Page 1

SKOLEN

nr. 5 2016

PLATFORM

|

PIGEKLASSE

|

POVERTYWALK


Sæt

X

i kalenderen

GENERALFORSAMLING Fredag den 17. marts på Hotel Scandic Aarhus City Østergade 10 8000 Aarhus C

SKOLEN - medlemsblad for Århus Lærerforening, Grønnegade 80, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 03 88 133@dlf.org www.aalf.dk, www.facebook.com/aalf.dk www.twitter.com/Kreds133

REDAKTION: Martin Bundorph Lauritzen (Ansvarshavende og annonceekspedition)

2

SKOLEN nr. 5

Forsidefoto: Jakob Bødskov Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og bladet angives som kilde. Artikler bragt i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Århus Lærerforenings holdning og politik.

LAYOUT OG TRYK: Ecograf ApS OPLAG: 2800 NÆSTE UDGAVE AF SKOLEN: 6. marts.


LEDER

LÆRINGSPLATFORM Af Dorthe Ryom Fisker & Jesper Skorstengaard Læringsplatformen, MinUddannelse, er her. Lige nu er de første skoler i Aarhus ved at uddanne deres lærere i brugen af den nye digitale læringsplatform. Andre steder i landet er det et redskab, som lærerne allerede har erfaringer med. De erfaringer har Danmarks Evalueringsinstitut EVA samlet i en buket af 9 anbefalinger, til hvordan implementeringen af læringsplatformen bliver en succes. - Rammesæt kurser, skab plads til at lege og eksperimentere og afsæt god tid til implementering, lyder det blandt andet. Det kan virke som en provokerende anbefaling i en tid, hvor skoler og lærere mangler tid, men det er den eneste tilgængelige vej, hvis ikke digitaliseringen skal gå kold. En ligeså vigtig anbefaling er, at skolens ledelse og lærere skal afsøge mulighederne og aftale brugen af læringsplatformen SAMMEN. Det skal være et fælles redskab. Der har med rette lydt kritik op til indførelsen af læringsplatforme på skolerne. Det er vigtigt at sortere i den kritik; hvad handler om rigid og fordummende målstyring af undervisningen, om regler for udbud af leverandør, om manglende investering i tid og kompetencer, eller om noget så grundlæggende som skolernes it-tilstand. Hvis teknikken bøvler, fryser platformen. Det samme gør elevers og læreres engagement. Computere i alle undervisningsområder, løbende opdateret hardware og et hurtigt net må være forudsætningen.

Men det er vigtigt at understrege, at læringsplatformen i et vist omfang er en digital udgave af noget, lærerne gør i forvejen: Samler eget materiale og deler idéer, viden og forløb med hinanden. Et af målene med læringsplatformen er helt åbenlyst, at den skal gøre lærerarbejdet lettere eller smartere og åbne op for nye fælles muligheder for at skabe god undervisning. Gevinsten bliver, at en del arbejdsgange for lærerne formodentligt forbedres, når ringbindene, kopierne og de løse lapper bliver digitale. Den gevinst skal og må ikke ædes af knebne budgetter men komme lærerne til gode. Derfor skal tiden anvendes til lærernes forberedelse. Og når vi nu er digitale, online og med på det nye, skal det ske under hensyntagen til, hvad der kendetegner en digital arbejdsplads, nemlig høj grad af fleksibilitet og indflydelse på eget arbejde.

INDHOLD 4 Nyt fra Århus Lærerforening 6 Læringsplatformen: Reformgennembrud

13 Nyt fra Børn og Unge: Ordblinde børn skal findes ved tidlig screening

10 Pigeklassen: Man skal turde give en bid

14 SPOT på... 16 Er vi så anerkendende? 17 Boganmeldelse: Taler vi nok om dannelse? 18 Poverty Walk: Som narkoman er der tre

af sig selv

måder at overleve på

12 Flere får svært ved at få en uddannelse

20 Bagsiden af ledelse

eller en Aarhushistorie?

8 Move Aarhus flytter eleverne - fagligt og personligt

3

NOVEMBER 2016


ÅRHUS LÆRERFORENING

SKAL LÆRERNE I DEN DANSKE FOLKESKOLE HAVE ET FÆLLES SKOLEIDEAL? Sådan lød et af spørgsmålene på Danmark Lærerforenings kongres i september. Og spørger man medlem af styrelsen i Århus Lærerforening og hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, Charlotte Ipsen, er svaret ja.

Charlotte Ipsen er medlem af styrelsen i Århus Lærerforening og hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.

- Der er brug for at formulere sig om, hvilken rolle skolen skal have i samfundet og for eleverne. Folkeskolen er under et massivt pres om at præstere på et ekstremt højt både kvalitativt og kvantitativt niveau. Det er vanskeligt at se nogen ende på rækken af opgaver, skolen afkræves at løse samtidig med, at der stilles krav om, at det ikke må koste penge, og man ikke længere må ’tælle tid’. Et folkeskoleideal må indfange, at det er skolens rolle at åbne verdenen for barnet. Det sker gennem fagene og gennem elevens deltagelse i det fællesskab, som hører til skolens hverdagsliv, siger Charlotte og fortsætter:

- Skolen skal ikke bare reproducere men også skabe grundlag for fornyelse. Så kommer man ikke uden om dannelsesaspektet. Det er dér, hvor man ikke blot kan sætte hak ud for ’kan/kan næsten/kan ikke’ som en simpel færdighed. For det involverer eleven som person - og kobler sig til den samskabelse og de erfaringer, der opstår, når vi er sammen om noget. Det er her, ting får tilføjet betydninger, som måske før var oversete hos eleven. Charlotte kalder det afgørende, at lærerne smitter eleverne med deres begejstring for faget og vedvarende bruger energi på at opbygge gode relationer for et godt fællesskab. De lokale kredse skal sætte et arbejde i gang med at drøfte indholdet af et skoleideal. Arbejdet skal evalueres på kongressen i 2017, og forslag til et endeligt skoleideal skal fremlægges på kongressen i 2018.

ROSENDE ORD TIL LÆRERSTANDEN I anledning af FN’s internationale Lærerens Dag 5. oktober var Arne Krogsgaard sammen med kolleger fra styrelsen bevæbnet med 10 kasser med æbler, der blev delt ud foran banegården til travle pendlere og shoppere i Aarhus. - Jeg havde min debut som æbleuddeler, og jeg var ret spændt på folks reaktion på vores tilstedeværelse. Aarhus er stadig Smilets by, for der var mange smilende, æblegnaskende ansigter, man kunne varme sig på den eftermiddag, fortæller Arne. - Havde de forbipasserende tid til at snakke, ja så fik vi store og små fortællinger om, hvilke lærere som havde haft eller har en afgørende betydning for dem. Andre havde rosende ord til lærerstanden, og det eneste malurt i bægeret var en enkelt forbi-

4

SKOLEN nr. 5

passerende, som ikke forstod, at lærerne magtede at blive ved. Med eftermiddagens anerkendelse på Banegårdspladsen in mente, så er der masser af energi til at fortsætte med at kæmpe for lærerne verden over, fastslår Arne.


Af Martin Bundorph Lauritzen

MEDLEMSARRANGEMENTER - Udgangspunktet for at være lærer må være kærlighed til faget og kærlighed til børnene. Det skal være drivkraften i enhver lærergerning. Der skal være en mild omgangstone. Og så handler det om at turde være sig selv, lød det fra Gnags-sanger Peter AG på et velbesøgt medlemsarrangement sammen med Århus Lærerforenings Seniorklub tidligere i efteråret.

