Issuu on Google+

OPTAG ISLAM Dansk islamisk r책d


Læs op i din Herres navn, Han, som skabte, som skabte mennesket af levret blod! Læs op! Din Herre, den mest gavmilde, er den, der lærte med pennen, der lærte mennesket, hvad det ikke vidste. (Kor’an 96:1-5)


Indhold

Hvad er islam, og hvem er muslimer? Hvad tror muslimer p책? Hvem er Allah? Har islam, kristendom og judaisme forskellige oprindelser?


Hvad er islam, og hvem er muslimer? Islam betyder ganske enkelt at opnå fred – fred med Gud, fred med sig selv og fred med Guds skabninger – gennem at give sig selv til Gud og tage imod Hans vejledning. Islam er ikke nogen ny tro. Muslimer tror, at det var den samme sandhed, Gud åbenbarede gennem alle Sine profeter til alle folk. For en femtedel af verdens befolkning er islam ikke blot en personlig religion, men en fuldstændig måde at leve på. Muslimer findes i alle racer, nationaliteter og kulturer over hele kloden. De har forskelligartede sprog, føde, klædedragt og skikke; selv den måde, de udøver islam på, kan variere. Alligevel betragter de sig selv som muslimer. Islam er en kvalitativ betegnelse – kvaliteten af at acceptere Guds højeste autoritet over sin egen. I sig selv betyder dét, at man er muslim, ikke, at man skal opgive sin kultur og skikke; det betyder snarere, at man inddrager islams enkle og logiske principper for at forbedre sit liv og opnå fred. Mindre end 15 % af alle muslimer bor i den arabiske verden; en femtedel findes i Afrika syd for Sahara, og verdens største muslimske samfund er Indonesien. Væsentlige dele af Asien og næsten alle de centralasiatiske republikker er muslimske. Der findes betydelige muslimske minoriteter i Kina, Rusland, Europa samt Nord- og Sydamerika.


Hvad tror muslimer på? Muslimer tror på Den Ene, Unikke, Usammenlignelige, Barmhjertige Gud – Den Eneste Skaber, Opretholder og Elsker af Universet – og på de engle, Han har skabt, på de profeter, gennem hvilke Hans åbenbaringer blev givet til menneskeheden, på Dommens Dag samt på det individuelle ansvar for handlinger, på Guds fuldstændige autoritet over skæbnen, den være sig god eller dårlig, samt på livet efter døden. Muslimer tror på, at Gud sendte Sine budbringere og profeter til alle folkeslag. De bibelske profeter, der er nævnt i Koranen, indbefatter: Adam, Enok, Noa, Abraham, Lot, Ismael, Isak, Job, Ezekiel, Jakob, Josef, Jonas, Ezra, Moses, Aron, Elias, Esaias, David, Salomon, Zakarias, Johannes Døberen og Jesus; må fred være med dem alle. Guds sidste budskab til menneskeheden blev åbenbaret til den sidste profet, Muhammad, må fred være med ham, gennem ærkeenglen Gabriel. Det bekræftede og afsluttede alle tidligere åbenbaringer, der var blevet sendt til menneskeheden gennem Guds budbringere. Man bliver muslim ved at tro på og erklære, at ”der ingen anden guddom findes end Gud, og at Muhammad er Guds budbringer”. Ved denne erklæring offentliggør den troende sin tro på alle Guds budbringere og på de skrifter, der blev åbenbaret for dem.


Hvem er Allah? Allah er det rette arabiske navn på Gud. Muslimer tror på og tilbeder den samme Ene Gud, som jøderne og de kristne tilbeder. Allah siger i Koranen: Med Skriftens folk skal I kun strides på den pæneste måde, undtagen med dem af dem, der handler uret, og sig: ”Vi tror på det, der er blevet sendt ned til os, og ligeledes på det, der er blevet sendt ned til jer. Vores gud og jeres gud er én, og til Ham overgiver vi os.” (Kor’an 29:46) Allah er en unik betegnelse, der ikke har nogen flertalsform eller køn. Den er fra før Muhammads tid og blev også brugt i formen El, Elah eller Elohim af David, Moses, Jesus og andre af Guds budbringere – må fred være med dem alle. Han er Allah, foruden hvem der ingen gud er, den, der kender det skjulte og det synlige. Han er Den Barmhjertige og Den Nådige. Han er Allah, foruden hvem der ingen gud er, Kongen, Den Hellige, Freden, Den, Der Giver Sikkerhed, Den, Der Holder Opsyn, Den Mægtige, Den Kraftfulde, Den Stolte. Højlovet være Gud, højt hævet over det, som de sætter ved Hans side! Han er Allah, Skaberen, Ophavsmanden, Formgiveren. Ham tilkommer de skønneste navne. Alt i himlene og på jorden lovpriser Ham. Han er Den Mægtige og Den Vise. (Qur’an 59:22-24)


