Page 1

SKOLEN

nr. 3 2017

BORGMESTEREN MENER | KV17 | GENFUNDEN GEJST


LÆRERENS DAG Den 5. oktober markerede Århus Lærering og lokale byrådspolitikere FN’s internationale lærerdag. Der blev delt æbler ud på Banegårdspladsen og taget en snak med byens borgere om lærerens betydning for den enkelte. Borgerne fik også mulighed for at spørge ind til politikernes visioner og ønsker for den aarhusianske folkeskole.

SKOLEN - medlemsblad for Århus Lærerforening, Grønnegade 80, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 03 88 133@dlf.org www.aalf.dk, www.facebook.com/aalf.dk www.twitter.com/Kreds133

REDAKTION: Cecilie Windig (Ansvarshavende og annonceekspedition) 2

SKOLEN nr. 3

Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og bladet angives som kilde. Artikler bragt i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Århus Lærerforenings holdning og politik.

LAYOUT OG TRYK: Ecograf ApS OPLAG: 2800


LEDER

ET LUNKENT BELØB TIL FOLKESKOLEN Af Dorthe Ryom Fisker & Jesper Skorstengaard

Forud for årets budgetforhandlinger gjorde Århus Lærerforening sammen med Skole og Forældre byrådet opmærksom på, at der savnes handling og forbedringer i vores fælles folkeskole! I brevet bad vi byrådet stille skarpt på tydelige forbedringer af vores folkeskole og blandt andet prioritere tidssvarende faglokaler, to-lærere i klasselokalet, ubureaukratisk og gratis transport og mere tid til forberedelse for lærerne. Ved budgetforhandlingernes afslutning kunne vi konstatere, at Børn og Unge var blevet tilgodeset med 50 millioner kroner til faglokaler og indeklima i klasselokalerne, 3,5 millioner kroner til to-voksenordninger i indskolingen og ca. 5 millioner kroner til bedre muligheder for anvendelse af offentlig transport. Alt sammen noget Århus Lærerforening har peget på. Retningen er i vores optik rigtig, men spørgsmålet er, om beløbets begrænsede størrelse vil gøre en forskel i klasseværelset.

Med realistiske briller skal der helt andre og langt større økonomiske prioriteringer til, hvis vi for alvor skal leve op til de ambitioner, som byrådet selv har sat for vores folkeskoler. To voksne i mindst halvdelen af undervisningen, fri og gratis benyttelse af byens busser og tid til reel fælles og individuel forberedelse for lærerne. Det er tiltag, der med garanti vil give effekt. Byrådsvalget er lige om hjørnet. Vi kan om et par uger stå med et spritnyt hold af byrådspolitikere og måske en ny rådmand for Børn og Unge. Århus Lærerforening vil sammen med det nye byråd arbejde for, at folkeskolen udvikles og forbedres. Det kræver, at politikerne i den kommende byrådsperiode sikrer mulighed for reel inklusion, og vi i den nærmeste fremtid ser på organiseringen af lærernes arbejde. Byrådet skal have store ambitioner på folkeskolens vegne. Men det skal være ambitioner, der understøttes af andet end tomme løfter og små beløb.

INDHOLD 4 Borgmesteren: Ingen udsigt til flere

13 ’Danmark for Velfærd’ – TR stormøde i

penge i de Aarhusianske folkeskoler 6 Hvilken skole ønsker byrådspolitikerne? 13 Foldebøger i undervisningen

Odense 14 Udbrændt folkeskolelærer fandt gejsten igen 16 Bagsiden: Arrangementskalender

3

NOVEMBER 2017


BORGMESTEREN

INGEN UDSIGT TIL FLERE PENGE I DE AARHUSIANSKE FOLKESKOLER Aarhus vil i de kommende år opleve et stigende elevtal. Dette får dog ikke borgmester Jacob Bundsgaard til at love flere penge til folkeskolerne i Aarhus Af Cecilie Winding I de kommende år vil Aarhus Kommune opleve et stigende elevtal. Derfor har kommunen allerede planlagt at bygge en ny skole og lave ombygninger af eksisterende skoler, men der vil ikke komme flere penge til undervisning eller forberedelse. - Balancen mellem, hvor mange penge, vi bruger på børn med handicap og ældre med demens overfor folkeskolen, er svær. Jeg vil ikke love, at vi kommer til at hælde mange flere penge i folkeskolen, men der er ingen tvivl om, at det er en kommunal kerneopgave, hvor der altid kan bruges flere ressourcer, siger Jacob Bundsgaard. Borgmesteren anerkender, at folkeskolen i Aarhus ikke økonomisk er ligeså højt prioriteret som i andre byer, men det får ham ikke til fremover at love en større pose penge til folkeskolerne. - Selvom vi sammenlignet med andre kommuner ikke bruger ligeså mange penge på folkeskoleområdet, er der ingen udsigt, til at gaderne kommer til at flyde med mælk og honning i Aarhus. Det er bare en tid, hvor man

4

SKOLEN nr. 3

først og fremmest skal bruge ressourcerne bedre, lyder det fra Jacob Bundsgaard.

”Selvom vi sammenlignet med

andre kommuner ikke bruger ligeså mange penge på folkeskoleområdet, er der ingen udsigt, til at gaderne kommer til at flyde med mælk og honning i Aarhus Borgmesteren tror ikke på, at det vil lykkes at tvinge flere penge ud af finansministeren og folketinget. - Det er bare ikke den dagsorden, der kører for øjeblikket på Christiansborg, forklarer han.

