Page 1

global økologi for et bæredygtigt samfund

DET ØKOLOG ISKE RÅDS MAGASI N

PERSPEKTIV / INSPIRATION / DYBDE

VINTER 2017

NÅR LANDBRUGET TAGER KLIMATETEN Klima er det næste naturlige skridt for økologien. Men politikerne skal stille krav, for omstillingen sker ikke af sig selv, siger to klimalandmænd Side 6

NÅR BØLGERNE GÅR FOR HØJT

GRØN JUNGLE I FRISØRFAGET

TILBAGE TIL RØDDERNE

TV-vært Jesper Theilgaard: Fortællinger om dommedag duer ikke.

Økologi, allergi og hårfarver. Vi udforsker den grønne frisørbranche.

Glemte afgrøder i Tanzania og Bolivia gemmer på klimaløsninger.

Side 4

Side 12

Side 16


FRA DET ØKOLOGISKE RÅD

LEDER

NYT

Ny ballade om landbrugspakken AF CHRISTIAN EGE SEKRETARIATSLEDER, DET ØKOLOGISKE RÅD

Så er der igen ballade om landbrugspakken. Forskere sætter spørgsmålstegn ved de beregninger, som pakken bygger på, mens andre forsvarer dem. Meget tyder på, at niveauet for kvælstofudledningen fra markerne til vores vandmiljø er højere, end regeringen har oplyst. Det skyldes for det første, at Danmark i 2010 gik over til en ny og tvivlsom målemetode, der fik niveauet til tilsyneladende at falde pludseligt – mens niveauet i Sverige, hvor man brugte den gamle målemetode, udviklede sig jævnt. For det andet har man skiftet beregningsmodel for, hvor meget mere kvælstof der udvaskes marginalt, hvis man anvender mere kvælstofgødning, den såkaldte marginaludvaskning. Forskerne er uenige om modellens pålidelighed. Men alle erkender, at man har undladt at lave en usikkerhedsberegning – fordi man havde travlt med at gennemføre pakken og ikke ville vente på, at forskerne blev færdige. De Radikale og Enhedslisten indkaldte derfor ministeren i hastesamråd den 29. november – uden at det fik holdningerne til at nærme sig hinanden. For ikke-forskere er sagens mange faglige detaljer svære at gennemskue, men meget peger i retning af, at regeringen bevidst vælger metoder og tolkninger, som kræver mindst mulig handling til beskyttelse af vandmiljøet – de vægrer sig ved at stille krav til landbruget. Men landbruget lukker og slukker ikke, fordi det skal leve op til miljøkrav. Man kan ovenikøbet fremme processen med puljer til miljøteknologi og ved at bruge en større del af EU's landbrugsstøtte på at fremme miljøteknologi. Men i stedet har regeringen nedlagt

puljer og nægtet at overføre mere EU-støtte til miljø. Landbrugspakken blev indgået i december 2015 mellem regeringen og DF, og med den har landbruget fået lov til at bruge mere gødning for at kunne producere mere. I 2013 havde Danmark ellers med Natur- og Landbrugskommissionens rapport opnået en konsensus om at passe på vandmiljøet med såkaldt målrettet regulering. Landbrug på sårbar jord skulle have en skærpet regulering af deres gødning, mens dem på robust jord kunne få lov til at gøde mere. Og så skulle en økonomisk udligning få det til at gå op. I stedet besluttede forligspartierne i 2015 straks at uddele lempelser til alle, uanset jordtype – og så udskyde de nødvendige skærpelser. Det blev afsløret, at pakken ville føre til stigende forurening de første 3-4 år – og så røg der en minister! LANDBRUGET RUSTER SIG TIL KAMP

Ved at vente med den målrettede regulering bliver det dyrere og sværere den dag, man går i gang. Danmark skal opfylde EU's vandrammedirektiv, men regeringen har udskudt det til 2027. Og nu ruster landbruget sig til kamp mod de tiltag, der bliver nødvendige for at leve op til direktivet. Landbruget presser på, for at den målrettede regulering udelukkende skal bestå af muslingeliner, stenrev og minivådområder – ting som laves ude i miljøet og ikke stiller krav til landbruget. Men ifølge forskerne har disse kun et ganske lille potentiale eller er dyre og usikre. Vi er nødt til at indføre tiltag, der effektivt beskytter miljøet: mindre intensiv dyrkning af sårbare jorde, skærpede kvælstof- og fosforregler, efterafgrøder og randzoner – og målrette det med større krav på de sårbare jorde. EU har i første omgang ikke accepteret de forringelser, der ligger i pakken, men kræver flere efterafgrøder og skærpede fosforkrav. Først og fremmest er der behov for handling nu. Regeringen har alt for længe skubbet problemerne foran sig. �

FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Miljøorganisationen Det Økologiske Råd arbejder med en bred palet af emner som plastikforure-

ning, skadelige kemikalier, luftforurening, landbrug samt energi- og klimapolitik. Vi går politisk til værks bag kulisserne på Christiansborg og i Bruxelles for at skubbe til omstillingen af samfundet. Og så leverer vi viden til dig, så du bedre kan træffe bæredygtige valg i dagligdagen. Samtidig er vi en medlemsorganisation, der har hårdt brug for medlemmer for at skubbe samfundet i en grønnere retning. Så tak for din støtte. Det gør en verden til forskel.

2 GLOBAL ØKOLOGI

ET FARVEL

Christian Ege stopper som sekretariatsleder til maj Jeg har besluttet at trappe mit arbejdsliv ned fra maj 2018. Det har været 21 spændende år. Jeg kører på fuld skrue frem til maj og sigter derefter mod at arbejde for Det Økologiske Råd som frivillig – men det skal aftales med min efterfølger. Her op til jul udsender vi et opslag af stillingen som min efterfølger. Jeg glæder mig til at se, hvem der overtager klima- og miljøkampen sammen med Det Økologiske Råd. Der er nok at tage fat på! De bedste hilsner Christian Ege

NYT PROJEKT

VI GRANSKER INDEKLIMAET

Hvordan står det til med indeklimaet i vuggestuer og børnehaver? Vi måler blandt andet CO2, fugt, partikler og problematiske kemikalier i støv i 20 børneinstitutioner. Projektet er støttet af Realdania, og vi forventer at kunne præsentere resultater til sommer. � KAMPAGNE

VIS OS DIT PLASTICFACE

Så skyder vi gang i kampagnen #myplasticface på de sociale medier. I små sjove videoer viser kendte og ukendte danskere deres reaktion på, at mikroplastik er tilladt i kosmetik- og plejeprodukter. Send gerne jeres egne reaktioner. Så sender vi et samlet et opråb til politikerne om at ændre lovgivningen. Kampagnen er en del af projekt Plastfrit Hav, som søger at mindske plastikforurening i havet. �


Indhold

global økologi

vinter 2017

ABONNEMENT

Bliv medlem, eller tegn et abonnement her: ecocouncil.dk

12

Kontingent: 345 kroner eller 195 kr. per år for studerende, ledige og pensionister. UDGIVER

Det Økologiske Råd – din miljøorganisation, der arbejder for at skabe et bæredygtigt samfund. Kompagnistræde 22, 3. sal 1208 København K

Grøn jungle i frisørfaget Det grønne og økologiske vinder frem hos frisører og producenter af shampoo og hårfarver. Dog indeholder mange produkter stadig problematiske kemikalier. Magasinet Global Økologi har sat sig for at finde ud af, hvad der er op og ned i den grønne frisørbranche

Tlf: 3315 0977 Mail: info@ecocouncil.dk web: ecocouncil.dk

4 Den svære klimafortælling

ANSVARSHAVENDE

Christian Ege Helene Chéret, redaktion@ecocouncil.dk

16-20

GRUNDDESIGN OG LAYOUT

Spot på biodiversitet

REDAKTØR

FN’s redningsplan, svensk skovbrug og glemte afgrøders klimamuligheder i Tanzania og Bolivia.

Birgitte Fjord / FJORD : Visuel kommunikation RESEARCH OG FEEDBACK

Hanna Lise Simonsen KORREKTUR

Karen Englev

21

TRYKKERI

KLS PurePrint A/S er Cradle-toCradle-certificeret. Global Økologi er dermed 100 pct. bæredygtigt og indeholder ikke skadelige kemikalier eller tærer på jordens ressourcer. Når papiret bliver nedbrudt, indgår det i naturens eget kredsløb. Magasinet er trykt på 150/120g PurePrint.

Grønne kulturnoter Savner du inspiration til julegaver eller måske en anderledes ferie? Vi bringer nyt om bøger, podcast, film og meget andet.

Nr. 2, 2017. Årgang 24 Udgivet 6. december 2017. ISSN 0909-1912 (trykt) ISSN 2445-8163 (elektronisk) ANNONCESALG

info@ecocouncil.dk / Tlf. 3315 0977 LÆS MERE OM GLOBAL ØKOLOGI

ecocouncil.dk FORSIDEFOTO

Amalie Grevsen Savner du flere nyheder om klima og miljø? Så følg os på Facebook og Twitter, og tilmeld dig vores nyhedsbrev på: ecocouncil.dk

FOTOS: WWOOFINTERNATIONAL.ORG, ANTTI LEINONEN/GREENPEACE ILLUSTRATION: GITTE SKOV

DETTE NUMMER

6 Når landbruget tager klimateten 9 Dyrt at lade biler, bønder og boliger slippe 0 EU-Kommissionens julegave 1 til bilindustrien? 12 Frisørbranchens jungle 16 De glemte afgrøder 18 FN’s redningsplan for verdens natur 20 Svensk skoveventyr truer biodiversiteten 21 Kulturnyt 22 Flyv og plant et træ?

Hvad gemmer sig bag klikket? Global opvarmning, biodiversitet og klimapolitik. Overskrifter på nettet med de ord kan give en misklang af katastrofe og kompleksitet. Øjet flytter sig hurtigt videre. Der er ikke overskud til endnu en bid af den apokalyptiske virkelighed, som kan vente bag klikket. En klimamæthed er nået. Magasinet Global Økologi åbner op for de store, uoverskuelige emner og sætter dem i perspektiv. Vi arbejder for at levere en palet af historier, der både går kritisk til værks, men også er med til at inspirere, skabe debat og ad den vej vække dit engagement. Perspektiv og gode idéer kommer ofte udefra. Så derfor tager vi i dette nummer ud på klimalandmandens mark på Tåsinge, kommer forbi de glemte afgrøder i Tanzania og Bolivia og får et kritisk indspark til fænomenet ’køb et træ, og flyv med god samvittighed’ fra tre svenske forskere. Vi håber, det holder en potentiel klimamæthed for døren. Bon appétit! Helene Chéret, redaktør

GLOBAL ØKOLOGI 3


KOMMENTAR FORTÆLLINGEN OM KLIMAKRISEN

NÅR BØLGERNE GÅR FOR HØJT

PO E

TV-vært Jesper Theilgaard har selv ladet sig rive med af dommedagsbølger under klimatopmøder. Men i dag mener han, at formidlingen af klimaforandringer kræver særlig omtanke og skal give folk grund til at handle AF JESPER THEILGAARD

’’

…det er netop et af klimaformidlingens større problemer – at nå igennem den daglige nyhedsstrøm uden for orkantid

Formidling af klimaproblemet er en meget svær opgave. I danske og udenlandske aviser på tryk og på nettet stritter artikler i modstridende retninger og giver læserne en fornemmelse af, at forskerne endnu ikke er blevet enige om, hvorvidt vi har et klimaproblem, eller hvor stort det er. Det svinger fra ekstreme apokalyptiske dommedagsscenarier til historier om, at vi blot går igennem en moderat udvikling, som vi med god vilje kan håndtere. Nogle medier sætter katastrofen på forsiden for at sælge flere aviser og få flere klik på nettet, mens andre holder sig lidt tilbage og sætter den journalistiske fane højt. Det så vi blandt andet, da den tropiske orkan Irma i september udviklede sig til en af de stærkeste i Atlanterhavet. Alligevel blev den af flere medier udnævnt til at være den allerstærkeste, hvilket ingen kunne verificere, men det gav stærke overskrifter. I virkeligheden er alle de modstridende historier et udtryk for, at vi ikke med 100 procent sikkerhed ved, hvad der sker med klimaet om 50 år, og hvad konsekvenserne bliver. Men det leder ikke mennesker til at tage en aktiv rolle for at redde klimaet og inspirerer ikke til at ændre ens mange indgroede vaner. Vi har brug for en mere afbalanceret formidling af klimaproblemet, hvor vi holder fast i, at selv om der er en usikkerhed, så er den ikke så stor, at vi ikke skal handle. HUMBUG OG SVINDEL

