Issuu on Google+


2

ERHVERV-DANMARK Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Syddanske Medier K/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 84.000 Distribueres til alle danske virksomheder af Post Danmark GRAFISK PRODUKTION: KIVA Grafisk, Esbjerg REDIGERING & LAYOUT: Syddanske Medier

NÅR LEDELSE ER NYT: SIDE 20-22

ADMINISTRATIVT BØVL: 4-6

TRYK: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk

DANSK RUGEKASSE: 18

SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk

VERDENS FØRENDE FINDES I HJØRRING: 14-15

Erhverv-Danmark Udgivelsesdatoer 2014: 25. februar 29. april 24. juni 30. september 2. december ISSN: 2245-8301

STØTTE TIL INNOVATION: 16-17


3

Selv om skiftende regeringer har lovet at lette virksomhederne for det administrative bøvl, koster det erhvervslivet op mod 29 milliarder kroner hvert eneste år. Virksomheder er skeptiske over løfter om lettelser af de administrative byrder. magnifying glass and a stack of paper for notes

Offentlige byrder koster virksomheder milliarder AF: Peder Bjerge

I

de seneste årtier har regering efter regering lovet at lette erhvervslivets administrative byrder. Og selv om talløse embedsmænd og dynger af notater, redegørelser og analyser gennem årene har forsøgt at tæmme paragrafferne, kan kun få mindre og mellemstore virksomheder se bedring. En meningsmåling blandt disse foretaget af Dansk Industri viser, at trods de mange års indsats er denne gruppe af virksomheder skeptiske overfor regeringens indsats mod de administrative byrder. Ikke alene koster bøvlet tid og besvær, regeringen har selv regnet sig frem til, at de administrative byrder koster virksomhederne godt 29 milliarder kroner hvert eneste år. Og det kan mærkes både i dagligdagen og på budgetterne i erhvervslivet. – Vi mener, at regeringens ambitioner er for små. Man skal arbejde meget mere målrettet for at lempe de administrative byrder. Det går simpelthen for langsomt, siger Jes Lerche Ratzer, konsulent i Dansk Industri. Men måske er det en smule uretfærdigt, fordi gennem de seneste år er det faktisk lykkedes for virksomhederne at komme igennem med en del forslag til at lempe eller fjerne administrative byrder. Det er sket gennem det såkaldte Virksomhedsforum for enklere regler, hvor enkelte virksomheder og interesseorganisationer sammen kan komme med

forslag til at fjerne administrative byrder. Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i erhvervsorganisationen Dansk Byggeri betegner samarbejdet gennem dette forum som positivt. – Der pågår et løbende arbejde med at bekæmpe unødigt administrativt besvær, men det er ikke altid, at virksomheder oplever, at byrderne reduceres, siger han. Åh nej Torben Liborius peger på, at nye regler isoleret set kan være udmærkede i forhold til at reducere de administrative byrder, men virksomhederne oplever det ofte som endnu en regel oven i alle de andre regler. Kort sagt paragraffer med flere paragraffer oven i. – Og det gør, at virksomhederne siger: "åh nej", siger Torben Liborius. Ifølge hans vurdering er mængden af administrative byrder trods arbejdet i Virksomhedsforum voksende for byggeri-virksomhederne. – Det kan for eksempel være svært for virksomheder at have kommuner både som kunder og som myndighed. Mange kommunerne administrerer regler forskelligt. Det synes måske ikke som det store problem for den enkelte kommune, men virksomhederne oplever det som problematisk. Kunne man få kommunerne til at gå mere i takt ville det hjælpe meget, siger Torben Liborius. Jes Lerche Ratzer er enig i Torben Liborius’ diagnose af problemerne i

Vi mener, at regeringens ambitioner er for små. Man skal arbejde meget mere målrettet for at lempe de administrative byrder. Det går simpelthen for langsomt. Jes Lerche Ratzer, konsulent, Dansk Industri

forhold til kommunerne. Dansk Industri er også positive overfor Virksomhedsforum for enklere regler, men Jes Lerche Ratzer understreger, at det er vigtigt at, at arbejdet ikke sander til. Af en analyse udgivet tidligere på året fremgår det, at dette forum får færre lempelser af de administrative byrder igennem end tidligere. Mere fart på Selv peger han på, at mange af de lavthængende frugter er plukket.