Blandt de øvrige arrangementer var et par funky timer i Centralværkstedet sammen med discjockeyen, ordraklet og dansklærernes våde drøm Per Vers og en aften med ledsager på Moesgaard Museum. Efter gode evalueringer på arrangementerne har styrelsen valgt at fortsætte med nye, spændende tilbud i 2017.

Ved dette blads deadline var programmet ikke færdigt, men det kommer naturligvis til at indeholde en generalforsamling, et arrangement 1. maj, og så fejrer CaféÅLFert 10 års jubilæum i juni måned. I den anledning lover Jesper Hejndorf fra styrelsen kolde fadbamser, god musik og ikke mindst høj sol over gården i Grønnegade 80.

- Det er vigtigt, at fx medlemmerne af Dansk Metal har en forståelse for, hvilken virkelighed, lærerne i Aarhus arbejder under – og omvendt, siger Jesper Skorstengaard

PRIVATE OG OFFENTLIGT ANSATTE I FÆLLES INITIATIV - Vi skal bide os fast i, at der er flere og flere i kommunerne, der vil noget andet, end det, der foregår nu. Vi skal skabe alliancepartnere, og vi skal selv være med i forandringerne, lød det fra ÅLF-formanden på Danmarks Lærerforenings kongres i september. - Derfor stifter vi Aarhus for velfærd mellem fagforeningerne, FTF og LO-Aarhus med en musketered om at søge et kommunalt oprør med det klare budskab til Christiansborg: ’Giv os mulighed for at drive kommune’, sagde Jesper Skorstengaard. Aarhus for velfærd er nu en realitet. Den udsprang oprindeligt af forårets modstand mod det såkaldte Omprioriteringsbidrag, men det er noget større nu, fortæller Jesper. - Fagbevægelsen er nødt til at kunne give svar på hvilket velfærdssamfund, vi ser for os, hvad det skal

kunne og hvilke arbejdsforhold, det skal tilbyde medarbejderne. Vi sætter os selv i spil ved, at vi nu mødes på tværs af private og offentlige organisationer og foreninger. Det er vigtigt, at fx medlemmerne af Dansk Metal har en forståelse for, hvilken virkelighed, lærerne i Aarhus arbejder under – og omvendt. Det kan være med til at skabe nye, fælles løsninger, siger Jesper. Faglige organisationer i København har efterfølgende stiftet Hovedstaden for velfærd.

5

NOVEMBER 2016


LÆRINGSPLATFORMEN: REFORMGENNEMBRUD ELLER EN AARHUSHISTORIE? MinUddannelse er lige på trapperne i den aarhusianske folkeskole. Læringsplatformen er genstand for positive forventninger, men også skepsis. Århus Lærerforening er betingede optimister med bl.a. finansiering af it-support som succeskriterie Af Martin Østersø, lærer og journalist I 2014 bestemte regeringen og KL, at der skal implementeres læringsplatforme på landets folkeskoler i indeværende skoleår. I Aarhus kommune, Børn og Unge blev vinderen af udbuddet Educa, men KMDs opkøb af et konkurrerende firma ender på målstregen med, at fremtidens læringsplatform i Aarhus bliver MinUddannelse. En ændring Børn og Unge er tilfreds med, og som betyder, at lærerne med en mindre forsinkelse skal have fingrene i det, som fremover bliver den digitale ramme om elevernes læring. Søren Aakjær, chef for skoler, dag- og fritidstilbud har høje forventninger. - Det bøvl, der har været i forbindelse med processen med udbud og udbud igen, har vi selvsagt ikke været

begejstrede for, men det har vi ikke kunne gøre så meget ved. Sagen er den, at KMD vandt med KMD Educa i første omgang, fordi deres tilbud var bedst - samlet set - på de parametre, der blev vurderet på. Økonomi var et af dem. Nu har vi fået MinUddannelse, som er den platform, KMD satser på - og med samme kontraktvilkår som oprindeligt indgået med KMD. Det er vi godt tilfredse med, siger Søren og fortsætter: - Vi har store forventninger til læringsplatformen. Vi har bedt lærerne om at være mere sammen med eleverne på bekostning af deres forberedelse. Det er en opgave, der skal løses kollektivt, og til det har vi manglet et værktøj, og netop det skal læringsplatformen hjælpe med til. Gøre det nemt at dele undervisningsforløb, skabe overblik og sammenhæng mellem faglige mål, elevplaner, forældresamarbejde og evaluering.

Tålmodighed, uddannelse og lokale løsninger Flere kommuners folkeskoler er begyndt at bruge læringsplatforme, og man skal ikke lede længe efter skepsis. I kommentarspor fra artikler og opdateringer på sociale medier udtrykker lærere deres bekymringer. Flere er bange for, at det bliver en tidsrøver og mangler ro til at indarbejde i forvejen nye tiltag. Andre stiller spørgsmålstegn ved elevernes kommende udbytte af platformen. Århus Lærerforening kender og forstår skepsissen men maner til tålmodighed og åbenhed. Næstformand Dorthe Ryom Fisker er positivt indstillet overfor mulighederne i læringsplatformen, så længe den får en stærk didaktisk og pædagogisk profil. Hun understreger, at skolelederne skal implementere i et tempo, så lærerne kan følge med.

- Vi har bedt lærerne om at være mere sammen med eleverne på bekostning af deres forberedelse. Det er en opgave, der skal løses kollektivt, og til det har vi manglet et værktøj, og netop det skal læringsplatformen hjælpe med til, siger Søren Aakjær 6

SKOLEN nr. 5

- Læringsplatformen er et værktøj, som lærerne skal styre og ikke omvendt. Derfor skal alle uddannes, som der også er en god plan for. Læringsplatformen skal lette samarbejdet og gøre det nemmere at strukturere og videndele med kolleger og elever. Den enkelte skole skal


er let at navigere i og nem at integrere sammen med læringsportaler som Gyldendal.dk. Den lægger op til og gør det nemt at lave fælles årsplaner. Den virker funktionel i en skolesammenhæng med læringsmål, fælles planlægning og elevplaner. Samtidig synes jeg at underviseren, som kommer fra KMD, virker i øjenhøjde med skolens hverdag og er åben over for justeringer for at tilgodese skolernes behov. På skolen skal vi være opmærksomme på, hvor meget vi går i gang med til at starte med. Måske skal vi begynde med kun tre fag, siger hun.

Ingen computere, ingen læringsplatform

- Den enkelte skole skal forventningsafstemme mellem ledere, lærere, elever og forældre. Hvad kan og skal læringsplatformen kunne og hvornår, siger Dorthe Ryom Fisker. forventningsafstemme mellem ledere, lærere, elever og forældre. Hvad kan og skal læringsplatformen kunne og hvornår? Vi skal få konkret viden fra lærere, som får erfaringer med, hvad platformen kan, og hvad den ikke kan og sige ’godt, hvad gør vi så ved det?’ Det er en meget vigtig opgave, som vi tager på os. Vi er nødt til at tage det i steps, så vi kan få udryddet frustrationer så godt som muligt, siger næstformanden.