Mange unge misser afgangsprøven i 9. klasse Den aarhusianske folkeskole ligger karaktermæssigt højt på landsplan. Alligevel er der stadig elever, der


forlader grundskolens 9. klasse uden at have taget alle afgangsprøver. Borgmesteren er bekymret over det stigende antal og mener, at en indsats på dette område skal være et fokus i kommende byrådsperiode. - Vi har en helt særlig opgave overfor dem, der i dag har svært ved at få gjort deres folkeskoleuddannelse færdig. Og med de adgangskrav der nu bliver stillet til uddannelser efter folkeskolen, er der en udfordring i at få løftet dem til et niveau, hvor de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, fortæller Jacob Bundsgaard. Borgmesteren peger på, at de dygtige og kompetente lærere er en afgørende forudsætning for, om man lykkes med en god læringssituation, og i sidste ende får løftet den svage del af vores folkeskoleelever. - Det kræver, at lærerne har den ledelse, som de skal bruge for at kunne fokusere på deres kerneopgave. Og at der selvfølgelig er de ressourcer og kompetencer, der skal til for at opgaven kan løftes, siger Jacob Bundsgaard. Han tror pendulet gennem de senere år har peget i retning af, hvilke resultater vi gerne vil have ud af folkeskolen. Men han ser gerne, at vi bruger flere kræfter på at interessere os for den dynamik, der er i klasseværelset.

”Balancen mellem,

hvor mange penge, vi bruger på børn med handicap og ældre med demens overfor folkeskolen, er svær. Jeg vil ikke love, at vi kommer til at hælde mange flere penge i folkeskolen Opgør med støtten til privatskoler På landsplan og i Aarhus ses der hvert år en stigning i antallet af elever, der søger en privatskole. Borgmesteren er opmærksom på tendensen, selvom han principielt ikke har noget imod privatskoler. - Det er forældrenes børn, før det er samfundets børn. Det er derfor fint, at man har den mulighed. Men det er

et problem for sammenhængskraften i vores samfund, hvis andelen af børn, der vælger privatskole, bliver for stor. Og det er et problem for vores folkeskoler, fordi de løfter en langt større del af de svære opgaver, end privatskolerne gør, forklarer han. Med et stigende antal elever i privatskoler vil det ifølge borgmesteren også blive sværere at finde den balance, der skal være mellem børn med særlige behov og børn, der bare skal have et helt almindeligt folkeskoletilbud. - Man går i den gale retning på landsplan, når man insisterer på at give privatskolerne væsentligt flere penge i en tid, hvor alle andre oplever det modsatte. Det synes jeg simpelthen er en provokation, udtaler Jacob Bundsgaard. Borgmesteren mener ikke, at det er hvad vi har brug for, i et samfund hvor antallet af fællesskabsinstitutioner falder. - Vi oplever, at skellet mellem rig og fattig bliver større, og i sådan en situation har man simpelthen brug for mere og ikke mindre fællesskab, lyder det fra Jacob Bundsgaard. Han vil dog ikke puttes i den gruppe, der skælder ud på de forældre, der vælger en privatskole som alternativ, for det kan der være mange grunde til. Men han understreger, at den fornemmeste opgave må være at skabe et folkeskoletilbud, som ingen har lyst til at forlade. Borgmesteren understreger også, at Aarhus som by har en mindre andel af børn i privatskole end i andre større byer. - Jeg tror egentligt, det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, som medarbejderne udfører i vores skoler, slutter borgmester Jacob Bundsgaard.

5

NOVEMBER 2017


TEMA

DER ER PLADS TIL FORBEDRINGER Den 21. november 2017 er der kommunalvalg. Vi har spurgt en række udvalgte politikere, hvordan det står til med den århusianske folkeskole BÜNYAMIN SIMSEK – VENSTRE RÅDMAND FOR BØRN OG UNGE Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - På de overordnede målsætninger går det overvejende godt. Det er ikke de bedste forudsætninger og rammer, vi giver, men vi ligger væsentligt højere på karaktergennemsnittet end landsgennemsnittet. Man får meget ud af de faciliteter og den økonomi, der er til rådighed. Men det betyder ikke, at der ikke kan ske forbedringer. Særligt skal de fysiske rammer forbedres med moderne faciliteter. Og der skal investeres i fagligheden for vores medarbejdere, herunder bruge tolærerordninger og pædagogerne fra SFO’erne i endnu højere grad.

Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Jeg synes, at vores lærere og ledere ansvarligt tager udgangspunkt i det enkelte barn. Når der er behov for, at det enkelte barn kommer i en specialskole, så bliver barnet enten visiteret til en specialklasse eller fastholdt inkluderet i en almen klasse. Jeg kan se på tallene, at uanset hvad der bliver sendt af politiske målsætninger, så ligger vi nogenlunde stabilt.

Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Når vi sammenligner, hvad vi bruger på vores folkeskole og på andre områder, står det ikke mål med hinanden. Derfor skal der i den samlede økonomi i Aarhus Kommune prioriteres en større sum penge til folkeskolen.

økonomi skal der prioriteres en større sum penge til folkeskolen.

Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Jeg synes ikke, det er et problem i sig selv, at privatskoleandelen stiger. Det må gerne være et tilvalg, som man laver som familie og forældre. Men er det et fravalg på baggrund af fordomme eller dårlige oplevelser med den lokale folkeskole, så er det et problem. Derfor skal vi have de bedst mulige rammer og forudsætninger for at drive en god og moderne folkeskole, også fysisk og fagligt. Leverer vi en folkeskole som Frederiksbjerg Skole, så tror jeg ikke, vi skal være bekymrede for, at mange familier vælger at tage deres børn i privatskoler. Folkeskolens styrke er, at den er rummelig, mangfoldig og afspejler samfundet.

