Page 1

SKOLEN

nr. 1 2017

Hvor digital er du? Er der plads til dit fag?

Kan du samarbejde?

LÆRINGSPLATFORM | TEAM 2 TILST | FLEMMING GÅR I HUNDENE


GENTÆNK - FORSKNINGENS DØGN PÅ VIA Du inviteres til en vidensfest, hvor viden bliver præsenteret, delt og ikke mindst drøftet. I anledningen af Aarhus Kulturby 2017 er temaet for dagen naturligvis GENTÆNK. De eksisterende metoder, produktionsformer og læringsformer skal genovervejes og gentænkes ind i nutiden. Igen i 2017 afholder VIA et fælles Forskningens Døgn-dagsevent som del af det nationale Forsknings Døgn program. I år rettes der primært fokus mod de fag og fagmiljøer, der er repræsenteret på Campus Aarhus C – det være sig både studerende, medarbejdere, alumner og professioner indenfor erhverv og pædagogik og samfund.

Tidspunkt: Torsdag den 27. april i tidsrummet 15.00 - 19.00 Sted: VIA Campus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C Tilmeldingfrist: Ingen.  Læs mere her: http://via2017.via.dk/via-forskningens-doegn-2017

1. MAJ FORÅR OG FÆLLESSKAB I lighed med sidste år starter vi sammen med BUPL på Kystvejen 17, kl. 9.30. Café ÅLF’ert - nu med jubilæum! Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Tilmelding ikke nødvendig - bare kom! Café ÅLF’ert inviterer traditionen tro indenfor i gården i Grønnegade til en eftermiddag med ægte gårdhavestemning, masser af kollegial hygge, gratis velskænkede fadbamser & lækre grillpølser samt ikke mindst underholdning fra vores åbne scene.

Fredag den 16. juni kl. 15.30 - 19.00

SKOLEN - medlemsblad for Århus Lærerforening, Grønnegade 80, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 03 88 133@dlf.org www.aalf.dk, www.facebook.com/aalf.dk www.twitter.com/Kreds133

REDAKTION: Martin Bundorph Lauritzen (Ansvarshavende og annonceekspedition)

2

SKOLEN nr. 1

Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og bladet angives som kilde. Artikler bragt i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Århus Lærerforenings holdning og politik.

LAYOUT OG TRYK: Ecograf ApS OPLAG: 2800 NÆSTE UDGAVE AF SKOLEN: 8. maj.


LEDER

INVOLVERENDE FAGFORENING Af Dorthe Ryom Fisker & Jesper Skorstengaard Århus Lærerforenings medlemmer arbejder på mange forskellige arbejdspladser, løser forskellige opgaver og selv for den store gruppe af medlemmer på de kommunale folkeskoler tager arbejdslivet sig forskelligt ud. En spændende alsidighed, der betyder, at foreningen må involvere medlemmerne på andre måder end de kendte og traditionelle. Vi skal invitere indenfor i både store, mindre og helt nye fællesskaber for at være opdateret med viften af medlemmernes holdninger og ønsker. Vores generalforsamling har stor demokratisk værdi, men den kan ikke stå alene, som rummet, hvor fagforeningen er i dialog med sine medlemmer. Samtidig er de aarhusianske folke- og specialskoler ikke kun et anliggende mellem lærere, ledere og forvaltning. Hele byen har en naturlig interesse i gode uddannelser til vores børn og unge. Derfor arrangerer Århus Lærerforening, repræsentanter fra det aarhusianske erhvervsliv, Folkekirken i Aarhus, andre fagforeninger og uddannelsesinstitutioner en EdCamp 11. marts. På denne konference skal lærere sammen med andre skole-interesserede søge svar på Hvad skal vi med skolen i Aarhus?

Og derfor er Århus Lærerforening sammen med byens øvrige faglige organisationer dybt involveret i Aarhus for Velfærd. Det fælles initiativ inviterer jer sammen med medarbejdere på andre kommunale arbejdspladser til en række folkemøder frem mod kommunalvalget i november 2017. Folkemøderne skal tegne et tydeligt billede af, hvordan fremtidens velfærd i Aarhus skal se ud og give mulighed for dialog mellem borgere og de folkevalgte. Århus Lærerforenings styrelse kommer i april/ maj rundt på skoler og arbejdspladser og deltager i faglig klubmøder om de kommende overenskomstforhandlinger. Klæd dem endelig ’tørt’ på, for det er vigtigt, at I kan genkende jer selv i de krav, Danmarks Lærerforening senere opstiller. På disse såkaldte skolerunder bliver der også plads til at spørge ind til Aarhusaftalen og diskutere, hvad der ellers rører sig på jeres arbejdsplads netop nu. Måske handler det om temaerne på de 3 postkort, som jeres TR har fordelt blandt jer og som SKOLEN denne gang dykker ned i: Hvor digital er du, er der plads til dit fag, og kan du samarbejde? De spørgsmål ser vi frem til at drøfte med jer på generalforsamlingen 17. marts. Vi glædes os til at se jer.

