Den Sidste Bundgarnsfisker

foregik med håndkraft, men senere fik de en håndpumpe til hjælp. Nu er det en motorpumpe der gør det store arbejde, men der er meget slid og slæb alligevel, og ikke mindst at måle ud, hvor stor afstanden mellem pælene skal være, det skal passe med beholder, arme og rad, når garnet skal sættes på.

De havde lange dage på havet, inden de var færdige med at sætte det hele op. Mange gange drillede vejret, bedst som de var godt igang gav det sig til at blæse eller det blev tåget, så de måtte se at komme i land.

Sidst i februar, hvis vinteren tillod det, skulle bundgarnene tjæres, og det var en speciel dag, når der blev fyret op i den gamle tjærekedel, så tjæren kunne blive varm. Bundgarnene blev dyppet i den varme tjære, og derefter trukket op på en slisk, så de kunne dryppe af. Derefter blev de kørt ud på marken og bredt ud til tørring, og så blev garnene hentet ind igen, når det var tid til at gå i gang med forårsfiskeriet.

Konerne var nede med øl og kaffe til at tage det værste støv i halsen. Det var et meget beskidt arbejde. Knud og Thomas skulle altid have noget gammelt tøj på, som bare var til at smide ud bagefter, for tjæren kunne ikke vaskes ud af tøjet. Men bare det at gøre mændene rene, var en forestilling uden lige!

Et helt pund margarine skulle smøres på tjæren, der sad i ansigt, på arme og hænder, det løsnede tjæren. Derefter, når den værste tjære var taget af med papir, brugte man vaskepulver, og først derefter blev de vasket med almindelig sæbe, men der var ikke meget hud tilbage efter den omgang.

Når foråret var kommet og bundgarnene sat ud i havet, var det jo spændende, om der var kommet fisk i garnene. De første fisk de fangede var stenbidere, en grim fisk, men hunnen »soen« blev der lavet kaviar af, og hvis der var mange af dem, gav det gode penge.

Omkring Thomas fødselsdag den 5. april kom der rigtig gang i fiskeriet, da kom der gerne mange sild, så 50 - 100 kasser kunne de godt køre til Øster Hurup havn, hvor de kom på auktionen og blev solgt til forskellige opkøbere.

Det var et stort arbejde bare at få fiskene ind ude fra kogene, de skulle først op for at låne Haslunds heste for at køre fiskene i land ude fra den inderste revle. Var der ikke mange, kørte de fisken i land med en trillebør, det var meget tungt i sandet. Senere fik de en gammel traktor, det var nemmere end at skulle op i byen og låne heste, og først ud og hente hesten i bakkerne.

6