Tilbage er der emner, som kan være vanskelige at få gennemført. Ifølge Jes Lerche Ratzer understreger det nødvendigheden af at intensivere arbejdet med at få fjernet de administrative byrder, der koster samfundet dyrt. – Vi forventer, at de administrative byrder vil falde svagt. Men det er slet ikke tilstrækkeligt til at håndtere de reelle udfordringer, som vi står overfor. Vi mener, at man bør reducere de administrative byrder med to og en halv procent årligt frem mod 2020. Ellers vil virksomhederne ikke opleve en reel lempelse, siger Jes Lerche Ratzer. – Når vi spørger de mindre og mellemstore virksomheder, så svarer 40 procent af dem, at de høj grad oplever, at de administrative byrder pålagt af offentlige myndigheder tager tid, som de kunne have brugt på at udvikle deres virksomhed. Det bekræfter, at Virksomhedsforum for enklere regler slet ikke kan stå alene, siger han.


4

Som leder af en mindre virksomhed bruger Solveig Bisgaard godt en dag om uge på bare at administrere eller blot forsøge at få et overblik over de mange regler og afgifter, som hendes virksomhed skal have styr på. Foto: Thomas Brolyng Steen

Solveig bruger en dag om ugen på administrativt bøvl Afgifter, regler og andre offentlige tiltag sluger mindst en dag om ugen for Solveig Bisgaard. Som ejer af virksomheden Simi i Farum har hun næsten givet op overfor den strøm af nye regler og afgifter, der gør det stadig sværere for en mindre virksomhed som hendes. AF: Peder Bjerge

I

alle de år jeg har drevet virksomhed har skiftende statsministre med patos i stemmen op til hvert valg lovet, at de ville lette forholdene for de små virksomheder, siger Solveig Bisgaard. Hendes stemme emmer af skepsis overfor politikerne og embedsmændene. De sender en uendelig strøm af bureaukratiske regler og afgifter af sted mod virksomheder. Det viser, at politikere og embedsmænd ikke har

det store begreb om virkeligheden i de mindre og mellemstore virksomheder, mener Solveig Bisgaard Som erhvervskvinde bruger hun godt en dag om uge på bare at administrere eller blot forsøge at få et overblik over de mange regler, afgifter og procedurer. Og det er lige fra maset med overhovedet at få den nye digitale postkasse til at virke til moradset af momsreglerne for energiafgifter. Til sammenligning brugte hun noget i retningen af en dag om måneden på at administrere de of-

fentlige regler, da hun sammen med sin mand blev selvstændig. Virksomheden Simi A/S med ti medarbejdere handler med miljørigtige rengøringsmidler til virksomheder og selvejende institutioner. – Vi begyndte med at producere grønne rengøringsmidler tilbage i 70'erne, hvor den slags slet ikke var moderne. Vi mente, at vi skyldte miljøet at gøre en forskel. Som man siger: "Vi arver ikke jorden. Vi låner den af vores børn". Men når vi snakker om miljø her i huset, taler vi i høj

grad også om arbejdsmiljø. Et af vores specialer er rengøringssystemer, som ikke belaster rengøringspersonalet, fortæller Solveig Bisgaard. En lille forretning Hendes virksomhed har udviklet og produceret rengøringsmidler og lignende produkter siden 1932. I 1977 overtog Solveig Bisgaard og hendes mand forretningen, da de købte aktiFortsættes side 6


6

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) understreger, at regeringen er meget optaget af, at det skal være let at drive virksomhed i Danmark. Og erhvervslivets forslag til lempelser vil blive taget alvorligt. Foto: Kasper Palsnov