INDHOLD 4 Nyt fra Århus Lærerforening 6 Team 2. årgang Tilst 8 Læringsplatformen bliver rammen om undervisningen i Aarhus 10 Nu vil han gå i hundene 12 Samtale med Kierkegaard

13 Spillerne skaber kampen 14 En sund bevægelseskultur skaber vi i fællesskab - Nyt fra Børn og Unge, Aarhus Kommune 16 Bagsiden af MinUddannelse

3

MARTS 2017


ÅRHUS LÆRERFORENING

SENIORKLUBBENS ÅRSMØDE 2017 Fremover holder Århus Lærerforenings Seniorklub årsmøde hvert år i januar eller februar måned. På det første af slagsen 1. februar var der tilmeldt 73 medlemmer til arrangementet i Elværket Åbyhøj. - Vi blev budt velkommen af formanden for Seniorklubben, Kirsten Locht, som overdrog dirigentrollen til Dorte Ryom Fisker, Århus Lærerforenings næstformand, fortæller Jørn Kokkendorff fra arbejdsgruppen, og fortsætter:

medlem af Danmarks Lærerforening og Århus Lærerforening. Århus Lærerforenings formand, Jesper Skorstengaard, fortalte først om, hvad der rører sig i foreningen, for derefter varmt at takke den afgående formand, Kirsten Locht, for hendes store indsats som formand for Seniorklubbens arbejdsgruppe igennem 13 år. Derefter takkede han Tage Andersen og Judith Schäfer, som også har valgt at stoppe i arbejdsgruppen, for deres indsats.

- Kirsten og Sven Locht fremlagde i fællesskab beretning om aktiviteterne i 2016. Jeg fortalte om mulighederne og fordelene ved at være

Den afgående forkvinde de sidste 13 år, Kirsten Locht.

Auld WinterCoat Road leverede forrygende underholdning med irsk folkemusik på den uformelle del af årsmødet.

4

SKOLEN nr. 1

Arbejdsgruppens nye bestyrelse består af Jonna Andersen Jørn Kokkendorff, Lars Overballe, Steen Marcussen, Karsten Levinsen, Birte Preisler og Anne Kühlborn (Ikke med på foto)

NY I STYRELSEN Thorkil Bjerrum er som suppleant trådt ind i styrelsen for Århus Lærerforening fra den 1. januar i stedet for Jens Bech Pedersen, der er konstitueret leder på Tilst Skole. Thorkil blev 1. suppleant til styrelsen ved suppleringsvalget i juni 2016 og har en fortid som styrelsesmedlem fra 2006 til 2010, hvor han var ansat på Højvangskolen. I en periode havde Thorkil enkelte skrive- og kommunikationsopgaver for ÅLF bl.a. under lockouten. Han har arbejdet primært på folkeskoler i Aarhus, men også været projektmedarbejder i Region Syddanmark og været ansat som underviser på psykiatriske børne- og ungdomsafdelinger i Risskov og Kolding. Thorkil er pt. ansat på Center-10. I forbindelse med lukningen, er Thorkil tilbudt en stilling på Alléskolen, hvor han starter til august..


Af Martin Bundorph Lauritzen

FOLKESKOLEN PÅ FOLKEMØDE Foto: Joshua Tree

Lærerne i Aarhus bliver stærkt repræsenteret på årets folkemøde på Bornholm. Århus Lærerforenings formand vil sammen med formanden for BUPL Århus direktøren for Børn at Unge arrangere to-tre møder, hvor de lægger op til debat om at finde fælles løsninger i det kommunale samarbejde. Katrine Vinther Nielsen, Rikke Gierahn Andersen og Flemming Pedersen fra styrelsen vil sammen med formanden sætte folkeskolen på dagsordenen i de mange øvrige uformelle møder og åbne debatter på folkemødet. Også Charlotte Ipsen lægger som medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening turen forbi Bornholm.

• Folkemødets formål er, at skabe rammerne for at det danske demokrati udvikles • Folkemødet 2016 fik knap 100.000 besøgende, havde 2900 arrangementer og over 700 arrangører • Folkemødet 2017 finder sted i Allinge i dagene 15. -18. juni 2017 

GENVALG Jesper Skorstengaard blev på generalforsamling den 24. januar genvalgt som formand for Den Kommunale Fællesrepræsentation, DKF, som er en paraplyorganisation for de kommunalansattes organisationer i Aarhus. Dagen bød også på en meget livlig debat om nye begreber i den kommunale politik som samskabelse og frivillighed. - Det store engagement lover godt for de mange spændende og nødvendige drøftelser, der skal være i Aarhus, inden den skal være Frivillighedsby 2018, lød det efterfølgende fra den genvalgte formand.

GRATIS BØGER INDENFOR RÆKKEVIDDE Danmarks Lærerforening har indgået et samarbejde med Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening om en ny bogserie Pædagogisk rækkevidde. Som medlem af Danmarks Lærerforening kan du hente alle bøger gratis, både som lydbog og e-bog, ved at gå ind på Århus Lærerforenings hjemmeside under Min side Bøgerne er skrevet af førende pædagogiske forskere i et kort, fortællende sprog. Den første bog i serien er Jeppe Bundsgaards Digital dannelse. Over de næste to år udkommer i alt 12 bøger.

5

MARTS 2017


TEAM 2. ÅRGANG TILST Er der reel mulighed for at samarbejde med kollegerne? Kan lærerne følge med de digitale udfordringer i folkeskolen, eller er læringsplatformen med til at skille it-fårene fra it-bukkene på lærerværelset? Og hvordan står det til med lærernes faglige identitet og udvikling efter reformen? SKOLEN tager pulsen på et teammøde på Tilst Skole Af Nina Holm Iversen, lærer og journalist