For nylig bragte medierne denne historie: Forskere har med baggrund i den beskedne temperaturstigning efter årtusindskiftet nu påvist, at udviklingen går langsommere end forventet, og at vi derfor har flere år til at løse klimakrisen. Formidlingen af et så vigtigt forskningsresultat er altafgørende for, at budskabet ikke drukner i misinformation. Forskerne 4 GLOBAL ØKOLOGI

understregede blandt andet, at ambitionsniveauet i Paris-aftalen fortsat skulle forstærkes, og at det på trods af det positive scenarie stadig ville være svært at overholde en maks.-temperaturstigning på 1,5 grader. Men hos klimaskeptikere og klimaskeptiske medier som f.eks. Breitbart News og Fox News lyder det straks, at klima-alarmisterne tog fejl, og at den globale opvarmning er humbug og svindel. Her kunne forskerne med en mere afbalanceret formidling af forskningen måske have undgået at blive taget til indtægt for netop klimaskeptikernes budskab om svindel. De kunne gøre mere ud af de data, der ligger til grund, og forklare, hvordan de seneste års temperaturstigninger måske kun i mindre grad spiller ind i resultatet. For som Politiken bemærkede, så var datagrundlaget forsvundet. Det har formentligt stået i den oprindelige artikel, men ikke fundet vej til de mere folkelige medier. Kort sagt skal forskere i langt højere grad arbejde med deres egen formidling, så de ikke bliver misforstået. En anden genre, jeg selv har tyet til, er fortællingen om dommedag og de store katastrofer. Katastrofeoverskrifter sælger typisk bedre, og man har en fornemmelse af, at man trænger igennem til folk. Det var meget udtalt tilbage i 2008-09 op til COP 15 i København, hvor jeg også selv lod mig rive med af dommedagsbølgen. Men jeg har lært, at den afbalancerede formidling er langt stærkere og ikke mindst har en længere horisont. For katastroferetorikken fører blot til, at læsere og seere trækker på skuldrene og tænker, at så kan vi lige så godt køre videre på første klasse, indtil en opfinder kommer dumpende og løser problemet med et snuptag. For vi kan da umuligt selv gøre en forskel.

S K J


T E G K K I Æ R L T I Ø E L O TREM T ALE ØD MELSE T S O K E LIMA T VERVØM VNET K IKER O ER JÆ MI Y R T A B P L E R A E K S A TRU NEWS EL HÆ S E M R I K KL DEN FA K ANVA KLIM R G R O A O J D A R E E M I M M L M M K A EW R DO N ’’ L A T TO P T E K S RS E V O AK F R E Y B ED M JOR TRÆD VARSOMT MED ORKANER

Ekstremt vejr i form af voldsom regn eller blæst giver også udfordringer for formidlere. I år har ganske mange hændelser givet store overskrifter: ødelæggelserne i Caribien efter de tropiske orkaner Irma og Maria. For slet ikke at tale om Houston, hvor den tropiske orkan Harvey læssede over en meter vand ned over byen. Det er oplagt at koble disse hændelser til den globale opvarmning, men her skal vi træde varsomt. Tropiske orkaner har altid eksisteret. Det amerikanske ord ’hurricane’ stammer fra ordet ’hura can’, der for mayaerne betød stærk vind. Så hvis man uden omtanke sætter den globale opvarmning som årsag til de voldsomme vejrhændelser, er det let for klimaskeptikere at skyde argumenterne ned, for orkaner har jo altid eksisteret. Naturligvis er der behov for kommentarer i medierne, når orkanerne raserer, men den eneste relevante klimakommentar, vi kan give i første omgang, er, at vi må forvente en intensivering af både tropiske orkaner og nedbørshændelser i et varmere klima. Klimaforandringer forventes ikke at føre til flere tropiske orkaner, men i højere grad flere af de stærke. I det lys understreger årets stærke hurricanes blot det forventede. Kommentatorer skal derfor altid være afbalancerede i starten og afvente større analyser, der senere giver et mere udførligt billede. Med analyseværktøjet attribution kan man for eksempel simulere en orkan med alle dens data og finde ud af, i hvor høj grad den er mulig i et normalt klima, eller om den alene vil kunne ske i et varmere klima. Men når man så ønsker at gå til medierne med resultaterne, er journalisterne ikke længere interesserede. Og det er netop et af klimaformidlingens større problemer – at nå igennem den daglige nyhedsstrøm uden for orkantid. Historien om,

...katastroferetorikken fører blot til, at læsere og seere trækker på skuldrene og tænker, at så kan vi lige så godt køre videre på første klasse

at en analyse nu påviser, at den globale opvarmning påvirkede den orkan, vi hørte om for tre uger siden, fænger ikke. Men det er, hvad vi har behov for. Emnet klimaforandringer er spækket med følelser og interesser, og modsatrettede argumenter bliver ofte hevet frem. Så formidlingen skal have fast grund under fødderne, så den får mere faktuel pondus og højner vidensniveauet i samfundet. Vi ændrer ikke vaner, medmindre vi har en god grund, og de grunde skaber vi kun gennem seriøs klimaformidling. �

Jesper Theilgaard har været meteorolog hos DR i 27 år. Til februar stopper han som TV-vært og skal fremover arbejde med formidling af klima som selvstændig. Se mere på klimaformidling.dk

GLOBAL ØKOLOGI 5


REPORTAGE VEJEN MOD ET KLIMAVENLIGT LANDBRUG

KLIMA BEHØVER IKKE VÆRE EN KLODS OM BENET AF JOHANNES LINNET

Den lille landevej på øen Tåsinge er fyldt med mudrede traktorspor, for selv denne lørdag er der aktivitet på markerne. Skiltet ’blød rabat’ i vejkanten advarer de besøgende. Og der, for enden af vejen højt oppe over gården og de spraglede trækroner, tårner en vindmølle op. En stillestående tålmodig propel, som venter på sin startvind. Den leverer energi til Peter og Marie Bays landbrug, Skiftekær Økologi, og opfylder en ti år gammel drøm om et CO2-neutralt landbrug. For de to planteavlere har klima altid været en del af økologien. “Det er den gamle tanke om, at vi skal gøre det bedst muligt. Jeg er ikke kun økolog, fordi jeg ikke vil sprøjte. Det er jo en helhed. Et natursyn,” siger Peter Bay. De senere år er forbrugere, organisationer og politikere begyndt at interessere sig for klimaaftrykket fra økologiske fødevarer og landbrug. Den udvikling hilser Peter Bay velkommen. At passe på omverdenen er et incitament i sig selv for økologer, og så kan klimatiltag også føre til en sund udvikling af landbruget. “De ting er tit forbundne. De alternative ideer er de mest bæredygtige, fordi de giver pote på alle hylder. Klimatiltag behøver ikke at være en klods om benet, men kan i virkeligheden også være en god ting, også for forretningen,” siger han. Peter og Marie Bay har i nogle år selv lavet et klimaregnskab for at følge bedriftens klimaudvikling. Det reagerer deres kunder positivt på. Skiftekær Økologi sælger kartofler og andre grøntsager til blandt andet COOP, Irmabutikker, Aarstiderne og restauranter på Fyn. Parret har indført flere klimatiltag. Gennem de 6 GLOBAL ØKOLOGI

LANDBRUG OG KLIMA I 2014 bidrog landbruget med 21 procent af Danmarks totale udledning af CO2. Den kommer især fra dyrenes fordøjelse, husdyrgødning og dyrkningen af jorden. Mere end 90 procent af landbrugets CO2-udledning er forårsaget af husdyr- og foderproduktionen.

seneste fem år har de fulgt dyrkningsmetoden pløjefri dyrkning. Det mindsker udslippet af CO2 fra jorden, og så har det samtidig en positiv synergieffekt. “Det er tydeligt at se, at den organiske pulje (kulstof) vokser, og så har vi nedsat behovet for husdyrgødning drastisk, fordi næringsstofkredsløbet er forbedret,” siger Peter Bay. Metoden er også med til at klimatilpasse jorden. ”Vores landbrugsjord er blevet bedre til at tage imod og holde på vand, hvilket har været positivt med så våd en sommer, som vi har haft,” siger han. Det er svært at måle, hvor meget CO2 der reelt bindes i jorden. Men både sædskifte og mindre jordbearbejdning er en god måde at fastholde og øge kulstofindholdet i landbrugsjorden. Ifølge Peter Bay har økologien et stort fortrin sammenlignet med det konventionelle landbrug. Eksempelvis skal og kan den klare sig uden pesticider. Og nu planlægger EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet at forbyde ukrudtsmidlet Roundup (glyphosat). “Vi er mere omstillingsparate og nytænkende end de konventionelle landmænd. Resultatet kan vi jo se i praksis. Den økologiske pløjefri dyrkning virker uden Roundup, fordi vi netop skifter mellem forskellige afgrøder. Økologiens sædskifte er en af de primære grunde til, at vi kan holde ukrudtet nede uden pesticider,” siger han. FRA KONVENTIONEL TIL KLIMANEUTRAL

SÆDSKIFTE GIVER GOD JORD Sædskifte betyder årligt skiftende afgrøder og er et af de værktøjer, som kan sikre en frugtbar jord med et højt humus- og kulstofindhold. Jo mere kulstof, der er i jorden, jo mere frugtbar og vandholdende er den, og jo mindre kulstof forsvinder ud i atmosfæren i form af CO2.

På gården Kroghsminde ved Ølgod i Jylland har en anden økologisk landmand taget klimateten. Jens Krogh er mælkeproducent og har siden 2015 produceret klimaneutral mælk. For ham var det oplagt at gå den vej med sit landbrug. Han startede i sin tid ud som konventionel landmand og omlagde i 1995 til økologi særligt på grund af økologiens fordring om godt håndværk, men også som en reaktion på halvfemsernes skandaler om sprøjtegifte i grundvandet. Klimaarbejdet er i dag samme udfordring, som økologien var det, da han lagde om i 1995. Grundlæggende handler det om at være til stede: “Man skal ud af kontoret og være med, hvor det sker på gården. Det gælder om at forstå, hvordan tingene fungerer, så man løbende kan se mulighederne

FOTOS: GABRIEL JIMENEZ, JENS KROGH

Den ene bygger vindmøller, den anden biogasanlæg. For Peter Bay og Jens Krogh er klimabevidsthed det naturlige næste skridt for økologien og tilmed en god forretning. Men politikerne skal sætte klimakrav til landbruget. For omstillingen sker ikke af sig selv, siger de to landmænd


Peter Bays lyst til at eksperimentere med alt fra nye klimatiltag til bolsjebeder hænger sammen med hans baggrund som agronom. Han er uddannet fra Landbohøjskolen, som i dag er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

ØKOLOGISK VERSUS KONVENTIONELT Økologer anvender ikke pesticider og kunstgødning, som det kræver meget energi at producere. Til gengæld giver økologien generelt et lavere udbytte. Økologisk landbrug udleder generelt mere CO2 per kilo fødevare, mens udledningen per hektar landbrugsjord ligger lavere ved økologisk produktion end ved konventionel produktion.

kører på biogas. Så kan vi også her udnytte den cirkulære økonomi og beholde tingene, der hvor de produceres,” siger Jens Krogh. Anlægget genererer strøm til, hvad der svarer til 600 parcelhuse. De bruger selv en lille del og sælger resten til elnettet. Gården har siden 2012 lavet en klimahandlingsplan, som en del af et projekt med 69 andre mælkeproducenter. Klimaregnskabet viser, at gården nu fjerner 790 tons CO2 fra atmosfæren om året, hvilket svarer til, at gården har en positiv CO2-balance. MANGLER KRAV I ØKOLOGIREGLERNE

Jens og Peter repræsenterer en lille gruppe af frontløbere indenfor klimavenlig økologi. Ifølge Økologisk Landsforening er tiden inde til at udvide økologiens grønne profil. ”Klimaet er kommet højere på dagsordenen hos forbrugerne, hvilket gør det endnu mere relevant at udvikle metoder til, hvordan det økologiske landbrug kan klimaforbedres. Det er et naturligt skridt for økologiens udvikling at have mere fokus på klima,” siger Mette Kronborg, som er klimakonsulent for Økologisk Landsforening.

