Page 1

SKOLEN

nr. 2 2017

GF 2017 | REDAKTØREN TAKKER AF | BØRNELITTERATUREN NETOP NU


JUBILÆUMS-CAFÉ - 10 ÅR I GÅRDEN Café ÅLF’ert inviterer traditionen tro indenfor i gården i Grønnegade til en eftermiddag med ægte gårdhavestemning, masser af kollegial hygge, gratis velskænkede fadbamser & lækre grillpølser samt ikke mindst underholdning fra vores åbne scene.

Fredag den 16. juni kl. 15.30 - 19.00 Sted: Gården i Grønnegade 80, 8000 Aarhus C

SKOLEN - medlemsblad for Århus Lærerforening, Grønnegade 80, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 03 88 133@dlf.org www.aalf.dk, www.facebook.com/aalf.dk www.twitter.com/Kreds133

REDAKTION: Martin Bundorph Lauritzen (Ansvarshavende og annonceekspedition) 2

SKOLEN nr. 2

Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og bladet angives som kilde. Artikler bragt i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Århus Lærerforenings holdning og politik.

LAYOUT OG TRYK: Ecograf ApS OPLAG: 2800


LEDER

SÆT SKUB I TO-LÆRERORDNINGER Af Dorthe Ryom Fisker & Jesper Skorstengaard

Århus Lærerforening gennemførte for nylig en undersøgelse om inklusion blandt vores medlemmer på byens folkeskoler. Knap 700 deltog i undersøgelsen, som viste, at 85 procent af lærerne vurderede at have elever i deres klasse, der ikke får den støtte de har behov for. 91 procent svarede samtidig, at de har elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer. Vi vidste, at inklusion udfordrer lærerne, men undersøgelsen peger på endog massive udfordringer med inklusion på alle byens folkeskoler. Århus Lærerforenings undersøgelse kom i kølvandet af historier i aviserne om forældrenes oplevelse af fejlslagen inklusion. I JP Aarhus forlød det, at Enhedslisten vil finde flere penge til inklusion, at Socialdemokraterne er bekymrede, og at Venstre vil høste erfaringer fra nye måder at tilrettelægge undervisningen på. Foreningen sendte efterfølgende et åbent brev til alle medlemmerne af Aarhus Byråd, hvori vi gjorde opmærksom på, at lærerne i undersøgelsen peger på løsninger, som ikke slår bunden ud af kommunekassen. 87 procent af lærerne vurderer nemlig, at en to-lærerordning vil understøtte deres mulighed for bedre at lykkes med inklusionsopgaven. Af de lærere, som rent faktisk har haft

mulighed for at anvende to-lærerordningen, har 98 procent rigtig god eller god erfaring med ordningen i forhold til inklusion. To-lærerordningen indebærer, at skoledagen forkortes med det antal timer, der er to lærere i klassen. På den måde kan ordningen i udskolingen og på mellemtrinnet - hvor der er ikke behov for pasning når skoledagen slutter - gennemføres helt gratis. I indskolingen vil ordningen eventuelt indebære en ekstra ressource til at sende eleverne lidt tidligere i SFO. Fejlslagen inklusion har ikke kun betydning for de elever, for hvem det ikke lykkes at blive en del af fællesskabet. Den påvirker hele klassen. En to-lærerordning vil som bonus give lærerne bedre mulighed for at tilbyde differentieret støtte også til klassens øvrige elever. Den vil optimere alle elevernes mulighed for at lære og blive så dygtige, som de kan blive. Men der er brug for at sætte skub i anvendelsen af ordningen. Kun 43 procent af lærerne har anvendt to-lærerordning og kun med ganske få timer om ugen. Det giver sig selv, at én lektion om ugen med en ekstra lærer ud af en skoleuge på 35 lektioner ikke markant ændrer udbyttet og oplevelsen af skoledagen. Derfor har vi i brevet opfordret byrådets politikere til at sende et klart signal til skolerne om at sætte turbo på to-lærerordningen allerede for det kommende skoleår.

INDHOLD 4 Nyt fra Århus Lærerforening 6 Ildsjæle er ikke sådan at slukke 8 Redaktøren takker af 10 Årets undervisningsmiddelpris 11 Børnelitteraturen netop nu

15 Klimapolitiker for en dag 16 Bo brød tavsheden 18 Bliv storforbruger af byens undervisningstilbud 0 Bagsiden af Børn & Unge... 2

3

MAJ 2017


ÅRHUS LÆRERFORENING

GENERALFORSAMLING 2017 ROS & RIS - Stor ros til tiltaget med Åse Andersson, lød det fra TR på Lystrup Skole, Susanne Hørmann, da Århus Lærerforenings tillidsrepræsentanter efterfølgende evaluerede Århus Lærerforenings generalforsamling. TV2 værten var hyret til at lede den særlige debatdel, hvor oplægget til temaerne; digitalisering, samarbejde og faglighed, var sendt ud på medlemmernes arbejdspladser på tre postkort inden generalforsamlingen. - Det var et fint element, men det betød, at der ikke var nogen, der stillede spørgsmål til beretningen, fastslog Flemming Thisted, Sabro-Korsvejskolen. Han savnede en diskussion af, hvorvidt styrelsen i Århus Lærerforening har forholdt sig tilstrækkelig effektivt i forhold til MinUddannelse.

Netop det tema fyldte mest i debatten på generalforsamlingen. Både mht hvor meget digitalisering skal fylde i undervisningen: ” En computer er et redskab ligesom en rende graver. Lige nu tror politikerne, at bare man køber rendegravere nok, så løser det hele sig, men nogle gange er det kun en lille skovl, der er brug for. Man skal kun være digital, når det er nødvendigt Og den tid, lærerne forventer, at fx den digitale læringsplatform vil sluge: ” Min kerneopgave er, at mine elever lykkes. Jeg skal have tid til dem. Hvis ikke Minuddan- nelse giver mening, så lad os droppe den TR på Tovshøjskolen, Andreas Skovse, var knap så positiv overfor debatten. - Det blev en cirkelsamtale med nej og øv. Trist, bemærkede han.

Foto Jakob Bødskov

EFTERUDDANNELSE SOM OK KRAV? - Vi er generelt for dårlige til at dele og lære af de gode ting, der sker, sagde lærer på Tranbjergskolen, Martin Østergaard. Han opfordrede deltagerne på generalforsamling, og ikke mindst Århus Lærerforening, til at formidle de gode processer på skolerne. Mette Heegaard, Tilst Skole og styrelsen i ÅLF, fandt det svært at synliggøre sin

4

SKOLEN nr. 2

dygtighed overfor omverdenen. - Jeg føler mig mere faglig udsultet end tidligere. Måske skal vi stille som overenskomstkrav, at der skal tilføres midler til efteruddannelse. Det er en forudsætning for at føle sig stolt, at man også føler sig dygtig, fastslog hun.

Se video fra generalforsamlingen 2017 her:


Af Martin Bundorph Lauritzen

NY STYRING I AARHUS KOMMUNE - Jeg har deltaget i de seneste topmøder om folkeskolen i Kommunernes Landsforening, og på det seneste handlede det ikke længere om produktivitet og målstyring. Det blev en bredere diskussion om dannelse, sagde formand Jesper Skorstengaard i sin mundtlige beretning på generalforsamlingen. - Jeg tror, det skyldes en generel bekymring hos magthaverne over det, de har sat i gang. Men modsat mange andre mener jeg ikke, at vi skal afkræve disse mennesker en undskyldning men i stedet begynde at danne sammen med dem, sagde Jesper, som så positive tegn på netop det i Aarhus Kommune: - Ud fra tankerne i Professionel Kapital er sprunget projektet Stærkere Fællesskaber. Det er for mig at se udtryk for, at New Public Management er ved at se sine dages ende, sagde han og pegede på, at Professionelle Fællesskaber indeholder en ny styringslogik, hvor man lytter til, hvad der sker decentralt, fx ude på skolerne.

- Lederne er forpligtet til også at melde opad i systemet, og man tager de fagprofessionelles meninger ind for at højne kvaliteten. Så ny styring i Aarhus – det klapper jeg ad, fortalte Jesper.

