Issuu on Google+

ÅRSRAPPORT 2012


I stigende omfang er e-Boks en del af virksomhedernes digitaliseringsstrategi. HENRIK ANDERSEN, ADM. direktør, e-boks A/S

Digital verdensbegivenhed Offentlige myndigheder og institutioner ophører i løbet af det kommende år med at sende papirbreve til danskerne. Herefter skal al skriftlig kommunikation ske digitalt. For første gang i verdenshistorien tager en nation et så omfattende skridt ind i den digitale verden. I de 12 år e-Boks har eksisteret, har vi opbygget en stor erfaring med digital kommunikation. Vi har i dag over 7 mio. e-Boks brugere og distribuerede i 2012 205 mio. dokumenter. Med det afsæt er der skabt en solid platform til at drive den kanal, som myndigheder, virksomheder og borgere også i fremtiden kan kommunikere sikkert gennem. Digitalisering af kommunikation med kunderne er i stigende omfang en del af erhvervslivets strategi. Nye forretningsgange digitaliserer dialogen med kunderne, og e-Boks leverer integrerede løsninger, som skaber værdi for virksomhederne. De erfaringer, vi har gjort os gennem mere end et årti sikrer, at de løsninger vi tilbyder, kan etableres hurtigt og effektivt. Vi er pionerer indenfor digitalisering af offentlig og privat kommunikation. For at bevare den førerposition bygger vi konstant videre på det forspring vi har, og derfor har vi et stærkt fokus på udvikling, innovation, optimering og effektivitet. Et vigtigt fokusområde er at øge brugeraktiviteten. Mange har fået e-Boks som følge af digitalisering af eksempelvis virksomheder og offentlige myndigheders udsendelse af lønsedler. For de fleste er det en selvfølge at kommunikere digitalt, men for andre er det et stort skridt. Vi skal hjælpe disse brugere godt i gang med e-Boks og de værdier, e-Boks tilbyder og sikre, at overgangen til digital post bliver så let som mulig. Vi har ambitiøse vækstplaner og venter at fordoble omsætningen frem til 2016. Vi har et solidt fundament i Danmark og værdifulde erfaringer, som kan komme til gavn hos vores kunder i Norge og Sverige. Vi oplever, at den primære interesse for e-Boks skifter fra at handle om rationaliseringer og besparelser til i stigende omfang at handle om muligheden for sikker digital tovejskommunikation mellem modtager og afsender. Den interesse planlægger vi at bygge videre på, og det er en del af e-Boks langsigtede strategi at udvide sit geografiske fokus ud over Skandinaviens grænser.

03


Indhold 11

PensionDanmark vælger løsning i eget design Omkring 630.000 PensionDanmarkmedlemmer er glade for den nye digitale integrationsløsning fra e-Boks, der skal spare PensionDanmark for 6-7 mio. kr. årligt.

14 Code Camp I maj 2012 inviterede e-Boks et hold frivillige programmører til en intensiv programmerings code camp. Resultatet af én lang weekends arbejde blev en prototype på en e-Boks-app til Windows Phone.

16 e-Boks erstatter papirbreve fra det offentlige Fra 2014 bliver al kommunikation mellem det offentlige og borgerne digitaliseret, og det er på tide, mener e-Boks-app-bruger Janus Miller von Platen-Hallermund.

Tryghed i Afghanistan Moni er udstationeret sygeplejerske i Afghanistan, og hun er en af de brugere, der holder sig opdateret på sin post via e-Boks, når hun er langt væk hjemmefra. 04

18


22 Vi løser 95 pct. med det samme e-Boks support modtager ca. 40.000 opkald årligt, og de svarer på alt lige fra spørgsmål til opsætning af e-Boks, til spørgsmål om problemer med manglende dokumenter.

Side 6 Nye muligheder

Side 24 Caroline og e-Boks sigter højt

Side 7 Nye muligheder fortsat e-Boks på Facebook

ÅRSRAPPORTEN

Side 8 Digitalisering skal spare det offentlige for milliarder Nye muligheder fortsat Arkivet der følger dig hele livet

Side 29 Hoved- og nøgletal for koncernen

Side 9 e-Boks på vej i Norge Side 10 PensionDanmark vælger løsning i eget design Side 14 Code Camp Side 16 e-Boks erstatter papirbreve fra det offentlige Side 17 600.000 bruger e-Boks i Finland Brugerne engagerer sig i e-Boks Fakta om app’en

23 3.383 tons sparet papir e-Boks er lig med mindre miljøbelastning, og det er vigtigt for brugerne. 70 pct. af e-Boks adspurgte brugere mener, at det er vigtigt, at e-Boks er med til at skåne miljøet.

Side 28 Bestyrelse og direktion

Side 30 Ledelsesberetning Side 33 Påtegninger Side 34 Ledelsespåtegning Side 35 Den uafhængige revisors erklæring Side 36 Anvendt regnskabspraksis Side 39 Regnskab Side 41 Resultatopgørelse

Side 18 Tryghed i Afghanistan

Side 42 Aktiver

Side 19 Digitalisering en udfordring for ældre

Side 43 Passiver

Side 20 e-Boks-dokumenter i sikre hænder

Side 44 Egenkapitalopgørelse for moderselskab

Side 22 Vi løser 95 pct. med det samme Side 23 3.383 tons sparet papir

Side 45 Pengestrømsopgørelse for koncernen Side 46 Noter 05


Nye muligheder

Vi ved, at mange scanner vigtige dokumenter som recepter, ansættelseskontrakter, kvitteringer for cykelkøb eller kopier af pas og sygesikringsbevis ind i e-Boks A/S. HENRIK ANDERSEN, ADM. direktør, e-Boks

Digital kommunikation i Danmark er ikke kommet af sig selv. Den er skabt af klare mål og politiske beslutninger, som betyder, at alle danskere snart kommunikerer digitalt. Først er det virksomhederne, som i 2013 skal bruge digital kommunikation. Dernæst er det borgere, som fra 2014 skal bruge digital post, når de skal i kontakt med de offentlige myndigheder. Og e-Boks er den løsning, som de allerfleste benytter til kommunikationen. ”Strategien betyder, at vi i Danmark er langt fremme med digitalisering, og at vi allerede har høstet store rationaliseringsgevinster. e-Boks er gået fra at være et tilbud man kunne vælge, til at være en officiel del af den digitale infrastruktur, ” fastslår Henrik Andersen, adm. direktør i e-Boks. e-Boks er i dag den mest benyttede platform, som sikrer, at borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan kommunikere sikkert og fortroligt. Fra udlandet bliver der kigget misundeligt på den danske måde at gennemføre digitalisering på. ”Det helt store gennembrud er kommet ved, at vi i Danmark bl.a. har besluttet os på visse områder for én fælles platform. NemID, som alle danskerne bruger til deres netbank, er nøglen, der også passer til e-Boks,” forklarer Henrik Andersen. Den fælles platform, bestående af 06

e-Boks og NemID, betyder, at der nu opstår helt nye muligheder for digital kommunikation og digital selvbetjening. ”I starten var e-Boks et arkiv, som blot bestod af PDF dokumenter. Nu viser der sig et behov for et mere engagerende univers, hvor der finder en dialog sted. Hvis en borger eksempelvis spørger kommunen, om han må bygge sin carport ½ meter længere, svarer kommunen måske at ja, det må han gerne. Men den må ikke være grøn. På den måde kan sagsbehandlingen køre direkte i e-Boks,” forklarer Henrik Andersen. Også private virksomheder er ved at opdage mulighederne og ved, at de kan skyde kommunikationen direkte ind i dokumenthåndteringssystemet, så spørgsmål og svar ikke længere skal forbi indbakken, men går direkte til den relevante medarbejder. Således er flere finansielle virksomheder i gang med at indføre elektronisk underskrift af dokumenter. Det vil sige, at kunderne kan foretage låneomlægning eller optage lån med underskrift på dokumenter sendt gennem e-Boks. e-Boks er i dag en integreret del af

mange virksomheders digitale selvbetjeningsløsninger. ”Vi skal ikke konkurrere med bankerne, pensionsselskaberne eller forsikringsselskaberne om kunderne. Vi er dygtige til at holde styr på dokumenter, og dét koncentrerer vi os om – og gerne indlejret i virksomhedernes eksisterende løsninger,” fastslår Henrik Andersen. Samtidig med at de digitale muligheder bliver flere, er e-Boks nødt til at tage hensyn til, at de digitale kompetencer hos brugerne er vidt forskellige. Der er brugere, som kun logger på e-Boks en gang om året, og brugere som er på hver eneste dag. e-Boks har derfor brugt mange ressourcer på at ramme brugerne dér, hvor de er til stede. Gennem det seneste år har e-Boks udviklet apps til de tre mobile hovedsystemer: iPhone, Windows Phone og Android. Desuden har e-Boks et fuldt mobilt website, som giver alle andre mulighed for mobil adgang. ”Jeg har en søn på 20 år. Han har aldrig set sin SU-opgørelse andre steder end på e-Boks på smart phone. Når man er ung og måske får sit første fritidsjob, starter man ikke pc’en op for at se en lønseddel. Den bliver vist på


Mere end 18.500 personer synes godt om e-Boks side på Facebook. Brugernes ideer inddrages bl.a. ved nye opdateringer.

mobiltelefonen,” fastslår Henrik Andersen. Hver femte gang e-Boks bliver åbnet af en bruger, sker det fra en mobil enhed. Og Henrik Andersen er ikke i tvivl om, at mobiladgang til e-Boks vil overhale den traditionelle pc-adgang i løbet af få år. Men det er også muligt at få adgang til e-Boks, hvis man eksempelvis ikke kan bruge en smart phone eller en pc på grund af læsevanskeligheder. e-Boks er kodet så det følger internationale standarder, således at man kan få læst brugergrænsefladen op, hvis man f.eks. er læsehæmmet. Så langt er der ikke mange andre lande, som er nået med den digitale infrastruktur. Og den måde e-Boks har tænkt integration og anvendelighed for brugerne har medført interesse fra udlandet for løsningen. ”Vi ved, at der er behov for den løsning, vi kan tilbyde. Derfor er vi ved at vokse udover de danske grænser. Vores fokus lige nu er Norden. Men vi har også rettet blikket mod resten af Europa, hvor vi er sikre på, at vi kan tilføre værdi,” siger han.