FOTOS: AMALIE GREVSEN

for at udvikle noget nyt. På den måde oparbejder man et indgående kendskab til ens eget system. Det er vigtigt, da det er komplekst at arbejde med naturen. Den byder på rigtig mange uforudsigeligheder, men det er det, der gør det spændende. Økologi er ikke et koncept, men en rejse,” siger han. Jens Krogh kan kalde sin mælk klimaneutral, fordi han i 2015 installerede et biogasanlæg til 12 millioner kroner. Selvom det er et stort beløb at lægge ud, ser han anlægget som en investering, han kan tjene hjem igen, og han fik også statsstøtte på fire millioner til projektet. Biogasanlægget giver en hel række nye muligheder på gården. “Det er enormt spændende, at man kan bringe merværdi ind i de ting, man har med at gøre. I dag kan jeg omdanne affald til energi, få en mere værdifuld gødning og samtidig skrue ned for klimabelastningen. Det giver mening for mig,” siger Jens Krogh. Men de nye muligheder skal også indfries og tilpasses i driften. “Vi skal lige lære at udnytte overskudsvarmen fra anlægget og tilpasse afgrødesammensætning til den nye gødning. Så der er vi ikke i mål endnu,” siger han. Den fremtidige drøm på gården er at kunne levere gassen til deres egen biogas-tankstation. “Jeg håber, at der inden for fem år er traktorer, der

� GLOBAL ØKOLOGI 7


REPORTAGE VEJEN MOD ET KLIMAVENLIGT LANDBRUG

Jens Krogh, klimalandmand

Foreningen udgav i 2009 deres første klimastrategi, og i dag har de en ambition om, at økologisk landbrug skal blive meget mere klimabevidst og -venlig. Og de økologiske landmænd viser da også interesse for klimafeltet. ”De har lyst og mod på at tage mere ansvar indenfor klimaområdet, men de mangler viden om, hvad der skal til, og hvor de skal starte. Derfor har de brug for vejledning,” siger hun. Formand for Økologisk Landbrug, Per Kølster, skrev ligeledes i et debatindlæg på klimadebat.dk sidste år, at en udvikling mod et mere klimavenligt landbrug kræver en helt særlig indsats af landmændene, som skal forenes med klimakrav i økologireglerne. Der findes ingen konkrete klimakrav for økologisk landbrug hverken i EU eller i Danmark. Økologisk Landsforening har derfor i 2017 udgivet et klimakatalog med 40 klimatiltag, der skal inspirere landmændene til at nedsætte deres klimabelastning. De udbyder dog endnu ikke klimahandlingsplaner for andre driftsgrene end kreaturbedrifter, men de arbejder på det, da også andre grupper af økologiske landmænd efterspørger det. For mælkeproducenten Jens Krogh symboliserer de 40 tiltag de spæde skridt i udviklingen. “Man skal mest betragte det som de første skridt. De gør opmærksom på de mange små, nemme løsninger, som oftest bare handler om at ændre måden at

DET ØKOLOGISKE RÅD

VIDSTE DU, AT DET ØKOLOGISKE RÅD ARBEJDER FOR ET MERE KLIMAVENLIGT LANDBRUG? Der er brug for: • at landbruget bidrager til at mindske sin klimabelastning. Det skal ske nu som en vigtig del af dansk klimapolitik, bakket op via incitamenter i EU-landbrugsstøtten. • at vi spiser mindre kød og mælkeprodukter og mere vegetabilsk mad. • at vi skærer ned på den danske husdyrproduktion – af hensyn til klimaet samt dyrevelfærd, sundhed, vand, luft og natur.

8 GLOBAL ØKOLOGI

BIOGAS GIVER GØDNING, ENERGI OG KONTROL OVER METANEN Et biogasanlæg kan være med til at øge de økologiske udbytter. Det omsætter husdyrgødning og andre affaldsprodukter på bedriften til lugtfri og effektiv plantegødning og vedvarende energi. Samtidig skaber det kontrol med og mindsker den klimaskadelige metan, der udledes fra gyllen.

INGEN DANSKE KARTOFLER I JUNI

Den stigende efterspørgsel på økologi har ført til en årligt stigende import af økologiske varer. I juni måned oplevede Peter Bay, at Irma-kunder ringede til ham og var tossede over, at de ikke kunne få nye danske kartofler i juni. Og hos Aarstiderne leverer man i perioder ægyptiske kartofler til de danske hjem. Efter Peter Bays mening er det for ugennemskueligt, hvor stor klimabelastningen fra transporten er. “Aarstiderne har travlt med at fortælle om, hvor lille et klimaaftryk import af økologiske ægyptiske kartofler har, da søtransporten ikke udleder så meget CO2. Det har jeg et blandet forhold til, men det er ikke entydigt. Vi kan ikke isolere os i Danmark. Men det burde være meget mere gennemskueligt, hvilket klimaaftryk de forskellige varer har. Også de danske.” � Johannes Linnet er uddannet miljøplanlægger fra TEKSAM, Roskilde Universitet og er praktikant hos Det Økologiske Råd.

Klimalandmand Peter Bay har planer om at anskaffe sig en eltraktor, der kan udnytte energien fra gårdens to vindmøller på Tåsinge syd for Fyn.

FOTOS: AMALIE GREVSEN, JENS KROGH

’’

Selv små skridt kan være med til at gøre en forskel. Mange tiltag er sund fornuft og ikke kun klimarelevante. Og så koster de altså ikke en bondegård

tænke eller gøre tingene på. Men det er ikke altid lige nemt at ændre på det, man plejer at gøre.” Han mener, det halter på nogle områder. “Den store diskussion omkring en fossilfri økologi inden 2025 og forventningen om store reduktioner af CO2 ved forgasning af gødning. Det har man ikke handlekraftigt taget hånd om endnu,” siger Jens Krogh. Han mener derfor, at det er vigtigt, at EU’s landbrugsstøtte i fremtiden binder landbrug og samfund bedre sammen og samtidig sikrer, at landbruget tager sin del af ansvaret. EU’s landbrugsstøtte skal reformeres igen i 2021. ”Hvis klimahensynet kommer til at indgå som et krav, kan det blive et udtryk for den solidaritet, der ligger i støttekronerne, og for den samfundsmæssige interesse i klimaet. Det er et fællesanliggende, men det er landmanden, der kan gøre en forskel i det daglige på en lang række områder. Efter hans mening glemmer folk, at landbrugsstøtten i bund og grund kommer fra skattekroner, som borgerne i EU betaler. ”I sidste ende er det jo ikke landmandens penge, men skattekroner som på et eller andet plan ryger tilbage til borgeren. Til tider synes jeg, det er ufatteligt, at vi har et samfund, der betaler uden at sætte krav. Det er vigtigt, at vi tør sætte nye krav og forventer noget af landmanden,” siger Jens Krogh. Hvis der skal skabes incitament for flere klimatiltag ude på gårdene, mener Jens Krogh, at man skal overbevise landmændene om, at tiltagene handler om mere end klima. “Selv små skridt kan være med til at gøre en forskel. Mange tiltag er sund fornuft og ikke kun klimarelevante. Og så koster de altså ikke en bondegård,” siger Jens Krogh. Ifølge Peter Bay skal den fremtidige regulering af klima i landbruget heller ikke blive for rigid eller ende med tidskrævende udfyldninger af CO2-regnskaber. “Det ødelægger tid og lyst til nytænkning. Det er bedre med guleroden,” siger han.


KOMMENTAR FREMTIDENS KLIMAPOLITIK

Dyrt at lade transport og landbrug slippe Nye beregningsknapper i EU’s aftale for CO2-reduktion åbner muligheden for, at Danmark kan undlade at tage fat på klimabelastningen fra biler, bønder og boliger. Men det skaber problemer på længere sigt, lyder det fra Klimarådet, der anbefaler, at Danmark i stedet iværksætter en langsigtet omstilling for alle sektorer nu og her

AF PETER BIRCH SØRENSEN

På papiret ser Danmark ud til at have et højt mål for reduktion af drivhusgasser, når det gælder biler, bønder og boliger. Da EU’s forpligtelser i september blev endeligt fordelt blandt medlemslandene, påtog Danmark sig et reduktionsmål på 39 procent sammenlignet med 2005 for de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer som for eksempel landbrug og transport. Hvis Danmark skal leve op til målet, vil det ifølge Energistyrelsens skøn kræve, at vi gennemfører nye klimapolitiske tiltag, der over perioden fra 2021 til 2030 sænker drivhusgasudledningerne med 28 millioner tons CO2-ækvivalenter i de sektorer, der ikke er

’’

På langt sigt kan det meget vel vise sig at blive dyrt at vente til efter 2030 Peter Birch Sørensen, formand for klimarådet

omfattet af EU’s CO2-kvotesystem. Tallet er usikkert og kan med tiden blive såvel større som mindre. I praksis kan det dog blive særdeles nemt for Danmark at leve op til 2030-målet. For selv om vi ganske vist har et af de højeste reduktionsmål i EU, har vi med den nye aftale lov til at udnytte såkaldte fleksibilitetsmekanismer. Vi kan modregne kulstofoptag i jorde og skove med op til 14,6 tons CO2 fra såkaldte LULUCF-kreditter. Og så kan op til 8 millioner tons af det danske reduktionskrav opfyldes ved, at den danske stat annullerer salg af CO2-kvoter inden for EU’s kvotehandelssystem. Hvis begge mekanismer benyttes fuldt ud, kommer det reelle danske reduktionskrav ned på omkring 5,4 millioner tons CO2. Det udgør kun knap 2 procent af de forventede danske udledninger fra 2021 til 2030 med dagens klimapolitik.

TRAVLT EFTER 2030

Danmark har allerede reduceret CO2-udledningerne betragteligt og ventes at nå reduktionsmålet på 20 procent i ikke-kvotesektoren i 2020 i forhold til 2005. Flere har fremført, at de lavthængende frugter nu er plukket, og det vil blive betydeligt sværere at nå de 39 procents reduktion i 2030, da man bliver nødt til at tage fat på sektorer som transporten og landbruget, hvor omstillingen er langt dyrere. Men når det reelle reduktionskrav formentlig kun er på godt 5 millioner tons CO2, kan både transport og landbrug faktisk helt friholdes frem til 2030, da vi kan nøjes med at skrue en smule op for udfasningen af fossile brændsler i opvarmningen af vores boliger. Det er selvsagt ikke det, der bringer Danmark langt frem i den grønne omstilling. En friholdelse af transport- og landbrugssektoren frem til 2030 betyder, at omstillingen skal gå så meget desto hurtigere efter 2030, da vi har en målsætning om at være et lavemissionssamfund i 2050, hvor alle sektorer bidrager til at begrænse det samlede drivhusgasudslip. Klimarådet anbefaler derfor, at Danmark undlader at gøre fuldt brug af de fleksible mekanismer. Det kan nemlig lade sig gøre at reducere udledningerne fra biler, bønder og boliger med omkring 13 millioner tons CO2 og samtidig sætte gang i den nødvendige omstilling i alle sektorer, hvis vi bruger en række omstillingselementer – uden at det giver store samfundsøkonomiske omkostninger. På langt sigt kan det meget vel vise sig at blive dyrt at vente til efter 2030. �

NY KLIMAPLAN FOR DANMARK EFTER NYTÅR Efter nytår ventes den danske regering at fremlægge sin nye klimaplan for udviklingen frem mod 2030. Her lægger den sig fast på, om den vil benytte alle fleksibilitetsmekanismer i EU-aftalen. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er ifølge Ritzau tilfreds: ”Det er lykkedes at lave en aftale, der er fornuftig for Danmark – og det, vi skal nå i 2030, kan vi realistisk set nå, uden at det kommer til at koste velstand og vækst i Danmark og danske arbejdspladser,” siger han.

Peter Birch Sørensen er formand for Klimarådet og professor i Økonomi ved Københavns Universitet Find Klimarådets anbefalinger i rapporten ’Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger’ på klimarådet.dk

GLOBAL ØKOLOGI 9


KOMMENTAR BILERNES TUNGE KLIMABYRDE

Jo længere på literen, jo tættere på målet

Den europæiske paraplyorganisation Transport and Environment, som Det Økologiske Råd er medlem af, vurderer, at det nye EU-forslag om brændstofkrav er for slapt. De kritiserer EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker for at have leveret en tidlig julegave til bilindustrien.

