0126_HandicapNYT_HJ

Handicap

6

NR .

S 2 02 RT

1 • MA

NYT

Ildsjæl samler nye medlemmer

» Stort tilbageblik på jubilæumsåret » Frivillige kortlægger handicapparkeringspladser

Annonce

”Mange med fysiske funktionsnedsættelser identificerer sig ikke nødvendigvis med handicapbegrebet, og derfor er det effektivt at tænke ud over forbundets egne platforme”

Indhold

Mette Bendix Klausen, side 14

6

Per Baar Kæseler, frivillig i Dansk Handicap Forbund, har været til konference i Bolivia. Foto: Britta Thomsen

5

Leder

6 Kampen for rettigheder i Latinamerika Per Baar Kæseler har været til konference om rettighedsarbejde i Bolivia.

9 Tilbud til lokalafdelingerne Book et gratis foredrag og se en film om Dansk Handicap Forbunds globale arbejde.

10 Frivillige kortlægger handicapparkering i Danmark Har du også prøvet at køre forgæves rundt i jagten på en ledig handicapparkeringsplads? Nu er der hjælp.

13 Erfaringer med IT-caféer og onlinekurser 14 En ildsjæl samler nye medlemmer Handicap NYT besøger en samtalecafe i den nye Holbæk afdeling.

16 Jubilæumslogo med visioner – en stærk samtalestarter!

100-års jubilæet fik os til at forsyne vores logo med politiske visioner.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

46

At kunne begejstres over sport er også et spørgsmål om tilgængelighed.

Foto: AGF Fanclub Aarhus

19 Efter 45 år i handicappolitik: “Vi er gået fra dialog til konflikt”

45 Byrum uden barrierer: forsøg med universelt design

23 Det nye Basiskort – en vej til den kollektive transport uden app

46 Kongelunden – ny hjemmebane med markante mangler.

25 Beredskab for alle Mennesker med handicap har brug for mere fokus på deres behov i forhold til fx strømafbrydelser.

26 Boganmeldelser 28 Tilbageblik på et forrygende jubilæumsår 35 Formandskabets klumme 36 Mød mennesket – også når det er svært Otte ud af 10 danskere har oplevet, at mødet med et menneske med handicap var svært.

49 Skattefradrag for hjælp i hverdagen 50 Det sker 54 Davids kamp mod Goliat i nordisk udgave 55 Selvkørende kørestole i Københavns Lufthavn 56 Velkommen til IT-fremtiden

39 Bisidderuddannelsen – en stærk støtte for vores medlemmer 42 Planlæg selv din rejse Ferie for personer med bevægelseshandicap er blevet nemmere at planlægge end nogensinde før.

Forside: Handicap NYT har været til samtalecafé i Jyderup. Foto: Jeppe S. Kerckhoffs

3

Annonce

4

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

SUSANNE OLSEN

GUA STUDIO | LEDER «

Valg – et nyt hold af politikere i Folketinget skal påvirkes!

Her ganske kort før trykstart på Handicap NYT trykkede statsminister Mette Frederiksen på valgknappen. Når du læser disse linjer, så er der sikkert kun få dage til, du skal til valgurnerne og sætte dit kryds.

Lige nu står vi som handicapbevægelse med en fornemmelse af, at vores vedholdende pres igen og igen negligeres. I organisationerne deltager vi på kryds og tværs i stribevis af politiske møder, og vi fremlægger den meget tydelige dokumentation for, at noget er helt galt, at vi ser ambitionerne om ligestilling bevæge sig i den forkerte retning.

Når bevillinger til bilstøtte er faldet med 42 % fra 2011 til 2024, eller tilgangen af nye til BPA-ordningen (borgerstyret personlig assistance) på få år er halveret, og vi fortsat ser tårnhøje fejlprocenter på op imod 50 % i kommunale afgørelser, så er der noget galt. Det mærker vi jo meget direkte, når medlemmerne kontakter vores rådgivning for at få sparring på meget komplicerede og fastlåste situationer.

Vi har gennem de seneste år lagt pres på politikerne for at beskrive, hvilken betydning det har for det enkelte menneske, og vi har meget direkte fortalt, at vi ikke tror på, at kommunerne har tilstrækkelig viden eller finansiering til at løfte opgaven.

Det løser sig ikke, før alle parter i samfundet ser hinanden i øjnene og erklærer, at det her område må og skal fungere, fordi det ikke kun handler om, hvorvidt vi kan leve et værdigt liv, men også om samfundet hænger sammen.

Det politiske og mediemæssige billede præges i denne tid af HANDICAP NYT: Carl Gustavs Gade 3, st.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 claus@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk REDAKTION: Susanne Olsen (ansvh. redaktør), Claus Jensen, Katrine Ibsen Larsen, Jeppe S. Kerckhoffs, Majbritt Bøge R. Larsen, Chanette Holst.

LAYOUT OG TRYK: FL Reklame

5041 0767

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

store internationale begivenheder og uroligheder, som skaber usikkerhed for alle borgere. Det er fuldt forståeligt, fordi det præger os alle sammen. I den forbindelse er der en fare for, at vores område i kampens hede bliver glemt.

Derfor tror jeg, det er meget vigtigt, at alle os, som lever med en funktionsnedsættelse, bidrager til at gøre opmærksom på vores sag. I handicaporganisationerne fortsætter vi presset i korridorerne, og vi benytter, som altid, enhver lejlighed til at påvirke, både direkte henvendt til politikerne, men også gennem alliancer med andre aktører, som har større gennemslagskraft end os. I Dansk Handicap Forbund kommer vi samtidig, både på hjemmesiden og de sociale medier, til at sætte særligt fokus på vores kerneområder.

Herudover har jeg et meget vigtigt budskab. Alle, som har disse problemstillinger inde på livet, må bidrage. Og vi kan faktisk godt bidrage – uanset hvor mange eller få ressourcer vi har hver især. Læs fx om vores logo som samtalestarter på side 16. Brug det til at fortælle din historie og sæt ord på, hvad udfordringerne betyder for dig og os som målgruppe. Spred den på de sociale medier og i lokale medier. Løft diskussionen i lokalafdelingen og i dit netværk. Nu gælder det om, at vi sammen får leveret vigtig viden til de nye politikere. Jeres viden er afgørende, og ingen i det nye folketing må være i tvivl om, at handicapsagen er vigtig at få prioriteret. Sammen har vi en vigtig og afgørende sag, som fortjener en plads i det landspolitiske arbejde. Lad os tage udfordringen op, for sammen er vi stærke!

Susanne Olsen, landsformand

ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund ISSN: 0904-8081 101. årgang Kontortid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00 Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

DE NÆSTE NUMRE 23. juni 2026 Deadline: 22. maj 2026 23. september 2026 Deadline: 24. august 2026 23. november 2026 Deadline: 22. oktober 2026

ISSN: 2445-6799 Handicap NYT online Handicap NYT fås på cd, gratis for medlemmer.

Ring 39 29 35 55 for bestilling.

5

PER BAAR KÆSELER

PER BAAR KÆSELER OG BRITTA THOMSEN | GLOBALT SAMARBEJDE «

Pers besøg i Bolivia var ikke bare spændende, men også præget af et dejligt gensyn med latinamerikanske partnere.

Kampen for rettigheder i Latinamerika

Per Baar Kæseler er frivillig i Globalt Samarbejde i Dansk Handicap Forbund. I november deltog han i en konference i Bolivia med vores latinamerikanske partnerorganisationer.

Handicap NYT har bedt ham om at fortælle om sine oplevelser 6

J

eg befinder mig en tirsdag aften i november på Plaza de 24. Septiembre i Santa Cruz de la Sierra i Bolivia. Selv om klokken er hen ad 20, så er temperaturen omkring de 25 grader - en behagelig varme, ikke så fugtig og kvalm som den ville have været hjemme. Der er et leben af gøglere, familier og børn, som hygger sig, og jeg er på vej ud for at købe noget tøj. På andendagen af vores tur til Bolivia har jeg endnu ikke fået min kuffert! På vejen løber jeg ind i Britta fra sekretaHandicap NYT | nummer 1 | 2026

GLOBALT SAMARBEJDE «

Når man ikke kan tale hinandens sprog, så er oversætterfunktionen på telefonen helt genial

første gang i 2023, og under præsentationen er der gensynsglæde at føle i alle retninger, da mange af partnerne har mødt hinanden før til konferencer eller virtuelle møder.

Konferencen har temaet: Rettighedsarbejde. Vi skal have en status fra landene, høre hvad de aktuelt laver og udveksle erfaringer. Vi skal også have et oplæg fra en lokal forsker, der lægger op til gruppearbejde om, hvordan man kan arbejde med rettigheder. Endelig skal vi om eftermiddagene besøge flere organisationer, som også arbejder rettighedsorienteret: en LGBT+ organisation, en blindeorganisation og en fagforening for husarbejdere. Målet for konferencen er, at deltagerne lærer af hinanden og tager hjem med ny inspiration.

Forskellige erfaringer riatet i Dansk Handicap Forbund og de tre kvinder fra kontoret i Guatemala, som tilbyder at gå med mig, da jeg ikke kan et ord spansk.

Jeg er med Dansk Handicap Forbunds Globale Samarbejde i Bolivia, hvor jeg skal deltage i en konference om rettigheder sammen med Henry Lind og Britta Thomsen fra sekretariatet i Danmark. Konferencen varer fem dage, og bagefter er der et medarbejderseminar for de lokale medarbejdere fra Guatemala og Bolivia.

Konference om rettighedsarbejde

Vi starter konferencen mandag morgen, hvor vi mødes med medarbejderne fra vores landekontorer og lokale medlemmer af vores partnerorganisationer i Bolivia, Honduras og Guatemala. Mange af deltagerne har jeg truffet, da jeg var herude Handicap NYT | nummer 1 | 2026

Helt overordnet er det tydeligt for mig, at de tre lande befinder sig på forskellige stadier af Dansk Handicap Forbunds anbefalede faser for organisationsopbygning. Hvor Guatemala er ret nye i vores samarbejde, så har Bolivia været med i en del år. Honduras er faktisk afsluttet og er blevet ”strategiske partnere”, det vil sige, at Honduras stadig er med i den internationale erfaringsudveksling, men uden at få økonomisk støtte. Denne opdeling gik igen, når man hørte de forskellige indlæg fra landene.

Hvor man i Guatemala endnu ikke har så mange erfaringer med at arbejde koordineret med rettighedsarbejde, er man i Bolivia så langt, at der er indført nationale krav om tegnsprogstolkning på alle skoler og uddannelsesinstitutioner. Honduras bidrog med gode indspark og opfordrede de andre til at suge så meget viden til sig som muligt, for som de konstaterede, så vil det daglige samarbejde med Dansk Handicap Forbund, og den økonomiske støtte, på et tidspunkt ikke være der mere.

7

GLOBALT SAMARBEJDE «

At rulle toiletpapir sammen til små ruller, der sælges på de offentlige toiletter, må siges at være en specialiseret opgave

Vi skal have styr på tallene

Forskeren Miguel Larrazabal, som vi har besøg af tirsdag formiddag, viser os, hvor mange forskellige ord og begreber man kan sætte på fænomenet politisk indflydelse. Der var blandt andet enighed om, at rettighedsarbejde kræver meget vedholdenhed. Han fortæller, at det ifølge FN er omkring 15% af befolkningen i verden, der har et handicap. Hans pointe er, at vi som NGO’er skal have styr på vores argumenter i tal og procenter, så vi har mulighed for at påvirke de politiske processer før, under og efter lovgivning bliver til.

Festligt besøg hos blindeorganisation

Tirsdag eftermiddag besøger vi en blindeorganisation i Santa Cruz. De har et større sted i to etager. Det var meget inspirerende. De har gang i uddannelse til IT-specialister og indtægtsgivende jobs, som et bageri og en massagesalon.

Desuden har blindeorganisationen opsyn med en række offentlige toiletter, og når man betaler en mønt for at få lov til at benytte et toilet, får man udleveret en minirulle toiletpapir. Vi ser, hvordan man på kontoret sidder møjsommeligt og ruller små mængder papir op til enheder, man kan udlevere på toiletterne.

Besøget hos blindeorganisationen ender med musikalsk optræden. Først kommer et lille orkester af mennesker med synshandicap, herunder et par unge mennesker med albinisme, som spiller for os, mens andre danser. Da de er færdige, er der en fra den guatemalanske delegation, som griber en

8

guitar, og så går det derudad. Henry Lind må op og danse med nogle af de dansere, som har optrådt, og det hele ender med en lokal hymne til Santa Cruz, hvor alle efterhånden stemmer i, jo mere omkvædet bliver gentaget.

Andre kæmper også for rettigheder

Om onsdagen besøger vi en forening for transkønnede mennesker, som også arbejder for rettigheder. Her hører vi om, hvor svært det er at få myndigheder til at respektere, at personer har skiftet køn. Mange har også problemer med at få læger og andre institutioner til at behandle dem rigtigt i forhold til det køn, de er skiftet til.

Desværre må jeg torsdag og fredag melde pas, da jeg havde spist et eller andet, som fik min mave til at stå totalt af. Derfor kom jeg ikke med på besøg hos en fagforening for husarbejdere. Ærgerligt, da netop arbejdsmarkedet altid har været et af mine fokustemaer i mit virke i Dansk Handicap Forbund. Generelt viser vores besøg, at de forskellige organisationer i Bolivia kæmper med diskrimination og manglende anerkendelse af deres rettigheder.

Det lykkedes også at få købt noget nyt tøj med god hjælp fra de fire kvinder, som tog med mig. Måske var jeg lidt genert, men da vi gik ind i en herretøjsforretning, kunne jeg ikke lade være med at bede Britta fortælle ekspedienterne, at de var med, da jeg ikke forstår spansk.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

BRITTA THOMSEN

BRITTA THOMSEN | GLOBALT SAMARBEJDE «

Tilbud til lokalafdelingerne

S

Book et gratis foredrag og se en film om Dansk Handicap Forbunds globale arbejde

om frivillige i Globalt Samarbejde i Dansk Handicap Forbund vil vi gerne besøge jeres lokalafdeling og fortælle om vores arbejde.

Dansk Handicap Forbund har i 35 år samarbejdet med handicaporganisationer i det Globale Syd og støttet dem i at blive stærke organisationer, der kan kæmpe for egne rettigheder. Vi arbejder i dag i Vietnam, Bolivia, Guatemala, Uganda og Moldova. Vi har lige succesfuldt afsluttet et projekt i Honduras efter 19 års partnerskab.