e-Boks på Facebook:

engagerede brugere holder os til ilden Hvornår kommer der en e-Boks-app til Windows Phone? Jeg har problemer med at logge ind i min e-Boks – hvad gør jeg? Kan jeg give min ægtefælle adgang til at se mine dokumenter i e-Boks? Det er nogle af de spørgsmål, som e-Boks followers på Facebook har stillet i det forgangne år. Mere end 18.500 brugere har valgt at ’synes godt om’ e-Boks side på Facebook. Via det sociale netværk kan de løbende følge med i opdateringer omkring e-Boks funktionalitet, tekniske opdateringer og Caroline Wozniackis seneste bedrifter på tennisbanen. Derudover benytter en del brugere også muligheden for at stille spørgsmål til e-Boks medarbejdere. Produktudviklingsafdelingen er en af de afdelinger, der ofte svarer på brugernes henvendelser omkring teknik og funktionalitet. Erik Abildgaard Knudsen, Nordic Product Director fortæller: ”Det er jo en gave, at vi har så mange Facebook-brugere, som har valgt at ’like’ vores side. Styrken ved Facebook er især, at vi har en meget direkte kontakt til en relativt stor gruppe brugere og hurtigt kan få deres feedback.” IdEer inddrages Facebook-følgerne er dog også kritiske og krævende brugere, men det er kun med til at holde e-Boks til ilden omkring de ting, der udvikles. ”En del af henvendelserne går på, om vi ikke kan gøre det enklere at logge ind i app’en og netudgaven af e-Boks. Og det er noget, vi konstant arbejder på at forbedre. Vi tager gerne konkrete idéer fra brugerne med, når vi laver nye opdateringer. Men når det kommer til sikkerhed, går vi dog ikke på kompromis – det er vores højeste prioritet,” understreger Erik Abildgaard Knudsen. 07


Digitalisering skal spare det offentlige for milliarder Danmark er et foregangsland inden for digitalisering. Denne position skyldes i høj grad et målrettet og ambitiøst fællesoffentligt samarbejde, som har stået på i mere end ti år. ”I Danmark har vi tradition for et tæt og forpligtende samarbejde mellem staten, regionerne og kommunerne. Vi har politikere på alle niveauer, som gerne vil gennemføre reformer og finde penge til andre formål. Det har været vigtigt for den succesfulde digitalisering,” siger Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrelsen blev oprettet i 2011. Med sin placering i Finansministeriet har styrelsen en væsentlig rolle i moderniseringen af den offentlige sektor, som ifølge regeringens Vækstplan DK skal frigøre 12 milliar-

der kroner frem mod 2020. ”Partnerskabet med det private erhvervsliv er også en væsentlig forudsætning for at skabe succes på digitaliseringsområdet. At Danmark har en særlig måde at gennemføre digitalisering på, understreges af, at vi løbende har delegationer fra udlandet på besøg, som vil høre om, hvordan vi gør det her i landet. De er især interesserede i, at vi har brugt lovgivning som instrument til at gøre danskerne digitale,” siger han. Et væsentligt element i digitaliseringsstrategien er, at alle danskere fra 2014 i udgangspunktet vil modtage al post fra det offentlige digitalt. e-Boks er leverandør af digital post-løsningen, som tilgås på f.eks. borger.dk. Det er med den digitale postkasse, at

danskerne kommunikerer sikkert med offentlige myndigheder og private virksomheder. Alene ved at kommuner og regioner dropper frimærkerne, forventes besparelser på 720 millioner kroner om året ved fuld indfasning i 2020.

Arkivet der følger dig hele livet Hvor blev ejendomsskattebilletten fra 2010 af? Forsikringsoversigten fra sidste år? Eller mappen med lønsedler fra 2008? Vi kender det alle sammen. Når vi lige står og skal bruge et bestemt dokument fra rækken af ringbind på hylden, er det aldrig til at finde. Men med e-Boks findes der nu et elektronisk arkiv, som følger dig hele livet. Det er en gave både til rodehovedet og den velorganiserede bruger.

08

Vi skifter mailadresser, flytter til et nyt hus eller et andet land. Vigtige dokumenter bliver nogle gange væk. Men ikke i e-Boks. Den sikre, digitale postkasse følger dig hele livet, og den er tilknyttet dit personnummer, så dit navn, din adresse og din mailadresse kan ændre sig så mange gange det skal være, uden at det påvirker din e-Boks. Det er ikke uden grund, at e-Boks har fået sloganet ’et sikkert sted for alt som er vigtigt.’ e-Boks hjælper i dag godt 3,8 mio. danskere med at holde styr på vigtige dokumenter fra kommuner, regioner og stat, banker, pensions- og forsikringsselskaber og mange andre leverandører. SKAT kan for eksempel kræve, at du kan dokumentere din indkomst fem år tilbage, og derfor er det en rigtig stor fordel at få dine lønsedler elektronisk i e-Boks. Der bliver dine dokumenter nemlig aldrig slettet, og der er ubegrænset plads. Så nu er det slut med at bladre i mapperne med papirer for at finde det dokument, du lige står og skal bruge.


e-Boks på vej i Norge Nordmænd slipper nu også for et støvende papirarkiv og rudekuverter i postkassen. I 2012 fik de første nordmænd adgang til e-Boks, der kan modtage og opbevare post og dokumenter elektronisk. Lanceringen i Norge, og senere i Sverige, er en del af e-Boks vækststrategi, der blev vedtaget i december 2011. Norge og Sverige er – sammen med Danmark – blandt de lande, som er hurtigst til at indføre digitale løsninger, og det er sammen med den geografiske nærhed årsagen til e-Boks satsning hér. ”Nordmændene har valgt e-Boks, fordi vi har et gennemtestet produkt. Samtidig kan de drage nytte af de erfaringer, vi har indhentet efter ti år på det danske marked. Med e-Boks får nordmændene en digital postboks, hvor sikkerheden er høj, miljøbelastningen lav og den økonomiske gevinst markant,” fortæller Henrik Andersen, administrerende direktør i e-Boks.

Indtil videre har e-Boks indgået samarbejde med mere end 19 norske virksomheder, bl.a. Danske Bank, DNB og sikkerhedselskabet G4S. Da G4S ønskede at gå over til digitale lønsedler, havde e-Boks en gennemtestet løsning klar. e-Boks store fokus på sikkerhed, og over ti års erfaring med håndtering af personoplysninger, sikrede samarbejdet. ”For G4S var det vigtigt at vælge en løsning, som vi kunne stå inde for, både med tanke på nutidens funktionalitet, men det er også vigtigt, at løsningen kan håndtere vores fremtidige kommunikationsbehov. På sigt vil vores ansatte kunne modtage stadigt flere dokumenter fra en række forskellige afsendere i én, digital postboks,” udtaler Øyvind Bakkerud, lønningschef i G4S.

G4S er verdens største sikkerhedsvirksomhed med 657.000 medarbejdere i 125 lande.

09


PensionDanmark vælger e-Boksløsning i eget design Pensionsselskabet PensionDanmark har i samarbejde med e-Boks lanceret en ny digital postløsning til kommunikation med sine kunder. Den nye løsning integrerer e-Boks i PensionDanmarks egen portal og giver mulighed for at flytte dokumenter frit mellem de to systemer. Ud over en forenklet administration sparer løsningen hvert år selskabet for 6-7 mio. kr.

010


Fra hovedsædet i København administrerer PensionDanmark pensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for omkring 630.000 danske lønmodtagere.

011


Flemming Tovdal Schmidt er, som direktør for kunder, kundeservice og IT, ansvarlig for den digitale kommunikation i PensionDanmark.

PensionDanmark er navnet på det største arbejdsmarkedspensionsselskab i Danmark. Selskabet administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for tilsammen 12 fagforbund og 37 arbejdsgiverforeninger. Den samlede medlemsskare tæller omkring 630.000 personer, som er organiseret i bl.a. 3F, Dansk Metal og HK Privat og beskæftiget i 27.000 private og offentlige virksomheder. Det er således ikke nogen lille mængde pensionspost, der hvert år skal udsendes. I februar 2012 gik PensionDanmark over til næsten alene at kommunikere digitalt med kunderne, og man valgte i den forbindelse, at kommunikationen skulle ske gennem e-Boks. Skiftet afspejler, at selskabet er

Portalløsningen fra e-Boks er integreret i PensionDanmarks nye app, så brugerne nemt kan tjekke deres pensionsopsparing fra mobiltelefonen.

012

langt fremme i digitaliseringen og har det som forretningsstrategisk mål at reducere antallet af breve og blanketter markant. Med e-Boks har PensionDanmark nu fået en løsning, der gør en forskel her og nu. ”Vi går målrettet efter digitale løsninger med letforståelig kommunikation, for det er der, vi når medlemmerne. Hermed kan vi øge servicen - samtidig med, at vi sparer på medlemmernes administrationsomkostninger. Med e-Boks sikrer vi, at der er styr på den elektroniske kommunikation med hvert enkelt af vores mange medlemmer,” fortæller Flemming Tovdal Schmidt, direktør i PensionDanmark med ansvar for Kunder, Kundeservice og IT. Bedre brugeroplevelser Efter overgangen til e-Boks får pensionskunderne hos PensionDanmark adgang til deres korrespondance med selskabet via PensionDanmarks hjemmeside. Løsningen er unik, fordi medlemmerne frit kan vælge mellem det integrerede kundearkiv, som e-Boks har udviklet til PensionDanmarks hjemmeside, eller den fulde e-Boks-løsning med mulighed for at samle alle vigtige dokumenter ét sikkert sted på e-boks.dk. Pensionskunderne kan endda overføre dokumenter fra PensionDanmark til e-Boks på et hvilket som helst tidspunkt – f.eks. hvis de skifter pensionsselskab.  ”Det er vigtigt, at vores medlemmer får en ensartet oplevelse – uden unødige omveje. De får dermed den fordel, at de kan komme til deres post på både e-Boks og på deres selvbetjeningssider på pension.dk. Senest har vi udviklet en app, der også inkluderer en integrationsløsning af e-Boks. Det giver både mere fleksible løsninger til kunderne, bedre brugeroplevelser og lettere sagsbehandling her i huset,” fremhæver Flemming Tovdal Schmidt.


