gang med

I PostNord arbejdes der med 5S, og man har afholdt diverse Lean-

at arbejde videre med de konstruktive input.

seancer med teams, dog har man stadig ikke formået at få Lean forankret som det bærende element, således at kunden altid får en god

Planen for 2016

oplevelse.

Besøg hos Toms til maj – dato følger. Derudover planlægges der møde

Man har dog haft én stor succes, nemlig arbejdet med Traning Within

hos Novo Nordisk, Lean Ak (Robot teknologi), Traning on Demand ved

Industry, som har haft en positiv indflydelse på træning af medarbej-

Lisbeth Soya, TWI hos Kopenhagen Fur/Københavns Pakkecenter eller

dere, og hvor der i høj grad er fokus på de enkelte deltageres egne

Lego, Generelt er der interesse for at opleve virksomheder, som er mod-

erfaringer – god som dårlig - hvilke har haft stor og positiv indflydelse

net med Lean uden at de nødvendigvis bruger begrebet.

på arbejdsmiljø, kvalitet og arbejdskultur.

Interesseret Konstruktive input fra netværksmedlemmerne

Hvis Lean Øst gruppen lyder interessant for dig, er du velkommen til at

Der var efter PostNords indlæg stor begejstring fra deltagernes side, og

kontakte netværksleder Per Albrektsen på: per.albrektsen@post.dk eller

her er nogle af deltagernes mange tilbagemeldinger som PostNord ville

2465 0114 samt sekretariatet på: info@effektivitet.dk.

arbejde videre med:

Indkaldelse til Generalforsamling 2016 Hermed indkaldes medlemmerne til ordinær generalforsamling i effektivitet.dk.

Dagsorden •

Valg af dirigent.

Formandens beretning.

Regnskab 2015.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og formand.

Budget 2016.

Evt.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

Dato, tid, sted & pris Onsdag den 30. marts kl. 16.00. Implement Consultning Group, Strandvejen 56, 2900 Hellerup. T ilmelding senest den 14. marts.

37


SCM

Sæt fokus på bæredygtighed det kan hurtigt blive for sent Caspar Miller, Problem and Major Incident Manager, BEC, cmi@bec.dk

Siden 2012 har Copenhagen Business School afholdt deres egen konference om Supply Chain Management i stil med Den Danske Supply Chain Konference, som arrangeres af effektivitet.dk.

mellem kontinenterne. Spørgsmålet går i al sin enkelhed ud på, om man bør fragte sine varer med skib, fly eller tog. Søfragt har enorm kapacitet, men afstanden ad søvejen er 22.000 km og der er eksempelvis 35-40 dages transporttid mellem Shanghai og Rotterdam. En tilsvarende rejse kan gøres på en dags tid til en vilkårlig europæisk lufthavn. Til gengæld er prisen for luftfragt betragteligt højere. Den bedste afvejning mellem tid og omkostninger skal ifølge DB Schenker findes i togruter fra Kina til Europa

Konferencen, der har transport- og logistikfirmaet DB Schenker som hovedsponsor, har gennem årene haft til formål at samle studerende,

Ikke desto mindre er togfragt ikke svaret på alle transportbehov. Der

specialister og ledere fra branchen med henblik på at skabe netværk, og

kan være store udfordringer forbundet med natlige temperaturudsving

der er på konferencerne blevet uddelt forskellige priser for blandt andet

på temperaturfølsomme varer, og man er endnu ikke blevet enige i hele

årets Supply Chain-leder og årets bedste afhandling på HD- og cand.

verden om et standardmål for skinneafstand, så fragten må lastes om

merc.-studierne i Supply Chain Management.

undervejs.

