Page 1

Katalog

www.ec-edition.dk


LOUISE JUHL DALSGAARD Alle dage tilbage “Uden for storcentret ligger verden helt radbrækket. Efterladenskaber fra weekendens udskejelser har hobet sig op ved husmure og kantsten, rastløse biler, trafiklys uden vilje. En årstid trukket helt ud af form. Det er ikke nogens skyld. Hvad stiller man op med dét, der ikke er nogens skyld?” En øm og brutal roman om venskab og ophør. En fortælling om at søge hinandens nærvær, når man er faret vild i sig selv. ”Alle dage tilbage” er en virkelig fin bog. Den er ømt fortalt og forbavser med at være lidt af pageturner – og det er alligevel imponerende, når romanen handler om at miste … Det er en øm, poetisk fortælling med fine pletter af sort humor … Anbefales til alle, der har mistet en nær ven.” Kristeligt Dagblad “Samværet og kærligheden beskrives smukt, som en kontrast til hele den omkringliggende verdens vanvid; julemænd, storcentre, kræft, kvotekonger og tandlæger. Dagen oprinder dog uafladeligt, hvor jeg-fortælleren sidder tilbage med en tom stol. Antydningens kunst balancerer og vibrerer mellem linjerne. ’Alle dage tilbage’ er en smuk lille roman, der behandler sorgens væsen med ordknaphed og poesi.” Litteratursiden “En meget fin og poetisk roman, om hvad livet handler om, når det eneste, der er tilbage, det er at dø … En meget fin udgivelse om venskab på tværs af generationer og om udvikling og afvikling af livet. Sproget er ærligt, upoleret og til tider humoristisk midt i den triste stemning, som romanen tematisk bærer præg af.” Bibliotekerne “Alle dage tilbage lever i kraft af alt det, der ikke bliver sagt, men især i kraft af dét, der næsten bliver sagt. Dermed giver Louise Juhl Dalsgaard os et ganske præcist udsagn om, hvad det vil sige at være i sorg. Og ikke mindst får hun vist os, at sorgen har sit eget liv, sin egen tid og sine egne snørklede mønstre – uanset hvem vi mister, og hvor gamle de er. Tak for dét.” Modspor “En poetisk vandring i menneskelighed … skriver så fint og rørende, at man som læser danser ned gennem linjerne og lader det hele synke ind.” Skrivforlivet.dk

Louise Juhl Dalsgaard er født i 1973 og er uddannet bibliotekar. Hun underviser i kreativ skrivning og fungerer som redaktør ved forlaget 365TEKSTER. Hun har fire lyrikudgivelser bag sig, og med ”Det dér og dét der”, debuterer hun som romanforfatter. ISBN 9788793046962


LOUISE JUHL DALSGAARD Det dér og dét der ”Jeg betror mine hemmeligheder til en sten, så graver jeg den ned, langt væk, jeg er bange for, at den taler over sig.” En roman om en ung kvinde, hendes barndom og opvækst, et langstrakt sygdomsforløb og det, der følger. Det er en fortællling om en familie, om usagtheder og afmagt og om at være splittet mellem intellekt og følelser i en grad, så begge synes at komme til kort. Fortællingen veksler mellem jegfortællerens poetiske indre, barndomserindringer og nøgterne uddrag fra en virkelig psykiatrisk journal. ”Jeg har nu læst hele bogen og siger tillykke! Den er meget vellykket. Jeg har nok på mange måder vidst hvad anoreksi er, men først efter læsningen af din roman er det for alvor gået op for mig hvilket helvede man lever i. Det er lykkes dig at fortælle det hele. Journalen fungerer fint og dit sprog er lige på plads. Du fortæller med stor økonomi og stramt. Det er litteratur. En stor glæde at læse bogen.” Forfatter Louis Jensen ”Hun er et stort talent udi at lege med sproget og ordene. Hun kan skrive så meget mellem linjerne, at jeg bliver rundtosset i mit forsøg på at balancere på linjerne. Nogle gange mister jeg balancen, falder ned mellem linjerne uden helt at forstå, hvad der sker dernede. Og jeg elsker det ... “Det dér og det dér” skal læses og mærkes. Og det vil jeg anbefale at du gør.” Volapyk ”På en eller anden forunderlig måde er bogen på én gang usentimental og følelsesladet, morsom og meget alvorlig. Den er svær at sætte ord på, men nem at indtage og mærke. Den er spøjs og usædvanlig, men ikke sær og ubegribelig, tværtimod”. Rikke Mai Pohl

ISBN 9788793046658


KATHRINE NEDREJORD Forvandlingen Forvandlingen er en roman om at vende tilbage til hverdagen efter en overfaldsvoldtægt. K. er en ung norsk forfatter bosiddende i Paris. Efter voldtægten tilbringer hun nogle måneder i Oslo omgivet af nære venner og familie, før hun returnerer til Paris og forsøger at leve ’normalt’ igen. K. har ofte taget nogle anderledes valg, drevet af åbenhed og eventyrlyst. Hun har rejst meget alene, mødt nye mennesker, lært nye sprog. Hun tænker på sit liv på samme måde som de historier, hun skriver. Det er hende selv, der driver hændelserne fremad og giver mening til det, som sker. Men det brutale overfald er en hændelse, hun ikke selv har valgt; og det skriver hende ind i en historie, hun ikke ønsker at være en del af – i et sprog hun ikke ønsker at bruge. Forvandlingen fortæller på en rå og indtrængende måde om en rystende erfaring, samtidig med at den drager nogle overraskende forbindelseslinjer til bureaukrati, sprog og poesi. Det er en formfuldendt roman skrevet med klogskab og varme. Forvandlingen modtog for nyligt den norske litteraturpris Havmannprisen.

“Stor respekt for behandlingen af stoffet og den lavmælte og helt tilstedeværende sproglige formidling af historien … Det er stærkt gået. Fortællingen balancerer godt mellem de konkrete – og til tider groteske – episoder i mødet mellem systemernes formaliserede og distancerede sprog og så den indre følelsesløse og sårede tilstand, som K befinder sig i. At bevare denne balance i beskrivelsen mellem den indre fuldstændigt iturevne sjælelige tilstand, hvor kroppen midlertidigt er blevet et objektivt “åsted”, og så fastholde fortællingen om det ydre forløb … er en meget flot bedrift”. Bogrummet Kathrine Nedrejord (f. 1987) er en samisk og norsk forfatter, dramatiker og scenekunstner. Hun er opvokset i Kjøllefjord og på Nøtterøy, men har boet i Paris siden efteråret 2011. Hun har udgivet tre romaner og to ungdomsbøger. Husdramatiker på Nationalteatret i Oslo ISBN 9788793046948


STIG DALAGER Det blå lys Det blå lys er en stort anlagt roman om den dobbelte nobelpristager Marie Curie og hendes tid. Romanens handling spænder over mere end et halvt århundrede fra 1860´ernes russisk besatte Polen over La Belle Epoque i Paris og helt frem til mellemkrigstiden i 1930´erne. Vi følger polskfødte Marie gennem den både lykkelige og traumatiske barndoms- og ungdomsår i Warszawa og den polske provins over de fattige studieår ved Sorbonne i Paris og frem til det skelsættende møde med fysikeren Pierre Curie. Hun gifter sig med ham, og sammen gør de under miserable forhold deres epokegørende videnskabelige opdagelser, nogle af de vigtigste i det tyvende århundrede. Skridt for skridt overvinder Marie flere af de barrierer, som det mandsdominerede samfund har opstillet for kvinder, men efter to nobelpriser indhentes hun i en voldsom pressekampagne af tidens fordomme mod kvinder og ”udlændinge” – og bliver drevet til selvmordets rand. Det blå lys er en roman om en kvinde, hvis fascination af det ”blå lys” fører hende ud på en videnskabelig opdagelsesrejse og ind i det ukendte. Men det er også en elementær menneskelig historie om en lidenskabelig kvinde,hvis kærlighed og intelligens sætter hende i stand til at overvinde næsten uoverstigelige barrierer. ”Dalager formår på ubesværet måde at få Maries livshistorie med, så man ser hende som et helt menneske. Desuden får han sat hendes liv ind i en historisk ramme, så man forstår hendes baggrund.” Kristeligt Dagblad »Marie Curie er stor i sig selv. Kunsten er at videregive denne storhed. Den behersker Stig Dalager til fuldkommenhed. Det blå lys bør overvælde ikke blot de danske, men også de udenlandske læsere.« 5 stjerner Jyllands-Posten ”Det er svært at lægge Stig Dalagers roman fra sig. Han vil helt fortjent vinde mange nye læsere med sin roman om madame Curie.” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken “Der er internationalt bestseller-potentiale i Stig Dalagers ‘vanvittigt ambitiøse og dybt interessante biografiske roman’ om videnskabskvinden Marie Curies liv.” 5 stjerner Ekstra Bladet “En vellykket og nobel tilføjelse til den eksisterende litteratur om Marie Curie”. Weekendavisen

Stig Dalager er internationalt anerkendt forfatter. Blandt de vigtigste værker er ”Davids bog” (1995), ”To dage i juli” (2002), ”Rejse i blåt” (2004), roman-serien om den amerikansk-danske advokat Jon Bæksgård i verdens brændpunkter og de to historiske romaner om Marie Curie (2012) og Kirkegaard. (2013)

ISBN 9788793046771


TABISH KHAIR Jihad Jane Ved første øjekast kunne Jamilla og Ameena ikke være mere forskellige. De er begge teenagere af sydasiatisk afstamning – født og opvokset i Yorkshire i Nordengland. Jamilla lever sammen med sin konservative, muslimske familie og er stille, religiøs og dygtig i skolen. Den mere verdslige Ameena, der bor sammen med sin enlige mor, gemmer sin usikkerhed bag en flabet og fræk personlighed. De to piger finder sammen i et umage, skæbnesvangert venskab. Da Ameena bliver afvist af skolens populæreste dreng, udvikler hun en intens interesse for religion. Hun begynder at dyrke en militant version af Islam og kommunikerer via internettet med en kvinde, der fra Syrien rekrutterer til jihad – noget der også påvirker Jamilla. Efter Jamillas fars død og broderens giftermål forlader de to piger England og tilslutter sig Islamisk Stat i Syrien. Den intellektuelle og følelsesmæssige fattigdom, såvel som volden, de møder der, skaber en historie, der både er gribende og hjerteskærende. “Medrivende fortælling, der er fin at læse og tager fat i et dristigt og samfundsrelevant emne … jeg kan se for mig, at Khairs roman kan blive filmatiseret som den helt aktuelle spændingsroman, den især udmærker sig som”. Kristeligt Dagblad “Fortvivlende aktuel … Drømme om at gøre en forskel, at gøre troen praktisk meningsfuld bringer dem til en hæslig krigszone, et undertrykkende og voldeligt kvinde- og i det hele taget menneskesyn samt forældede tankegange. De tvivler aldrig på deres tro, men måden at forvalte den på bringer tvivlen frem”. Bibliotekerne. ”Går bag de flade overskrifter til den tredimensionale menneskelige historie og tager pulsen på den med uendelig ærlighed. Det er en gribende, medfølende og sandfærdig roman, skrevet i prosa af stilfærdig skønhed.” Neel Mukherjee, prisbelønnet indisk forfatter

Tabish Khair har skrevet en række kritikerroste bøger som ”Where Parallel Lines Meet”, ”Babu Fictions: Alienation in Indian English Novels”, ”The Bus Stopped” og ”Filming: A Love Story”. Tabish Khair bor i dag i Århus, hvor han arbejder som lektor ved engelsk på Aarhus Universitet.

ISBN 9788793046764


TABISH KHAIR Film - en kærlighedshistorie ” Film – en kærlighedshistorie” af den prisbelønnede og kritikerroste indiske forfatter Tabish Khair er en roman om kærlighed, drømme og bedrag. Det er en poetisk smuk fortælling skrevet af en livsklog forfatter. Beskriver på én gang tilværelsens små facetter og nuancer samtidig med at den tegner et historisk billede af Indien i en tid med konflikter og religiøst had. I bogen følger vi den tidligere prostituerede Durga, som sammen med sin søn og mand rejser rundt til mindre byer i Indien for at fremvise film. Familien lever et fattigt og slidsomt liv, og Durga overtales til at give sin søn væk til en velhavende familie, som år forinden har mistet deres søn. Fælles for Durga og hendes mand er, at de i deres pauvre og slidsomme tilværelse næres af drømme. Drømmene er en væsentlig drivkraft, men de må også erfare, at drømmene samtidig kaster et slør af bedrag efter sig. “Film – en kærlighedshistorie” beskriver også en række historiske begivenheder i Indien i 40´erne, hvor den muslimske stat Pakistan dannes, mordet på Gandhi, udviklingen af fotografiet og filmindustrien i Bombay, hvor genren bollywood-film tager form. ”Det er en fornøjelse af læse Film – en kærlighedshistorie. Antydningerne er strøet ud med rund hånd, man fornemmer, at her ligger gåder begravet, men man kan umuligt gennemskue dem før senere”. Information. “En kærlighedserklæring til Indien, der opsummerer godt og ondt, kys og prygl. Det er rigt, gribende, virtuost, klogt. Alt i alt anstrengelserne værd, så smøg ærmerne op, kære læser, og tag fat!”. Berlingske 5 stjerner. “Fin, tragisk, dramatisk, stille og stærk roman ... Det er kunst af filmisk skønhed”. Alt for Damerne 5 stjerner

ISBN 9788791392160


FRANK SEBASTIAN HANSEN Billeder fra Lissabon Billeder fra Lissabon handler om 29-årige Paula, der har levet et uafhængigt liv i København, siden hun som teenager vendte ryggen til det hippiekollektiv i Nordsjælland, hvor hun boede med sin mor. Men da hendes mor bliver syg og dør inden for få måneder, rejser Paula til Lissabon i håbet om at finde sin far, der på mystisk vis er forsvundet. En rejse, som fører hende tilbage til Portugals fascistiske fortid og til familiens dystre hemmeligheder. Billeder fra Lissabon er en roman om at betale prisen for sine valg, om blodets bånd og den irrationelle kærlighed. Frank Sebastian Hansen er født i 1972 og uddannet cand.mag. i dansk og filosofi samt fotograf fra Fatamorgana. Han er boganmelder på Ekstra Bladet og i Go´ Morgen Danmark. Billeder fra Lissabon er hans debutroman. “Et litterært portræt af en storby, som jeg næsten ikke har set mage til. Det er en meget, meget flot beskrivelse af Lissabon, hvortil hovedpersonen rejser. Hendes færd gennem byen er utrolig stemningsfuld og båret af forfatterens sans for byens historie, demografi og arkitektur. En lovende debut og lidt mere endda. Sprudler af fortællelyst. Skarpe og spændende figurer og et godt sprog.” Go Morgen Danmark “Frank Sebastian Hansen skriver en smuk rytmisk prosa, sansemættet men ikke overlæsset. Stilen kan minde om Jens Christian Grøndahls”. Kristeligt Dagblad “En selvsikker romandebut om Portugals fascistiske styre set gennem eftertidens på en gang nærgående og distancerede kameralinse … forfatteren har styr på de historiske detaljer og er suveræn, når han panorerer æstetisk dvælende hen over landskaber, byer, ansigter og interiør.” Jyllands-Posten “Vellykket og spændende debutroman som med sin gradvise afsløring af farens liv og gerninger fastholder læseren fra start til slut.” Bibliotekerne

Frank Sebastian Hansen er født i 1972. Uddannet cand.mag. i dansk og filosofi samt fotograf fra Fatamorgana – Danmarks Fotografiske Billedkunstskole. Boganmelder på Ekstra Bladet og i Go´ Morgen Danmark. Han har tidligere udgivet tre fotobøger. Billeder fra Lissabon er hans debutroman.