Foto Jakob Bødskov

Projektet Professionelle Læringsfællesskaber

• skal over tre år styrke 18.000 elevers læring og trivsel på 37 skoler i Randers og Aarhus ved at udvikle skolens teams til lærende teams, hvor deltagerne i fællesskab hele tiden er i gang med at udvikle og afprøve nye ting i undervisningen (Kilde: professionelle-læringsfællesskaber.dk) • tager bl.a. afsæt i reflekterende dialoger: Man skal ikke bare lægge planer men reflektere over, hvad der er sket og evaluere. Praksis skal afprivati seres ved, at man kan give feedback og fx overvæ rer hinandens undervisning (Kilde: Professionelle læringsfællesskaber - teamsamar bejde og undervisningsudvikling af Thomas R. S. Albrechtsen).

Professionel Kapital

• består af tre elementer: social kapital, human kapital og beslutningskapital • giver ifølge forskning øget kvalitet i kerneydelsen, bedre trivsel, mindre stress, bedre samarbejde og øget arbejdsglæde – uanset branche (Kilde: gymnasieskolen.dk)

New Public Management

• bygger på, at man med fordel kan overføre prin cipper fra den private sektor til den offentlige sek tor ved at sætte større fokus på bl.a. mål- og ram mestyring kombineret med indførelsen af nye øko nomistyrings-, regnskabs- og budgetstyringssyste mer (Kilde: denstoredanske.dk)

EDCAMP 2017 Den 11. marts arrangerede Århus Lærerforening sammen med bl.a. erhvervs- og kirkefolk, pædagoger og forældre EdCampen: Hvad skal vi med skolen? på Frederiksbjerg Skole. - En spændende dag. Det giver nogle helt nye vinkler på skolens arbejde, når deltagerne kommer med forskellige baggrunde, siger næstformand Dorthe Ryom Fisker, som fortæller at initiativgruppen bag EdCampen fortsætter med at stille spørgsmålet, hvad skal vi med skolen? - Vi følger op i 2017 men også herefter. De gode svar på, hvordan vores børn får den bedste skolegang, forældres ikke, fastslår hun. Se video fra EdCampen på aalf.dk/nyheder

5

MAJ 2017


ILDSJÆLE ER IKKE SÅDAN AT SLUKKE I den gamle Frydenlundskole på Høgevej i Aarhus lukker Center-10 teamet stille og roligt ned. Vantroen efter beslutningen om nedlæggelse er afløst af stille, lidt hovedrystende accept, og fokus vender sig mod nye udfordringer. Men som en sidste understregning af stedets unikke kvaliteter, fortæller resultatet af undersøgelsen af Social Kapital i Børn og Unge, at Center-10 Aarhus High School har nogle af kommunens stærkeste interne samarbejdsrelationer Tekst og foto: Mia Pollmann, journalist - De ydre faktorer har presset os, så man rykker sammen og viser, at vi står sammen og vil det her arbejde sammen. At vi er gode til vores arbejde, fortæller Dorthe Krejlgaard, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant for lærerne på Center-10. Foran hende ligger medarbejderrapporten om Social Kapital 2017, og Dorthe tænker over, hvorfor resultaterne fra medarbejdergruppen på Center-10 ligger – godt og vel endda – 10 procentpoint over gennemsnittet på tilsvarende arbejdspladstyper. Hun forklarer den stærke lim blandt medarbejderne med en grundlæggende fælles dedikation og interesse for eleverne. - Limen er, at vi vil denne her elevgruppe. Ellers var man løbet skrigende væk for længe siden. Vi er her, fordi vi tror på, at hinanden – hver i sær – kan løse opgaven med de elever, vi har på Center-10. Og en forståelse af, at sammen kan vi gøre det endnu bedre, siger Dorthe, der også peger på medarbejdernes høje uddannelsesniveau som en faktor. Center-10’s lærere tæller adskillige kandidater, diplom- og konservatorieuddannede.

- Jeg tror, at personalet vil sige, at på Center-10 er ledelsen bare nogen, der har nogle andre arbejdsopgaver end lærerne har, i forhold til at nå de samme mål. Vi har ikke de samme ansvarsområder, vi har ikke de samme bemyndigelser og den slags, men der er en accept af, at det er mine arbejdsopgaver, forklarer Anette. For hende hænger naturligheden omkring arbejdsopgaverne sammen med, at skoleleder Poul Højmose altid har været god til at være tæt på sit personale. For ham handler det ganske enkelt om, at folk skal have det godt. Og det er da en udfordring på en skole, hvor Poul hvert år, på grund af udsvingene i elevtallet, har måttet sige farvel til mellem seks og otte medarbejdere – selvom han tit har genansat i løbet af sommerferien. - Jeg har nogle gange fået skældud for, at jeg skriver i vores kvalitetsrapporter, at medarbejderne er den vigtigste ressource, vi har på Center-10. Systemet vil have, at det er eleverne. Men hvis ikke vi har de rigtige medarbejdere i forhold til de elever, vi har, så har vi ikke nogen god skole, fastslår Poul.

Døren står altid åben

Et godt hold

Ved siden af lærerværelset ligger pædagogisk leder Anette Poulsens kontor. Som også er alle andres kontor, for døren står altid åben, og som Anette beskriver det, så er strukturen på Center-10 flad. Man er tæt på hinanden og har en forankret oplevelse af, at det at gøre skolens unge mennesker uddannelsesparate, at få dem op i karakter – i mere end en forstand – det er et fælles projekt.

At sætte et godt hold er ikke ukendt for Poul, der stadig arbejder som fodboldtræner. Dog på lavere blus end i de godt 17 år han fungerede som både talentudvikler og træner for det danske kvindelandshold. Men netop et skarpt øje for medarbejdernes samspil og individuelle kvaliteter, har Poul brugt på Center-10.

Center 10 Aarhus High School

• August 2009: Åbnes i den tidligere Frydenlundskolen • Januar 2016: Udpeges til lukning som en del af et kommunalt spareforslag • September 2016: Bliver af byrådet endeligt besluttet lukket • 23. juni 2017: Sidste skoledag 6

SKOLEN nr. 2

- Motivation er et nøgleord for alt, jeg arbejder inden for. Hvis ikke man finder ind til det enkelte menneskes indre motivation, den der drivkraft, ilden, sjælen, motoren, jamen, så lægger man jo låg på energien, låg på kompetencerne, siger Poul, der også taler om at frigøre energi, så medarbejderne ikke brænder sammen. For det er nogle svære historier, de unge mennesker


kommer med og historierne kan, som de udmønter sig i skolen, tære på ildsjælene. Poul bruger samarbejdsrelationerne strategisk for at støtte op om både eleverne og medarbejderne, og her har ansættelsen af skolens egen socialrådgiver Tina Mogensen Givskud, TG, spillet en central rolle. - I løbet af det første år finder jeg ud af, at vi endnu højere grad skal sikre, at medarbejderne ikke brænder sammen. At vi ledelsesmæssigt skal gå hårdere ind i nogle af de her svære ting. Vi ansatte Tina i sin tid til at følge med i de mange svære situationer og relationer, eleverne stod i, så lærerne kunne fokusere på det, de skulle, fortæller Poul.

Man vil hinanden At det er en ledelsesmæssig kompleks opgave at få en skole som Center-10 til at fungere er ingen hemmelighed. Men på Center-10 er man mere i nærværet end oppe i refleksionerne over, at det er svært. Man spiser sammen – ledere, medarbejdere, de unge mennesker. Man har et stærkt socialt liv sammen i hele medarbejdergruppen. Hvis man har lyst. Man vil hinanden, og eleverne er dem, man er der for. - Her gør vi ikke tingene, fordi de står et eller andet sted. Vi gør det, fordi det giver mening for de elever, vi har med at gøre, fortæller Anette, der stort set aldrig holder ledelsesmøder med Poul. Der er snarere tale om lederpartnerskab i flow, hvor ting og beslutninger glider igennem hverdagen. Nærmest naturligt. Hemmeligheden bag succesen ligger øjensynligt i Pouls evne til at vælge de rigtige medarbejdere og sikre teamfølelsen med fælles oplevelser.