”Hos DB Schenker er vi begejstrede for at kunne støtte nye talenter, som kan udforske og udvikle moderne supply chain-løsninger. Det er meget lærerigt for os at arbejde sammen med CBS omkring kåringen af årets bedste kandidatafhandling på cand.merc. studiet i Supply Chain Management. Vekselvirkningen mellem det teoretisk optimale og det praktisk mulige er ofte det sværeste – men også det, vi som branche vinder mest ved,” udtaler Maria Montiveros, HR-chef hos DB Schenker. Konferencen blev i begyndelsen afholdt i Ovnhallen i den tidligere Porcelænsfabrik, men var i år rykket ind i et af de store auditorier i Handelshøjskolens hovedkvarter på Solbjerg Plads på Frederiksberg. Prisen på 10.000 kr. for årets bedste afhandling på cand.merc. i Supply Chain Management gik til Benjamin Munk og Jeppe Kallesøe med afhandlingen ”Evaluating e-auction use in the procurement process - A case study based on the Maersk Group”. Professor Britta Gammelgaard, der er mangeårig fagansvarlig for SCM-koncentrationen på cand.merc.-uddannelsen, begrundede valget således: ”Afhandlingen bidrager med signifikant ny viden til SCM feltet omkring anvendelse af e-auktioner i supply chains. Afhandlingen har en total cost of ownership tilgang, og den konkretiserer anvendelsen af e-auktioner med en dynamisk og nuanceret værdiforståelse for virksomhedens, indkøbsorganisationens og leverandørnetværkets anvendelse af e-auktioner.”

Den Nye Silkevej Udviklingschef i DB Schenker Göran Wollmer gav dernæst en introduktion til det, han kalder Den Nye Silkevej. Silkevejen var allerede århundreder før vor tidsregning en af de vigtigste handelsruter mellem Asien og Europa, og er den dag i dag stadig afgørende for transport 38

gennem Rusland eller Kasakhstan.

Ægte bæredygtighed Konferencens hovedtaler var amerikaneren Mark Pagell, der er professor i Sustainable Supply Chain Management ved University College Dublin. Hans indlæg handlede om bæredygtighed i forsyningskæder, og hovedpointen var, at det er på høje tid at omstille sig til ægte bæredygtighed. Mark Pagell lægger sig op ad flere andre i sin definition af bæredygtighed. For det første skal man kunne opfylde sine egne nutidige behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. For det andet skal virksomheden kunne forblive rentabel, så længe der er kunder, uden at påføre samfundet eller omverdenen mere skade end gavn. De stigende bæredygtighedskrav fra alle sider har ført til hvad Mark Pagell kalder ”the accountability gap” – forskellen mellem interessenternes krav til bæredygtige forsyningskæder og virksomhedernes evne til at leve op til disse krav. Der er behov for radikal innovation i forretningsmodeller og forsyningskæder, og behov for en gentænkning af begrebet bæredygtighed. Som en illustration af dette behov blev nævnt, at Corporate Knights – en liste over verdens hundrede mest bæredygtige brands – omfatter flere energiselskaber, der blandt andet beskæftiger sig med udvinding af olie fra tjæresand, og flere mineselskaber. Det tyske selskab E.ON, der er fortaler for vedvarende energiløsninger, producerer stadig 60 procent af deres energi ved brug af kul. Mange kan nok også huske DONG’s eventyr i 2008, da de ville bygge et nyt kulkraftværk ved et nedlagt atomkraftværk i havnebyen Lubmin i Nordtyskland under store protester fra lokalbefolkningen. Det andet dilemma i Mark Pagells indlæg handlede om den såkaldte ”mere-bæredygtighedsfælde”. Mange virksomheder fokuserer ifølge EFFEKTIVITET NR. 1 2016


CYBER RISKS SCM

Mark Pagell på at blive mindre u-bæredygtige, men det vil i nær fremtid ikke være tilstrækkeligt, hvis man vil overleve som virksomhed på langt sigt. Så længe konkurrenterne heller ikke er bæredygtige, og så længe der er tilstrækkeligt med udtømmelige energikilder til rådighed, er det ikke noget problem – men når forbrugernes holdning ændrer sig, som i DONG’s tilfælde i Lubmin i 2008, eller når lovgivningen ændrer sig, så gælder det om at tænke i nye baner, og at gøre det hurtigt. I Irland producerer man bl.a. energi ved afbrænding af tørv. Denne praksis lovede landet i 1999 at gøre en ende på, og man forventer at være helt ude af tørveafbrænding i 2030. For nylig har kraftværket Bord Na Móna fået afvist deres ansøgning om at få lov at fortsætte driften, baseret på tørveafbrænding. Toyota har planer om at have udfaset forbrændingsmotoren i 2050. Samtidig stormer Tesla frem som bilproducent, og både Apple og Google er på vej med bæredygtige løsninger. Irland har de mest bæredygtige køer, men de er stadig u-bæredygtige. Avisen Financial Times har sammenlignet kødindustriens benægtelse af manglende bæredygtighed med tobaksindustrien, der afviser, at rygning forårsager kræft. Hvis en indikator for bæredygtighed er, at forbrugerne aftager mindre af en virksomheds produkt – så har den virksomhed et problem. Små forbedringer i retningen af mindre ubæredygtighed kan i bedste fald købe lidt mere tid for virksomheden, men det vil på et eller andet tidspunkt ikke være nok. Løsningen for disse virksomheder er at lægge en exit-strategy allerede nu – eller gå konkurs. ”Creatively destroy your own business”, som Mark Pagell formulerer det. Kodak tav filmløs fotografering ihjel – undgå at blive det næste Kodak. EFFEKTIVITET NR. 1 2016