I forbindelse med implementeringen af MinUddannelse har et flertal i byrådet valgt at investere 20 millioner kroner i computere til eleverne på de 46 folkeskoler i Aarhus. I Børn og Unge ved de ikke, hvornår computerne kommer. Sikkert er det, at de ikke kommer i takt med læringsplatformens indtog på skoler og i klasselokaler. Århus Lærerforening havde gerne set det anderledes, men ifølge næstformanden er det ikke den største udfordring.

Line Ulsøe Kær er lærer på Tranbjergskolen og sammen med en kollega udpeget til superbruger. De har sammen med superbrugere fra kommunens øvrige skoler været på deres første kursusdag, hvor de klædes på til at hjælpe deres kolleger godt i gang med læringsplatformen.

- Det kan blive svært for eleverne at øve sig på en læringsplatform uden hardware. Lærerne skal henover vinteren uddannes, og så er det da et problem at møde stopklodsen, der hedder manglende computere i klasselokalet. Det skal skolelederne tage højde for i den lokale implementering. Men der er afsat 20 millioner til computere til eleverne, og det ser vi meget positivt på. Det, der bekymrer os, er vedligeholdelsesaspektet. It-udstyr, ved vi alle, kræver support. Hvem skal betale for den del? Det er et spørgsmål, vi rejser igen og igen. Vi presser på for en løsning, da vi i sidste ende kan stå med en gave, vi ikke har råd til. Jeg tror godt, jeg tør påstå, at hvis hardwaren ikke virker, så kommer læringsplatformen heller ikke til det, siger hun.

- Jeg må indrømme, at jeg har været skeptisk op til i dag, men jeg er efterfølgende meget positivt overrasket. Læringsplatformen virker afprøvet og gennemtestet. Den

Bliver læringsplatformen et reformgennembrud eller en Aarhushistorie? - det følger SKOLEN op på. Læs i næste nummer om de første erfaringer med MinUddannelse.

Positivt overrasket over MinUddannelse

Fakta: Læringsplatformen skal understøtte kernen i folkeskolen: Læringen. En digital platform, der skal anvendes af elever, pædagogisk personale og forældre i elevens læringsproces og det daglige arbejde på skolerne. Kilde: KL. • Pædagogisk personale på skolerne får et 3-timers opstarts kursus fordelt på 2 moduler. • To lærere fra alle skoler får en 8 timers superbrugerundervis– Vi skal være opmærksomme på, hvor meget vi går i gang med til at starte med, siger Line Ulsøe Kær, som er superbruger på Tranbjergskolen.

ning. Superbrugerne skal hjælpe kollegerne på deres skole. • Lederne får særskilt lederundervisning af to omgange. Kilde: Lone Juric Sørensen, programleder for Digitale Børn og Unge.

7

NOVEMBER 2016


MOVE AARHUS FLYTTER ELEVERNE - FAGLIGT OG PERSONLIGT Det var ikke et fravalg af folkeskolen, der sidste år fik Nicolai Lund Madsen til at skifte sit lærerjob ud. Tværtimod var det et tilvalg af det, han virkelig brænder for: personlig udvikling for unge med faglige udfordringer Af Nina Holm Iversen, lærer og journalist - Det er så vildt at opleve, når eleverne rykker og får mod til at turde lave fejl. De kommer i gang med en personlig udvikling, som er nødvendig for også at kunne udvikle sig fagligt. Det er simpelthen fantastisk at være en del af, fortæller Nicolai Lund Madsen entusiastisk om sit arbejde i Move Aarhus. Nicolai har sin daglige gang på UNO Friluftcenter i Riis Skov, hvor hans arbejdsopgaver spænder vidt. Dels arrangerer han og hans kolleger teambuilding- og trivselsforløb for skoler og dagtilbud i kommunen, og dels er han en af drivkræfterne i at afvikle camps for aarhusianske elever, der har brug for en særlig indsats for at bestå folkeskolens prøver. Og Nicolai lægger ikke skjul på, at det er sidstnævnte opgaver, der rykker mest for ham selv. Nicolais officielle titel er konsulent i Børn og Unge i Aarhus Kommune, og sådan har det været det sidste halvandet år. Inden da var Nicolai almindelig lærer på Viby Skole i Aarhus i seks år. Et job, som han vel at mærke var rigtig glad for. Faktisk havde han med egne ord ikke en eneste dag, hvor han var ked af at komme på arbejde som lærer. Alligevel blev han grebet af, hvad hans tidligere studiekammerat, Christian Flohr, fortalte om sit job hos Move Aarhus, og efterhånden blev Nicolai selv købt fri nogle uger om året for at være med til at facilitere camps. Og i 2015 skiftede han så endeligt Viby Skole ud med lokaliteterne ved UNO Friluftcenter. - Det var helt klart camp-delen, der trak i mig. Jeg har en passion for den almene dannelse, som jeg får lov til at dyrke her. I folkeskolen savnede jeg den del. Der skal eleverne hele tiden have karakterer, men der er ingen, der i sidste ende interesserer sig for deres progression. De bliver heller ikke målt på, hvor vedholdende de er, og i virkeligheden er det nok det, der tit afgør, hvor langt de når, fortæller Nicolai. De unge mennesker, der kommer på camp, har masser af nederlag bag sig, og Nicolai ser det som sin fornemste 8

SKOLEN nr. 5

Unge drenge og piger i Aarhus træner sociale færdigheder. Foto: Move Aarhus.

opgave at give dem selvtilliden til at begynde at række hånden op og turde fejle, når de kommer hjem igen. I Move Aarhus arbejder Nicolai og hans kolleger nemlig ud fra den antagelse, at den personlige udvikling er et helt afgørende grundlag for, at deres campere kan gennemgå en faglig udvikling. Derfor roterer eleverne hele tiden mellem de tre hovedområder: dansk, matematik og personlig udvikling. Og det er noget, der rykker, bedyrer Nicolai: - Efter en hel uge på camp er alle virkelig høje. Og deltagerne har fået en masse redskaber til at fortsætte deres nye udvikling - både fagligt og personligt.


Nicolai Lund Madsen (t.h.) sammen med sin kollega Morten Bjerg Poulsen. Foto: Move Aarhus.

TEAMBUILDING OG TRIVSEL I SKOVEN Når der ikke er camps, består Nicolais job mest af at lave teambuilding- og trivselsforløb for institutioner og skoler i Aarhus Kommune. Da SKOLEN er på besøg ved UNO Friluftcenter, er det tre 4. klasser fra Risskov Skole, der har købt et dagsarrangement med Nicolai ved roret. Klasserne er inddelt i grupper, der hver især repræsenterer en nation, og nu løser de en masse samarbejdsopgaver i skoven omkring UNO Friluftcenter. - Jeg har lige lært at cykle - med bind for øjnene, råber en dreng glad, mens en anden gruppe elever er i færd med at puste pile af sted mod oppustede balloner. En tredje gruppe går på en line, der er ophængt mellem to træer. En helt fjerde gruppe har midlertidigt mistet to medlemmer, der sidder inde i et stort indianertelt og sørger over, at deres klassekammerater netop har parteret en ’nuttet’ and, som nu steges over et bål.