AF JEPPE JUUL

10 GLOBAL ØKOLOGI

CO2 per kilometer, hvilket svarer til, at alle benzinbiler i gennemsnit som minimum skal køre 24,4 kilometer per liter. Målet fordeles på de forskellige bilproducenter, hvor man kompenserer for vægten af bilerne. Således må de tungere biler fra Volvo i gennemsnit højst udlede 103,5 gram CO2 per kilometer, mens tallet for de lettere biler fra Fiat Chrysler er 91,1 gram CO2 per kilometer. EU’s krav skubber bilproducenterne til at levere resultater. Før loven trådte i kraft, udviklede branchen af sig selv biler til i gennemsnit at være 1,4 procent mere brændstofeffektive om året, mens de efter

EU-KOMMISSIONENS NYE FORSLAG I november fremlagde EU-Kommissionen et forslag til nye brændstofkrav, hvor nye biler i gennemsnit højst må udlede 75 gram CO2 per kilometer i 2025 og 66,5 gram i 2030. Samtidig foreslår de, at 15 procent af solgte biler skal være elbiler i 2025 og 30 procent i 2030. Forslaget skal nu behandles i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

ILLUSTRATION: ANDY DAVEY

Ved første øjekast ser det lysere ud. I dag kører din bil en del længere på literen og udleder dermed mindre CO2 end for ti år siden. I 2007 kørte en ny benzinbil i Danmark i gennemsnit 15 kilometer per liter, mens tallet i 2017 er oppe på 22 kilometer per liter. Og selvom afgiftsmodellen i Danmark også belønner brændstofeffektive biler, er hovedforklaringen på udviklingen, at EU siden 2008 har stillet stadigt skærpede krav til nye bilers brændstofforbrug. Målet er at mindske transportsektorens enorme CO2-udledning. Nye biler i EU må i gennemsnittet i 2021 højst udlede 95 gram


EU’s krav til bilindustrien har givet gevinst. Men hvis vi for alvor skal stoppe bilernes enorme CO2-forurening, skal der skrappere regler til reguleringen er blevet omkring 4 procent mere effektive om året. I 2021 vil en ny bil således køre næsten dobbelt så langt på literen som i 1995. Samtidig sparer den europæiske gennemsnitlige bilejer 3700 kroner om året i brændstof i 2021 i forhold til 2015. PÅ VIRKELIGHEDENS LANDEVEJE

Alligevel fortsætter klimabyrden fra transportsektoren med at vokse så meget, at den i dag ligger på førstepladsen, når det gælder CO2-udledning, efterfulgt af energi- og industrisektoren. Og det ser ikke ud til at vende. For selv om de nye biler kører længere på literen, så er der flere og flere biler på de europæiske veje. I Danmark er antallet af biler i Danmark steget fra 1,7 millioner i 1997 til 2,4 millioner i 2017, det vil sige 42 procent på 20 år. Samtidig er bilerne ikke så brændstofeffektive, som der står på papiret. Testproceduren for, hvor meget brændstof en bil bruger, og dermed hvor meget CO2 den udleder, har været den samme i årtier, men bilindustrien finder nye og flere måder at manipulere testmålingerne på. I 2017 udleder de nye biler 40-50 procent mere CO2 på virkelighedens

landeveje, end testen viser. Det tal var kun 8 procent i 2008. Bilindustriens manipulation med disse test er de senere år blevet afdækket og trukket frem i medierne. Men på trods af de mange sager med svindel, virker det til, at bilindustrien stadig har stor indflydelse på EU’s arbejde. For EU-Kommissionens nyeste forslag fra november er langt fra godt nok til at få CO2-udledningen under kontrol. Ifølge forslaget skal nye biler være 15 procent mere brændstofeffektive i 2025 og 30 procent i 2030. EU’s krav er det eneste redskab, vi har til effektivt at gøre noget seriøst ved CO2-udledningen fra biler med forbrændingsmotor og dermed nå målet fra Paris-aftalen, så vi kan holde temperaturen under 1,5 grader. Og samtidig sparer bilisterne penge. Derfor er Kommissionens forslag alt for svagt, og kravet fra EU bør være omkring 20 procent i 2025 og 45 procent i 2030. Så vil meromkostningen til bilen allerede være tjent hjem på et par år i form af sparede brændstofudgifter. Som et lille land kan Danmark ikke selv gøre ret meget for at forandre produktionen af biler. Derfor har vi om nogen brug for en ny, ambitiøs aftale i EU. �

Jeppe Juul er transportmedarbejder hos Det Økologiske Råd.

I modsætning til i Danmark opgør man i EU og de fleste andre steder i verden brændstofeffektivitet i, hvor mange gram CO2 der udledes per kørt kilometer, og ikke i kilometer per liter.

DET ØKOLOGISKE RÅD

FLERE CYKLISTER OG FLERE ELBILER Det Økologiske Råd arbejder for bremse klimabelastningen fra bilindustrien. Vi har brug for flere elbiler, færre diesel- og benzinbiler og i det hele taget flere brændstofeffektive køretøjer på vejene. Og så skal flere danskere naturligvis op på cyklen, ud på gåben og tage bussen eller toget.

Krav rundt om i verden sætter skub i elbiler Vi har hørt det før, men nu er det ganske vist. Elbilerne kommer. Måske ikke så mange i Danmark i første omgang, men de kommer Bilproducenterne investerer i øjeblikket enorme beløb på elbiler og batterier. Eksempelvis har Mercedes investeret 75 milliarder kroner og regner med, at hver fjerde eller femte solgte bil i 2020 er en elbil. En af hovedårsagerne til, at de satser på el, er et markant fald i prisen på batterier, men de politiske krav rundt om i verden spiller også en stor rolle. I Kina, som både kæmper med CO2 og luftforurening, skal

10 procent af de solgte nye biler i 2019 være elbiler. Målet er så ambitiøst, at Tysklands kansler Angela Merkel bad Kina om at slække på målene, så de tyske bilproducenter kan følge med. Det fik Kina til at droppe et første krav om 8 procent elbiler i 2018, men de holder fast i kravet til 2019. I EU-kommissionens nye forslag er målet nu, at 30 procent af alle nye biler i 2030 skal være elbiler. Det er ikke så ambitiøst, men er et klart signal til markedet og forbrugerne. TJENER MEST PÅ AT REPARERE

En af årsagerne til, at elbilmarkedet først begynder at vokse nu, handler om prissætningen. For ikke at tabe penge på at sælge en elbil bliver bilproducenten nødt til at tage en større avance på salget af elbilen i

forhold til en bil med forbrændingsmotor. Indtjeningen fra service og vedligehold er nemlig markant lavere for elbiler, og bilproducenterne tjener normalt de fleste af deres penge på netop at reparere og levere reservedele, når vores biler blive slidte og får skader. Når vi i Danmark primært beskatter bilens købsværdi, beskatter vi derfor reelt elbiler hårdere end andre biler. Men efterhånden får flere øjnene op for glæderne ved elmotoren, sammenlignet med en benzin- eller dieselmotor. Den kører cirka 2,5 gange længere på den samme mængde energi, den støjer og forurener markant mindre, og så er det nemt at koble den til vedvarende energi i form at strøm fra eksempelvis vindmøller og solceller. �

GLOBAL ØKOLOGI 11


BAGGRUND SKØNHED OG KEMIKALIER

PÅ MANØVRE I GRØN FRISØRJUNGLE Det grønne og økologiske vinder frem hos frisører, men for både kunder og salonejere er det svært at manøvrere i virvaret af farver, shampooer og stylingserier, der hævder at være sunde og miljøvenlige. Mange produkter indeholder stadig kemikalier, der er allergifremkaldende eller hormonforstyrrende. Og der er ikke et svanemærke af frisørsaloner på vej

AF HELENE CHÉRET

HÅRFARVER OG AFBLEGNING De fleste hårfarver i butikker og hos frisører er oxidative hårfarver, som indeholder stofferne PPD (p-phenylenediamine) og PTD (toluene-2,5-diamine). De er kategoriseret som ekstremt allergifremkaldende af EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (SCCS). Farvestoffet resorcinol er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Ved afblegning af håret er der risiko for at få ætsning af hovedbunden.

FOTO: VASILIKI

Miljøstyrelsen advarer gravide og ammende mod at bruge hårfarver. Mange stoffer i hårfarve kan trænge igennem huden, og man kender ikke til eventuelle konsekvenser for fosteret.

12 GLOBAL ØKOLOGI

Økologisk, grøn, bæredygtig, naturlig. Frisører og kosmetikere tyer til det grønne look. I udstillingsvinduerne står svanemærkede og økologiske produkter, og på nettet skriver de, at hårmode og skønhedspleje går hånd i hånd med sundhed og bæredygtighed. En af de saloner er Chill Organic på Nørrebro i København. Camilla Dannebrog åbnede frisørsalonen i 2012 sammen med en kollega, og siden da har hun observeret, hvordan det grønne image popper mere og mere op i gadebilledet. ”Det er jo dejligt, at flere i vores branche tager hensyn til miljø og sundhed. Og jeg kan mærke det på kunderne, både kvinder og mænd. De opsøger mig, fordi jeg er økologisk og bæredygtig, finder mig på nettet eller får mig anbefalet. De stiller spørgsmål og går meget op i, hvad shampooen og voksen indeholder,” siger hun. Hun startede sin egen salon, fordi hun siden elevtiden har fået allergiske reaktioner af almindelige frisørprodukter. Hendes hænder svulmede til tider så meget op, at hun ikke kunne bukke dem, holde på saksen eller skære sin mad ud. ”Dengang, da jeg var jeg i starten 20’erne, skjulte jeg ofte mine hænder. Jeg troede, min hud bare var sart, og jeg skænkede det ikke en tanke, at produkterne kunne være årsagen. Lærerne på skolen sagde intet, og jeg sagde intet, for det var flovt at stå der med mine bigfoot-hænder.” Hun mistænkte det for at være hormonelt eller fødevareallergi og gik til lægen. ”Det viste sig, at jeg ikke kunne tåle de kemikalier, jeg arbejdede med: ammoniak, afblegningsmidler og permanentvæsker. Når du åbner en permanentvæske

i nærheden af mig i dag, så reagerer min hud med det samme. Så efter at have været i en almindelig frisørsalon i nogle år og oplevet et grelt tilfælde med sår, hævelse og infektion i hænderne og ondt i hovedet hver dag, så overvejede jeg at stoppe helt. Men i stedet undersøgte jeg alternativerne.” Camilla Dannebrog er langt fra den eneste i branchen med de typer oplevelser. Undersøgelser fra blandt andet Videncenter for Frisører og Kosmetikere på Gentofte Hospital viser, at frisører har en højere risiko for at udvikle allergi med blandt andet luftvejsproblemer og håndeksem med rødme, kløe og hævelser. Og forskningsstudier har vist, at frisører har øget risiko for bryst- og blærekræft på grund af de kemikalier, de arbejder med. Videncenteret anbefaler derfor alle frisører og elever at anvende handsker og udsugning korrekt, da det kan gøre en forskel. For kunderne kan en hårfarve eller permanentbehandling også ende med en allergisk reaktion. STILSTAND HOS GRØN SALON

Hos Grøn Salon har man arbejdet på at udfase de skadelige kemikalier i branchen siden 2006. Det er en ordning, som frisører og kosmetikere kan blive medlem af ved at opfylde en række miljø- og sundhedskrav. Men på trods af en stigende interesse for sundhed og miljø blandt kunder og saloner har ordningen ikke fået flere medlemmer. Tallet forbliver på omkring 35 saloner spredt ud over landet, mens de for nylig har fået ti medlemmer i Norge og tilsvarende i Sverige. Johan Galster, der er uddannet kemiingeniør og har arbejdet med frisør- og kosmetikbranchen de sidste 13 år ved siden af sit job i Teknik-og


Frisør Camilla Dannebrog arbejder i dag med mildere produkter og lider ikke længere af stærke allergiske reaktioner og hovedpine. Her giver satiretegner Gitte Skov sin kommentar til emnet.

I dag findes der ca. 110 svanemærkede, professionelle produkter til hårpleje og -styling og 45 slags professionel shampoo med Svanemærket eller EU-Blomsten.

hårfarver. Det er for dårligt, at Miljøstyrelsen kun påtaler den vildledende markedsføring og ikke går videre med en politianmeldelse. For virksomhederne fortsætter jo bare med at fordreje sandheden med nye produkter.” Hos Miljøstyrelsen forklarer kontorchef Inger Bergmann: ”Markedet med kemikalier er uendeligt stort. Vi holder øje med alt fra pesticider over cremer til legetøj. Vi kontrollerer ikke alle produkter. Vi behandler de indberetninger om mulige overtrædelser, som vi modtager, herunder sager om vildledende markedsføring. Desuden laver vi stikprøvekontrol i form af målrettede kampagner,” siger hun og fortsætter: ”Hvis virksomheden ikke retter sig efter en indskærpelse, kan vi politianmelde, men vi har hidtil ikke anmeldt sager til politiet vedrørende vildledende markedsføring på kosmetikområdet. Det handler også om at vurdere graden af alvor af overtrædelsen,” siger Inger Bergmann.