ISBN 9788793046535


TORBEN SLOMA JØRGENSEN Alle dage kommer I romanen Alle dage kommer møder vi en ældre mand, der er på vej til Israel for at forstå sin historie, sin egen oprindelse. Hos psykologen lærer han, at han ikke kun er én, men der er flere personer i ham; og det ophav, den genetiske fortid, vil han kende for at kunne forstå, hvad der trykker hans jeg og en endnu uforløst ’barndomsknugen’. Den nedarvede flugt, så at sige. Vi følger familen Sloma fra Polen, der op gennem 1900-tallet er udsat for jødeforfølgelser fra især russerne og tyskerne. Familien bliver splittet for alle vinde. Først flygter fortællerens oldemor og senere hendes to sønner fra forfølgelser og fattigdom i Polen til Danmark, hvor de slår sig ned og skaber sig en ny tilværelse. En generation senere følger vi forfatterens mor, der bliver gift med en dansk sømand med udlængsel. Hans drøm står i modsætning til hendes drøm om tryghed og en familie, der ikke mere skal være på flugt. Vi oplever 30’ernes København, hvor jøder ofte blev chikaneret, Anden Verdenskrig, flugten til Sverige og det at miste et barn i en tysk koncentrationslejr. I sidste kapitel siger fortælleren Kaddish – en hellig jødiske bøn – til sin afdøde mor, der hele sit voksenliv var plaget af mareridt om, at ”tyskerne kommer”. Mareridt, der har sat sig som en grundangst i fortælleren. I en erkendelse af, at man ikke kun er sit eget selv, men også sin familie, sin fortid og sine forfædre finder fortælleren en mening i, at fortiden ikke mister sin betydning, men lever videre i ham og hans egne børn. “En yderst velfortalt og tankevækkende roman, der giver sine læsere et personligt, nærmest privat, indblik i en dansk-jødisk families liv og skæbne.” Bibliotekerne “Fortællingen om familien Sloma er både dramatisk og gribende … “Alle dage kommer” er en varm og sympatisk bog”, Fyens

Denne bog er udgivet posthumt. Forfatteren, Torben Sloma Jørgensen, døde i 2016, 66 år gammel. Bogen blev til i en række år, hvor han søgte tilbage i sin families historie for bedre at forstå sig selv. ISBN 9788793046672


KARI HESTHAMAR So long Marianne I 1959 mødte norske Marianne Ihlen den canadiske digter Leonard Cohen. To år før – 22 år gammel – rejste Marianne Ihlen i 1957 til den græske ø Hydra sammen med forfatteren Axel Jensen for at leve en mere enkel tilværelse uden de snævre borgerlige rammer hjemme i Oslo. Axel, der var norsk litteraturs store nye håb, skrev på sine romaner, mens Marianne var husmor, indtil Axel en dag forlod hende og deres nyfødte søn til fordel for en anden kvinde. En de efterfølgende grå dage gik Marianne med sin indkøbskurv ned i Hydras købmandshandel for at købe ind. Pludselig stod der en mand i døråbningen og stirrede på hende – hun kunne ikke se hans ansigt på grund af modlyset – men så hørte hun en dyb stemme, der sagde: ”We are sitting outside, would you like to join us?” Manden præsenterede sig som Leonard Cohen. Det blev starten på en smuk og intens kærlighedshistorie, der varede det meste af 1960’erne og bragte parret til Oslo, Montreal og New York og tilbage til Hydra. Og Cohen blev stedfar for hendes lille søn. Undervejs udviklede forfatteren Leonard Cohen sig til sangeren og musikeren Leonard Cohen, og han skrev en af sine smukkeste kærlighedssange nogensinde til hende. “Velskrevet kærlighedshistorie med særlig appel til Cohen-entusiaster”. 5 stjerner, GAFFA “En sansemættet, eventyrlig og erotisk tid … giver en sjældent fuldt udfoldet historie bag en af verdens mest kendte kærlighedssange”. Politiken “Bogen er i sin kerne historien om, hvad der sker, når kærligheden udfordres udefra, og om kunstnere, der i sidste ende kun er tro mod deres kunst”. Berlingske “En interessant biografi om en kvinde, som leder efter sig selv, mens hun er sammen med andre og, som må tilpasse sit liv derefter.” Bogrummet “... en fortælling om en meget uselvisk kvinde, der hele tiden er i baggrunden, men samtidig svigter både sit barn og sig selv”. Bognørden

Kari Hesthamar (f. 1971) har arbejdet for NRK siden 1996 og været chef for dokumentar-redaktionen i P2 siden 1999. Hun har modtaget en række nationale og internationale priser for sine dokumentarprogrammer. For radiodokumentaren ”So long, Marianne” modtog hun i 2006 Prix Europa.

ISBN 9788791392238


METTE LOUISE HOLLAND Dit selvhelbredende sind Dit selvhelbredende sind bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health – De tre principper – der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Ida, 15 år: ”I starten var det lidt som at opdage, hvad livet er”. Lisbeth, 35 år: ”Fra det ene sekund til det andet mærker jeg simpelt hen verden på en anden måde”. Henrik, 42 år: ”Det er rimelig simpelt. I bund og grund er vi født lykkelige. Og vi kan kun tænke os væk fra lykken”. “En velskrevet beretning om forståelsen af hvordan sindet virker, og om at få adgang til sindets visdom bag det daglige tankemylder”. Bibliotekerne “Dejligt pludselig at FORSTÅ, hvordan vi oplever (og altid har oplevet UDEN at forstå) livet. Bogen er skrevet på en enkel og jordnær måde og med masser af eksempler. læs og oplev “det hele” på en ny måde.” Niels Foged “Tusind tak! Jeg fandt ved et tilfælde din bog Mette Louise, og jeg tror aldrig før, at jeg har læst noget, der har ressoneret sådan en genkendelse i mig i mit indre. Jeg forstår det – og jeg forstår det slet ikke. Min hjerne vil ikke forstå, men min krop og sind gør. Jeg blev meget rørt og berørt, da jeg læste bogen, fordi det ramte mig på et dybt plan. Jeg mærker allerede nu små ændringer i min hverdag, og jeg kan mærke, at det kun er starten på et friere liv :-)“ Annecatrine

Mette Louise Holland er autoriseret psykolog forfatter. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder De tre principper. Dit selvhelbredende sind er hendes første udgivelse.

ISBN 9788793046610


DAVID SHEFF Lennon uden filter I 1980 havde John Lennon holdt sig ude af offentlighedens søgelys i fem år for at koncentrere sig om at være hjemmegående far og opfostre sin søn Sean, mens Yoko Ono tog sig af forretningerne. Men nu sagde rygterne, at Lennon havde samlet et hold musikere. Han skulle i gang med at indspille en ny plade. Det lykkedes for den unge journalist David Sheff at få adgang til Dakota-bygningen i New York og at få del i John Lennons og Yoko Onos tanker og drømme. På kontoret, i køkkenet, på gaden og i studiet optog Sheff mere end 20 timers bånd, hvor han med John og Yoko diskuterede alt fra barndom, politik, kærlighed, Beatles og fremtidige projekter. Et af bogens højdepunkter er John Lennons gennemgang af Beatles’ sangkatalog, hvor han fortæller om inspirationskilder, og hvem der skrev tekst og musik i de enkelte sange. Interviewet blev trykt 6. december 1980. 7. december ringede Yoko Ono til David Sheff og fortalte, at hun og John Lennon var begejstrede for resultatet. Dagen efter var John Lennon død. “Betegnende nok brænder Lennons egne, 33 år gamle, ord stærkere igennem end nok så mange biografier og hyldester”. GAFFA ”Et fascinerende, detaljeret indblik i et musikalsk genis arbejdsproces …. En værdifuld bog.” New York Times “Interviewet er et smukt bevis på, at noget af den bedste kunst, Lennon/Ono skabte, var deres liv.” Time “Det mest afslørende selvportræt af John Lennons karriere …” People

David Sheffs artikler er trykt i The New York Times Magazine, Rolling Stone, Wired, Playboy, Outside, Los Angeles Times Magazine, Esquire og i det engelske Observer Magazine og det russiske Foreign Literature. Sheff udgav i 1980 bogen All we are saying, der blev udvalgt som Literary Guild Selection.

ISBN 9788793046016


CYNTHIA LENNON John For første gang fortæller Cynthia Lennon den sande og usminkede personlige historie om sit ægteskab med John Lennon. De blev kærester som 18-årige i 1958 i Liverpool, var gift fra 1962-1968 og fik sammen sønnen Julian. ”Nu er tiden kommet, hvor jeg føler mig parat til at fortælle sandheden om John og jeg, vores år sammen og årene efter hans død. Der er så meget, jeg aldrig har sagt, så mange hændelser, jeg aldrig har fortalt om, og så mange følelser, jeg aldrig har udtrykt. Stor kærlighed på den ene side; smerte, pinsler og ydmygelser på den anden. Kun jeg ved, hvad der reelt skete mellem os, hvorfor vi blev sammen, hvorfor vi blev skilt og hvilken pris, jeg har betalt for at være Johns hustru.” John Lennon og Cynthia Powell blev kærester som 18-årige i 1958 i Liverpool. De var gift fra 1962-1968 og fik sammen sønnen Julian. Gennem bogen ”John” bliver ikonet John Lennon til et menneske på godt og ondt som kæreste, ægtemand, far og musiker. Og man får historien om The Beatles fra en helt ny og anderledes vinkel. Møder drengene John, Paul, George og Ringo og er med dem gennem musikhistorien. “Bogen er et must for alle, der interesserer sig for The Beatles, samt ikke mindst for dem der vil se fænomenet John Lennon fra en anden vinkel”. 5 stjerner Gaffa. “Jeg kan især anbefale beskrivelserne af den tidlige ungdom, hvor Cynthia giver et billede af en troskyldig tid, hvor hun lagde ambitionerne i sit skød og lod John om at møde verden”. Torben Bille. “John” har noget, ingen af de andre af efterårets dansksprogede Beatles-udgivelser har: Et førstehåndskendskab til emnet”. Berlingske 5 stjerner “En god og velskrevet biografi om John Lennon ...”. Bibliotekerne “Bidrager med nogle hidtil usete stumper af historien og hiver Lennon ned i øjenhøjde. John er naturligvis obligatorisk læsning for Beatlesfans”. Weekendavisen

Cynthia Lennon blev født som Cynthia Powell i 1939 i Blackpool. Cynthia Lennon har siden været gift tre gange. Hun bor nu i Spanien med sin fjerde mand. Biografien ”John” udkom på engelsk i 2005 og er siden solgt i mere end 20 lande.

ISBN 9788791392276


BEAR GRYLLS A Survival Guide For Life A Survival Guide for Life – Hvordan du opnår dine mål, trives i modgang og vokser som person er fuld af historier fra Bear Grylls mange ekspeditioner og uddannelse til SAS-soldat. Historier der er spændende, følelsesfulde og afslørende. Ved at vise læseren, hvordan han har håndteret modstand, livsfare, sult og tilsyneladende uoverstigelige forhindringer, hjælper Bear Grylls læserne med at sætte sin egen kurs mod deres drømme. Vildmarken lærer os værdifulde ting om os selv, andre og verden omkring os. De erfaringer kan redde vores liv, når vi befinder os på et bjerg eller dybt nede i en kløft, men de kan også forbedre vores dagligdag ved, at give os færdigheder og indsigt til at forstå vores situation og de muligheder og risici, der er omkring os. Livet i vildmarken lærer os at være ydmyge over for de ting, vi ikke kan kontrollere. Nogle dage er vejret for dårligt, eller mørket forhindrer os i at komme videre. Men det lærer os også at komme i kontakt med vores instinkter, overvinde forhindringer, gribe mulighederne og se farerne i øjnene. A Survival Guide for Life er ikke en selvhjælpsbog i traditionel forstand. Det er heller ikke en håndbog om, hvordan man kan blive lidt mere effektiv eller marginalt mere succesfuld. Det er simpelthen en samling af historier og eventyr, der afslører noget dybtgående om den menneskelige sjæl for at vise os, at vi alle er i stand til mere end vi tror. “Flot samling af maskulin livsvisdom, hvor strømmen af peptalk opvejes af Bear Grylls anderledes livserfaring med ofte handlingsorienterede råd. For dig, der er interesseret i selvudvikling, har Grylls fyldt sin nye bog med historier fra mange ekspeditioner og fra uddannelsen som SAS-soldat.” Bibliotekerne

Bear Grylls (født 7. juni 1974) er en engelsk eventyrer, forfatter og tv-vært. Han er bedst kendt for sin tv-serie Ultimativ Overlevelse. I juli 2009 blev Bear udnævnt til Chief Scout, der er overhovedet for spejderbevægelsen på verdensplan, som den yngste nogensinde.

ISBN 9788793046689


BEAR GRYLLS Mod, sved & tårer “Ultimativ overlevelse” er et af verdens mest mest populære tv-programmer, med 1,2 mia. seere i 180 lande. Det har gjort Edward “Bear” Grylls til en superstjerne. I Danmark sendes programmerne på Discovery. Et dansk medie kalder Bear Grylls for “manden, der får B.S. Christiansen til at ligne en lille spejderdreng”. Som 18-årig bestod Bear Grylls den hårde optagelsesprøve til SAS – det engelske jægerkorps. Efter tre år som elitesoldat kom Bear Grylls ud for en alvorlig faldskærmsulykke, hvor han brækkede ryggen tre steder. Lægerne fortalte ham efterfølgende, at han måske aldrig ville komme til at gå igen. Men blot to år senere stod Bear Grylls som den yngste englænder nogensinde på toppen af Mount Everest. Efterfølgende krydsede han Sydpolen på ski, Nordatlanten i åben gummibåd og paraglidede op over verdens højeste bjerg. Derefter begyndte han at holde foredrag, og en dag sad en tv-direktørs søn blandt tilskuerne … “Bogen er både er velskrevet og elegant. Der er naturligvis masser af action og beskrivelser af eventyret. Men lige så meget er der en holdning til tingene. Et menneske bag. Lige så god til at lade sine mange bedrifter nå ud til verden gennem TV, lige så god en forfatter er han”. Bogsyn “Velskrevet, spændende og man lever sig godt ind i den … jeg glædede mig til næste side hver gang … ros til de vilde billeder … den giver et godt indblik i optagelsen til SAS (det engelske jægerkorps) … bogen er godt oversat til dansk”. Soldaternyt “En fascinerende fortælling om en sky dreng uden selvtillid, der forvandler sig til en sand overlever … Han udfordrer gang på gang sig selv og overvinder næsten det umulige. En utrolig beretning”. Bibliotekerne. “Jeg kender ingen som Bear Grylls, der har stået over for så store udfordringer og overvundet dem”. General Guthrie, SAS

ISBN 9788791392603


BEAR GRYLLS True Grit I sin nye gribende bog ”True Grit – fantastiske og sandfærdige historier om heltemod og overlevelse” fortæller Bear Grylls historierne om de eventyrere, opdagelsesrejsende, soldater, bjergbestigere og modstandsfolk, der nægtede at give op i de mest ekstreme situationer – mennesker der har inspireret Bear Grylls gennem livet. Nogle af historierne er ubehagelig læsning – overlevelse er sjældent smuk. Men alle handler de om mænd og kvinder, der udviser tapperhed, dødsforagtende modstandskraft og ekstraordinær mental sejhed i en grad, så vi alle kan lære af det. Tag for eksempel den amerikanske bombepilot Louis Zamperini, der overlevede 47 dage strandet på havet ved at fange og dræbe sultne hajer og drikke varm blod fra albatrosser – blot for at blive taget til fange af japanske soldater og blive tortureret i årevis i deres mest brutale krigsfangelejre … Eller Marcus Luttrell, en NAVY SEAL, der egenhændigt holdt et Taleban-regiment på afstand, mens han i dagevis trak sin blødende, gennemhullede krop gennem de barske bjerge i Afghanistan … Eller den unge Nando Parrado, en af de ​​ overlevende fra et rædselsvækkende flystyrt højt oppe i de tilfrosne Andesbjergene, der kun snød døden, fordi han var villig til at spise kødet af sine døde kammerater …

