Page 4

Der er få mennesker på gaden, beskidte varevogne og biler, ikke mange cykler, nogle få legende børn. Bussen satte mig af ved denne lille landsby i nærheden af Balzar på hovedvej 21, og nu står jeg her. I udkanten af denne flække, hvis navn jeg ikke kender, og pludselig kommer jeg i tvivl. Hvad fanden laver jeg egentlig her? Jeg tager vandflasken frem og drikker en slurk. Vandet er blevet lunkent, hvilket ikke burde undre mig i denne hede. Da jeg købte flasken i morges på rutebilstationen i Quito, var den iskold. Efter flere timer i bus og til fods er vandet blevet lunkent. Det var meningen, jeg skulle være blevet i Quito, vente i Quito, men jeg kunne ikke udholde byens larm og tæthed. Jeg måtte væk. Ud.

Nu er det midt på eftermiddagen. Tirsdag eller onsdag, tror jeg. Jeg ved det ikke, og jeg er også ligeglad. Jetlag og søvnunderskud forvirrer min tidsfornemmelse. Skidt med det. Jeg har ingen planer. Jeg står lidt og kigger mig omkring og ryger min cigaret. Bag de sand- og pastelfarvede huse tårner frodige bjerge sig op som gigantiske, grønne myretuer, og for foden af dem kryber myrerne rundt i åbentstående skjorter og bare fødder i sandaler. Solen hænger højt på himlen. Kun få skyer, lette som bomuldsvat. Jeg tager et dybt hiv. Nyder nikotinen i kroppen og den afslappende fornemmelse, der strømmer til alle celler. Et svagt vindpust får røgspiralen til at skifte retning mod mit ansigt, og jeg vender hovedet, kniber øjnene sammen. På den anden side af vejen lidt længere væk får jeg øje på en mand. Han står med ryggen til mig. Hans overkrop er bar, og han sveder

8

Profile for EC Edition Forlag

Feber  

Uddrag af romanen Feber

Feber  

Uddrag af romanen Feber

Advertisement