2. årgangsteam på Tilst Skole mener selv, de er heldige. De har nemlig et rigtig godt forberedelseslokale, der er helt deres eget, og som ligger lige ved de tre klasser, de primært har deres gang i. At have denne lille base er en klar fordel, men teamet erkender, at det også har den ulempe, at de ikke ved helt så meget om, hvad der sker på de andre årgange, som de måske gjorde tidligere. Lærerteamet på 2. årgang består af Dorte Marie Søndergaard, Lisbeth Schroll, Ole Stig Nielsen og Mette Engelbrecht Jensen, som alle med egne ord er rimeligt erfarne. Og lokalet, som vistnok tidligere var en slags depot, er en vigtig base for deres samarbejde, er teamet enige om. Alle teammedlemmer har deres eget bord med tilhørende skab og hylde. Det er her, de giver hinanden alle de små beskeder, de andre kolleger ikke gider høre på i det store personalerum. Og så er det selvfølgelig her, der skrives ugebreve, udveksles idéer og forberedes undervisning. Egentlig tæller årgangsteamet i alt syv medlemmer, tre pædagoger og fire lærere. Denne torsdag morgen

er det kun lærerne, der er samlet til teammødet, fordi SKOLEN er kommet forbi til en gang morgenmad og en snak om, hvad der rører sig i netop deres team. På mange måder er lærerne på 2. årgang fint tilfredse med deres samarbejdsmuligheder. Selv samarbejdet med pædagogerne, synes de, er der ved at komme rimeligt styr på. Men det kan stadig være en udfordring for lærerne at gennemskue pædagogernes arbejdstider, og hvornår de fx kan være med i årgangens såkaldte tværsuger. Egentlig har lærerne en lillebitte smule ondt af deres pædagoguddannede kolleger, der, efter lærerteamets opfattelse, stadig er lidt udfordrede af, at deres arbejdsopgaver ændrede sig drastisk med reformen.

”Man bliver ikke en bedre lærer af at stresse til eksamen

Det går dog noget bedre end sidste år, er teamet enige om, blandt andet fordi skolen har valgt at konvertere nogle understøttende undervisningslektioner til såkaldte tovoksen-lektioner. I dagens skolevirkelighed er der dog ikke tid til at planlægge alt optimalt. For eksempel savner lærerne tid til at klæde pædagogerne ordentligt på i forhold til de lektioner, de deltager i.

Savner fagkurser Der er stadig en del lærere, der har en læreruddannelse med to linjefag og så en grunduddannelse, der kvalificerer til at undervise i en række fag til og med 6. klasse, og sådan er det også på Tilst Skole. Sådan en lærer er Ole, og efter han havde undervist i matematik i mange år, blev han sendt på KOPRA i netop matematik.

Mette Engelbrecht Jensen 6

SKOLEN nr. 1

KOPRA-forløbet er sådan set fint nok, synes Ole, men det er svært at få det hele til at passe ind i hverdagens fuldtidsskema med opgaver, vikarplaner og så videre. Og så irriterer det ham, at han ikke bliver opdateret i et andet fag, han selv mener, han har mere brug for at dygtiggøre sig inden for. Ole har endnu ikke taget stilling til, om han går til eksamen til sommer, eller om


få deres klasser til at fungere socialt efter en klassesammenlægning.

Læringsplatform og forældresamarbejde På Tilst Skole tager man - som alle andre aarhusianske skoler - den nye læringsplatform i brug i august 2017. Teamet på 2. årgang kan sagtens se, at der med tiden vil være fordele ved at bruge MinUddannelse til blandt andet at lave årsplaner og kommunikere med både elever og forældre. Omvendt kan de også genkende den frustration og usikkerhed, som nogle lærere giver udtryk for rundt omkring.

Lisbeth Schroll han gør som mange andre og ganske simpelt dropper den, fordi tiden ikke slår til for ham. Da Dorte Marie var på KOPRA i håndværk og design, valgte hun ikke at gå til eksamen. For som hun siger: - Man bliver ikke en bedre lærer af at stresse til eksamen. I stedet for KOPRA kunne Dorte Marie godt tænke sig, der blev brugt flere midler på fagkurser, som hun ’savner helt vildt’.

På læringsplatformens tekniske plan er der en masse udfordringer, for hvordan er det lige, det hele virker? I teamet plejer Dorte Marie at være den, der får aha-oplevelserne først, og så hægter resten af kollegerne sig på, forklarer Mette. Også på indholdsplanet er der nogen usikkerhed på, hvad der skal lægges ind hvor, og hvordan det hele skal bruges. Og så bliver det et stort arbejde at få forældrene koblet på, mener 2. årgangsteam. Men lærerne har nu besluttet at tage det hele, som det kommer og i et tempo, hvor de selv og forældrene kan følge med. Heldigvis har de en klar opfattelse af, at skolens ledelse har samme holdning.

”Læringsplatformen kan blive en digital udfordring for forældresamarbejdet

Det, der ikke er tid til Generelt er lærerne på 2. årgang ikke så bekymrede for deres fag-faglige udvikling. Men de peger på, at der nu er ting, der glider ud eller i bedste fald nedprioriteres. Her peger de fx på, at elevsamtaler, som tidligere var en ret fast del af årets opgaver, nu er noget, man gør i sin forberedelsestid, hvis der ellers er tid til det. På den måde går bekymringen snarere på, at der kan være vigtige ting, der ikke bliver gjort, og at det er der ikke rigtig nogen, der har taget en bevidst snak om.

Der er masser af detaljer omkring læringsplatformen, der endnu ikke er blevet diskuteret på skolen, påpeger Lisbeth. Blandt andet er teamet meget spændte på, hvad den nye teknik får af betydning for forældresamarbejdet. De er bange for, at mange forældre i Tilst vil synes, læringsplatformen er en digital udfordring, og de frygter, de forventes at lave aftaler, nogle forældre ikke vil kunne leve op til. På den måde kan det blive en endnu større opgave for lærerne, forudser de.

