Kontor Fokus oktober 2017

Page 25

MØD DIN MÆGLER

EN EKSPERT I AT FINDE DET RETTE DOMICIL EDC Erhverv Poul Erik Bech er en landsdækkende erhvervsmægler med 17 erhvervscentre samt mere end 90 erhvervsmæglere i hele landet. Størrelsen af kæden betyder, at vi har skabt en række specialistteams indenfor eksempelvis projektudvikling og kontor-, industri-, detail- og investeringsejendomme. Kom her tættere på Jette Strange Henningsen, der er udlejningschef på Københavner-kontoret:

1

HVAD ER DIT PRIMÆRE ARBEJDSFOKUS? Mit primære fokus er typisk søgeopgaver for større kunder. Søgeopgaverne består i at hjælpe kunder med at finde det perfekte domicil. Typisk hjælper vi med at kortlægge behov og definere, hvad der er det perfekte fremtidige kontor for netop dem. Vi afsøger markedet og tager fat på ejendomsejere eller andre mæglere, hvis vi ikke selv har et match. Når vi, sammen med kunden, har fundet det rigtige sted, hjælper vi med at forhandle kontrakten på plads osv.

2

HVAD TILTALER DIG VED AT ARBEJDE MED KONTOREJENDOMME I KØBENHAVN? Virksomhederne en spændende kundegruppe. De er kræsne og vil have det bedste. Det kan kræve tålmodighed og en stor portion kundeservice – særligt i et marked som dette, hvor tomgangsprocenten i det indre København pt. er på det laveste niveau længe. Vi fik for nyligt til opgave at finde et nyt domicil til et reklamebureau. Kunden havde set sig lun på et meget specifikt område, så for at komme i mål med opgaven, var vi nødt til at være kreative. Vi kortlagde samtlige relevante lejemål, også udenfor kundens ønskede søgeområde, og ringede rundt til dem alle én for én. Kunden endte med at forelske sig i et helt andet område og det er jo en del af charmen i mit job. Jeg får lov til at udfordre kunderne, og hjælpe dem med at se muligheder i steder, de nok ikke selv havde tænkt på.

3

HVILKEN UDLEJNING ER DU MEST STOLT AF? Vi har lige lukket en udlejningssag i de ikoniske siloer, Portland Towers, i Nordhavn. Lejemålet er på 1.100 kvm og har den mest fantastiske udsigt. Samtidig er lejemålet en af de dyreste i København – og kan, på grund af siloernes runde form, være lidt af en udfordring at indrette. Her krævede det den helt rigtige lejer, der kunne se mulighederne i de unikke lokaler. Jeg er glad for, at vi fik en god løsning på plads, som kunne imødekomme både udlejer og lejers ønsker.

Skal vi hjælpe dig med at finde det helt rette domicil? Kontakt Jette på tlf.: 58 58 86 73

25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.