’’

...hvordan kan det være, at et fag inden for mode og nye trends bliver ved med at bruge produkter, som ikke er fulgt med tidens trend inden for sundhed og bæredygtighed? Anne-Sophie Villumsen, stifter af frisørkæden Zenz

KLARER SIG FINT UDEN

Da Camilla Dannebrog startede frisørsalonen for fem år siden, gik hun den grønne vej. Det vil sige, at shampoo, voks og farver er uden ammoniak, PPD og hormonforstyrrende stoffer, og hun tilbyder ikke permanent eller afblegning. ”Jeg har fået det meget bedre efter at have startet min egen salon. Jeg reagerer sjældent på produkterne eller har hovedpine som før. Desværre lider jeg i dag af forskellige krydsallergier, hvor jeg får udslæt og bliver dårlig, hvis jeg for eksempel spiser nødder. Så det har jeg fået med fra faget, og det er jo super ærgerligt,” siger hun.

ILLUSTRATION: GITTE SKOV

Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, er ankermand på ordningen. ”Det handler om vaner. Frisører vælger den løsning og de plejeprodukter, de kender og ved virker. Og når du hører fra sælgerne igen og igen, at det er ufarligt, så tror du på det. Samtidig har mange en idé om, at grønne produkter er for dyre, men de er hverken dyrere eller dårligere. Vores saloner kører fint,” siger han. Grøn Salon holder øje med markedet og kan se, at flere og flere saloner tager det grønne image til sig og kalder sig grønne og økologiske, men nogle fortsætter også med at bruge produkter med problematiske kemikalier. ”Det har jeg det dårligt med. Ligesom det også er et problem, at virksomheder markedsfører produkter som økologiske, grønne, naturlige og baseret på plantematerialer, selv om de også indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer som PPD (p-phenylenediamine). Det er vildledende markedsføring,” siger han. Når Johan Galster bliver opmærksom på vildledende markedsføring, kontakter han Miljøstyrelsen. Det samme gør Forbrugerrådet Tænk Kemi, som i 2016 anmeldte fire producenter af hårfarver efter at have lavet et tjek, der viste, at en stor del af hårfarveprodukterne (64 ud af 83) indeholder farvestoffer, som kan være allergifremkaldende. De fire producenter beskrev farverne som milde, blide og naturlige, men de indeholdt ekstremt allergifremkaldende farvestoffer, og derfor afgjorde Miljøstyrelsen i sommer, at markedsføringen var ulovlig. Producenterne får så en indskærpelse. Men det er efter Johan Galsters mening ikke godt nok. ”Folk føler sig sikre, når de vælger plantebaserede

� GLOBAL ØKOLOGI 13


BAGGRUND SKØNHED OG KEMIKALIER

Milde shampooer og stylingprodukter. Økologisk kaffe og te. Frisør Camilla Dannebrog forsøger at være så grøn som mulig. Men sølvpapiret til hårfarvningen kan hun ikke undvære. Så når behandlingen er færdig, ryger det i metalbeholderen i gården.

’’

…det er et problem, at virksomheder markedsfører produkter som økologiske, grønne, naturlige og baseret på plantematerialer, selv om de også indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer Johan Galster, Grøn Salon

14 GLOBAL ØKOLOGI

Hun er ikke medlem af Grøn Salon-ordningen, fordi hun i starten var bekymret for, om det gav begrænsninger, hvis hun nu ønskede at bruge nye og andre produkter. Og så bundede det også i en misforståelse om, hvorvidt man fik bøder for overtrædelser. Det gør man ikke, men man risikerer at blive smidt ud af ordningen, hvis man bruger skadelige kemikalier. ”Jeg kunne sikkert blive medlem af Grøn Salon i dag, men det går også fint uden.” Camilla Dannebrog støder selv på vildledende markedsføring i branchen. ”Jeg føler mig også snydt, når jeg i god tro har købt en økologisk shampoo og så opdager, at den blot indeholder 30 procent økologisk Aloe vera og er tilsat sulfat eller hormonforstyrrende stoffer. Så bliver det jo solgt på falsk grundlag.” Når sælgerne kommer forbi med nye produkter, forholder hun sig kritisk og bruger Kemiluppen, der er en app fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. Med den kan man scanne plejeprodukter for at undersøge, om de indeholder stoffer, der kan være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende. ”Det er svært at finde rundt i alle de kemikalier og fagudtryk. Så jeg er vældig glad for Kemiluppen,” siger hun. Camilla Dannebrog bruger produkter fra blandt andet det amerikanske I.C.O.N., hvoraf nogle er godkendt til brug hos Grøn Salon, og andre ikke er. I.C.O.N. Denmark, der har et kontor i Kolding, distribuerer shampoo, hårfarver og andre produkter til professionelle frisører i Danmark. De har fokus på økologi, bæredygtighed og teknologi. Medejer Michael Murphy kan mærke en ændring i branchen. ”Kosmetikindustrien er i sig selv blevet enorm, og markedet for grønne produkter vokser især i EU, USA og Australien, som også har skrappe regler. De sidste fem år er der sket et stort skift. Folk vil have et sundt liv. Så i dag bliver der lagt mange penge i at udvikle sunde kosmetikprodukter,” siger han. I.C.O.N.s produkter overholder deres egen garanti, ECOTECH, som følger lovkrav i EU, USA og Australien. ”Ingen kan garantere, at deres produkter er 100 procent økologiske, perfekte og sikre. Det eksisterer ikke. Men vi gør vores absolut bedste for at udvikle så rene og sunde produkter som muligt,” siger Michael Murphy. Nogle producenter vælger at få en eller flere nationale eller internationale certificeringer. Svanemærket, Den Blå Krans og EU-Blomsten er ved at være velkendte herhjemme, mens udenlandske mærker blandt andet bruger Ecocert, AllergyCertified og USDA Organic. De har alle forskellige krav i forhold til økologi, miljø og sundhed. I.C.O.N. har valgt ikke at fokusere på Svanemærket. ”Svanemærket eller Grøn Salon er et stempel og en godkendelse fra to ikke-officielle ordninger, som har opsat deres krav og ønsker for Norden. Vi ønsker at udnytte erfaringer og krav fra hele verden. Derfor har vi defineret ECOTECH-kravene for hele vores brand,” siger Michael Murphy.

ET GIGANTISK MARKED

Anne-Sophie Villumsen er stifter og medejer af frisørkæden Zenz med syv saloner, cirka 50 ansatte og egen svanemærket shampoo og stylingserie. Hun var med til at starte Grøn Salon-ordningen i 2006 i samarbejde med Københavns Kommune. Efter hendes vurdering er markedet blevet uoverskueligt. ”Markedet er gigantisk, og kosmetikindustrien er kæmpestor i dag. Da jeg startede som frisør i 1980’erne, var der ikke nær så mange forskellige mærker til professionelle frisører. Og supermarkederne havde kun få kosmetiske produkter, hvor der i dag afsættes flere gange med hylder til kosmetik. Industrien producerer konstant nye farver, stylingprodukter og makeup med indholdsstoffer, som man slet ikke kender effekterne af endnu. Derfor synes jeg, det giver god mening at gå efter svanemærkede produkter og en grøn salon, når man skal til frisør,” siger hun. Hun tror ikke, at produkterne generelt er blevet mindre skadelige. ”Før i tiden duftede der stærkt i en frisørsalon. I dag lugter produkterne muligvis mildere og indeholder måske ikke længere ammoniak. Men det betyder til gengæld, at du går tættere på produktet. Og når en virksomhed fjerner PPD, så bruger de nok flere andre hårfarvestoffer for at få det til virke lige så godt, men som er lige så giftige, mens frisører og kunder føler sig sundere.” Hun undrer sig over, hvorfor der ikke er stemning for en sundere og mere bæredygtig løsning. ”Forbrugerne vil gøre noget godt for deres egen og familiens sundhed. Det er et op i tiden-statement. Så hvordan kan det være, at et fag inden for mode og nye trends bliver ved med at bruge produkter, som ikke er fulgt med tidens trend inden for sundhed og bæredygtighed, når nu forbrugeren er klar,” spørger hun. Nordisk Miljømærkning har udviklet kriterier, der gør det muligt at svanemærke vaskerier og rengøringsfirmaer. Både Anne-Sophie Villumsen og Johan Galster efterspørger en tilsvarende mulighed for frisør- og kosmetikbranchen. Folkene bag Grøn Salon-ordningen arbejder frivilligt, og gebyret på 3.000 kroner for at være medlem går til de rådgivere, der tager ud og tjekker salonerne en gang om året. Kriteriechef Lisbeth Engel Hansen hos Miljømærkning Danmark fortæller, at de har været i dialog med Grøn Salon om muligheden for at svanemærke saloner, men ikke har planer om det i nær fremtid. ”Udbuddet af svanemærkede frisør- og kosmetikprodukter er for lille. Og det skal kunne give konkrete miljøforbedringer, hvis vi skal udvikle nye kriterietyper. Samtidig skal frisørerne og evt. kunderne være villige til at bruge de ressourcer, der er forbundet med at dokumentere deres produkter og processer,” siger hun. Prisen for at få svanemærket sine produkter i dag er typisk et ansøgningsgebyr på ca. 22.300 kroner, hvortil kommer et årligt gebyr, der afhænger af produkternes omsætning. Miljømærkning Danmark har ikke taget stilling til, hvad et gebyr for eventuel miljømærkning af frisørsaloner i givet fald ville blive. ”Jeg tror, hverken de eller vi er gearet til det.


Er lovgivningen god nok? De kemikalier, der bruges i frisør-og kosmetikbranchen i dag er lovlige og reguleres via REACH i EU. Men er EU-lovgivningen på kemikalieområdet god nok? Det har journalist Mette Mandrup spurgt to europaparlamentarikere om. Se interviewene på forlagetcolombus.dk TILLADER FOR MANGE FARLIGE STOFFER

”Vi halter altid bagefter som lovgivere. Der er ingen tvivl om, at der er kemikalier omkring os, der gør os og vores børn syge. Vi har kemikalielovgivningen REACH, der var lang tid undervejs, men den har fejl og mangler. De produkter, som man køber over internettet, kan være smækhamrende fyldt med sundhedsskadelige kemikalier. Så er det vigtigt, at vi i det europæiske fællesskab med 500 millioner forbrugere kan sætte en kraftig ramme med vores handelsaftale med krav til produkter udefra.”

”Den europæiske lovgivning i forhold til kemikalier i vores hverdagsprodukter er ikke stærk nok. Vi tillader for mange farlige stoffer. Når man vurderer et stofs farlighed, glemmer man cocktaileffekten, altså kombinationen af, at vi bruger mange produkter med mange forskellige kemikalier i vores hverdag. Og det gør, at vores sundhedstilstand bliver dårligere i Europa. Unge mænd og kvinder har svært ved at få børn, og flere får diabetes og cancer på grund af kemikalierne. Vi beskytter ikke forbrugerne godt nok.”