”Vi er bekymrede for det, der ikke længere er tid til

Der er nok stor forskel på, hvad skolens enkelte årgangsteam har af opgaver, og dermed også på, hvad de når og ikke når, mener de på 2. årgang. De forestiller sig, at lærerne i udskolingen stadig er belastet af en stor mængde rettearbejde, mens de selv har brugt en del tid på at

Dorte Marie Søndergaard

Ole Stig Nielsen 7

MARTS 2017


LÆRINGSPLATFORMEN BLIVER RAMMEN OM UNDERVISNINGEN I AARHUS Lærere oplever fordele ved MinUddannelse, men også flere udfordringer. Især it, tid, målstyring og forældre spiller en rolle. Sidstnævnte lægger pres på lærerne frem mod fuld implementering i juli 2018 Af Martin Østersø, lærer og journalist I august 2018 skal læringsplatformen, MinUddannelse danne rammen om de aarhusianske læreres planlægning, gennemførsel og evaluering af elevernes læring og samarbejde med forældre. Planen er udarbejdet af Børn og Unge i samarbejde med skoleledere og lærere. Vejen dertil sker i 3 trin og er i gang. Lærerne er undervist i brugen af MinUddannelse, og senest juli 2017 skal alle arbejde sikkert på trin 1 - oprette undervisningsforløb, evaluere eleverne på baggrund af læringsmål og arbejde med elevplaner. Jeppe Dalsgård er konsulent i Børn og Unge og medansvarlig for implementeringen. Han får løbende tilbagemeldinger fra De 32, som underviser i brugen af læringsplatformen.

- Jeg har en god fornemmelse og hører overvejende positivt. Det er et fåtal, som er decideret imod. Lærerne har en pragmatisk tilgang og vil have det bedste ud af det. Mange oplever, at det er et godt planlægningsværktøj. Der er udfordringer, og noget skal udvikles. Det gøres i tæt samarbejde med leverandøren og De 32, siger han.

De 32: Center for Læring i Børn og Unge

frikøber 32 lærere som faglige it-ressourcepersoner. De skal blandt andet medvirke til kompetenceudvikling og understøtte børnenes digitale dannelse.

Morten Vestergaard - lærer og superbruger på Malling Skole

Mette Hardis Jakobsen - lærer på Mårslet Skole (pt orlov) og med i De 32

Fordele: Nemt at synliggøre læring og hvilke mål og succeskriterier, man har med undervisningen. Nemt at trække ind i årsplan. Glæder mig til at få en genbrugstanke ind i det - bruge sine forløb igen.

Fordele: Godt sted at samle undervisningsforløb. På sigt et sted hvor elever får feedback, og hvor elevplan bliver genereret på baggrund af det, man laver med eleverne i undervisningen. Eleverne kan følge med i deres udvikling. Årsplanen bliver gennemsigtig til gavn for vikarer. Forældre bliver mere obs på, hvad deres børn laver.

Udfordringer: Det bliver en tidsrøver. Jeg vil hellere bruge tid på at evaluere end at arbejde i dybden med at synliggøre vores mål. Jeg vil hellere efterevaluere end forevaluere. Vores overbygning Aula er ikke kommet endnu, og derfor er vi stadig afhængig af intra. Det er upraktisk. Vi har ikke computere nok på skolen. Det står og falder med, at eleverne har udstyr med.

8

SKOLEN nr. 1

Udfordringer: At lære et nyt system at kende, måske især i indskolingen og i specialklasser, da det er ret teksttungt. Kunne ønske det var mere visuelt.


Flere udfordringer end fordele Fem lærere, som SKOLEN har snakket med, er overvejende enige i at, MinUddannelse har en række fordele og især virker som et godt værktøj til at samle, planlægge og dele undervisningsforløb, men samlet set nævner de flere udfordringer end fordele. - Der er en risiko for, at vi kommer til at undervise efter snævre mål, og at undervisningen derfor bliver ensformig, når alle bruger de samme platforme. Eleverne vil blive målt og vejet hele tiden, hvilke konsekvenser vil det få? Risikoen er også, at forberedelsestiden bliver ædt op af alle de læringsmål, vi skal opstille, siger Katrine Vinther Nielsen, Beder Skole.

Skandshus har børn på Bakkeskolen i Hørning og genkender fordele og bekymringer. - Der ligger en gevinst den dag, det er 100 % opdateret, og lærerne bruger det. Problemet er, at det kun lige i starten af skoleåret er fancy og smart, men så fader det ud og bliver ikke vedligeholdt. Så mister man interessen for at gå ind. Når man ruller sådan et system ud, lægger man et kæmpe pres på lærerne om, at det skal opdateres. Det er godt, at man kan se, om målene er nået, men det skal være simpelt. Jeg har brug for overblikket og ikke detaljer om, hvad der skete i 1914, siger hun.

Åbne over for MinUddannelse, men mangler svar Flere nævner, at MinUddannelse er lidt teksttung. Det kan give udfordring for indskolingen og specialelever. Andre nævner, at det kan blive et klik-inferno at navigere rundt i for både lærere, elever og forældre. Flere vurderer også, at der er skoler, der ikke er gearet til at udstyre eleverne med en computer, som er udgangspunktet for at kunne arbejde med læringsplatformen. - Vi har ikke computere nok på skolen. Det står og falder med frivillighedsprincippet om, at eleverne har udstyr med, siger Morten Vestergaard, Malling Skole.