ISBN 9788793046115


ED STAFFORD Walking the Amazon Da Ed Stafford begyndte sit forsøg på at blive den første mand nogensinde til at gå hele længden af Amazon-floden troede han, at det kunne gøres på cirka 12 måneder. Næsten to og et halvt år senere, havde han krydset Sydamerika, fra Stillehavet til Atlanterhavet og mundingen af den kolossale flod, til fods. Med fare som en konstant følgesvend – der var døgnet rundt risiko for at møde alligatorer, jaguarer, giftslanger og elektriske ål, for ikke at nævne kampen for at overvinde fysiske skader og overleve i de ubarmhjertige tropiske storme – krævede Ed Staffords rejse ekstrem fysisk og mental styrke. Indfødte stammer advarede ham ofte om at han ville dø, hvis han fortsatte gennem deres land. Ed oplevede både at blive forfulgt af machetesvingende stammefolk og at blive tilbageholdt for mord! Men Ed Staffords rejse var også et eventyr med et godt formål: at bidrage til at øge folks bevidsthed om miljøspørgsmål. Ed Stafford havde hidtil uset adgang til oprindelige folk og var på første hånd vidne til de ødelæggende virkninger af skovrydningen i Amazonas regnskov. “Man må aldrig lade mænd tilbringe for meget tid alene sammen, for så finder de bare på alle mulige vanvittige projekter for at bevise deres styrke og mod. For eksempel at vandre hele vejen langs Amazonfloden fra Peru i vest til det brasilianske delta i øst.” Weekendavisen “Godt oversat, fine nuancer i sproget og i det hele taget en god fortælling,” Bogsyn. “For fans af ekstreme eventyr … bogen er spændende læsning … Der er mange læsere til denne type bøger, og her er en fin en af slagsen”. Bibliotekerne. “At vandre fra Stillehavet over Andesbjergene og langs hele længden af Amazonfloden til Atlanterhavet er virkelig ekstraordinært …” Sir Ranulph Fiennes “Et af de dristigste eventyr i vor tid.” Bear Grylls

Ed Stafford (f. 1975) er en engelsk opdagelsesrejsende og tidligere kaptajn i den britiske hær. Han har en Guinness World Record for at være det første menneske nogensinde, der har gået hele længden af Amazon-floden. Stafford er i dag et etableret ansigt på Discovery Channel o.a.

ISBN 9788793046184


LORENZO SILVA Den utålmodige alkymist Åbningsscenen foregår på et hotel, hvor en død mand ligger nøgen i en seng. Han ligger på maven bundet til sengestolperne – med en enorm dildo i rødt gummi stikkende op fra hans anus. Liget er Trinidad Soler, en midaldrende familiefar, som arbejder som sikkerhedsspecialist på et atomkraftværk lidt nordøst for hovedstaden Madrid. Manden tjekkede ind på hotellet natten før sammen med en smuk, høj blondine, der talte med østeuropæisk accent. Obduktionen bekræfter at manden døde af et hjertestop, og det støtter Bevilacquas teori om, at Soler er død på grund af seksuel ekstase. Men man fandt samtidig en høj koncentration af kokain og alkohol i blodet. Kort efter dødsfaldet finder man liget af en 21-årig kvinde fra Hviderusland, skudt så det ser ud som en henrettelse. Beskrivelsen af kvinden ligner hende, som blev set på hotellet sammen med Trinidad Soler. Rubén Bevilacqua og hans assistent, Virginia Chamorro føler sig overbevist om en sammenhæng og går i gang med opklaringsarbejdet. Gennem bogen følger man deres partnerskab – to topprofessionelle kriminalfolk – men også to private mennesker, som er interessante at følge. Og fordi de er så autentiske som mennesker fungerer de som et billede på det moderne Spanien og på de mere sorte sider af metropolen Madrid. “Spændende spansk politi-krimi som de mange Wallander og Beck fans også vil synes godt om. Fyldt med stemning og atmosfære fra et moderne Spanien. Virkelig værd at læse – jeg glæder mig til fortsættelsen”. Krimisiden.dk “Det bedste er dog, at Bevilacqua, der fortæller historien, lige til sidste linje er usikker på, hvad det hele har drejet sig om. Måske er det først, når morderen er fundet, at spørgsmålene for alvor kommer væltende. Dem kan læseren måske besvare. Hvis ikke, er man under alle omstændigheder godt underholdt.” Weekendavisen “Dejlig bog, sprogligt en nydelse”. Bogrummet. dk

Lorenzo Silva er født i Madrid i 1966. Han er en af sin generations førende forfattere. Hans krimi-serie med de to detektiver fra Guardia Civil, Bevilaqua og Chamorro, består af seks titler. Lorenzo Silva har for sit forfatterskab modtaget de litterære priser Premio Ojo Crítico 1998 og Premio Primavera 2004.

ISBN 9788791392153


LORENZO SILVA Dronningen uden spejl En kvinde findes knivdræbt i sit landhus i Zaragoza-provinsen. Det ligner endnu et rutinejob for sergent Bevilacqua fra Guardia Civil og hans kvindelige assistent, Chamorro, men sagen viser sig at være lidt ud over det sædvanlige. Offeret, Neus Barutell, er en smuk og celeber tv-journalist, som er gift med en kendt catalansk forfatter. Sporene efter en heftig nat med sex og stoffer tyder umiddelbart på, at morderen skal findes inden for hendes egne cirkler fra tv- og underholdningsverdenen. Efterforskningen rykker til Barcelona, hvor Bevilacqua og Chamorro med en blanding af snusfornuft og skarpsindighed graver sig ind bag facaden og finder ud af, at alt ikke er som det ser ud til. Vi bliver draget ind i en kompleks og fascinerende efterforskning, hvor de to civilgardister må løse litterære hovedbrud fra Alice bag spejlet, gå på jagt i cyberspace og samarbejde med Cataloniens nationale politikorps, los Mossos d’Esquadra, for at komme til bunds i en kringlet og besværlig sag. “Hovedpersonen Bevilacqua er beslægtet med både Inspector Morse og Vázguez Montalbáns Pepe Carvalho og som disse henvender han – og 44-årige Silvas prisbelønnede forfatterskab – sig også til modne læsere, der sætter mere pris på intelligent og stemningsfyldt selskab end biljagter og politiske konspirationer”. Information. “… en rap dialog, mættede miljøbeskrivelser langt fra skandinaviske randområder samt kritiske blikke på det samfund, politiet opklarer forbrydelser i … Jeg synes kort sagt, at Lorenzo Silva er rigtig god”. Weekendavisen. “Et kvalitetstilbud til dem, der ikke kun sværger til den skandinaviske genre, men gerne vil have en interessant krimi uden for meget blod og med rigtige mennesker på rollelisten”. Bibliotekerne. “… et forfriskende bud på en ikke-nordisk krimitradition og hovedpersonen Bevilacqua er et glimrende bekendtskab, belæst og indsigtsfuld”. Politiken. “For læseren er resultatet en helstøbt krimi med både et interessant plot og et hold af efterforskere, man har lyst til at lære nærmere at kende”. Bogblogger.

ISBN 9788791392306


SHOBHA NIHALANI Det tavse monument Manzil Saxenas liv ændrer sig dramatisk, da hendes mand, en journalist, findes dræbt og efterlader hende en antik genstand, som bliver årsag til, at hun bliver jagtet af kriminelle. Genstanden åbenbarer en hemmelighed, der har været bevaret gennem århundreder, og som kan resultere i et voldeligt kaos mellem ekstreme religiøse grupperinger i Indien. En hemmelighed, der kan sætte ild til spændingerne mellem hinduer og muslimer og splitte en nation. Manzil Saxena er en spændende og veldrejet heltinde og handlende kvindefigur, der overskrider de gængse fordomme om indiske kvinder, da hun er en meget moderne kvinde og så alligevel meget præget af sin kultur og religion. Hun slår sig sammen med sin afdøde mands kollega og efterforsker mordet på sin mand. “Scenen blandt Indiens gamle monumenter og kunstskatte er som skabt til en god krimi … Manzil er en overbevisende heltinde”. Bogvægten ”... ud over at være en hæsblæsende krimi, er det også en historie om den lurende religiøse konflikt, hvor rabiate tilhængere på begge sider ikke går af vejen for noget - heller ikke for mord”. Litteratursiden “Handlingen er tæt og lækker … lyrisk, varm samtids- og politisk roman”. Bogsyn “A very good read. Exciting, riveting, thought provoking“. Roshmi Sinha “Highly entertaining and wonderfully written, this book will make you feel as if you are living the story yourself“. Beyond Sindh Magazine

ISBN 9788791392436


SHOBHA NIHALANI Kærlighedens blå safir Neelam er en ung indisk kvinde der bryder ud af sit arrangerede ægteskab for at finde sit livs kærlighed, manden Ashnik. Hun møder Ashnik til en førbryllupsfest og det er kærlighed ved første blik fra begges side. Efter at have kendt hinanden i et halvt år vælger Ashnik til Neelams store forfærdelse at bryde al kontakt med omverdenen for at rejse væk for at finde sig selv og meningen med livet. Neelam bliver efter Ashniks afrejse halvvejs mod sin vilje gift med en mand fra Mumbai, men hverken hun eller hendes mand er lykkelige. Hun vælger derfor efter mange overvejelser at forlade sin nye familie og på egen hånd rejse ud for at finde Ashnik. Det bliver en lang rejse der fører hende vidt omkring, og undervejs får hun mange spirituelle og mirakuløse oplevelser. “Kærlighedens blå safir” sammenlignes i lektørudtalelsen med Khaled Hosseinis “Under en strålende sol”. Men “den indiske vinkel er ny, og det er også nyt, at det faktisk er en kvinde, der skriver“. Anmelderen kalder det en frigørelsesroman om den moderne indiske kvindes vej til selvstændighed. At det er en spirituel, etnisk kærlighedsroman, hvis budskab er, at man skal følge sit hjerte. ”En rejse til Indien og Hong Kong, beskrevet så man næsten er der, og et fascinerende indblik i indiske kvinders verden”. “Forfatteren skriver rigtig godt med fine beskrivelser af stemninger og følelser,… en læseværdig roman, som er smukt skrevet og desuden meget spirituel”. Litteratursiden

Shobha Nihalani er indisk født og bosiddende i Hong Kong. Hun har i flere år skrevet artikler til førende aviser og magasiner og har skrevet og udgivet noveller. Shobha Nihalani er født i Goa i Indien, men har boet så forskellige steder som Kano, Bangalore, Singapore, Mumbai og Antwerpen.

ISBN 9788791392122


MORTEN LETH JACOBSEN I helvede flyder en flod I det nordlige Aarhus ligger et gennemsnitligt dansk indkøbscenter. Og dog. Helt gennemsnitligt er det ikke, når sandheden skal frem. Centret bebos af mærkelige væsner – som for eksempel en papfigur fra en gammel reklamekampagne. Papfiguren forestiller Søren Pilmark, og den går rundt i centret om natten og gør folk bange. Og det er fordi, den er en budbringer fra selve helvede. De afdækkede nemlig porten til helvede, da de byggede centret. Porten til helvede er gemt bag en skjult dør nede i kælderen, og kun én mand ved det, centerchefen Tore. I HELVEDE FLYDER EN FLOD er en sort og sarkastisk roman om det, der sker, når vi kommer til at grave for dybt, og porten til helvede åbner sig. “En perle af en roman … spændende, eftertænksom og velskrevet … ansporer til refleksion over, hvad helvede er i ens eget liv”. Bibliotekerne “Velskrevet, underholdende og eftertænksom roman, som klart kan anbefales,” skriver Litteratursiden “Bogen er velskrevet og på en måde, hvor der kommer lidt afstand til personerne i den. Og det fungerer faktisk rigtig godt. Og måske er det især sproget, der får en til at reflektere over bogens temaer. For hvad er helvede egentlig? Noget ydre, noget indre? Hvordan bekæmper man det? Bogen kommer ikke med noget svar, til gengæld får den én til at tænke,” Bogblogger “Kommer løsningen altid indefra? Måske du selv burde læse romanen og se, om du finder svaret. Jeg kan i hvert fald klart anbefale, at man bruger lidt tid på det. For ikke mindst stiller romanen relevante spørgsmål til vores hypermoderne samfund, hvor det enkelte individ bliver mindre og mindre relevant. Et samfund, hvor vi ofte dasker rundt som fænomener, hvis rolle ingen egentlig kender – og hvis vi gør, glemmer vi den hurtigt igen. Men samtidig gør romanen sig også, på en dybt sarkastisk og humoristisk måde, overvejelser om, hvorvidt vi selv skaber dette helvede, om helvedes port skal lukkes indefra eller om det er komplet irrelevant, fordi det blot giver andre udfordringer.” 5 stjerner Modspor

ISBN 9788793046429


MORTEN LETH JACOBSEN Den Sidste Dag På Jorden Morten Leth Jacobsen modtog i 2012 Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium for romanen ”Mens Vi Venter”. Han har tidligere udgivet romanerne ”Tornmark” og ”Mindset”, og han er nu klar med sin fjerde titel, den filosofiske katastroferoman ”Den Sidste Dag På Jorden”. Bogens hovedperson, Ish, er amerikansk sømand. Han bor alene på sit konkursramte containerskib i havnen i Bayonne, New Jersey. Indtil den dag, hvor en naturkatastrofe vender hans liv og hele resten af verden på hovedet, og han driver ud i Atlanten, uden maskinkraft. I lang tid ved han ikke, hvad der er sket. Han prøver blot at overleve på skibet, mens hans virkelighedsopfattelse langsomt smuldrer. Men en dag driver han i land i Danmark, hvor han oplever et gådefuldt, lavt land med hvide sandstrande og kirketårne inde bag klitterne. Skibet slæbes om til østkysten og ind i ‘The Port Of Aarhus’. Her går Ish i land og møder et folk, der lever i overbevisningen om, at en ny katastrofe snart kommer. Og det værste er, at de har ret … “Intens pingpong mellem det poetiske og det ironiske. Han punkterer gang på gang det højstemte for at bygge det op igen og tryllebinder læseren med sit modige plot, der strækker sig lige fra den amerikanske østkyst til Mols Bjerge.” 5 stjerner, Aarhus Stiftstidende “Finurlig … et eventyr … forfatteren skriver bedre end de fleste.” Go’Morgen Danmark “Den sid­ste dag på jor­den’ er en fin histo­rie om at være et enkelt men­ne­ske under kom­pli­ce­rede for­hold. Om at være under påvirk­ning af både basale og moderne krav, og finde kær­lig­he­den der­inde et sted … Forfatteren er værd at holde øje med, og man bør kig­ge lidt i bag­ka­ta­lo­get, da han fortje­ner større publi­kum, end han hidtil har har kun­net hive hjem”. Sofie Davidsen-Bille, Mandagsvoksen

Morten Leth Jacobsen (f. 1967) debuterede i 2009 med romanen Tornmark. Siden har han udgivet romanerne Mindset (2010) og Mens Vi Venter (2011), alle på Verve Books. Den Sidste Dag På Jorden og I helvede flyder en flod på EC Edition. Blev i 2012 tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

ISBN 9788793046108


LOUIS KLOSTERGAARD I varetægt “I varetægt” er tredje bog i serien om den sorte sydafrikanske privatdetektiv Pieter Martins. De to første er Kvinden i det røde mudder og Marionetdukken. Alle tre bøger i serien foregår i forfatterens fødeland Sydafrika. Pieter Martins er varetægtsfængslet efter, at han skød og dræbte sin gamle ærkefjende Franz van der Merwe. I fængslet funderer han over sin skæbne, sit liv og sin forhistorie med van der Merwe, som har ledt frem til den aktion eller hævn, han besluttede sig for endelig at fuldføre i Marionetdukken, da van der Merwe endnu en gang havde kostet en, han elskede, livet. “Velskrevet, stemningsfyldt og giver et godt billede af forholdene for de indfødte sydafrikanere under apartheid,” Bibliotekerne “Det er rigtigt interessant læsning at få fortalt historien fra denne særlige og meget personlige vinkel: hvordan en hvid familie får en farvet søn, Pieter, der endda kategoriseres som sort, og hvilke følger det får for familien. Det levendegør den grumme historie om apartheid på en rigtig god måde og gør læsning af bogen til en både intens og lærerig oplevelse.” Krimifan.dk Om Kvinden i det røde mudder: … overbevisende gjort af en debutant, som også med stor indsigt har skrevet nye, fremmedartede miljøer ind i dansk krimi.” Kristeligt Dagblad, 4 stjerner “En af de mest interessante og tankevækkende krimier, jeg har læst i nyere tid”. Thomas Behrmann, Litteratursiden. Om Marionetdukken: “Lige så gennemført og velskrevet som forgængeren. Det er en privatdetektivroman af den klassiske slags … Klostergaard mestrer genren og formår samtidig at skildre Afrika, så man sanser kontinentet ud mellem siderne”. Bibliotekerne “Er skrevet i en befriende humoristisk tone … sproget er helt fantastisk … spændende krimi og hjerteskærende i sin fortælling om handlede piger til prostitution”. Bogblogger

Louis Klostergaard er født i Durban, KwaZulu-Natal, Sydafrika. Skolegang og uddannelse som filosof i Danmark. Har hele sit liv forholdt sig til Sydafrika og landets forskellige problematikker. Bor i dag i Aarhus.