Kimen bliver indtil videre stående foran Frydenlundskolen, som den altid har gjort. Anette gør sig klar til at sætte nye frø på Tilst Skole som pædagogisk leder, mens det for Dorthe endnu er uvist om frøet skal plantes i en international skole i Shanghai eller på Vestergårdsskolen i Aarhus.

- For at fastholde motivation og tillid, så tænker jeg, at man fagligt og personligt skal have nogle gode oplevelser med hinanden, siger Poul.

Fremtidsudsigterne Omkring Dorthe kommer og går hendes kollegaer. På lærerværelset bliver der talt frit fra leveren om fremtidsudsigterne. Nogle har fundet ansættelser, andre leder endnu. Mobilitetsdagene har ikke budt på oplagte alternativer til en medarbejdergruppe med stærke kompetencer på udfordringernes holdeplads. Det er blevet til én ansættelse i en 10. klasse. Ellers består de ledige stillinger af indskoling, mellemtrin, musik, børnehaveklasselærer og ganske få udskolingspositioner. Men som Dorthe siger, så er det ingens skyld. - Det er jo søgningen på 10. klasse, der er faldet igen i år. Der er 147, der har søgt på de kommunale 10. klasser, men 149, der har søgt på Laursens Real, lyder det. Og på Kochs Skole er der godt 100 elever indskrevet. Tallene kunne afsløre, at behovet for 10. klasse stadig eksisterer, men at italesættelsen af den mulighed har afgørende betydning for, hvad man vælger. Og hvor.

Rådmand for Børn og Unge Bünyamin Simsek kommenterede i marts måned på konklusionerne i undersøgelsen om social kapital, og udtalte i den forbindelse: - Variationen mellem arbejdspladserne viser et markant potentiale i at lære af de bedste, derfor skal vi fortsætte indsatserne på mange fronter. Skal andre lære af de bedste, skal man være hurtig. For de lukker lige om lidt.

Forfatteren til denne artikel, Mia Pollmann, er ved at skrive en bog om Center 10. Den udkommer den 22. juni 2017 i forbindelse med lukningen.

7

MAJ 2017


REDAKTØREN TAKKER AF Hvis lærerne skal genvinde status og værdighed, skal vi holde fast i, hvad vi kan, og blive bedre til at fortælle de gode historier om skolen og lærerjobbet, mener Martin Bundorph Lauritzen, som i 20 år har været en del af ÅLFs kommunikation. Nu går han på efterløn og gør i den anledning status på sine to årtiers fagforeningsarbejde Af Nina Holm Iversen, lærer og journalist I 1997 skrev Martin små fortællinger og musicals til sine elever og sange til lærerfrokosterne på Samsøgades Skole. Hans daværende TR havde hørt, at ÅLFs blad SKOLEN søgte en skrivende medarbejder, og samme TR opfordrede derfor Martin til at bruge sin skrivelyst og sjove formuleringer i sin fagforenings tjeneste. Sådan gik det til, da Martin mere eller mindre tilfældigt begyndte at skrive for nærværende blad for 20 år siden. Bladet var dengang, med Martins ord ’noget gråt’, og han indrømmede endda over for den daværende redaktør, at han sjældent læste det. Langsomt fik han flere opgaver og fik dermed øjnene op for de mange fløjkrige, der var i Århus Lærerforening. - ÅLF var en meget partipolitisk organisation dengang. Styrelsesmøderne var hektiske, og der blev talt dunder. SKOLEN var et direkte talerør for styrelsen, og det blev læst kritisk igennem inden udgivelsen, for alle fløje skulle kunne stå inde for indholdet, fortæller Martin. Martin skrev en ny type artikler, hvor også de knap så ’fagpolitiske’ lærere eller endda elever blev portrætteret. Og den daværende styrelse må trods alt have kunnet lide kursskiftet, for da SKOLENs daværende redaktør, Niels Olav Christensen, senere blev skoleleder, overtog Martin redaktørposten og gik på halv tid i sit lærerjob. Det var en spændende, men også hård tid, fortæller Martin: - Jeg blev så optaget af at skrive, at jeg blev en dårlig lærerkollega. Det var dengang, man begyndte at arbejde i team, og jeg kunne hverken leve op til mine egne eller kollegernes forventninger, så jeg besluttede, at jeg ville gå tilbage til at være fuldtidslærer. ÅLF tilbød dog Martin mere arbejde for foreningen. Så kunne man nok ’finde noget kommunikation’ til at fylde resten af tiden ved siden af skriveriet ud med, mente man. Så i 2003 blev Martin fuldtidsansat i foreningens 8

SKOLEN nr. 2

kommunikationsafdeling, som kun talte ham selv. Det var i øvrigt helt uden sidestykke i Danmark, idet ingen andre lokale kredse i lærerforeningen havde ansat kommunikationsfolk. Martin indså tidligt, at bladet SKOLEN i sin daværende form blev uaktuelt. Internettet - og den hjemmeside, Martin sammen med en god kollega fra Samsøgades Skole havde brugt 90 timer på at lave nogle år før, opfyldte medlemmernes behov for at få hurtige facts om deres arbejdsforhold fra foreningen. Skulle bladet overleve, måtte det ændre karakter. I en periode havde Martin en med-redaktør, Lotte Svane Strange Petersen, med både lærer- og journalistbaggrund, og sammen relancerede de SKOLEN med temasider og fokus på foreningens medlemmer og deres interesser. - Det var en god tid for SKOLEN, fortæller Martin, som gerne ser, at flere medlemmer selv bidrager til bladet.


Blå bog • Født i 1955 i Viby • Uddannet lærer fra Århus Seminarium 1980 med linjefag i musik og billedkunst • Gift med Bente, som han ’mødte’ i kopirummet på sin tidligere arbejdsplads • Har sønnerne Kasper og Kristian samt et bar nebarn (og endnu et på vej)

af huset, og jeg følger ikke med på forvaltning, rådhuset eller i organisationsverdenen, forklarer Martin.

Lærerne skal være foran Selvom Martin ikke har været ansat i folkeskolen de seneste mange år, ser han stadig sig selv som lærer. - Jeg husker det også som sjovt at være lærer, og jeg mener selv, jeg har bevaret min lærerhumor trods mange års ’tørt’ fagforeningsarbejde, griner han - velvidende at ikke alt i lærerjobbet er sjovt. Han anerkender, at der er masser af udfordringer i dagligdagen, men mener dog, det er vigtigt ikke kun at fortælle de kedelige ting om arbejdspres, hvis lærernes sag skal gavnes. I stedet skal lærerne være mere proaktive og foreslå løsninger på hverdagens problemer.

Blufærdige lærere - Men vi lærere er blufærdige, for lederne, kollegerne og forældrene læser jo med, fastslår Martin, som i sin redaktørtid kun har fået fem forslag til læserbreve. - Det sidste blev trukket tilbage, fordi vedkommende fik at vide af sin skoleleder, at man ikke skulle kritisere skolevæsenet, som betalte lærernes løn. SKOLEN får hjælp af andre skribenter, hvoraf flere er lærere med en journalistisk efteruddannelse. Sådan en har Martin ikke, og selvom han har mange års skriveerfaring, er han beskeden, når det kommer til egne journalistfærdigheder. - Jeg synes egentlig, jeg havde lettere ved at skrive før i tiden. Dengang skrev jeg uden at tænke så meget over det. Nu er jeg mere kritisk både om indhold og form, og det kan godt være hæmmende, siger Martin.

Ikke spindoktor Hvor Martin nærmest er perfektionist, både sprogligt og indholdsmæssigt, hvad angår artikler i SKOLEN, tager han det sjovt nok lidt lettere i de flygtigere medier. Og især Facebook spiller en stadigt større rolle i ÅLFs kommunikation med medlemmerne, fortæller Martin.