Forælder: Det skal opdateres ellers falder vi fra Forældrene i Aarhus er endnu ikke en del af læringsplatformen. Det bliver de næste år, og lærerne ser også mulige udfordringer her. I Skanderborg Kommune har de været i gang med MinUddannelse siden 2015, og der er forældrene allerede koblet på. Rikke

Kursusdage har givet lærerne i Malling lidt mere ro på. Her er de ikke afskrækkede og ser muligheder, men spørgsmål trænger sig på. - Produktet er stadig under udvikling, og det er dejligt at fornemme, at udviklerne bag stadig har lyst til at udvikle - det gør mig fortrøstningsfuld. De tager imod input. Men der er lærere, der siger - hvor skal vi finde tiden? Det må ligge i Aarhusaftalen at finde ud af det det er der jo tradition for, siger Morten Vestergaard. I Beder er Katrine Vinther Nielsen også tillidsmand, og hun er blevet opfordret til at få den nye læringsplatform på Faglig klubs dagsorden: - Det optager mine kolleger. De har brug for at drøfte, hvad det betyder for vores profession, arbejdsvilkår og, hvor vores fagforening er i alt det her.

Kenneth Thomassen - lærer på Tranbjergskolen

Susanne Andersen - lærer på Hasle Skole

Fordele: Få samlet undervisningsforløb. Der er synlighed for en selv og brugerne af det - forældre og elever. De kan følge med. Derved mere synligt og visuelt. Givende, godt og giver tryghed for forældre.

Fordele: Et godt planlægningsværktøj, hvor du kan samle forløb, årsplan og ugeplan.

Udfordringer: Forestillingen om at samle forløb kan lyde godt, men kan blive en tidsrøver. Hvis man skal klikke mange gange med musen, risikerer vi, at lærere, elever og forældre falder fra. Problem at vi kører på flere platforme. Hvis forventningen er, at ’bring your own device’ er kommet i mål, og elever selv medbringer it, støder man på forhindringer. Sådan er virkeligheden ikke. På min skole er der sparsomt med it, og det kan slet ikke løfte behovet. Det er jo ret ligegyldigt med en læringsplatform, hvis der ikke er computere til eleverne.

Udfordringer: Målstyringen er ikke den rigtige vej at gå. Mange bruger de digitale platforme, som Gyldendal.dk, hvilket giver en ensretning, og hvad med alle vores analoge ting? Pointen er, at vi skal dele vores forløb, men det kan blive tidskrævende at finde det rette, når der pludselig er 500 forskellige forløb om H.C. Andersen. Faren er, at vi begynder at undervise via halvfærdige forløb, fordi vi ikke kan finde det, vi søger. En anden udfordring er, at det kan blive rigtig mange mål for elever at navigere i, når de hele tiden har 2-3 mål i syv forskellige fag.

9

MARTS 2017


NU VIL HAN GÅ I HUNDENE Flemming Thisted, der i en årrække har været lærer på Sabro-Korsvejskolen og meget aktiv som TR, som kongresdelegeret, i ÅLFs styrelse og ikke mindst i forhold til arbejdsmiljøarbejdet, går på pension og vil fremover lægge en stor del af sin tid i arbejdet med sine hunde og i foreningen Eshøjhusets Venner Tekst og foto: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

44 år som lærer heraf 41 på Sabro-Korsvejskolen, 36 år som arbejdsmiljørepræsentant, 14 år som TR, 13 år som medlem af ÅLF´s styrelse, 24 år som lærerrepræsentant i det centrale arbejdsmiljøforum, medlem og næstformand i områdeMED Viborgvej, 7 år i ungdomsskolebestyrelsen. Flemming Thisted, der bliver 67 i foråret, har haft fingrene med i meget, men nu trækker han sig og går på pension 1. april. - De sidste år er jeg gået mere og mere i hundene, og det vil jeg nok koncentrere mig endnu mere om, siger han og hentyder til arbejdet med sine tre Corgwn hunde, som han udstiller i Danmark, Tyskland og Sverige. - Jeg stiller nok op til Corgi-klubbens bestyrelse, så må vi se, hvordan det går, siger han og fortæller, at han godt kan lide at have indflydelse og gerne blander sig.

Han har på egne vegne fremlagt forslag om begge dele på kongressen uden held. - Styrelsen i ÅLF har i min tid generelt været konsensussøgende, selvfølgelig lidt afhængig af hvem der var formand, og Jens Nygaard, der var en særdeles dygtig og effektiv formand, brød sig for eksempel ikke om, at man kom med egne forslag på kongressen, siger Flemming. Det var måske derfor en ekstra stor glæde, da han fik tilslutning til et af sine egne forslag, som gik på at opprioriterede arbejdet med sikkerhedsrepræsentanterne (nu arbejdsmiljørepræsentanter). - På det tidspunkt bremsedes man af, at sikkerhedsrepræsentanterne i princippet kunne være ikke-medlemmer og havde meget lidt kommunikation med DLF. Mit forslag om mere direkte inddragelse blev vedtaget klokken to om natten, og jeg synes, det fik skubbet til arbejdsmiljøarbejdet, siger han.

Stor tiltro til egne vurderinger - Jeg har et stort omsorgsgen, og jeg synes, det er vigtigt at yde noget for sine kolleger, så jeg har altid følt en tilskyndelse til at gå ind i de kollektive arbejdsfunktioner og søge indflydelse, siger Flemming Thisted, der har en stærk tro på, at hans egne vurderinger er korrekte.

Valgt in absentia

- Jeg har en stor indre selvtillid, som blandt andet har gjort, at jeg af og til har stået alene med nogle synspunkter både i ÅLF og i DLF. Jeg har ikke været i opposition til den generelle politik, men jeg har syntes, at der nogle gange har manglet nuancer, siger han og tilføjer, at det af og til har betydet, at han er gået fra talerstolen uden den nødvendige tilslutning til sine forslag.