Resultater, forskelle og ligheder

Hvad kan vi give videre til vores samarbejdspartnere i det Globale Syd på baggrund af Dansk Handicap Forbunds 100 års erfaring med kamp for ligestilling og lige muligheder? Er der så stor forskel på mennesker med handicap i Danmark og i andre lande? Hvad kan vi lære af

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

samarbejdet med andre handicaporganisationer? Hvilke resultater har vi opnået? Alt det vil vi gerne fortælle om.

Dokumentarfilm

Dansk Handicap Forbund har sammen med Amfora Film produceret en dokumentarfilm om fordomme i Bolivia/ DK: ”Fordi jeg er menneske” (16 min).

Filmen giver et indblik i, at vi kæmper mod de samme fordomme, uanset hvilket land vi bor i. Et foredrag i lokalafdelingen kan tage udgangspunkt i visning af filmen med efterfølgende debat om emnet.

Oplæg

Derudover tilbyder vi oplæg om følgende temaer (temaerne kan kombineres): • Rettighedsarbejde: Film fra Uganda og debat om rettighedsarbejde i Danmark og globalt.

• Historier og personlige oplevelser fra rejser og møder med personer med handicap • Fællesskab: Hvad betyder det at være med i en organisation og arbejde sammen om et fælles projekt?

• Hør om vores arbejde i det Globale Syd, og på hvilken måde vi gør en forskel.

Fotoudstilling

Vi har også en fotoudstilling fra Vietnam. Hvis I har kontakt til fx et bibliotek eller et kulturhus i jeres lokalområde, hvor den kan udstilles, er vi meget interesserede i at høre fra jer.

Vil I vide mere?

Skriv til: global@danskhandicapforbund.dk

9

CLAUS JENSEN

CLAUS JENSEN | DIGITALISERING «

Frivillige kortlægger handicapparkering i Danmark Har du også prøvet at køre forgæves rundt i jagten på en ledig handicapparkeringsplads?

Nu er hjælpen lige ved hånden. En gruppe digitale frivillige fra Dansk Handicap Forbund har taget sagen i egen hånd og skabt et digitalt danmarkskort med over 6.600 registrerede pladser

H

vad har en socialrådgiver, en cand.it og en lektor med speciale i drøvtyggere med hinanden at gøre? Umiddelbart kan det være svært at se sammenhængen, men i det her tilfælde er der tale om Sandra,

Per og Hanne, der har mødt hinanden som digitale frivillige i Dansk Handicap Forbund. De har sat sig det ambitiøse mål at kortlægge alle handicapegnede parkeringspladser i Danmark.

Idémanden er egentlig Per Rasmus-

sen. Han fik idéen en dag, han skulle til begravelse i en fremmed by. Per ville gerne være godt forberedt og søgte derfor oplysninger om handicapparkeringspladser i nærområdet – uden held.

Han tænkte, at andre end ham må have stået i den situation at søge på parkering, og da kun 15 af landets 98 kommuner har fyldestgørende oplysninger om handicapparkeringspladser digitalt, så Per et behov for en løsning.

Massevis af frivilligtimer bag kortlægningen

Per mødte Sandra Santana og Hanne H. Hansen, andre digitale frivillige, til en it-café arrangeret af Dansk Handicap Forbund. Da Per fortalte om sin idé, så var de straks med på at løse opgaven med at kortlægge handicapparkerings-

Kortlægningen foregår ikke kun i marken, meget af det kan også klares fra skrivebordet.

Sådan henter du kortet

Løsningen er ikke en traditionel app, men et smart kort du installerer direkte fra nettet.

Bemærk: Kortet viser de pladser, der er tilgængelige for alle med handicapskilt. Pladser, der er reserveret til en specifik bil (med registreringsnummer), er ikke medtaget.

1. Gå ind på adressen: www.handicapparkering.info

Hjælp med at holde kortet opdateret

2. Herfra kan du installere kortet som en genvej på din telefon.

3. I menuen nederst til venstre finder du en nem vejledning til, hvordan du bruger kortet.

10

Selvom HP-teamet og frivillige gør en kæmpe indsats, så ændrer virkeligheden sig hurtigt. Kommuner nedlægger pladser, og nye kommer til. Derfor er der brug for din hjælp som bruger. Hvis du opdager en fejl på kortet, eller hvis du holder ved en handicapparkeringsplads, som mangler på kortet, så tøv ikke med at give lyd.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

DIGITALISERING «

pladserne i Danmark. Siden krævede det tre måneders udviklingsarbejde for at nå den nuværende løsning.

Det har ikke været en let opgave at kortlægge landets handicapparkeringspladser, men med knofedt, arbejde i marken og henvendelser til alle landets kommuner, så er det alligevel lykkedes at registrere godt 6.600 parkeringspladser. Løsningen er ikke en traditio-

nel app, men et smart kort, som man installerer som en genvej på telefonen.

Per, Sandra og Hanne udgør, hvad de kalder HP-teamet, men har allerede et par frivillige, der hjælper med at registrere parkeringspladser. Bag de mange prikker på landkortet ligger der timevis af frivilligt arbejde. Dog søger de flere, der vil hjælpe til. Det vil være til gavn for alle bilister med handicapskilt.

Sandra, Hanne og Pers initiativ er et klassisk eksempel på, hvor vigtigt og nyskabende frivilligt arbejde kan være.

Har du rettelser? Send dine observationer til HP-teamet på: kontakt@handicapparkering.info eller klik på ’råberen’ i nederste højre hjørne, så kan du skrive direkte til teamet.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

11

Annonce

12

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

CLAUS JENSEN

CLAUS JENSEN | DIGITALISERING «

Erfaringer med IT-caféer og onlinekurser

T

Dansk Handicap Forbund har det sidste halvandet år haft et projekt, der handlede om at hjælpe medlemmer med digitale udfordringer. Projektet er slut, men forbundet vil fortsat have fokus på digital tilgængelighed

ilgængelighed er ikke kun at kunne bevæge sig fysisk uden barrierer, det er i stadig højere grad også at kunne bruge de mange digitale løsninger, vi enten skal bruge i kontakten med fx myndigheder eller bank, men også privat i kontakten med andre, og når man søger informationer.

Det er ikke alle mennesker, der har let ved det. Det kan være, fordi en funktionsnedsættelse gør det svært, men det kan også være dåbsattesten, der spiller en rolle. For er man ikke vokset op med at bruge computer eller smartphones, så kræver det ofte lige lidt ekstra for at lære at færdes i det digitale univers.

Her får Lone Niemann hjælp af en af vores frivillige, Dennis Borød, på en af IT-caféerne.

IT-caféer

Det ene ben i vores indsats var at hverve såkaldt digitale frivillige blandt vores medlemmer, som var villige til at stille sig til rådighed for de af vores medlemmer, som havde problemer. Godt tyve personer meldte sig, også folk hvervet uden for forbundet fra fx uddannelsesinstitutioner. Selvom ikke alle kom rigtigt i spil, så skal de alle have en stor tak for at ville stille op.

Måden vi ville bringe de frivillige i spil på, var ved at arrangere IT-caféer i samarbejde med lokalafdelinger, hvor de frivillige stillede sig til rådighed for rådgivning til de af vores medlemmer, der havde brug for hjælp. Det var ikke så let endda. Nogle var meget sparsomt besøgt, mens andre var velbesøgte.

Måske fordi nogle af vores lokalafdelinger geografisk er meget store. Man kører måske ikke lige 20-30 km for sådan et tilbud. Men de, der kom, var generelt meget glade og taknemmelige for den hjælp, de fik.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

Online-kurser

Til gengæld var der en overvældende deltagelse til det andet ben i vores indsats: Onlinekurser. Vi afviklede otte af disse med temaer lige fra, hvordan man forebygger digital svindel; talegenkendelse; brugen af virtuelle mødeformer og om særlige hjælpemidler og opsætninger. Særlig et kursus om ChatGpt og AI var populært, så populært at vi måtte lave et ekstra kursus i dette. Så hvis man tror, at det digitale ikke interesserer, fordi man måske er oppe i årene eller har en funktionsnedsættelse, der driller, så må man tro om igen. Der er en stor lyst til at lære.

Fortsat fokus på digital tilgængelighed

Selvom vores projekt er slut, så vil Dansk Handicap Forbund fortsat have fokus på digital tilgængelighed, og hvad

vi især har lært er, at der er en stor nysgerrighed og lyst til læring, hvad angår digitale løsninger og problematikker. Så vi fortsætter med at afvikle onlineaktiviteter, hvor vi sætter fokus på dette.

De onlinemøder, vi har afviklet, har vi optaget, og de er tilgængelige på vores hjemmeside. Find ’DHF online – kun for medlemmer’. Da de netop kun er for medlemmer, så er de beskyttet af en kode. Skriv til claus@danskhandicapforbund.dk, så får du den.

Vores IT-caféer var inspireret af ÆldreSagens IT-hjælp. Så hvis man har et meget konkret problem, så anbefaler vi, at man besøger en af ÆldreSagens ITcaféer. De har et meget fintmasket net af lokalafdelinger, så der er helt sikkert et tilbud tæt på dig, hvis du har brug det. Besøg ÆldreSagens hjemmeside her: www.aeldresagen.dk.

13

JEPPE S. KERCKHOFFS

JEPPE S. KERCKHOFFS | PORTRÆT «

En ildsjæl samler nye medlemmer

Handicap NYT besøger en samtalecafe i den nye Holbæk afdeling, som Mette Bendix Klausen har skubbet i gang

P

å en råkold eftermiddag i januar ankommer jeg til Jyderuphallen, hvor der skal afholdes to timers samtalecafe arrangeret af Holbæk lokalafdeling. Mette Bendix Klausen er initiativtager og tager imod. Rammen er uformel. Der er brygget kaffe, og der er sat småkager på bordet, og lokalet har afdelingen som forening kunnet låne. Arrangementet i sig selv er simpelt og muliggjort på det lavest mulige budget, mens betydningen af det til gengæld er stor.

Da vi rammer kl.15, er seks medlemmer ankommet. Arrangementet er det femte i rækken, og snakken går ivrigt på kryds og tværs. Der deles personlige

14

udfordringer og historier. Atmosfæren er rar. Flere af deltagerne giver udtryk for, at det har stor værdi at kunne mødes på denne måde og tale med andre, som er i en lignende livssituation, og de lægger vægt på, at det er lokalt, og man meget nemt kan komme med. For flere af deltagerne er Dansk Handicap Forbunds tilbud også ny viden og de personlige beretninger om, hvad man kan få ud af at være en del af et fællesskab og organisation som Dansk Handicap Forbund, gør indtryk på de fremmødte.

Ildsjæl med ambitioner

Primus motor bag arrangementerne er Mette Bendix Klausen, som er kasserer i Holbæk afdeling og har været med til at starte den nye Holbæk afdeling. Mette udstråler en smittende energi, og man fornemmer hurtigt et særligt talent for at få ting til at ske. For Mette er det helt naturligt at sætte gang i initiativer.

Hun har en aktiv tilværelse, er danseinstruktør i DGI, har familie og børn, og så træner hun fem gange om ugen for at holde sit funktionsniveau på det bedst mulige niveau.

Mette blev diagnosticeret med muskelsvind som 15-årig og har været igennem en proces, hvor kørestolen blev et grundvilkår. Hun kender alt til udfordringerne med at få bevilget de rigtige hjælpemidler og få hverdagen til at fungere med en funktionsnedsættelse. Heldigvis er Mette en af dem, som har kunnet få en effektiv medicin, som kombineret med træning har gjort, at hun har en stabil situation, der giver plads til at gøre noget for andre.

Med fra starten

Mette var med i kredsen, der på meget kort tid etablerede den nye Holbæk afdeling og meget hurtigt fik sat gang i en masse aktiviteter, som både giver medlemmerne ny viden, socialt samvær og en stemme i lokalsamfundet. Hun havde fx erfaringer med landsdækkende netværksgrupper fra Muskelsvindfonden, og derfor ikke havde samme mulighed for at mødes fysisk med jævne mellemrum. Men det er anderledes i Dansk Handicap Forbund, fordi kernen netop er det lokale arbejde og de lokale fællesskaber. Da Mette bor i Jyderup på Vestsjælland, var det naturligt at prøve at oprette cafeer her, men der er også etableret samtalecafeer i andre dele af Holbæk Kommune.

Vær realistisk, men personlig

Jeg taler med Mette om, at det ofte kan være en udfordring at samle medlemmerne lokalt, og at det derfor er spændende at høre om, hvad der er hemmeligheden bag at lykkes.

Ifølge Mette handler det om at sætte et realistisk ambitionsniveau: ”Vi har nu afholdt fem caféarrangementer og har hele tiden tænkt det på den måde, at det har stor betydning for dem, der kommer. At samle seks personer fra en lille by som Jyderup på en råkold januar, hvor kulde og føre er vores modstander, synes vi er stærkt, og for de seks personer, der kommer, giver det så meget mening, at vi mødes. Til et af arrangementerne var vi kun to, men det har vi det helt fint med, fordi erfaringen er, at vi næste gang pludselig kan være syv eller ni, så det må vi ikke lade os slå ud af - og jeg tror, at det er vigtigt, at man Handicap NYT | nummer 1 | 2026

PORTRÆT «

De lokale uformelle samtalecaféer danner ramme for trygt samvær, hvor man kan dele personlige udfordringer og historier.

tager denne forventningsafstemning i afdelingen og tænker realistisk i, hvad der kan lade sig gøre her og nu,” fortæller Mette.

Facebookgrupper kan være nyttige

Da der er flere nye medlemmer til stede, som ikke før har været en del af Dansk Handicap Forbund, er Handicap NYT også meget interesseret i at høre, hvordan afdelingen er nået ud til deltagerne? Mette fortæller, at de især har benyttet sig af byens lokale facebookgrupper: ”Grupperne har været effektive, og nogle deltagere har fortalt, at de er blevet tagget af andre på opslag om arrangementet, og at flere direkte har kontaktet andre, som de gerne ville have med. Denne lokale kontakt uden for Dansk Handicap Forbunds egne kommunikationsplatforme og så den direkte kontakt har været afgørende. Mange med fysiske funktionsnedsættelser identificerer sig ikke nødvendigvis med handicapbegrebet, og derfor er det effektivt i at tænke ud over forbundets egne platforme,” fortæller Mette.