Har islam, kristendom og judaisme forskellige oprindelser? Nej. Muslimer tror på, at det oprindelige, uforandrede budskab blev givet til Muhammad, Jesus, Moses og alle andre profeter, og det kom fra den samme Ene Gud. Denne fælles oprindelse forklarer de mange ligheder i mange trossystemer og værdier. Sig: ”Vi tror på Allah og på det, der blev sendt ned til os, på det, der blev sendt ned til Abraham, Ismael, Isak, Jakob og Israels stammer, og på det, der blev givet til Moses, til Jesus og til profeterne fra deres Herre. Vi gør ikke forskel på nogen af dem. Vi overgiver os til Ham.” (Kor’an 3:84) Jøder, kristne og muslimer anser alle Abraham som deres patriark. Abraham omtales i Koranen som en af de store profeter. Han blev velsignet af Allah til at blive stamfader til mange nationer. Fra hans anden søn, Isak, nedstammer Israels stammer, og gennem dem Moses og Jesus, og fra hans førstefødte søn, Ismael, kom Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med alle Hans budbringere). Abraham blev af Allah pålagt at genopbygge det første tilbedelsessted for Allah, som Adam havde opført – Kabaen i Mekka. Kabaen er en enkel struktur af sten, rejst som tilflugtssted for tilbedelse af Den Ene Gud. Muslimerne tilbeder ikke Kabaen; den terningeformede bygning er ganske enkelt den forenende retning, som alle muslimer retter sig mod i bøn til Allah den Almægtige.


Hvem var Muhammad? Muhammad (fred være med ham) blev født i Mekka i år 570 i den tid, man i Europa kaldte for middelalderen. Muhammad var søn af Aminah og Abdullah fra Quraysh-stammen. Han var direkte efterkommer af Ismail, profeten Abrahams ældste søn. Muhammads far døde, lige inden han blev født, og hans mor døde, da han var seks. Han voksede op hos sin bedstefar, Mekkas høvding, og da bedstefaren døde, kom Muhammad i pleje hos sin onkel, Abu Talib. Muhammad var fårehyrde som ung. Efterhånden som han voksede op, blev han kendt for sin sandfærdighed, gavmildhed og oprigtighed og gjorde sig fortjent til titlen al Amin, den pålidelige. Muhammad blev jævnligt hidkaldt for at mægle mellem uenige parter og rådgive andre mekkaborgere. Da Muhammad var 25 år gammel, giftede han sig med Khadidjah, en ærbar og succesrig forretningskvinde. De blev velsignede med to sønner og fire døtre. Det var et ideelt ægteskab, og de levede et lykkeligt familieliv. Muhammad var af en eftertænksom natur og havde længe afskyet sit samfunds dekadente og voldelige præg. Han gjorde det til en vane af og til at meditere i hulen Hira’ nær toppen af Djabal an-Nur, ’Lysets Bjerg’, i udkanten af Mekka.

Hvordan blev Muhammad en Guds budbringer? I en alder af 40 år modtog Muhammad, mens han var i tilbagetrukket meditation, den første åbenbaring fra Allah gennem ærkeenglen Gabriel. Denne åbenbaring, som strakte sig over 23 år, kendes som Koranen. Muhammad begyndte at dele de åbenbaringer, han fik fra Allah, med folk i Mekka. De var afgudsdyrkere og afviste Muhammads opfordring til kun at tilbede En Gud. De var i opposition til Muhammad og hans følgere på alle måder. Disse tidlige muslimer led under bitter forfølgelse.


I 622 gav Allah den muslimske menighed ordre til at udrejse. Denne begivenhed, hidjra eller udvandringen, hvor de forlod Mekka og drog til Medina, omkring 400 kilometer mod nord, markerer begyndelsen på den muslimske kalender. Medina gav Muhammad og muslimerne et sikkert og frugtbart tilflugtssted, hvor det muslimske samfund voksede. Efter adskillige år vendte Profeten og hans følgere tilbage til Mekka og tilgav deres fjender. Derpå vendte de opmærksomheden mod Kabaen (den helligdom, Abraham byggede). De fjernede afgudsbillederne og genindførte tilbedelsen af En Gud. Inden Profeten døde som 63-årig, havde de fleste folkeslag på Den Arabiske Halvø taget imod hans budskab. På mindre end et århundrede havde islam bredt sig fra Spanien i vest til så langt østpå som Kina.