- Jeg var syg og derfor ikke til stede på det møde, hvor jeg blev valgt, og jeg var i øvrigt heller ikke blevet spurgt, men jeg har været meget tilfreds med arbejdet, siger han. Specielt er han stolt over at have været med til at få fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Egne forslag på kongressen Det ærgrer for eksempel Flemming, at han ikke fik tilslutning til et forslag om yderligere at hjælpe de lærere, der i 1993 kom i klemme i forhold til deres pension. Og han er uforstående overfor, at det ikke kan lade sig gøre at hjælpe nye kolleger, som ikke har optjent ferie, og den første sommer står uden midler. 10

SKOLEN nr. 1

Netop arbejdsmiljøet har ligget Flemming på sinde. Han blev i 1981 valgt som sikkerhedsrepræsentant på Sabro-Korsvejskolen og har siden varetaget hvervet, samt arbejdet 24 år i de centrale arbejdsmiljøfora for Aarhusskolerne.

- Det er nu noget, skolerne skal tage sig af og have lavet planer for, det er jeg meget tilfreds med, siger han og tilføjer, at han har været glad for arbejdet i og med lærerforeningen, hvor han har oplevet syv ÅLF-formænd i sin tid.

Forkert når formand bliver direktør - Jeg har følt, at jeg var med til at gøre en forskel, og det har været lærerigt at møde så mange forskellige formænd, som har gjort det på hver deres måde, siger


han og peger på, at formanden for ÅLF får en kolossal indsigt i og ofte også et stærkt netværk i forvaltningen og byrådet. - Men jeg synes, det er uanstændigt, hvis man udnytter det ved at gå over på arbejdsgiversiden i samme kommune og blive direktør, sådan som to af vores formænd har gjort, siger han og tilføjer, at han altid har været glad for at være lærer.

Plads til det impulsive - Jeg kan godt lide at være sammen med børnene, men jeg synes, der skal være plads til det impulsive, siger han og er ikke begejstret for den udvikling, der blandt andet har resulteret i den læringsmålstyrede undervisning. - Læringsplatformen - MinUddannelse - bliver helt sikkert en killer. Den er formodentlig god for lærere med meget stærkt behov for faste rammer og en helt forudsigelig hverdag. Men mere runde udviklingsprofiler vil få problemer med den, siger han og er lidt nervøs ved at skulle stoppe.

hende i forbindelse med, at han modtog dronningens fortjenstmedalje for 40 års tjeneste. - Jeg kom for sent, fordi jeg havde glemt medaljen og måtte tilbage efter den. Det betød, at jeg kom bagest i køen, men til gengæld fik jeg en lidt længere snak med Hendes Majestæt, som huskede hofdamernes modvilje, fik aktiveret sin arkæologiske interesse, og viste hvor godt hun er fulgt med i, hvad der senere er sket omkring Borum Eshøj fundene, siger Flemming, der med sin pensionering håber, at han ud over arbejdet med skoleklasser ved Eshøjhuset, lidt vikartimer og hundeopdræt i sin Kennel Corgwn, kan få mere tid til at fiske ved sin lille strandhytte, og måske få ordnet de mere end 1500 billeder fra en New Zealand tur forrige januar. - Yderligere restenergi kan risikere at gå ud over min hustru og mine tre voksne børn, siger han.

Borum Eshøj og Eshøjhuset - Jeg er ikke træt af at være lærer, men bliver efterhånden træt ved at være lærer, så jeg ærgrer mig over, at man ikke kan gå på halv pension. Jeg håber dog at kunne fortsætte som vikar på min skole ind imellem, siger Flemming, der fremover vil bruge mere tid på arbejdet med Borum Eshøj og Eshøjhuset. Han er formand for foreningen Eshøjhuset Venner og har været med i arbejdet omkring bronzealderfundene på Borum Eshøj siden 1993. I den forbindelse mødte han dronningen, som qua sin interesse for arkæologi på et tidspunkt var forbi højene og huset. - Da dronningen, som jo er interesseret i arkæologi og historie, var på besøg, havde jeg for hyggens og billedets skyld lavet fladbrød over ilden. Dronningen ville smage og betydede hofdamerne, at det skulle de også. Hofdamerne tog med pincetgreb og tydelig uvilje nogle få krummer, siger han.

Kom for sent til dronningen Hendes Majestæt huskede fladbrødene, da Flemming var i audiens hos 11

MARTS 2017


Søren Kierkegaard, 1813-1855, dansk teolog, filosof og for-

fatter, opfatter Identitet som et forhold mellem krop og psyke, der forholder sig til sig selv. En kat, der fanger mus, forholder sig til sin sult, men et menneske kan yderligere forholde sig til, hvordan det forholder sig til sulten fx ved at gå på slankekur.

SAMTALE MED KIERKEGAARD Praktikant i Århus Lærerforening, Christian Toft (CT), har via Søren Kierkegaard Forskningscenteret været i ’kontakt’ med den danske filosof Søren Kirkegaard (SK), som her kommer med sine bud på, hvordan lærere kan understøtte elevers dannelse af identitet CT: Hvordan hjælpes skolebørn bedst til identitetsdannelse? SK: En af de afgørende måder at hjælpe et barn med identitetsdannelse på er ved at stimulere fantasien og lade barnet lege oprigtigt i verdenen af ​​historiefortællinger og muligheder, en verden, hvori børn er meget hjemme.

for den største del af den menneskelige elendighed - ville jeg foreslå at udvikle fantasien så tidligt som muligt gennem historiefortælling, da denne evne giver os mulighed for at udforske fra starten, den vi måske bliver i livet. Ved at begynde fantasifuld leg tidligt, undgår vi skader på børn, når de bliver undervist til at frygte og undgå ubehagelige og ukendte fænomener.