ISBN 9788793046801


LOUIS KLOSTERGAARD Marionetdukken Marionetdukken er den selvstændige fortsættelse til Louis Klostergaards første krimi, Kvinden i det røde mudder. Vi møder igen privatdetektiv Pieter Martins fra Hillbrow, Johannesburg, der var sort politibetjent under Sydafrikas apartheidstyre. Pieter Martins får en opgave for en alfons, der har mistet en af sine ’piger’. Eftersøgningen fører Martins til Mozambique. Her støder han på menneskehandel med unge piger under borgerkrigen i 1970’erne og den voldelige Renamo-milits. Det bliver også til gensyn med hans gamle ærkefjende, Franz van der Merwe, en korrupt strømer fra apartheidtiden i Sydafrika. Undervejs i opklaringsarbejdet støder detektiven sammen med både den sydafrikanske og mozambiquiske underverden, og han får hjælp af en af de bortførte pige, Xiluva, som han befrier fra prostitution. Sammen tager de sagen i egen hånd, men ikke alt viser sig at være, som Pieter Martins først troede. Nogen trækker i trådene … Udkommer maj 2016

ISBN 9788793046467


LOUIS KLOSTERGAARD Kvinden i det røde mudder Pieter Martins bor i Hillbrow, en bydel i Johannesburg i Sydafrika. Han er en sort, midaldrende tidligere politimand under apartheidstyret, men har nu nedsat sig som privatdetektiv. Pieter Martins er hverken velanset af sine hvide ekskolleger eller den sorte befolkning, for hvem han er en forræder. En dag dukker en kvinde op på hans kontor. Hun har åbenlyst forventet en hvid privatdetektiv. Kvindens datter, Bloeme Barrett, er forsvundet, og Pieter Martins får til opgave at finde hende. Martins tager modvilligt opgaven og opdager langsomt, at opgaven er noget anderledes, end han forestillede sig. Pieter Martins udnytter sine kontakter og kendskab til politiarbejde, men befinder sig hurtigt i livsfare, fordi mord på mord følger i kølvandet på hans opklaringsarbejde. Han bliver ført bag lyset i sin søgen på svar hos Johannesburgs forskellige samfundslag og kvarterer og må til sidste tage opklaringen af pigens forsvinden i egen hånd. ”... skrevet med et stort sprogligt overskud, ikke mindst med charmerende sarkasme og humor ... han skriver medrivende om kontrasten mellem slum og velstand, klimaet og diskussioner af landets nyere historie”. Aarhus Stiftstidende, 4 stjerner “En af de mest interessante og tankevækkende krimier, jeg har læst i nyere tid,” Thomas Behrmann, Krimimessen.

ISBN 9788793046214


KOLJA RIEFFESTAHL En rejsen begyndelse I En rejses begyndelse – Camino de Santiago gør Kolja Rieffestahl op med et liv præget af travlhed og sine egne høje forventninger. Han har succes som coach for topledere og elitesportsfolk, men føler ikke selv, han formår at slappe af eller gribe livet, mens det er der. En dag fortæller en indre stemme ham, at hvis han vil lægge sit liv om én gang for alle, er der kun én vej at gå … Det bliver begyndelsen på en 800 kilometer lang vandring på pilgrimsruten, Camino de Santiago, i det nordlige Spanien, og både en ydre og indre rejse. Undervejs møder Kolja inspirerende pilgrimme. Den japanske arkitekturprofessor Setsua lærer ham haikudigtningens kunst, og russiske Maria ser med det samme, at han er præstationsjunkie. En koreansk fransklærerinde fortæller ham, at Gud findes inde i ham selv, og to belgiske soldaterkammerater fikser hans vabler med kanyle, nål og tråd. Som læser kommer man med på rejsen og de mange kilometer, der bliver en uforglemmelig oplevelse. Samtidig markerer pilgrimsvandringen begyndelsen til et roligere og mindre præstationsbaseret liv for Kolja. ”Bogen er lækker, et ordentligt omslag, velredigeret, godt sat op ... jeg kan godt lide at bogen virker maskulin og anderledes end andre bøger af samme slags.” Pilgrimmen “Mange af Camino-skribenterne har brugt vandringen og den efterfølgende bog som en vej til bedre selvindsigt, og Rieffestahl hører til i denne kategori. Han havde et behov for at blive bedre til at være i nuet, ikke hele tiden at skulle styrte af sted med snuden i sporet og med fokus på næste mål. Han oplevede, som titlen antyder, at det er vejen, der er det primære. Ikke selve målet”. Litteratursiden “Klassisk skildring af en Caminovandring … om at genfinde glæden ved simple ting i livet … i godt sprog skildres både den fysiske og mentale rejse”. Bibliotekerne

Kolja Rieffestahl har de seneste 15 år beskæftiget sig med personlig udvikling gennem coaching, mentaltræning og undervisning. I dag arbejder han med urban gardening i firmaet De5Haver.

ISBN 9788793046252


JENS ØSTERGAARD Ritualet En trykkende varm sommeraften bliver en 3-årig dreng bortført fra en tankstation i København. Kort efter finder politiet det stærkt mishandlede lig af en midaldrende kvinde i en lejlighed på den anden side af gaden. Thomas Nyland og hans team af efterforskere får ansvaret for at opklare drabet og finde den bortførte dreng. Det viser sig, at gerningsmanden har afspillet mystiske lyde på kvindens stereoanlæg under mishandlingen af hende, og snart efter dukker papirark med blyantsstreger og et gammelt kassettebånd med gruopvækkende optagelser op. Fund, der peger i retning af en ekstremt brutal og metodisk morder. Ritualet er tredje, selvstændige bog i Jens Østergaards anmelderroste krimiserie om efterforskningschef Thomas Nyland fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. De to første bøger er “Dragen Sangeren Helten” og “Drengen & dæmonen”. Alle tre bøger er solgt til udgivelse i Tyskland på Egmont Lyx. “… når man læser ”Ritualet”, er man ikke i tvivl om, at Jens Østergaard har potentiale til at blive Danmarks næste store krimistjerne”. * * * * * Århus Stiftstidende “Jens Østergaard er en fremragende og velformuleret krimiforfatter”. Andrups Bookshelf “Har du endnu ikke læst noget af Jens Østergaard – ja så er det på tide at komme i gang”. Lone Maj, Krimihjerte “Østergaard evner at skrive små, korte nærmest filmiske scener, give figurerne liv og nerve og samtidig skabe en effektiv og underholdende krimifortælling”. Rebekka Andreasen, Bogliv “Jens Østergaard mestrer at skære ind til benet, når han skriver sine krimier … men man fornemmer alligevel, der foregår en efterforskning ud over den, man direkte præsenteres for”. Jan Findal, Litteratursiden “Jeg kan godt li, at der ikke er så meget udenomshalløj og at hele bogen koncentrerer sig om opklaringsarbejdet”. Frk. Tines Krimitanker

Jens Østergaard er født i 1979. Han har en baggrund som kulturjournalist, redaktør og redaktionschef. ”Drengen og dæmonen er anden bog i serien om opklarer Thomas Nyland. ”Drengen & dæmonen” og ”Dragen Sangeren Helten” er solgt til det tyske forlag Egmont Lyx.

ISBN 9788793046009


JENS ØSTERGAARD Drengen og dæmonen “Drengen og dæmonen” er anden, selvstændige bog i Jens Østergaards krimiserie om efterforskningschef Thomas Nyland. Første bog, den anmelderroste “Dragen Sangeren Helten”, udkom i 2012. Begge bøger er solgt til udgivelse i Tyskland. En politimand og en 6-årig pige forsvinder sporløst efter en voldsom trafikulykke på en øde landevej. Thomas Nyland fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet får til opgave at finde dem begge, og han har travlt, for blodsporene tyder på, at pigen vil dø, hvis hun ikke hurtigt får lægehjælp. Thomas’ søgen leder ham til et faldefærdigt hus på Lolland, hvor pigen har boet sammen med sin mor. Her finder han en række foruroligende videoklip og opdager, at pigen og hendes mor har været på flugt. Men fra hvem? “Drengen og dæmonen kostede mig en nattesøvn, ikke fordi jeg lå og læste, men fordi der i løbet af krimiens første 100 sider var opbygget en så intens stemning af okkult og dæmonisk uhygge, at det var som at se de mest urovækkende afsnit af tv-serien Twin Peaks”. Weekendavisen “Det eminente ved fortællingen er, at den bevæger sig på den spindelvævs-tynde tråd, der hænger mellem galskaben og virkeligheden. Det gør, at bogen er fængslende fra første side”. * * * * * Horsens Folkeblad “Fra romanens indledning strammer forfattren skruen, og som læser ånder man først op, da den sidste linie er læst. Der er rent sprogligt skåret ind til benet, og både miljøskildringer og spændingskurven sidder lige i skabet.” Bibliotekerne “Man bliver vitterligt suget ind i krimiens komplicerede opklaringsarbejde, Thomas Nylands selvudslettende natur og fortællingens velkomponerede struktur. Så spændende, at siderne næsten sitrer“. * * * * Kultunaut “Siderne vender nærmest sig selv og bogen er slet ikke til at slippe igen … en helt igennem fantastisk bog” * * * * * Krimifan ISBN 9788791392597


JENS ØSTERGAARD Dragen Sangeren Helten En bleg og mishandlet pige falder om på gaden på Vesterbro i København. I en lejlighed i nærheden er en ung mand blevet myrdet med et primitivt, hjemmelavet spyd. Thomas Nyland, en erfaren efterforsker ved Afdeling for Personfarlig Kriminalitet, bliver sat på sagen, men efterforskningen når knap nok at komme i gang, før drabsmanden igen dukker frem af natten – med store personlige følger for Thomas. Samme nat mister den menneskesky forsker i slavisk folketro, Natalja Rudova, sin far under et indbrud. Fra hans arbejdsværelse forsvinder en fonografisk cylinder – en tidlig forgænger for grammofonpladen – med et ukendt indhold. Hver for sig forsøger Thomas og Natalja at finde en mening med de brutale forbrydelser. En søgen, der leder dem gennem sexforbrydelser, dragemyter og heltedigte ind i en gal mands verden. “… han skriver godt … opklaringen gør læseren klogere på slaviske folkesagn”. Weekendavisen “Skriver blændende i et flot og klart sprog … det er simpelthen en god historie … fortælleteknisk et mesterstykke”. 5 stjerner i Nordvestnyt “Forfatteren får på en raffineret måde mikset russisk folklore og en spændende kriminalintrige sammen til interessant og originalt drama … en virkelig medrivende historie, der på en troværdig måde får plottet til at sidde lige i skabet. Det hele garneret med fine miljø- og persontegninger. Anbefales på det varmeste”. KrimiCirklen “Sproget er stramt og plottet interessant … bogen er troværdig og ekstremt spændende”. Bogmagasinet “… underholdende fortælling om mord og vanvid”. 24Timer “Plottet er godt tænkt, personerne virker sympatiske og troværdige, og spændingskurven er generelt høj hele vejen igennem”. Litteratursiden.

ISBN 9788791392832


RADERMECKER OG GUICHAOUA Julian Assange - WikiLeaks: I krig for sandheden I krig for sandheden dokumenterer omhyggeligt Assanges liv. Forfatterne ligger eksklusive, aldrig-tidligere-offentliggjorte ting frem fra dybdeborende undersøgelser af Julian Assange, WikiLeaks organisationen og dens mest kontroversielle aktiviteter. Julian Assanges organisation WikiLeaks er et nyt nonprofit internationalt medie, som publicerer private, hemmelige og klassificerede dokumenter fra anonyme kilder. Fra chokerende afsløringer af Obama og Bush regeringerne til tophemmelig kommunikation mellem diplomater opfanger Assanges netværk af hackere og meddelere værdifuld information fra hele verden. Nye og interessante afsløringer fra kilder tæt på Assange, heriblandt hans familiemedlemmer i Australien, præsenteres. De alvorlige svenske sex-anklager mod Julian Assange er undersøgt til bunds. Assanges ide, om hvordan teknologi kan bruges til at kontrollere magten og hemmeligheder hos regeringer og den globale elite, er udforsket i alle detaljer. “… læseværdigt og underholdende … giver en grundig gennemgang af den fascinerende iværksætterhistorie, som den uregerlige australier har skabt”, Børsen 4 stjerner. “Ingen krimiforfatter kunne skrive så godt som virkeligheden omkring Assange, og det er dette kultfænomen, der naturligvis danner en bro mellem læserens nysgerrighed og virkelighedens næsten mere betagende skær … En rigtig spændende bog”. Bogsyn “… værd at læse”, Ekstra Bladet

Valerie Guichaoua er forfatter og journalist. Hun arbejder med journalistik, har udgivet romaner og digtsamlinger og har skrevet musicals. Sophie Radermecker er journalist. Hun har altid haft en passion for at komme tæt på mennesker og relationerne mellem dem.