- For mange i vores branche kigger tilbage for at finde svar på udforingerne, men når jeg læser de gamle numre af SKOLEN, er der også historier om nedskæringer og øgede krav. For små 20 år siden handlede det om, at lærerne var pressede af it-kørekort, nu handler det om læringsplatformen, fortæller Martin, som ville ønske, lærerne kunne blive bedre til at gå foran og fortælle om også alt det, der lykkes. - Vi bør være foran politikerne, fordi vi ved, hvad lærerjobbet går ud på og kan selv pege på, hvor noget halter og bidrage til at finde løsninger. Århus Lærerforening forventer at have ansat ny kommunikationsmedarbejder efter sommerferien. Martin vil ikke gøre sig klog på, hvad hans efterfølger på kommunikationsposten skal gøre eller kunne, det lader han andre om. Til gengæld glæder han sig til, som en af de sidste, at få lov at gå på efterløn. Han har, med egne ord, haft gode arbejdsforhold, men ser nu frem til at bytte strømmen af deadlines ud med blandt andet fiskestænger, børnebørn og mere tid i øvelokalet med bandet.

Lockouten i 2013 satte skub i lærernes digitale netværk, og i dag går en stor del af Martins arbejdstid med at opdatere ÅLFs facebook-profil med omtale af foreningens arbejde, linke til egne artikler eller lokale skolerelevante artikler i dagbladene – eller som noget nyt: ÅLF-producerede videoer. Desuden har han en finger med i den meste af ÅLFs skriftlige interne og eksterne kommunikation. Martin afviser dog, at han skulle være noget, der ligner spindoktor: - Det vil jeg ikke kalde mig. Vi sparrer også om strategi i dagligdagen, men vores politikere arbejder meget ud 9

MAJ 2017


PRIS TIL TO AARHUS-LÆRERE Jan Frydensbjerg og Ole Solkær vandt undervisningsmiddelprisen 2017 med et let tilgængeligt materiale om filmiske virkemidler Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist På Danmarks Læringsfestival først i marts i Bella Centret vandt lærer på Lisbjergskolen Jan Frydensbjerg og lærer Ole Solkær fra Sølystskolen undervisningsmiddelprisen 2017. Filmiske virkemidler, analyse og produktion i undervisningen hedder materialet, der består af en hjemmeside og en bog, der henvender sig til mellemtrin og udskoling. - Det er fantastisk at få den anerkendelse, som prisen er udtryk for. Anerkendelsen gælder selvfølgelig Ole og jeg, men i høj grad også det lille forlag GeGe, som vi er udkommet på, siger Jan og forklarer, at materialet er blevet til, fordi der manglede moderne og opdateret materiale på området. - For omkring 10 år siden lavede vi et andet materiale om de filmiske virkemidler. Det er blevet brugt meget og solgte godt, men vi følte begge, at tiden nu var moden til at modernisere det, siger han.

Giver større bevidsthed om film - Medierne fylder jo voldsomt meget mere end for ti år siden, og det er blevet langt lettere at producere film i undervisningen, siger Ole. Det betyder, at

mange børn er blevet gode til at lave deres egne film, gode til at klippe dem, dygtige til at sætte lydeffekter på og i det hele taget få deres film til at se godt ud. Til gengæld kniber det lidt mere med at få historien til at hænge sammen. - Det er her, vores materiale kommer ind. Her lærer eleverne at forstå, hvordan de filmiske virkemidler fungerer, og hvordan de kan understøtte den gode historie. Det handler om at gøre de unge mere bevidste og kritiske i deres omgang med film, siger han og fortæller, at materialet er let at gå til.

Let tilgængeligt og intuitivt materiale Materialet består af undervisningssiden filmiskevirkemidler.dk og en bog, der er bygget op med eksempler fra kortfilmene Helium og Beast, samt den elevproducerede Fej. Ideen er, at man med materialet i hånden kan undervise i film uden de store forkundskaber. Materialet giver en grundig visuel gennemgang af de filmiske virkemidler, samt en række ideer, forslag og opgaver til undervisningen. - Bogen er mest beregnet til læreren, men er ikke en lærervejledning i gængs forstand. Den skal inspirere og samtidigt indeholder den for eksempel små færdige undervisningsforløb til arbejdet med kortfilmene, siger Jan. Han forklarer, at hjemmesiden er intuitiv i sin opbygning og kan bruges af eleverne uden den store instruktion. - Materialet, der kan anvendes i dansk, sprogfag, valgfag og til projektopgaven, er således ikke særligt forberedelsestungt. Og for at hjælpe læreren har vi sørget for, at de forenklede fælles mål er en integreret del af materialet, siger han og håber, at materialet kan være med til at flere lærere kaster sig over film i undervisningen.

- Vi har lavet undervisningsmaterialet, fordi vi synes, der mangler noget tidssvarende, der kan kvalificere undervisningen i film, og ikke for at tjene penge, men det er da dejligt med både anerkendelsen og pengene, der følger med prisen, siger Jan Frydensbjerg og Ole Solkær. 10

SKOLEN nr. 2

- Mange lærere er måske lidt bange for at tage fat i filmproduktion, fordi de oplever, at eleverne har mere styr på det end dem selv. Men i vores materiale kan eleven selv arbejde, og læreren optræder mere som en vejleder, siger Ole. Du kan læse mere om materialet og bestille det på www.filmiskevirkemidler.dk og www.gege.dk


BØRNELITTERATUREN LIGE NU Der udgives meget godt børne- og ungdomslitteratur i disse år. Så meget, at det kan være svært at følge med. Jeg har spurgt (dansk)lærere, hvor de er mest udfordrede i valg af litteratur. Artiklen her giver på den baggrund forslag til titler, som kan erstatte eller give et supplement til Bjarne Reuters 7.a, Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd og Astrid Lindgrens samlede værker. Hovedvægten i artiklen er bøger skrevet af danske forfattere og udgivet de seneste to-tre år Tekst og foto: Bjarne W. Andresen, master i børnelitteratur Den gode historie er en væsentlig drivkraft for læsningen. En god bog er én, hvor man bare lige skal have næste side med. Når læreren siger: I slutter, når I har læst til det næste afsnit, må der gerne lyde et højt suk fra klassen! Det er sværere at sige, hvad den gode historie er. Nogle vil have humor, andre vil have gys.

Bjarne W. Andresen har i snart 20 år været

boganmelder og litteraturredaktør på paedagogen.dk. Han er tidligere folkeskolelærer og arbejder som støttepædagog på Sølystskolen. Læs mere her: www.bjarnewandresen.dk

EKSEMPLER PÅ DEN GODE HISTORIE Gustav og Raketbroderskabet De yngste læsere vil synes godt om ’Gustav og Raketbroderskabet’, som er en serie med korte gennemillustrerede bøger om en lille gruppe børn, der interesserer sig for rumfart. De bliver indblandet i et intergalaktisk drama, da bl.a. en grøn rumpige, hendes familie og nogle fæle forfølgere lander i den lille Grødby. Der er udkommet seks bind. Muligvis syv, når denne artikel udkommer. Det har mange kvaliteter at læse serier. Selv relativt store persongallerier som i ’Gustav og Raketbroderskabet’ introduceres overskueligt bind for bind. Læseren skal ikke sætte sig ind i et nyt univers, en ny hovedperson eller en ny handling for hver bog. Og så er det så let lige at læse et bind. Og et bind mere.

Og et til. Og pludselig har man læst, hvad der svarer til en stor bog!

Dragepasseren Serien om ’Dragepasseren’ er endnu lettere at gå til: Hvert kapitel består af en e-mail fra drengen Edvard til onkel Oluf (og i sjældnere tilfælde den anden vej), med en illustration vedhæftet. Onkel Oluf er ikke helt så ansvarlig, som man kunne ønske, så Edvard må tage sig af alle de ulykker, onklens drager laver. Jeg nævner bare et nedbrændt slot som eksempel. Der er kommet fire bøger, og der er flere på vej. Bøgerne kan bruges som højtlæsning fra dag 1 i skolen.

Litteraturliste

Aldersangivelserne er absolut vejledende. Kend dine egne elever.