Deler gerne erfaringer

Mette håber, at andre kan blive inspireret af initiativet og fortæller, at de gerne deler erfaringer med andre i Dansk Handicap Forbund, som kunne have lyst til at starte et lignende initiativ. En idé og erfaringer, som hermed er givet videre.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

15

JEPPE S. KERCKHOFFS

JEPPE S. KERCKHOFFS | JUBILÆUMSLOGO «

Jubilæumslogo med visioner – en stærk samtalestarter!

100-års jubilæet fik os til at forsyne vores logo med politiske visioner.

Alle med interesse for handicapsagen kan bruge visionerne som en samtalestarter til brug for både det politiske arbejde og udvikling af det frivillige arbejde

Da n

Logo som samtalestarter – sådan gør I

d un

on

i

kk

U niv

d

li v

ig

ign

d

Men hvor skal man starte? Et godt bud er at bruge vores nye logo, som er forsynet med nogle visioner, som kan inspirere og starte samtalen. Overskrifter-

hed

d

er

e

Et

des

he

V ær

ers

lt

er

ønsker

R e t s si

lus

ønsker

alene. Egentlig er det kun fantasien, der sætter grænser.

r

In k

16

andicap For H b sk Le v e l k å vi

V

i står overfor enorme udfordringer med at sikre lige muligheder for mennesker med handicap. Vi skal påvirke både lokalt og nationalt – og som frivillig organisation må vi aktivere alle vores enkelte medlemmer - dels ved at styrke fællesskabet og frivilligheden, dels ved at træne medlemmerne i politisk arbejde.

Men hvordan arbejder man egentlig politisk? Er det ikke svært – tænker man måske?

Vi vil gerne holde fast i, at det ikke behøver at være svært.

Det handler i bund og grund om at sætte ord på udfordringerne i hverdagen og tydeliggøre alle de ting, som andre mennesker ikke ved noget om og ikke kan se. At sætte sin viden sammen med andres og fortælle om det på vegne af gruppen og ikke kun sig selv.

Eller som landsformand Susanne Olsen formulerer det: ”Vores styrke er, at vi er mange, som kan påvirke. Som det politiske klima er på handicapområdet, kan vi ikke løse tingene gennem centrale møder med politikerne. Vi har brug for opbakning fra mange andre grupper i samfundet - og netop derfor må hvert enkelt medlem bidrage, så vi kan skabe størst mulig opmærksomhed om vores sag. Derfor – brug logoet.

Det er vigtigt - ikke mindst nu, hvor vi træder ind i et valgår.”

med

li g e m u

e li g h

Kan bruges til flere formål

Men en ting er handicappolitik.

En anden ting er, at logoet også kan bruges til at starte gode samtaler om, hvad der rører sig i den enkeltes hverdag og tydeliggøre nogle udfordringer, man personligt står med. På den måde kan det bruges som en samtalestarter imellem medlemmer fx i lokalafdelingerne. hvor man udveksler erfaringer, lytter, giver gode fif og råd, og frem for alt lader de andre mærke, at de ikke står

ne er: Levevilkår, Inklusion, Universelt design, Retssikkerhed og Værdighed.

I kan bruge materialet på mange måder – til en aften i en lokalafdeling eller specialkredsen, i onlinemøder med andre eller på tomandshånd, hvor I kan bruge hinanden til at komme i

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

JUBILÆUMSLOGO «

Landsformand Susanne Olsen fortæller social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen om hensigten med ønskelogoet

gang med at formulere de budskaber, som er vigtige for jer.

Kig på logoet og vælg et af de punkter, som umiddelbart virker mest interessant.

Læs teksten op for hinanden og tag lidt tid til at tænke over det. Spørg dernæst hinanden om, hvad det får os til at tænke på? For eksempel – hvad er værdighed for dig? Eller – hvornår føler du dig inkluderet? Når først I starter denne samtale, er I godt i gang med at formulere ønsker til handicappolitikken – eller åbne andre vigtige samtaler medlem til medlem.

Find logoet her:

Annonce

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

17

Annonce

18

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

NIELS SVANBORG, REDAKTØR, SOCIALT INDBLIK

GUA STUDIO | INTERVIEW «

Efter 45 år i handicappolitik:

“Vi er gået fra dialog til konflikt” I anledning af vores 100-års jubilæum blev landsformand Susanne Olsen interviewet til netmediet Socialt Indblik. Handicap NYT har fået tilladelse til at bringe interviewet.

Tilliden mellem systemet og borgere med handicap har aldrig været lavere, fortæller Susanne Olsen, der er landsformand for Dansk Handicap Forbund. Lige nu får forbundet flere og flere henvendelser fra medlemmer, hvor deres sag er blevet til en konflikt.

Vi skal tilbage til en værdig dialog, hvor sagsbehandlerne har fagligt råderum til reelt at lytte til borgernes behov, mener Susanne Olsen

”

Hvor man tidligere gik til møde med kommunen for at finde en løsning sammen, går man i dag ofte ind i mødet med en forventning om konflikt.”

Sådan opsummerer Susanne Olsen situationen lige nu for de mange medlemmer, som hver uge henvender sig til Dansk Handicap Forbund for at få hjælp og støtte.

Susanne Olsen har i 45 år været aktiv i handicappolitik. De sidste 19 år som landsformand for Dansk Handicap Forbund, der i 2025 markerede sit 100-års jubilæum. Og når Susanne Olsen gør status for forbundets hundrede år og sit eget næsten halve århundrede som aktiv, er det med en stærk bekymring for de kommende år.

For nok har der været år med store fremskridt inden for handicappolitikken. Men de sidste ti år er billedet vendt, fortæller hun.

Hver eneste uge ringer stadig flere medlemmer med sager, der er blevet til konflikter, og medlemmer, der ikke får den hjælp, de har brug for. Antallet af de sager har aldrig været større, fortæller Susanne Olsen, der oplever, at praksis på flere måder har ændret sig markant de seneste år.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

“Ja, altså, det er jo vores oplevelse gennem nogle år nu. Det handler både om personlig og praktisk hjælp, men også hjælpemidler. Det kan eksempelvis være handicapbiler. Men det kan også være inden for beskæftigelsesområdet, fleksjob og andet. De kommer oftere i klemme i systemet, og det er blevet sværere at få tilkendt ydelser,” siger Susanne Olsen.

Når afgørelsen kommer

Det, der træder mest tydeligt frem, når Susanne Olsen beskriver udviklingen de seneste år, er ikke kun kampen om en konkret ydelse. Det er også et skifte i selve relationen mellem borger og kommune. ”Mange henvender sig til forbundet, både fordi de har brug for sparring til klageveje og proces, men også fordi de oplever, at selve kontakten til kommu-

19

INTERVIEW «

nen har flyttet sig fra noget, der lignede et samarbejde, til noget, der opleves som en konfliktzone, allerede før sagsbehandlingen er begyndt,” siger Susanne Olsen.

Hun beskriver, hvordan det for nogle påvirker dem fysisk og psykisk at åbne deres e-Boks, fordi de forbinder systemets skriftlige kommunikation med afgørelser, de ikke kan forudse, og med dokumenter, der i deres oplevelse ikke hænger sammen med det, de selv har sagt og forklaret.

“Vi oplever, at nogle borgere ofte ikke tør åbne deres e-Boks. De bliver meget angste og stressede, når de har sager, der ligger til behandling,” siger Susanne Olsen.

Hun ser ofte, at sagerne begynder med en god dialog mellem borgere og sagsbehandlere. ”De kan have siddet til et møde og haft en oplevelse af, at de blev lyttet til, og at der var en forståelse for deres situation og behov. Men så kommer

“

Vi oplever, at nogle borgere ofte ikke tør åbne deres e-Boks.

De bliver meget angste og stressede, når de har sager, der ligger til behandling.”

Susanne Olsen

afgørelsen, og den føles, som om den er truffet af nogen, der slet ikke har været i rummet. Og jeg har jo også selv som bisidder set referater, hvor jeg tænkte, at det var lidt besynderligt, den måde man har beskrevet det på. Eller deciderede fejl. Åbenlyse fejl. Også i beskrivelsen af borgerens funktioner,” siger Susanne Olsen og fortsætter: ”Problemet er, at afgørelsen ofte træffes af nogle helt andre end dem, der har mødt borgeren, og som derfor heller ikke har den konkrete fornemmelse af det menneske, sagen omhandler.”

Hun ser et mønster i afgørelserne, hvor standardformuleringer i stigende grad træder i stedet for borgerens konkrete oplysninger, og hvor udmålinger ikke svarer til det, der blev talt om på mødet.

“Så kommer der et brev med nogle standardformuleringer, som kommunen bruger, men som slet ikke svarer til det, man har talt om. Det er, som om vi har været til et helt andet møde. Og det, der bliver bevilliget, svarer slet ikke til det, der blev talt om på mødet. Man har ikke taget udgangspunkt i det menneske, man faktisk har mødt.”

Begrænser friheden

Når Susanne Olsen bliver spurgt direkte til, om det skyldes ændringer i lovgivningen, svarer hun et klart ”nej”. Konflikterne kommer ifølge hende ikke, fordi reglerne er nye, men fordi praksis, særligt de sidste syv til ti år, er blevet mere restriktiv, og fordi økonomi fylder mere som styrende parameter, fortæller hun.

Annonce

20

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

INTERVIEW «

“Lovgivningen har været den samme i rigtig mange år. Men det, der er sket, er, at man er blevet mere restriktiv i praksis. Før så man reelt på, hvad behovet var, og hvordan man bedst kunne afhjælpe det. I dag opfylder man måske kun noget af behovet,” siger Susanne Olsen og peger på en typisk sag.

“Bare for at tage et eksempel, handicapbil. Det er blevet rigtig svært at få bevilget lån til en handicapbil. Ofte ser man meget detaljeret på, hvor meget folk kører. Men man ser ikke så meget på, hvilken frihed det giver selv at kunne komme rundt spontant og på egne præmisser. I stedet får man tilbudt kørselsordninger, som er meget stramme og rigide. Og det betyder, at man skal vælge: Skal jeg bruge min tur på at komme til en fødselsdag, eller skal jeg bruge den på noget andet, fordi man måske kun har mulighed for at komme ud én gang om ugen.”

Mange af de sager, som medlemmerne henvender sig med, er gået i hårdknude for længst. Og konflikten bliver meget ofte personlig og sat i relationen til kommunen. Susanne Olsen beskriver et mødeklima, hvor mange borgere ofte går ind med en forventning om konflikt, fordi de allerede har oplevet, at det, der bliver sagt, ikke nødvendigvis bliver det, der bliver besluttet.

“Tidligere gik man til møde med sin sagsbehandler for at finde en løsning sammen. I dag går mange ind i mødet med en forventning om konflikt, fordi de har oplevet, at det, der bliver sagt, ikke er det, der ender på papir,” siger Susanne Olsen og tilføjer, at det stigende konfliktniveau også rammer de ansatte, fordi relationen ændrer karakter, og fordi borgeren ofte kommer ind til mødet med et højt alarmberedskab.

“Den medspiller, sagsbehandleren burde være, bliver af mange oplevet som en modspiller. Og det er rigtig trist – både for borgerne og for de ansatte.

For det handler jo om systemet og ikke den ansatte,” siger Susanne Olsen.

Et af de tydeligste tegn på mistilliden er, ifølge Susanne Olsen, at bisiddere i stigende grad bliver nødvendige. Mange borgere fortæller, at de ikke længere Handicap NYT | nummer 1 | 2026

går til møder alene. Og selvom Susanne Olsen er bekymret over den udvikling, så forstår hun behovet.

“Vi oplever ofte, at tonen ændrer sig, når der sidder en bisidder med ved bordet. Mange siger bagefter, at de aldrig har oplevet sådan et møde før. Men sådan burde det jo ikke være,” siger Susanne Olsen, der er bekymret for, at udviklingen skubber flere borgere i retning af private løsninger. ”Vi ser borgere, der hyrer private socialrådgivere eller advokater, fordi de føler, at de har brug for professionel støtte for at kunne navigere i deres sag, forstå argumenterne og sikre, at de bliver hørt, og at deres sag bliver korrekt beskrevet. Det er dyrt for den enkelte borger, men det er det, man tyr til, fordi systemet er blevet så svært at navigere i.”

Samtidig beskriver Susanne Olsen en mere stille og måske mere alvorlig konsekvens. Nemlig at flere borgere begynder at begrænse deres liv.

“Der er borgere, som er bange for at være ude i offentligheden, fordi de tænker: Tænk, hvis min sagsbehandler ser mig og senere siger: Jeg så godt, at du kunne det og det. Det kan betyde, at mennesker holder sig tilbage fra at være i offentligheden eller deltage i aktiviteter, fordi de frygter, at det kan blive brugt imod dem. Det gør altså noget ved menneskers livsudfoldelse og livskvalitet, når de føler, de skal begrænse deres liv på den måde,” siger Susanne Olsen.

En værdig dialog

Men selvom Susanne Olsen oplever, at medlemmerne i stigende grad fryg-

ter de ansatte, så ser hun løsningen i at give råderum tilbage til dem, der møder borgeren, og om at genopbygge en praksis, hvor dialogen igen bliver bærende, og hvor afgørelsen afspejler mødet.

For Susanne Olsen handler udviklingen ikke kun om enkeltsager eller manglende bevillinger, men om hvilken retning relationen mellem borger og system bevæger sig i.

“Når mødet mellem borgere og sagsbehandlere i stigende grad opleves som en konflikt, og afgørelserne træffes langt fra det menneske, de vedrører, så gør det noget ved tilliden. Man skal give mere fagligt råderum tilbage til dem, der møder borgeren,” siger Susanne Olsen, der peger på, at mange borgere godt kan acceptere et nej eller en anden løsning, hvis de oplever, at de er blevet set og hørt og mødt med respekt, og at beskrivelsen fra mødet afspejler den samtale, de har haft.

Hvis man lytter til borgerens behov og sammen finder løsninger, så får man en værdig dialog.”

Om Socialt Indblik

Socialt Indblik er et netmedie, der har til formål at skabe bedre journalistik om socialt arbejde og indsatsen for socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne.

Det kan læses på www.socialtindblik.dk, hvor man også kan tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev.

21

Annonce

22

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

HELGA MARK

REJSEKORT.DK | TRANSPORT «

Det nye Basiskort

– en vej til den kollektive transport uden app

Det vil stadig være muligt at have et fysisk kort, når rejsekortet lukker

D

et fysiske rejsekort lukker i maj 2026. I stedet kommer Basiskortet, et nyt fysisk rejsekort, som kan bruges uden smartphone og uden krav om digitale færdigheder. Kortet skal gøre det nemt for alle at rejse trygt med bus, tog, metro og letbane.