Fakta • Move Aarhus er et kommunalt initiativ under Børn og Unge, hvor piger og drenge i 9. klasse, der ikke ser ud til at bestå 9.-klassesprøverne, får mulighed for at styrke deres personlige og sociale kompetencer. Samtidig får de intensiv faglig træning i fagene dansk og matematik ud fra individuelt tilrettelagte forløb. • Der er fire fuldtidsansatte lærere ved Move Aarhus, og derudover frikøbes der til hver camp et par almindelige lærere, som tager med på camp som undervisere. Det faste personale har fået træning hos True North, som Aarhus Kom mune tidligere samarbejdede med. • Move Aarhus arbejder målrettet med elever nes selvtillid, motivation og lyst til at arbejde

Blæksprutten, der organiserer de tre klasser samt deres lærere og pædagoger, er Nicolai, og selvom han har nok at se til, forsømmer han ikke en chance for at komme med masser af opmuntrende udsagn til de grupper, der kommer forbi ham. - Når jeg hører, I har gennemført jeres opgave, smitter det virkelig med positiv energi, roser han én gruppe, og få sekunder efter råber han: ’Prøv lige at give jer selv en hånd!’ efter en anden gruppe, der netop har gennemført en anden opgave. Nok er den positive og anerkendende tilgang til eleverne et helt bevidst valg, men Nicolai har slet ingen problemer med at holde den positive linje: - Det her job er så fedt. Man giver noget, og med det samme er det muligt at få noget igen. Uanset om det er børn eller personale, der er her.

videre med sig selv og tilegne sig ny viden. De arbejder ud fra fem kompasretninger, hvoraf den første er: Vær positiv! • Det er gratis for skolerne at sende elever på camp. Der afholdes jævnligt inspirationsdage for skoleledere, lærere og pædagoger, hvor arbejdet i Move Aarhus - og især deres camps - udbredes. Næste gang er d. 30. november på Folkestedet. Her kan man også høre mere om, hvordan man tilmelder en elev samt om, hvordan man som lærer kan blive en del af teamet. • Læs mere om Move Aarhus’ tilbud, camps og kompasretninger på moveaarhus.dk

9

NOVEMBER 2016


MAN SKAL TURDE GIVE EN BID AF SIG SELV I 18 år har Susanne Graugaard passet på og løftet en særlig gruppe piger til at tro på sig selv. Midlet har været en klasse med kun piger, fokus på fælleskabets værdier og hvad der skal til for at lykkes. Og så et stærkt, personligt engagement Af Martin Bundorph Lauritzen - Det er ikke kun mig men også min familie, der har lagt mærke til, hvor åben jeg er blevet. De ser selv, hvor meget, der bliver knoklet. Jeg rækker også hånden mere op, end jeg gjorde før. Fagligt synes jeg også jeg er blevet meget bedre. - Jeg troede, der ville være pigeproblemer. Jeg troede ikke, hele klassen kunne være så tætte sammen. Jeg troede ikke, det ville være så fantastisk at gå i denne klasse. Sådan lyder nogle af evalueringerne fra en gruppe teenagepiger, efter at de blot to måneder har været i hænderne – eller måske snarere hjertet – på lærer Susanne Graugaard. Det er små beretninger om stolthed ved faglige fremskridt og karakterløft, men det er først og fremmest fortællinger om piger, der har fundet troen på sig selv og, som en af pigerne udtrykker det, føler sig mere egnet til livet, fordi hun har haft et tænkeår. Det tænkeår er delt med typisk 15 piger i en særlig pigeklasse, som lige nu holder til på Center 10 i det vestlige Aarhus.

”Det er som om nogen har fjernet en kæmpe byrde fra mine skuldre – Stina Fælles for pigerne er, at de personlige kompetencer ligger underdrejede, og selvtilliden er under nulpunktet, inden de starter i pigeklassen. - Det handler om at løfte den gruppe piger, så de kommer til at tro på sig selv, på at de kan noget. Ved at samle pigerne i klasser med kun piger har vi kunnet rokke ved det, fortæller Susanne. - Pigerne kommer med en oplevelse af at være blevet grint af. Derfor har de valgt at klappe i. Her har vi kunnet give dem opbakning, fortalt hvad de kan, og de har turdet komme frem på banen. I løbet af to måneder har jeg lært dem, at de tør godt, siger Susanne, som for nylig blev kontaktet af en forælder, der til sin forbavselse havde hørt datteren fortælle, at hun var glad for at gå i skole. - Det kan skyldes mange ting, siger Susanne - men de ved, at de har en på skolen, der passer på dem og sørger for, at de bliver mødt med respekt. De er en del af et fællesskab, der udstråler omsorg for hinanden. Susanne understreger, at pigerne er blandt ligesindede.

10

SKOLEN nr. 5


- Jeg går ikke generelt ind for opdeling i pige- og drengeklasser, men pubertetspiger er et andet sted end drengene, siger Susanne og forklarer, at drengene ofte tager opmærksomheden. - Det er ikke de udadvendte piger, jeg har haft. De her har blot sat sig hen og holdt mund mens drengene larmede.

Pigerne vil gerne lære noget Ideen til en pigeklasse i Aarhus opstod i 1998. Baggrunden var en større gruppe piger i Frydelundskvarteret, som ikke kom i skolen. Et tilbud om undervisning i håndarbejde og madlavning samt undervisning kun af kvindelige lærere lokkede pigerne over på skolen. - Der kom to etnisk danske piger. De stod uden for døren med 14 piger med tørkklæder på. Vi fik dem til at tage tørklæderne af. Det var sådan vi tænkte dengang, smiler Susanne, som dengang som nu fra den første dag arbejder med fællesskabet i klassen.

Fakta: 1998 Pigeklassen oprettes som erhvervsrettet brobygningsklasse på Frydenlundskolen 2008 Frydenlundskolen lukker. Pigeklassen flytter til Vejlby Skole. 2013 Vejlby Skole lukker. Pigeklassen flytter tilbage til Frydenlund, hvor skolen nu hedder Center 10, Aarhus High School. 2017 Center 10 lukker. Pigeklassens fremtid er uvis. Susanne Graugaard er kontaktlærer og underviser i matematik, hjemkundskab, håndarbejde og medborgerskab. Der underviste oprindeligt 4 kvindelige lærere i pigeklassen. De to foregående år har Susanne delt undervisningen med en mandlig lærer.

- Vi snakker værdier. Hvordan vil vi være sammen? Hvad har jeg været udsat for, som har fyldt mig med dårlige skoleoplevelser? Vi laver malerier, der beskriver værdierne. Hvis noget kikser, kan vi kigge på malerierne og genkalde, hvilke værdier vi var blevet enige om, forklarer Susanne og fortsætter: - Det lykkes ikke til fulde, men langt hen ad vejen får vi skabt et klasserum, hvor pigerne trives. Jeg har givet tiden til at lægge bøgerne på hylden for at arbejde med de sociale og personlige ting i en flok kun af piger. Det er udgangspunktet for, at de her piger kommer til at fungere, siger Susanne, der samtidig peger på, at der ikke er det samme faglige pres på tiende som på niende klasse.

- Vi kan tillade os at lægge fagene til side en periode. Jeg har i hvert fald givet mig selv og pigerne ro på. Det dur ikke, at jeg bare står og underviser ved tavlen, og ingen får en ’hat’ ud af det. Hvis eleverne har det elendigt indvendigt, er det kun det, der fylder. Vi skal standse op og spørge os selv: hvad skal der til for at lykkes? På Susannes skema i pigeklasserne står blandt andet matematik, men faget går på stand-by, hvis pigernes sociale ve og vel har brug for opmærksomhed. - Men pigerne lærer matematik. Vi har set det højeste karakterløft i faget her på skolen. Piger med et 0 der gik ud med et 4-tal, vi har set 2-talspiger, der rykker sig til 7. De profiterer af den ro, vi har, siger Susanne og fastslår: - For de vil jo gerne lære noget.