Vi går målrettet efter digitale løsninger med letforståelig kommunikation, for det er der, vi når medlemmerne. Hermed kan vi øge servicen - samtidig med, at vi sparer på medlemmernes administrationsomkostninger. Flemming Tovdal Schmidt, direktør, PensionDanmark

Værdi for både kunder og afsender e-Boks betyder merværdi for PensionDanmarks medlemmer, og langt størstedelen er glade for den digitale løsning. ”I forbindelse med skiftet informerede vi vores 630.000 medlemmer om overgangen til elektronisk post, og det var faktisk kun 20 af dem, der ønskede en anden løsning. Vi kan se, at det giver dem nogle klare fordele, for de slipper for selv at holde styr på pensionspapirerne, da det hele nu er samlet i e-Boks. De fleste brugere kender e-Boks i forvejen, og det er et godt værktøj, fordi det er gennemarbejdet, sikkert og nemt at bruge,” siger Flemming Tovdal Schmidt. Det er dog ikke kun medlemmerne, der er glade for løsningen. Som afsender får PensionDanmark et helt kontant udbytte af digitaliseringen og arbejdet med at reducere breve og blanketter. Med e-Boks forventer PensionDanmark nemlig en årlig omkostningsbesparelse på 6-7 millioner kroner, og det er dermed en løsning, som hurtigt skaber værdi. Integration med valgfrihed Den integrerede portalløsning, som PensionDanmark har valgt, er ikke kun forbeholdt pensionsselskabet. Det er et generelt supplement til e-Boks, som giver virksomheder med egne kundeportaler mulighed for at integrere dele af e-Boks i deres egen portal. Det betyder, at alle e-Boks’ funktioner fremstår som en integreret del af virksomhedens hjemmeside, design, system og struktur, og brugeren mærker ingen forskel. Fordelen ved løsningen er, at kunderne imødekommes med en service, der har fokus på deres behov og friheden til selv at vælge, hvor dokumenter skal arkiveres.

Fakta om e-Boks integrerede portalløsning Løsningen består af en webapplikation leveret af e-Boks, hvor indholdet er stylet, så det grafiske udtryk passer ind i kundens online-univers. Løsningen placeres i en såkaldt i-frame med adgang via SSL. Sikring og opbevaring af dokumenter håndteres af e-Boks. Brugeren kan selv foretage valg mellem levering i e-Boks eller i afsenderens egen løsning. Dokumenter leveres på baggrund af CVR- eller CPRnr., og e-Boks forestår fordeling mellem portalløsning og e-Boks. Der er bl.a. mulighed for sortering, omdøbning, flytning eller sletning af dokumenter samt download til egen pc. Ud over den integrerede portalløsning tilbyder e-Boks også løsningen til mobil. 013


e-Boks erstatter papirbreve fra det offentlige Fra 2014 bliver al kommunikation mellem borgere og det offentlige digitaliseret, og herefter skal danskerne tjekke e-Boks i stedet for postkassen. Papirbrevet i det offentlige er ved at uddø. Det er på tide, mener Janus Miller von Platen-Hallermund, som sjældent modtager et traditionelt brev. ”Det går den rigtige vej. Men hvorfor sker det først i 2014? Hvorfor har man ikke digitaliseret det hele for 4-5 år siden?,” spørger han. Janus er e-Boks-app-bruger og studerer til daglig til cand. merc. i International Marketing på Aalborg Universitet. ”Det er nemt, smart og effektivt. Jeg var altid dårlig til at få tjekket meddelelserne fra e-Boks på computeren, med det resultat at jeg engang var ved at overse en rykker fra kommunen. I dag er det lige så nemt at tjekke mails fra e-Boks som at opdatere sin Facebook,” mener han.

Janus og over 700.000 e-Boks brugere har indtil videre hentet e-Boks-app’en, der er udviklet til både iPhone, Windows Phone og Android telefoner. ”e-Boks skal være tilgængelig, der hvor brugerne kommunikerer digitalt. Det sker i højere og højere grad fra mobiltelefoner og tablets, og derfor har vi tidligt lagt en strategi om at følge brugerne. App’en gør det muligt at tage e-Boks med på farten, så man altid har sin sikre digitale postboks med sig,” siger Erik Abildgaard Knudsen, Nordic Product Director i e-Boks. e-Boks blev i 2012 nomineret som ”Årets Bedste App” på Danmarks elektronik- og gadgetmesse, Beep 2012. Nomineringen vidner om, at e-Boks strategi om lettere tilgængelighed er slået igennem hos forbrugerne. ”e-Boks-app’en virker intuitiv. Det falder mig helt naturligt at gå fra det fysiske papirbrev til digitale meddelelser. Næsten al min post er samlet i e-Boks. Hvis papirerne ligger gemt på nettet, er de der og vil altid være der, hvilket jeg synes er en god ide,” tilføjer Janus. Også de miljømæssige fordele ved digital kommunikation tiltaler e-Boks-brugerne. 70 pct. mener, at det er vigtigt, at e-Boks er med til at skåne miljøet. ”Brugen af e-Boks sparer miljøet for tonsvis af CO2 og papir. Vi skal passe på fremtiden – og derfor må vi spare på ressourcerne, der hvor vi kan. Og når det samtidig er lettere og sparer tid, er valget let for mig,” mener Janus.

Janus Miller von Platen-Hallermund er én af mere end 700.000, der bruger e-Boks mobil app.

014


600.000

bruger e-Boks i Finland e-Boks bruges ikke kun af danskere. En af de store kunder i udlandet er Danske Bank Finland, som har 1,1 milioner private kunder. Gennem en whitelabel løsning leveret af e-Boks har kunderne mulighed for at få vist kontoudtog og kreditkortregninger. I 2012 brugte 600.000 af bankens kunder e-Boks-løsningen, som er integreret med Netbank via en portalløsning. Danske Banks kunder i Finland læste således 16,8 mio. dokumenter i 2012. e-Boks satser massivt på at ekspandere i Norden i de kommende år, og Danske Bank Finland er et rigtig godt eksempel på, hvad e-Boks kan tilbyde kunder i udlandet. Den oprindelige Sampo Bank, som nu hedder Danske Bank Finland, startede med at bruge e-Boks i 2008 og har over en fireårig periode formået at digitalisere over halvdelen af kommunikationen med bankens kunder.

Brugerne engagerer sig i e-Boks 24.998 nye idéer til forbedring af e-Boks var resultatet af en idékonkurrence, som e-Boks gennemførte i december 2012. ”Udviklingen af e-Boks skal ske i tæt dialog med brugerne, og derfor er de mange forslag værdifulde for os. Det er ikke teknikere eller ingeniører, som skal bestemme, hvordan fremtidens e-Boks skal se ud – det er brugerne,” fastslår Susanne Søndahl Wolff, Nordic Communications and Marketing Director i e-Boks. Blandt de mange forslag er der allerede nu idéer, vi ser muligheder i. ”Mange af brugerne har ønsket at blive tilbudt flere funktioner, og at

Fakta om app’en e-Boks app’en er lanceret i december 2011. App’en er downloadet 785.000 gange og mere end 500.000 har aktiveret adgang. e-Boks blev nomineret til ”Årets Bedste App” af Beep, Danmarks elektronik- og gadgetmesse, i 2012. App’en indeholder seks knapper: Post, Tilmeld post, Gem i e-Boks, Indstillinger, Nyheder og Hjælp. e-Boks- app’en findes til iOS, Android og Windows Phone. I 2012 inviterede e-Boks, i samarbejde med Microsoft, 15 Windows Phone-entusiaster til Code Camp, for at udvikle e-Boks app’en til Windows Phone.

flere afsendere tilmelder sig e-Boks, så brugerne kan modtage endnu mere post digitalt. De forslag vil vi gå videre med,” siger Susanne. Den store interesse for at være med til at påvirke udviklingen af e-Boks var en positiv overraskelse. ”Det er en fantastisk mulighed for os, at der er så mange af brugerne, som ønsker at engagere sig i e-Boks. e-Boks succes er tæt forbundet med, at vi udvikler os i takt med brugernes behov,” siger hun. Ud over idékonkurrencen foretager e-Boks også brugerundersøgelser, der anvendes som redskab til videreudvikling af e-Boks. 015


Kan man tvinge innovation frem under tidspres? Det satte e-Boks og et hold af frivillige programmører sig for at finde svaret på, da de i maj 2012 samledes til 72 timers intensiv programmeringscamp. Mål: At udvikle en ny e-Boks-app til Windows Phone. ”I december 2011 lancerede vi vores e-Boks app til iPhone og Android,” indleder Erik Abildgaard Knudsen, Nordic Product Director hos e-Boks. ”Brugerne tog den lynhurtigt til sig, og mere end en halv mio. brugere downloadede én af de to versioner til deres smartphone i løbet af de første otte måneder. Der016

for var det meget naturligt, at vi i løbet af 2012 kunne mærke en stigende efterspørgsel efter en Windows Phone-app.” Ny inspiration fra entusiaster Ønsket om den nye app kom frem

både på Facebook og andre steder, hvor e-Boks har dialog med brugerne, og e-Boks satte sig for, at efterkomme ønsket. Da der findes en stor mængde ekspertviden omkring Windows Phone blandt ildsjæle i det community, der findes omkring platformen, opstod ideen om at udvikle


e-Boks app’en gennem en code camp, hvor entusiasterne blev inddraget i processen: ”Vi havde et ønske om at udfordre os selv og de udviklingsmetoder, vi bruger til daglig. At tilføre innovation både til produktet og til vores arbejdsform. Med en intensiv code camp kunne vi skabe en dynamisk proces og masser af ny inspiration og kreativitet. Det krævede dog, at vi turde slippe en del af kontrollen med udviklingsprocessen og have en meget løsere kravspecifikation, for ellers kan man ikke udnytte deltagernes spontane kreativitet på code camp,” fortæller Erik Abildgaard Knudsen.