Gustav og Raketbroderskabet (serie):

Dragepasseren (serie):

• Den grønne pige • Fluen • Robotter • Beriah • Plan B • Xenia • Tvekamp (planlagt april 2017)

• Dragepasseren • Dragepasseren tager på tur • Dragepasserens ø • Dragepasserens slot Josh Lacey Illustrator: Garry Parsons Oversat af Fanny Bruun 5-11 år 62-68 sider Bolden 2016

Frank Madsen Illustrator: Susi Bech 8-12 år 64 sider Eudor 2014-2017

11

MAJ 2017


Victoria Roses to liv

BØRNEBOGEN UNDER FORANDRING

I ’Victoria Roses to liv’ opstår der mange sjove situationer, når Victoria sammen med sin ven flytter ud i bedstefars kolonihave, så det er deleforældrene, som skal skifte adresse hver uge og prøve på at få en hverdag til at fungere sammen med nogen, de ikke selv har valgt. Den vil være velegnet til højtlæsning for klassen fra 3. klasse og kan bruges til selvlæsning et par år senere.

En børnebog er ikke bare en bog. Der er en tendens til at eksperimentere med selve det fysiske produkt. Flere af bøgerne har tilhørende hjemmesider, hvor man kan læse mere eller endda få forslag til gør-detselv-aktiviteter. Igen er ’Gustav og Raketbroderskabet’ et godt eksempel.

Mig og Dylan Walker ’Mig og Dylan Walker’ har den samme skæve humor som ’Victoria Roses to liv’. Malthes sidste år inden efterskolen er ved at rinde ud, og han tager en chance for at lære det der med at score: Han fortælle, at han er bøsse for på den måde at blive lukket ind i en verden, hvor drenge ellers ingen adgang har. Det lykkes… mere, end han havde forestillet sig, for han ændrer sin opfattelse af mange ting.

Hjertet er 1 organ ’Hjertet er 1 organ’ er en meget stærk fortælling om den 17-årige Lucca, som skærer sig selv og har sex med tilfældige mænd fra forældrenes hotel. Hun styrer sit liv med tal, for tal er pålidelige, som Lucca siger det. Der er ikke meget andet i Luccas liv, hun tør stole på. Heller ikke den jævnaldrende Xu, som tænder en ild i Lucca men måske alligevel ikke er den rette. ’Hjertet er 1 organ’ er til udskolingen og skal anbefales med omtanke. Det er stærk kost.

Ella er mit navn vil du købe det? Her vil jeg også fremhæve ’Ella er mit navn vil du købe det?’, selv om den er fra 2014. Det er en papæske med løse ark. På arkene har hovedpersonen Ella skrevet med skrivemaskine. Alene det koncept vil være nyt land for flere elever. Ella bor i sin mors antikvarboghandel og hader bøger. Hun bruger en hulmaskine på bøgerne og laver derved det poetsne, som er med i æsken. Æskerne med ’Ella er mit navn vil du købe det?’ kan næppe skaffes som klassesæt, men den findes også som mere traditionel bog, hvor man må undvære poetsne, løsark og den Ella-stik, som holder sammen på papæskeudgaven. Man kan evt. supplere med et enkelt eksemplar af æsken og samtale om forskellene i de to medier.

Bare en ond drøm Billedbogen skal også nævnes. Eller graphic novels, som det kaldes for at vise, at det er nyt. Og nyt er det! Graphic novels er for både børn, unge og voksne. ’Bare en ond drøm’ er lavet af far og datter og er både en bog om drømme og viser vej til, hvor man kan lære om drømmetydning. Samtidig er ’Bare en ond drøm’ et eksempel på, hvordan også børns billeder kan bruges i en professionel sammenhæng.

Stakkels monstre En anden oversat billedbog handler (måske) også om

Victoria Roses to liv

Hjertet er 1 organ

Bare en ond drøm

Gitte Løkkegaard Illustrator: Jan Solheim 9-13 år 195 sider Carlsen 2015

Sarah Engell 16-17 år 408 sider Carlsen 2016

Aino og Ville Tietäväinen Oversat af: Siri Nordborg Møller 5-11 år 47 sider Høst & Søn 2016

Ella er mit navn vil du købe det? Mig og Dylan Walker Anne Sofie Hammer 10-15 år 206 sider Høst & Søn 2016

12

SKOLEN nr. 2

Mette Hegnhøj 5-13 år 139 sider Jensen & Dalgaard 2014

Stakkels monstre Ivar Da Coll Oversat af Vagn Plenge 4-8 år 48 sider Hjulet 2016


Ørnbøls ABC

drømme. ’Stakkels monstre’ er til skolens yngste elever. Den handler om venskab, om at kunne stole på hinanden og om at overvinde sin frygt. Billedsiden er meget anderledes, end vi kender det fra de fleste billedbøger. Alene det er en grund til at tage den ind i undervisningen.

Der er også mere traditionelle billedbøger blandt mine nyeste favoritter. Til skolebrug vil jeg især fremhæve ’Ørnbøls ABC’, som giver et udmærket bud på en afløser eller et supplement til ’Halfdans ABC’, som i år fejrer 50 års jubilæum. De to ABC’er har tematikker, rytme og ordvalg til fælles.

Morkels alfabet Norske Stian Hole (ham med Garmann-bøgerne) er på det seneste kommet med to bøger i Danmark: ’Morkels alfabet’ er fortsættelsen på ’Annas sommer’ fra 2013. Morkel er den spændende og mærkelige kammerat til Anna. Da han helt forsvinder, må Anna ud og lede. Hun finder meget mere end Morkel. Den anden billedbog er ’Den gamle mand og hvalen’: historien om Cornelius, som ikke har talt med sin bror siden en uenighed om en kæreste i deres ungdom. Da en hval strander hos Cornelius, ved han, hvor han skal bede om hjælp. Stian Holes bøger har noget til både de yngste og de ældste klassetrin, og hans næsten pertentlige collager er meget rige på detaljer.

Fuglen ’Fuglen’ er også en bog, man kan grave sig ned i. Et poetisk sprog spiller godt op til fine, sarte illustrationer, som tilsættes en knivspids gru, når det er påkrævet. En fugl bliver Albas bedste ven, indtil hun skubber den væk for at få en anden ven. Da hun indser sin fejltagelse, må hun ud på søgen efter fuglen. Her er både tale om litteratur, kunst og en god historie.

Den store ordsprogsbog Skolens yngste klasser er også målgruppe for ’Den store ordsprogsbog’, hvor 90 danske tegnere har valgt hver sit ordsprog og illustreret det mere eller mindre tekstnært. Ud over at være en rigtig dejlig bog både at røre ved og gå på opdagelse i rummer den et enormt potentiale til at lære om kendte og mindre kendte danske ordsprog. Der er endda forslag til aktiviteter og en kort tekst om, hvad ordsprog er.

NOGET SPÆNDENDE Hvad er udfordringen som (dansk)lærer? Sådan spurgte jeg under researchen til denne artikel. Især drenge synes at have svært ved at finde motivationen. De vil gerne læse noget spændende… Her er mit råd at spørge dem, hvad de har læst tidligere, som var spændende. Og så finde noget lignende. Hvis det er bøger om sport, og man gerne vil have dem til at læse fiktive tekster, så er bøger med en fodboldspillende hovedperson nok et godt sted at starte. Enkelte lærere vil give de gode læsere på mellemtrinnet et alternativ til ungdomsbøgerne (eller young

Morkels alfabet

Fuglen

DreamLitt 2016

Stian Hole Oversat af Naja Marie Aidt 15-17 år 48 sider Høst & Søn 2016

Marianne Iben Hansen Illustrator: Tea Bendix 6-10 år 69 sider Gyldendal 2015

Den store ordsprogsbog 90 danske tegnere Redigeret af Tove Krebs Lange 3-11 år 217 sider Gyldendal 2016

Den gamle mand og hvalen

Ørnbøls ABC

Stian Hole Oversat af Naja Maria Aidt 4-11 år 48 sider Høst & Søn 2015

Brian Ørnbøl Illustrator: Rune Johansen 4-11 år 66 sider

Shakespeare for børn: • Julius Cæsar • Hamlet • Macbeth • Romeo og Julie

13

MAJ 2017


adults, som det også betegnes). Man kan søge i tweenlitteraturen, og jeg vil foreslå ’Mig og Dylan Walker’, som tidligere er nævnt. Der er også kommet fire bøger med Shakespeare for børn: ’Julius Cæsar’, ’Romeo og Julie’, ’Macbeth’ og ’Hamlet’. De giver læseren et indblik i de helt store klassikere på en tilgængelig måde. Samtidig er nogle af de gamle formuleringer bevaret som faktabokse rundt om på siderne, hvis man ønsker at nørde lidt.