Efterskrift Susanne går på pension 1. december. Den fysiske del af pigeklassens skole lukker til sommer sammen med Center 10. Det er uvist, om den særlige gruppe piger herefter også har et sted at være. Og har en lærer. - Der skal være nogen der brænder og vil det. Det hænger meget på lærerpersonligheden. Der er ikke en manual. Man skal turde give en bid af sig selv, påpeger Susanne.

11

NOVEMBER 2016


FLERE FÅR SVÆRT VED AT FÅ EN UDDANNELSE Besparelser, adgangskrav og færre studiepladser på SOSU skolerne gør, at flere unge, og her i blandt en del af dem der traditionelt har haft det skidt med at gå i skole, får sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. SOSU Aarhus rammes hårdt, og det gode samarbejde kommer til at stå sin prøve, når der skal laves aftaler om, hvordan fyringerne skal udmøntes

Det kan være svært at få sig en uddannelse, hvis ikke man er god til det boglige, og med erhvervsskolereformens adgangskrav, bliver det nu endnu sværere. Det undrer derfor underviser og tillidsrepræsentant for lærerne på SOSU Aarhus, Birgit Hallingen, at der skæres i den pædagogiske assistentuddannelse, hvor den århusianske skoles antal af pladser nu halveres og, at der er indført en ny bekendtgørelse på SOSU-hjælper uddannelserne, som gør, at de studerende skal på SU i grunduddannelsesforløbet frem for at få løn under uddannelse. - Det er i begge tilfælde uddannelser, der er populære hos de unge. Også dem der ikke normalt klarer sig så godt i skolen, så det er et skridt i den forkerte retning, siger hun og frygter, at flere unge vil få svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. - Jeg har hørt, at der desuden kommer til at mangle 9.000 pædagoger i den nærmeste fremtid, og i det lys er det underligt at nedlægge assistentuddannelsen, der har fungeret som en form for fødekæde til pædagoguddannelsen, siger hun og tilføjer, at det desværre også betyder fyringer på skolen.

Fyringer på vej - Vi har vidst, at der ville blive skåret, derfor har jeg som tillidsrepræsentant modstræbende accepteret, at vi i år har haft mange lærere ansat i tidsbegrænsede stillinger, siger Birgit og forklarer, at det i den nuværende situation er en fordel, fordi færre skal afskediges. - Der skal fyres otte til ti ud af skolens cirka 90 undervisere, som ud over lærerne blandt andet tæller sygeplejersker og ergoterapeuter, siger hun og glæder sig over, at der trods alt er et godt samarbejdsklima mellem ledelse og ansatte. Hun håber, at det bliver muligt at lave aftrædelsesordninger, sende folk på efteruddannelse eller måske nedsætte arbejdstiden for interesserede, og hun 12

SKOLEN nr. 5

ærgrer sig over, at de varslede fyringer allerede har ført til, at dygtige kolleger har søgt andet arbejde. - Og så skal vi fusionere med Silkeborg oveni, og hvad det betyder for antallet af ansatte, er der ikke nogen der ved, men mon ikke der også her kommer effektiviseringer, siger hun og tilføjer, at der heldigvis også er et godt samarbejde mellem underviserne, som for størstepartens vedkommende er organiseret i tre forskellige fagforeninger.

Medarbejderne står sammen - Som TR samarbejder jeg rigtig godt med tillidsrepræsentanterne for sygeplejersker og ergoterapeuter. Vi står sammen for at få den største indflydelse, siger Birgit og fortæller, at det gode samarbejde blandt andet har ført til en lønaftale, som sikrer alle undervisere tre ekstra løntrin, hvilket betyder, at man kan se frem til en slutløn, der er omkring 3.000 kroner højere, end hvad den er nu. Det gode samarbejde på skolen har også gjort, at man har fundet løsninger, så undervisere i et vist omfang kan forberede sig hjemme, og man har lavet en flexordning, så man kan holde fri, når man har fået timer i flexbanken. - På grund af elevernes megen praktik, er det et grundvilkår her, at man i nogle uger har mere undervisning end i andre. Det problem bliver lettere at have med at gøre, når der er en flexordning, siger hun og er overbevist om, at man også i den kommende tid finder gode løsninger i fællesskab, men hun havde meget gerne været foruden besparelserne og nedgangen i antallet af studerende.

TR Birgit Hallingen

Tekst og foto, Svend Krogsgaard Jensen, journalist


Nyt fra Børn og Unge, Aarhus Kommune

ORDBLINDE BØRN SKAL FINDES VED TIDLIG SCREENING Mens mellem to og fem procent af den voksne befolkning ifølge Socialstyrelsen er ordblinde, var det i foråret alene 1,1 procent af eleverne i de aarhusianske folkeskoler, der var registreret som ordblinde. Dermed kan der være elever, som går gennem skoletiden uden at få den rette støtte På den baggrund tager Børn og Unge initiativ til en forøget, tidlig og systematisk indsats målrettet børn med risiko for ordblindhed. Indsatsen indebærer en obligatorisk screening af alle elever i 2. klasse, indsamling af data for at følge udviklingen på den enkelte skole og for alle skoler i Aarhus samt en intensiveret indsats i 3. klasse for de elever, der viser tegn på ordblindhed i 2. klasse. - Med de nye tiltag sikrer vi et mere fintmasket net, så vi får opsporet børn med læsevanskeligheder tidligere. Det er afgørende, at vi sætter ind så tidligt som muligt, både i forhold til at støtte børnenes læseprocesser og –teknikker, men også i forhold til elevernes sociale udvikling. Det påvirker i høj grad selvtilliden hos det enkelte barn, hvis barnet i flere år oplever ikke rigtigt at kunne følge med i un-dervisningen skolen uden at få den nødvendige støtte og vejledning. Derfor skal vi sætte tidligere ind, siger Jan Sejersdahl Kirkegaard, chef for PPR og Specialpædagogik i Børn og Unge.

og ekstra test til børn, der har læsevanskeligheder. Er der stadig børn med læse- og skrivevanskeligheder i slutningen af 3. klasse bør den nationale ordblindetest bruges. Vi bakker op og understreger, at en test ikke kan stå alene! Der skal følges op med god undervisning, siger Erik K. Rasmussen. Børn og Unge har allerede i dag en række indsatser for at understøtte børn med læsevanskeligheder. Blandt andet tilbyder det bydækkende Kompetencecenter for Læsning på Rosenvangskolen målrettede læringsforløb. Pædagogisk Afdeling i Børn og Unge understøtter indsatsens start, ligesom der løbende vil blive tilbudt konsulentbistand til skolerne i forhold til at bruge sprogscreeningsværktøjet og læsevejledernes muligheder for at understøtte indsatsen lokalt. Parallelt med indsatsen gennemføres også en kompetenceudvikling af medarbejdere i dagtilbud i forhold til tidlige risikotegn på ordblindhed.