Dansk Handicap Forbunds Byggeog Trafikpolitiske Udvalg har fra starten været med til møder, ideudvikling og test med andre handicaporganisationer, rejsekort.dk og Movia for at sikre, at det nye Basiskort vil kunne bruges af alle.

Sådan bruger du Basiskortet

Et fysisk alternativ til appen

Med et personligt Basiskort samles dagens rejser, og beløbet trækkes én gang dagligt fra det betalingsmiddel, der er knyttet til kortet. Kortet skal ikke tankes op på forhånd. For dem uden bankkonto eller betalingskort bliver der mulighed for faktura med månedlig betaling.

Rejser og betalinger kan altid ses via selvbetjeningen på www.rejsekort.dk, og kundeservice kan hjælpe med oplysninger om priser.

Basiskortet er udviklet som et enkelt alternativ til Rejsekort-appen. Kortet kan bruges i hele Danmark, dog ikke på Bornholm, og har ingen udløbsdato.

Man kan vælge mellem et personligt kort eller et anonymt kort, alt efter hvad man foretrækker. Et personligt kort giver adgang til de samme fordele som i dag, herunder handicaprabat, mens det anonyme kort kan bruges uden registrering.

Systemet er gjort enkelt med én type checkpunkt, som bruges til både indog udtjekning. Du har måske allerede bemærket de nye gule standere, som skal erstatte de nuværende blå. Man tjekker ind, hver gang man stiger på, og tjekker ud, hver gang man stiger af.

Skifter man transportmidler undervejs, skal man altid tjekke ud og ind igen – også ved samme type transport. De gule checkpunkter forventes at være i brug i hele landet fra starten af 2026.

Betaling uden bøvl

Handicaprabat og hjælp

Et personligt Basiskort giver mulighed for at rejse med kundetypen ’Handicap’ og automatisk få nedsat pris. Har man tidligere haft handicaprabat, kan oplysningerne genbruges med samtykke. Ellers kan man blive verificeret med MitID, via kundeservice eller ved fremmøde på et betjent salgssted. Bestilling behøver ikke være digital. Personlig hjælp kan fås hos Rejsekort Kundecenter, DSB’s betjente salgssteder samt Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab.

Basiskortet har taktile markeringer, så det kan genkendes ved berøring, og vejledninger testes af personer med handicap. Kort efter lanceringen bliver det muligt at tilknytte en fast ledsager til kortet.

Anonymt kort

For dem, der ønsker anonymitet, kan Basiskortet købes og tankes op med kontanter i udvalgte butikker. Det anonyme kort kan dog kun bruges som billettype ’Barn’ eller ’Voksen’ og ikke med kundetypen ’Handicap’.

Hvornår kan man bruge Basiskortet?

Den landsdækkende udrulning begynder i starten af 2026. I en overgangsperiode kan både det nuværende Rejsekort og Basiskortet bruges parallelt.

Rejsekortet lukker endeligt i maj 2026.

Basiskortet skal sikre, at kollektiv transport fortsat kan bruges af alle – uanset digitale forudsætninger.

Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg følger udviklingen af Basiskortet til, det er fuldt implementeret.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

23

Annonce

24

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

SIF HOLST, MEDLEM AF FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE I DANSK HANDICAP FORBUND

SIF HOLST

Beredskab for alle

Mennesker med handicap har brug for mere fokus på deres behov i forhold til fx strømafbrydelser

H

vad har et snevejr i Nordjylland, en brand i Berlin og missilangreb i Ukraine til fælles?

Det er meget forskellige hændelser, men de har alle medført omfattende strømafbrydelser og vist, hvor sårbart vores samfund kan være.

I Danmark oplevede vi i årets første uger, at vintervejret i Nordjylland førte til nedbrud i både strøm- og vandforsyningen. Heldigvis varede det kun en kold nat og noget af formiddagen. I Berlin stod 50.000 husstande og 2.000 virksomheder uden strøm – for nogle i op til fem dage. Og i Kyiv har gentagne missilangreb medført alvorlige og langvarige strømsvigt.

Strømsvigt og andre forsyningsafbrydelser rammer ikke alle lige. For mennesker med handicap kan konsekvenserne være alvorlige.

Ud over mobil og computer er mange afhængige af hjælpemidler som elkørestol, lift, særlig seng eller respiratorisk udstyr. Elevatorer stopper, betalingssystemer går ned, og manglende adgang til vand, varme, internet og telefon kan hurtigt skabe utryghed og farlige situationer.

Mennesker med handicap savner et overblik I Danmark er debatten om beredskab så småt kommet i gang, men fokus er snævert: Vand, dåsemad og toiletpapir til tre dage – samt håndsvingradioer og powerbanks. Kommunerne har fået ansvar for borgere på bosteder og plejehjem, men for mennesker med handicap i egen bolig er der fortsat meget lidt opmærksomhed.

Der er brug for et langt stærkere fokus på mennesker med handicap i det danske beredskab.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

Særligt DHF København har været aktive i diskussionen om inkluderende beredskab. I 2025 lancerede lokalafdelingen den tankevækkende kampagne ’Hvorfor prepper Preben ikke?’, der fik stor opmærksomhed. En samling små film, der illustrerer, hvorfor mennesker med handicap skal huskes i beredskabsplanerne. På billedet ser vi Helga Mark, næstforperson i DHF København, holde oplæg ved Accessible EU’s arrangement om beredskab.

Det handler både om overblik og struktur og om det helt nære.

Vi har blandt andet brug for en national strategi, overblik over tilgængelige beskyttelsesrum, tilgængelig kommunikation, herunder tegnsprog og letforståelig information, adgang til nødvendig medicin og medicinsk udstyr, beredskabsøvelser, der indtænker mennesker med handicap, lokale beredskabsplaner med fokus på tilgængelighed og tryghed og et styrket samarbejde med civilsamfund og handicaporganisationer.

Og så skal beredskabet helt tæt på hverdagen styrkes. For mennesker med handicap kræver det ofte mere end et nødlager – det kræver aftaler, viden og planlægning.

Dansk Handicap Forbund vil fortsætte arbejdet for, at beredskab også bliver et spørgsmål om lighed, ansvar og reel inklusion.

5 gode råd – hvad kan du selv gøre?

1. Hav vigtige kontaktoplysninger på papir

Fx familie, hjælpere, naboer, læge og kommune samt adressen på nærmeste beskyttelsesrum eller shelter.

Spørg kommunen fx om der findes en hjælpeliste, du kan blive skrevet på.

2. Lav aftaler i dit netværk

Tal med familie, venner og naboer om, hvem der kan hjælpe, hvis noget sker.

3. Gennemgå dine hjælpemidler

Har du alternativer (fx manuel kørestol)? Reservebatteri? Brug for generator? Kend vægt og mål på din kørestol i tilfælde af evakuering.

4. Sørg for medicin og udstyr til mindst en uge

Overvej kølebehov og hav en opdateret medicinliste på papir. En evakueringstaske kan være en god idé.

5. Hav mad, vand og fornødenheder til tre dage

Husk også behov hos eventuelle hjælpere og servicehund.

Læs mere her: https://samsik.dk/forberedt/

25

KATRINE IBSEN LARSEN | BOGANMELDELSE «

Ny bog om at være institutionsbarn i 1950erne En stærk fortælling om institutioner, der svigtede børn, og som stadig præger deres liv som ældre mennesker

B

ogen ”Glemt omsorg” er skrevet af Gunnar Surland. I bogen følger vi Johan, hvis barndom og ungdom i Danmark i midten af 1900-tallet er præget af svigt og manglende omsorg. Fra starten mærker man, hvordan Johan bliver overset og ikke forstået af de voksne omkring sig. De systemer, der ellers skulle beskytte ham, svigter gang på gang. Bogen giver et levende indblik i, hvordan datidens institutioner fungerede, og hvordan det føles at blive placeret langt væk hjemmefra uden nogen at støtte sig til. Johan oplever både ensomhed og frustration, og man fornemmer tydeligt, hvordan det præger hans liv og hans måde at se verden på.

Tidsperspektiv og opbygning

Fortællingen skifter mellem Johans fortid og nutid. I datidsafsnittene følger vi hans oplevelser i institutionerne, som er præget af strenge regler, følelsen af at være usynlig og små øjeblikke, hvor han savner varme og forståelse.

Nutidsafsnittene viser, hvordan disse oplevelser stadig påvirker ham som voksen, hans usikkerhed, sorg og kamp for at forstå sin egen historie. Skiftene mellem tidsperspektiverne gør, at man som læser både forstår årsagerne til hans smerte og mærker konsekvenserne her og nu.

Sprog og fortællestil

Gunnar Surland skriver i et klart og direkte sprog, der gør Johans oplevelser levende. Man føler hans ensomhed, når

26

han bliver flyttet fra hjemmet, og man mærker hans frustration over systemets manglende omsorg. Samtidig formår bogen at balancere fiktion og virkelighed, så Johans historie både føles personlig og samtidig repræsentativ for mange andre, der har oplevet glemt omsorg i systemet.

Gunnar Surland har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom på døgninstitutioner for mennesker med handicap.

Tema og refleksion

Tematisk handler bogen om svigt, manglende omsorg og systemets ansvar. Johans oplevelser viser, hvor dybt det kan ramme et menneske at blive placeret langt fra hjemmet og ikke blive set, og hvor vigtigt det er med omsorg og forståelse. ”Glemt omsorg” er både en personlig fortælling og en samfundskritik, skrevet på en levende og letlæst måde, der efterlader læseren med både empati og refleksion over, hvordan svigt kan følge et menneske gennem livet.

”Glemt omsorg” er udgivet på forlaget Mellemgaard og koster 229,95 kr.

Konklusion

Alt i alt er ”Glemt omsorg” en stærk og vedkommende fortælling, hvor Johan bliver en slags repræsentant for alle, der har oplevet svigt. Gennem ham formår bogen at kombinere personlig fortælling med kritisk blik på samfundets omsorgssystemer. Resultatet er både rørende og tankevækkende. Bogen er i høj grad værd at læse.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

CLAUS JENSEN

LENA PAASKE | BOGANMELDELSE «

Kælketur for stemmen – og andre øvelser Skuespiller med CP giver tale- og stemmetips i en ny bog

Mikkel. ”Stemmeøvelser for skuespillere er også til gavn for os med CP. Når det virker for mig, så virker det også for andre.”

Uddannet i England

Mikkel har uddannet sig som skuespiller primært i England på The Liverpool Institute of Performing Arts. Allerede i 1999 søgte han ind på Statens Teaterskole i Danmark, men uden held. ”Holdningen var, at mennesker med handicap ikke kan spille skuespil,” fortæller Mikkel. ”Men det skulle fandme være løgn.

Det skulle ikke ødelægge min drøm om at blive skuespiller, så jeg søgte uddannelse i England, hvor de i langt højere grad har en fremsynet tilgang til mennesker med handicap indenfor drama. I England er der krav om mangfoldighed ved besætning af roller.”

I dag kan Mikkel skrive mange roller, også hovedroller, indenfor både teater og film på sit cv. Senest forestillingen ”Virginia is for lovers” på teatret Aveny-T. Men som alle skuespillere oplever, så er det svært alene at leve af skuespillet.

Så Mikkel virker også som coach og underviser i skuespil. Han tilbyder blandt andet stemmetræning, præsentationsteknik og træning i en øget kropsbevidsthed, men Mikkel understreger, at han ikke er terapeut. Nu kan han så med den ny bog også skrive forfatter på sit cv. Man kan læse mere om det på www.tagpladsiverden.dk, hvor man også kan bestille Mikkel H. Lunds bog.

S

temmen er et afgørende værktøj for en skuespiller, og det er Mikkel H. Lund. Han har netop udgivet en lille bog ”Stemmetræning og -udvikling” med syv enkle øvelser, som skal kunne forbedre stemmen hurtigt og effektivt. Øvelserne lærte han under sin uddannelse til skuespiller.

Mikkel er født med cerebral parese (CP), og mange mennesker med CP slås netop med et uklart tale- og kropssprog.

Mikkel har mærket på egen krop, hvordan øvelserne kan gøre en forskel, derfor deler han øvelserne, så andre også kan have gavn af dem.

Målgruppen for bogen er primært mennesker med CP. ”Ideen til bogen fik jeg, da jeg var med til at facilitere musikog motionsworkshops på bostedet Jonstrupvang,” fortæller

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

”Stemmetræning og -udvikling” er udgivet på forlaget Mellemgaard og koster 166 kr.

Den kan også bestilles i din boghandel eller lånes på biblioteket.

27

CLAUS JENSEN OG JEPPE S. KERCKHOFFS | JUBILÆUM «

Tilbageblik på et forrygende jubilæumsår 2025 gik med at markere, at mennesker med bevægelseshandicap i 100 år har talt på egne vegne og har formidlet den unikke viden, som kun målgruppen selv kan have og kæmpet for at fjerne barrierer i samfundet for at realisere ambitionen om et liv med lige muligheder

H

vordan fejrer man som en frivillig organisation et 100-års jubilæum? Jo, netop ordet frivillighed har været gennemgående, når vi er lykkedes med, synes vi selv, en ret flot og mangfoldig fejring. I denne kollage kigger vi tilbage på året, der gik, og erindrer alle de gode ting, vi fik realiseret i fællesskab.

Officiel reception på Københavns Rådhus

Den 24. november dannede festsalen på Københavns Rådhus rammen om den officielle jubilæumsfejring – en begivenhed arrangeret i samarbejde med forbundets Københavns afdeling. Samarbejdspartnere fra både organisationer, fonde, det offentlige og private virksomheder var mødt op og lyttede til taler fra landsformand, formanden for Københavns afdeling samt socialborgmesteren i Københavns Kommune, mens der blev serveret de berømte rådhuspandekager.