39


VÆRDIER

Er bæredygtighed synlig for dine slutbrugere? Jeanette Juul Jakobsen, Human Factors Specialist, FORCE Technology, jjja@force.dk

Virksomheder der satser på bæredygtighed som en kerneværdi i deres strategi og vision, bruger ofte mange ressourcer på at implementere denne værdi i praksis. Men er værdien egentlig synlig for virksomhedens slutbrugere, bør den være det, og hvordan kan den blive det? Sådanne spørgsmål er de seneste tre år blevet udforsket i Afdelingen for Anvendt Psykologi hos FORCE Technology, med det formål at øge konkurrenceevnen hos danske produktionsvirksomheder. Bæredygtighed som merværdi Det er ingen nyhed, at danske virksomheder skal vinde den internationale konkurrence på anden vis end prisen, og derfor arbejder mange virksomheder i stigende grad med at give deres produkter, services og brands merværdi for slutbrugerne. Initiativer der i høj grad understøttes af forskning som viser, at forbrugernes oplevelse af merværdi, giver et mersalg, der igen fører til øget produktion. I dag er bæredygtighed ofte anset for at øge forbrugerens oplevelse af merværdi – dels fordi bæredygtighed vækker positive associationer, dels fordi forbrugeren, der køber produkter, services og brands på grund af bæredygtighed, forstærker egen positive selvfølelse. Det kan psykologisk forklares med, at vi som mennesker får det godt, når vi foretager handlinger, der forventes at have en positiv effekt, og som samtidig er anerkendelsesværdige af andre. Værdier kan så at sige fungere som en vigtig og grundlæggende forbindelse mellem forbrugere og en virksomhed, og der kan således være potentielle gevinster ved at sikre bæredygtighedens synlighed for forbrugeren.

Fokus på slutbrugeren Fra et forbrugerpsykologisk perspektiv er både positive associationer og følelsesmæssig involvering centrale elementer, hvis forbrugeren skal opleve merværdi. Forbrugere er imidlertid ikke passive modtagere af virksomheders kommunikerede og markedsførte værdier. Forbrugere er mennesker, og mennesker forholder sig aktivt til deres omverden og interagerer med mange forskellige former for varer og ydelser. Det er derfor heller ikke sikkert, at de har den samme viden om, forståelse for eller oplevelse af en virksomheds værdier, som virksomheden selv. ”Vi arbejdede sammen med en virksomhed, der gjorde enormt meget ud af at sikre bæredygtighedsværdien under produktion af deres produkt, men det var ikke tydeligt for virksomhedens slutbrugere, som faktisk havde en helt anden opfattelse af produktet”. Thomas Koester, Teamleder i Afdelingen for Anvendt Psykologi. Med andre ord kan man sige, at bæredygtighed har potentialet for at tilføre merværdi og mersalg, men det er forudsat, at slutbrugeren først og fremmest bliver bevidst om værdien og dernæst også oplever værdien som værende meningsfuld for sig selv og andre. Forbrugerens bevidsthed om bæredygtighedsværdien øges, hvis virksomheden arbejder med synligheden af bæredygtighed i alle led af værdikæden – det vil sige lige fra produktudvikling, produktion, afsætning, service til den endelige forbrugeroplevelse. Det sikrer både en sammenhæng og en troværdighed i virksomhedens fortælling, ligesom det giver mulighed for at sikre udvikling af produkter, der stemmer overens med virksomhedens værdisæt. Dertil er det vigtigt at undersøge forbrugerens reelle oplevelse, og bruge denne viden som udgangspunkt for at tilrettelægge initiativer, der gør merværdien af bæredygtighed synlig og meningsfuld for forbrugeren. Arbejdet med at gøre bæredygtighed synlig for slutbrugeren, må derfor ses som en holistisk og cirkulær proces.