Hvordan påvirkede islams udbredelse verden? Det muslimske samfund fortsatte sin vækst efter profeten Muhammads død, og inden for ganske få årtier havde vældige menneskemasser over tre kontinenter – Afrika, Asien og Europa – valgt islam som deres måde at leve på. En af grundene til islams hastige og fredelige udbredelse var renheden i dens doktrin – islam kalder til tilbedelse af kun Én Gud. Dette, sammen med islams begreber om lighed, retfærdighed og frihed, førte til et forenet og fredeligt samfund. Folk kunne frit rejse fra Spanien til Kina uden frygt og uden at krydse nogen grænse. Efterhånden som millioner af mennesker tog imod islam, medbragte de arven fra gamle civilisationer såsom Ægypten, Grækenland, Indien, Persien og Rom. Muslimerne værdsatte disse kulturers viden og anstrengte sig meget for at bevare deres biblioteker og ære de lærde, der boede i deres byer. Mangen en muslimsk lærd rejste til disse byer i søgen efter viden. De oversatte vældige bind med filosofiske og videnskabelige værker til arabisk fra græsk og aramæisk (de østlige kristne lærdes sprog), fra pahlavi (de lærdes sprog i det førislamiske Persien) og fra sanskrit (et ældgammelt indisk sprog). Som resultat blev arabisk sproget for verdslig lærdom, og folk rejste fra hele verden for at studere ved de muslimske universiteter. I år 850 var de fleste af Aristoteles’ filosofiske og videnskabelige værker, meget af den platoniske og pythagoræiske skole, de mest betydningsfulde græske værker om astronomi, matematik og medicin såsom Ptolemæus’ ’Almagest’, Euklids ’Elementer’ samt Hippokrates’ og Galens værker blevet oversat til arabisk. Desuden blev vigtige arbejder inden for astronomi, matematik og medicin oversat fra pahlavi og sanskrit. I de næste 700 år blev arabisk det vigtigste videnskabelige sprog i verden og lagerplads for meget af antikkens visdom og videnskaber. Resultaterne fra lærde, der arbejdede i den islamiske tradition, gik langt videre end oversættelse og bevaring af antik lærdom. Disse lærde byggede videre på den gamle arv med deres egne videnskabelige fremskridt. Disse fremskridt blev den direkte årsag til renæssancen i Europa. Muslimer udmærkede sig inden for kunst, arkitektur, astronomi, geografi, historie, sprog, litteratur, medicin, matematik og fysik. Mange afgørende systemer, såsom algebra, det arabiske talsystem og selve begrebet nul (vitalt for matematikkens fremgang), blev formuleret af muslimske lærde og delt med middelalderens Europa. Muslimer opfandt sofistikerede instrumenter, der gjorde fremtidige europæiske opdagelsesrejser mulige: astrolabiet, kvadranten og detaljerede kort til navigering.


Hvem var nogle af de store muslimske videnskabsmænd og tænkere? Ligesom mange af deres senere modstykker i renæssancen bredte de fleste muslimske videnskabsmænd og tænkere sig over mange discipliner og frembragte bemærkelsesværdige resultater på mange områder. Nogle få af de mere kendte lærde indbefatter: Ibn Hayyan (Geber, 738-813) – kendt som kemiens fader. Al-Khwarizmi (Algorizm, 750-850) – opfandt algebra og var afgørende for udviklingen af trigonometri, regnemetoder og brugen af algoritmer. Ibn Firnas (død i 888) – udviklede flyvningens mekanik inden Da Vinci; han byggede også et planetarium. Al-Razi (Rhazes, 864-930) ¬– en stor læge, der identificerede og behandlede kopper. Al-Zahravi (Albucasis, 936-1013) – anerkendt som faderen til den moderne kirurgi. Ibn Sina (Avicenna, 981-1037) – en meget kendt læge, forfatter til ’Lægekunstens kanon’ og ’Bogen om helbredelse’. Hans skrifter blev betragtet som den lægelige autoritet i mere end 500 år. Al-Idrisi (Dreses, 1099-1166) – lavede det første verdenskort, der tydeligt viste Nord-, Syd- og Centralamerika. Ibn Rushd (Averroes, 1128-1198) – en stor filosof, astronom og læge. Ibn Batuta (1304-1378) – en ivrig globetrotter, skribent og geograf; han besøgte det meste af den dengang kendte verden fra Spanien til dele af Afrika og til Kina.


Hvad er Koranen? Muslimer tror, at Koranen er Allah den Almægtiges egne ord – en fuldstændig optegnelse af nøjagtig de ord, der blev åbenbaret af Allah gennem ærkeenglen Gabriel til profeten Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med ham). Profeten Muhammad og hans følgere lærte Koranen udenad, videredikteret til hans ledsagere og skrevet ned af skrivere, som krydstjekkede det i Profetens levetid. Ikke et eneste ord af dens 114 suraher (kapitler) er blevet ændret gennem århundrederne. Koranen er i hver en detalje den samme unikke og mirakuløse tekst, som blev åbenbaret for Muhammad for mere end 14 århundreder siden. Koranen er hovedkilden til enhver muslims tro og trosudøvelse. Den behandler alle de emner, der vedrører os som mennesker, indbefattet visdom, doktrin, tilbedelse og lov, men dens grundlæggende tema er forholdet mellem Allah og Hans skabninger. Samtidig giver Koranen vejledninger til et retfærdigt samfund, ret menneskelig adfærd og lige økonomiske principper. Han har sendt Skriften med sandheden ned til dig til bekræftelse af det, der var før den. Han har sendt Toraen og Evangeliet ned tidligere som en retledning for menneskene; Han har sendt Sondringen ned. (Kor’an 3:3-4)