Bendt Bendtsen, Konservative Folkeparti

Christel Schaldemose, Socialdemokraterne

Frisør- og kosmetiksaloner er ofte små og selvstændige med begrænsede ressourcer til at håndtere administrationen ved et miljømærke. Og så er den største udfordring hårfarver, for de er svære at svanemærke på grund af de problematiske indholdsstoffer, som langt de fleste af selv de mildeste hårfarver stadig indeholder. Enkelte producenter har tidligere forsøgt at udvikle en svanemærket hårfarve, men der er ikke noget på vej lige nu. Og hvis man fjerner hårfarve fra en frisør, er der nærmest kun klipning tilbage,” siger Lisbeth Engel Hansen. På Nørrebro er Camilla Dannebrog ikke parat til at droppe hårfarverne. ”Jeg kan virkelig godt lide den forandring, der sker. Selvfølgelig bliver folk også glade for klipningen, men det er noget andet, når kunden forvandles fra at være mellemblond til for eksempel at få et rosa skær i håret og går herfra med et stort smil på læben. Det handler om personlighed og udtryk. Så længe produkterne er velegnede, og jeg med god samvittighed kan anvende dem, fordi de er uden skadelige kemikalier, så fortsætter jeg med det,” siger hun. MED ELLER UDEN PARFUME

Nogle af de produkter, som Grøn Salon har godkendt, får en middelkarakter i Kemiluppen. De indeholder typisk parfume, æteriske olier og planteekstrakt, som kan være allergifremkaldende. Johan Galster mener ikke, at de selv vildleder kunderne. ”Vi går efter ’fight the worst first’, og parfume og olier er i den forstand ikke det værste. Vi anbefaler, at salonerne bruger serier uden parfume. Men parfume

er ikke hormonforstyrrende, og parfumeallergi er forbigående. Samtidig opdager du duften, så snart du skruer låget af. Det gemmer sig ikke på en lang ingrediensliste, som PPD gør.” En del af produkterne på hylderne i Camilla Dannebrogs salon indeholder plantebaserede olier og planteekstrakt. ”Vi har både produkter med og uden olier, fordi en del kunder kan lide, at det dufter af lidt. Jeg synes, der skal være begge slags.” �

DET ØKOLOGISKE RÅD

EU OG JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE Hvordan har EU indflydelse på, hvilke kemikalier der ender i din shampoo eller pizzabakke? Hvordan arbejder EU for at få stoppet plastikforureningen af havet? Og hvilke løsninger skal hjælpe os med at bremse det store ressourceforbrug, som lægger pres på vores miljø, klima og økonomi? Materialet ’EU og jagten på kemikalierne’ giver elever i gymnasiet indblik i konkrete EU-miljøsager. Sammen med en række film, links, opgaver og krydsord ruster materialet dem til at forstå EU-lovgivningen. Find materialet på forlagetcolombus.dk

ØKOLOGI KAN FORVIRRE Ingen plejeprodukter er 100 procent økologiske. Den plantebaserede del kan være produceret økologisk og dermed under hensyn til miljøet og uden pesticider. Men den ikke-plantebaserede del består af kemikalier. Og de kan være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende. Desuden kan man være allergisk over for økologiske olier og ekstrakter. Der findes ingen officiel økologisk eller grøn mærkningsordning til frisør- og kosmetikbranchen. Ombudsmanden har lavet en ’Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande’, som skal beskytte forbrugerne mod vildledning og uetisk markedsføring og modvirke forsøg på grønvask af produkter.

GLOBAL ØKOLOGI 15

FOTO: VASILIKI

HALTER EFTER


BAGGRUND BIODIVERSITET: ER GLEMTE AFGRØDER FREMTIDENS MAD?

TILBAGE TIL RØDDERNE Majs, ris, hvede og kartofler. Vi lever i dag af meget få slags afgrøder, og det gør os sårbare over for klimaforandringer. Men rundt om i verden dyrker lokale folk plantesorter, der kan få betydning for overlevelsen, når ekstremt vejr sætter ind. Desværre risikerer de sorter også at forsvinde

BOLIVIA Oprindelige folk på landet og i bjergene verden råder over 80 procent af klodens biodiversitet, og deres traditioner og måder at dyrke jorden på er med til at bevare den rigdom.

Mashua and olluco købt på et økologisk marked i Lima i Peru.

Men ofte er grupperne også nogle af de mest sårbare og marginaliserede grupper, og derfor skal de støttes, lyder det fra FN-organisationen IFAD. Billedet foroven er fra landsbyen Candeleria i Bolivia, hvor familier dyrker roden oca. Læs mere på ipsnews.net Fotos: Gaia Luziatelli

TANZANIA De ukendte afgrøder kan blive fremtidens vigtige føde, lyder det fra forskere i artiklen Are Neglected Plants the Food for the Future? på tandfonline.com Bælgplanten bambara groundnut fra Tanzania (foto i cirkel) er mere resistent for tørke og oversvømmelser end den hvede og de kartofler, som de fleste af os lever af. Fotos: Hanna Lise Simonsen 16 GLOBAL ØKOLOGI


AF HANNA LISE SIMONSEN & GAIA LUZIATELLI

OM FORFATTERNE På hvert sit kontinent har Hanna Lise Simonsen og Gaia Luziatelli (foto) undersøgt afgrøder, der kan klare sig i ekstreme vejrforhold og på dårlig jord. Hanna Lise Simonsen har interviewet indbyggere i Tanzania i forbindelse med sit speciale, mens Gaia Luziatelle har indsamlet data i Peru og Bolivia til sin ph.d., begge om agrobiodiversitet og ved Københavns Universitet.

En gruppe kvinder er forsamlet på en gårdsplads i en lille landsby i det nordlige Tanzania. Vi skal interviewe dem om en hel speciel afgrøde. Den hedder bambara groundnut og er en bælgplante med et højt proteinindhold. Rundt om landsbyen flugter indbyggernes marker, men det er ikke her, de dyrker den. Det sker på marker meget længere væk i udkanten, der hvor dyrene græsser. Kvinderne fortæller, at landsbyhøvdingen traditionen tro hvert år udvælger et stykke af græsmarkerne til planten og indvier det med et ritual. For bambara groundnut kan noget specielt. Den er tørkeresistent og klarer sig ret godt på den jord, som ellers ikke er god nok til andre afgrøder. Og det er derfor, vi er på besøg. På verdensplan findes et væld af grøntsager, frugter, urter og korn, og af hver art findes mange forskellige sorter. Mennesket har altid avlet og udvalgt de eksemplarer, der bedst tjener det formål, som de skal bruges til. Inden for moderne forædling og forskning har man haft succes med hurtigt at skabe en stor stigning i udbyttet hos udvalgte planter. Det har så skubbet andre planter ud af landbrugssystemerne og giver en forringelse af biodiversiteten. I dag kommer det meste af vores plantebaserede mad fra ganske få afgrøder – vi spiser majs, ris, hvede og kartofler. Bambara groundnut var indtil for kort tid siden ikke forædlet efter moderne metoder og har et lavere udbytte end andre bælgplanter. Derfor risikerer den at blive skiftet ud med en plante med et højere afkast. Det er en traditionel afgrøde, der stammer fra Vestafrika og dyrkes over hele kontinentet. Kvinderne, som vi møder på gårdspladsen i det nordlige Tanzania, sår, passer og høster den. De fortæller, at den smager godt og mætter længe. Den indeholder proteiner, hvilket ellers tit mangler i en kost med meget lidt

kød og meget majs. Og ikke mindst klarer den sig bedre i tørke og på dårligere jorde end andre bælgplanter. I de senere år har forskningsprojekter set nærmere på bambara groundnut og indsamlet viden om alt lige fra dens genmasse og modstandsdygtighed, til hvilke egenskaber lokalbefolkningen foretrækker ved den. Målet er at udvikle sorter, der gør den mere konkurrencedygtig, for at den kan blive en vigtig del af vores mad i en fremtid med et hårdere klima.

’’

Heldigvis er der i byerne en spirende interesse for de farverige rødder og knolde fra bjergene. De dukker op på økologiske markeder i La Paz og Lima, og samtidig har lokale og internationale gourmetrestauranter fået øjnene op for afgrøderne

PÅ JAGT HOS OPRINDELIGE FOLK

Verden rundt er forskere på jagt efter afgrøder, som måske er ukendte for de fleste, men som kan have stor betydning for lokalbefolkningen. Og de findes sandsynligvis der, hvor 80 procent af al biodiversitet findes, nemlig i oprindelige folks områder. Det vil sige på de 20 procent af jordens areal, som de råder over. På et andet kontinent oppe i Andesbjergene er rødder og knolde i alle regnbuens farver en vigtig del af måltiderne ude på landet. Ligesom bambara groundnut dyrkes de særligt i de små landbrug. Landbrugsfamilierne, som vi møder i Bolivia og Peru, fortæller blandt andet om oca, mashua, olluco og achira og viser de farverige knolde og rødder frem. Nøjagtig som den afrikanske bælgplante kan de klare ekstreme vejrforhold, og landmændene fortæller, hvordan nogen af dem bruges til at kurere sygdomme. De er forbavsede over vores interesse for planterne, fordi de dyrker dem primært til brug derhjemme. Det sker på små stykker land, hvor planterne klarer sig godt uden gødning eller pesticider. En del familier frysetørrer knoldene omkring midsommer, hvor nætterne er kolde, og solen er stærk om dagen. På denne måde kan de holde i flere år og er derfor en vigtig ressource, hvis høster af andre afgrøder slår fejl. Inde i La Paz fortæller mange indbyggere, at de ikke ved, hvordan man tilbereder planterne, og de fleste af dem har da heller aldrig været særlig kendte eller populære i byerne. Som i andre dele af verden flytter unge fra landet til byerne for at arbejde eller studere, og derhjemme er det svært at tjene nok på de afgrøder, som familien producerer. Den gamle kundskab om dyrkningen af de meget næringsholdige knolde og rødder risikerer at gå tabt. NY INTERESSE I BYERNE

Heldigvis er der i byerne en spirende interesse for de farverige rødder og knolde fra bjergene. De dukker op på økologiske markeder i La Paz og Lima, og samtidig har

lokale og internationale gourmetrestauranter fået øjnene op for afgrøderne, og det kan være med til at sikre, at de forsat er en del af landbrugskulturen i Andesbjergene. For hvis en afgrøde forsvinder ude på markerne, så ophører den også med at eksistere. Det begrænser os kulinarisk og ernæringsmæssigt, men det begrænser også vores muligheder for klimatilpasning. De avlede afgrøder og sorter som hvede og majs giver et højt udbytte, men her er egenskaber som modstandsdygtighed og tolerance over for tørke, kulde og dårlige jordforhold tit forsvundet i den samme avlsproces, som har opnået det ønskede resultat om større mængder på kortere tid. Fremtiden kommer til at byde på forandrede nedbørsmønstre, jordbundsforhold og temperaturer. Derfor får vi brug for en stor pulje af planter og egenskaber at vælge mellem. I mange dele af verden opbevarer såkaldte genbanker forskellige planter og afgrøder. Her gemmer sig store muligheder for fremtidens fødevarer. Men genbanker har en ulempe. De leverer ikke tilpasning til det rådende klima. En kontinuerligt dyrket afgrøde ude på landet og oppe i bjergene har en chance for at tilpasse sig til klimaforandringer og giver os naturens egne løsninger. Men det kræver, at vi bliver ved med at dyrke alle de forskellige afgrøder, vi kan, og at landbrugsfamilier ude i verden støttes i det samme. �

MEYER OG IBIS I BOLIVIA Oxfam Ibis og Claus Meyer åbnede i 2012 en restaurant og en kokkeskole i La Paz med fokus på boliviansk madkultur, biodiversitet og marginaliserede unge. I dag hører det under Restaurant Gusto, som også driver projekter med skolefrokost, gadekøkkener og kokke- og bagerskoler. Projekterne tager alle udgangspunkt i lokale råvarer og bidrager til at bringe de gamle traditioner med ind i fremtiden.

GLOBAL ØKOLOGI 17


BAGGRUND BIODIVERSITET: REDNING AF KLODENS ARTER

BLIVER TREDJE GANG LYKKENS GANG? Verdens nationer har to gange sat et mål om at stoppe det globale tab af natur på kloden, men i dag fortsætter ødelæggelserne med fuld fart. Biodiversitet burde have samme vægt som klima, og det skal være nemmere at måle og vurdere de enkelte landes indsats, mener kilder i FN og EU Verdens natur kapslet ind i symbolet for FN’s Konvention om Biodiversitet (COP13) i 2016.