Screeningsværktøj allerede kendt 34 af skolerne i Aarhus tilkendegiver, at de allerede i dag anvender ordblindescreeningen i et vist omgang til deres elever. Med den nye praksis skal alle elever igennem screeningen i 2. klasse - i alt cirka 3000 elever om året. Screeningen varer 15 minutter og foretages af klassens lærer og/eller en læsevejleder fælles for hele klassen. Er der fortsat læsevanskeligheder, som peger på ordblindhed, ved udgangen af 3. klasse, tilbydes eleven endnu en afdækning i form af Undervisningsministeriets ordblindetest. Hos Ordblinde/Dysleksiforeningen ser formand Erik K. Rasmussen positivt på initiativet. - Ordblindeforeningen finder det meget positivt at alle elever i 2. klasse bliver testet med DVO testen. Det er dog vigtigt, at der følges op med støtteundervisning 13

NOVEMBER 2016


SPOT

Af Martin Bundorph Lauritzen

VI VIL HAVE GYSET TILBAGE En hurtig evaluering dagen derpå fra lærerne Charlotte Papsø og Karoline Harmoth Nielsen lød på 5 ud af 5 stjerner fra gæster, deltagende elever og lærere. Til gengæld var eleverne i 9. klasse i oprør over, at gyset og gruen var blevet flyttet væk fra skolens område. De indkaldte derfor en af de efterfølgende dage til demonstration. - Den var godt tilrettelagt, og to velforberedte og fint argumenterende 9. klasseelever holdt taler. Der var kampråb og bifald til 8. klasserne samt et meget stort fremmøde, fortæller Charlotte. De sidste ti år har Bakkegårdskolens 8. klasser op til Halloween gennemført ’Gysergang’ på skolen til de små elevers skræk. Men de kunne trække vejret roligt i år, hvor lærerne i samarbejde med klubpædagoger og frivillige forældre havde flyttet eventen til den lokale klub. Her var kælderen omdannet til et totalteater, et Haunted House, hvor den onde selv - i form af en Herremand - regerede i et rædselskabinet med mere end 40 zombier. De var alle børn af Herremandens fæstebønder. Alle elever havde roller og var med til at skabe kulisser, scenografi og kostumer. Maskeringen stod en professionel sminkør for. Triges beboere var inviteret ned i kælderen til Gysergang. Læs mere og se video om Gysergang på aalf.dk/nyheder

ØRNEMOBNING Århus Lærerforenings Seniorklub har oplevet både ørn i og på flugt på en ekskursion til det fuglerige område ved Egå Engsø. - Vi så blandt andet store flokke af ryler, som dannede ’sort sol’. Pludselig lettede alle småfuglene.

14

SKOLEN nr. 5

Årsag: Over os svævede en havørn. Det var en ungfugl, der på egen hånd var på udflugt. Det morsomme var, at havørnen konstant blev jaget på flugt eller mobbet af en aggressiv råge, fortæller Birte Preisler.


SPOT STUDERENDE UDVIKLER MATEMATIKSPIL Billederne af flygtningestrømmene på de syddanske motorveje var medvirkende årsag til, at tre studerende på Læreruddannelsen i Aarhus, Maja Nees, Line Andersen og Karoline Lind, bragte deres profession i spil og udviklede et matematikspil til skoler, flygtningelejre og asylcentre til elever med sproglige vanskeligheder. - Mange af flygtningene både her og i Mellemøsten modtager ikke undervisning. I forvejen gør sprogbarrierer matematik svært for ikke etnisk-danske elever i den danske folkeskole, fastslår Line og tilføjer, at faget også kan være svært for danske elever.

- Det virkede fint, konstaterer de tre 3. årgangs-stu derende, der har linjefag i matematik og specialisering i elever med vanskeligheder i matematik De har fået hjælp i Via Studentervæksthus i Aarhus til udviklingen af Multi Math og økonomisk støtte fra Via University College til at præsentere spillet på asyl- og sprogcentre i Danmark. Læs mere på multimath.dk

Spillet Multi Math består af tegninger og tal og kan således spilles ’uden ord’ og uden den store støtte. Flere kort har tre niveauer, så man kan spille sammen, selv om man ikke er på samme niveau i matematik. Maja, Line og Karoline har testet spillet af med syriske børn i lejre i Jordan. Maja, Line og Karoline håber at kunne give et bidrag til, at flygtningebørn i hele verden og børn med sproglige udfordringer udvikler matematiske færdigheder.

HVOR BLEV ÅLF AF PÅ FACEBOOK? Tænker du nogen siden over, hvorfor du aldrig mere ser opslag fra ÅLF på facebook? Af Tania Madsen Det er der en årsag til. Facebook har nemlig (igen) pillet ved algoritmen, og det er den, der bestemmer, hvad du får at se – og ikke får at se! Heldigvis kan du selv bestemme, at du stadig vil se opslagene fra ÅLF, eller andre sider, du følger. Det er meget simpelt, og for at gøre det skal du vælge ’Se først’. På PC ser det sådan her ud:

På smartphone er det lidt anderledes. Den nemmeste måde er via din browser på telefonen. Fx safari, chrome eller hvad du nu bruger. Altså ikke via app’en. • Log ind på facebook. • Find Århus Lærerforening og klik på ’følger’ og her efter på ’Se først’.

15

NOVEMBER 2016


ER VI SÅ ANERKENDENDE? Af Lars Spanggaard Jensen, lærer på Sabro-Korsvejskolen Sidste år kom jeg og et par kolleger til at kigge klasseloggen igennem. Det satte nogle tanker i gang hos os. Stort set al kommunikation mellem vores skole og hjemmet af var af negativ karakter: Din søn eller datter havde glemt gymnastiktøj, ikke lavet lektier, været i konflikt, været flabet.. listen kunne blive ved. Meddelelser af positiv karakter var der stort set ikke. Lige før jul satte vi os for, at skrive en positiv meddelelse til hver enkelt barns forældre omkring det gode, vi så hos deres barn. Effekten udeblev ikke. Der var god respons fra forældrene, hvor de fleste udtrykte, hvor dejligt det var, at der også kom anerkendende udsagn. Og arbejdsindsatsen hos eleverne steg betydeligt de følgende uger. Vi ved det jo godt. Mennesker reagerer bedst på anerkendelse og ros. Jeg er sikker på, at det er det, vi som profession gør dagligt i klasseværelset, men jeg tror, at vi også kunne gøre dette noget mere i klasseloggen/kontaktbogen. Hvorfor er det fejlene, der fylder så meget der? Og hvilket indtryk efterlader det forældrene med?

- Vi satte os for at skrive en positiv meddelelse til hver enkelt barns forældre. Arbejdsindsatsen hos eleverne steg betydeligt de følgende uger, fortæller Lars Spanggaard Jensen.

Da jeg læste Hargreaves og Fullans bog om Professionel Kapital, kom netop beslutningskompetencen hos mig som professionel i spil. Hvorfor skriver jeg egentligt, at Tobias ikke har lavet lektier til timen, når det er sjældent, han glemmer det, og hans gennerelle udvikling ikke er truet? Hvad og hvem gavner det? Og hvorfor skriver jeg ikke en rosebesked til Pias mor, når Pia endelig har lært at regne med brøker? Nu 9 måneder efter forsøget så skriver jeg kun hjem af negativ karakter, hvis barnets udvikling er truet. Jeg forsøger at skrive positive beskeder hjem, men det er stadig for lidt. Jeg burde gøre det mere, men det er svært at ændre ens vaner og en traditionel måde at tænke på.