Holistisk værdiforståelse I Afdelingen for Anvendt Psykologi arbejdes der ud fra en tilgang baseret på holistisk værdiforståelse. Det er en strategisk tilgang til at

40

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


CYBER VÆRDIER RISKS

skabe forandring og læring i virksomheder gennem et holistisk syn på

3.

tilpasset produkt, som skaber værdi for aftageren.

hæng mellem de enkelte led i en værdikæde, som tilsammen udgør en holistisk entitet. Det endelige produkt skal tilføres værdi i hvert led af kæden og være i kontinuerlig overensstemmelse med den værdi,

Forbrugerpsykologiske undersøgelser. Hvem er slutbrugeren, og hvordan inddrages de i produktudvikling for at opnå et forbruger-

den samlede værdikæde. Model 1 illustrerer den cirkulære sammen4.

Evalueringsstrategi med henblik på at skabe langsigtede forbedringer.

slutbrugeren skal opleve. Modellens udgangspunkt er, at den eller de værdier, en virksomhed arbejder med igennem hele værdikæden, kan variere, og bæredygtighed er et godt eksempel på en sådan værdi. Det essentielle i denne tilgang er, at virksomhederne skal lægge sig fast på, hvilke værdier der karakteriserer deres produkter samt services, og implementere disse i alle værdikædens led, så de bliver synlige og skaber merværdi for kunden. Et vigtigt aspekt i modellen er også sammenhængen mellem forbrugeroplevelse og produktudvikling, som oftest overses i andre modeller. En lukket cirkel illustrerer en uafbrudt sammenhæng som viser, at produktudvikling skal bygge på viden om forbrugeroplevelsen. Dels forstået således, at viden om forbrugere anvendes i udviklingsprocessen for at imødekomme brugerbehov og brugeroplevelse, og dels forstået således, at man i produktudviklingen med fordel kan inddrage forbrugerstudier til at optimere og effektivisere det endelige produkt. For mere viden om holistisk værdiforståelse kan virksomheder kontakte Afdelingen for Anvendt Psykologi hos Force Technology, hvor specialiserede psykologer kan rådgive om udvikling af en sammenhængende værdikæde. Der arbejdes med følgende tiltag, som tilpasses den enkelte virksomhed: 1.

Definition af virksomhedens værdi(er) i overensstemmelse med den overordnede vision og udvikling af en strategi for, hvordan disse tydeliggøres for leverandører, medarbejdere, distributører og forbrugere.

2.

Strategi for hvordan værdi(erne) implementeres i alle led og løbende forbedres, så kerneværdierne inkluderes i nye tiltag og

Model 1: Holistisk værdikæde.

udvikling.

Kilde: Afdelingen for Anvendt Psykologi, FORCE Technology.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

41


TWI Netværk DK -

skab grundlæggende stabilitet, med mennesket i centrum!

den 11.-12. april hos Idealcombi i Hurup Thy

Næste møde afholdes

Tema: Fra TWI som pilotprojekt til udrulning i større skala. Netværksleder: John Vellema, Business Through People, John@BusinessThroughPeople.com, mobil 2922 8955.

Lean Service og Administration Næste møde afholdes

den 13. april

Tema: Netværksmødet tager udgangspunkt i et dagsaktuelt emne hos værten. Netværksleder: Lars Lanzky Otto, Nordea | Rubicon, lars.otto@nordea.dk, mobil 4198 0144.

Lean Production Vest Næste møde afholdes

den 10. maj kl. 9-13 hos LEGO i Billund

Tema: Hvordan holdes gejsten oppe på løbende forbedringer? På netværksmødet vil der være mulighed for at overvære et tavlemøde. Netværksleder: Kry Herholdt, Teknologisk Institut, kry.herholdt@teknologisk.dk, mobil 7220 3713.