Men der er nogle livslektioner, der kræver modenhed og risikovillighed, som er bedre at efterlade til den alder, hvor barndommen er passeret. Intet barn bør nogensinde blive tvunget til tidligt at miste følelsen af ​​tryghed og nærhed med Gud, som er naturligt til stede i dem. Derfor gør vi bedst i at beskytte barnet, samtidig med at vi lader ham eller hende lære gennem fantasifuld leg.

CT: Hvad betyder Hjælpekunst i denne sammenhæng? SK: At hjælpe en person til at blive ham selv er en stor og paradoksal opgave. Vi må fra begyndelsen hjælpe den pågældende person i at stå alene, mens vi samtidig er årvågne og omsorgsfulde i den hjælp, vi giver. Forestil Dem et barn, der vover at løbe og lege uden unødig frygt og angst, fordi hun ved, at hendes omsorgspersons arme altid vil være der for at gribe hende, hvis hun falder.

CT: De mener, at fantasi og opøvelse af fortælleevnen er den vigtigste evne for skolebørn. Hvorfor? SK: De fleste børn har en naturlig kærlighed for historier. Historier stimulerer fantasien, tilskynder empati, og tillader en person at udforske det ukendte under relativt sikre grænser. Gode ​​historier er også interessante, thi de gør det muligt for barnet at overtage historien om ham eller hende og selv blive medfortæller eller aktør i historien. Denne leg med historier tillader børn at udvikle færdigheder i at navigere i de tumultagtige aspekter af livet, især de områder, hvor konflikt og frygt opstår. Mens Rousseau advarer mod at udvikle fantasien for tidligt - en menneskelig institution, han giver skylden 12

SKOLEN nr. 1

Den ideelle lærer har indgående kendskab til den fantasifulde verden, ​​et barn har, og kender til hvordan det er at være et barn uden at være barnlig. En sådan lærer vil levere sikre grænser, mens han forbliver så diskret som muligt, således at barnet kan lære lektionen for ham eller hende selv gennem leg og udforskning. En lærer kan hjælpe børn med at udvikle fantasi og lege med historier, som bemyndiger et barn til at tænke selv. I denne henseende skal man altid hjælpe barnet til at relatere til historien til sit eget liv; for hvad der er blevet personligt vil altid prioriteres højere end noget abstrakt, når det kommer til udviklingen af ​​selvet.


SPILLERNE SKABER KAMPEN Af Martin Bundorph Lauritzen

” Vi kan have brug for omsorg og en

hjælpende hånd, men vi har alle noget at bidrage med. Vi vil skabe rammer for mobilitet i bredeste forstand og have en by, hvor der er plads til alle og brug for alle. Det kan vi kun gøre sammen alle, der føler sig hjemme i Aarhus. Sådan lyder det bl.a. i ’Fortællingen om Aarhus’, som Aarhus Byråd vedtog i 2014 sammen med konkrete mål for byen. Fortællingen og målene kræver noget nyt af medarbejderne i Aarhus Kommune. Derfor har byens øverste samarbejdsudvalg, Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune, beskrevet en overordnet ramme for lederog medarbejderroller i Aarhus Kommune. Her hedder det, at begge grupper skal sigte efter den fælles fortælling om Aarhus og have det daglige fokus rettet mod relationerne med borgerne. Kommunens tillidsrepræsentanter har en væsentlig opgave i at sætte liv i rollerne, så de giver mening

Hans Henrik Knoop: Man bør stå fast mod tidens udviklingstrang, men det er misvisende, hvis ikke man forstår, at det også kan blive en karikatur. For vi lever alle under tvingende omstændigheder. Hvis vi skal trives på vores arbejdsplads, skal vi have blik for, at mennesker kun fungerer under visse frihedsgrader og en vis selvorganisering. på arbejdspladserne. Derfor var de inviteret til en inspirations- og debatdag tidligere på året sammen med blandt andre ja-hatten i form af lektor i positiv psykologi, Hans Henrik Knoop, og nej-hatten, repræsenteret ved professor Svend Brinkmann. Begge levede op til deres hatte: - Skønt at se, at der i Aarhus Kommune er en vis musketérånd. Sørg for at der kommer liv i det, så det ikke bliver forudsigeligt. Det er ikke felterne og stregerne på banen, der gør en fodboldkamp spændende, men spillerne, sagde Hans Henrik Knoop. - At dele viden, lære af fejl og relationel koordinering, er smukke begreber og gode værdier, men det, at man dikterer værdier og pålægger andre, hvordan vi gør, er problematisk, lød det fra Svend Brinkmann. Aarhus Kommune symboliserer sammenhængskraften mellem ledere og medarbejdere med en lynlås.

Svend Brinkmann: Forandring er et vilkår, men vi skal ikke dyrke den som et ideal. Vi skal bevare den moralske forpligtelse på hinanden. Hvis man fjerner sine forpligtelser, er man ikke længere noget. Man skal ikke stå fast på alt, men med hensyn til væsentlige spørgsmål stræbe efter selvkonstans; at andre kan regne med mig. Det handler ikke om at have værdi for PISA og bruttonationalprodukter men at have værdi for hinanden som mennesker.