Professionel Kapital

Uddannelsesforskerne Andy Hargreaves og Michael Fullan argumenterer for, at man bør værdsætte og udfordre lærerne samt udvikle dem på tre områder: Den menneskelige, sociale og beslutningsmæssige, for god undervisning forudsætter individuelt kompetente lærere, der kan samarbejde og udøve dømmekraft på grundlag af evidens og erfaring. Lars Spanggard Jensen er medlem af styrelsen i Århus Lærerforening

16

SKOLEN nr. 5


Boganmeldelse

TALER VI NOK OM DANNELSE? At vi står midt i en kamp om dannelse tror jeg alle i den pædagogiske verden vil være enige i. Alle synes at tale og skrive om det, men taler vi nok sammen? Det er mit store spørgsmål efter læsning af Stefan Hermans seneste bog – Hvor står kampen om dannelsen? Af Dorthe Ryom Fisker, næstformand i Århus Lærerforening Stefan Herman (herefter SH) gør det klart allerede i forordet, at bogen sandsynliggør og argumenterer, snarere end bevisfører og dokumenterer, hvilket efter min mening sætter mig som læser i en inddraget position. Han inviterer mig så at sige ind i drøftelsen ved konstant implicit at udfordre min holdning til de mange kontante og personlige udsagn. SH belyser kampen om dannelsen fra to positioner. Den pædagogisk konservative position og den politisk administrative position. ’Den ene position vil have dannelse til livet og til demokratisk samvær, og den andet til arbejdsmarkedet og fremtidens rigdomskilder’. Gennem bogen kommer SH med talrige eksempler på, hvad der kendetegner de to positioners holdninger og deraf indbyrdes kamp. Eksemplerne går tæt på virkeligheden, og giver derfor bogen kant. ’Hvor Grundtvig og Kold kæmpede for en anden fremtid, kæmper den pædagogisk-konservative position for en fortid, der svinder’. ’Den politisk-administrative kritik er underfrankeret med mening, da den negligerer formåls - og hvorfor – spørgsmålet til fordel for fokus på mål, der kan omsættes i enkle tal’. Bogens vigtige hovedpointe er, at vi skal være nysgerrige på hinanden og kritiske på egen position. SH taler om kritik som nysgerrighed. ’Spørgsmålene om formålet med skole og uddannelse kan kun besvares med en ordentlig kritik, en nysgerrig undersøgelse’. Først når vi er nysgerrige, bliver kritikken berettiget, og jeg er meget enig. Der er ingen tvivl om, at alle bærer et ansvar for, at debatten bliver konstruktiv og saglig. Måske skal vi selv som interessenter i skolen på en dannelsesrejse. ’Odysseus måtte ud for at finde hjem, det er den ældste dannelsesallegori der findes’. Hjem - ude - hjem. Skal vi i højere grad ud på besøg i den andens lejr, være nysgerrige og interesserede for derefter at vende hjem med en ny viden og forståelse for det modsatte syns-

Skal vi i højere grad ud på besøg i den andens lejr, være nysgerrige og interesserede for derefter at vende hjem med en ny viden og forståelse for det modsatte synspunkt, spørger Dorthe Ryom Fisker.

punkt? En viden og forståelse, der kan løfte diskussionen ud af kampretorikken og ind i en konstruktiv fælles drøftelse af vores fælles udfordring – hvad skal vi med skolen? God ide, synes jeg. ’Ingen professionalisme kan være en robinsonade’. Er det sidste udsagn jeg vil tage med, da det er den anden vigtige pointe i bogen og ikke mindst en meget aktuel pointe i vores fagpolitiske arbejde. Jeg håber at kampen om dannelsen og herunder drøftelsen om skolens formål bliver kvalificeret af, at vi som fag og faggruppe i højere grad får muligheden for at samarbejde i et professionelt fællesskab. Jeg vil slutteligt anbefale læsning af bogen. Hvor står kampen om dannelsen? er en velkommen kommentar i og til debatten, og vil forhåbentligt gøre os alle mere kritiske og ikke mindst nysgerrigt undersøgende på den modsatte holdning.

Hvor står kampen om dannelsen? Af Stefan Hermann ISBN-13: 9788775145652 Sideantal: 122 Udgivet: 12-10-2016

17

NOVEMBER 2016


Poverty Walk er rundvisning, hvor man får viden og oplysninger om misbrugere og hjemløses liv. Både folkeskoler, gymnasier, uddannelsesinstitutioner, foreninger og alle andre kan benytte sig af tilbuddet. På turen bliver man vist rundt af en guide, der også fortæller om eksempler fra eget liv. http:// povertywalk.dk

SOM NARKOMAN ER DER TRE MÅDER AT OVERLEVE PÅ 9.b fra Vorrevangskolen ser byen, de voksede op i, fra et helt andet perspektiv end sædvanligt Af Johanne Juhl, Mohammed Sinan og Johan B.B.E Det er den 5. oktober 2016 om morgenen. Vi står foran Hus Forbi, Værestedet, i Jægergårdsgade 107, Aarhus. Vi skal på poverty walk, guidet af den tidligere narkoman Rasmus. Her præsenterer Rasmus sig selv og forklarer os, hvad vi kan forvente af denne rundvisning.

Det sidste stop Med kolde tæer fra en lang cykeltur gennem byen går vi sammen med Rasmus hen til det første stop, der ligger bag Værestedet. Vi bliver blandt andet præsenteret for Nåleparken, der ligger cirka 10-15 meter fra os. Rasmus fortæller os, at vi ikke bør nærme os yderligere, da det er et uhyggeligt syn. Nåleparken er, som Rasmus siger, det sidste stop for en misbruger. Her gælder det kun om at få sat kanylen ind i blodårerne og få sprøjtet stoffet i. Vi ser ikke selve pladsen, da den er gemt nogle bag buske og træer, men får fortalt, at den ikke består af meget andet end et skur og nogle bænke. Rasmus beskriver hvilket ekstremt miljø, der foregår på den lille plads. Der ligger kanyler over det hele, sat i bænkene og smidt på jorden. Rasmus forklarer, at der lugter af pis og ligger blod over det hele, fordi misbrugerne renser deres kanyler med blod fra egne årer. 18

SKOLEN nr. 5

Rasmus’ baggrund Rasmus voksede op i Mårslet, og allerede som 11-12årig prøvede han stoffer for første gang. I hans unge år havde Rasmus intentionen om at blive en rocker. Han voksede op under gode forhold, men begyndte at blive indblandet i stofmisbrug blandt andet på grund af manglende opmærksomhed fra sine forældre, som havde hver deres firma. Siden da har han været misbruger og har været ved at dø flere gange. Han har selv brugt 10 år af sit liv i Nåleparken. Rasmus har også selv solgt stoffer – ’at sælge døden til andre.’ I dag hjælper metadon Rasmus med at stå på begge ben. Han spiser seks piller to gange om ugen. En normal teenager ville dø af én pille. Rasmus har en søn men ingen kontakt til ham. Hvad angår resten af Rasmus’ familie, støtter de ham fuldt ud.

Tryghed for misbrugere Efter at Rasmus har fortalt os om Nåleparken, peger han på et hus ved siden af. Helt tæt, frosne og stive roterer vi med øjnene rettet mod huset. Det er Kontakthuset. Kontakthuset er som et lægehus. Her skal man give sit personnummer til lægerne, der efterfølgende udleverer stoffet, metadon, til de hårdest ramte misbrugere.