AF THOMAS JAZRAWI

Farverige flag for alle verdens nationer prydede vejen til det fashionable hotel Moon Palace i Cancún i Mexico. Udenfor var der 30 grader, så der var behageligt afkølet inde i det store konferencecenter. Men selv om alt var kørt i stilling til det trettende møde under FN’s Konvention om Biodiversitet (COP13) i december 2016, så var det småt med opmærksomhed og store kendisser a la det, de store klimatopmøder typisk leverer. Kun da Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, lagde vejen forbi topmødet, var landets presse massivt til stede. Alvoren virker ikke til at være gået op for alle endnu, og det er et problem, mener eksempelvis Erik Solheim, som er den norske formand for FN’s Miljøprogram. ”Vi bør sigte efter, at i 2020 er biodiversitet på samme niveau som klimaet. Klimabudskabet er blevet accepteret af næsten alle politikere på planeten, med en enkelt vigtig undtagelse (i USA, red.), og vi bør være samme sted med biodiversitet i 2020,” lød det fra Erik Solheim ved en FN-konference om migrerende dyrearter i oktober. Nej, tilstanden for klodens natur får ikke lige så meget opmærksomhed som klimaforandringer, men situationen er ganske alvorlig. Dyr og planter forsvinder i en hastighed, der ikke er set, siden dinosaurerne uddøde. Derfor taler forskerne om, at vi lige nu oplever den sjette masseuddøen. Biodiversiteten – mangfoldigheden af arter i naturen – er under et voldsomt pres, og denne gang er det mennesket, der er hovedårsagen. 18 GLOBAL ØKOLOGI

To gange tidligere med frist i 2010 og 2020 har verdens nationer lovet at bremse tabet af klodens naturrigdomme, men naturødelæggelserne fortsætter i en stadig galopperende hastighed, her to år før fristen for det seneste løfte løber ud. I foråret kommer den nye videnskabelige platform for biodiversitet, IPBES, for første gang med vurderinger af den globale naturtilstand. Samtidig skal verdens nationer i 2020 nå til enighed om en ny strategi for at stoppe det globale naturtab i 2030. Det store spørgsmål er, om det vil lykkes. ÅRTIET FOR BIODIVERSITET

Der var ellers stor glæde under et FN-topmøde i 2010, da verdens nationer blev enige om en ny strategi for at redde naturlivet på kloden. Helt konkret består planen af tyve mål, Aichi-målene, som er opkaldt efter den japanske provins, hvor de blev vedtaget. Målene er en del af en samlet pakke, som skal stoppe tabet af biodiversitet på kloden. FN udnævnte samtidig perioden fra 2010 til 2020 til at være ’Årti for biodiversitet’. Alligevel tyder alle undersøgelser på, at løftet ikke bliver indfriet. Men hvorfor er det så svært? Til det svarer en kilde i EU-Kommissionen, som følger FN’s forhandlinger om biodiversitet: ”Adskillige af de nuværende mål er faktisk umålelige, ønsketænkning. Og det er vanskeligt at kæde det globale mål sammen med det, som hver part bør gøre.” EU halter langt bagefter. Det viser en midtvejsevaluering af EU’s 2020-strategi

’’

En væsentlig forskel mellem biodiversitet og klima er målbarheden. Det er nemmere at måle CO2-ton end økosystemer eller arter, som uddør for biodiversitet. I Kommissionen erkender man, at det ikke er heldigt. ”På trods af nogen succes er vi ikke på rette spor, heller ikke os i EU. Det er en stor sag, for vi er jo ikke den fattigste del af verden, så hvis vi ikke kan, hvad skal vi så sige til de nationer, som er mere begrænsede,” lyder det fra EU-diplomaten. Når det gælder klimabidragene bliver store dele af EU’s indsats delt ud som forpligtelser til de enkelte lande, men denne metode er vanskelig at overføre. ”En væsentlig forskel mellem biodiversitet og klima er målbarheden. Det er nemmere at måle CO2-ton end økosystemer eller arter, som uddør,” vurderer EU-kilden. Diplomaten ser en mulighed i frivillige bidrag fra nationerne, på samme måde som man har gjort med den globale klimaaftale i Paris. På den måde kan indsatsen måles og håndhæves, men det er noget, institutionerne og medlemslandene i EU skal nå til enighed om i fællesskab.


Hos miljøorganisationen Friends of the Earth Europe står Robbie Blake i spidsen for kampagnen om biodiversitet. Efter hans vurdering bør EU træde i karakter. “EU anerkender, at naturen lider, og EU har nogle udmærkede love og masser af gode ord om beskyttelse af vores natur. Problemet er, at naturen bliver overtrumfet hver gang, når det kommer til at behandle årsagerne til naturødelæggelser: industrielt landbrug, som ødelægger vores landområder, en ikke-bæredygtig udvikling og overforbrug. Regeringer og EU må anerkende, at vi alle har ret til en natur i trivsel,” siger han og nævner flere eksempler på, at naturen ikke prioriteres højt nok internt i EU-Kommissionen, herunder planerne om en EU-støttet motorvej gennem et unikt naturområde i Kresna i Bulgarien. Det samme er tilfældet på nationalt plan, mener afdelingsleder i FN’s Miljøprogram (UNEP) Elizabeth Maruma Mrema. “Miljøministre er meget svage og har ikke de store budgetter. Derfor kæmper de en hård kamp,” sagde hun i et interview med undertegnede under topmødet i Cancún. Hun er derfor glad for et af de konkrete resultater af COP13 i Cancún: en erklæring om mainstreaming af biodiversitet. Begrebet henviser til en proces, der skal udbrede hensynet til natur og biodiversitet til andre områder, sektorer og ministerier.

EU-Kommissionen ser også en udbredelse af naturhensyn som et vigtigt element i kampen for biodiversitet. For selv om pengene og politikken er på plads i EU i forhold til at sikre biodiversiteten, så sker der noget andet ude i landene. ”Landbrugsområdet er et godt eksempel. I medlemsstaterne har de, der har ansvaret for miljøet, ofte ingen kontrol over, hvordan kravene bliver udmøntet. Når vi oplever en skarp nedgang i biodiversitet, særligt i landbrugsjord, er det bevis på, at noget må gøres anderledes her,” fortæller diplomaten fra EU-Kommissionen. DANMARK ER IKKE BEDRE

Heller ikke Danmark er tæt på at indfri de 20 naturmål, viser en undersøgelse af Danmarks Naturfredningsforening og WWF. Og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har åbent erkendt, at Danmark ikke kan indfri målene og påpeger, at det kommer ingen nationer til. Videnskabelige opgørelser over naturens tilstand i verden har dystre konklusioner. Det kommer en række rapporter i foråret formentligt til at afspejle. Men selv om man i 2020 sandsynligvis vil stå med endnu et mislykket forsøg, skal nationerne nå til enighed om en ny plan. Måske tredje gang bliver lykkens gang for klodens natur. �

I 2016 holdt FN topmøde om biodiversitet i Cancun i Mexico (foto). Mødet fik ikke nær så meget opmærksomhed som de årlige klimatopmøder. Læs mere på Cop13.mx

REDNINGSPLAN FOR KLODENS ARTER I 2018 skal verdens nationer i FN begynde at forhandle om en opfølgning på strategien for biodiversitet, der blev vedtaget i 2010 i Japan. Strategien indeholder 20 konkrete mål, som samlet har det hovedformål at stoppe det globale tab af biodiversitet og løber frem til 2020. Aichi-målene kan findes på cbd.int En ny plan forventes vedtaget på FN-mødet for biodiversitet i Kina i 2020. Forhandlingerne foregår under FN’s Konvention om Biologisk Diversitet, der blev vedtaget i 1992 og har tre hovedformål: • Bevarelse af biologisk diversitet • Bæredygtig anvendelse af dens elementer • Retfærdig og ligelig deling af udbytte, som stammer fra genetiske ressourcer Biodiversity Outlook vurderer løbende, hvordan det går med målene, og den seneste status fra 2014 viser, at det halter gevaldigt med indsatsen.

Thomas Jazrawi er klimaredaktør på Globalnyt.dk , hvor artiklen også bliver publiceret.

GLOBAL ØKOLOGI 19

FOTO: THOMAS JAZRAWI

”MILJØMINISTRE ER SVAGE”


KOMMENTAR BIODIVERSITET: SKOV OG ARTSRIGDOM I NORDEN

Bagsiden af det svenske skoveventyr Sverige er en af verdens største eksportører af træ og papir, og over halvdelen af landet er dækket af skov. Men det svenske skoveventyr truer klima og biodiversitet, mener skovaktivisten Johan Moberg AF JOHAN MOBERG

20 GLOBAL ØKOLOGI

Skoven bliver også brugt til biobrændsel, men træafbrænding har vist sig at frigive mere CO2 end fossile brændstoffer. ET LAGER PÅ TUSINDE ÅR

Samtidig glemmer man økosystemerne og deres betydning for klimaregnskabet. Her spiller mykorrhiza-svampene en afgørende rolle. De lever i jorden og samarbejder med træerne, som giver dem 70 procent af det sukker, de fremstiller. Til gengæld forsyner de træerne med næring og mineraler. Svampene lagrer store mængder kulstof i sukkeret. En skov, der ikke bliver forstyrret af skovhugst eller ild, kan lagre kulstof i jorden via mykorrhiza-svampe i tusinde år. Men når skoven bliver fældet, ødelægges det store lager. Mange arter i de svenske skove er truet. Et eksempel er de svampe, der lever af dødt træ. Ved renafdrift lader skovindustrien kun fem procent af alle træer stå tilbage. Landskabet er dermed meget fragmenteret, og arterne har kun de små isolerede områder at leve på og er ikke forbundne. Det gør økosystemerne sårbare overfor stress såsom klimaforandringer, og mange forskellige arter risikerer at dø. Spørgsmålet er, hvor meget natur der skal forblive uberørt, for at den kan blive ved med at eksistere. Det bedste ville være, hvis vi ikke fældede mere end 20 procent hvert 20. år.

I bund og grund er skovens vigtigste rolle at sikre biodiversitet, ikke at modvirke den CO2-forurening, vi selv er skyld i. Tab af biodiversitet er et større problem end selve klimaforandringerne. Økosystemerne leverer livsvigtige ydelser til vores samfund som bestøvning, lagring af kulstof og medicin. Hvis vi udrydder arter, risikerer vi at opløse hele samfundets fundament. Menneskets eksistens er afhængig af fungerende økosystemer med stor biodiversitet. I dag finder vi truede arter i alle organismer i Sverige – blandt fugle, svampe, insekter og mosser. Situationen er alarmerende, og hvis vi skal beskytte de sidste svenske naturskove, skal der ske noget nu. � Johan Moberg er biolog og medlem af den svenske forening Beskyt Skoven skyddaskogen.se

URSKOV ENDER I TOILETTET Greenpeace satte i efteråret fokus på den svenske skovhugst med en ny rapport. Den viser, at virksomheden Essity, som producerer LOTUS-toiletpapir, fælder træer i oprindelige boreale skovområder i Sverige, Finland og Rusland. Skovene er udpeget som særligt bevaringsværdige af de svenske myndigheder. Find rapporten på greenpeace.org

FOTOS: ANTTI LEINONEN / GREENPEACE

Skovbruget har været vigtigt for Sverige i århundreder. I dag er landet et af verdens største eksportører af savtræer og papir, og mange er beskæftigede i træ- og papirindustrien. Samtidig lyder det fra skovindustrien, at skovbruget er godt for klima og miljø. Men er det nu også det? I gamle dage fældede man typisk kun de største træer, men i 1960’erne indførte man såkaldt renafdrift, hvor stort set alle træer i et område bliver fældet, uanset alder og art, hvorefter der plantes nye træer. På cirka 60 år er 60 procent af de svenske naturskove blevet omdannet til plantager med træer af samme art. Kun fire procent af den samlede skov er fredet. I dag hævder skovindustrien, at plantagerne er klimavenlige, fordi træerne binder CO2 fra atmosfæren, og fordi træer, der bliver brugt som byggematerialer og biobrændsel, erstatter produkter, der ellers skulle produceres med hjælp af fossile brændstoffer. Så derfor er det bedst at etablere plantager og fjerne naturskoven, fordi træerne her formulder, når de dør, og frigiver CO2. Men klimaregnskabet er langt mere komplekst end det. Eksempelvis bliver mere end 50 procent af råmaterialet fra skoven til papir. Papirproduktionen kræver enorme mængder energi og frigiver meget CO2. Derudover har papir kort levetid. Det ryger hurtigt til skrald, og CO2 frigives igen.


GLOBAL ØKOLOGI ANBEFALER

KULTUR

FERIE PÅ LANDET? Er du ved at lægge planer for påsken eller

sommerferien? Hvis du har lyst til at få landbrugsjord på hænderne og passe dyr i eksempelvis Tyskland, Portugal eller Australien, er wwoofing en mulighed. Det internationale netværk sætter frivillige i kontakt med økologiske gårde, som kvitterer med husly og mad. Ellers kan du også vælge at holde ferie på en dansk bondegård. Gå på opdagelse her: wwoofinternational.org bondegaardsferie.dk

PODCAST: SIDSTE MAND SLUKKER LYSET Er klimaforandringerne et ustoppeligt

godstog, eller kan vi stadig nå at trække i nødbremsen? Det er de to klimajournalister Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck uenige om. Den ene er pessimist, den anden optimist. Med hjælp af nyheder, fakta, ildsjæle og eksperter forsøger de i hver udsendelse at finde ud af, om der er lys for enden af tunnelen, eller om menneskeheden lige så godt kan lukke og slukke. Sidste mand slukker lyset på DR.dk Mandag klokken 13.30 på P1

HVAD SKAL VI SVARE VORES BØRN?