28

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

Fem jubilæumsfester med fokus på politik

Op imod 600 medlemmer og tillidsvalgte fra hele landet var den 15. november samlet til fester fem steder i landet. Festerne startede med en livestreamet tale af landsformanden, og alle steder var der oplægsholdere, politiske debatter og naturligvis fest. Det blev en uforglemmelig dag i fællesskabets tegn, som kun kunne lykkes, fordi vores dygtige tillidsvalgte havde arbejdet i månedsvis med at rejse midler og arrangere alt det praktiske. Et højdepunkt var også en særlig jubilæumssang under titlen ”Et liv med lige muligheder”, med tekst af Mikkel Christensen og melodi af Søren Høg Christensen og Kim Preuthun. Sangen blev sunget til alle festerne og ligger tilgængelig på hjemmesiden.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

29

JUBILÆUM «

Jubilæumsudgave af Handicap NYT

Naturligvis var Handicap NYT også en vigtig del af fejringen, da årets sidste udgave var et særligt jubilæumsnummer med fokus på både forbundets historie, de mennesker, der udgør forbundet, og mange af de vigtige resultater, vi har opnået gennem tiderne.

Præsentationsmateriale

Som en del af jubilæumsmarkeringen fik forbundet et nyt flot præsentationsmateriale – både et i foråret og et i efteråret – som sætter fokus på, hvad forbundet er, hvordan vi arbejder, og hvad vores målsætninger er. Materialet bestod både af interaktive foldere og videoer – alt sammen produceret omkostningsfrit af en ekstern samarbejdspartner, JS Medier.

Race for politikere Beredskabsvideoer

Dansk Handicap Forbunds Københavns afdeling rejste midler og producerede en række beredskabsvideoer under overskriften ’Hvorfor prepper Preben ikke?’. Videoerne viste meget tydeligt, hvordan mennesker med handicap ikke er omfattet af planer og beredskab i den kritiske tid, vi lever i. Videoerne blev set flere hundrede tusinde gange og er medvirkende til, at der er kommet politisk fokus på denne problemstilling.

30

Dansk Handicap Forbunds Københavns afdeling og Vestegnen afdeling stod også bag et vellykket arrangement, hvor en række politikere (herunder socialministeren) blev udfordret i at køre race i el-crossere hos Racehall i Høje-Taastrup.

Arrangementet viste politikerne i praksis, hvordan det er at færdes, når man har et bevægelseshandicap, og det førte til mange gode samtaler.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

JUBILÆUM «

Streamingevents

I foråret dannede ’Stranden’ i Charlottenlund rammen om et streamingevent foran et livepublikum med fokus på demokratisk deltagelse for mennesker med handicap. Udover Dansk Handicap Forbund deltog Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO). I efteråret var vi på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, hvor de historiske rammer var de helt rigtige til at sætte fokus på fortællingen om alle de mennesker, der, takket være handicapbevægelsens kamp, formåede at skabe selvstændige liv – igen foran et engageret livepublikum. Begge events var sponsoreret af Bevica Legater og kan genses på forbundets hjemmeside.

Teater

Dansk Handicap Forbunds Københavns afdeling havde arrangeret et professionelt opsat teaterstykke ’Vand-skabninger’ i samarbejde med Teater ZeBU, som satte fokus på handicap og normalitet. De medvirkende var mennesker med handicap, som leverede en tankevækkende forestilling, der har haft stor betydning i forhold til at flytte holdninger.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

31

JUBILÆUM «

Jubilæumshistorier

Hver uge i løbet af hele året bragte vi på hjemmesiden jubilæumshistorier, som fortalte om, hvad forbundet er og bragte hilsner fra samarbejdspartnere. Både frivillige og samarbejdspartnere var afgørende for, at det kunne lade sig gøre at fortælle de mange små vigtige og tankevækkende historier.

Dansk Handicap Forbund siger tak

Tak til Bevica Legater for støtte til vores onlinedebatter i jubilæumsåret

Jubilæumslogo

En særlig version af forbundets logo blev forsynet med visioner og nøgleord omkring levevilkår, inklusion, universelt design, retssikkerhed og værdighed. Logoet blev præsenteret for socialministeren og vil fremadrettet blive brugt som en samtalestarter omkring både handicappolitik og medlemsstøtte. Se mere på side 16.

Tak til bl.a. følgende, der har støttet i forbindelse med handicappolitiske aktiviteter og jubilæumsfester Danske Handicaporganisationers Lokalpulje, Østifterne, Brødrene Hartmanns Fond, Gudrun og Palle Mørchs Mindefond, Spar Nord Fonden, Jascha Fonden

Fotos:

Steen Christiansen Claus Jensen Bjarne Riis Thomsen Jeppe S. Kerckhoffs Gua Studio JS Medier Andreas Holmby Hans J. Møller

32

Tak fra Dansk Handicap Forbunds Københavns afdeling til de mange aktive medlemmer, samarbejdspartnere og sponsorer, der har bakket op om de nævnte aktiviteter.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

Annonce

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

33

Annonce

34

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

Formandskabets klumme

NÆSTFORMAND CHANETTE HOLST, LANDSFORMAND SUSANNE OLSEN OG HOVEDKASSERER ULLA TRØJMER | FORMANDSKABETS KLUMME « JEPPE S. KERKHOFFS

F Formandskabets klumme

vil vi fortsat gøre, og i den forbindelse sourcer i forbundet, hvor formandskab ormandskabet står i skrivende vil vi rette en særlig tak til vores lokale og forretningsudvalg har stået i spidstund fortsat midt i en travl tid tillidsvalgte, som har taget godt imod sen for at søge fonde til forbundets med ændret organisering og et os og fortsat arbejder utrætteligt for aktiviteter. Det har givet gode resultaskærpet fokus på kerneopgaven, at medlemmerne. Sammen fortsætter vi ter og viser, at vi er stærke, når vi kan styrke fællesskab, medlemsaktiviteter det gode arbejde i det nye år. samle hele organisationens ressourcer. og sammenhængskraft på tværs af å har du modtaget det nye eksemplar Centralt af Handicap NYT. man hente personlig støtte ogtilsparring på, hvordan mansærkan Vi vil sidst fremhæve en helt i fondsansøgningen er vores forbundet.

Somvivier har beskrevet det klummer, står voresmestre udfordringer i egen hverdag, men også mødet med lig person – nemlig vorestilmangeårige ambition at løfte mulighed for Vi synes, kommet godt frai vores tidligere fortsat i en periode, hvorVi vi har måtte reorganisere, myndigheder, arbejdsplads samfunredaktør af Handicap NYT og og iFK-nyt socialt samvær og aktiviteter blandtuddannelsessystem, start ogvihar nogle klare kurslinjer. fokusere på forbundets kerneopgave og gentænke, hvordan det generelt. samt BTPU-ankerperson, Bente Rødsmedlemmer og tillidsvalgte i hele lanarbejder med at realisere forbundets vi bedst løser opgaver. må samle alledet. gode kræfter Vi er ret er stolte processen Handicap NYT er Med omkring udgangen af november De første og frivilligkurser, som et af, atgaard. strategi, som vores er vedtaget på Vi forbuninddrage bådei 2024. frivillige og øvrige medarbejdere i en proces, lykkedes. et blad, som nu Det udkommer fire gårder Bente på pension. er blevet til resultat af denne, er afviklet, ogForan flere dig ligger dets kongres Målet er at skabe hvor vi har fokus på,for atet vi sammen har skullet ansøgninger producere eter i spil for gange årligt.

Vi har været aktører med for omforbundet. bordet, og i altmange 27 års tro tjeneste at kunne realiforudsætningerne liv med lige Handicap NYT med det sammeaf fokus det I har har været atsærligt, finde enog nydet måde Det er noget ganske seresom de næste kurser. noget af det mest udfordrende muligheder, gennem styrkelse de og formål, kendt til igennem årene.

Fokus er fortsat på at give medlemat gøre tingene på og at sætte et hold, som brænder for at af betyder, at Bente i høj grad er bærer Vi har i formandskabet også folokale fællesskaber, sikring af medlem merne et godt billede hvad rører sig påkuseret handicapområløse af opgaven beskedenhed vi, at Noget, vi er bådeI al forbundets DNAsynes og kultur. på understøttelse nogle i fællesskab. til medlem-støtte, og af, sikre at der målgrupdet, også at bidrage med ny viden, fif og råd, som og specialkredse kommet godt vi er er frameget formandskabets ret stolte værdifuldt side i en interesi de-i mål, ogsom pensmen unikke viden, sammen med vores godelokalafdelinger kan bruges af medlemmerne i hverdagen. af resultatet. seorganisation som vores. Heldigvis res arbejde. Vi er mange tillidsvalgte samarbejdspartnere kan omsættes til Processen omkring Handicap NYT er et godt billede på, I dette nummer et jubilæumstilbageblik, en artikel vil fx Bente stadig bidrage til forbundet over hele landet. Derfor er det en stor får du forbedringer for målgruppen. hvordan i denne tid.og Fokus om vores jubilæumslogo – en stærkog samtalestarter til detmen losom vidensressourceperson, opgave, som er både tidsog ressourDet ervi enarbejder ambitiøs opgave, vejener på kerneopgaverne –derhen medlemsstøtte og medgået færregenhænder betyder det, at enFor os erkale tilgængelighed i nyei hverdagen. stadionbyggerier, vil være savnet Vi cekrævende. det arbejde, dog helt noget omhun er i første –omgang række er på et lavere blus. af eksempler nye stærke frivillighedsinitiativer, lidt om digital takker Bente for hendes arbejde for afgørende, at vi hænger sammenpå som nem enopgaver gennemgribende trimning Til gengæld er en række af de helt centrale områder, som tilgængelighed, nyt fra det globale samarbejde i Bolivia, nyt forbundet, ønsker hende alt det bedste organisation, og at viden og erfaringer organisationen og dernæst et skarpt har betydning for medlemmerne, blevet opprioriteret for- veje. Derfor om dethar basiskort, DH-kampagnen fremoverrejsekortet, og glæder os til fortsat samflyder frit–begge vi til- der erstatter fokus på fondsansøgning.

Det er sket stået på den måde, at vi har samlet gode (frivillige) i mennesket’ et par boganmeldelser. bragt kræfter mange timer på ’Mød landevejene.

Det samtarbejde. i samarbejde med mange stærke resforbundet og inddraget dem i opgaveløsningen overalt, hvor Som lærende organisation modtager vi altid gerne feeddet kan lade sig gøre.

Derfor vil du som medlem opleve, at vi back og gode idéer, og vi er som altid åbne over for tip om 19 Handicap NYT | nummer 5 | 2025 fortsat er klar til at give et godt råd, dele vigtig viden og hjælgode historier, som fortjener at blive delt med medlemmerne. pe det enkelte menneske ind i et stærkt fællesskab. Her kan

S

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

35

KATRINE IBSEN LARSEN

DANSKE HANDICAPORGANISATIONER | MØD MENNESKET «

Mød mennesket – også når det er svært

Otte ud af 10 danskere har oplevet, at mødet med et menneske med handicap var svært.

Men måske er det netop i de svære møder, vi har mest at vinde

A

kavethed. Usikkerhed. Frygten for at sige noget forkert.

For mange danskere fylder tvivlen, når de møder et menneske med handicap. Netop den usikkerhed er udgangspunktet for Danske Handicaporganisationers nye kampagne ’Mød mennesket’ og for en ny undersøgelse, der for første gang sætter tal på, hvordan usikkerheden opleves af mennesker med handicap selv.

I kampagnen kan man møde seks forskellige mennesker med handicap.

En af dem, man kan møde, er Rasmus Lund-Sørensen, som Handicap NYT har talt med om kampagnen. For ham er kampagnens budskab enkelt, klart og helt afgørende: ”Jeg vil mødes som det menneske, jeg er. Ikke som et handicap,” siger Rasmus Lund-Sørensen.

Når usikkerhed bliver en barriere

En undersøgelse fra 2024 viser, at otte ud af 10 danskere har følt sig usikre i mødet med mennesker med handicap.

For mange får usikkerheden konkrete konsekvenser. Seks ud af 10 har ændret adfærd, trukket sig eller helt undladt kontakt, fordi mødet føltes akavet eller svært.

Den usikkerhed mærkes lige så tydeligt på den anden side. En ny undersøgelse fra 2026, Danske Handicaporganisationer har foretaget blandt mennesker med handicap, viser, at hver fjerde ofte oplever, at andre er usikre i mødet med dem. To ud af tre har selv ændret adfærd som følge af svære eller akavede situationer, og for mange kommer handicappet til at fylde mere, end de ønsker.

Det er tal, der overrasker Rasmus. ”Det, der gjorde mest indtryk på mig, var at se, hvor mange der lukker sig

36

inde, fordi de føler sig anderledes,” siger Rasmus.

For nogle fører de svære møder til frustration og tristhed. For andre til lavere selvværd eller en følelse af ikke

at høre til. Fire ud af 10 har forsøgt at skjule eller nedtone deres handicap, og næsten en tredjedel har trukket sig fra sociale fællesskaber.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

MØD MENNESKET «

Det behøver ikke være perfekt

Alligevel peger både kampagnen og undersøgelsen på noget vigtigt. Det største problem er ikke, at et møde nogle gange går galt. Det gør de mellem alle mennesker. Problemet opstår, når usikkerheden bliver så stor, at vi helt undgår hinanden.

For langt de fleste mennesker med handicap er ønsket klart. Fire ud af fem vil hellere have, at folk tager kontakt, også selvom mødet kan blive svært. Og næsten alle foretrækker at blive spurgt ind til deres hverdag og interesser frem for deres handicap.

Det genkender Rasmus tydeligt. ”Man behøver ikke gøre det perfekt.

Man skal bare møde mennesket og ikke handicappet,” siger Rasmus.

”Det blev et rart møde”

Et af de møder, Rasmus selv husker bedst, opstod i en helt almindelig hverdagssituation. En mor og hendes barn tog kontakt og spurgte, om barnet måtte se hans kørestol og stille

spørgsmål. ”Det blev et rart møde. Meget bedre end lange blikke eller at folk peger,” siger Rasmus.

For Rasmus er det afgørende, at mennesker taler med ham og ikke hen over hovedet på ham eller til hans hjælpere. For ham vil det være bedre, hvis nysgerrigheden får lov til at fylde mere end berøringsangsten.

Det er netop den forskel, undersøgelsen også peger på. Når møder lykkes, har de stor betydning. Seks ud af 10 oplever, at mødet med mennesker uden handicap typisk er positivt. 45 procent føler respekt, og 37 procent oplever større inklusion. Positive møder styrker følelsen af anerkendelse og tilhørsforhold, og kan være med til at nedbryde den mur, som usikkerheden ellers opbygger.

Hvem har ansvaret?