”I Aarhus Kommunes samlede

Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Aftalen var vigtig for samarbejdet, og den er en rigtig vigtig forudsætning for at udvise den gensidige tillid og anerkendelse i forhold til de vilkår, der er. Lokalt har vi kunnet skabe den fleksibilitet, der er behov for. Implementeringen af reformen er gået rimelig godt. Der er ikke tilfredshed alle steder, men i det store hele er der enighed om retningen og rammerne. Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Ikke på nuværende tidspunkt. Men det er behovsbestemt, så viser der sig et behov for ændring af skolestrukturen, så ser vi på det.

ANNE NYGAARD – RADIKALE VENSTRE Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - Ud fra de tal og trivselsrapporter, vi har, så går rigtig godt fagligt. Man kan selvfølgelig altid gøre det bedre, men det er vigtigt, at det sker i samråd med fagpersonalet ude på skolerne. I Radikale Venstre har vi haft fokus på, hvordan 6

SKOLEN nr. 3

vi kan sammensætte nogle alsidige skoledistrikter og gentænke eksempelvis Gellerup og Toveshøj-området, så vi kan få vendt udviklingen på en række skoler. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Både og. Jeg synes ikke, at flere midler


KV17

R AF FOLKESKOLERNE I AARHUS nødvendigvis fører til en forbedret indsats. Det er vigtigere, at der er en sammenhæng mellem de initiativer, man foretager på en skole. Særligt tolærerordningen kan være med til at løfte både trivslen og fagligheden.

”Det har stor betydning, at forskellige børn færdes sammen i det daglige. Men det er svært at opnå, som skoledistrikterne er skruet sammen nu.

Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Det er tankevækkende, for folkeskolen bør være danske familiers foretrukne valg. Det lægger op til debat omkring, hvad det er, folkeskolen mangler og ikke leverer. Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Nogle steder fungerer den og andre steder knapt så godt.

Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Den har været vigtig. Kommunerne og skolerne er forskellige og har dermed også forskellige behov og ønsker. Det er bl.a. derfor, at det er så vigtigt med lokale aftaler, som tilgodeser skolernes arbejde med børnene og de unge. Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Ja, det bør vi. Radikale Venstre har stillet forslag om at kigge på sammensætningen af skolestrukturen, da den generelle elevsammensætning i kommunen ikke er mangfoldig nok. Det har stor betydning, at forskellige børn færdes sammen i det daglige, og det er svært at opnå, som skoledistrikterne er skruet sammen nu. Alle børn og unge i Aarhus skal vokse op med de samme muligheder, uanset hvilken social og økonomisk baggrund de kommer med. Sådan er det ikke med den skolestruktur, vi har i dag.

CAMILLA FABRICIUS – SOCIALDEMOKRATERNE Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - Som politiker er man nødt til at have nogle måltal at støtte sig op ad, men man er også nødt til at snakke med folk, så man forstår tallene. Potentialet i den århusianske folkeskole er rigtig stort, men det kan udnyttes bedre. Jeg tror, det kan være gavnligt at arbejde med en større mangfoldighed i skolen. Der er stor forskel på at bo og opvokse i Tranbjerg, i midtbyen eller i Gellerup. De århusianske folkeskoler er forskellige, og det er en ressource. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Det ville være dejligt at kunne sige ’ja’, men sådan er den økonomiske virkelighed ikke. Det er vigtigt, at vi kigger på, hvordan vi får bygget nye skoler og daginstitutioner i de områder, hvor der er behov for det.

”Privatskoler er ikke nødvendigvis

en dårlig idé. Men det er et problem, at den århusianske folkeskole bliver fravalgt. Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Privatskoler er ikke nødvendigvis en dårlig idé, men det er et problem, at den århusianske folkeskole bliver fravalgt. Det er vigtigt, at vi får kigget på, hvad der skal til

for, at vores skole bliver valgt til at elever og forældre. Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - For mig er det vigtigt at sige, at de børn, der har behov for at komme på specialskole, de kommer på specialskole. Jeg har arbejdet inden for specialområdet, siden jeg blev færdig i 1999. Jeg brænder for mennesker med udfordringer, men ved også godt at det er bøvlet ude i folkeskolerne. Det er vigtigt, at give lærerne og pædagogerne mulighed for at løse opgaven og tildele flere ressourcer, hvis det kræves. Men også uddanne dem i at se på, hvad der er positivt ved at have et barn med ADHD eller autisme i sin klasse, for de kan faktisk noget andet. Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Aarhusaftalen var vigtig og med til at skabe et fundament for tillid. Jeg synes ikke, vi er færdige, men det var i hvert fald vigtigt, at vi fik en løsning. Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Nej, på nuværende tidspunkt har vi lavet den skolestruktursændring, som var nødvendig.

7

NOVEMBER 2017


TEMA

ELISE BJØRNHOLT – KRISTENDEMOKRATERNE Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - I KD synes vi ikke, at folkeskolereformen er en god idé. Vi er et parti, som lægger stor vægt på familien, og vi synes ikke, at vi kan byde børnene, at nogle af dem ikke kan se deres forældre, fordi de er taget på arbejde, når de kommer hjem. Der er heller ingen evidens for, at hvis man går længere tid i skole, så lærer man mere. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Jeg vil hellere omprioritere i forhold til, hvordan skolerne bruger deres penge. Hvis skolerne fik mere selvbestemmelse, så der blev undervist i færre lektioner, så kunne man bruge de overskydende penge til mere forberedelse og andre tiltag på skolen.

Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Jeg tænker nogle gange, at elever, som vi forsøger at integrere efter bedste evne ville have større udbytte af at være et andet sted. Der er nogle af dem, der lider under, at de skal gå med almindelige børn. Hvis man har Aspergers eller ADD og sidder sammen med 23 andre højtråbende individer og egentligt helst vil passe sig selv, så er det virkelig vanskeligt. Jeg synes, der skal meget til, før man kan få lov til at komme i en særlig klasse og få særlig hjælp.

integrere efter bedste evne ville have større udbytte af at være et andet sted. Nogle af dem lider under, at de skal gå med almindelige børn

Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Det var vigtigt, at der blev givet frihed til forberedelse. Den burde bare have været helt fri. Det er tåbeligt, at man én uge ikke kan tage fri, når man er færdig, og den anden uge kan give den en skalle om aftenen, hvis man har lyst til det. Der er mange lærere, der har små børn, som de kunne tage tidligere hjem og være sammen med, også sidde og forberede sig om aftenen.

Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Ja og nej. Hos KD går vi ind for forældrenes frie valg, men der, hvor det bliver et problem, er, når privatskolerne oprettes, fordi kommunen ikke kan løfte opgaven, eller fordi skoler nedlægges i de mindre byer.

Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - For store skoler er fremmedgørende for eleverne. Og jeg synes allerede, at skolerne i Aarhus er for store, fordi de mindst er tresporede. Så jeg kan ikke se, at sammenlægning skulle være en god idé.

”De elever, som vi forsøger at

JAN RAVN – SF Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - Grundlæggende går det rigtig godt. Gennemsnitskarakteren ligger højt i forhold til resten af landet, men vi har stadig en stor udfordring i, at der er et for stort gab mellem de dygtigste og svageste elever. Der er også nogle elever, der ikke trives eller får nok ud af det fagligt og ikke er i stand til at tage en ungdomsuddannelse efterfølgende. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Ja. Vi bør bruge nogle ressourcer på at sikre, at lærernes undervisningstimetal ikke er så højt, som tilfældet 8

SKOLEN nr. 3

er i dag. Hele inklusionsopgaven bør også tilføres nogle ressourcer, så den kan løftes ordenligt. Lige nu tager man penge fra normalundervisningen til at løfte specialundervisningen, og det er ikke holdbart i længden.

”Man tager penge fra

normalundervisningen til at løfte specialundervisningen. Det er ikke holdbart i længden Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Ja. Nogle af de udfordringer, der er med inklusionsopgaven og at flere elever ikke tager en ungdomsuddannelse, skal deles mellem privatskolerne og folkeskolerne. Men her slipper privatskolerne alt for let igennem, og mange af dem får ligeledes mere i tilskud end mange af vores egne skoler.


KV17 Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Det er svært at svare sort/hvidt på. Men som samfund bør vi have en ambition om at rumme så mange børn som muligt i vores folkeskole. Jeg har den opfattelse, at det, der er godt for børn med særlige behov, ofte også er godt for alle andre børn. Udfordringen på det her område er at få økonomien til at hænge sammen uden at tage fra normalområdet. Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Der blev mere frihed, så man både kunne tilgodese lærernes behov for at kunne tilrettelægge arbejdsda-

gen bare lidt fleksibelt og forældrenes behov for at møder kunne ligge om aftenen eller sidst på eftermiddagen. Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Nej, men vi skal selvfølgelig hele tiden være opmærksomme på områder, hvor der er stor ledig kapacitet, og omvendt områder, hvor der er behov for udbygning. Som udgangspunkt skal børn gå i skole i det skoledistrikt, de bor i, men kan det give mening at udforme skoledistrikter på en anden måde, så vi får en mere afbalanceret sammensætning af elevgruppen, så vil det være fornuftigt at kigge på.

LARS BOJE – NY BORGERLIGE Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - På nogle områder fungerer de godt, og på andre områder leverer vi ikke varen. Folkeskolerne i Aarhus er selvfølgelig underlagt folkeskolereformen, og derfor har vi fået nogle vanskelige arbejdsvilkår. Jeg oplever desværre, at rigtig mange lærere er tvunget til at levere et dårligere produkt i forhold til før reformen. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - De burde i hvert fald bruge dem anderledes. Langt over halvdelen af kommunens skoler er nedslidte, og man har heller ikke tænkt sig at afsætte penge i det nuværende budget. Det er ikke rimeligt, at vi prioriterer at bruge så mange penge på administration og ledelse, når børn og lærere går rundt i bygninger, der er forældede og næsten sundhedsskadelige.

”Jeg oplever, at rigtig mange lærere er tvunget til at levere et dårligere produkt i forhold til før reformen

Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Jeg har ikke noget problem med privat- og friskoler, men jeg har et problem med en lang række af de muslimske og islamistiske friskoler, som underminerer det, der står i Folkeskoleloven. Det er problematisk, at indvandrere og efterkommere af indvandrere vælger en institution som den danske folkeskole fra. Jeg hilser friskoler og privatskoler velkomne, men de skal kunne leve op til de grundlæggende, demokratiske spillerregler og den dannelsesopgave, vi har i Danmark.

Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Den har det forfærdeligt, og det er en forfejlet inklusion, vi har. Vi har inkluderet alt for meget. Så hellere tilføre flere midler til specialklasserne. Derudover skal der en helt ny tilgang til elever af anden etnisk herkomst. Der foregår reelt ingen integration i den danske folkeskole, og vi løfter dem ikke fagligt. Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Det var positivt, når man kigger på, hvor grelt det er gået i andre kommuner. Det er positivt, at man havde en fælles forståelse omkring, at det her skal løses. Men man har stadig ikke løst det og adresseret det grundlæggende problem: at vi ikke viser tillid til vores lærere. Alle skal arbejde efter nogle rigide regler, som gør, at de ikke kan levere lige så godt som før. Det er en falliterklæring, og det løsner den nuværende overenskomst ikke op for. Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Det er et stort spørgsmål, for vi har jo en kæmpe udfordring med skoler, som er fuldstændigt cleanet for danske elever. De elever går også til fodbold, hvor der ikke er danskere, og de bor i et hjem, hvor der ikke bliver talt dansk. Hvornår skal de så blive præsenteret for dansk kultur? Politikerne i Aarhus Kommune og i Byrådet bør tage denne nødvendige diskussion, da vi kan se, det er en stigende udfordring.

9

NOVEMBER 2017


TEMA

JETTE SKIVE – DANSK FOLKEPARTI Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - Der er nogle, der går ud af skolen uden at kunne det de skal, men det er da heldigvis ikke flertallet. Så overordnet set ser det da ok ud. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Vi får det, vi betaler for. Og hvis vi skal have nogle dygtigere lærere til at tage sig af vores børn, så er vi også nødt til at differentiere hvilke lærere, vi har, hvad de skal bruges til, og hvor de skal undervise. Lærerne skal have de kompetencer, der skal til, så de hele tiden ligger oppe i Superligaen. Det synes jeg, at vi i en by som Aarhus skylder vores land. Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Nej, jeg kan godt lide det frie valg. Man kan overveje, hvordan vi så skal matche. Det er det offentlige, der skal klare opgaven og levere undervisning i topklasse, men jeg har det fint med det frie valg.

Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Den har vundet genklang rundt omkring i det midtjyske. Det må være, fordi den er god.

”Vi kan og skal ikke inkludere alle.

Men de der har brug for hjælp skal have ekstra hjælp og støtte Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Vi skal ikke have flere af anden etnisk herkomst end en vis procentsats, og jeg vil have så få som muligt, og så må de være spredt over hele byen. Jeg bryder mig ikke om indvandrerklasser og indvandrerskoler – det giver ikke andet end problemer.

Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Vi kan ikke inkludere alle og skal ikke inkludere alle. Men de der har brug for hjælp skal have ekstra hjælp og støtte.

KASPER DAAE – LIBERAL ALLIANCE Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - Der er plads til forbedring, men på det karaktermæssige og det faglige går det godt. Mange af skolerne er ved at være nedslidte, og når faciliteterne begynder at blegne, så gør undervisningen det også. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Der skal investeres bredere i folkeskolernes faciliteter. Og vi vil gerne, at der kommer mere magt og kontrol ud til de enkelte skoler, så skolelederne rent faktisk bliver i stand til at lede. Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Nej. Generelt set ønsker vi at styrke privatskolerne. Det er ikke, fordi vi siger, at alle skal gå på privatskole, men der er ikke noget farligt over det.

10

SKOLEN nr. 3

Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Generelt har inklusionen taget alt for stort fokus især på områder, hvor det ikke er lykkedes. Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Den var vigtig, fordi der blev sendt et signal om, at man ønskede at finde en løsning.

”Mange af skolerne er nedslidte, og når faciliteterne begynder at blegne, så gør undervisningen det også

Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Det synes jeg allerede, man gør. Venstre har jo gjort deres for bl.a. at se på elevsammensætningen i Tilst og Gellerup. Vi går ind for det frie skolevalg og vil ikke sætte os i vejen for forældrenes valg.


KV17

LIV GRO JENSEN – ALTERNATIVET Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - Jeg møder glade børn og lærere, men der er nogle strukturer i skolen, jeg gerne vil gøre op med. Vi skal tænke bæredygtighed, medborgerskab og mental sundhed langt mere ind i undervisningen. Der skal gøres op med nogle levn i forhold til ensretning, at alle skal lære i takt og måles på nogle lidt snævre måder. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Der skal prioriteres mere på det her område, men jeg synes, vi er nødt til at analysere på, hvordan vi bruger pengene bedst.

”Inklusionsidéen er fantastisk.

Men i praksis har den det lidt svært, fordi den blandes sammen med en økonomisk diskurs Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Jeg har ikke noget imod privatskoler og synes på mange måder, at de kommer med nye tilbud til børn. Problemet opstår, hvis privatskoler dukker op, fordi forældre fravælger folkeskolen. Der er udfordringen at nytænke folkeskolen, så den er mere nutidig, og så der er mere forskellighed og nogle flere muligheder.

Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Inklusionsidéen er fantastisk, men i praksis har den det lidt svært, fordi den også blandes sammen med en økonomisk diskurs. Inklusionsbørn trives ikke ligeså godt som andre børn, og de har svært ved at få afsluttet deres 9. klasses afgangseksamen. Det skal vi have løst sammen med skolerne. Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Den var god i forhold til, at lærerne hurtigt fik afklaret deres rammer og fik følelsen af at blive mødt bare en lille smule. Jeg kan ikke gisne om, hvordan skolerne ellers ville have det. Men jeg tænker, at i og med at samarbejdsånden hurtigere blev etableret igen, var der bedre forudsætninger for, at reformen fik ben at gå på. Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Vi skal kigge på uddannelsessystemet generelt, og på hvordan vi skaber mening og lige muligheder for alle. Hvis man endelig skal lægge noget sammen, så skal skolerne være med i det.