ISBN 9788791392467


GRAHAM HUNTER Barca - Verdens bedste fodboldhold Kåret som ‘Årets bedste fodboldbog 2012’ af Football Supporters Federation. “Barça: Verdens bedste fodboldhold” er BOGEN om FC Barcelona og den spillestil, som har begejstret en hel verden og gjort Barça til et forbillede og en magtfaktor i international fodbold Historien fortælles gennem Barcas største personligheder – Guardiola, hans mentor Johan Cruyff, Xavi, Iniesta og ikke mindst Messi, måske den bedste fodboldspiller, vi har set – fra holdets åbenbaring i slutningen af 1980’erne til helgenkåringen i London 2011. Endelig giver Hunter sit bud på, hvorfor det blev Peps assistenttræner Tito Vilanova, der nu har overtaget trænerstolen efter Guardiola. Forfatteren Graham Hunter flyttede til Barcelona i 2001. Han er journalist med et internationalt ry og dækker spansk fodbold og FC Barcelona for Sky Sports, BBC og aviser og magasiner over hele verden. Hans adgang til holdet er enestående, og han er den eneste engelsktalende journalist, der har interviewet Pep Guardiola i hans tid som Barcelonatræner. Dansk forord ved Morten Bruun. “Et tordenskrald af en bog … Tættere kommer vi næppe nogensinde på sandheden om FC Barcelona.” Ekstra Bladet “Et kærligt, velresearchet og grundigt klubportræt, der trækker på kilder langt inde i klubbens inderkreds”. JP “Det bliver det ikke meget bedre end det her, hvis man vil læse en bog om den fodbold der – i øjeblikket – bliver spillet i FC Barcelona”. L’Entorn “En underholdende og vidende bog, som fans vil slubre i sig … Selv hardcore fans vil kunne finde ting i bogen, de ikke vidste”. Bibliotekerne “Historien om verdens bedste fodboldhold, måske nogensinde, er højest relevant at læse for til fulde at forstå, den institution Barça er blevet i dag.” Kontramag “Det her kan meget vel være den bedste fodboldbog, der nogensinde er skrevet.” The Sun

Graham Hunter, der flyttede til Barcelona i 2001, er journalist med et internationalt ry og dækker spansk fodbold og FC Barcelona for Sky Sports, BBC og aviser og magasiner over hele verden. Hans adgang til holdet er enestående.

ISBN 9788791392771


IAN HALPERIN Unmasked - Michael Jackson, de sidste år af hans liv Venner, ansatte og partnere tegner i biografien ”Unmasked – Michael Jackson, de sidste år af hans liv” et tragisk billede af de sidste år og dage i musikeren og performerens liv, hvor Jackson desperat forsøgte at forberede sig til de 50 planlagte koncerter, der skulle være begyndt 2. juli 2009 i London. Disse shows ville have givet millioner af dollars i indtægter, men popstjernen kunne aldrig have gennemført dem, hverken mentalt eller fysisk. Michael Jackson vidste dette, og hans rådgivere vidste dette. Hvordan var Michael Jackson kommet så langt ud? Efter fem års intense undersøgelser udfolder forfatter Ian Halperin den virkelige historie om Michael Jacksons sidste år; en spændende og overraskende thriller. Halperin går bag om Michael Jacksons maske, og han udskiller den bitre sandhed fra de mange lag af løgne og medieskabte historier af tvivlsom karakter. ”Unmasked – Michael Jackson, de sidste år af hans liv” er et velskrevet og sympatisk portræt af en kunstner, en legende, en forretningsmand og en far, der åbenbarer helt nye sider af Michael Jacksons kontroversielle liv: indflydelse fra Scientology, hans seksuelle orientering, faderskabet til de tre børn, medicinmisbruget, den hvide hud og anklagerne om pædofili. ”Hvis du tror, du ved alt om Michael Jackson, glem det. Ian Halperin har afdækket forbløffende ny viden, som vil gøre denne bog til den definitive biografi om den kunstner, der blev det største ikon i vor tid.” Spotlight Entertainment. ”Den irriterende og ubekvemme sandhed fortjener en chance!” The Sunday Times ”The most explosive book world wide” The Globe “… omgivet af grådige møgdyr … Halperin viser, at det var en blanding af grådighed, dumhed og misundelse fra omverdenens side, der lagde Michael Jackson og hans karriere i graven”. Weekendavisen

Ian Halperin er journalist og forfatter. Hans bog om Kurt Cobain, »Love & Death«, var i 2004 New York Times bestseller. Halperin har specialiseret sig i afslørende journalistik og undercover undersøgelser. Han har tidligere arbejdet for 60 Minutes II, CBC’s Fifth estate, The london Daily Mail, Court TV og e Channel.

ISBN 9788791392207


LOUISE ØHRSTRØM Efter Rosinen Louise Øhrstrøm er tildelt Danmarks største debutantpris, Munch-Christensens Kulturlegat, for sin anmelderroste roman “Efter Rosinen”. Romanen er udkommet i 2. oplag. Litteraturprofessor Anne-Marie Mai motiverede valget af Louise Øhrstrøm til debutantprisen således: ”Louise Øhrstrøm fortæller en menneskelig historie om fødsel og død, der er gribende og gådefuld. Læserne får indblik i en ung kvinde og hendes sorg, så tårerne begynder at glimte i øjenkrogen. Myten og den folkelige fortælling viser sig at danne bund og grund i menneskelivet, og en pilgrimsrejse får himlen selv til at åbne sig. “Efter rosinen” er en eksistentiel fortælling fortalt med sans for hverdagens og drømmens realitet.” Anne Marie Mai sluttede sin motivering med ordene: “Et stort forfatterskab har taget sin begyndelse”. “Efter Rosinen” handler om sorgen over at miste – og modet til at fortsætte livet. Maria har mistet sit barn ved fødslen og befinder sig i en dyb krise. Romanen beskriver hendes vej igennem og begyndende ’udtræden’ af krisens univers. Ligeledes involveres hendes mor og søster, og gennem deres historie drages paralleller til Marias og tilbage igen. Sideløbende inddrages Birgitta, og hendes birgittinerorden, historie, kloster og ’kult’ gennem besøg i Italien, nonnerne fra klostret i Maribo og litteratur om hende. Maria fascineres af Birgittas styrke og ’hjemsøges’ af syner, som hun selv vælger at forbinde til Birgittas univers. “En smukt fortalt og litterært interessant romandebut om den største sorg”. JP, 5 stjerner “Debutant leverer hudløs beskrivelse af tabet”. Politiken, 4 hjerter “Som helhed er “Efter Rosinen” både klassisk og eksperimenterende, skrevet for at give form til en uformelig krise og altså en fin roman om et ungt menneskes indre kamp mod sig selv.” Kristeligt Dagblad ”Velskrevet debutroman om sorgen ved at miste et barn og modet til at leve videre”. Litteratursiden

Louise Øhrstrøm (f. 1981) er cand.mag. i litteraturvidenskab. Hun har tidligere arbejdet som tv-producent, studievært på børne-tv, redaktør og oversætter. ”Efter Rosinen” er hendes debutroman.

ISBN 9788791392290


NADIA REGITZE PARBO Lidt til de socialt udstødte og bortgemte trøstesløse En smuk debutroman om at være psykisk sårbar og sat udenfor fællesskabet, selv om man er intelligent og fagligt dygtig. Det sker på arbejdspladsen, i skolen, på universitetet, i vennegruppen. Hvis du ikke kan sige og gøre de ‘rigtige’ ting, risikerer du at blive udstødt. I denne roman oplever hovedpersonen Tea det på gymnasiet. Tea har svært ved at afkode ’reglerne’ for det sociale fællesskab. I gymnasiet er Tea klassens enspænder, og hun er ved at miste venskabet med sin tidligere bedste veninde Alissa, der har fundet sig til rette med et punkeragtigt slæng. Tea kan ikke finde ud af livet, som hendes jævnaldrende virker som om, de har så let ved. Hun kan ikke forstå, hvorfor hendes veninde Sille engang forsvandt, og hvorfor hun er begyndt at få uvant hjertebanken på de mest ubelejlige tidspunkter. Men mest af alt finder hun det svært at leve i en virkelighed, der aldrig synes ligeså interessant og fortryllende som fantasien. Teas passion for film er hendes trøst. I filmens verden går tingene op. Handlingen kan analyseres: Skuespil, aktører, virkemidler og pointe samles i en højere enhed. Men den verdensorden, der hersker uden for biografen, synes urokkelig og rummer tilsyneladende ingen forløsning eller fornuftig pointe. På en og samme tid hæver Tea sig over de andre med sin gennemtrængende indsigt, men er alligevel henvist til en afsondret taberstatus. “Det er en stærk bog om det at være psykisk sårbar og sat udenfor fællesskabet, selv om man er intelligent og fagligt dygtig”. Bogblogger ”En overbevisende debut … Hende kommer vi forhåbentlig til at høre mere fra“. Bibliotekerne Nadia Regitze Parbo (f. 1984) er uddannet indenfor filmvidenskab i Wales. Hun arbejder som freelance journalist og er fast filmkritiker på filmsiden Filmz.dk. Hun har tidligere udgivet noveller i det amerikanske litterære magasin The Aroostook Review, og har boet i New York.

ISBN 9788793046061


DANNY RØDGAARD Forfatterdrømme Mads længes efter store, brutale og voldsomme følelser. Han vil gerne skabe et litterært værk, men han kan ikke. I modsætning til vennen Lars, der bliver berømmet som en ny stor stemme i litteraturen. Det får Mads til at vende ryggen til Lars. Dels på grund af en slags misundelse og dels fordi Lars’ succes sætter hans egen inkompetence i perspektiv. Mads længes efter Balkan, hvor han havde et kort og lidenskabeligt møde med Svetlana. Hun er bosnier og er vokset op med katastrofer og død. Da Mads finder vennen Lars, efter dennes selvmord, rejser han til Bosnien for at finde Svetlana og ’mærke livet’. Mads sætter dermed en katastrofe af handlinger og hændelser i gang, som samtidig bliver mødet med ‘hans egen historie’. “Ambitiøs, velskrevet, underfundig og underholdende … et godt eksempel på en moderne dannelsesroman, som bør læses af forfatterspirer, mænd i krise, læsere af moderne dansk litteratur og generelt læsere, der nyder en moderne og velskrevet fortælling”. Bibliotekerne “En eftertænksom bog skrevet i et let og flydende sprog. Kan anbefales til læsere, der gerne vil have litterær dybde på deres boghylde”. Litteratursiden “Man fornemmer at Danny Rødgaard har rejst på Balkan … Her har liv og død en anden nærværende – og tragisk – betydning”. Weekendavisen

Danny Rødgaard (død december 2012) debuterede med romanen ”Forfatterdrømme”. Han var født i Silkeborg i 1973 og havde boet og arbejdet i både København og Århus. I 2000 blev han færdiguddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole og havde siden rejst meget på Balkan, hvor dele af ’Forfatterdrømme’ foregår.

ISBN 9788791392542


ANITA ALBERS Feber Astrid er 25 år og har netop afsluttet læreruddannelsen, da hun pakker sin rygsæk og rejser til Ecuador for at udforske landet. Mens hun venter på, at veninden Karen skal ankomme, møder Astrid ‘Indianeren’, som hun hovedkulds forelsker sig i. Men spøgelserne hjemmefra indhenter hende, og snart er Astrid tvunget til at agere. ”Feber” er ikke kun en psykologisk roman, der skildrer en ung kvindes kamp mod sine indre dæmoner. Det er også en generationsroman om 90’ernes backpackerkultur. “En smuk og lidenskabelig skildring af både landet Equador og Astrid og ‘Indianerens’ kærlighed. Beskrivelserne af landskaberne er intense og levende; det er som selv at deltage i Astrids rejse. Portrættet af Astrid er indfølende, ømt og medrivende”. Litteratursiden “Anita Albers forstår at servere en historie, så det rykker. Sproget er smalt, skarpt, sat flot op og uendelig meget præcist”. Bogsyn “En velskrevet debutroman om Astrid, der på en eventyrlig rejse rundt i Ecuador, bliver nødt til at gøre op med spøgelserne hjemme i Danmark, før hun kan komme videre med livet og kærligheden … et stemningsfyldt tidsbillede fra 1990′ernes rygsækturisme”. Bibliotekerne

Anita Albers, er født i 1974, opvokset i Rødekro og bor lidt uden for Aarhus. Hun er uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet i 2000.

ISBN 9788791392733


HARALD HAVSTEEN-MIKKELSEN Svagpisser På grund af økonomiske problemer indfanges Robert i et kafkask erstatningssagsforløb styret af en jurist, som dikterer udtalelserne til psykologen med henblik på at italesætte en psykisk lidelse, der gør Robert (samt juristen) fortjent til en erstatning. Under Roberts tragi-komiske deroute lykkes det ham blandt andet at skabe skandale ved at medbringe en polsk prostitueret til farmors fødselsdag som ”girlfriend experience”, få polititilhold for sex-chikane, at komme i fjensynet for nær-drukning af moderens gravhund Snifte. Robert bliver også job-aktiveret ved reklameposten sammen med en flok andre skæve skikkelser, og det ender med hospitalsindlæggelse, han forfører en psykotisk pige på en tur til Kreta med Foreningen for Voldsofre og meget andet. “Som læser indføres man i et univers af brogede menneskeskæbner i en stor dansk provinsby – Odense – i slutningen af nullerne og i starten af 10′erne (formentlig) og iagttaget og registreret med stor sproglig præcision og veloplagthed. Harald Havsteen-Mikkelsen gengiver med stor indlevelse, hvordan man gebærder sig sprogligt i forskellige miljøer”. Litteratursiden “Bogen er en veloplagt og cool parodi på et system, der gør borgerne til ofre og klienter,” JP, 4. stjerner. “Det er en rigtig mandebog … en lovende romandebut … Svagpisser er fyldt med mandehørm og sjove episoder … forfatteren har greb om humoren og spidder gerne sine svagpisserkarakterer!” Bibliotekerne

Harald Havsteen-Mikkelsen, født 1975, har gået på kunstakademiet Goldsmiths i London, og er cand.mag i Filmvidenskab fra Kbh universitet. Svagpisser er hans første roman.

ISBN 9788791392757


ANNE NIELSEN Snefald “Snefald” er en smuk og kompleks roman hvor sproget hæver sig op over noget almindeligt og dagligdags uden at blive svært tilgængeligt. Der er skønhed, ensomhed, sorg, død, fortabelse og ulykke, men også livsbekræftende kærlighed mellem mennesker. At miste et elsket menneske river livet i stykker, så det mister mening og genkendelse og sågar sprog. Romanen ”Snefald” kredser om, at livet alligevel insisterer på sin fortsættelse efter et sådant tab. ”Snefald” følger forskellige menneskers livsspor frem og tilbage i tid mellem det øjeblik, de mistede et nærtstående menneske, og frem til den nutid, hvori de hver især tilfældigt kommer i berøring med et skrifttatoveret kvindelig på en vintermørk kirkegård. “Ud af de krydsende spor og det snetunge vintermørke skaber Anne Nielsen en stemningsfuld og tankevækkende poetisk roman, hvor de store spørgsmål om tro, tvivl, tab, ensomhed, kærlighed og trøst rejses”. Berlingske, 5 stjerner “… en eksistentiel og poetisk fortælling, som kredser om tab og om menneskets forskellige forsøg, heriblandt de religiøse, på at komme overens med og fortolke tabet”. Kristeligt Dagblad ” … når man finder ind i rytmen, så åbner der sig en hel billedverden, og man læser hypnotiseret videre til sidste side er vendt … Det er svært at beskrive bogen med netop ord da de simpelthen flyder sammen og skaber farvestrømme og følelsesfloder der gør at man bliver totalt opslugt i dens univers. Men pokkers fabelagtig, dét er den!” Litteratursiden “En åndfuld og poetisk roman, der udfolder følelser og sansninger, som umiddelbart tilsammen giver en kompleks handling, der dog samtidig er interessant og dragende …” Bibliotekerne “Stilfærdig som sne. Og frysende. Krystalklar som vinterluft. Og gnistrende: Anne Nielsen har skrevet et memento mori, som åndes ud i et suk af sorg og tyngde og forkullede erindringsflager. Det er smukt, stærkt og opløftende på en ejendommelig smertefyldt måde. Det er højtsvungen lyrik på prosaens form og med prosaens tilgængelighed”. JP, 5 stjerner

Anne Nielsen er cand.mag. i religionsvidenskab og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. I november 2010 fik hun udgivet novellen ”Velsignelsen” på novelleforlaget.dk, men romanen ”snefald” er hendes reelle debut som skønlitterær forfatter.