Findes der, ud over Koranen, nogen anden hellig kilde? Ja, sunnah – profeten Muhammads (må fred og velsignelser være med ham) udøvelse og eksempel er den anden kilde til inspiration og vejledning for muslimer. Troen på sunnah er del af den islamiske tro. Profetens udtalelser og sunnah blev udførligt dokumenteret af hans samtidige og kendes som hadith. Her er nogle få eksempler på hadith fra Profeten: ”Ingen af jer tror virkeligt, før han ønsker det samme for sin bror, som han ønsker for sig selv.” ”Den, som spiser sig mæt, mens hans nabo er uden mad, er ikke en troende.” ”Allah dømmer jer ikke på kroppen og udseendet; men Han ser ind i hjerterne og iagttager jeres handlinger.” ”Enhver, der ikke udtrykker sin taknemmelighed over for mennesker, vil aldrig være taknemmelig over for Allah.” ”Vis barmhjertighed til dem på Jord, og Den Ene i Himlen vil vise dig barmhjertighed.” ”Gud er mild og elsker mildhed.” ”Verden er grøn og smuk, og Allah har udpeget jer som Hans vogtere over den.” ”Tilgiv den, der gør uret mod dig, slut dig til den, der afskærer dig, gør godt mod den, der gør ondt mod dig, og tal sandt, selvom det skulle være imod dig selv.” ”’En mand kom vandrende ad en sti og var meget tørstig. Da han nåede frem til en brønd, gik han ned i den, drak alt det, han kunne, og kom op. Da så han en hund med tungen hængende ud ad munden, mens den forsøgte at slikke mudder op for at slukke tørsten. Manden så, at hunden følte den samme tørst, som han selv havde følt, så han gik ned i brønden igen og fyldte sin sko med vand og gav hunden at drikke. Allah tilgav ham hans synder for denne handling.’ Profeten blev spurgt: ’Allahs budbringer, bliver vi belønnet for venlighed mod dyr?’ Han sagde: ’Der er en belønning for venlighed mod ethvert levende væsen.’” ”Oh, folk, lyt alvorligt til mig. Tilbed Allah den Almægtige, gør jeres fem daglige bønner, hold faste i ramadanmåneden, giv regelmæssigt til velgørenhed, og foretag pilgrimsrejsen, hvis I har råd … Vid, at enhver muslim er en anden muslims bror. I er lige. Ingen er hævet over nogen anden, bortset fra i fromhed og gode gerninger … Jeg efterlader to ting. Hvis I følger dem, vil I aldrig fare vild: Allahs Bog (Kor’an) og mit eksempel.”


Hvad er islams fem søjler? Vidnesbyrd Islams ’fem søjler’ er grundlaget for muslimsk liv. Det fortælles, at profeten Muhammad sagde: ”Islam er grundlagt på fem søjler: at vidne på, at ’der ingen guddom er ud over Allah, og at Muhammad er Allahs budbringer’, at overholde de fem daglige bønner, at give almisser (til de trængende), at foretage pilgrimsrejsen til Huset (af tilbedelse i Mekka) og at faste i ramadanmåneden.” En praktiserende muslims liv er centreret omkring disse søjler. Den første og vigtigste af disse er vidnesbyrdet. ”Der findes ingen guddom ud over Allah; Muhammad er Allahs sendebud.” Denne enkle troserklæring kræves af alle dem, som tager imod islam som deres valgte måde at leve på. Ordene skal udtales med oprigtig overbevisning og ikke under tvang. Betydningen af denne troserklæring er troen på, at livets eneste formål er at tjene og adlyde Allah, og dette opnås ved at følge profeten Muhammads eksempel. Muslimer tror, at Allah gennem historien har sendt Sine udvalgte budbringere for at vejlede menneskeheden. Den troserklæring, disse profeter lærte, var tilsvarende. Det første bud, man finder i Bibelen, er ”Jeg er jeres Herre; I skal ikke have andre guder end Mig.” Denne tro på Guds Enhed er central i islam og gennemtrænger alt muslimsk liv.

Hvad er islams fem søjler? Bøn Et nøglebegreb i det muslimske liv er den obligatoriske rituelle bøn. Disse bønner foretages fem gange om dagen og er en direkte forbindelse mellem tilbederen og Allah. Dette meget personlige forhold til Skaberen lader én have fuld afhængighed, tillid og kærlighed til Allah og virkelig at opnå indre fred og harmoni, uanset hvilke udfordringer man møder. Profeten Muhammad (må fred være med ham) sagde: ”Når én af jer beder, taler han i virkeligheden privat med sin Herre.” Bønner foretages ved daggry, middag, sen eftermiddag, solnedgang, og når natten er faldet på; de er påmindelser om Allah dagen lang. Regelmæssig bøn hjælper med at forhindre ødelæggende handlinger og giver én mulighed for at søge Allahs tilgivelse for alle fejl. Engang spurgte Profeten sine ledsagere: ”Tror I, hvis der var en flod ved døren, og


en af jer badede i den fem gange om dagen, at der stadig ville sidde noget smuds på ham?” Profetens ledsagere svarede benægtende. Så sagde Profeten: ”Sådan er det med de fem (daglige) bønner: Gennem dem vasker Allah jeres synder væk.” Fredag er muslimernes samlingsdag: Bønnen ved middag om fredagen er forskellig fra alle andre bønner, ved at den indeholder en prædiken. Bønnen ved andre tider er ganske enkel: Den indeholder vers fra Koranen og tager kun få minutter at gennemføre. Muslimer bliver stærkt anbefalet at gøre deres fem daglige bønner i fællesskab og i moskéen. I den mest grundlæggende form er en moské blot et rent område udpeget til bønner. Moskéer rundtom i verden er blevet givet forskellige arkitektoniske former, idet de afspejler de lokale kulturer. De går fra fritstående pavilloner i Kina til udførlige gårdanlæg i Indien, fra kolossale kupler Tyrkiet til glas- og stålstrukturer i USA. Imidlertid er der altid ét unikt og iøjnefaldende træk, der går igen: ’kaldet til bøn’. Den første til at kalde muslimer til bøn var en befriet afrikansk slave fra Abessinien, Bilal ibn Rabah. Han var en af profet Muhammads elskede ledsagere. Bilals rige og melodiøse stemme kaldte Medinas muslimer til bøn fem gange om dagen. En oversættelse af kaldet til bøn: Allah er Den Største, Allah er Den Største. Allah er Den Største, Allah er Den Største. Jeg bevidner, at der ingen guddom er ud over Allah. Jeg bevidner, at der ingen guddom er ud over Allah. Jeg bevidner, at Muhammad er Allahs budbringer; jeg bevidner, at Muhammad er Allahs budbringer. Kom til bøn! Kom til bøn! Kom til succes! Kom til succes! Allah er Den Største! Allah er Den Største! Der er ingen guddom ud over Allah.