Hvis Rasmus kunne vælge én gruppe, der skulle se eller læse kampagnen, så peger han på mennesker med stor gennemslagskraft. Influencere, som

kan tage ansvar og være rollemodeller for, hvordan vi møder hinanden. Men også castingfirmaer og mediebranchen har et ansvar, fordi de er med til at forme billederne af, hvem der får plads, og hvordan mennesker med handicap bliver fremstillet. ”Der er desværre stadig mange fordomme og meget berøringsangst. Og det er ikke noget, vi ændrer fra den ene dag til den anden,” siger Rasmus.

Derfor løber kampagnen ’Mød mennesket’ over tre år, da forandringer kræver tid, og fordi små skridt også tæller.

Kampagnen skal minde os om noget grundlæggende: Mød mennesket før handicappet. Og lad ikke usikkerhed blive en mur mellem os.

Vi risikerer alle at sige noget forkert indimellem. Men vi risikerer mere ved slet ikke at mødes.

Du kan se kampagnen og undersøgelsen på https://handicap.dk/ moed-mennesket

Annonce

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

37

Annonce

38

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

GITTE R. RECKENDORFF NIELSEN

JEPPE S. KERCKHOFFS | BISIDDER «

At bisidderne mødes og opkvalificeres, er af afgørende betydning. Det samme er muligheden for at udveksle erfaringer og gode råd.

Bisidderuddannelsen – en stærk støtte for vores medlemmer

Handicap NYT sætter fokus på, hvad en bisidder lærer på kurser for at kunne støtte i samtaler med kommunen

I

Dansk Handicap Forbund begynder det hele med uddannelse. Der er konstant brug for dygtige bisiddere, og derfor afholder vi løbende bisidderkurser for nye frivillige, som har ønsket at påtage sig denne vigtige opgave.

En helt central del af undervisningen handler om, hvad man må – og ikke må – som bisidder. Her sætter vi fokus på god sagsbehandling og på, hvordan retssikkerheden sikres for vores medlemmer. Nye bisiddere bliver blandt andet oplært i vigtigheden af korrekt sagsoplysning, partshøring og dokumentation, fordi bisidderen ofte spiller en afgørende rolle for, at medlemmet får en fair og ordentlig behandling i mødet med systemet.

Kort sagt klæder vi vores bisiddere på til at være en stærk

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

sidekammerat. En bisidder er ikke kun et ekstra øre, men også en aktiv støtte, som hjælper medlemmet med at forberede sig til mødet, stille de rigtige spørgsmål undervejs – og efter mødet samle op: Hvad lærte vi? Hvad er næste skridt?

Nøgleordet er tryghed

Det er afgørende for os, at vores bisiddere føler sig trygge i rollen og oplever, at de kan magte opgaven. Dansk Handicap Forbund har et godt ry for at have kompetente og engagerede bisiddere, men det kræver, at vi hele tiden investerer i opkvalificering. Derfor afholder vi som minimum hvert andet år opfølgningskurser for vores aktive bisiddere.

Et gennemgående tema i bisidderarbejdet er kompensati-

39

Annonce

40

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

BISIDDER «

onsprincippet. Det er udgangspunktet for vores arbejde, fordi den rette kompensation er forudsætningen for den bedste løsning og et liv med lige muligheder. I den sammenhæng spiller sagsoplysningen en helt afgørende rolle, og her har bisidderen et særligt ansvar. Sammen med medlemmet skal vi sikre, at alle relevante aspekter af sagen bliver belyst.

Eksempel på en klassisk situation

Mange medlemmer oplever netop her at komme til kort. En klassisk situation er, når sagsbehandleren indleder mødet med ordene: “Vi har afsat en time – vil du kort fortælle om din hverdag?”

Af høflighed og ofte ud fra et ønske om bare at komme igennem mødet fortæller man kort om dagen: Man står op, spiser morgenmad, får frokost, køber ind, laver aftensmad og går i seng. Men når det beskrives så kort, kan det på papiret se ud som om, at man er selvhjulpen, selvom virkeligheden er en helt anden.

Her er bisidderen afgørende. Allerede i formødet med medlemmet er det bisidderens opgave at stoppe den korte fortælling og stille de vigtige spørgsmål: Hvordan står du op?

Hvordan får du tøj på? Hvordan klarer du de små, men afgørende dele af hverdagen?

Mange tænker ikke over den hjælp, de allerede får – eller de har fundet uhensigtsmæssige løsninger på, som i virkeligheden dræner dem for kræfter og går ud over familieliv og trivsel. Det gør sagsoplysning enormt vanskelig. Derfor er bisidderne så vigtige, og derfor skal vi hele tiden opkvalificeres i, hvordan vi bedst hjælper vores medlemmer med at få hele deres hverdag beskrevet.

Ofte starter forløbet med, at medlemmet kontakter vores rådgivningsteam. Her får de den første sparring og vejledning – også i forhold til klager. Rådgiverne er uddannede til netop dette og spiller en central rolle i at klæde både medlemmer og bisiddere bedst muligt på.

Vigtige opfølgningskurser

På vores opfølgningskurser har vi oftest en ekstern oplægsholder, som kan gøre os endnu skarpere i rollen. På det seneste opfølgningskursus havde vi besøg af erhvervspsykolog Majken Søefeldt, som holdt et oplæg om den krise, mange medlemmer befinder sig i, når de rækker ud efter hjælp og beder om en bisidder.

Oplægget satte fokus på mødet med mennesket bag sagen, hvordan man møder et menneske, der har brug for at

blive hørt, uden fordomme og uden forudindtagede antagelser, men præcis dér, hvor personen selv er.

Alt dette gør opfølgningskurserne helt uundværlige. De sikrer, at vi løbende kvalificerer vores bisiddere og styrker deres evne til at være der for vores medlemmer, som altid er hovedpersonerne. For i sidste ende handler det om én ting: at sikre vores medlemmer en ordentlig og retfærdig sagsbehandling.

Hvad er en bisidder?

En bisidder er en frivillig støtteperson fra Dansk Handicap Forbund, som hjælper medlemmer i mødet med det offentlige – fx ved møder med kommune, jobcenter eller andre myndigheder.

En bisidder: • deltager i møder sammen med medlemmet • hjælper med forberedelse før mødet • er et ekstra øre og en ekstra stemme under mødet • hjælper med at stille afklarende og uddybende spørgsmål • hjælper med opsamling og overblik efter mødet Bisidderen taler ikke på vegne af medlemmet, men støtter medlemmet i selv at blive hørt og forstået.

Bisidderen har kendskab til: • god sagsbehandling og retssikkerhed • sagsoplysning og partshøring • kompensationsprincippet Målet er at sikre, at medlemmet får en retfærdig og fyldestgørende sagsbehandling og føler sig tryg gennem hele processen.

Dansk Handicap Forbund takker TrygFonden for at støtte til uddannelse og opkvalificering af forbundets bisiddere.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

41

STIG LANGVAD

COLOURBOX | REJSE «

Planlæg selv din rejse

Et par hurtige tips

En web-portal der er specialiseret i formidle indkvarteringsmuligheder med en høj grad af tilgængelighed i mange lande: www.accessatlast.com Også denne portal giver et godt overblik over mulighederne i udlandet: www.disabledholidays.com Hvis du vil holde ferie i Danmark, er der mange muligheder.

Du kan bl.a. gå ind på www.godadgang.dk og søge på overnatningssteder.

42

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

REJSE «

Ferie for personer med bevægelseshandicap er blevet nemmere at planlægge end nogensinde før, særligt fordi internettet byder på en mangfoldig verden af muligheder med gode oplysninger om de vilkår, som man møder på sin udvalgte destination

D

et er ikke så mange år siden, at en ferie i udlandet var forbundet med usikkerhed, bekymring og et hav af praktiske forhindringer, særligt for kørestolsbrugere, men også for alle andre med bevægelseshandicap.

Kun de mere erfarne, modige eller deltagere på planlagte grupperejser kastede sig selv ud i et rejseeventyr.

I dag er det meget nemmere og mere sikkert at planlægge sin rejse selv.

Internettet er blevet vores ven, når vi skal finde et rejsemål, hvor det er muligt at fungere med sit bevægelseshandicap.

Derved kan vi gøre som alle andre, nemlig at vælge mellem en charterferie eller en individuel rejse, og med et værktøj som ChatGPT er det blevet endnu nemmere.

Få klik giver de nødvendige oplysninger Tidligere skulle vi stole på rejsearrangøren eller oplyste informationer, når vi ringede op til de steder, som vi gerne ville besøge og overnatte på. Den tid er forbi. Nu kan vi med få klik få gode og detaljerede oplysninger om tilgængelige hoteller, villaer, vandrerhjem, transport, udlejning af hjælpemidler og oplevelser med gode adgangsforhold. Ofte med foto, som siger meget mere end tusind ord.

Vi har ikke mange danske rejse-portaler, men når vi kigger ud i verden, så er der utallige portaler, som er lavet af eller i samarbejde med mennesker med bevægelseshandicap.

Mange hoteller lægger billeder og mål på deres hjemmesider, og specialiserede bookingportaler tilbyder 360 graders billeder af værelser og adgangsforhold.

Beskrivelserne er oftest gode, og særligt når man kan se billederne af værelserne og deres indretning, så bliver det muligt at træffe sit valg på et “oplyst grundlag”.

Hvis man så supplerer sit behov for informationer med samtaler på Facebook, Instagram, Handicap NYT | nummer 1 | 2026

YouTube og sociale blogs, så får man virkelig indsigt i mulighederne. Her diskuteres, informeres og skrives rejseanmeldelser af professionelle anmeldere med bevægelseshandicap og rejsende, som blot har lyst til at fortælle om deres erfaringer, gode såvel som dårlige.

Så hvor det tidligere var bekymringerne, som prægede dagligdagen, når man skulle finde sin drømmerejse, så er det nu mere mulighederne og de gode forhold, som kan og bør være styrende for forventningerne.

Mulighed for leje af hjælpemidler

Der er rigtig mange, som er afhængige af at kunne bruge hjælpemidler, når de er på rejse, men det kan være svært at medbringe hjælpemidlerne på selve rejsen. Derfor er det fremragende, at rigtig mange portaler og rejsearrangører tilbyder muligheden for at leje hjælpemidler. Det er ikke rigtigt noget, de store rejsebureauer er i stand til at tilbyde, men hvis man finder en af de mange specialiserede portaler, så vil de ofte også tilbyde at arrangere udlejning af gode hjælpemidler, fx lift eller scooter, fordi de samarbejder med lokale udlejningsfirmaer.

At rejse kan være forbundet med megen bekymring. Så start med at lave lister over, hvad det er, der er vigtigt at sikre, før du starter med at søge efter rejsemål og –form. Jo bedre, du bliver til et stille krav i forhold til dine behov, jo bedre er muligheden for at finde frem til netop den rejse, som passer til dig og dine individuelle behov og ønsker om hjælpemidler, udsigt, byliv eller forlystelser. Rejsen skal helst ikke gå op i kun at handle om bekymringer og dårlige oplevelser, men derimod skal den handle om forventningens glæde, de gode oplevelser og de mange minder. Og husk at fortælle andre om dine oplevelser, når du kommer hjem - også gerne til Handicap NYT, hvis du har gode råd eller oplevelser, du vil dele.

Så god rejse!

43

Annonce

44

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

CARSTEN HVID NIELSEN, POSTDOC VED AALBORG UNIVERSITET

CARSTEN HVID NIELSEN | HJÆLPEMIDLER «

Byrum uden barrierer:

Forsøg med universelt design Nyt forskningsprojekt har undersøgt barrierer i et boligområde i Aarhus i samarbejde med mennesker med handicap med henblik på forbedringer

H

vordan kan man designe byrumsinventar, så ingen behøver at passe ind eller kompensere, men derimod kan deltage ligeværdigt i byområdets fællesrum, uanset funktionsevne? Det er et af de spørgsmål, vi undersøger i forskningsprojektet ’Fællesrum – Livet mellem husene i et universelt designperspektiv’. I projektet har vi inviteret mennesker med forskellige funktionsevner med ud i det almene boligområde Toveshøj i det vestlige Aarhus for at tale om, hvilke barrierer de møder i hverdagen, og hvordan disse barrierer konkret forhindrer dem i at deltage i fælles aktiviteter og sociale fællesskaber i området.

Barrierer overalt

Barriererne er desværre mange: ujævn og ødelagt belægning, der øger risikoen for faldulykker; fælleshaver, hvor alle aktiviteter foregår i jordhøjde, og dermed udelukker dårliggående og kørestolsbrugere; åbne og transparente områder, som kan være svære at indtage for mennesker med autisme eller sanseoverfølsomhed; legepladser med sandunderlag, der gør deltagelse

Rund bænk Handicap NYT | nummer 1 | 2026

vanskelig eller umulig for kørestolsbrugere; samt mangelfuld taktil skiltning og afmærkning, som gør orientering og navigation udfordrende for blinde og svagsynede. Og oplistningen af eksempler kunne beklageligvis blive ved.

Design bygget på behov og erfaringer

I næste fase udviklede vi prototyper på universelt design med afsæt i deltagernes erfaringer, perspektiver og behov.

Her designede og byggede vi blandt andet hævede sandkasser i forskellige niveauer, som både børn og voksne kan bruge uanset funktionsevne; et rundt bord med plads til siddende, barnevogne, rollatorer og kørestole; samt et visuelt og taktilt kort over området, der kan anvendes af både seende, svagsynede og blinde.

Da deltagerne testede prototyperne, blev det tydeligt, at universelt design gør en reel forskel i hverdagen. En deltager fortalte, hvordan muligheden for at sidde ved sandkassen sammen med sin vens datter skabte nye måder at være sammen på: “Det gør, at jeg føler mig meget mere som en del af hen-

Taktilt kort

Sandkasser i forskellige niveauer

des leg.” En anden beskrev, hvordan det runde bord gav adgang til fællesskabet: “Bare det at have muligheden for at være med betyder alverden.” En deltager, der er blind, forklarede, hvordan det taktile kort gav ham overblik over området og samtidig påvirkede både hans oplevelse af sine muligheder og af sig selv: “Det er jo selvbestemmelse, som også giver en helt anden selvforståelse. Det gør en kæmpe forskel. Det gør det virkelig.”

Forskellighed er udgangspunktet for design

Udsagnene er rørende, fordi de tydeligt viser, hvor stor betydning det har at kunne deltage i byområdets fællesrum på egne præmisser. Samtidig peger de på et grundlæggende problem: at vi stadig alt for ofte designer byrum uden at tage højde for den mangfoldighed, mennesker faktisk repræsenterer.