MARC PERERA CHRISTENSEN – DE KONSERVATIVE Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? -Helt overordnet fungerer vores skole godt. Vi har mange glade elever, som får en god skolegang og forlader skolen med tro på egne evner. Jeg er dog bekymret for de lange skoledage og skoletrætte unge, og jeg mener ikke, at reformen var den rigtige. Jeg tror godt, man kunne have grebet opgaven anderledes an med klarere effektmål og større metodefrihed til skoleledere og lærere. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Jeg er ærligt talt træt af den her ressourcediskussion. Kommunalpolitik i Aarhus handler meget om, hvor mange penge der bliver givet og egentligt ikke ret meget om effekt. Skoler med samme

budgetmæssige forudsætninger får meget forskellige resultater.

”Det er en udfordring, når

problemerne vokser klassen over hovedet, og læreren både står med en stor inklusionsopgave og læringsopgave for resten af klassen Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - Ja, for det er jo et udtryk for, at folkeskolen ikke leverer en vare, som forældrene vil have. Jeg har ikke noget problem med privatskoler; de kan noget og udfordrer os. Men jeg er bekymret over, at privatskoleandelen stiger, fordi folk fravælger folkeskolen. Folkeskolen er et vigtigt bidrag. Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Jeg synes, at inklusionen i Aarhus er udfordret. Jeg synes, det er fint, at man vokser op og går i en folkeskole, 11

NOVEMBER 2017


TEMA

KV17

hvor man oplever, at der er andre, som har andre vilkår i livet end én selv. Udfordringen er, når problemerne vokser klassen over hovedet, og læreren både skal stå med en stor inklusionsopgave og læringsopgave for resten af klassen. Vi taler meget om dem, der skal rumme de andre, men der er også et element i at være det barn, som skal rummes. Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Aftalen gav ro og vi kom hurtigere til tåls med det, der var sket. Vi kan godt vende tilbage til den konflikt mange gange og harmes over den. Lærerforeningen har én oplevelse, og vi som arbejdsgivere har en anden.

Jeg synes, det afgørende var, at vi ret hurtigt kom tilbage til klasseværelserne. Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Ja, vi skal altid kigge på vores strukturer. Jeg er jeg er træt af, at betale penge til tomme klasselokaler og overkapacitet. Jeg vil hellere bruge penge på undervisning end mursten. Derudover er det vigtigt at få spredt de komplicerede opgaver. Jeg er stadig tilhænger af at sprogscreene og placere eleverne i skoletilbud, som matcher deres niveau, og hvor man har en realistisk chance for at få et skoletilbud, som man kan profitere af. Jeg har ikke noget problem med at indskrænke det frie skolevalg for nogen, hvis vurderingen er, at det giver en bedre skole for den enkelte elev.

MARIA SLOTH – ENHEDSLISTEN Hvor godt fungerer de århusianske folkeskoler efter din mening? - Overordnet set fungerer folkeskolerne meget godt, men nogle steder har den lidt hårde vilkår. Vi har stadig elever, der ikke erklæres uddannelsesparate, og det kommer vi nok aldrig udover. Men det er noget, der er vigtigt at se på. Bør folkeskolerne i Aarhus tilføres en større andel af det kommunale budget? - Ja. Vi er både bagud på faciliteter og faglokaler, og så har vores lærere ikke nok tid til forberedelse. Det er selvfølgelig efter reformen, men vi kunne kommunalt godt gøre mere, så lærerne får mere forberedelsestid. Ser du det som et problem, at privatskoleandelen stiger? - En skole bliver jo ikke dårligere af at være privat, men problemet er, at vi mister det fælles mødested, som folkeskolen er. Det er også et problem, når vi tager eleverne ud af deres lokalområde, så de ikke har mulighed for at mødes med deres klassekammerater efter skole, og deres forældre ikke har ligeså gode muligheder for samarbejde. Hvordan mener du, inklusionen har det i Aarhus? - Nogle steder har man inkluderet for meget i forhold til, at der ikke fulgte nogen former for midler eller undervisning til personalet med. Men jeg er enig i tankegangen om, at vi skal have så mange som muligt

inkluderet i en form for normalklasse. Det gavner hverken de normale børn eller de specielle børn at oprette specialklasser. Jeg kan godt lide tanken om NEST-klasser, hvor du bliver en del af fællesskabet, og børnene får lov til at møde forskellighed. Men det er klart, at denne form for klasser er dyre, men politisk set er det lige det, vi ønsker os. Hvor vigtig mener du, at den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus var efter lockouten i 2013? - Det var godt, at der blev indgået en aftale, men den har været noget skrappere, end vi behøvede. Man må godt undervise mindre, end lærerne gør i dag, og det, synes jeg, ville give god mening at prioritere.

”En skole bliver ikke dårligere

af at være privat, men problemet er, at vi mister det fælles mødested, som folkeskolen er Mener du, at vi bør se på skolestrukturen i Aarhus? - Jeg har ikke noget konkret i tankerne. Men jeg vil gerne lade børnene vælge deres lokale skole fremfor at blive kørt til den anden ende af byen. Der er nogle skoler, der har markant ringere resultater end andre skoler, men jeg tror ikke, dette ændres ved at ændre distriktet. Og noget tyder også på, at de børn, som er i det nuværende distrikt, heller ikke får det bedre ved at komme på en ny skole.