Hvad er islams fem søjler? Velgørenhed Et vigtigt princip i islam er, at alting tilhører Allah; mennesker har derfor velstand som et betroet middel. Obligatorisk velgørenhed eller zakah betyder begge ’renselse’ og ’vækst’. Vores besiddelser bliver gjort rene ved at sætte en del til side til dem, der er i nød, og til samfundet i almindelighed. På samme måde som når man beskærer planter, vil denne beskæring afbalancere og opmuntre til ny vækst. Hver muslim beregner sin zakah individuelt. Dette indebærer de årlige betalinger til de nødlidende med 2,5 % af ens besiddelser, med undtagelse af ting som ens primære bolig, bil samt erhvervsmæssige værktøjer. Zakah er et unikt begreb, sammenlignet med andre former for almisser, ved at den omfordeler samfundets rigdom; når den benyttes korrekt, eliminerer den effektivt fattigdom. Allah lægger stor vægt på at tage sig af samfundets nødstedte. I Koranen siger Han: ”De, der giver deres ejendom bort nat og dag, hemmeligt og åbenlyst, de vil få deres løn hos deres Herre. De skal ikke være bange og bliver ikke bedrøvede.” (Kor’an 2:274) Det forventes af enhver muslim at give ud over det obligatoriske, og at det kan antage mange former. Profeten sagde: ”Bare at møde sin bror med et smil er en velgørende handling.” Profeten sagde endvidere, at når man ikke har noget at give, kan man blot afholde sig fra det onde; dette er også velgørenhed.

Hvad er islams fem søjler? Faste Fasten i ramadanmåneden er en essentiel del af at være muslim. Muslimer faster fra daggry til solnedgang, holder sig fra mad og drikke og vogter sig for ødelæggende adfærd. De, som er syge, gamle eller på en rejse, samt kvinder, der er gravide eller ammer, har lov til at bryde fasten og senere på året faste de tabte dage. Børn begynder at faste (og overholde bønnerne) fra puberteten, selvom mange begynder tidligere. Allah erklærer i Koranen: ”I, der tror! Jeres forskrift er at faste, ligesom det var foreskrevet dem før jer; for at I må blive gudfrygtige!” (Kor’an 2:183) Faste er ikke alene gavnligt for helbredet, men lader også én få sand medfølelse med de mindre heldigt stillede. Imidlertid er fasten hovedsageligt en metode til


selvrenselse og selvkontrol. Ved at afskære sig fra verdens behageligheder, omend bare for kort tid, fastholder et fastende menneske sit formål i livet ved konstant at være opmærksom på Allah. Ramadan er en særlig tid for muslimer overalt – en tid til refleksion og større åndelighed. Ramadanens slutning markeres med en helligdag – Eid al-Fitr. På den dag fester muslimer over hele verden med bønner og udveksling af gaver.

Hvad er islams fem søjler? Pilgrimsfærden Pilgrimsrejsen til Mekka (hadj) er en pligt for dem, der er fysisk og finansielt i stand til det. Hadj skal foretages én gang i livet af disse. Mere end to millioner mennesker fra alle klodens afkroge tager på hadj hvert år og gør den til den største forsamling for fred. Hadj giver mennesker fra forskellige lande en enestående lejlighed til at møde hinanden. Den årlige hadj begynder i det islamiske års 12. måned. Det islamiske år er lunart, dvs. baseret på månens faser, og som følge deraf falder hadj på alle årstider i løbet af ens levetid. Pilgrimmene træder ind i en tilstand af ukrænkelighed, hvor skænderier og kampe, beskæring af planter eller endda at gøre en flue fortræd er forbudt. De bærer en enkel klædedragt, der fjerner alle tegn på tilhørsforhold til bestemte klasser og kulturer, således at alle står lige over for Allah. Ritualerne for hadj går tilbage til Abraham og hans familie. De indeholder at besøge Kabaen og at stå i fællesskab på Arafats vidtstrakte slette (Arafat er et stort ørkenområde uden for Mekka). Her beder pilgrimmene om tilgivelse i det, der ofte bliver betragtet som en forsmag på Dommens Dag. Hadj giver muslimer en unik lejlighed til at reflektere over deres liv, til igen at rette opmærksomhed mod Allah og til at vende tilbage til deres familier åndeligt forfriskede. Afslutningen på hadj markeres med offerfesten, Eid al-Adha. Pilgrimmene ofrer et får eller en ged i ihukommelse af Abrahams parathed til at ofre sin egen søn. Det ofrede kød fordeles til de trængende. Muslimer over hele verden fejrer denne dag med bønner, rituel ofring og udveksling af gaver.