ISBN 9788791392412


KIM SANDER LARSEN Chikitín og co. Roman der elegant sammenfletter tre personers historie i en nutidig ramme omkring Barcelona, Spanien. Chikitín & co. handler om den excentriske linedanser Chikitín, den forvirrede guideskribent Roma og den kendte forfatter Don Enrique alias Enrique Vila-Matas. Chikitín er flygtet til Sevilla i Spanien, hvor han gemmer sig for dem, som slog hans far ihjel. Tre år efter ankomsten til Spanien møder han Don Enrique i Barcelona. Linedanseren og forfatteren har umiddelbart ikke ret meget til fælles, men de bliver alligevel knyttet til hinanden. Chikitín møder danske Roma, som er i Barcelona for at skrive en alternativ guide til Cataloniens hovedstad. Kort efter mødet forsvinder Chikitín dog sporløst. Roma må vælge: Vil hun bruge tiden på at lave sin bog færdig og være sammen med sin kæreste, eller vil hun lege detektiv og lede efter den forsvundne linedanser? “De tre hovedpersoners historier flettes elegant sammen, og historien om deres møde er spændende, cool, underholdende og intelligent. Chikitín og co.” er en meget fornem debut … Det er en fantastisk bog!” Litteratursiden “En roman der fænger med det samme. Man mærker nemlig, at bag den stramme og præcise udtryksform i handlingen gemmer der sig eksistentielle spørgsmål – hvad skal man vælge? Skal man følge sine planer, sin kærlighed og sit hjerte, eller skal man alligevel forfølge sin nysgerrighed overfor nye muligheder i livet”. Bogsyn “Det er en velskrevet og underholdende debutroman om at finde sig selv og hinanden … Et miks af en snurrig gavtyveroman og en udviklingsroman”. Bibliotekerne

Kim Sander Larsen (f. 1972) er cand. mag. i dansk. Han har tidligere boet i Spanien og Frankrig, men bor nu i Danmark. Chikitín & co. er hans debutroman.

ISBN 9788791392405


MAX ULRICH KLINKER SMAK SMAK er en samling noveller, der foregår i et modent univers blandt veluddannede mennesker med stor livserfaring. Historierne handler om absurditeterne under den pæne overflade, kedsomheden, hverdagens trivialiteter og forkerte valg, der får menneskers tilværelse til at krakelere. SMAK fortæller om længslen og en søgen efter en mening, der for den enkelte ender med et aktivt valg, der kan være et positivt vendepunkt, men også får konsekvenser for de nærmeste. Det er eksistentialistiske skæbnefortællinger, hvor hybris og nemesis spiller en stor rolle. SMAK rummer spændende tænksomme og eftertænksomme moraler og problemstillinger, der kan filosoferes og funderes over. Der er stemning, atmosfære og stil; en svunden og mere tænksom verden. Fortællingerne er et åndehul og en oase i nutidens hastige billedstrøm. “Smak” er en debutsamling med klassisk format. Den ligger for nogles vedkommende i forlængelse af Thomas Manns novellekunst, bag andre rumsterer Somerset Maughams fashionable miljø. Under alle omstændigheder er Max Ulrich Klinker en fremragende stilist”. Nordjyske, 5 stjerner ”Smak” er meget forskellig fra, hvad der ellers udkommer i disse år: langsomme, ordrige og indimellem lidt omstændelige beretninger skrevet i overensstemmelse med den klassiske skabelon for en novelle og handlende om personer, der skildres i forhold til afgørende hændelser og valg i deres liv”. Kristeligt Dagblad “Max Ulrich Klinker har sproget i sin magt … med nogle få justeringer, så har vi et lille mesterværk. Totalt set: Godt gået Max”. Bogsyn “Noveller til det modne publikum, der godt kan lide at ting tager tid, og historier langsomt foldes ud”. Bibliotekerne “Spændende og velskrevne noveller, de har en eksistentiel vinkel og er underholdende på et højere plan”. Kirke-Nyt ”En lovende debut”. Katolsk Orientering

Max Ulrich Klinker født 1965, er uddannet civilpilot 1987 og cand. jur. 1997. Pilot i SAS fra 1990 - 2005. Forinden i andre danske luftfartsselskaber, bl. a. natfragt og operationer i Afrika. Flyveinstruktør i 1989. Dansk advokat i 2004 med også fransk møderet. Ordinær fransk advokat i 2008. Bosat i Sydfrankrig.

ISBN 9788791392580


RASMUS ØRNDRUP Villa Ennui & Millefleurs Rasmus Ørndrup er lyrikeren bag digtsamlingen “Villa Ennui og Millefleurs”. “Millefleurs’” kredser om det magiske, svævende og luftige i menneskelivet. “Villa Ennui” er mindre alvorlig, mere sort og kynisk. Villa betyder hus, ennui betyder livslede, “Villa Ennui” betyder livsledens hus. “Villa Ennui” er en sorthumoristisk digtsamling om depression og sådan noget. I dette ensomt beliggende, afdankede, dunkle hus er hvert værelse – lige fra de helt små pulterkamre til de store balsale – et digt med netop sin særlige melankoli, præsenteret med netop sit særlige sorte glimt i øjet. Tristessen portrætteret med smilehuller. “Millefleurs” er en samling fuld af fjerlette, luftige digte om ingenting. Digtene er sarte og tynde som papir. At skrive om så lidt som muligt, så enkelt som muligt og så kort som muligt, det er denne samlings definition på poesi. Det, der gør digtet til et digt, skal være det mindst mulige. Poesi som et lynende sekund gennemskinnet af klarhed. “Rasmus Ørndrups stemme er helt sin egen … Det er en original debut fuld af litterær kvalitet og med sort humor”. Bibliotekerne “Der er masser af håndelag og belæsthed i Rasmus Ørndrups flerstemmige udspil”. Berlingske 4 stjerner

Rasmus Ørndrup, f. 1974 er en kynisk drømmer fra den kreative underklasse med tilstrækkelig knald i hatten til nærmest at være en slags digter. De sædvanlige uafsluttede eller knap påbegyndte litteraturstudier, og de lige så obligatoriske par digte i Hvedekorn.

ISBN 9788791392498


SUSANNE JORN Ikke nu, men nu Susanne Jorn siger om digtsamlingen: “Ikke nu, men nu” er den stærkeste, længste og mest grænseoverskridende digtsamling, jeg nogensinde har skrevet. Den skal betragtes som en milepæl i mit forfatterskab. Jeg lever jo i poesien. Når poesien så er blå for mig, anser jeg mit liv og mine oplevelser som en proces af nu’er gennem blå rum. Afsnittene i digtsamlingen Ikke nu, men nu har disse titler: Himmelblåt nu, Måneblåt nu, Safirblåt nu, Øjeblåt nu, Tokyoblåt nu, Knaldblåt nu, Isblåt nu, Midnatsblåt nu og Vandblåt nu. En gengivelse af væveren Inge Bjørns gobelin ”Blå landskaber” er valgt som omslag. Nu’erne fungerer både som digterrum, kunstrum og livsrum. Hovedtemaet er kærlighed, men der findes toner i digtene, eufori, ironi, alvor, passion, pacifisme o.m.a. En fortryllende visualitet i billede på billede på billede i bevægelse med min typisk japansk-kinesisk prægede minimalisme. “Susanne Jorn lyner med den største glimtvisdom … Susanne ka’, hvor alle fritids-haikudigterne kuldsejler“. Lars Bukdahl, Weekendavisen “Vægtig og vidtfavnende digtsamling … Susanne Jorn har for længst slået sit navn fast som en af de sidste årtiers førende lyrikere”. 5 stjerner i Midtjyllands Avis “Susanne Jorns både følende og tænkende digte kan formidles til en bred målgruppe … Digtene rummer en stor spændvidde og variation, både formelt og tematisk, hvor inspirationen fra østlig kunst og filosofi, rejser, natur, samfundskritisk og biografisk stof går op i en højere enhed”. Bibliotekerne

Susanne Jorn er lyriker og oversætter og født i 1944 i København. Debuterede med fire digte i Hvedekorn under navnet Lyngborg. Debut i bogform: Splinterne, 1970. Uddannelser: MA i sinologi, MA i amerikansk litteratur og comprehensive til en PhD i litteraturvidenskab.

ISBN 9788791392863


KAZUKO SHIRAISHI Solens ærmer Solens ærmer er en unik digtsamling på 60 digte, der fylder 125 sider sider på dansk. Heraf et opslag med titeldigtet kalligraferet med japanske skrifttegn af lyrikeren selv. Oversætter Susanne Jorn har valgt digtene ud. Det er et repræsentativt udvalg og dækker hele forfatterskabet siden debuten i 1951. Kazuko Shiraishi, der er en af Japans mest oversatte forfattere, anses for at være landets mest kendte kvindelige lyriker med et langt forfatterskab bag sig af digte, essays og oversættelser. Hun har modtaget mange priser bla Rekitei- prisen, Takami Jun-prisen, Yomiuri Litteratur-prisen. Hendes bøger er udkommet i USA, Korea, Tyskland, Mexico og mange andre lande. Siden’60erne har hun optrådt med kunstnere som Kazuo Ohno, John Coltrane, Peter Brötzmann, Sam Rivers, Itaru Oki og Aki Takase. Digtene har almenmenneskelig karakter, men er også mærket af jazz-og beatmodernismen, japansk avantgarde, klimaforandringerne og buddhisme. De giver aldrig udtryk for nogen form for eksotisme. Digtsamlingen er støttet af Statens Kunstråd med oversætter- og produktionsstøtte samt Toyota-Fonden og Autorkonto. ”Righoldigt tematisk udvalg af sjov, sensuel, nyklassisk japansk digter viser, hvorfor Kazuko Shiraishi tilhører verdenstoppen”. Erik SkyumNielsen, Information en fremragende anmeldelse af forlagets udgivelse ”… Oversættere er ikke de mindste superhelte i litteraturens Metropolis, og en klar Wonder Woman forbliver Susanne Jorn … uden Jorn ingen Tanikawa på dansk …” Lars Bukdahl i ”Weekendavisen” om Susanne Jorns oversættelse af japanske Shuntaro Tanikawa’s minimal (udkom i 2009) “Spændende, farverige og fandenivoldske digte … en af de digtsamlinger fra årets høst, som bør stå side om side med de andre klassiske digtsamlinger i biblioteket”. Bibliotekerne

Susanne Jorn har oversat Kazuko Shiraishis digte til dansk.

ISBN 9788793046160


CHRIS HEAPE Grænseland ” Grænseland” er en skildring af barndom og teenageår i en dysfunktionel familie og på engelske kostskoler, hvor overgreb og mobning er en del af hverdagen. Romanen er skrevet af den engelske forfatter Chris Heape. Til tider lyrisk, til tider smerteligt, beskriver romanen Christophers rejse gennem en verden af konfliktfyldte relationer, og hans magiske tilflugtsverden. Fanget mellem denne magiske verden og en stadig barskere virkelighed omkring sig, kæmper Christopher for at finde vejen til frigørelse og overlevelse for at kunne udvikle sig til ung mand. “Godt romanstof … enkelt og mundret sprog”. Weekendavisen “Ærlig og reflekteret debut bringer et smertefuldt og privat stof ud af skabet og gør det interessant for andre”. Kristeligt Dagblad “…. malende og visuel i sit sprog”. Kolding Ugeavis

Chris Heape er uddannet billedkunstner i England; industriel designer og PhD i design studier i Danmark. Han bor i dag i Kolding. Grænseland er hans første roman.

ISBN 9788791392481


PREBEN ØSTERFELT En drøms anatomi En drøms anatomi” er en gotisk roman om dirigenten Simon, der får mulighed for at leve sit liv med omvendt fortegn. Kroppen bliver yngre dag for dag, mens sjælen ældes. En drøms anatomi” er en gotisk roman om dirigenten Simon, der får mulighed for at leve sit liv med omvendt fortegn. På kirkegården møder Simon en af Djævelens udsendinge i form af en kvindelig præst, og hun tilbyder et nyt liv af præcis samme længde, som det liv han indtil nu har levet; men præmissen er anderledes – for hver dag der går, vil hans krop fysisk blive en dag yngre. Simon er beruset ved at få denne chance og indgår pagten med store forventninger. Men det er ikke uproblematisk at leve med en krop, der forynges, og med en sjæl, der bliver stadigt ældre og mere erfaren. Vennerne dør, og ensomheden trænger sig på; og hvad med kvinderne, tiltrækkes de mon stadig trods hans kyniske viden om livet? Der er en slutning på ethvert mareridt, også for Simon; men er der også et håb for ham? Forfatter Preben Østerfelt er uddannet som skuespiller i Danmark og senere som filminstruktør ved det polske filmakademi i Lódź med lærere som Wajda og Polański. Han har mere end 40 teaterinstruktioner bag sig, har lavet spillefilm, hørespil og skrevet skuespil. Hans seneste bog, en biografi om præsten Inge-Lise Wagner, blev i Politiken anmeldt under overskriften: ”En gave af en bog.” ”En drøms anatomi” er hans romandebut. “Romanen beskriver på en nærmest gyseragtig måde, hvordan ensomhed i længden dræner og dræber sjælen, og den er næsten sen-freudiansk i sin længsel eller rejse mod døden … det er en meget smuk, rørende og anderledes historie”. Litteratursiden

Preben Østerfelt er uddannet som skuespiller i Danmark og senere som filminstruktør ved det polske filmakademi i Lódź med lærere som Wajda og Polański. Han har mere end 40 teaterinstruktioner bag sig, har lavet spillefilm, hørespil og skrevet skuespil.”En drøms anatomi” er hans romandebut.

ISBN 9788791392795


NIELS FREDERIK WESTBERG Engleprocessen I chokket efter sin kones tragiske død rammes politianklager Harry V. Kyhn af kræft og beslutter at trække sig tilbage til et ensomt eksil i den franske del af baskerlandet. I Pyrenæernes skønne bjerghøjland vil han helbrede sig selv for sit onde – men rodes hurtigt ind i et fantasifuldt og livsfarligt komplot, da han møder den anløbne fondsdirektør Frederik Lehmann i Biarritz og lokkes til at arbejde for ham som falsk privatdetektiv. Lehmanns fjende, den russiske oligark Boris Hadirov, truer den danske direktør med fallit og fængsel, og Kyhn får til opgave at uskadeliggøre russeren. Men Boris Hadirov er en giftig person. Og i bestræbelsen på at få ram på ham må privatdetektiven vove sig ind i en labyrint af kyniske forbrydelser – fra mord, børneprostitution og bedrageri til de uopklarede brandattentater og røverier mod den danske maler Kurt Trampedach, der bor på et bjerg i nærheden af Biarritz. Det blodige opgør med den kriminelle russer munder ud i et nyt og fortættet opgør med den endnu mere dødbringende Frederik Lehmann, manden med leen. Det er hovedpersonen Harry V. Kyhn, der med egne ord fortæller historien om sin indre og ydre proces mod helbredelse, engleprocessen. Men fortæller han hele sandheden? “Som sommerferielæsning med en ekstra lille filosofisk sidegevinst vil ”Engleprocessen” fungere glimrende – specielt vel, hvis turen går til Pyrenæerne … Konspirationen fungerer fint som afsæt for opgøret mellem de to former for kynisme. Det filosofiske bliver aldrig belastende, ligesom krimiplottet heller ikke driver ind i fortærskede farvande… Westberg skriver rent og lige ud af landevejen”. JP 5 stjerner “Romanen udstiller ganske tankevækkende menneskets iboende griskhed og kynisme, og det er faktisk ret morsomt, at forfatteren vælger at kalde sine hovedpersoner for Kyhn (kynikeren) og Lehmann (manden med leen)”. Litteratursiden

Niels Frederik Westberg f. 1947 i København, exam.art. i filosofi og journalist. Han har været redaktør på Information og redaktionschef på Ekstra Bladet. Har tidligere udgivet novellesamlingen ”Nådens Felt” i 1996, romanerne ”Uden Alibi” i 1987, ”Skæbnen på Jiddisch” i 2001 og ”Tabloid” i 2009.