Nogle af udviklerne havde før deltaget i lignende udviklingsforløb. Det blev dog hurtigt klart, at der i e-Boks systemer gemmer sig meget funktionalitet under overfladen og opgaven var derfor noget større end de øvrige gange. Sidst på dagen søndag var der derfor også flere udeståender, end projektlederne havde håbet på. Men selv om alle var trætte, var deltagerne indstillede på at blive til den bitre ende, så der kunne fremvises en kørende app mandag morgen. Folkene fra e-Boks udviklingsafdeling kunne dermed drage hjem fra Code Camp 2012 med en fungerende prototype under armen.

personlig kommunikation, skal de ikke bare virke, men også være sikre. Samtidig skal vi sørge for, at brugerne kan have e-Boks lige ved hånden – uanset hvilken platform de foretrækker. Og det er meget tilfredsstillende, at vi nu også har en løsning til de mange, som bruger Windows Phone,” slutter Erik Abildgaard Knudsen.

Arbejdede til fem om morgenen En fredag morgen i maj 2012 mødtes et team af 15 Windows Phone-entusiaster og et par medarbejdere fra Microsoft og e-Boks så til ”Code Camp 2012”. Efter en hurtig introduktion til e-Boks systemer blev udviklerne inddelt i arbejdsgrupper, og allerede efter kort tid begyndte der at tegne sig et billede af, hvordan app’en kunne se ud. Udfordringerne i processen blev drøftet på hyppige fællesmøder, hvor der meget hurtigt kunne træffes beslutninger, så arbejdet kunne komme videre. Den første dag arbejdede de sidste deltagere helt til kl. 5 om morgenen. Allerede to timer efter var de første i gang igen.

Ikke på kompromis med sikkerheden Inden den færdige app har kunnet frigives, har den efterfølgende skullet gennemgå en række tests og tilretninger af hensyn til e-Boks høje krav til datasikkerhed. Derfor er der også gået et par måneder efter Code Camp, inden app’en kom ud til brugerne, sidst i oktober 2012. ”Styrken i denne måde at udvikle på ligger i den dynamik, handlekraft og kreativitet, teamet kan opnå på den korte tid. Efterfølgende skal vi sikre os, at sikkerheden er i top. I e-Boks er vores vigtigste opgave at udvikle nye løsninger, som gør dialogen lettere mellem afsender og modtager. Da systemerne bliver brugt til vigtig,

Programmeringsholdet bestod af 15 frivillige udviklere med ekspertise i Microsofts mobile platform samt medarbejdere fra Microsoft og e-Boks.

Code Camp 2012 fandt sted den 11.-13. maj 2012 i Symbion-byen i København.

I løbet af Code Camps blot 72 timer blev der udviklet en funktionsdygtig app til Windows mobile. App’en har dog efterfølgende skulle gennemgå en række sikkerhedstests. e-Boks app til Windows Phone blev frigivet til download i Windows Marketsplace sidst i oktober 2012.

017


Moni er lige kommet hjem fra tre måneders udsendelse til Afghanistan. Her har hun arbejdet som sygeplejerske på felthospitalet i Camp Bastion. e-Boks gav tryghed, så hun ikke skulle bekymre sig om ikke at modtage vigtige dokumenter.

Tryghed i Afghanistan

rationsstuer, og man kommer på opvågningsstue ligesom i Danmark. Vi har også røntgenapparater, som kan lave et billede på 15 sekunder. Det har vi ikke engang alle steder derhjemme endnu,” forklarer hun.

Knap 40 kilometer hegn danner rammen om militærbasen Camp Bastion, som er placeret i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan. Basen er hjemsted for knap 30.000 udsendte med forskellige professioner og nationaliteter. Moni Sofia Dalgaard var en af dem indtil hun for nylig vendte hjem til Danmark efter sin tredje udstationering. Denne gang har hun været en del af det engelske felthospital, som er en central del af Camp Bastion.

Internettet giver muligheder Det er ikke kun på hospitalet, at forholdene er i orden. En udbygget digital infrastruktur sikrer, at de udstationerede i Camp Bastion har adgang til internet, så det er muligt at holde kontakten med dem derhjemme, følge med på Facebook, gå på netbank og læse post i e-Boks. ”Jeg bruger e-Boks til at tjekke mine lønsedler og ellers se, om der er noget vigtig post, mens jeg er væk. Det fungerer rigtig godt, og det er nemt at logge på med sit NemID,” forklarer Moni Sofia. Hun fremhæver især den tryghed, som adgangen til e-Boks giver, når man er i udlandet: ”Jeg synes, det giver en ro, at jeg ikke skal tænke på, hvad der nu lige ligger af vigtige breve hjemme i min postkasse. Så skal man have en veninde til at tømme ens post, og for mig er post noget ret privat,” slutter hun.

Høj standard Selvom Afghanistan er et krigshærget land, adskiller rammerne på felthospitalet sig ikke meget fra Moni Sofias normale arbejdsplads, som er Rigshospitalet i København: ”Der er en meget høj standard derude. Hospitalet er en rigtig bygning, og vores udstyr hænger på væggene, ligesom på et dansk hospital. Der er store skadestuer og ope-

Brugere logger på fra mere end 218 lande Overalt i verden er e-Boks med, når danskere tager på ferie eller udfører deres arbejde uden for landets grænser. Moni Sofia er sygeplejerske, og hun er lige kommet hjem fra Afghanistan, hvor hun har arbejdet på det engelske felthospital i Camp Bastion. Her har hun brugt e-Boks til at modtage post, så hun ikke skal bekymre 018

sig om vigtige breve i postkassen hjemme i Danmark. Det er ikke kun i Afghanistan, at danskerne læser post med e-Boks. Sidste år blev der logget på e-Boks fra 218 lande verden over. Sverige tegner sig for klart flest hits. Herudover er Storbritannien, Tyskland, Norge og USA de lande, hvorfra flest brugere benytter e-Boks.


Digitalisering en udfordring for ældre I Danmark skal al kommunikation mellem offentlige myndigheder og private være digitaliseret med udgangen af 2015. Hos Ældre Sagen ruster man sig til de nye udfordringer. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi betyder, at alle borgere over 15 år senest fra november 2014 skal have en digital postkasse. På flere områder er der allerede indført obligatorisk selvbetjening via elektroniske løsninger. Men i Danmark er der stadig mere end en halv million borgere mellem 16 og 89 år, som aldrig har brugt internettet. Heraf er cirka 75 pct. over 65 år. Hos Ældre Sagen oplever man en støt stigende søgning til pc-kurser for ældre. Her kommer medlemmer i alderen 65 til 92 år for at få styrket deres it-kundskaber. Flemming Sommer, der selv er 75 år, fungerer sammen med omkring 70 andre ældre som underviser på Frederiksberg. ”Vi har stadig en del medlemmer, som aldrig har siddet ved en pc,” fortæller han. ”De skal først lære at betjene musen eller at finde rundt i mapper på pc’en. Hos os får de instruktører på deres egen alder, og undervisningen foregår i et roligt tempo. Mange vil især gerne vide mere om e-mail og internet, for de kan se, at det åbner en bred vifte af muligheder for elektronisk kontakt.” Kun få bruger e-Boks På det seneste er også kurser om digital selvbetjening og kontakt til det offentlige kommet med på listen over Ældre Sagens tilbud. Men der er stadig et stykke vej, før eksempelvis e-Boks er forankret hos seniorerne, vurderer Flemming Sommer:

”Det er stadig kun ganske få af vores medlemmer, der gør brug af muligheden for digital kommunikation. Vi har for nylig holdt særlige infomøder om NemID, og det var der stor interesse for. Men vi har endnu ikke selvstændige kurser, der handler om e-Boks. Behovet for grundlæggende pc-undervisning er stadig stort, og vi skal først have opbygget en vis mængde basiskundskab, før vi når til den del. Så det bliver en udfordring at tage op i de kommende år,” slutter han.

I Danmark er der stadig mere end en halv million borgere mellem 16 og 89 år, som aldrig har brugt internettet. Heraf er cirka 75 % over 65 år.

019


205 mio. dokumenter blev i 2012 sendt til e-Boks brugere og ligger nu sikkert i KMD’s sikrede serverrum.

020


“Vi har valgt at outsource it-driften til KMD, fordi det ikke er vores kerneforretning at drive datacenter. Vi har valgt en it-drift, som køres på stabile og driftssikre platforme, der sikrer os en afgørende fleksibilitet, når vi vokser.” HENRIK ANDERSEN, adm. direktør, e-boks A/S

e-Boks-dokumenter i sikre hænder Når e-Boks brugere logger sig på fra hvilket som helst sted i verden og læser et dokument på deres pc eller iPhone, kommer datastrømmen fra it-virksomheden KMD. I de sikrede kælderlokaler står de mainframe computere, som driver nogle af de allermest forretningskritiske programmer. Således bruger både bankerne og forsvaret mainframecomputere, da det giver en høj grad af sikkerhed for uproblematisk drift. ”I e-Boks ligger databasen på mainframe, men brugerne får adgang gennem et Windows-miljø, som KMD også huser. Skiftet mellem Windows-miljøet og mainframen gør det meget vanskeligt at hacke, og det er noget, der giver tryghed for vores kunder. Det er jo typisk personfølsomme oplysninger, de sender gennem e-Boks,” forklarer Henrik Andersen. e-Boks har tidoblet antallet af dokumenter siden 2005. Og da flere fordoblinger ligger forude, er fleksibilitet afgørende. En mainframløsning gør det muligt for e-Boks hurtigt at skrue op for kapaciteten, når antallet af brugere eller data vokser.

KMD har mere end 3.000 ansatte fordelt over fem afdelinger i Danmark. Og skulle uheldet være ude, er løsningen spejlet og hurtigt klar til sikker drift.