Har islam respekt for andre religioner? Ja. Koranen fastslår utvetydigt: ”Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydelig over for vildfarelsen …” (Kor’an 2:256) Samvittighedens frihed er en essentiel grundsætning i islam. Man kan kun se sandheden, hvis den ikke er overskygget af tvang. Det er en iboende del af islamisk lov at beskytte ikkemuslimers rettigheder. Profeten Muhammad siges at have sagt: ”Den, som skader en ikkemuslimsk borger i en muslimsk stat (bør vide at) – jeg er hans modstander, og jeg vil være hans modstander på Dommens Dag.” ”Vær klar over, at på Dommens Dag vil jeg, selv, være anklager mod den, der gør uret mod en ikkemuslimsk borger (i en muslimsk stat) eller pålægger ham en større byrde, end han kan bære, eller fratager ham noget som helst, der tilhører ham.” Historien giver os mange eksempler på muslimernes respekt over for andre religioner. Før den spanske inkvisition levede og trivedes jøder og kristne i Spanien f.eks. i århundreder under muslimsk herredømme. Et andet velkendt eksempel er, da Omar, den anden efterfølger til profeten Muhammad, gik ind i Jerusalem. Han nægtede at bede i Den Hellige Gravs Kirke, for han var bekymret for, at nogle overivrige muslimer engang i fremtiden måske ville ødelægge kirken og bygge en moské til hans ære.


Hvordan var profeten Muhammads forhold til de kristne? Den tidligste dialog mellem kristne og muslimer opstod helt i begyndelsen af Muhammads profetgerning. Profeten og hans ledsagere blev kraftigt undertrykt af Mekkas polyteister, og Muhammad sendte nogle af sine tilhængere til Negus af Abessinien for at søge tilflugt der; Negus var en retfærdig og rimelig kristen konge. Han lyttede til Profetens udsendinge med stor respekt og ærefrygt, især når det handlede om Koranens beskrivelse af Maria og Jesus. Denne beskrivelse fik kongen og hans undersåtter til at bekræfte, at dette virkelig var Guds åbenbaring, og med glæde at tilbyde muslimerne det asyl, de bad om. Profeten betragtede de kristne som et af ’Bogens Folk’. Han behandlede dem med respekt og venlighed, indgik kontrakter med de forskellige kristne stammer og sikrede dem friheden til at udøve deres tro og styre deres egne affærer, mens de levede under islamisk lov. Et bemærkelsesværdigt eksempel er, da en stor delegation af kristne fra Nadjran besøgte Profeten i Medina. Han modtog dem med stor gæstfrihed, og de boede ved Profetens Moské. Da de ville forlade moskéen for at gå udenfor og holde deres gudstjeneste, overraskede Profeten dem ved at tilbyde, at de kunne bruge hans moské. Selvom de ikke nåede til enighed om alle sager vedrørende tro, forlod de Medina med en traktat om fred og samarbejde, som Profeten havde givet dem. Denne og andre lignende begivenheder er eksempler, som muslimer og kristne må efterligne i jagten på bedre mellemreligiøse relationer.


Hvad mener muslimer om Jesus? Muslimer elsker og respekterer Jesus. De betragter ham som en af de største af Allahs profeter og budbringere til menneskeheden. En muslim vil aldrig henvise til ham som blot ”Jesus”, men tilføjer altid udtrykket ”må Allahs fred og velsignelser være med ham”. Koranen bekræfter hans jomfrufødsel, og et særligt kapitel i Koranen har titlen ”Maria”. Koranen beskriver bebudelsen på følgende måde: ”Og da englene sagde: Maria! Allah har udvalgt dig og gjort dig ren. Han har udvalgt dig frem for alverdens kvinder …” ”Da englene sagde: Maria! Allah forkynder dig det gode budskab om et ord fra Sig. Hans navn er Messias, Jesus, Marias søn. Han vil være højt agtet i denne verden og i den hinsidige, en af dem, der bliver bragt nær. Han vil tale til menneskene, når han ligger i vuggen, og som moden mand, og han vil være en af de retfærdige.” ”Herre!” sagde hun. ”Hvordan kan jeg få et barn, når ingen mand har berørt mig?” Han sagde: ”Sådan er det. Allah skaber, hvad Han vil. Når Han har besluttet en sag, da siger Han blot til den: ’Bliv til!’, og så er den til.” (Kor’an 3:42, 45-7) På samme måde som Allah skabte Adam uden nogen far eller mor, forårsagede Han, at Jesus blev undfanget uden nogen far: Med Jesus er det hos Allah som med Adam. Han skabte ham af jord. Derpå sagde Han til ham: ”Bliv til!” Og så var han til. (Kor’an 3:59) Under Jesu profetgerning udførte han mange mirakler. Koranen fortæller os, at han sagde: ”Jeg bringer jer et tegn fra jeres Herre: Jeg vil skabe jer noget af ler, der har form som en fugl. Jeg vil så blæse luft ind i den, og da vil den, med Allahs tilladelse, blive til en fugl; jeg vil helbrede blindfødte og spedalske og give døde liv, med Allahs tilladelse.” (Kor’an 3:49)


Jesus kom, ligesom Muhammad, for at bekræfte og forny den grundlæggende lære om tro på Én Gud, som tidligere profeter bragte. I Koranen fortælles det, at Jesus sagde, at han kom: … til bekræftelse af det, der allerede foreligger før mig af Toraen, og for at tillade noget af det, der har været jer forbudt. Jeg har bragt jer et tegn fra jeres Herre, så frygt Allah, og adlyd mig! (Kor’an 3:50) Profeten Muhammad sagde: ”Enhver, der tror, at der ikke findes nogen guddom ud over Allah, alene og uden partner, at Muhammad er Hans budbringer, at Jesus er Allahs tjener og budbringer, Hans ord, som Han skænkede Maria, og en ånd, der gik frem fra Ham, og at Paradis og Helvede er virkelige, skal modtages af Allah i Himlen.”