FOTO: WWOFINTERNATIONAL.ORG

’’Hvordan vækker man en kultur, der

– bedøvet af glæden over et evigt stigende forbrug – går sin egen undergang i møde? Hvad skal vi svare vores børn, når de spørger os, hvorfor vi ikke handlede på vores viden om, at vores kultur skaber klimaforandringer, udpiner planetens ressourcer og udrydder utallige arter? De spørgsmål har den danske sociolog Rasmus Willig og den norske filosof Arne Johan Wetlesen stillet hinanden. Resultatet er en meget læseværdig og dybt bekymrende bog.” Læs bioetiker Mickey Gjerris’ anmeldelse af samtalebogen Hvad skal vi svare? på

dr.dk

INSPIRATION TIL EN GRØNNERE HVERDAG Hvis du mangler tips og inspiration til,

hvordan du kan få en mere klimavenlig hverdag, så tjek Sustain Daily. Folkene bag webmagasinet og blognetværket guider og bringer historier om bæredygtig livsstil. sustaindaily.dk

’’EN BEVÆGENDE FILM...’’ Sådan lyder det fra Jørgen Steen Nielsen

fra Information, som har set En ubekvem sandhed 2 (An Inconvenient Sequel: Truth to Power) om Al Gores kamp for et bedre klima. ”… man oplever hans empati over for klima-ofre og raseri over for argumentresistente magthavere. Han taler om en rejse mellem håb og fortvivlelse. Erkender, at han med mellemrum har troet, at klimakampen vil blive tabt. Men han stiller op, leverer budskabet og går foran igen og igen.” Den første film En ubekvem sandhed er fra 2006. Instruktion: Bonni Cohen og Jon Shenk. Se den i biograferne eller find den på: inconvenientsequel.tumblr.com

Science Report.dk hansreitzel.dk

GLOBAL ØKOLOGI 21


KOMMENTAR KØB ET TRÆ OG BLIV CO2-NEUTRAL?

Debatten om, hvorvidt klimakompensation er en god ting, er for nylig blusset op i Sverige. Ifølge tre forskere er donationer til træplantning og skovbevarelse i udviklingslande ikke en holdbar løsning på klimakrisen

22 GLOBAL ØKOLOGI

ILLUSTRATION: DIANE LABOMBARDE

Klimakompensation – en tvivlsom strategi


AF WIM CARTON, ELINA ANDERSSON & MARIA JOHANSSON

Klimakompensation kan virke som et attraktivt og billigt valg for virksomheder og forbrugere, der gerne vil gøre en forskel. Men outsourcing af CO2-reduktioner til udviklingslande er forbundet med problemer, som virksomheder, der benytter klimakompensation, er tilbøjelige til at negligere. Omfattende forskning viser, at det er meget vanskeligt og usikkert at beregne, kontrollere og sikre klimafordelen med specifikke projekter. Det gælder især projekter, der vedrører genplantning af træer, hvilket er en af de mest populære typer klimakompensation på markedet i dag. På grund af det meget komplekse ejerskab og brug af jord, særligt i lande på den sydlige halvkugle, er det svært at sikre og påvise, at et projekt er såkaldt additionelt. Det vil sige, at mindskning af skovrydning eller øget genplantning af træer sker på grund af projektet, og at den samme udvikling ikke ville have fundet sted uden. Hvis det ikke er tilfældet, risikerer pengene at blive pumpet ind i forandringer, der ville have fundet sted alligevel, og påstanden om kompensation ville være falsk. Additionalitet er et grundlæggende kriterium for alle klimakompensationsprojekter, og i debatten er der ofte en del forvirring om dette og andre begreber. Additionalitet er også i sig selv problematisk. Vurderingen af klimafordele baseres på et kontrafaktisk scenarie, det vil sige en alternativ fortælling om fremtiden, og på projektets antagelser om, hvad der vil ske. Derfor er additionalitet umuligt at kvantificere, og dermed også at garantere. Med andre ord kan man bedst forstå det som en avanceret gætteleg, som desuden er præget af en åbenlys interessekonflikt: Jo værre den alternative fremtid er, desto større klimakompensationer kan et projekt levere. INGEN GARANTI

Et andet omdiskuteret begreb er permanens. CO2-udledningen forbliver i atmosfæren i hundredvis, hvis ikke tusindvis af år, og derfor skal projekterne garantere, at den kompensation, som du køber, er en permanent løsning. Et projekt, der klimakompenserer ved at plante træer, skal derfor kunne garantere, at den kuldioxid, der lagres i træerne, forbliver der i lang tid. Men træer kan formulde, og en skov kan angribes af skadedyr, sygdomme, tørke eller brand. Derudover kan lande beslutte at lave

arealbruget om. Alt dette er særligt aktuelt i områder med politisk ustabilitet og udbredt fattigdom, og hvor landbrugsjorden er en mangelvare, og hvor klimaforandringerne forventes at ramme hårdest – det vil sige i mange af de lande hvor træbeplantningsprojekter foregår. Derfor er begrebet permanens, på samme måde som additionalitet, afhængigt af en specifik udgave af fremtiden, som vi ikke kender. Et tredje problematisk aspekt vedrører en almindelig påstand, man ofte hører hos fortalere for klimakompensation, nemlig at projekterne udover klimafordele skaber positive eksternaliteter. Det vil sige, at de giver ekstra fordele som eksempelvis mindre fattigdom og mere udvikling. Selvfølgelig kan et skovprojekt i Indonesien eller mere effektive ovne i husholdningen i Kenya hjælpe lokalbefolkningen. Men det er naivt at tro, at klima, social udvikling og økonomi altid følges ad, eller at den slags synergier automatisk opstår uafhængigt af lokale, sociale, miljømæssige og politiske faktorer. Hvis man hævder, at et projekt giver den type ekstra gevinster, skal man lægge tydelige strategier for, hvordan de skal opnås og have kriterier for evaluering på plads.

’’

For os som individer er den eneste helt sikre måde at reducere vores egen CO2udledning også den mest oplagte: Spis ikke den burger, og tag ikke den flyver Vores forskning viser, at dette ikke altid er tilfældet. Vi er enige med andre forskere i, at det spiller en stor rolle, hvordan klimakompensationsprojekter planlægges og gennemføres, og på hvis betingelser det sker. Disse betingelser er dog alt for ofte bestemt af markedets krav frem for de lokale behov. For at opnå den ekstra gevinst kræves langvarigt engagement, tilpasning til forholdene i området samt inddragelse af de lokale. Og

FLYV OG PLANT ET TRÆ? Hvis vi støtter et skovprojekt i Tanzania, kan vi så beholde julerejsen til Thailand? Det er forskere og miljøfolk uenige om. En del flyselskaber giver kunder mulighed for at kompensere for flyveturens CO2-udledning ved typisk at donere penge til træplantning eller skovbevaringsprojekter. Desuden hjælper virksomheder som ZeroMission og Tricorona Climate Partner andre virksomheder med at vurdere klimaaftryk, lave klimastrategier og finde et passende skov- eller energiprojekt i udviklingslande. Du kan også udregne dit eget klimaaftryk på sider som carbonfund.org og donere penge der. I debatindlægget her forklarer tre svenske forskere, hvorfor de mener, at klimakompensation er problematisk.

det kræver tid og ressourcer, hvilket tit er svært at forene med klimamarkedskrav og økonomisk effektivitet. Effektive klimaindsatser er nødvendige, og det haster. Vi har brug for drastiske tiltag for at nedsætte vores udledning af drivhusgasser. Vi burde have indset alvoren for længst. Alle kan gøre mere, og regeringer og virksomheder er vigtige for at fremme udviklingen. For os som individer er den eneste helt sikre måde at reducere vores egen CO2-udledning den mest oplagte: Spis ikke den burger, og tag ikke den flyver. I lyset af den påtrængende klimakrise, usikkerheden ved klimakompensation i udviklingslande og problemerne med at kombinere global og lokal gevinst fremstår brugen af internationale klimakompensationsprojekter som en dårlig strategi. Vi tror, at der findes andre, mere effektive og retfærdige måder at håndtere klimakrisen på. �

Wim Carton og Elina Andersson er forskere ved Centre for Sustainability Studies på Lunds Universitet, mens Maria Johansson er forsker ved Ekologi, Miljö och Botanik (DEEP) på Stockholms Universitet. Debatindlægget er oversat af Hanna Lise Simonsen og er tidligere blevet publiceret i en længere udgave på den svenske supermiljobloggen.se

GLOBAL ØKOLOGI 23


Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd, Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København K

Forskere i fransk dokumentar sætter stærke ord på en bekymrende udvikling. Vi er ved at tabe generationer af børns intelligens på gulvet, og stoffer i vores hverdag står sandsynligvis bag AF HELENE CHÉRET

Kommer verden nogensinde til at opleve en ny Mozart, Marie Curie eller Einstein – genier, hvis arbejde ændrede og inspirerede verden? Det spørgsmål trænger sig på, for stadig flere studier viser, at menneskehjernen er truet. ”Vi bliver mere og mere dumme. Det foregår lige nu, og vi skal finde ud af, hvad vi vil gøre ved det,” siger Edward Dutton i den franske dokumentar ’Demain, tous crétins?’ (’I morgen, alle dumme?’). Den britiske evolutionsforsker konstaterer ud fra studier i Finland samt Tyskland og Frankrig, at menneskets IQ er faldende og har været det siden 1980’erne. Samtidig er autisme og andre kognitive forstyrrelser stigende. I Californien er antallet af børn diagnosticeret med autisme steget 600 procent i perioden 1990 til 2001, og kun en tredjedel af denne stigning kan forklares med bedre diagnosticering. Ifølge professor Barbara Demeneix, specialist i hormonforstyrrende stoffer på CNRS (Nationalt Center for Videnskabelig Research) i Paris, tegner samme billede sig i Europa. ”Vi kan ikke længere fornægte, at kemikalierne i vores omgivelser påvirker hjernens udvikling,” siger hun også til Le Monde i november. Skaden sker under graviditeten, når stofferne bevæger sig fra moderen over i barnet. Nogle af de mistænkte kemikalier er PCB, som særligt findes i maling og fugemasse. Det har været forbudt i byggematerialer siden 1980’erne, men pga. en meget langsom nedbrydningstid finder det stadig vej til vores tallerkner via fisk og kød. Andre syndere er bromerede flammehæmmere i vores tv, computere og nogle typer madrasser. Og ikke mindst pesticiderne i landbruget. Og når vi så bliver udsat for mange forskellige stoffer på en gang, påvirker cocktailen fosteret på nye og graverende måder. I Salinas-dalen i Californien er 600 kvinder og deres børn blev fulgt nøje siden graviditeten med alt

fra blod- og urinprøver over støvanalyser i huset til børnenes udvikling, og høje niveauer af pesticider i blodet falder sammen med unormale reflekser hos de nyfødte, forsinket intellektuel udvikling hos de toårige og en lavere IQ hos de syvårige. Ifølge en anden undersøgelse bliver hjernebarken ganske enkelt tyndere, hvis mødrene har været udsat for mange pesticider. Dokumentaren havde premiere i netop den periode, hvor EU skulle forlænge godkendelsen af et af de mest udbredte pesticidstoffer, glyphosat. Om filmen og de mange artikler i medierne samt 1,3 millioner underskrifter for et forbud fra europæere har virket afhænger af øjet, der ser. Det blev til en femårig godkendelse. I USA er Thomas Zoeller, forsker i hormonforstyrrende stoffer ved Massachusetts Universitet, bekymret. ”Vi er bogstaveligt talt ved at frarøve en population deres intellektuelle potentiale. Ikke bare stiger antallet af børn, der har brug for specialhjælp, men antallet af de meget dygtige elever falder også. Det problem kan måske passere uset, fordi de som femårige leger i frikvarteret som almindelige børn. Så vi kunne lade, som om alt er o.k., men det er det ikke,” siger han. � Demain, tous crétins? Dokumentar af Sylvie Gilman og Thierry de Lestrade demaintouscretins.com DR viser dokumentaren i 2018.

ILLUSTRATION: © YUZU PRODUCTIONS / ARTE FRANCE / CNRS IMAGES FOTO: ANTTI LEINONEN / GREENPEACE

Er vi ved at miste forstanden?

Gø 0217 hele bladet download  
Gø 0217 hele bladet download  

Global Økologi nr. 2 - 2017