021


5

emner som vi hjælper brugerne med:

1. Hjælp til at indstille e-Boks. 2. Opsætning af indbakke og arkiver. 3. Problemer med manglende dokumenter, som oftest findes i andre arkivmapper. 4. Hjælp til login og opsætning med NemID. 5. Opsætning af e-Boks på iPhone og iPad.

Supporten:

Vi løser 95 pct. med det samme Hver dag året rundt sidder e-Boks servicemedarbejdere klar ved telefonerne for at betjene de brugere, som har spørgsmål til brugen af deres e-Boks. Langt de fleste spørgsmål bliver besvaret på stedet, mens brugeren er i røret. Morten Hansen er en af dem, der lægger stemme til på supporten. ”Et opkald til e-Boks support skyldes jo ofte et konkret problem, som en bruger har oplevet,” forklarer Morten Hansen. ”Men jeg har faktisk aldrig haft en sur bruger i røret. De fleste siger: Åh - kan du ikke hjælpe mig? Og så bliver de så glade, når man kan hjælpe dem med det samme.” Han har guidet brugerne via telefonen de sidste otte måneder, og det er alle slags mennesker, der ringer for at få hjælp. ”Da jeg startede, troede jeg, at det primært var ældre mennesker, der rin022

gede ind. Men det er det ikke. Det kan lige så ofte være eksempelvis en studerende på 20 år, som har problemer med at logge på eller se sine dokumenter,” fastslår han. Også fejl uden for e-Boks De spørgsmål, som supporterne får på telefonen, er meget varierede. Det kan være alt fra at få ændret indstillingerne i en browser til at hjælpe med at finde manglende dokumenter. Tit viser det sig at være fejl, som egentlig ikke har noget med e-Boks system at gøre, men som måske handler om fejl på internetopkoblingen. Supporten gør dog alt, hvad den kan, for at hjælpe brugeren til en løsning. Og i langt de fleste tilfælde kan brugerne ånde lettet op, når de har talt med Morten Hansen eller en af hans kollegaer. ”I 95 pct. af tilfældene kan vi afhjælpe problemet med det samme, og

ellers stiller vi dem gerne videre til en anden brugersupport,” forklarer han. ”Det kan være i situationer, hvor det er NemID, der giver problemer med at logge på, eller i situationer hvor der logges ind via en banks netbanksystem. Det afgørende for os er jo i sidste ende, at brugerne får vendt et problem til en god oplevelse – og ikke mindst, at de gennem e-Boks hurtigst muligt får adgang til de vigtige dokumenter, de skal bruge.” De er 32 personer ansat i afdelingen, som varetager supporten for e-Boks brugere. Supporten modtog i omegnen af 40.000 opkald i 2012.


3.383

“Det er vigtigt for mig, at jeg ved at bruge e-Boks er med til at skåne miljøet”

tons sparet papir

e-Boks er ikke bare god for økonomien – det er også godt for miljøet. Og netop miljøhensynet tæller hos brugerne. En undersøgelse viser, at hele 70 pct. mener, det er vigtigt, at e-Boks er med til at skåne miljøet Den seneste opgørelse viser, at 3,8 millioner danskere modtager dokumenter i e-Boks. I en brugerundersøgelse gennemført af Epinion i juli 2012 har e-Boks spurgt et udsnit på 7.896 af disse brugere om deres holdning til den digitale postboks. Resultatet viser tydeligt, at brugerne lægger vægt på miljøhensynet. 70 pct. af de adspurgte mener således, det er vigtigt, at de ved at bruge e-Boks er med til at skåne miljøet. Mere e-Boks lig med mindre miljøbelastning Hele 205 mio. dokumenter blev leveret gennem e-Boks i 2012. Det svarer til 3.383 tons papir. Og mere e-Boks er lig mindre miljøbelastning: ”Der er en meget lineær sammenhæng mellem miljøbesparelsen ved at bruge e-Boks og det antal dokumenter, der går gennem e-Boks. Eller sagt på en anden måde: Jo flere dokumenter, brugerne får via e-Boks, jo mere sparer vi på miljøet,” siger Henrik Andersen, adm. direktør i e-Boks. Henrik Andersen fremhæver, at ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund er en integreret del af e-Boks forretningsmodel. Og ansvarligheden er integreret i virksomhedens værdigrundlag, som indeholder værdierne kompetente, effektive, værdiskabende og innovative.

70%

ENIG ELLER MEGET ENIG

20%

Hverken enig eller uenig

8%

UENIG ELLER MEGET UENIG 2% ved ikke

023


Caroline og e-Boks sigter højt Caroline Wozniacki er en af Danmarks største sportsstjerner. I en alder af blot 22 har hun allerede ligget nummer et på verdensranglisten i 67 uger. Og ambitionen om at ville være den bedste i verden på sit felt er noget af det, Caroline og e-Boks har til fælles. Caroline Wozniacki har med 67 uger som nummer et på verdensranglisten vist, at hun hører til i toppen af international kvindetennis. Siden 2009 har e-Boks-logoet været fast inventar på Carolines outfit, og det har været med til at få hende til tops. ”e-Boks har været med mig på min vej til toppen på verdensranglisten.

Fakta Født: 11. juli 1990 i Odense Bopæl: Monte Carlo i Monaco Favoritunderlag: Hard Court Idoler: Martina Hingis og Steffi Graf Højde: 177 cm Vægt: 58 kg. Nuværende rangering: 10 Højeste rangering: 1 (67 uger) WTA-titler: 20 Grand Slam: En finale, tre semifinaler og to kvartfinaler. 024

Vi har et fantastisk samarbejde, og sponsoratet har givet mig mulighed for at fokusere på de rigtige ting, der skal til for at udvikle min tennis,” fortæller Caroline Wozniacki. Lige nu ligger hun nummer 10 på verdensranglisten, og hun har vundet 20 WTA turneringer. Men ambitionerne slutter ikke her: ”Jeg har stadig et langt år foran mig, og der er stadig små ting, jeg kan arbejde på at gøre bedre. Målet er helt sikkert at komme tilbage som nummer ét på verdensranglisten og at vinde en af de helt store turneringer,” siger hun. Den bedste i verden Caroline Wozniacki vil stadig være den bedste i verden, og det er noget, hun har til fælles med e-Boks. Fælles værdier er også vigtige, når Caroline Wozniacki indgår sponsoraftaler. Hun er glad for samarbejdet med e-Boks og påpeger, at det ikke er alle firmaer eller produkter, hun vil have som sponsor.

”Det er en samlet vurdering, men jeg skal kunne stå inde for virksomhedens værdier. e-Boks og jeg har et fantastisk samarbejde, og jeg føler virkelig, at vi supplerer hinanden godt,” forklarer hun. Akademi for unge talenter Ud over sponsoratet af Caroline Wozniacki har e-Boks også valgt at støtte Wozniacki Tennis Academy. På akademiet er det muligt for unge talenter at prøve at træne efter Wozniackis metoder. Træningen planlægges i samarbejde med faderen Piotr Wozniacki. Derudover er Kenneth Carlsen blandt trænerne på akademiet. Når Caroline er i Danmark nyder hun at møde de unge talenter. ”Jeg vil gerne give noget tilbage til alle de tennistalenter i Danmark, som jeg ved, at der er en masse af. Jeg har mange unge fans, der støtter mig og spørger mig til råds, og det er netop dem, jeg gerne vil hjælpe,” slutter Caroline.


Caroline Wozniacki har opnüet den bedste ranglisteplacering for en dansker, i kvindernes single, da hun i 2010 fik førstepladsen i WTA Touren.

025


ÅRSRAPPORT

027


Bestyrelsen

K.B. Pedersen Født 1948 Administrerende direktør i Post Danmark A/S. Vicekoncernchef i PostNord AB . Bestyrelsesmedlem i e-Boks siden 2002. Bestyrelsesformand i e-Boks 2009-2010 og igen siden 2011. Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesmedlem i Post Danmark A/S, Posten Logistik AB, Posten Meddelande AB, Strålfors AB, Posten AB og  bpost NV van publiek recht.

Mette Kamsvåg Grimstad Født 1971 Group CEO, Nets Holding A/S. Bestyrelsesmedlem i e-Boks A/S siden 2010. Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesformand Nets Denmark A/S, Nets Norway AS og Nets OY. Bestyrelsesmedlem og næstformand i Teller A/S og Teller AS.

Direktion

Andreas Falkenmark Født 1955 Chef for forretningsområdet Meddelande Sverige siden 2009. Medlem af koncernledelsen siden 2009. Tidligere administrerende direktør i Posten Meddelande AB, administrerende direktør i NK Förvaltnings AB, administrerende direktør i Duka AB, administrerende direktør i Coop Sverige AB, administrerende direktør i Observer Northern Europe. Bestyrelsesmedlem i e-Boks A/S siden 2012. Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesmedlem i Posten Logistik AB Bestyrelsesmedlem i AB Vaubelåning, marknadsledande pantbank.

028

Jesper Bramming Født 1960 CFO & EVP Nets Holding A/S. Bestyrelsesmedlem i e-Boks A/S siden 2011. Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesmedlem Nets Denmark A/S, Nets Norway AS, Nets Oy, Nets DanID A/S, Teller A/S, Teller AS og Danske Invest Managements A/S.

Henrik Andersen Født 1956 Administrerende direktør i e-Boks A/S siden 2001.