Hvordan er islam og Danmark relaterede? Disse idealer er i høj grad del af den islamiske tro. Muslimer tror, at alle mennesker er skabt lige og er velsignet af deres Skaber med visse rettigheder – retten til livet, retten til at søge evig lykke og retten til frihed. Frihed, som muslimer ser den, er ikke bare defineret som religionsfriheden samt forsamlings- og talefriheden, men frihed fra enhver underdanighed over for nogen af Skaberens skabninger. Det er friheden til at tjene Skaberen, Allah den Almægtige, alene. Islam er demokratisk i sin ånd, mens mange såkaldte muslimske stater ikke er det. Islam taler for retten til at stemme, retten til selvstyre og retten til selvbestemmelse. Koranen opmuntrer muslimerne til at regere sig selv gennem rådslagning og enighed. Muslimer mener, at ethvert menneske er ansvarligt for sine egne handlinger, og at alle står lige over for Allah.


Hvorfor bliver islam så ofte misforstået? I vore dages turbulente verden er islam ofte på forsiden – for det meste af de forkerte grunde. Islam betyder fred; alligevel har nogle kapret denne fredfyldte måde at leve på og gjort den til noget voldeligt samt forvrænget deres ideologi for personlig og politisk vindings skyld. De primære grunde til, at islam så ofte bliver misforstået, er, at man ser troen gennem eksplosive verdensbegivenheder og dømmer den på nogle få vildledtes gerninger. Det sker sommetider, at islam med fuldt overlæg bliver fremlagt fejlagtigt. Nogle politikere, religiøse ledere og medier har i islam fundet den fuldkomne syndebuk. Ved at forbinde islam med nogle fås umenneskelige handlinger har de haft


succes med at drive store antal mennesker til at stemme på dem, til at donere til deres sogne og til at læse deres aviser, se deres fjernsynsprogrammer og lytte til deres radioshows. Men med det stigende antal muslimer, der taler imod løgn, bliver islams fredelige natur mere tydelig. Muslimer rejser sig imod terrorisme, imod forfølgelse og drab på uskyldige og imod dem, som foretager en sådan uret i en hvilken som helst religions navn. Selve ordet ’islam’ betyder fred. En femtedel af jordens befolkning kræver denne fred tilbage som deres selvvalgte måde at leve på.

Hvad siger islam om krig? Islam tillader, at man slås i selvforsvar, i forsvar for sin tro og på deres side, hvis grundlæggende rettigheder er blevet krænket. Den fastsætter strenge regler for kamp. Bl.a. er det forbudt at skade civile og at ødelægge afgrøder, træer og kvæg. Som muslimer ser det, ville uretfærdigheden sejre i verden, hvis ikke gode mennesker stod klar til at kæmpe for en retfærdig sag. Allah siger i Koranen: ”Til dem, der bliver bekæmpet, er der givet tilladelse til at kæmpe, fordi de har lidt uret; Allah er i stand til at hjælpe dem. Til dem, der med urette blev fordrevet fra deres hjem, blot fordi de sagde: ’Vor Herre er Allah!’ Hvis ikke Allah holdt menneskene tilbage, nogle ved hjælp af andre, så ville klostre, kirker, synagoger og bedehuse, hvori Allahs navn hyppigt nævnes, blive ødelagt. Allah hjælper den, der hjælper Ham. Allah er stærk og mægtig.” (Kor’an 22:39-40) Krig er sidste udvej og er underlagt stramme regler, der er fastsat af den ukrænkelige lov. Det ofte misforståede og nedslidte begreb ’jihad’ betyder ’kamp’ og ikke ’hellig krig’ (et udtryk, der slet ikke findes i Koranen). Jihad, som islamisk begreb, kan findes på et personligt plan – den indre kamp mod ondskab i sig selv, kampen for anstændighed og godhed på det sociale plan og kamp på slagmarken, hvis og når det er nødvendigt.


Hvordan sikrer islam menneskerettigheder? Ifølge Koranen har Allah skabt alle mennesker lige og har givet hver af os ret til at søge vores egen skæbne. Alle menneskers liv, ære og besiddelser betragtes som ukrænkelige i et muslimsk samfund, uanset om personen er muslim eller ej. Racisme, sexisme og fordomme af enhver art er uacceptable i islam. Koranen taler om menneskenes lighed i følgende vendinger: ”I mennesker! Vi skabte jer af mand og kvinde, og Vi gjorde jer til folkeslag og stammer, så I kunne genkende hinanden. Den fornemste af jer er i Allahs øjne den af jer, der er mest gudfrygtig. Allah er vidende og indsigtsfuld.” (Kor’an 49:13) Retten til livet er den mest grundlæggende af alle menneskerettigheder; Koranen sætter lighedstegn mellem et uretfærdigt drab på et enkelt menneske og drab på hele menneskeheden: ”På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn, at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker.” (Kor’an 5:32) Det er en hjørnesten i et muslimsk samfund at behandle alle lige og beskytte enkeltindividets rettigheder. Allah erklærer videre i Koranen: ”I, der tror! I skal varetage retfærdigheden som vidner foran Allah! Lad ikke forbitrelse mod folk foranledige, at I ikke handler retfærdigt! Vær retfærdige! Det ligger tættere på gudsfrygt. Frygt Allah! Allah er fuldt vidende om, hvad I gør.” (Kor’an 5:8).