ISBN 9788791392399


JENS RAVN Gæsten Jens Ravns debutroman “Gæsten” handler om kærlighed og næstekærlighed i alle dens afskygninger og er ikke uventet filmisk i sin opbygning. Det er bizar farce, moralsk komedie eller en halv gyser. Morten og Camilla lader Camillas eksmand, den velhavende og dødsmærkede Victor, flytte ind i deres hus for at leve sin sidste tid hos dem. Morten er operasanger og venter på sin store rolle. Camilla er farmaceut. Sammen har de overtaget Victors hund Bonzo – en overvægtig rottweiler. “Gæsten” er en moderne Faust-historie; en slags sælgen-sin-sjæl-til-Djævlen; om det så er Morten eller Camilla, der gør det – af mange forskellige årsager: penge, ambitioner, sjælefred, menneskelig ’godhed’, aflad… “Victor, hvis navn betyder ”sejr(herre)”, forekommer både flink og forførende, mystisk og manipulerende, og Camilla og Martin lader sig på hver sin måde friste af Victors løfter og situation. På den måde tilføres et twist af Faust, som man muligvis kunne dykke dybere ned i, men det er egentlig ikke dén side, jeg synes, der er bogens stærkeste. Det er derimod de fuldkommen vanvittige scenarier, som eskalerer i takt med Victors magtudøvelser. Dem var jeg virkelig godt underholdt af. Gæsten er oplagt sommer- og hængekøjelæsning. Go ahead – be my GUEST“. Litteratursiden “Skrevet i et filmisk sprog af en debuterende forfatter, der har en lang filmkarriere bag sig … Fin roman med elementer, der kan give stof til eftertanke”. Bibliotekerne “Man mærker forfatterens sans for grundig personkarakteristik … De overraskende elementer i plottet gør ‘Gæsten’ til en let læst og underholdende læseoplevelse”. Politiken 4 stjerner “Efter timers dejlig, spændende læsning slår man bogen i og lukker øjnene. Her kan man så drømme videre om sjæle på tværs af psykologien, krøllede emner, skrå tankegange, serveret med en stilistisk præcision… Bogen sætter fut i overvejelserne om det liv, vi lever. Sundt nok”. Bogsyn

Jens Ravn (f. 1941) var Carl Th. Dreyers assistent på ”Gertrud”. Debuterede som spillefilminstruktør i 1969 med den i Cannes Filmfestival Guldpalme-nominerede film, ”Manden der tænkte ting”. I 1977 instruerede han her den populære tvserie ”Fiskerne”. ”Gæsten” er hans debut som forfatter.

ISBN 9788791392382


STIG DALAGER Den lange dag ”Den lange dag” skildrer et nutidigt Danmark i skyggen af Irak- og Afghanistan krig og fortidige hændelser, men også en kærlighedshistorie imellem to modne mennesker. Den tegner København i et atmosfæremættet lys og følger fem personer over en kortere periode i vintermånederne 2006. Bogens hovedperson Jon Bæksgaard kommer hårdt såret til København efter en skudepisode i London og hjælper sin ekskæreste, psykologen Sine, der uretmæssigt bliver anklaget for mordet på en klients mand, som Sine tidligere har haft et kort forhold til. Mordet viser sig at have tråde til krigen i Afghanistan og Irak. ”Den lange dag” er den sidste og selvstændige roman i Stig Dalagers fembindsværk om den danske advokat Jon Bæksgård i verdens brændpunkter. Seriens fire tidligere bind hedder ”Glemsel og erindring”, ”Labyrinten”, ”Skyggeland” og ”Lyset kommer langsomt” “Verdenslitteratur … fuld af præcise stemningsbilleder, brændte visioner og med et knivskarpt blik for overraskende detaljer … Nogle af de fineste, mest ambitiøse samtidsromaner, som kan læses her og nu”. Dagens Nyheter “En krimi, der fængsler og fastholder”. Weekendavisen “En roman, der i sine bedste øjeblikke tåler sammenligning med Botho Straus’ prosa”. Politiken “… et væsentligt og litterært bidrag til europæisk historieforståelse … en velfungerende afslutning på en lang spændende serie … på grund af de vigtige emner, der tages op, og den sproglige tyngde i romanen”. Bibliotekerne “Det er en spændingsroman på højt niveau … giver det, som al god litteratur skal give sin læser: en stemning, som sidder i kroppen længe efter, at man har vendt den sidste side”. Helsingør Dagblad

Stig Dalager er internationalt anerkendt forfatter. Blandt de vigtigste værker er ”Davids bog” (1995), ”To dage i juli” (2002), ”Rejse i blåt” (2004), roman-serien om den amerikansk-danske advokat Jon Bæksgård i verdens brændpunkter og de to historiske romaner om Marie Curie (2012) og Kirkegaard. (2013)

ISBN 9788791392429


CARSTEN BORCH Tempo “Tempo” af Carsten Borch er en hæsblæsende fortælling om hvordan ét enkelt museklik kan vende op og ned på et menneskes liv i løbet af et splitsekund. Kommet i 2. oplag. Ebbe Salto får af sin mormor at vide, at alting ikke er, som, han tror, det er. Mormoren har hørt nogen sige noget på det lokale marked om Ebbes familie – en 200 år gammel urmagerslægt. Samtidig er der nogen på det globale internet, der påstår, at en tjekkisk forfatter (Ebbes yndlingsforfatter) var stikker under kommunismen. Begge meddelelser sætter kædereaktioner i gang, som i løbet af få dage smelter sammen, og Ebbes liv er for evigt forandret. Ved hjælp af de nye sociale medier som facebook, googlemap, twitter og flickr vokser en folkedomstol frem, der anklager, dømmer og forfølger den tjekkiske forfatter. Men er han overhovedet skyldig? “Der er tale om noget så usædvanligt som en roman, der faktisk har tænkt sociale medier og up-to-date webservices ind i handlingen på en intelligent måde…” Bjarne Tveskov, IT-guru “Hvad kunne bogen næsten hedde andet end Tempo, når tempoet nu er højt, sceneskiftene iøjnefaldende og replikkerne bliver smidt ud i hovedet på læseren”. Bogsyn “Bogen har en spændende indgangsvinkel. Den ser på, hvilke faldgruber, der kan være i nogle af de nye teknologier, når det private bliver offentligt og på, hvilke digitale fodspor man samtidig sætter”. Bibliotekerne

Carsten Borch (f. 1970) har tidligere udgivet to fagbøger og en biografi. ”Tempo” er hans debutroman. Han er indehaver af Carsten Borchs idéhus som arbejder med idéudvikling, talentudvikling, produktudvikling og regional udvikling for både private og offentlige virksomheder.

ISBN 9788791392344


HENRIK WERNER HANSEN En moderat tilstand Vicekriminalkommissær Jan Helmer Larsen møder ikke på arbejde. Politiet tager ud til hans hjem, hvor de finder ham i dyb chok. Hans kone Marianne er død. Hendes lig er maltrakteret. Det ene øje er væk, og der mangler store lunser hud og hår fra hendes ansigt. Jan Helmer Larsen mistænkes for mordet, og politiet anbringer ham på en hemmelig klinik, indtil han er i stand til at blive afhørt. Janus Larsen, der er souschef i kriminalpolitiet, tror ikke på, at hans chef, Jan Helmer Larsen, er den skyldige. Han opdager en forbindelse mellem chefen og en bosnisk jazzmusiker med en blå ørering, der muligvis er identisk med en mand, der er anklaget for krigsforbrydelser. Jan Helmer Larsen bliver myrdet på klinikken, hvor den autistiske kvinde Bea opholder sig. Bea kender manden med den blå ørering, men det gør ledende folk fra PET og politiet også. Et bombeattentat mod Parken i København begået af muslimske terrorister forhindres i sidste øjeblik. PET tager æren, men hvem står egentlig bag? ”For at sige det kort: godt gået!“ Nordjyske 5 stjerner ”Spændende og medrivende samfundskritisk krimi-debut, hvor man virkelig kommer med bag de lukkede døre på en dansk politistation“. Litteratursiden

Henrik Werner Hansen, er født i 1944 og uddannet jurist. Han har i mere end 35 år arbejdet i politi- og anklagemyndigheden, heraf i perioden 1980-2005 som chefanklager i Kolding. I 2006 blev han konstitueret som politimester. Han fratrådte sin stilling i forbindelse med indførelsen af politikredsreformen.

ISBN 9788791392283


KELD SØRENSEN WOLDENHOF Når havet gråner En fanatisk dansk forsker står bag en række spektakulære mord i europæiske byer m.h.p. at råbe verdens politikere op. Krimien er gennemsyret af uhygge og rå, tilsyneladende meningsløs vold, forklædt som en masterplan. Da kriminalchef ved Århus Politi, Rasmus Thygesen, en tidlig morgen i oktober bliver vækket og informeret om, at der er begået et drab i løbet af natten, er det kun begyndelsen på en sag, der udvikler sig meget hurtigere, end han bryder sig om. En kvinde er fundet dræbt på et kors foran indgangsdøren til Skt. Johannes kirken i det nordlige Århus – og hovedet mangler. Flere drab med religiøse undertoner kommer til i løbet af kort tid, men ingen synes mærkeligt nok at savne de dræbte. På trods af de religiøse undertoner føler Rasmus Thygesen sig overbevist om, at motivet til drabene er alt andet end religiøst, og at drabsmanden har en helt anden dagsorden. Men hvilken, hvis altså Thygesen har ret? Efterforskningsarbejdet hvirvler Thygesen ind i en række ubehagelige dilemmaer, der sætter hans professionalisme og integritet på alvorlige prøver, mens drabsmanden leger kispus med politiet, uden at Thygesen kommer tættere på en opklaring. Pludselig kommer meldingen om lignende bestialske drab fra flere europæiske byer, og Thygesen indser, at sagen har et omfang, han ikke havde kunnet forestille sig i sin vildeste fantasi, og et kapløb mod tiden og stærke, ukendte kræfter sættes i gang … “Læseren føres godt og grundigt rundt i manegen, og slutningen er i den grad noget af en overraskelse”. Litteratursiden “En fremragende thrillerforfatter”. MetroXpress Keld Sørensen Woldenhof er født 1965 i Århus, og opvokset i Møllevangskvarteret i Århus, hvor han gik på Møllevangskolen. I 1985 blev han handelsstudent og fortsatte på Handelshøjskolen i Århus, hvor han i 1988 blev korrespondent i engelsk og tysk, og i 1992 cand.ling.merc. i tysk.

ISBN 9788791392368


ALEXIA BOHWIM Frognerfisser Billie vokser op i Oslos velhaverkvarter, Frogner, i løbet af 80’erne og 90’erne. Hun begynder tidligt at drikke og eksperimentere med stoffer og sex sammen med sin bedste veninde, Susy. Selv da de begge bliver mødre, fortsætter deres liv med mænd, stoffer, sprut, musik, fester, byture og sex. De to unge kvinder tager sig samme friheder, som mange mænd gør. Både Billie og Susy nægter at indordne sig de borgerlige normer om, hvordan en ’pæn pige’ og en ’god mor’ opfører sig og sammen laver de klubben FF, Frognerfisserne, og indgår en ubrydelig, hellig pagt om aldrig at blive som menneskene rundt omkring dem. “Jeg holdt glasset med tequila op mod lyset og kunne lige ane at bunden var dækket af hvidt pulver. Det gik op for mig at det var amfetamin. Nogen forsøgte at dope mig. Også i dag. Jeg bundede.” ”Historien giver en indsigt i den evige kontrast mellem facaden og menneskets indre, og det er cool at nogen tør vise den frem”. Universitas ”Hvis du ikke bryder dig om mennesker fra Oslos fine Frogner-kvarter, så kommer du til at hade dem, når du har læst Alexia Bohwims Frognerfitter”. Dagens Næringsliv ”Et chokerende indblik i hvordan det er at vokse op i en bydel, hvor det kun er performance, der tæller”. Dagsavisen

Alexia Bohwim er født i 1969 og opvokset på Frogner i Oslo. Hun er datter af filminstruktøren Knut Bohwim. ”Frognerfitter” udkom i 2008 og er hendes debutroman. Den vakte stor opmærksomhed, da den udkom. I 2010 udkom romanen ”MILF” og i 2012 romanen ”Golddigger”.

ISBN 9788791392269


STIG DALAGER Nedtælling for humanismen NEDTÆLLING FOR HUMANISMEN kredser i form af artikler publiceret som kronikker i tidsrummet 2015-18 (i Politiken, Information og Berlingske Tidende) samt en nyskreven monolog og et nyskrevet essay om det betændte udlændingespørgsmål både herhjemme, i Europa og i USA. Dalager angriber temaet som både et politisk, kulturelt og humanistisk anliggende og giver forskellige forslag til at analysere og løse det på. I to artikler (den ene skrevet sammen med Uffe Elbæk) udfolder Dalager desuden sine visioner for et forandret og fremtidigt Danmark, ligesom han også i en anden artikel forholder sig til vores kulturs grundfortælling om Jesus fra Nazaret med udgangspunkt i sin fortælling ”Rabbiens sidste dage”. Endnu et nyskrevet essay forholder sig til temaet machismo og kvindehad. “En samling af tekster fra en markant stemme i samfundsdebatten … Mellemfolkelig forståelse, universel menneskelighed og humanismens vigtighed er teksternes grundtemaer. Man mærker tydeligt forfatterens bekymring og særligt indignation over en verden, der i forfatterens optik i stigende grad kigger indad. Det er et passioneret partsindlæg”. Bibliotekerne “Stig Dalagers bog argumenterer oprigtigt for nødvendigheden af mellemfolkelig forståelse, universel menneskelighed og revitaliseret humanisme … retfærdig kritik af kapitalisternes amokløb og helt nødvendig bekymring for disrespekten for det humanitære ansvar.” Weekendavisen “En af de stolte og stærke humanistiske stemmer i den offentlige debat her i Danmark er forfatter Stig Dalager. Jeg kom til at tænke på Stig Dalager og hans bog i dag, hvor jeg på Facebook og Twitter kan se, at Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti er pikeret over, at jeg her på min Facebook-væg sammenligner det, der sker lige nu politisk i Europa og Danmark, med det, der skete politisk imellem de to verdenskrige. Jeg synes oprigtigt at Kristian Thulesen Dahl skulle skrive Stig Dalagers bog på sin julegaveønskeliste.” Uffe Elbæk, politisk leder af Alternativet

ISBN 9788791392870


STIG DALAGER Ansøgning om at være menneske ”Ansøgning om at være menneske” er et udvalg af artikler og essays fra forfatteren Stig Dalagers hånd skrevet 2001-2009. Den overvældende del har været bragt som kronikker og kommentarer i (fortrinsvis) Politiken, men også i Information, Jyllandsposten, Weekendavisen og Berlingske Tidende. Stig Dalagers egen position er ikke bundet til en bestemt ideologisk platform, han trækker både på nogle af kulturradikalismens magtkritiske ideer, på friheds-og tolerance begreberne i oplysningstraditionen og på en forestilling om en “ægte liberalitet” kontra flere af nyliberalismens dogmer. Bogen kan læses som et lidenskabeligt indlæg i debatten om det danske samfunds veje og vildveje, men også som et supplement til Dalagers omfattende litterære forfatterskab, hvoraf adskillige er udgivet og/eller opført internationalt (i 21 lande). “…en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 2001″ og “Godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører”. Bibliotekerne

ISBN 9788791392214


STIG DALAGER Der er ingen gader som her “Der er ingen gader som her” er et 600 siders værk med lyrik af Stig Dalager. Bogen indeholder otte digtsamlinger, heraf “Hvid sommer” fra 2010, der udgives for første gang. “Der er ingen gader som her” præsenterer Stig Dalager som digter, og titlen refererer til et af Dalagers centrale temaer, urbaniteten, som Dalager skildrer med indsigt og sensibilitet med udgangspunkt både i den store verden, hvor byerne hedder Istanbul, Paris, New York og Wien og når blikket vendes indad, og det hedder Brønshøj eller Århus. I sin poesi slår Dalager – med kritikeren Erik Skyum-Nielsens ord – mere sarte strenge an end i sine internationalt anerkendte og udbredte romaner og skuespil. Om Århuselegi fra 1987 skrev Michael Strunge: “Digteren skriver på én gang mytisk, tidløst og svarende sin tid, kulturkritisk” mens Peter Poulsen så “noget næsten Bergmansk i billedintensiteten”. I Wienerdage fra 1993 fandt Per Højholt “kærlighedsdigte af betydelig styrke” og om Himlen åbner sig fra 2000 konstaterede F.P. Jac: “Dalagers sprog er så musisk tilkommende… Det er kort og godt digte med indhold. Ikke skønhedsklinikspoesi. Det er en verdensomvandring af syn, steder og så pludselige, lyriske lyn”. “Dalager, når han er bedst” og “solbeskinnede guldklumper”. Weekendavisen. “Stig Dalagers romaner er oversat til mere end 20 sprog, og hans teaterstykker opføres med succes på scener rundt omkring i verden. Misforholdet mellem den internationale gennemslagskraft og den måske noget mere upåagtede hjemlige position er tankevækkende”. Berlingske, 4 stjerner. “Stort udvalg af Dalagers vægtigste digte sammen med en helt ny samling reflekterende og fortællende digte betitlet Hvid sommer. Samlingen giver en fortrinlig indsigt i Dalagers udvikling som lyriker fra debuten i 1986″. Bibliotekerne.