Hoved- og nøgletal for koncernen e-Boks A/S Koncern* Beløb i t. DKK

2011

2012

2011

2010

101.101 73.030

85.209 60.116

101.075 65.319

85.209 55.540

73.204 48.025

59.314 38.261

52.013 25.524

28.071

25.093

35.756

29.669

25.179

21.053

26.489

7.639

7.981

7.639

7.981

3.284

1.680

4.022

20.432

17.112

28.117

21.688

21.895

19.373

22.467

0

0

-7.539

-4.356

0

0

0

519 4.209

730 5.585

373 4.209

510 5.585

220 5.629

738 5.117

1.138 5.946

Årets resultat

16.742

12.257

16.742

12.257

16.486

14.994

17.659

Balance Balancesum Egenkapital ultimo

83.009 55.577

89.810 58.493

81.898 55.577

89.590 58.493

96.529 66.076

88.992 69.590

59.343 54.596

Pengestrømme Fra driftsaktivitet Fra investeringsaktivitet Fra finansieringsaktivitet Årets pengestrømme

16.462 0 -19.647 -3.185

18.004 0 -19.804 -1.800

22.469 0 -19.995 2.474

20.316 -12.420 -19.964 -12.068

28.988 -8.029 -19.942 1.017

36.698 -14.889 -11 21.798

22.857 -253 -54 22.550

Nøgletal Bruttomargin Overskudsgrad (EBIT-margin) Afkastningsgrad Soliditetsgrad Egenkapitalens forrentning (ROE) Aktivernes omsætningshastighed

27,8 % 20,2 % 24,6 % 67,0 % 29,4 % 1,2

29,4 % 20,1 % 19,1 % 65,1 % 19,7 % 0,9

35,4 % 27,8 % 34,3 % 67,9 % 29,4 % 1,2

34,8 % 25,5 % 24,2 % 65,3 % 19,7 % 0,9

34,4 % 29,9 % 22,7 % 68,5 % 24,3 % 0,8

35,5 % 32,7 % 21,8 % 78,2 % 24,1 % 0,8

50,9 % 43,2 % 37,9 % 92,0 % 38,6 % 1,0

24

18

22

17

13

11

8

4.213 698

4.734 681

4.594 761

5.012 721

5.631 1.268

5.392 1.363

6.502 2.207

Resultatopgørelse Nettoomsætning Omkostninger Resultat før engangsposter, renter og afskrivninger (EBITDA) Afskrivninger Resultat af ordinær primær drift (EBIT) Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder Finansielle poster - netto Skat

2012

Moderselskabet * 2009

2008

Medarbejdere Antal fuldtidsansatte ultimo perioden/året Nettoomsætning pr. medarbejder Resultat pr. medarbejder

Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal 2010. * Hoved- og nøgletal for regnskabsårene 2008 - 2010 vedrører kun moderselskabet som følge af koncern etableringen i 2011 og er derfor ikke direkte sammenlignelig.

029


Ledelsesberetning REsultatopgørelse Omsætning Koncernen omsatte i 2012 for DKK 101,1 mio., svarende til en stigning på 18,7% (2011: DKK 85,2 mio.). Omsætningen var i den høje ende af det forventede interval. Væksten skyldes især et fortsat stigende antal håndterede dokumenter: 205 mio. i 2012 mod 185 mio. i 2011. Baggrunden er dels fortsat tilgang af afsendere og dels salg af konsulentydelser, men også udbygning af dokumenttyper fra hver enkelt afsender, samt en stigning i antallet af brugere, der har tilmeldt sig e-Boks. Desuden har en del af de eksisterende e-Boks brugere tilmeldt sig flere afsendere og dokumenttyper.

både i Danmark og andre markeder - nu og fremover. Udlodning af udbytte bliver fastlagt under hensyntagen til denne målsætning. På baggrund af koncernens resultat, det solide kapitalgrundlag og den høje soliditetsgrad indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der for 2012 udloddes et udbytte på i alt DKK 30,0 mio. Herefter ligger soliditetsgraden fortsat på et komfortabelt niveau på 48,3%, og e-Boks har således tilstrækkelig kapitalstyrke til de planlagte investeringer i at etablere sig på nye markeder uden for Danmark. Balance Ved regnskabsårets afslutning udgjorde koncernens balancesum DKK 83,0 mio. (2011: DKK 89,8 mio.).

Omkostninger Andre eksterne omkostninger beløb sig i 2012 til DKK 52,4 mio., svarende til en stigning på 15,2% (2011: DKK 45,5 mio.). I takt med den øgede volumen af dokumenter stiger hensættelse til dækning af fremtidige omkostninger til digital lagring, som e-Boks har forpligtet sig til at lagre for brugerne. I 2012 blev hensættelsen øget med DKK 1,2 mio. til DKK 10,3 mio. Antallet af fuldtidsansatte i koncernen steg i 2012 til 24 mod 18 i 2011. Personaleomkostninger beløb sig i 2012 til DKK 20,6 mio. (2011: DKK 14,6 mio.) Stigningen i antallet af medarbejdere skyldes koncernens tilpasning til den forsatte ekspansion. Af- og nedskrivninger beløb sig i 2012 til DKK 7,6 mio. mod DKK 8,0 mio. året før. Afskrivningerne skyldes primært den aktiverede e-Boks-løsning der håndterer kravene i aftalen med Digitaliseringsstyrelsen om digital post. e-Boks afskriver it-projektet over tre år.

Anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver udgjorde pr. 31. december 2012 DKK 5,7 mio. (2011: DKK 13,4 mio.) De immaterielle anlægsaktiver hidrørte fra færdiggjorte udviklingsprojekter, dvs. indkøbte konsulentydelser og internt tidsforbrug til modernisering og forbedring af e-Boks-løsningen. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, herunder tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere, var ved udgangen af 2012 steget til DKK 20,6 mio. (2011: DKK 17,7 mio.) Stigningen tilskrives den øgede forretningsvolumen, og rummer efter ledelsens opfattelse ingen øget debitorrisiko.

Resultat Resultat før renter og afskrivninger (EBITDA) steg i 2012 med 12,0% til DKK 28,1 mio. (2011: DKK 25,1). Resultat af primær drift (EBIT) i 2012 blev DKK 20,4 mio., hvilket er 3,3 mio. bedre end året før (DKK 17,1 mio.). Resultatet er i den øvre ende af selskabets forventninger og anses for at være meget tilfredsstillende.

Hensatte forpligtelser Der er for 2012 hensat DKK 10,3 mio. til dækning af de fremtidige omkostninger til digital lagring af dokumenter, som e-Boks har forpligtet sig til at opbevare i en årrække.

Udbytte Det er bestyrelsens holdning, at e-Boks skal sikres et kapitalgrundlag, så selskabet kan finansiere sin egen vækst 030

Likviditet Koncernens likvide beholdning var ved udgangen af året DKK 53,5 mio. Det er ledelsens vurdering, at e-Boks råder over det fornødne likviditetsberedskab til gennemførelse af koncernens fortsatte drift og de planlagte aktiviteter, herunder investeringer i den planlagte vækst i udlandet.

Gæld Koncernen har ingen langfristet gæld. Koncernens kortfristede gæld var ved udgangen af året DKK 17,1 mio. En betydelig del af gældsforpligtelserne – DKK 5,6 mio. – er forudbetaling modtaget fra kunder.


Egenkapital Ved regnskabsårets afslutning udgjorde koncernens egenkapital DKK 55,6 mio. e-Boks opnåede en forrentning af egenkapitalen på 29,4% og havde en soliditetsgrad på 67,0%. Væsentlige begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke koncernens finansielle stilling. Forventninger til 2013 Antallet af brugere i Danmark forventes at stige til cirka 4,3 mio. brugere og globalt forventes 7,7 mio. brugere. Antallet af dokumenter, der leveres via e-Boks, forventes at stige fra 202 mio. til 244 mio. dokumenter. På den baggrund forventer koncernen en omsætning på DKK 110-120

mio. og et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet DKK 18-23 mio. Resultatforventningen afspejler de fortsatte investeringer i internationaliseringen af e-Boks-løsningen og organisationen, samt øvrige forventede investeringer i forbindelsen med etablering på nye geografiske markeder. De angivne forventninger omfatter ikke eventuel ny omsætning og indtjening på nye geografiske markeder. Koncernens omsætning og driftsresultat påvirkes kun lidt af de økonomiske konjunkturer. e-Boks har sikret cirka 70% af sin omsætning ved indgåelse af længerevarende kontrakter hos nogle af Danmarks største virksomheder samt hos ejerkredsen. Den forventede etablering på nye geografiske markeder reducerer dog i nogen grad den resultatmæssige forudsigelighed i e-Boks. Endelig medfører koncernens solide kapitalstruktur og meget lave fremmedfinansiering, at e-Boks ikke har behov for at refinansiere eller stifte gæld for at finansiere sin vækst og internationalisering.

Nettoomsætning DKK mio. Nettoomsætning for regnskabsårene 2008-2010 vedrører kun moderselskabet som følge af koncern etableringen i 2011 og er derfor ikke direkte sammenlignelig.

25,2

33,2

52,0

59,3

73,2

85,2

101,1

Budget 110-120

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013 031


Risikoforhold Det er et mål at sikre, at koncernens risikoforhold er tilfredsstillende belyst, og der gennem vedtagne politikker og procedurer sikres en effektiv styring af de identificerede risici. En række forretningsmæssige, finansielle og sikkerhedsmæssige risici kan påvirke aktiviteter og resultater negativt, og ledelsen bestræber sig derfor løbende på at identificere relevante risici for bedst muligt at kunne imødegå og begrænse disse. De væsentligste identificerede risici er beskrevet nedenfor. Beskrivelsen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom de beskrevne risici ikke er anført i prioriteret rækkefølge. Markedsforhold Konjunkturudvikling påvirker kun i begrænset omfang udviklingen i omsætning og resultat, da antallet af digitale forsendelser fra virksomheder og offentlige myndigheder ikke påvirkes væsentligt af en nedgang i den økonomiske udvikling. Udsving i prisen på opbevaring af data samt lønudgifter og omkostninger i forbindelse med softwareudvikling har indflydelse på indtjeningen, og e-Boks har derfor længerevarende aftaler på disse områder. På kundesiden samarbejder e-Boks med en række afsendere i mange forskellige sektorer. Størstedelen af afsenderne findes i finanssektoren, mens den næststørste afsendergruppe udgøres af den offentlige sektor (Danmark). Indførsel af NemID til alle danskere betyder en forenkling af login processen, men samtidig øges afhængigheden af eksterne partnere. e-Boks har indgået en længerevarende aftale med DanID om brug af NemID for at imødegå dette. Sikkerhedsforhold Det er afgørende for brugernes og afsendernes tillid, at personfølsomme data forvaltes og opbevares sikkert. e-Boks-løsningen lever op til de samme høje sikkerhedskrav, der stilles til netbankløsninger, og data opbevares sikkert i koncernens datacenter hos KMD. Den fællesoffentlige løsning Digital Post, som e-Boks har udviklet og driver for det offentlige, har stor strategisk betydning for e-Boks. Det er et væsentligt parameter, at den daglige drift forløber gnidningsløst og sikkert. e-Boks-løsningen testes løbende af uvildige eksperter fra førende konsulenthuse. Der er tale om performancetest og penetrationstest mv. De gennemførte tests har til formål at 032