Natulv og Varsleren To uhyggelige bøger for gruppen over tween-litteraturen skal også næves: ’Natulv’ på beskedne 112 sider har et relativt omfattende persongalleri, som kan give udfordring til den gode læser. En ung barnepige på en herregård må tage kampen op med den mystiske Den Grå, som muligvis står bag dødsfald på gården.

Sygdommen er en præmis, og så tager handlingen afsæt inden for den ramme.

Jeg vælger uden filter En antologi som ’Jeg vælger uden filter’ er en gave til enhver dansklærer, fordi den indeholder noveller, digte, matrix, knækprosa og mange andre korttekst-genrer. Persongalleriet vrimler med skæve typer: Specialskoleeleven, som ikke behandles ordentligt på sin fars grillbar. En morder, hvor læseren selv deltager aktivt i jagten (Lars Peter bryder sammen og tilstår mordet: Gå til stykke 6, eller Lars Peter nægter alt: Gå til stykke 20). En navnløs hovedperson, som brænder sine papirer og har to typer gift i baghånden. En 75-årig, hvis store, og måske eneste, fornøjelse er at køre en ny rute på sin Vespa hver dag.

Den store djævlekrig ’Varsleren’ foregår i vores tid. Nikita har evnen til at forudse, at folk dør. Hun kan endda nå at ændre fremtiden og dermed redde dem. Det bliver en forbandelse, især da hun ser en af sine veninder dø på den ene voldsomme måde efter den anden. Både ’Natulv’ og ’Varsleren’ ender med et lille tvist, hvis man lige troede, man havde regnet det hele ud. Et sidste ønske var bøger til 6.-7. årgang om død, sygdom, skilsmisse, homoseksualitet, ensomhed, anderledeshed… listen var lang. Fagudtrykket for en del af temaerne er sick-litt. Tendensen er, at man skriver uden om temaerne, så det ikke handler om fx sygdom.

Genfortalt på engelsk af Timoty Knapman og C.A. Plaisted Illustrator: Yaniv Shimony Oversat af Allan Poulsen, Vibeke Arildsen og Fanny Bruun 10-15 år 47-48 sider Bolden 2016.

Natulv Cecilie Eken 112 sider 10-15 Høst & Søn 2015

14

SKOLEN nr. 2

Hvis det er en vedholdende læser, så er ’Den store djævlekrig’-serien et godt forslag. Gennem seks bøger gennemgår Filip Engell en udvikling og må sande, at man ikke kan dele verden op i godt og ondt. Ved en fejl udvælges Filip til at være Djævelens lærling for at kunne overtage, når den døende mester ikke kan mere. I sin læretid får han øjnene op for den rolle, Helvede, Djævelen og alle djævlene spiller for at opretholde balancen. Djævelen lærer også et par ting af den gode dreng.

Varsleren

Den store djævlekrig (serie):

Kit A. Rasmussen 13-17 år 192 sider Høst & Søn 2015 Jeg vælger uden filter 25 danske forfattere 14-17 år 152 sider Høst & Søn 2015

• Djævelens lærling • Dødens terning • Den forkerte død • Ondskabens engel • Den faldne engel • Den faldne djævel Kenneth Bøgh Andersen 10-17 år 295-321 sider Høst & Søn 2005-2016


LEG KLIMAPOLITIKER FOR EN DAG Et nyt undervisningsspil om klimapolitikken i Aarhus er på vej til alle skoler og gymnasier i Aarhus Kommune. Med Klimaspil Aarhus kommer eleverne med deres bud på, hvordan de synes klimapolitikken skal være i Aarhus. Spillet er et initiativ, der bygger på Aarhus Kommunes nye klimaplan for 2016-2020 Af Henrik Skotte, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Skal vi bruge teknologi, økonomi, eller skal borgerne selv investere i grønne tiltag? Spillet er et diskussionsspil, hvor eleverne i grupper skal vælge mellem 16 klimatiltag for at få den største CO2- reduktion. Spillet er udviklet i samarbejde mellem Besøgstjenesten hos Affald Varme Aarhus og Klimasekretariatet i Aarhus Kommune.

Spillekort og diskussion Klimaspil Aarhus er et nemt og overskueligt spil, som består af en række spillekort, der beskriver de forskellige værktøjer, byrådet og andre beslutningstagere kan tage i anvendelse for at nedbringe CO2-udledningen og effektivisere energiforbruget. Med spillet følger en lærervejledning og et oplæg, der før spillet, klæder eleverne på med viden om klimapolitik og energiforhold i Aarhus. Populært sagt får eleverne mulighed for at lege politiker for en dag og diskutere og bestemme fremtidens klimapolitik i Aarhus. I forbindelse med Aarhus’ nye klimaplan stillede Siemens sit beregningsværktøj City Performance Tool til rådighed. De karakteristika, der gælder særligt for Aarhus med hensyn til fx befolkning, erhvervssammensætning og transport, er indarbejdet i klimaplanens fremskrivninger og således også i Klimaspil Aarhus.

Fremskrivningerne er efterfølgende beskrevet i pædagogisk form, og spillet er med stor succes blevet afprøvet af flere skoleklasser og af Børn- og Unge Rådet i Aarhus. Målgruppen er folkeskolens ældste klasser og de første trin i gymnasiet.

Klimaplan 2016-2020 Byrådet i Aarhus fastsatte i 2008 den målsætning, at Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. En ambitiøs, men ikke urealistisk beslutning, som kræver nye investeringer, politiske beslutninger, men også en seriøs indsats fra alle byens borgere. Aarhus er allerede nået et godt stykke af vejen mod CO2-neutralitet. Fjernvarmen kommer ikke længere fra afbrænding af kul, men af biomasse, der en letbane på vej og der er sket store energibesparelser i kommunens bygninger. Efter omstillingen af fjernvarmen i Aarhus i efteråret 2016, falder CO2-udledningen, men Siemens fremskrivningerne viser også, at Aarhus i 2020 fortsat mangler 700-800.000 tons CO2-reduktion, før målet om CO2-neutralitet er nået. Der skal altså ske noget mere, end hvad der allerede er besluttet. Hvis ikke - så kommer vi ikke videre efter 2020. Det er netop de nævnte 700-800.000 tons, eleverne skal forsøge at reducere i Klimaspil Aarhus.

Du kan læse mere om klimaindsatsen i Aarhus Kommune på aarhus.dk (søg på go green with aarhus) Her finder du også Rapporten (på engelsk) om Siemens scenarierne for Aarhus 15

MAJ 2017


BO BRØD TAVSHEDEN Selma taler hverken med kammeraterne eller læreren i skolen. Men det får et lakeret, fladt metalansigt med navnet Bo lavet om på Af Martin Bundorph Lauritzen Hun taler på livet løs derhjemme, men når hun møder i skolen bliver hun tavs. Selma lider af den yderst sjældne sygdom elektiv mutisme, som er en følelsesmæssigt bestemt stumhed, som kun viser sig udenfor familiens rammer. Selma går i indskolingen på Ellekærskolen, hvor klassekammerater og lærere har vænnet sig til, at hun er en del af fællesskabet men på sin helt egen tavse facon. Indtil hun møder Bo. Bo er blot et magnetisk metalansigt men med den helt særlige egenskab, at han kan få lagt ansigtet i de rette følelsesmæssige folder alt efter hvem, han er sammen med. - Bo er en god hjælp til at sætte ord på egne følelser og til at aflæse andre børns følelser. Barnet bliver påvirket af Bos historier og fortællinger om adfærd og oplevelser. Det er med til at skabe en følelse af selvbevidsthed og identitet hos barnet, fortæller Stine Madsen, der er AKT- og Inklusionsvejleder samt visitationskoordinator for det, der hedder visitationscenter Ellekær. - Jeg kan arbejde med selvregulering og mentalisering ved inddragelsen af Bo. Børnene lærer deres egne følelser, tanker og antagelser bedre at kende gennem en kontakt til Bo, og det øger i sidste ende

barnets egen forståelse af egen adfærd, og er forhåbentligt medvirkende til at skærpe deres robusthed, siger Stine og fortsætter: - I en fragmentarisk verden er det en meget konkret og afgrænset ramme at kunne tale direkte til pladen. Den simple form og den direkte kommunikation tiltaler mig. Du kan med få ændringer give ham et helt andet udtryk, siger Stine og ændrer med et enkelt greb Bo fra glad til bedrøvet med tårer ud af øjnene.