Universelt design handler derfor ikke om at designe med særhensyn eller om at skabe nye standardiserede løsninger, men om at arbejde bevidst med variation i og af designet, så forskellighed og diversitet er udgangspunktet for alt design.

Forskningsprojektet er støttet af Landsbyggefonden og Bevica Fonden.

45

STIG LANGVAD

AGF FANCLUB AARHUS | TILGÆNGELIGHED «

Kongelunden

– ny hjemmebane med markante mangler

N

AGF får et nyt hjemmebanestadion i Kongelunden med plads til mere end 24.000 tilskuere. Alligevel planlægger Aarhus Kommune kun 17 pladser til kørestolsbrugere. Forbundet har derfor klaget over byggetilladelsen til Nævnenes Hus for at få en juridisk afklaring

år AGF spiller på hjemmebane, er Claus Bjarne Christensen blandt publikum, hvis der vel at mærke er en ledig kørestolsplads.

Fodbolden, fællesskabet og stemningen omkring klubben betyder meget for ham, og han har i mange år været fast tilskuer. Derfor glæder han sig også til, at AGF flytter ind på Kongelunden.

Men begejstringen overskygges af bekymring.

Planerne for det nye stadion rummer nemlig kun 17 kørestolspladser. I en by som Aarhus, hvor mange kørestols-

brugere traditionelt går til fodbold, er det svært at se, hvordan det antal kan dække det faktiske behov. Ifølge Claus Bjarne harmonerer det heller ikke med de krav og vejledninger, der findes for tilgængelighed i store publikumsbyggerier.

Efter henvendelser til borgmester, rådmand, medier og relevante aktører har Claus Bjarne – sammen med Dansk Handicap Forbund – valgt at klage over byggetilladelsen. ”Jeg synes, det er trist, at Aarhus Kommune giver sig selv lov til at opføre

et stadion, som ikke matcher behovet, og hvor man springer let hen over både nationale og internationale standarder,” siger han og henviser blandt andet til FN’s handicapkonventions artikel 30 om lige adgang til kulturliv og sport.

Der findes retningslinjer

Der mangler ikke retningslinjer. Union of European Football Associations (UEFA) har klare krav til tilgængelighed, og hvis de blev lagt til grund, ville Kongelunden skulle have mere end 150 kørestolspladser. Det er næsten 20 gange så mange som planlagt. Skulle AGF på sigt kvalificere sig til europæiske turneringer som Champions League, risikerer stadion derfor ikke at blive godkendt.

Danmark har desuden tilsluttet sig det europæiske standardiseringsarbejde, hvor DS/CEN/TR 15913 udgør en solid vejledning for tilgængelighed i store publikumsbyggerier. Tidligere indeholdt bygningsreglementet et krav om, at én procent af pladserne skulle være forbeholdt kørestolsbrugere.

Selvom dette konkrete tal blev fjernet i 2018, forsvandt vejledningen ikke, og den giver fortsat et klart billede af, hvad der må anses for rimeligt og nødvendigt.

Internationalt anvendes lignende principper netop for at forhindre dis-

At opleve glæden og sammenholdet ved at følge sit hold på stadion bør være alle forundt – handicap eller ej

46

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

TILGÆNGELIGHED «

krimination. I USA sikrer ADA-kravene, at mennesker med handicap får lige adgang til offentlige faciliteter. Set i det lys kræver det ikke juridisk specialviden at se, at 17 pladser på et stadion af Kongelundens størrelse er utilstrækkeligt.

I udlandet kan de godt bygge mange kørestolspladser

Sammenligninger med andre europæiske stadioner understreger problemet.

Stade de France i Paris har omkring 550 kørestolspladser, Wembley i London godt 300 og Allianz Arena i München mindst 165. Ingen når helt op på én procent, men alle ligger markant over Kongelundens niveau.

Det rejser spørgsmålet om, hvilke referencer Aarhus Kommune egentlig har lagt til grund. I udbudsmaterialet for Kongelunden blev der oprindeligt opereret med 100–120 kørestolspladser, fordelt rundt på stadion. Kommunen kan derfor vanskeligt hævde, at behov eller standarder har været ukendte, og alligevel vælger man at bygge et stadion med 17 pladser til mennesker med bevægelseshandicap. ”Jeg bliver provokeret, når sekretariatet bag Kongelunden skriver, at der er tale om gode pladser, når man ikke selv kan vælge, og når man bliver placeret i den ene ende,” siger Claus Bjarne.

Kommunen henviser blandt andet til, at bygningsreglementet ikke er præcist, samt til AGF’s oplysning om, at klubben aldrig har solgt mere end 34 pladser til kørestolsbrugere og ledsagere. Men som Claus Bjarne nøgternt

bemærker: ”Der har jo heller ikke været flere pladser at sælge.”

Dansk Handicap Forbund vurderer, at Aarhus Kommune handler i strid med både standarder og reelle behov og dermed risikerer at opføre et stadion, som ikke bare er ulovligt, men også allerede ved åbningen fremstår forældet. ”Man skal lære af fortiden, bygge for fremtiden og være et forbillede,” siger forbundets landsformand, Susanne Olsen.

Nævnenes Hus har en sagsbehandlingstid på omkring 15 måneder. Det betyder, at bolden for længst

vil rulle på Kongelunden, når afgørelsen falder. Hvad konsekvensen bliver, hvis klagen får medhold, er uvist. Men sagen rejser et principielt spørgsmål: Om tilgængelighed fortsat skal være noget, man justerer på – eller et grundlæggende krav, der tages alvorligt fra start.

Annonce

Annonce Handicap NYT | nummer 1 | 2026

47

Annonce

48

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

STIG LANGVAD

COLOURBOX | SKATTEFRADRAG «

Skattefradrag for hjælp i hverdagen

F

Det er muligt at få håndværker- eller servicefradrag til opgaver udført i hjemmet

or mange mennesker med fysisk handicap er det ikke et spørgsmål om lyst, men om kræfter, når det gælder rengøring, havearbejde, snerydning eller større vedligeholdelse af boligen. Opgaverne kommer bare til at ligge, fordi man ikke har råd til at betale for få hjælp til håndværkeren eller gartneren.

Hvis man har det sådan, så skal man være opmærksom på, at man kan få særlige fradrag for håndværks- og serviceydelser, og derved få skatten til at betale en del af udgiften. Det vil være trist, hvis opgaverne ikke bliver løst, og frustrationen over den manglende ulighed vokser en over hovedet, så derfor er det godt at kende reglerne for fradrag for håndværkere og serviceudgifter.

Fradrag for arbejdsløn

Det er rent faktisk nogle pæne beløb, man kan trække fra på selvangivelsen, hvis man får udført nogle af de opgaver, som der gives fradrag for. Servicefradrag kan gives til arbejdslønnen, og i 2026 beløber det sig til maksimalt 18.300 kroner pr. person over 18 år i husstanden, og fradrag for arbejdsløn til håndværkeren kan maksimalt løbe op i 9.000 kroner per person. I kroner og øre giver fradragene omkring 26 % i reduktion. Så med en udgift på 10.000 kroner, så betaler skattefar omkring 2.600 kroner.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

Fradraget kan opnås i både den almindelige bolig og i fritidsboligen, hvis de ikke udlejes til udenlandske turister, og så skal modtagerne af fradraget være skattepligtige i Danmark.

Fradraget begrænser sig ikke til reparation og vedligeholdelse, men det kan sagtens opnås til fx fliser i indkørslen.

Eksempler på opgaver

Der er mange ting, som man kan få fradrag for fx: Rengøring i hjemmet, vinduespudser, havearbejde (græsslåning, hækklipning, lugning, beskæring), snerydning og saltning, flise- og tagrenderensning, træfældning, reparation af hårde hvidevarer og installation af tyverialarm. Og i 2026 er der særlig fokus på grønne energiforbedringer og klimasikring, fx varmepumpe, solceller, isolering eller nye termoruder.

For at få fradraget godkendt skal leverandøren være momsregistreret og have et CVR-nummer, og opgaven skal være betalt via et elektronisk betalingsmiddel og under særlige omstændigheder også enkeltpersoner til fx rengøring.

Før arbejdet sættes i gang, så skal man undersøge, om opgaven er omfattet af reglerne for fradrag, på skattevæsenets hjemmeside skat.dk, og så skal man huske at få en faktura ved en tydelig opdeling mellem materialer og arbejdsløn. Det er jo kun arbejdslønnen, man kan få fradrag for. Og så skal man selv indberette det på sin selvangivelse under håndværker- og servicefradrag (rubrik 461). Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle muligheder kan være ændret, så man bør altid tjekke på Skats hjemmeside.

49

DET SKER «

Leje af ”Klitrosen” Markvej 121 A, 9990 Skagen DHF Skagen Klubhuset ”Klitrosen” udlejes som sommerbolig i perioden fra uge 22 til uge 34 i år 2026 Huset er på 170 m2 med køkken og opvaskemaskine. Der er to baderum med bruser og toilet, hvor af det ene er handicapvenligt.

Der er 10 bokssenge, to hospitalssenge med dyner og puder til alle senge og en badebænk. Der er internet, tv, stereoanlæg, kaffemaskine, porcelæn til 80 personer og fjernvarme.

Huset er handicapegnet med stor parkeringsplads og en lille have. Man skal selv medbringe linned, håndklæ-

Vestfyns Ferieklub Vestfyns Ferieklub for mennesker med handicap og pårørende arrangerer ferie til:

Holland fra den 8. til 13. maj 2026.

Vi skal bo på Hotel De Rijper Eilanden, et rigtig hyggeligt og handicapegnet hotel, se det fulde program på hjemmesiden www.handicapgrupperejser.dk

Malaga fra den 16. til 23. september 2026.

Vi skal bo på Hotel Ilunion Fuengirola.

Se det fulde program på hjemmesiden www.handicapgrupperejser.dk

Generalforsamling for medlem50

der, viskestykker og hjælpemidler efter behov.

Prisen er 2.700 kr. i uge 22-23-2425, 3.300 kr. i uge 26-27-28-29-3031 og fra uge 32 er prisen 3.000 kr.

Der betales 1.000 kr. i depositum ved aftale om leje, resten senest 30 dage før lejemålet. Derudover betales der for forbrug af vand, el og slutrengøring. Tillæg for hund er på 200 kr. Lejemålet gælder fra mandag kl.15.00 til mandag kl. 12.00.

Skriftlige henvendelser til Lisbeth Hansen på klitrosen@skagennet. dk eller pr. brev til Markvej 145. 9990 Skagen. Telefonisk henvendelse på tlf. 22 53 40 73.

Ønsker du at tilgodese Dansk Handicap Forbund Har du et ønske om at testamentere helt eller delvist til Dansk Handicap Forbund, har vi en fast aftale med vores advokat (H) Peter Giersing, således at oprettelsen af et testamente bliver gratis for dig.

Husk at Dansk Handicap Forbund er §8A godkendt, hvilket betyder vi ikke betaler arveafgift, og det testamenterede beløb vil derfor gå ubeskåret til Dansk Handicap Forbund og være med til at sikre et liv med lige muligheder.

Kontakt gerne Peter med spørgsmål, det er ganske gratis.

mer af Dansk Handicap Forbund torsdag den 19. marts 2026 kl.

19.00, der serveres smørrebrød kl.

18.00 (tilmelding nødvendig – kontakt formanden), Generalforsamlingen foregår på Birkelunden 41, 5200 Odense V. Vi søger frivillige hjælpere i Vestfyns Ferieklub, så kender du/I nogen, der har en sundhedsfaglig uddannelse, og som kunne tænke sig at være med til at gøre en forskel, så kontakt mig rigtig gerne.

Formand for Vestfyns Ferieklub, Lene Hansen, tlf. 24665688 e-mail: rejselene56@gmail.com

Advokat (H) Peter Giersing Tlf. 40 73 42 81 E-mail: pg@advokatkontoret.dk Adresse: Bredgade 45C, stuen 1260 København K

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

DET SKER «

Det sker i DHF Skagen

- Klitrosen Markvej 121 A Bankospil fra kl. 19.00 til 22.00 Den 5. og 19. marts Den 9. og 23. april Den 9. maj

Der kan købes drikkevarer i pausen

Mandagshygge fra kl. 13.00 til 16.30 Den 2., 9., 16., 23., og 30. marts Den 13., 20., og 27. april Den 4., 11., og 18. maj

Vi spiller kort, strikker og hyggesnakker. Man medbringer selv noget til kaffen.

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund TYPER AF MEDLEMSKAB Ordinært medlemskab - bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske arbejde.

Et års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.

Brug hjemmesiden

- www.danskhandicapforbund.dk >> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<< Her finder du en indmeldingsblanket, som du udfylder og sender elektronisk.

Det er nemt og hurtigt.

Ring til os på 39 29 35 55

Hvis du hellere vil tale med os, så sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Du skal have følgende informationer klar: Navn I Adresse I Fødselsdato Kommune I Telefon I E-mail Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Støt os – gør en forskel!

Når du støtter Dansk Handicap Forbunds arbejde, er du med til at gøre en forskel. Vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder – ved blandt andet at støtte og rådgive vores medlemmer, påvirke politisk og gennem sociale aktiviteter.

Du kan give en gave på tre forskellige måder: 1. Månedligt, årligt eller engangsbeløb via hjemmesiden www.danskhandicapforbund.dk – Tryk på STØT OS

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

2. Engangsbeløb via bankoverførsel til vores gavekonto: Reg.nr: 5292 - Konto nr: 0000457117 3. Engangsbeløb via MobilePay. I appen skriver du 97848 som modtager.

Alle gaver – op til 20.000 kr. årligt – er fradragsberettigede. Husk at oplyse dit CPR-nummer ved indbetalingen, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT.

51

Annonce

52

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

DET SKER «

Generalforsamling indkaldelse til generalforsamling i DHF Odsherred Tirsdag, d. 28. april 2026 kl. 15 – 19 Højby Sø, Ellingebjergvej 1, 4573 Højby Hermed indkaldes til DHF Odsherreds generalforsamling d. 28. april 2026 kl. 15 – 19.

Dagsorden iflg. vedtægterne og efter generalforsamlingen oplæg v./ Jeppe Kerckhoffs, DHFs sekretariatschef.