identificere, om der findes sikkerhedsbrister i løsningen og udpege eventuelle forbedringsområder. e-Boks opfylder kravene i DS 484. DS484 er en dansk standard for informationssikkerhed, som løbende bliver opdateret. Fra 2007 har alle statsinstitutioner skullet efterleve DS 484 Standarden for Informationssikkerhed. Siden da er flere kommuner, regioner og leverandører til disse samt flere private virksomheder fulgt efter. Sidste reviderede standard har betegnelsen DS484:2005. Ledelsen monitorerer løbende performance og udviklingen i koncernens produktion, og vurderer behovet for kapacitet, idet løsningen er let skalérbar i koncernens datacenter. Produktudvikling Muligheden for at realisere de strategiske mål og sikre fortsat vækst afhænger af evnen til fortsat at forbedre og udvide den eksisterende løsning på baggrund af afsenderes, brugeres og markedets behov. Den fortsatte udvikling af koncernens kerneydelse er af afgørende betydning, og der anvendes betydelige ressourcer på at løfte denne opgave. Internationalisering De væsentligste risici ved entré på nye markeder er knyttet til valget af de rigtige samarbejdspartnere på distributionssiden – og at forstå de nye kulturer. Desuden kan national lovgivning i visse tilfælde vanskeliggøre brugen af e-Boks’ ydelser. Disse risici imødegås bl.a. ved at trække på kompetencer fra ejerkredsen – samt eksterne konsulenter. Løsningen er global og gennemtestet på det danske marked. Det er derfor primært sprogvarianter og login komponenter, som tilpasses de enkelte markeder. Finansielle risici e-Boks er kun i begrænset omfang eksponeret for finansielle risici og har begrænsede gældsforpligtelser. Ledelsen vurderer, at selskabet er i stand til selv at finansiere egen drift og vækst uden at optage gæld. Hovedparten af koncernens fordringer betales inden for tres dage, og hovedparten af kundekredsen har høj kreditværdighed, hvorfor koncernens kreditrisiko er minimal.


PÅTEGNINGER

033


Ledelsens påtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 1. januar – 31. december 2012 for e-Boks A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Årsregnskabet og koncernregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af selskabets og koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. decem-

ber 2012 samt af resultatet af selskabets og koncernens aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold den omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 22. april 2013

Direktion

Henrik Andersen

Bestyrelse

K. B. Pedersen Formand

Mette Kamsvåg Grimstad

Andreas Falkenmark

Jesper Bramming

Godkendt på generalforsamlingen den 22. april 2013

Dirigent

034


Den uafhængige revisors erklæring Til kapitalejerne i e-Boks A/S Påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for e-Boks A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en

vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter samt koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet.

Hellerup, den 22. april 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Christian F. Jakobsen Statsautoriseret revisor

035


Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for e-Boks A/S for 2012 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse mellemstor C. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herudover indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelse. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtigelser. Aktiver indregnes i balance, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- og afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Som målevaluta benyttes DKK. Alle andre valutaer anses som fremmed valuta. Konsolideringspraksis Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden e-Boks A/S samt virksomheder, hvori modervirksomheden direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne, eller hvori modervirksomheden gennem aktiebesiddelser eller på anden måde har en bestemmende indflydelse. Ved konsolideringen sammendrages post af ensartet karakter. Koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, udbytter og mellemværender samt realiserede og ikke-realiserede interne gevinster og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder elimineres. Modervirksomhedens kapitalandele i de konsoliderede dattervirksomheder udlignes med modervirksomhedens regnskabsmæssige indre værdi, opgjort på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret.

036

Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Opfylder udenlandske dattervirksomheder kriterierne for selvstændige enheder, omregnes resultatopgørelserne til en gennemsnitlig valutakurs for måneden, og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Kursdifferencer, opstået ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætningen omfatter faktureret salg af ydelser i forbindelse med elektronisk postboks. Indregning sker, når • levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, • der foreligger en forpligtende salgsaftale, • salgsprisen er fastlagt, og • indbetalingen er modtaget, eller modtagelse kan forventes med rimelig sikkerhed. Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger indeholder udviklings-, produktions-, lokale-, telefon-, kontorholds-, forsikrings-, uddannelses- og salgsfremmende omkostninger. Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af resultat efter skat for året med fradrag af afskrivning på goodwill under posterne ”Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder efter skat”.


Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende gæld og transaktioner i fremmed valuta m.v. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Skat af årets resultat Skat af årets resultat, som består af årets aktuelle skat og årets udskudte skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til egenkapitaltransaktioner. Den skat, der indregnes i resultatopgørelsen, klassificeres som henholdsvis skat af ordinær drift og skat af ekstraordinære poster. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. Selskabet er sambeskattet med udenlandske dattervirksomheder. Immaterielle anlægsaktiver Licenser, rettigheder m.v. måles til kostpris og afskrives lineært over den økonomiske levetid, der udgør maksimalt 5 år. Anskaffelser, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes i resultatopgørelsen i takt med at omkostningerne afholdes. Egen udviklet software aktiveres til medgåede direkte eksterne omkostninger samt tid og afskrives lineært over den økonomiske levetid, der udgør maksimalt 3 år. Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. I balancen indregnes under posten ”Kapitalandele i dattervirksomheder” en forholdsmæssige ejerandel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort med udgangspunkt i dagsværdien af de identificerbare nettoaktiver på anskaffelsestidspunktet med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer eller tab og med tillæg af resterende værdi af positiv forskelsværdi (goodwill) og fradrag af en resterende negativ forskelsværdi (negativ goodwill).

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder henlægges via overskudsdisponeringen til ”Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode” under egenkapitalen. Reserven reduceres med udbytteudlodninger til moderselskabet og reguleres med andre egenkapitalbevægelser i dattervirksomhederne. Dattervirksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes til nul kr. Et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder vurderes konkret og nedskrives, i det omfang det vurderes som uerholdeligt. Såfremt den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger tilgodehavender, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser i det omfang, modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække dattervirksomhedens underbalance. Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i årsregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes frem til afståelsestidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem afhændelsessummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inklusiv ikke afskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afviklingen. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på selskabets erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte licenser vedrørende efterfølgende regnskabsår. Egenkapital Udbyttet, som ledelsen foreslår uddelt for regnskabsåret, vises som en særskilt post under egenkapitalen. Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. 037


Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser indregnes, når selskabet som følge af en begivenhed indtruffet senest på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen. De hensatte forpligtelser vedrører omkostninger til opbevaring af leverede elektroniske dokumenter som måles og indregnes på baggrund af erfaringerne og forventningerne til disse omkostninger. Hensatte forpligtelser med forventet forfaldstid ud over 1 år fra balancedagen tilbagediskonteres med den gennemsnitlige obligationsrente. Skyldig skat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver måles til nettorealisationsværdi. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. Gældsforpligtelser Finansielle gældsforpligtelser måles ved lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Gæld i øvrigt måles til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. 038

Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere. Med henvisning til Årsregnskabslovens § 86, stk. 4 udarbejdes der alene pengestrømsopgørelse for koncernen. Forklaring af nøgletal Bruttoresultat x 100 Nettoomsætning

Bruttomargin

=

Overskudsgrad

= Resultat før finansielle poster x 100 Nettoomsætning

Afkastningsgrad = Resultat før finansielle poster x 100 Samlede aktier Soliditetsgrad

=

Egenkapital x 100 Samlede aktiver

Egenkapitalens forrentning

=

Årets resultat x 100 Gennemsnitlig egenkapital

Aktivernes omsætningshastighed

=

Nettoomsætning Samlede aktiver


REGNSKAB

039


040


Resultatopgørelse KONCERN Beløb i t. DKK Note Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger 1 Personaleomkostninger Resultat før renter og afskrivninger 4

3

2

2012

MODERSELSKABET

2011

2012

2011

101.101 52.424 20.606 28.071

85.209 45.521 14.595 25.093

101.075 47.076 18.243 35.756

85.209 42.037 13.503 29.669

Af- og nedskrivninger Resultat før finansielle poster

7.639 20.432

7.981 17.112

7.639 28.117

7.981 21.688

Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Ordinært resultat før skat

0 581 62 20.951

0 758 28 17.842

-7.539 421 48 20.951

-4.356 535 25 17.842

4.209

5.585

4.209

5.585

16.742

12.257

16.742

12.257

Årets resultat Andre reguleringer Overført fra overført resultat Til disposition

16.742 342 26.493 43.577

12.257 160 34.076 46.493

Foreslået udbytte for regnskabsåret Overført til overført resultat

30.000 13.577 43.577

20.000 26.493 46.493

Skat af ordinært resultat Årets resultat

Forslag til resultatdisponering

041


Aktiver Koncern Beløb i t. DKK Note Anlægsaktiver 4 Immaterielle anlægsaktiver Licenser mv. Færdiggjorte udviklingsprojekter Immaterielle anlægsaktiver i alt 5

6

10

042

2012

Moderselskab

2011

2012

2011

0 5.730 5.730 5.730

0 13.369 13.369 13.369

0 5.730 5.730 5.730

0 13.369 13.369 13.369

0 5.730

0 13.369

1.028 6.758

8.225 21.594

Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt

3.034 15.473 0 5.153 0 83 23.743 53.536 77.279

844 10.390 0 7.350 677 459 19.720 56.721 76.441

3.034 15.441 2.517 5.153 0 68 26.213 48.927 75.140

844 10.390 1.823 7.350 677 459 21.543 46.453 67.996

Aktiver i alt

83.009

89.810

81.898

89.590

Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Udskudt skatteaktiv Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere Tilgodehavende selskabsskat Periodeafgrænsningsposter