Hvilke kandidater deler dit skolesyn? Prøv folkeskolens kandidatprøve: www.folkeskolen.dk/kv17 12

SKOLEN nr. 3


FOLDEBØGER I UNDERVISNINGEN 35 medlemmer i Århus Lærerforening deltog i foldebogsarrangement i slutningen af september. Foldebøger er et oplagt indspark i undervisningen, der gør eleverne motiverede og engagerede i det faglige stof Af Mette Heegaard, styrelsesmedlem og lærer på Tilst skole Carina Kaltoft og Malene Meyer står bag Facebooksiden ’Foldebøger i undervisningen’, og har begge med stor succes brugt foldebøger i undervisningen.

hvad de skal skrive, men skal også strukturere og formidle indhold bag forskellige låger og folder, lyder det fra de to foldedamer.

- Foldebøger kan bruges i alle fag og på alle klassetrin. Det særlige er, eleverne ikke kun skal forholde sig til,

Når eleverne arbejder med foldebøger, summer klasselokalet af liv, og eleverne deler gerne ud af deres hjælp og viden til klassekammeraterne. Undervisning med foldebøger kan lyde forberedelsestungt, men de to foldebogsentusiaster understreger, at ens forberedelse skal gå lige dertil, hvor eleverne kan se inspirationen og selv kan gå i gang med støtte og opmuntring.

Find mere om foldebøger på Carina Kaltoft og Malene Meyers facebookside www.facebook.com/foldebog/

ÅRHUS LÆRERFORENING HEJSTE FLAGET I VELFÆRDSKAMPEN Århus Lærerforening samlede den 4. oktober sine lokale tillidsrepræsentanter til stormøde i Odense. Sammen med en lang række organisationer gjorde de politikerne opmærksomme på, at grænsen for nedskæringer i fremtidens folkeskole er nået Af Cecilie Winding ’Danmark for Velfærd’ er på landspolitisk initiativ, der skal vise, at medarbejdere på tværs af organisationer står sammen i kampen for mere og bedre velfærd. Danmarks Lærerforening havde sammen med LO, FOA, 3F og en lang række andre forbund lavet et fælles udspil og en underskriftindsamling, der skulle vise politikerne, at vi ikke accepterer skattelettelser, mens velfærden atter bliver udsat for nedskæringer. - Der bliver skåret alt for meget i velfærden. Folkeskolelæreren skal undervise flere børn uden tid til forberedelse, og SOSU-assistenten må løbe hurtigere. Derfor må vi stå sammen og vise politikerne, at vi vælger velfærden, før det er for sent, understreger Jesper Skorstengaard.

Kernebudskabet i kampagnen var, at ligegyldigt om du er offentligt eller privat ansat, en del af de varme hænder eller ansat i industrien, så bliver du ramt, når der bliver skåret på kernevelfærd som dagpenge, skoler, ældrepleje og sikkerhed. 13

NOVEMBER 2017


JOANNA GENFANDT GEJSTEN – MEN PÅ ANDRE PRÆMISSER Joanna følte sig udbrændt som lærer og troede aldrig, at hun skulle tilbage til folkeskolen. Det er hun i dag, men på andre præmisser Af Cecilie Winding

”Du bliver lærer engang”. Sådan sagde Joannas lærere til hende som barn. Og efter et højskoleophold stod det klart for Joanna, at folkeskolen og lærerjobbet var hendes kald. Desværre stod seminariets ord om lærerfaget som verdens bedste job ikke helt mål med den virkelighed, som Joanna mødte i folkeskolen. - Mødet med folkeskolen er en stor mundfuld. Der er en masse, man ikke beskæftiger sig med i sin praktik under uddannelsen – særligt forældrekontakt og problematiske samtaler bliver man slet ikke rustet til, siger Joanna. De frustrerede forældre og elever med udfordringer blev fra starten en væsentlig del af jobbet, og her følte Joanna, at hendes personlighed i den grad kom på prøve. - Hvordan håndterer man de svære situationer både med elever, der har det svært, men også forældre, som har meninger? Det tager tid at finde sin lærerrolle, fordi det kræver erfaring, fortæller Joanna.

Udfordringer fra første dag Joanna startede sit lærerjob i en udfordrende 5. klasse, hvor hun også skulle undervise i tre nye fag. Hun skulle derfor forny sig fagligt, men vigtigst af alt skulle hun have øje for differentiering af undervisningen og hensynet til de elever, der havde særlige udfordringer.

”Børnenes adfærd skriger på

min hjælp, men jeg kan ikke hjælpe dem, fordi jeg ikke har redskaberne, ressourcerne eller tiden Skolen som Joanna blev ansat på, var oveni reformen ved at lave skolesammenlægning, så der var blandt kollegaer heller ikke meget overskud og hjælp at hente. - Jeg mødte en mandag morgen uden at have fået en rundvisning eller set skyggen af årsplaner. Tilmeld fik jeg en rigtig problematisk klasse med mange børn med udfordringer. Der gik halvanden måned, og så var jeg nede med flaget, fortæller Joanna. Kroppen sagde fra med ondt i maven og kvalme. Joanna meldte sig syg, men fik det bedre i løbet af dagen og tænkte ’i morgen tager jeg på arbejde’. Da vækkeuret ringede, var det fysisk umuligt for hende at stå ud af sengen. Joanna gik derefter til læge og blev sygemeldt i tre måneder. - Under sygemeldingen blev jeg i tvivl om, hvem jeg var, hvem jeg var som lærer, hvad var vigtigt for mig, og hvor kunne jeg skære ned?, lyder det fra Joanna. Tiden under sygemeldingen var præget af mange overvejelser og en stor følelse af fiasko for hende. For hvordan

14

SKOLEN nr. 3


kunne hun - efter blot to år som lærer allerede - være brændt ud?