ISBN 9788791392313


STIG DALAGER Ildfluerne danser “Ildfluerne danser” er en ny samling digte og digttekster af den internationalt anerkendte danske forfatter Stig Dalager. I 2010 udgav EC Edition otte af Dalagers digtsamlinger samlet under titlen “Der er ingen gader som her” Stig Dalager er født i 1952 i København, opvokset i Helsingør og Herning og debuterede som forfatter og dramatiker i Århus, hvor han boede i mere end 15 år, bor nu i København. Dalager har et omfattende litterært forfatterskab bag sig, der p.t. tæller mere end 50 værker, både romaner, digtsamlinger og skuespil, hvoraf adskillige er udgivet og/ eller opført internationalt (i ialt 25 lande). Stig Dalager bringer os fra verdens brændpunkter til stemningsmusik og barndomserindringer fra danske byer … den undrende og engagerede iagttagelse af verdens tilstand er et gennemgående træk hos Dalager”. Berlingske 4 stjerner

BØRN, MINE Børn, mine, sover, lever langt herfra, tæt på I vejrtrækningens gåde, ufuldendt som Musik, der ikke er skabt for at slutte Og slutter efter mig, for min døvheds Kranieøre, bærer dem gerne på mine skuldre til Landet, der ikke er, imod ukendte solopgange, Men mens nogen er løbet forud og venter på mig I en halvmørk korridor, har de fri bane på alle Vejes vej – Deres latter er mit hjertes ekko Og intet savn er større end det, der en solfyldt Dag med grus under fødderne, sammenbidte Kæber og i en blå mumlende stilhed begraves Med mig.

ISBN 9788791392795


NIELS VANDREFALK Teatergal - en forestilling om teatrets magi En unik teaterhistorisk roman, “Teatergal”, skrevet af Niels Vandrefalk Andersen. En eventyrlig odyssé gennem livet som skuespiller, instruktør, dramatiker og ildsjæl. Om lidenskab og kærlighed, løgn og sandhed, angst, mod, trofasthed og svigt. Om evig kamp med politiske magthavere. Om viljen til kunst. Niels Vandrefalk Andersen er klassisk uddannet skuespiller på Det kgl. Teater i 1968. Derefter pionér i det opsøgende børne-, unge- og voksenteater. Stifter af bl.a. teatergrupperne Banden og Møllen, enmandsteatret Vandrefalken med eget teater Falkereden – senest HolbergTeatret – i Sorø. “Teatergal” er et epos på godt 300 sider om at være skuespiller, instruktør, dramatiker og ildsjæl. En teaterhistorie med fire hovedfigurer på dannelsesrejse gennem livet. En eventyrlig odyssé fra den shamanistiske kult over de gamle grækere og Shakespeare til dagens Danmark. En videns- og lærebog i romanform. En drømmerejse, en fiktion fuld af fakta klar til premiere i læserens egen fantasi. ”Teaterfolk vil dirre, mens de læser sig gennem de mættede sider, i håb om at finde sig selv – eller i frygt for, at de faktisk er med”. Anne Middelboe Christensen. ”Det er en meget personlig skildring, men har man selv været en del af tiden, er det som at se video fra en rigtig god ferie. Der er svung i sproget. Forfatteren har ikke nægtet sig noget, og lider man ikke af nøjsomhedssyge, er det en fornøjelse at svælge i store følelser og stærke sanseindtryk”. Sceneliv “Det er en fabulerende, vanvittig, vred og forelsket beskrivelse af teatret og dets væsen – og uvæsen. Skrevet af en mand, der i høj grad er sig selv i dansk teater, og derfor selvfølgelig også måtte udgive en roman, der ikke ligner nogen anden”. Teater1

Niels Vandrefalk er uddannet skuespiller på Det kgl. Teater i 1968. Derefter pionér i det opsøgende børne-, ungeog voksenteater. Stifter af bl.a. teatergrupperne Banden og Møllen, enmandsteatret Falkereden - senest HolbergTeatret. Blandt de mest kompromisløse og erfarne skuespillere.

ISBN 9788791392191


NIELS VANDREFALK Bajads i ilden Bajads i ilden – kærlighedsrus på vingesus er en ny roman af teaterinstruktør, dramatiker og skuespiller Niels Vandrefalk. Det er en barsk og balstyrig teaterroman, hvor grovkornet politisk satire og erotisk højspænding flænser tidsånden. I kulisserne lyner og tordner skæbnesvangre begivenheder. Falco Peregrinus forsvandt sporløst i august 2008. Han efterlod manuskriptet til en teaterroman, Teatergal – en forestilling om teatrets magi. Posthumt udgivet af Alba Dio Medea august 2009. Bajads i ilden er en fortsættelse og kan opleves uden at have læst forgængeren. Bajads i ilden er planlagt som andet bind i Niels Vandrefalks romantrilogi med Teatergal som den første og Holbergs yngel som den tredje. Alba og Falco tager hinanden i hånden. Hun har overlevet et heksebål antændt af fanatiske krigskarle i sit fædreland. Han er vendt tilbage fra underverdenen. Gammel tiltrækning kaster dem ud i kåde klovnerier på en husbåd i Holbergs fødeby, Bergen. De vender tilbage til samfundsmanegen i en kærlighedsrus af tantrisk elskov. Forvandlet til bajadser. Omslag og illustrationer i bogen er af Adi Holzer. “… en gave til dem, der tør lade sig more – og forarge. Til såvel spillere som tilskuere udi livets store teater. Med Bajads i Ilden fortsætter Niels Vandrefalk sit virke som Provocateur i dansk teaterliv.” Litteratursiden “Det er autofiktion på syre – hvor alle litterære remedier og stilarter tages i brug, og hvor læseren skal kæmpe for at hænge på, men så også bliver belønnet af den sproglige opfindsomhed … overvældende og fascinerende.” Teateravisen

ISBN 9788791392597


PER H. JACOBSEN Lammefilosofi - retter med lammekød “Lammefilosofi – retter med lammekød” er kåret som den bedste danske kogebog i den internationale konkurrence Gourmand World Cookbook Awards – også kaldet kogebogens “Oscar”. Kogebogen indeholder 87 opskrifter med lammekølle, bov, gryderetter, grill, supper, fars, indmad og meget andet. Nogle opskrifter er simremad, mens andre kan laves på kort tid. Med kogebogen følger en stribe forslag til lækkert tilbehør, der passer særligt godt til smagen af lammekød. ”Lammefilosofi - en spændende og ny kogebog om lammekød, som bare med sit smukke layout giver lyst til at sætte sig godt tilrette og fordybe sig...og blive inspireret...” Thy Lam “Smukke fotos, gode opskrifter og ikke mindst … en perlerække af dejligt tilbehør, der passer perfekt til lammekød”. Aarhus Stiftstidende “En mere end velkommen udgivelse med lammeopskrifter, som helt sikkert vil blive brugt af lammekøds-elskere.” Bibliotekerne “Dejlig inspiration – både til hverdag og fest … Man får lyst til spise lammekød noget oftere!” fyens.dk

ISBN 9788791392054


PER H. JACOBSEN For Himmerigets Skyld Første del af For Himmerigets Skyld fortæller historien om klosterlivets udvikling i Vesteuropa. Fra Jesus – som den første eneboer – til de første spæde klosterdannelser i Egyptens ørken. Fra udbredelsen af det europæiske klosterliv gennem Middelalderen – der var med til at udvikle et forarmet Vesteuropa – til klosterlivets storhed og fald. Om de forskellige munke- og nonneordner. Om deres skikke og sædvaner. Anden del af For Himmerigets Skyld er en guide til de danske klostre. Det er historien om de munke- og nonneordner, der var aktive i Danmark i Middelalderen. Om de 140 klostre, der blev bygget i denne periode. Om Reformationen i 1536, der udslettede dansk klosterliv i en lang periode. Om de senere års aktive klosterliv i Danmark. “… men klostre og klosterkirker står der også som monumenter, der for den æstetisk interesserede byder på spændende, til tider prægtig bygnings- og billedkunst. Uanset behovet er arkitekten Per H. Jacobsens bog For Himmerigets Skyld særdeles nyttig som indføring og guide.” Niels Jørgen Vase, Udfordringen ”Per H. Jacobsen er fantastisk dygtig til at fange de centrale fikspunkter i klosterbevægelsens historie og de arkitektoniske detaljer i klosterbygningerne. Han samler al denne viden i velgørende oversigter, ordforklaringer, observationer, referencer etc.Det er virkelig glimrende.” Niels Bramsen, Katolsk Orientering

ISBN 9788791392528


KATRIN ROHDE Mama Tenga - mit afrikanske liv Boghandleren fra Plön med den danske baggrund, Katrin Rohde, beslutter – trods mange velmenende advarsler – at hun vil gøre noget for de allermest udsatte i det vestafrikanske land Burkina Faso: de forældreløse børn, gadedrengene, de handikappede, de hiv-smittede unge piger med småbørn, de fattigste familier, de gamle enker… Bogen fortæller levende om at blive ’mama’ for en broget flok børn og unge, som vi lærer at kende gennem hendes beretning om udfordringer, kampe, forhindringer og sejre. Og den giver et nuanceret og smukt billede af vestafrikansk tradition og kultur - og livets barske vilkår i Burkina Faso. Bogen er Katrin Rohdes personlige fortælling om de valg i livet, som førte hende til Burkina Faso, og beskriver hvordan hun har virkeliggjort noget af det mest bæredygtige sociale arbejde i landet. Hendes indsats er i dag internationalt anerkendt. Alle indtægter fra bogens salg går ubeskåret til Katrin Rohdes projekter i Burkina Faso.

Katrin Rohde (født 1948) var boghandler i Nordtyskland, da hun i 1989 tog på en rejse til Afrika. Nogle år senere solgte hun sine boghandler og alt sit jordiske gods og bosatte sig i det vestafrikanske land Burkina Faso. Katrin Rohde er i dag muslim og gift med en burkinsk mand.

ISBN 9788791392573


LENE LIENGAARD ØRBÆK Den store madplan Ideen med ”Den store madplan” består hovedsageligt i madplanlægning til familiens vigtigste måltid - aftensmåltidet. Med denne madplan får den travle familie hjælp til en lidt nemmere hverdag. Bogen gør det muligt at gøre færre, men større indkøb, bruge mindre tid på tilberedning, få ernæringsrigtig og varieret kost og få mere overskud i hverdagen. Bogen indeholder opskrifter til i alt seks uger. Delt op i tre sæsoner med to uger i hver sæson. Man kan følge planen eller blot vælge en enkelt opskrift. Derudover er der opskrifter på brød, desserter, morgenmad o.a. Lene Liengaard Ørbæk siger: ”Der er ikke madplan for et helt år, men du kan bruge opskrifterne i de perioder, du har mest brug for ekstra planlægning. Du kan også bruge opskrifterne en uge af gangen, eller du kan bruge dem enkeltvis. Endvidere er det også muligt at bruge alle tre madplaner hele året rundt, selvfølgelig med den forudsætning at du måske ikke kan få danske råvarer eller må vælge frosne i stedet for friske”. ”Denne bogs force er klart at opskrifterne er lækre, men stadig simple og børnene i familien vil være begejstrede”. Bibliotekerne

ISBN 9788791392238


EINAR ANDREAS LUND Knæler Knæler af den norske forfatter Einar Andreas Lund foregår over nogle få timer i den 33-årige hovedpersons liv. Han er single, har jobmæssig succes og udadtil et godt liv med mange bekendtskaber inden for Oslos kendisser. Men Mikael Skrent har store eksistentielle og følelsesmæssige problemer, han slås med. Han får kvalme, når han er i seng med kvinder og overmandes ofte af en stor træthed. Igennem romanen oprulles hans liv og hans lede ved skyggesiderne af kendislivet. Mikael foragter dette liv, men mest af alt foragter han sig selv. På vej gennem Oslo mod en fernisering gennemgår han sin barndom, moderens seksuelle overgreb, kærester, karriere og den dyrkelse af skønhed, rigtige adresser, dyrt tøj, fester, kunst, medieliderlighed og narkotika, der præger hans overfladiske voksenliv. Mikael er destruktiv, men også aktivt handlende og romanen er derfor ikke en dystopi. Den er skarp og rå samfundssatire med alvorlig mening i. Mikael er en mand som siger og gør mange af de ting, som den moderne mand undertrykker. Man(d) er derfor opløftet, når man lægger bogen fra sig efter endt læsning. “Fortælleren lægger ikke fingre imellem i de lange essayagtige udredninger, der afbryder hans erindringer og hans iagttagelser af de mennesker, der til sidst fester igennem hos en berømt og latterligt selvoptaget kunstmaler … romanen er skrevet på en slags rasende energi”. May Schack, Politiken “Bogen klæder den moderne egocentriske kultur af på en direkte og udleverende måde. Forfatter Einar Andreas Lund beskriver det at være søgende, eksistentiel smerte, at være i følelsernes vold og destruktiv seksualitet, mens hovedpersonen Mikael Skrents liv bliver rullet op”. Norsk kritiker “Det er her, romanen tager form som en udlevering af statusræset og snobberiet mellem folk, der mener at være noget ved musikken, men intet vigtigt har på hjerte”. Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen

Einar Andreas Lund bor i Oslo. Hans debutroman ”Kneler” vakte stor opmærksomhed i Norge, fordi den er en bidende satire over kendis-miljøet i Oslos in-kvarter Frogner og samtidig berører et tabu: Hovedpersonen Mikael Skrent lider under sin mors sexovergreb i barndommen.

ISBN 9788791392177

Profile for EC Edition Forlag

Katalog  

Katalog  

Advertisement