Passiver Koncern Beløb i t. DKK Note 7

8

2011

2012

2011

Egenkapital Selskabskapital Reserve for nettoopskrivning Overført resultat Foreslået udbytte for året Egenkapital i alt

12.000 0 13.577 30.000 55.577

12.000 0 26.493 20.000 58.493

12.000 0 13.577 30.000 55.577

12.000 0 26.493 20.000 58.493

Hensatte forpligtelser Andre hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser i alt

10.300 10.300

9.100 9.100

10.300 10.300

9.100 9.100

126 5.625 6.629 0 925 3.827 17.132 17.132

115 9.375 8.763 965 0 2.999 22.217 22.217

120 5.625 6.150 0 925 3.201 16.021 16.021

115 9.375 8.312 965 0 3.230 21.997 21.997

83.009

89.810

81.898

89.590

Kortfristede gældsforpligtelser Pengeinstitutter Modtaget forudbetaling fra kunde Leverandører af varer og tjenesteydelser Gæld til virksomhedsdeltagere Selskabsskat Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

9 10

2012

Moderselskab

Eventualforpligtigelser Nærtstående parter

043


Egenkapitalopgørelse for moderselskabet og koncernen Beløb i t. DKK

Selskabskapital

Saldo pr. 1. januar 2012 Udbetalt udbytte i regnskabsåret Valutakursreguleringer vedr. selvstændige udenlandske enheder Årets resultat Foreslået udbytte jf. resultatdisponeringen

12.000

Egenkapital 31. december 2012

Overført resultat

Foreslået udbytte

Egenkapital i alt

26.493

20.000 -20.000

58.493 -20.000

342 16.742 -30.000

0 0 30.000

342 16.742 0

12.000

13.577

30.000

55.577

Saldo pr. 1. januar 2011 Udbetalt udbytte i regnskabsåret Valutakursreguleringer vedr. selvstændige udenlandske enheder Årets resultat Foreslået udbytte jf. resultatdisponeringen

12.000

34.076

20.000 -20.000

66.076 -20.000

160 12.257 -20.000

20.000

160 12.257 0

Egenkapital 31. december 2011

12.000

26.493

20.000

58.493

044


Pengestrømsopgørelse for koncernen Beløb i t. DKK

2012

2011

Driftens likviditetsvirkning Årets resultat

16.742

12.257

Afskrivninger

7.639

7.981

Ændringer i udskudt skat

-2.190

-38

Ændring i andre hensatte forpligtelser

1.200

1.100

Driftsresultat korrigeret for ikke-likviditetskrævende poster

23.391

21.300

Betalt skat

-5.474

-6.300

7.076

5.769

376

-389

Ændring i debitorer

-2.886

-2.103

Ændring i selskabsskat Ændring i forudbetalte omkostninger Ændring i kreditorer

-3.099

2.800

Ændring i anden driftsafledt gæld

-2.922

-3.073

Driftens likviditetsvirkning i alt

16.462

18.004

Immaterielle anlægsinvesteringer

0

0

Materielle anlægsinvesteringer

0

0

Finansielle anlægsinvesteringer

0

0

Investeringsbetalinger i alt

0

0

Optagelse af bankgæld

11

36

Optagelse af anden gæld

0

0

-20.000

-20.000

Investeringsbetalinger

Finansieringsbetalinger

Betalt udbytte Kursreguleringer

342

160

-19.647

-19.804

Samlet likviditetsvirkning i året

-3.185

-1.800

Primolikviditet

56.721

58.521

Samlet likviditetsvirkning i året

-3.185

-1.800

53.536

56.721

Finansieringsbetalinger i alt

Ultimo likviditet

045


Noter KONCERN Beløb i t. DKK Note 1.

Personaleomkostninger Gager og lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring og andre personaleomkostninger I alt Gennemsnitligt antal medarbejdere Oplysninger om vederlag til bestyrelse og direktion er udeladt jf. ÅRL § 98b, stk.3.

2.

3.

046

Skat af årets resultat Aktuel skat Regulering udskudt skat Regulering udskudt skat, tidligere år

Finansielle indtægter Renteindtægter, bank Renteindtægter, tilknyttet virksomhed

2012

MODERSELSKABET

2011

2012

2011

18.565 1.505

13.265 1.183

16.611 1.434

12.342 1.146

536 20.606

147 14.595

198 18.243

15 13.503

24

18

22

17

6.399 -1.111 -1.079 4.209

5.623 -38 0 5.585

6.399 -1.111 -1.079 4.209

5.623 -38 0 5.585

581 0 581

758 0 758

336 85 421

535 0 535


Noter KONCERN Beløb i t. DKK Note 4.

2012

MODERSELSKABET

2011

2012

2011

Immaterielle anlægsaktiver Licenser mv. Kostpris primo Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Kostpris ultimo

8.454 0 0 8.454

8.454 0 0 8.454

8.454 0 0 8.454

8.454 0 0 8.454

Af- og nedskrivninger primo Årets afskrivninger Tilbageført afskrivninger på afgang Af- og nedskrivninger ultimo

8.454 0 0 8.454

8.112 342 0 8.454

8.454 0 0 8.454

8.112 342 0 8.454

0

0

0

0

22.918 0 0 0 22.918

22.918 0 0 0 22.918

22.918 0 0 0 22.918

22.918 0 0 0 22.918

Af- og nedskrivninger primo Årets afskrivninger Tilbageført afskrivninger på afgang Af- og nedskrivninger ultimo

9.549 7.639 0 17.188

1.910 7.639 0 9.549

9.549 7.639 0 17.188

1.910 7.639 0 9.549

Regnskabsmæssig værdi ultimo

5.730

13.369

5.730

13.369

Afskrivninger og nedskrivninger jf. ovenfor Gevinst ved salg af driftsmidler Afskrivninger i alt

7.639 0 7.639

7.981 0 7.981

7.639 0 7.639

7.981 0 7.981

Regnskabsmæssig værdi ultimo Færdiggjorte udviklingsprojekter Kostpris primo Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Overført Kostpris ultimo

w

047


Noter MODERSELSKABET Beløb i t. DKK Note 5.

2012

Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kostpris primo Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Kostpris ultimo Reguleringer primo Årets resultat Nedskrivning af datterselskab Kursregulering Reguleringer ultimo Regnskabsmæssig værdi ultimo

Navn på tilknyttet virksomhed e-Boks AS, Norge

Hjemsted Oslo

6.

048

2012

12.421 0 0 12.421

0 12.421 0 12.421

-4.196 -7.539 0 342 -11.393

0 -4.322 -34 160 -4.196

1.028

8.225

Ejer og stemmeandel 100%

Koncern Beløb i t. DKK

2011

Moderselskab

2011

2012

2011

Udskudte skatteaktiver Udskudt skatteaktiv kan opgøres således: Underskud fra Norge Andre hensættelser Forudbetaling Skattemæssig merafskrivning på anlægsaktiver

0 2.575 1.406 -947

-1.079 2.275 2.344 -2.696

0 2.575 1.406 -947

-1.079 2.275 2.344 -2.696

Regnskabsmæssig værdi

3.034

844

3.034

844


Noter KONCERN Beløb i t. DKK Note

2012

MODERSELSKABET

2011

2012

2011

7.

Egenkapital Selskabskapitalen på t. DKK 12.000 er fordelt på aktier á kr. 1 eller multipla heraf. Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.

8.

Gældsforpligtelser Gæld til virksomhedsdeltagere

-

965

-

965

Afdrag på gældsforpligtelserne i det kommende regnskabsår Af restgælden forfalder mere end 5 år fra balancetidspunktet

0 0

965 0

0 0

965 0

049


Noter 9. Eventualforpligtelser Koncernen Koncernen har indgået uopsigelige sponsorater og driftsaftaler, som udløber senest i 2014.En del af forpligtelsen vedrørende driftsaftalerne er forbrugsafhængig. Den samlede forpligtelse vurderes ikke at overstige t. DKK 13.656 (t. DKK 21.102 i 2011) Leasingforpligtelse udgør t. DKK 327 (t. DKK 698 i 2011), aftalerne udløber senest i 2015. Husleje- og administrationsaftale udgør t. DKK 1.401 (t. DKK i 1.350 i 2011), aftalerne kan opsiges med 6 måneders varsel. Moderselskabet Selskabet har indgået uopsigelige sponsorater og driftsaftaler, som udløber senest i 2014. En del af forpligtelsen vedrørende driftsaftalerne er forbrugsafhængig. Den samlede forpligtelse vurderes ikke at overstige t. DKK 13.474 (t. DKK 20.928 i 2011). Leasingforpligtelse udgør t. DKK 327 ( t. DKK 698 i 2011), aftalerne udløber senest i 2015. Husleje- og administrationsaftale udgør t. DKK 1.211 (t. DKK 1.206 i 2011), aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel. 10. Nærtstående parter - koncernen Betydelig indflydelse: Grundlag Post Danmark A/S, Tietgensgade 37, 1566 København V Aktionær Nets Denmark A/S, Lautrupbjerg 10, 2750 Ballerup Aktionær Selskaberne besidder mere end 5% af stemmerne eller minimum 5% af selskabskapitalen. Transaktioner e-Boks A/S køber administrative ydelser af nærtstående parter. e-Boks A/S har finansielle transaktioner med nærtstående parter. Selskabet har tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere, som følge af løbende samhandel. Transaktioner mellem selskaberne i e-Boks koncernen beskrives ikke med henvisning til årsregnskabslovens § 98c, stk. 3.

050


e-Boks A/S . Lautrupbjerg 10 . 2750 Ballerup . Telefon 70 21 24 00 . www.e-boks.com Cvr.nr.: 25 67 41 54 . Hjemstedskommune: Ballerup Kommune


e-Boks Årsrapport 2012