Svend Brinkmann mindede om, at man kan få noget i klemme i en lynlås og spurgte videre: - Hvis man lukker jeres lynlås, hvor bliver borgerne så af? Læs mere om leder- og medarbejderroller på Aarhus Kommunes hjemmeside under personaleforhold. 13

MARTS 2017


Nyt fra Børn og Unge, Aarhus Kommune

EN SUND BEVÆGELSESKULTUR SKABER VI I FÆLLESSKAB En sund bevægelseskultur kommer ikke af sig selv. Det kræver vedholdenhed, synlighed og en klippefast tro på, at bevægelse betaler sig. Skovvangsskolen gør status på skolens bevægelsesindsats tre år efter, at 45 minutters daglig bevægelse blev indført med folkeskolereformen Af Trine Krabbe, kommunikationskonsulent, Børn og Unge Bevægelsesvejlederne på Skovvangsskolen er glade. Bevægelsesglæden spirer som aldrig før. - Når vi skal i gang med en bevægelsesøvelse, er der ingen elever, der siger: ’øv, det gider jeg ikke.’ Tværtimod er eleverne vilde med at bevæge sig. For mig er det et tydeligt tegn på, at vi er lykkes, siger Rune Jeppesen, som er bevægelsesvejleder i 0-4.klasse. Det er ikke kun skolens elever, som er blevet glade for bevægelse. Det er lærerne også. Fra at være træge i opstarten, prioriterer de nu at få inspiration til forskellige aktiviteter. Det fortæller bevægelsesvejleder Annette Klarskov, der oplever, at lærerne har en fast rutine med at søge inspiration. Helt så nemt var det ikke tilbage i 2014. Indsatsen var i sin spæde vorden, og Skovvangsskolen skulle som pilotskole beslutte, hvordan de ville omsætte folkeskolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse. - Vi blev nødt til at stille os selv spørgsmålet: Hvad kan bevægelse give os? Og hvad vil vi med bevægelse på vores skole? siger skoleleder Søren Hildebrand.

Bevægelse er et fælles ansvar Søren Hildebrand mener, at bevægelse gavner elevernes fysiske og psykiske trivsel og fremmer indlæringsevnen. Læring sker ikke kun med hovedet men også med kroppen. Derfor kan bevægelse ikke reduceres til et dagligt bevægelsesbånd men skal være en integreret del af den faglige undervisning for at have en effekt. - Vi har valgt at lave et fælles benspænd. Det betyder, at vi alle er ansvarlige for at tænke bevægelse ind som et element i den gode undervisning, forklarer han. En tilgang, som pædagogisk leder Sofie Stoltze er glad for. Bevægelsesbånd kan noget, men ikke det hele: - Der er en risiko for, at man tænker: ’Nu er den vinget af, så behøver jeg ikke gøre mere. På Skovvangsskolen ønsker vi at tænke bevægelse ind som en naturlig del i alt, vi gør. Hun fremhæver endvidere bevægelsesvejlederne som et stort aktiv, når det gælder om at få alle lærere med. Også de lærere for hvem bevægelse ikke ligger ligefor.

Fokus på synlighed og vejledning - Vi gør meget ud af at være synlige og eksempelvis deltage på afdelingsmøder, hvor vi viser vores kolleger konkrete øvelser. Det gør, at de føler sig trygge ved øvelserne og har let ved at bruge dem ind i undervisningen, siger bevægelsesvejleder Rune Jeppesen. - Tidligere var vi mere instruerende. Nu har vi fokus på at øge lærernes bevidsthed om, at de også skal opsøge os, hvis de har behov for hjælp. Fremadrettet vil Skovvangsskolen fortsat have fokus på bevægelse, og de har afsat yderligere to timer om ugen til pædagogisk bevægelse, som skal støtte de sidste 15-20 procent af eleverne, som kan have motoriske usikkerheder. 14

SKOLEN nr. 1


KOM GR ATIS IND Reg

Scandinavian Congress Center Aarhus, 26. - 27. april 2017

istrér d skoleme ig nu på ssen.dk VIND et hotelo phold

7900-jyst-02.17

Følg skolemessen på Facebook og Twitter

Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse samt de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.


Bagsiden af Vi er de eneste i verden der dyrker målstyret undervisning. Der er ingen tvivl; det er den rigtige vej vi går.

Vi må forlange mål for undervisningen. Det er fakta, at næsten 400.000 elever forlod folkeskolen sidste år uden at vide det!

Politikeren

Med skolereformen mistede vi følingen med hvad vores søn laver i Det er den helt skolen. Det glæder vi rigtige måde at drive os til at få nu. Det bliver dejligt ungerne frem på at have nogle mål “Vi måler og vejer at snakke om, vi tåler kun sejre” når han kommer hjem fra skole.

Det ser helt vildt professionelt ud med “MinUddannelse” -også det der med, at man kan vælge forskellige farver til forskellige fag og forløb.

Synlige mål er ikke alene en fordel i samarbejdet mellem lærerne. Det giver gennemsigtighed, så vi ved hvad lærerne laver. De satser for lavt fra kommunens side. Vi har allerede tilkøbt flere moduler selv. Al undervisning bliver bedre med “MinUddannelse”.

Jeg synes det er kedeligt at være målemand

Verner - Fagboss

Man bliver bare i godt humør af de der sjove mennesker med skæve hoveder……

Katrine - Lærer

Helle Hesteriis Skoleleder

.....

Frederik og Bente Forældre

Forleden brugte vi 45 min. på at diskutere, hvilken farve de forskellige fag skal have. Matematik hár altid været blå - sådan er dét bare!

Som om jeg ikke er uddannet nok - hmmf, “Min-BareUddannelse…”

Det er faktisk ret sjovt at sætte de der krydser. Sidst der fik jeg dem til at ligne en slange.

Mogens Bruun Hansen Overlærer

Storm Går i 2. klasse Af Bilenberg & Jørgensen

SKOLEN nr. 1 2017 Århus Lærerforening  

Århus Lærerforenings medlemsblad nr. 1 2017

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you