Hvorfor er familien så vigtig for muslimer? Familien er det islamiske samfunds fundament. Den fred og sikkerhed, den stabile familieenhed tilbyder, bliver højt værdsat og ses som væsentlig for dens medlemmers åndelige vækst. Det er ret almindeligt i muslimske samfund at se store, udvidede familier, der bor sammen, hvilket giver hjælp, sikkerhed og støtte til hinanden. I islamisk tradition bliver forældre højt respekteret; især bliver mødre højt æret. Allah siger i Koranen: ”Og vi har pålagt mennesket at være godt mod sine forældre. Med møje oven på møje bar hans mor ham og ammede ham i to år. Vis taknemmelighed til Mig og jeres forældre; jeres endemål er hos Mig!”


Det bliver stærkt anbefalet at gifte sig og stifte familie: ”Et af Hans tegn er, at Han skabte jer hustruer af jer selv, for at I kunne hvile hos dem. Han satte kærlighed og barmhjertighed mellem jer. Deri er der tegn for folk, der vil besinde sig.” (Kor’an 30:21) Et muslimsk ægteskab er både en hellig handling og en juridisk aftale, hvor både bruden og brudgommen har frihed til at indføje legitime betingelser. Bryllupsskikkene varierer fra land til land. Det fortælles, at profeten Muhammad sagde: ”Når en tjener af Allah gifter sig, gennemfører han halvdelen af sin tro.” Ægteskab er den institution, som familierne er grundlagt på.


Hvordan forbedrer islam kvinders status? Ifølge Koranen er mænd og kvinder lige over for Allah; begge er skabt med det ene formål at tilbede Allah gennem tro og gode gerninger. ”I mennesker! Frygt jeres Herre, som skabte jer af ét væsen, af dette skabte dets mage og fra disse to lod mange mænd og kvinder udbrede sig! Frygt Allah, i hvis navn I beder hinanden om noget, og blodsslægtskabet! Allah vogter over jer.” (Kor’an 4:1) Islam anerkender kvinder som individer med specifikke rettigheder. Blandt disse er: retten til liv, retten til at lære, retten til at tjene, eje og anbringe ejendomme, retten til at vælge en ægtemand, retten til – som hustru – hendes førægteskabelige levestandard, retten til at blive behandlet lige samt retten til at arve. Ligesom mænd bliver kvinder belønnet af Allah for et liv levet i retfærdighed. Muslimske kvinder klæder sig på en beskeden og ærbar måde. Formålet med klæder er ikke bare at beskytte sig mod vejrliget, men også at beskytte sig mod umoralskhed og stolthed. Nogle traditioner for klædedragt og, mere generelt, behandlingen af kvinder i nogle muslimske lande og samfund er ofte en spejling af kultur. Dette hænger ikke sammen med islamisk lære og er ofte i direkte modstrid med den. Profeten Muhammad sagde: ”Den mest perfekte af jer i tro er ham, som har de bedste manerer og er venligst mod sin kone.”


Hvordan ser muslimer på de gamle, døden og livet efter døden? Gennem troen forventes muslimer at respektere og pleje de gamle. Det er ganske almindeligt at se børn, forældre, bedsteforældre og sommetider oldeforældre, der alle lever sammen i ét stort hjem. I islam er det en pligt at tjene sine forældre, kun overgået af (pligten til) at tilbede Allah. Det anses for foragteligt at vise nogen form for irritation, når de gamle, uden deres egne fejl, bliver vanskelige at have med at gøre. Allah siger i Koranen: ”Din Herre har bestemt, at I ikke må tjene andre end Ham og skal være gode mod jeres forældre. Hvis den ene eller begge når en høj alder under dit tag, må du ikke vrisse ad dem og skælde ud, men skal tale ærbødigt til dem! Sænk af barmhjertighed ydmyghedens vinge for dem, og sig: ’Herre, forbarm Dig over dem! Det er, som da de opdrog mig som lille!’” (Kor’an 17:23-4) Når en muslim dør, bliver vedkommende vasket, normalt af et familiemedlem, dernæst svøbt i et rent, hvidt klæde og begravet med en bøn, helst samme dag. Muslimer tror, at det nuværende liv bare er en prøve på Det Hinsidige. Allah siger i Koranen: ”Enhver skal smage døden, og først på Opstandelsens Dag vil I få jeres fulde løn. Den, der bliver holdt borte fra Ilden og ført ind i Haven, har sejret. Det jordiske liv er kun bedragerisk nydelse.” (Kor’an 3:185)


Hvor kan man få mere information om islam? Yderligere information om islam og muslimer kan du let få ved henvendelse til din lokale moské eller Det Islamiske Center i dit område eller ved at kontakte følgende: Dansk Islamisk Råd Vingelodden 1 2200 København N


Hefter