Ingen hjælp at hente hos ledelsen Efter sygemelding og sommerferie var Joanna igen klar til undervisning på en ny sammenlagt skole. Hun oplevede et godt samarbejde med klassepædagogen og klasseteamet, og følte sig igen fortrøstningsfuld i lærerjobbet. Klasseteamet oplevede på trods af godt samarbejde dog store problemer med nogle børn i klassen. - Jeg så flere af mine erfarne kollegaer komme gasblå ud fra undervisningen, fordi nogle elever krævede så meget voksen-guidning. Og det kan man simpelthen ikke stå med ene mand, samtidig med at man skal undervise. Vi forsøgte at sætte hårdt mod hårdt, og vi forsøgte at gå til ledelsen og andre kollegaer. Men der var ikke noget at komme efter, siger Joanna. Efter samtaler med ledelsen fik hun besked på at gå hjem og tænke over tre gode ting ved sit arbejde. Og til de efterfølgende samtaler blev det understreget, at sådan var vilkårene. Joanna sagde sit job op. - Børnenes adfærd skriger på min hjælp, men jeg kan ikke hjælpe dem, fordi jeg ikke har redskaberne, ressourcerne eller tiden, fortæller Joanna.

- Forhåbentligt ændrer de meget pressede vilkår sig på sigt. Men jeg er afklaret med, at jeg ikke på nuværende tidspunkt skal tilbage til folkeskolen fast og på fuld tid, lyder det fra hende.

Blev mødt med tillid

Efter beslutningen var Joanna lettet og færdig som folkeskolelærer. Hun rejste til Sydamerika, men tanker om lærerjobbet, eleverne og undervisningen kunne hun ikke slippe.

Joanna vendte efter sin rejse tilbage til folkeskolen i et vikariat. Her blev hun for første gang mødt af en pædagogisk leder, der forklarede, at de på deres skole arbejdede med tillid. Hun blev hun også mødt af sine tætteste kollegaer med ros, og det gav hende blod på tanden.

”Jeg fandt ud af, at kerneopgaven

- Vi skulle ikke stemple ind og forberede os på skolen ligesom på min tidligere arbejdsplads. Det betød meget for mig, siger hun.

Rejste ud og så indad

i lærerjobbet lige er mig, og at jeg er god til det

Joanna er glad for hendes vikariat, og har på nuværende tidspunkt ingen planer om at gå efter en fastansættelse eller at være på fuld tid.

- Jeg blev igen klar over, at jeg er rigtig glad for at være sammen med de unger. Jeg kan godt lide at planlægge og få idéer til spændende undervisning. Så jeg fandt ud af, at kerneopgaven i lærerjobbet lige er mig, og at jeg er god til det, siger Joanna.

- Jeg synes stadig ikke, at der tid nok til at tænke kreativt, samle op på konflikter eller kommunikere med forældre. Jeg tror, man skal være lidt sort-hvid for at trives her, siger Joanna om lærerverdenen og dens vilkår.

Joannas rejse gav hende nye perspektiver på rollen som lærer og ikke mindst, gav det hende modet tilbage. Hun havde dog ingen forhåbninger om, at de pressede rammer var mærkbart ændret, og hendes store forventninger til lærerjobbet var stadig ikke på højde med de drømme og passioner, som hun stod med som færdiguddannet lærer.

- Jeg ser mange garvede gå ned med flaget og også mange fra min egen årgang. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg tror, vi som nyuddannede mangler kendskab til de svære situationer både med elever og forældre. De gør noget ved ens personlighed, siger Joanna og understreger vigtigheden af gode kollegaer, når man som ny og ikke har så meget erfaring i rygsækken endnu.

15

NOVEMBER 2017


SÆT

I KALENDEREN

9. NOVEMBER KL. 19 - 21

MØD DIN POLITIKER – KV17 Kom til live-møde med opstillede kandidater til byrådet i Aarhus. Hvad har de af visioner og drømme? Stil nysgerrige spørgsmål, kræv svar på dine daglige udfordringer - eller lyt til politikernes og dine kollegers debat.

Aftenens debat styres af Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken. Sted: Helsingør Theater i Den Gamle By

16. MARTS 2018

GENERALFORSAMLING

7. DECEMBER KL. 17.00 - 19.30

JULETRÆSFEST med godter og musik for små og store. Pølser og godteposer til børnene – smørrebrød til de voksne. Kom og BE

STEM, hvem der skal sidde i styrelsen.

Det er styrelsen, der udøver foreningens politik imellem generalforsamlingerne og træffer de konkrete beslutninger om foreningens politik i forhold til medlemmerne og omverdenen efter den overordnede linje, som generalforsamlingen fastlægger. Sted: Comwell Aarhus – bagefter er der middag og fest på Centralværkstedet.

Køb din billet senest den 24. november enten ved din TR eller på ÅLFs kontor i Grønnegade. Husk det er Først-til-mølle. 35,- kr. pr. billet – drikkevarer er ikke inkluderet. Sted: Møllevangskolen Møllevangs Alle 20 8210 Aarhus V

Århus lærerforening SKOLEN nr.3 2017  

Århus Lærerforenings medlemsblad nr. 3 2017

Århus lærerforening SKOLEN nr.3 2017  

Århus Lærerforenings medlemsblad nr. 3 2017