Lean Øst Næste møde afholdes

i maj hos Toms Gruppen i Hvidovre

Tema: Gode oplevelser/resultater med Lean hos Toms. Netværksleder: Per Albrektsen, PostNord, per.albrektsen@post.dk, mobil 2465 0114.

SCM Øst Næste møde afholdes

den 24. maj hos Oracle i Ballerup

Tema: Hvordan IT leverandører sikrer, at deres software rent faktisk afspejler, hvad der sker i en virkelig supply chain. Netværksleder: Tine.Bjorn-Andersen, DuPont ApS, Tine.Bjorn-Andersen@dupont.com, 2131 2807.

Operations Management Øst Næste møde afholdes

den 9. juni. Hold øje med www.effektivitet.dk

Operations Management Øst er en netværksgruppe, som fokuserer på ledelse af logistikfunktionen. Den typiske deltager har flere års erfaring i stillinger som produktionschef, logistikchef, projektleder eller lignende, og er bosiddende indenfor rimelig køreafstand af København. Netværksleder: Ole Torp, Valcon A/S, ot@valcon.dk, mobil 2047 9137.

42

EFFEKTIVITET NR. 1 2016


En virksomhedsstrategi, baseret på grøn omstilling og lean Mødet afholdes

den 26.maj kl. 14.30-17 hos KLS Grafisk Hus A/S i Hvidovre

Hos KLS Grafisk Hus virksomhed har man siden 2007 arbejdet systematisk med bæredygtig udvikling med det ultimative mål at blive 100% miljøneutral. En bevidst strategi og en engageret topledelse har på få år skabt utrolige resultater i tæt samarbejde med medarbejderne, i en branche, der er præget af hård konkurrence. Hele virksomheden er i dag overalt gennemsyret af miljøbevidsthed i alle dele af forretningen, sideløbende med den nødvendige fokus på indtjeningen. Ved virksomhedsbesøget vil man få lejlighed til at høre om 100% bæredygtige tryksager, elbiler, energibesparelser i trykkeriet

Pris & tilmelding

og andel i vindmølle, som blot nogle af de mange miljøtiltag, der er gennemført siden 2007. Man vil desuden kunne opleve, hvordan lean og lean tavler har involveret alle medarbejdere i at udvikle

Medlemsmøderne er gratis for

virksomheden til en af Europas førende, grønne virksomheder. KLS Grafisk Hus blev i januar kåret til

medlemmer. For ikke-medlem

Årets Erhvervsvirksomhed 2015 i Hvidovre kommune.

mer er prisen kr. 850,- ex moms. Tilmelding: www.effektivitet.dk

Lean Dagen 2016 Konferencen afholdes

den 22. juni hos Teknologisk Institut i Taastrup

Årets tema: Lean i administration og service. I både offentlige institutioner som for private virksomheder er kravet om højere effektivitet i processerne gennemtrængende. Dette skal ske samtidigt med bedre kundeoplevelse og kortere svartider. Leans effektivitet og succes i produktionen er kendt. Værktøjet er dog ligeså effektivt i kontorområderne. Det er således en naturlig vej at gå for at opnå bedre resultater. På konferencen kan du dyrke netværket og blive udfordret og inspireret. Førende virksomheder og eksperter sætter fokus på udfordringer for Lean og giver deres bud på løsninger. I år er der gode cases og nyeste viden fra: •

Lego – effektive forslagssystemer i administrationen

Arla – vor tilgang til effektivisering af administrative processer

Implement - med case fra DR

Networking

Danfysik – Lean der stadig virker efter 3 å

QRM – med case

Pris Pris for medlemmer af effektivitet.dk: Kr. 1.475,- ex moms. Pris for ikke-medlemmer: Kr. 2.950,-ex moms. Tilmeld på: Mail: cnn@teknologisk.dk eller Http://www.teknologisk.dk/kurser/leandagen-2016/k46049

Vestfyn Trækker 8-10.000 ventes i år at besøge den største Logistikmesse 2016 - Vestfyn

ADGANGSKORT

Trækker. På Vestfyn Trækker 2016 kårer Motorjournalisternes Klub Danmark endnu en gang Årets Varebil. Samtidig afholder MCH Messecen-

Udfyldes af gæsten:

ter Herning konkurrencen Årets Opbygning, som blev lanceret sidste år. Her skal de besøgende på messen sammen med syv ekspertdommere finde årets bedste specialopbyggede lastvogn.