Program Kl. 15.00 – 15.05 - Velkomst og kaffe/te og æblekage Kl. 15.05 – 16.30 - Generalforsamling Kl. 16.30 – 16.45 - Pause Kl. 16.45 – 17.45 - Oplæg – Kend din ret Kl. 17.45 – 18.00 - Pause Kl. 18.00 – 19.00 - Smørrebrød (drikkevarer for egen regning)

Kend din ret

/ Jeppe Kerckhoffs, DHFs sekretariatschef Mennesker med handicap har samme rettigheder som andre og ret til lige muligheder på alle livsområder.

Et samfunds solidaritet på alle områder er en afgørende forudsætning for at skabe lige muligheder for alle.

Få viden om hjælpemidler, biler, handicapkompenserende ordninger som personlig assistance, ledsagelse, merudgiftsdækning, uddannelse og job, rettigheder i forbindelse med sagsbehandling og anke.

Hvem kan hjælpe? Herunder spørgsmål og dialog.

Det sker i DHF Odsherred Udflugt til Sct. Hans Have med DHF Odsherred

Torsdag, d. 21. maj kl. 11.30 – 16 Urtevænget 14, 4000 Roskilde https://www.scthanshave.dk https://www.scthanshave.dk/ sct-hans-have-cafe/ Program Kl. 11.30 – Vi mødes på parkeringspladsen ved indgangen Kl. 12.00 – Frokost i havens drivhus Kl. 16.00 – Hjemtur Pris: Frokost, drikkevarer og kørsel for egen regning.

Tag selv en hjælper med, hvis du har brug for hjælp. Hjælpere for medlemmer af DHF Odsherred, Kalundborg, Lejre, Roskilde deltager gratis på nær drikkevarer.

Tilmelding senest d. 14. maj til: Lone: lone.hauerberg.nielsen@hotmail.com tlf.: 26 61 79 26 eller Susy: susysiv@mail.dk - tlf.: 28 70 99 03.

Tilmelding senest d. 16. april til: Lena: lena.nielsen@ofori.dk - tlf.: 59 65 95 86 eller Susy: susysiv@mail.dk - tlf.: 28 70 99 03.

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

53

STIG LANGVAD

ADOBE STOCK | RETTIGHEDER «

Davids kamp mod Goliat i nordisk udgave

D

Mennesker med bevægelseshandicap i de nordiske lande står over for voksende udfordringer på det sociale område med færre bevillinger, længere sagsbehandlingstider, øget kontrol og en grundlæggende mistillid.

Derfor vil de sammen sætte fokus på området i 2026

ansk Handicap Forbund samarbejder tæt med søsterorganisationer i de nordiske lande. Vi repræsenterer den samme målgruppe, møder de samme barrierer og genkender de samme udviklingstendenser.

Erfaringen viser, at sociale og forvaltningsmæssige strømninger sjældent stopper ved landegrænserne. Tværtimod spreder de sig. Derfor er det nordiske samarbejde afgørende: Vi kan lære af hinanden, stå stærkere sammen og reagere tidligere, når rettigheder er under pres.

På det nordiske møde i efteråret 2025 kunne organisationerne desværre konstatere en fælles negativ udvikling.

Uanset om det handler om hjælpemidler, personlig assistance, boligtilpasning eller BPA-ordninger, beskriver borgere med bevægelseshandicap et socialt system, der er blevet stadig sværere for den enkelte at finde rundt i. Det er muligt at klage, men klagesystemerne

bliver ikke oplevet som et effektivt værn om retssikkerheden, men mere som en forlængelse af myndighedernes logik.

En uoverskuelig labyrint

For mange er mødet med systemet som at træde ind i en labyrint uden udgang. Spørgsmålet er ikke længere kun, om man har behov for hjælp, og hvordan man modtager den, men om man har kræfter, ressourcer og viden til at dokumentere sit liv i detaljer – igen og igen. I praksis bliver borgerens energi ofte afgørende for sagens udfald, snarere end de faktiske behov.

Et nordisk tema er de stadigt stigende krav til dokumentation. Borgere bliver ofte bedt om nye lægeerklæringer og skal gang på gang beskrive deres funktionsnedsættelse, selv når oplysningerne allerede foreligger.

Flere beretter om intimiderende og grænseoverskridende observationer i

hjemmet, hvor myndighederne følger daglige rutiner tæt. Samtidig mødes både borgernes egne udsagn og fagpersoners vurderinger ofte med skepsis. Det skaber en oplevelse af mistillid, og at kontrol og økonomi vejer tungere end forståelsen af den enkeltes behov og livssituation.

Standardvurderinger medfører behov for hjælp og støtte

Vurderingerne bliver desuden mere snævre og standardiserede. Den individuelle funktionsnedsættelse reduceres til skemaer, minutberegninger og isolerede observationer, som sjældent afspejler hverdagen. Resultatet er, at hjælpen tilpasses økonomiske rammer og administrative krav frem for borgerens reelle behov.

Dansk Handicap Forbund mærker udviklingen tydeligt. Antallet af medlemshenvendelser til vores rådgivere er steget med 30 procent siden 2021.

Sager om hjælpemidler og BPA-ordninger fylder mest og handler ofte om afslag i eller bortfald af den støtte, som borgeren behov for. Medlemmerne henvendte sig sidste år 3041 gange i samlet 448 sager, som berørte 97 af 98 kommuner. De frivillige besiddere leverede 1020 frivillige timer fordelt på 168 medlemmer.

Den socialfaglige vurdering er under pres

Udviklingen har konsekvenser for tilliden mellem borger og myndighed. Hvor tillid og dialog tidligere var bærende elementer i den nordiske velfærdsmodel, oplever mange i dag, at udgangspunktet er mistro og kontrol,

54

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

CLAUS JENSEN

og at afgørelser reelt ofte er truffet på forhånd. Selvom klageinstanser ofte ændrer eller hjemviser kommunale afgørelser, oplever mange borgere, at klagesystemet er tungt, langsommeligt og kræver juridisk indsigt, som få besidder, og at myndighederne vinder i sidste instans.

I Danmark peger undersøgelser på talrige problemer i sagsbehandlingen og helt centralt står, at sagerne ikke oplyses tilstrækkeligt, og at afgørende individuelle oplysninger ikke lægges til grund for beslutningen. Det er den enkelte borger, som er ekspert i eget liv, og den enkelte borger sidder derfor med nøglen til en korrekt sagsoplysning og afgørelse. Men afgørelsen træffes ofte af andre hensyn, og det betyder, at den grundige socialfaglige vurdering forsvinder.

Fælles nordisk fokus

Det kræver øjeblikkelig handling for at fastholde en nordisk velfærdsmodel, der bygger på rettigheder, lighed og værdighed. Retssikkerhed handler ikke kun om paragraffer, men om menneskers hverdag og selvbestemmelse.

For mange er kampen for den rette hjælp blevet en kamp mod et system, der opleves som en Goliat. Det er Davids kamp – og den kan kun vindes, hvis vi står sammen og anerkender, at borgerne selv besidder den afgørende viden om deres eget liv. Derfor sætter det nordiske fællesskab nu fokus på problemet i både Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland.

FALCK

Selvkørende kørestole i Københavns Lufthavn

F

alck introducerer Danmarks første selvkørende kørestole i Københavns Lufthavn. Ifølge Falck er der en stigende efterspørgsel på assistance, og i Københavns Lufthavn har man i dag gennemsnitligt 700 assistancer i døgnet.

De selvkørende kørestole skal give de passagerer, der ønsker det, en sikker og mere selvhjulpen transport frem til deres gate. Kørestolene er udstyret med sensorer og forhåndsscannede facilitetskortoplysninger, der sikrer sikker navigation og undgår kollisioner.

Selvom teknologien er selvkørende, bliver kørestolene monitoreret af Falcks personale, skriver Falck i deres pressemeddelelse, og det understreges, at det nye tiltag er et tilvalg, og personlig assistance er fortsat tilgængelig for de passagerer, der foretrækker eller har behov for en personlig ledsager.

Kilde: Falck.dk

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

55

STIG LANGVAD

ADOBE STOCK | DIGITALISERING «

Velkommen til IT-fremtiden

I tidligere numre af Handicap NYT satte to forskere fra Aalborg Universitet fokus på EU’s tilgængelighedsdirektiv for diverse digitale løsninger til tjenester og de problemer, der kan være i praksis. Mennesker med handicap forventer og håber dog, at fremtiden vil blive mindre besværlig, end den er i dag

I

2025 trådte en ny lov med tilgængelighedskrav i kraft i Danmark. Den er baseret på EU’s tilgængelighedsdirektiv og vil i årene frem mod 2030 kunne få stor betydning for digital adgang. For mennesker med fysiske handicap – og særligt for dem med nedsat funktion i arme og hænder, kan det blive et stort skridt mod et mere inkluderende samfund, også selvom reglerne endnu ikke omfatter alt eller er helt præcise.

Klare sig selv

Målet med de nye regler er i fremtiden at sikre, at helt almindelige produkter og tjenester bliver designet, så de kan anvendes af alle. Det betyder ikke blot adgang i fysisk forstand, men i princippet også en fremtidig mulighed for betjening uden brug af hænder eller en særlig god finmotorik. Det handler om frihed til at kunne klare sig selv – og deltage på lige fod, når man skal bruge digitale løsninger. Den egentlige betydning af reglerne er ikke helt tydelig, fordi alt ikke er med eller helt præcis defineret.

“Det handler ikke kun om adgang, men om retten til i dagligdagen at kunne klare sig selv på egne vilkår,” siger Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund, og fortsætter.

“Det er det, ligestilling i praksis handler om for os, som selv har nedsat funktion i arme og hænder, og så må vi håbe, at det bliver til virkelighed, og at reglerne bliver tydeligt præciseret.”

Automater og skærme giver problemer

Mange billetautomater er i dag umulige at bruge for personer med begrænset fingerkontrol, fx personer med cerebral parese eller muskelsvind. Små knapper, hårdt tryk og for højt placerede skærme skaber ekskluderende barrierer. Derfor vil det være ønskeligt, hvis reglerne bliver implementeret således, at automater i fremtiden kan betjenes med stemmen, tastaturet eller joysticket, og at skærme bliver placeret i den rette højde og ikke kræver optimal finmotorik for at kunne betjenes.

I fremtiden bør fx en billetautomat ved en togstation være

56

forsynet med store trykflader og med mulighed for stemmegenkendelse, og en informationsskærm ved borgerservice bør kunne bruges med et hovedstyret joystick. I fremtiden skulle det også gerne være således, at mobilapps og hjemmesider kan bruges af alle.

Rejseapp og trafikinformation

En rejseapp bør også i fremtiden kunne betjenes med fx øjenstyring, og en skærm i en bus bør kunne læse teksten op for mennesker med syns- eller læsehandicap.

Der findes skærme med trafikinformation. Men hvis man ikke kan bruge en rejseapp uden at kunne bevæge hænderne, bliver man de facto ekskluderet. Transporttjenester skal i fremtiden kunne informere om adgangsforhold, ledsagermuligheder og elevatorer via fx tilgængelige apps og meget gerne også særligt tilrettede tastaturløsninger og stemmeaktiveret navigation.

Nye regler skal gøre dagligdagen lettere

De nye regler skulle gerne være forposter på vejen mod, at alle fremtidige digitale løsninger kan bruges af alle, som bruger forskellige former for alternative input, fx stemme- eller øjenstyring, en hovedmus eller et ganske særligt tastatur.

I dagligdagen kan selv en simpel betaling i supermarkedet være en uoverstigelig opgave, hvis man ikke kan indsætte et kort og indtaste sin pinkode. I fremtiden bør butikker og terminalproducenter kunne tilbyde kontaktløs betaling med telefon eller kort, uden krav om at holde, dreje eller løfte noget fysisk, som fx et kreditkort.

Betalingsterminalerne bør kunne anvende stemmebaseret identifikation, og parkeringsautomater bør kunne betjenes via smartphone, som skal være udstyret med alternative funktioner for mennesker med mere omfattende fysiske handicap.

Læsning er for rigtig mange lig med frihed og fordybelse, men fx er en e-bogslæser ikke tilgængelig, hvis man ikke kan Handicap NYT | nummer 1 | 2026

DIGITALISERING «

bladre med sine hænder. Derfor bør fremtidens e-læsere kunne styres med stemmen eller øjets bevægelser og kunne læse teksten højt.

det er basal retssikkerhed,” pointerer Susanne Olsen og fortsætter “Og det er en mulighed, som Dansk Handicap Forbund vil benytte sig af”.

Skoler og digitale hjælpemidler

Håb for fremtiden

Folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner skal forhåbentlig i fremtiden tilbyde digitale læringsredskaber, der kan tilpasses med tale-output, justerbar skrifttype, kontrast og hastighed og ved alternative betjeningsmuligheder. Det åbner op for læring på trods af nedsat funktion i arme og hænder eller andre former for nedsat funktionsevne.

Selvbetjening hos det offentlige og internethandel

I fremtiden skal man i særdeleshed kunne stille krav til de offentlige myndigheder om, at borgere kan booke tid eller skrive til kommunen uden brug af mus eller tastatur, lige som man skal kunne handle online uden at møde en utilgængelig digital platform. Derfor skal webshops og selvbetjeningsløsninger kunne bruges med fx øjenstyring og stemmestyring.

Sikkerheds- og Trafikstyrelsen har fået hovedparten af ansvaret for tilsyn og klagebehandling vedrørende reglernes implementering. Borgere og handicaporganisationer kan klage, og krav om ændringer kan blive pålagt.

“Det er vigtigt, at man som borger har mulighed for at gøre opmærksom på barrierer og få dem fjernet. Det er ikke luksus, Handicap NYT | nummer 1 | 2026

De nye regler og krav skaber grobund for et håb for fremtiden om et samfund ikke blot med adgang, men med selvstændig adgang. For mennesker med fysiske handicap i arme og hænder betyder det, at man kan klare sig selv, tage bussen, bestille tid hos lægen, betale sine varer og læse nyheder uden hjælp.

“Det er det, ligestilling handler om. Og det er det, vi fremadrettet skal sikre. Og så må vi håbe på, det ikke bliver som tidligere, hvor hensynet til vores behov altid kom efter som et slags appendiks, og derfor aldrig bliver 100 % godt”, slutter Susanne Olsen.

Læs evt. mere om direktivet

https://www.sik.dk/erhverv/produkter/generelproduktsikkerhed/love-og-regler/der-kommernye-krav-om-tilgaengelighed-produkter-ogtjenester

57

Annonce

58

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

Annonce

Handicap NYT | nummer 1 | 2026

59

Annonce