Afvæbner det farlige Da Stine præsenterer Selma for Bo, fortæller hun om ham, hans søster, hans skole, hans kanariefugl, der ofte får lov at flyve frit i stuen.

Face-it

• er et pædagogisk og terapeutisk værktøj til arbejde med følelser og Social Stories. Det er skabt i et samarbejde mellem Niels Rahbek, kunstner, og Carsten Møller, lærer og terapeut. • består af flere forskelligt farvede magnetiske metalansigter med tilhørende flytbare magnet brikker. • bestod oprindelig kun af Bo men flere familie medlemmer i forskellige farver opstår løbende. • kan aktivere spejlneuronerne (nogle særlige hjerneceller i vores hjernebark, som er aktive, hvis vi udfører en bestemt handling, og hvis vi ser et andet individ udføre den samme handling), udtrykke følelser, ændre sindstilstan de og bruges i svære samtaler, til konfliktløs ning og til empatitræning. Læs mere og se videoer om face-it på www.mererobust.dk Center for Læring afholder kursus i Face-it 13. september fra 13.00 – 16.00 på Sødalskolen

- Børnene lærer deres egne følelser, tanker og antagelser bedre at kende gennem en kontakt til Bo, og det øger i sidste ende barnets egen forståelse af egen adfærd, fortæller Stine Madsen. 16

SKOLEN nr. 2


Selma reagerer på Bo. Der opstår kontakt. Selma har netop været på lejr, men vil ikke fortælle læreren og klassen om sine oplevelser. Så ’spørger’ Bo til hendes lejrtur, og han får historien om havet, om stenene og om de uhyggelige spøgelseshistorier, som læreren fortæller om aftenen.

- Her fortæller hun Bo om alt, hvad der er på udstillingen og om baggrunden for de forskellige billeder. Hun har virkelige en ven med sig, understreger Stine og tilføjer, at det bliver bemærket af de andre børn, som efterfølgende også oplever hende læse højt for Bo. En kæmpe sejr bliver, da hun også bruger Bo til at låne et viskelæder hos en kammerat.

- Bo hjælper hende til at afvæbne det farlige ved at tale i et åbent forum. Selma kan beherske kontakten til Bo og i relationen til ham, kan hun få en oplevelse af identitet - der er ikke noget farligt og ubehageligt ved situationen, forklarer Stine.

- Bo har hjulpet hende til at respondere på tiltale fra både voksne og børn. I hendes egen udvikling er det en kæmpe progression, han har støttet, understreger Stine, der samtidig glæder sig over, at lærerteamet i Selmas klasse har hjulpet med til at skabe et inkluderende klassemiljø, hvor der har været plads til Bo.

Da klassen senere er i gang med et større kunstprojekt, følger Bo med på sidelinjen og samtaler med Selma om, hvad hun laver. Hun svarer og fortæller, mens hun arbejder videre, og hun har endda så meget overskud, at hun kan bede Bo om at fortælle gyserhistorier, mens de arbejder med projektet. Med andre ord er Bo fællesskabsdannende.

Hver gang Selma møder Stine uden for klasseværelset, spørger Selma til ham, om han er syg, fordi Stine ikke har Bo på sig, eller hvad han nu laver. Sidste bemærkning fra pigen er altid: Hvornår kommer Bo igen? - Det bevidner jo bare, hvor effektfuldt en simpel metalplade kan være i arbejdet med børn og mentallisering, siger Stine.

- Hun får skabt en hyggelig dialog og en god atmosfære omkring sig, mens hun arbejder med kunsten. Hun formår også at have et socialt samspil ud over det faglige, siger Stine, som lader Bo følge med til ferniseringen som afslutning på kunstugen.

Babysprog Stine har også haft Bo med til at hjælpe en elev i første klasse, som gik i baglås i konflikter og ofte greb til at bruge babysprog. - Bo har hjulpet drengen til at se sine egne handlemuligheder. Bo kan fortælle barnet - spejle - hvordan han selv har det inderste inde. Gennem dialogen med Bo får barnet en oplevelse af at have handlemuligheder i forhold til fx det at være mut, siger Stine, der kalder Face-it – i dette tilfælde Bo – et godt værktøj at læne sig op ad og ikke mindst i mødet med fx tosprogede børn, hvor ordforrådet kan være begrænset.

BO BLIVER FØDT I foråret 2013 blev Bo skabt. Inspirationen kom fra et af de store runde Lego-plastikhoveder, som kan bruges til opbevaring. Et par af disse hoveder havde lærer Carsten Møller stående i vinduet Legolokalet på Sødalskolen. Dagligt når skolebørnene passerede vinduet, blev deres opmærksomhed fanget af hovederne, som de også hilste på og flyttede om på, når de besøgte Legolokalet. Carsten drøftede med kunstner Niels Rahbæk, hvordan man kunne gøre ansigtsudtrykkene mere fleksible fx med magneter. I den forbindelse blev tanken om det flade ansigt med fleksible ansigtsudtryk skabt. Niels fik lavet nogle eksemplarer af hovedet og Carsten prøvede dem af sammen med både børn og voksne med gode resultater. 17

MAJ 2017


BLIV STORFORBRUGER AF BYENS UNDERVISNINGSTILBUD ULF i Aarhus hjælper dig på vej med Den åbne skole Af Anne Kleberg, Pædagogisk konsulent i ULF i Aarhus og Børnekulturhuset Som følge af skolereformen skal alle lærere nu flette ind i undervisningen, at den også skal åbne sig over for det omgivende samfund ved at samarbejde med kultur-, folkeoplysnings-, idræt- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler. Én måde at gøre det på, er ved at bruge alle de undervisningsforløb, der ligger på www.ulfiaarhus.dk I Aarhus Kommune er vi så heldigt stillede, at Byrådet har prioriteret og afsat mange midler til at betale for skoleforløb. Puljen administreres af ULF i Aarhus. Du skal bare vælge forløb og søge ULF om betaling. Nogle skoler søger betaling til rigtig mange forløb, andre er kun lige startet. Husk at du kan søge om betaling af alle de forløb, du vil – også hele næste skoleår 2017/18. Et danseforløb på skolen, et skriveværksted eller et forløb på et af byens museer? Du vælger frit blandt forløbene på hjemmesiden. Bare book dit forløb hos udbyderne og søg derefter ULF i Aarhus om at få forløbet betalt. Se mere under: Gratis forløb på www.ulfiaarhus.dk

Udskolingens naturfagslærere deltager og medvirker i kompetenceworkshops, hvor de skal udvikle undervisningsforløb, der forener virksomhedens faglighed med den fællesfaglige naturfagsundervisning. Det er Naturvidenskabernes Hus der - med midler fra A.P. Møller Fonden - står bag projektet. Business Region Aarhus bidrager med netværk af lokale virksomheder til skolerne og i samarbejde med ULF, bidrager de samtidig til at sikre forankring af erfaringerne fra projektet. Til december gennemføres en større konference om skole-virksomhedssamarbejde, hvor oplægsholdere, skoleledere og virksomheder m.fl. fortæller om deres erfaring med skole-virksomhedssamarbejdet og perspektiverne i det. Ønsker jeres skole kontakt til en virksomhed, er I velkomne til at henvende jer til ULF, så kan vi fortælle om de forskellige niveauer for samarbejde og lave en eventuel matchmaking med en virksomhed.