Gratis adgang Medlemmer af effektivitet.dk kan ved brug af dette adgangskort

Værdi kr.

50,-

Kan ikke ombyttes til kontanter

Navn:

TRANSPORT & LOGISTIK

2016

Danmarks største udendørs transportudstilling

Fredag d. 27. maj kl. 10.00 -16.00 Lørdag d. 28. maj kl. 09.00 -17.00 Søndag d. 29. maj kl. 09.00 -16.00 Industribuen 20 - 22 5592 Ejby

Adresse: Postnr.: Stilling:

By:

Arrangør VBG GROUP SALES A/S

www.vestfyntraekker.dk

komme gratis ind på udstillingen.

EFFEKTIVITET NR. 1 2016

43 43


Foreningen effektivitet.dk er et værdiskabende netværk i dansk erhvervsliv for alle, der arbejder med innovation gennem udvikling af produktion, organisation, teknologi, produkter, logistik og ledelse. Vi dyrker dialogen og udveksler ny viden om udvikling og drift af forretningssystemer på kurser, i netværksgrupper og ved mange andre spændende arrangementer. effektivitet.dk gør en forskel, der skaber værdi for vores medlemmer.

Sådan bliver du medlem af effektivitet.dk Som medlem får du adgang til effektivitet.dk’s åbne arrangementer, kurser og uddannelser med medlemsrabat, og tilsendt medlemsmagasinet Effektivitet. Du kan blive medlem på følgende måder: Personligt medlemskab Årligt kontingent kr. 1.850,- ekskl. moms.

Magasinet Effektivitet er foreningens talerør, hvor vi regelmæssigt bringer nyt om arrangementer og spændende artikler fra erhvervsliv

Firma medlemskab

og institutioner inden for forskning og udvikling.

Årligt kontingent kr. 5.450,- ekskl. moms. Et firmamedlemskab gælder for alle firmaets medarbejdere.

effektivitet.dk arrangerer medlemsmøder og konferencer, herunder

Firmaet får tilsendt medlemsmagasinet Effektivitet efter behov

den årlige Danske Supply Chain Konference, hvor den eftertragtede

(dog højst 10 stk.). Profilering af virksomheden med et direkte

Danske Supply Chain Pris uddeles.

link fra effektivitet.dk’s hjemmeside.

effektivitet.dk tilbyder uddannelser med internationalt certifikat,

Netværksmedlemskab

uddannelser om styring af forsyningskæder og virksomhedens

Møder i netværksgrupperne er åbne, uformelle men meget

ressourcer samt i Lean principper og metoder.

konkrete. Meningen er at give de enkelte medlemmer større viden, bedre værktøjer og ny inspiration til at løse både generelle og

effektivitet.dk organiserer netværksgrupper efter medlemmernes

specifikke opgaver i virksomheden.

ønsker og behov. Studiemedlemskab effektivitet.dk er en selvejende og uafhængig non-profit forening.

Vi tilbyder gratis studiemedlemskab, hvor du får tilsendt vores

Der arbejdes på frivillig og ulønnet basis i bestyrelsen og de

nyhedsbreve samt medlemsmagasinet Effektivitet elektronisk.

forskellige udvalg. Prøvemedlemskab Vi tilbyder et gratis prøvemedlemsskab, hvor du i et kvartal kan

Kalender

deltage i arrangementer og modtage vores medlemsblad.

Dato Emne

Sted

30. marts

Generalforsamling i effektivitet.dk

Implement Consulting Group, Hellerup

11.-12. april

Netværksmøde TWI Netværk DK

Idealcombi, Hurup Thy

13. april

Netværksmøde Lean Service og Administration

10. maj

Netværksmøde Lean Production Vest

LEGO, Billund

24. maj

Netværksmøde SCM Øst

Oracle, Ballerup

26. maj

En virksomhedsstrategi, baseret på grøn omstilling.... KLS Grafisk Hus A/S, Hvidovre

8. juni

Den Danske Supply Chain Management Konference

9. juni

Netværksmøde Operations Management Øst

14. september

TWI Konference

Aalborg Universitet, København

Aalborg Universitet, København

Effektivitet 2016, 1 bæredygtighed web  

Bæredygtighed

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you