Huset på billedet brændte for ti år siden ned med levende mennesker inde i. Foto: Johan B.B.E.

Metadon er en form for morfin, der hjælper narkomaner til at formindske deres stofmisbrug. Efter lægerne udleverer stoffet til misbrugeren, skal misbrugeren gøre med det, hvad han ønsker, dog mens en læge overvåger ham. På Kontakthuset er der både misbrugere, som er på bunden af samfundet, men også personer der har overlevet misbruget og er kommet på afvænning og nu kan inspirere hinanden. For at komme ind på Kontakthuset, skal man være indskrevet. Grunden til dette er, at man i et miljø med stoffer næsten altid har nogle personer, man ikke trives med eller ikke føler sig tryg omkring. Kontakthuset skal være et sted, hvor man kan føle sig tryg. Vi går videre mod næste stop. På vejen viser Rasmus os et hus, der brændte ned for cirka 10 år siden. Herefter går vi under jernbanebroen ved Comwell Hotel mod Spanien Svømmehal. Det er stadig morgen. Vi stopper op og står foran Spanien Svømmehal. Her siger Rasmus: - Som narkoman er der tre måder at overleve på: Sælge sig selv, stjæle eller sælge narko. Herefter går vi videre og ender ved Kofoeds Skole, hvor Rasmus tidligere har gået. Kofoeds Skole er et tilbud til kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister. På skolen kan man blandt andet lave kunst. Rasmus fortæller os, at det stort set kun er kvindelige flygtninge, som kommer på skolen. Vi går videre mod næste stop. Vi passerer Dokk1 og går hen mod Domkirken, hvor Nåleparken tidligere lå. Fra Domkirken går vi ad Bispegade, Rosensgade og hen til Klostertorvet. Det er formiddag og vores fingre er helt frosne. Her fortæller Rasmus en historie om de grønlandske kvinder, der bliver voldtaget bevidstløse i baggårde.

Mølleparken Det er stadig formiddag. Vi står i Mølleparken efter både at have gået gennem Klostergade og Grønnegade. På turen kom varmen i hænderne så småt tilbage. I Mølleparken har der før i tiden været mange handler med stoffer. Dengang var parken et sted for mange hjemløse. De hjemløse delte sig op. Grønlændere i et hjørne og de andre i deres hjørner. Om aftenen var der som regel fest mellem alle de hjemløse i midten af parken, fordi de nu havde fået nogle genstande indenbords og blev mere snakkesalige. Vi slutter af med frosne tæer, vinden i håret og solen i øjnene på vej mod Værestedet, hvor vores cykler står.

Væmmelse og forundring - Som optakt til arbejdet med Jakob Ejersbos bog Nordkraft og efterfølgende sammenligning med filmatiseringen af romanen, har det været ønsket, at 9.b, som en lidt anderledes indledning til læsningen, blev præsenteret for skyggesiderne, som de tager sig ud i en storby – Ålborg som Aarhus, forklarer dansklærer Henrik Sørud, som mener, at det til fulde er lykkedes. - Eleverne giver udtryk for både en naturlig væmmelse og ubehag ved noget af det, de præsenteres for, men også en forundring over, at det sker i dén by, de ellers synes de kender så godt, siger Henrik, der er fuldt ud tilfreds med måden eleverne har løst deres opgave på, uanset om det har været i SKOLEN, Hus Forbi eller andre medier, de har skullet beskrive rundturen. 19

NOVEMBER 2016


BAGSIDEN AF LEDELSE Helle Hesteriis - skoleleder:

Man behøver jo ikke at være ekspert i anatomi for at se, at det optima le forhold mellem hoved og arme er én til to. Direkte overført vil det sige: en leder til to ansatte - det er målet vi bør stræbe efter!

Sådan et par dage i Nyborg sam men med kommunens andre lede re, bekræfter jo kun, at vi har fat i nog et af det rigtige. Det er rart at kun ne holde fokus på netop ledelse i et par dage, uden at blive alt for fors tyrret af forskellige ad-hoc ting, som fyg er forbi ens bord hjemme på skolen. Det er enormt bekræftende på den måde at insp irere og samskabe forståelsesrammen omkrin g ledelse. Der var også gode oplægsho ldere fra KL og fra DJØF, samt en skoleleder fra Ontario. Det kan

Katrine - Lærerinde:

lJeg synes faktisk tit det er rart med lede nok de at på, r sikke være kan Man sen. skal sætte en vej og retning på skoleåret. Så er man jo også fri for sådan noget selv. Visioner og sådan noget, har nu aldrig lige været mig.

godt være, at de er gået lidt tilbage i de seneste PISA-målinger, men han kunne virkelig sætte retning på en vej, som er værd at gå. Direkte overførbart til skolen, da vi kom hjem . Den professionelle ledelse er kommet for at blive i folkeskolen. Vi må aldrig ven de tilbage til de dage, hvor det blot var den god e lærer der blev udnævnt til skoleinspektør. Pro fessionel ledelse er en metier for de, der kan og vil mere end blot at videreføre. Der er brug for visioner. Leadership-pipeline eller andre styr ingsfora og systemer skal ind under huden. Vi skal have ledelse tæt på. Helt ud hvor vi har fat i kerneopgaven. At jeg så kommer hjem til sko len og møder tillidsmanden, der med et skævt smil siger: ’skal vi holde et møde, så jeg kan luge ud i de værste ideer du har med hjem’, må jeg jo bare forsøge at tage med et overbærende smil. Vi er jo tydeligvis ikke samme sted.

Storm - går i 2. klasse De store drenge fra 4. klasse kan faktisk godt være ret lede.

I går havde jeg helt glemt, at Helle og de andre ledere ikke var på skolen. Men så Mona var stedfortræder i de tre dage, e. hend ge spør at e jeg kunne jo lige prøv Hun gav mig et svar, som jeg direkte kunne bruge. Kort og præcist og praksisnært. Egentligt dejligt. Men det var slet ikke så visionært og omfangsrigt, som Helle ville have svaret. Så nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal tænke og gøre.

Pedel: TAP-leder’...? ?!! Ja det er lige før, det er sjovt. Jeg ved sgu da godt, hvor min tap er - fundet for mange år siden, ha, ha! Men pedel-titlen har jeg nu altid været glad for. Og så alle de møder med de andre ledere. Men hva faen, kaffen er ok, så det overlever jeg nok også.

Mogens Bruun Hans en - overlærer:

Hold nu kæft! Alle de der ledere de ansætter. Der er jo snart en leder for hver årgang på skole n. De giver kun mere arbejd e til os andre. De snakker, sto lpe op og stolpe ned. Alle mulige nye ideer og smarte projekter som vi skal have sat i gang - og hellere i går end i dag. Hvis man så spørger ind til det, ja så står de ba re der og ser fårede ud. ’Det har de desv ærre ikke lige noget svar på - de skal lige have clearet med resten af ledels en’. Ja jeg fatter ikke, hvordan noge n lader sig forføre til at tro på, at det før er noget godt med sig.

Af JJ&K

SKOLEN nr. 5 2016  

Århus Lærerforenings medlemsblad SKOLEN - nr.5 2016

SKOLEN nr. 5 2016  

Århus Lærerforenings medlemsblad SKOLEN - nr.5 2016