Samarbejde med idrætsforeninger En anden måde at integrere Åben skole på er at indgå i samarbejde med foreningslivet og selv skabe det undervisningsforløb, I mangler. Det kunne være samarbejde med en lokal forening, idrætsforening eller spejderne. Det kan være idrætslæreren, der tager initiativ til at finde en lokal klub. Men der er også flere idrætsforeninger, der tilbyder konkrete forløb og ønsker et større samarbejde med skolen. For at hjælpe dem godt på vej kan ULF i Aarhus støtte med økonomiske midler. Søg samarbejdspuljen hos ULF i Aarhus til dette formål

Skole-virksomhedssamarbejde ULF i Aarhus tager de første skridt i arbejdet på at udfolde mulighederne for skole-virksomhedssamarbejde. Pilotprojektet Sammen skaber vi fremtidens skole giver fem skoler i Aarhus Kommune mulighed for at samarbejde med en virksomhed med fokus på at styrke elevernes naturvidenskabelige kompetencer. 18

SKOLEN nr. 2

KULTURELLE ÅRSPLANER – EN VEJ UD I DEN ÅBNE SKOLE ULF i Aarhus tilbyder at komme ud på skolerne og hjælpe og inspirere kommunens lærere i Aarhus med at integrere byens eksterne læringsforløb i årsplanerne. På den måde flettes byens kulturelle- og idrætsfaglige læringsmiljøer ind i elevernes årsplaner, og Den åbne skole bliver mere end blot et appendix eller en oplevelse uden sammenhæng til elevernes læring på skolen. Mange skoler har benyttet sig af tilbuddet, og konsulenterne i ULF står klar til at komme ud og hjælpe lærerne hele året - dog mest oplagt i maj, juni og uge 26. På hjemmesiden kan man desuden hente inspiration til, hvorledes man kan integrere sit læsebogssystem Fandango eller emner som Guldalderen i en kulturel årsplan. Hvis du, dit team eller skole har lyst til at få hjælp og vejledning så kontakt konsulenterne på ULF i Aarhus.


BRUG AARHUS KULTURBY 2017 I DIN UNDERVISNING I NÆSTE SKOLEÅR August Arkitektureksperimentariet i Aarhus C

Oktober Dokk1: Litteraturfestival for børn

Børnekulturhuset afholder fra 23. – 30. august Byg Amok - Arkitektur- og Byggedage for børn. I hverdagene er det et undervisningstilbud for mellemtrinnet i tidsrummet kl. 9.00-15.00. Arkitektur- og Byggedage for børn sætter fokus på børns oplevelse af arkitektur i et bredt perspektiv, og giver dem muligheden for selv at udføre byggeeksperimenter i forskellig skala. Her kan de bl.a. være med til at designe og bygge et hus i 1:1 med forskellige byggematerialer, flette en kæmpemæssig fuglerede med inspiration fra naturens arkitekter eller arbejde med byplanlægning af fremtidens by i et containerværksted.

Fra Hay Litteraturfestivalen i Aarhus Festivalen den 25. – 29. oktober præsenterer det bedste inden for europæisk børnelitteratur - herunder den populære danske børnebogsforfatter Kim Fupz Aakeson - og spændende internationale foredragsholdere. Festivalen holdes på Dokk1, som dermed er den naturlige ramme for denne event, hvor børn og lærere kan opleve festivalen i et inspirerende og legende miljø.

Arkitektureksperimentariet i Aarhus C

Eleverne vil få redskaber til at forstå og reflektere over arkitektur som æstetisk udtryk og som demokratisk og kulturhistorisk pejlemærke. De forskellige workshops er designet med henblik på at understøtte børn og unges kreativitet og give dem forståelse for de håndværk, der knytter sig til arkitekturen. Tilmelding af skoleklasser til workshops følger på www.ulfiaarhus.dk

Hele året Ny udstilling i Den Gamle By: Aarhus fortæller Aarhus Fortæller er den første samlede museumsfortælling om byens historie fra vikingetid til nutid. Udstillingen er en permanent installation på 800 kvadratmeter, der ligger under jorden i Den Gamle Bys kvarter fra 1974.

Ny permanent udstilling på Kvindemuseet: Køn redelighed Hvad betyder køn i vores samfund? Hvorfor leger jeg med biler og ikke med dukker? Hvad betyder queer? Hvad er normalt? Hvordan har jeg det med min krop? Hvad er ligestilling? Kan forskellighed være ligestillet? Har vi ligestilling? Hvad betyder det, om jeg er født som dreng – eller om jeg er født som pige?

Ny permanent udstilling på Moesgaard Museum: De første indvandrere De var mennesker som du og jeg. Konstant på udkig efter nye jagtmarker, mens de trodsede naturens grænser for, hvor mennesket kan leve. I slutningen af istiden vendte de blikket mod nord og begyndte at vandre. Kom tæt på de første stenaldermennesker i Moesgaard Museums nye 500 kvadratmeter store udstilling om stenalderen. 19

MAJ 2017


Ude på bakken mod syd ligger borgen og kaster sin lange skygge ind over byen. Men hvad laver de derude? Vi har spurgt panelet om deres holdning til hvad der sker på

Bagsiden af Længe har vi skullet datagenerere alt muligt fra undervisningen. Nu har de fået den fikse ide, at det meste skal slås sammen i MinUddannelse. Har de mon slet ikke øje for, at min vigtigste opgave er, at undervise børnene og bruge tiden på ordentlig forberedelse?

Det er da dejligt, at have alle de tidligere kolleger, der nu går rundt og laver spændende ting uden jobbeskrivelse, som sparringspartner hvis man en sjælden gang skulle være lidt usikker i en sag.

Børn og Unge; er det en stor SFO? Det er helt vildt, og så ligger der 10 fodboldsbaner lige ved siden af!!!!!!

Katrine - Lærer

Det er da noget federe end AGF!

Hold nu op - jeg bliver sgu træt helt ind Storm i knoglerne af alt det ævl, Går i 2. klasse der kommer oppefra. Så skal vi dit og så dat. Der er sgu snart ikke andet, der giver mening i mit lærerliv Jeg læser altid end SKOLEN. Bagsiden af SKOLEN først - det giver klart mest mening.

Mogens Bruun Hansen Overlærer

Var det ikke fordi vi havde besluttet i DKF, at vi ikke må være uvenner, så skulle jeg hurtigt få italesat alle de HK’ere og DJØF’ere, der sidder i B&U og fylder op.

Antal ansatte i administrationen i B&U alene er, at sammenligne med landets 7. største kommune. Det forklarer jo så rigeligt, at de har tid til at sende det ene indsatsområde efter det andet ned over skolerne og bruge ledernes tid med LOKE, Pipeline, kurser og tanker om ensretning. Verner - Fagboss

Nogle gange ville det bare være dejligt, hvis det var mig, der kunne bruge dem, og ikke omvendt…

Helle Hesteriis Skoleleder

Det er da et argument, det bliver svært at modsige…

Hvis vi sammenligner med Finland, så bruger vi i Danmark over 5000 kroner mere på administration pr. elev. Vi kunne spare de penge, og bruge dem til god undervisning.

Politikeren

Hvor er det tankevækkende, når en af cheferne i B&U - Søren øh… ja, altså ham med de stramme bukser og vendekåben udtaler, at busordningen for vestbyelever ikke virker, men at politikerne vil fortsætte med at bruge 10 millioner på det. Den lader vi lige stå lidt…

Frederik og Bente Forældre

Ovenstående tal og citat-lignende formuleringer er frit hentet i den stadige strøm af varm luft, der udgør essensen i det politiske spil, som omgærder folkeskolen.

Af Bilenberg & Jørgensen

SKOLEN nr 2 2017 - Århus Lærerforening  

Århus Lærerforenings medlemsblad SKOLEN - nr. 2 2017

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you