3

spørgsmål til ministren

D

Solveig Bisgaard erkender blankt, at hendes virksomhed, Simi, ganske givet bliver snydt en gang i mellem, fordi de ikke er opmærksomme på nye regler. Det er billigere at blive snydt end at hyre en revisor til at finkæmme de mange nye regler. Foto: Thomas Brolyng Steen

Solveig og det administrative bøvl Fortsat fra side 4

verne ud af betalingsstandsningsboet Simi Kemisk-Teknisk Fabrik. I dag er virksomheden den ene af to leverandører af børnebleer til det offentlige. – I vores branche er vi en mellemstor virksomhed, men med bare ti medarbejdere er vi bestemt en lille forretning, siger Solveig Bisgaard. Og netop størrelsen gør det vanskeligt at overkomme alle de regler, som synes designet til væsentligt større virksomheder end Simi. – Vi er vældig glade for at have en grøn smiley fra Arbejdstilsynet, fordi vi lægger meget vægt på at have et godt arbejdsmiljø. Så langt så godt. Men en gang hver tredje år skal vi gennemføre en arbejdspladsvurdering. Så vi skal uddele et spørgeskema på en 10 til 12 sider med en hel masse spørgsmål, som medarbejderne så skal svare på, fortæller Solveig Bisgaard. I en lille virksomhed som hendes bliver arbejdsmiljøet ikke bedre af, at medarbejderne skal udfylde et spørgeskema af den størrelse. Og at hun efterfølgende skal lave en treårsplan for forbedring af arbejdsmiljøet, hjælper heller ikke på humøret. – Sådan er virkeligheden jo ikke i en lille virksomhed som vores. I vores virkelighed kommer en medarbejder ind til mig og beder om et hæve-sænkebord. Og har vi penge til det, siger jeg: "køb det". Det sætter jeg da ikke ind i en treårsplan, siger Solveig Bisgaard. Belaster hverdagen Hendes pointe er, at systemet med

Hver gang staten ændrer reglerne, skal virksomheder bruge tid og ressourcer på at sætte sig ind i ændringerne.

afgift, der er tale om, kan de måske trækkes mere eller mindre fra i momsregnskabet. – Kan du forestille dig, hvor lang tid, man skal bruge på den slags ting? Nogle gang må man bare give op, fordi det er for bøvlet, og betale det hele, selv om man måske kunne have fået et fradrag for det ene eller det andet. Og nu kommer der gudhjælpe-mig en ny forsyningssikkerhedsafgift, griner Solveig Bisgaard med afmagt i stemmen.

Solveig Bisgaard arbejdspladsvurderinger er helt fint, hvis det drejer sig om en multinational koncern med hundreder eller endnu flere ansatte. Men i et dansk erhvervsliv med en bunke små og mellemstore virksomheder er det håbløst, lyder dommen fra Farum. – Jamen selvfølgelig er det til at overse, men det tager tid fra alt andet. Det er jo blot en af mange ting, der belaster vores hverdag. Lad os da bare tage momsreglerne som et andet eksempel. Alene det at holde sig ajour med momsreglerne er uoverskueligt med alle de ændringer og undtagelser for, hvad man må eller ikke må trække fra, siger Solveig Bisgaard. De konstante ændringer af momsregler æder tid. Og hun erkender blankt, at Simi ganske givet bliver snydt en gang i mellem, fordi de ikke er opmærksomme på en ny ændring. Som et tredje eksempel peger hun på energiregningerne, hvor der er en række afgifter af forskellig art. Og alt efter hvilken type virksomhed eller

Ros til regering Hun understreger, at hun ikke har noget imod at betale skat til fællesskabet. Solveig Bisgaard mener bare ikke, at det er en god idé partout at opfinde nye afgifter hele tiden. Skal der flere penge i kassen, bør man forhøje de eksisterende afgifter eller skatter, mener Solveig Bisgaard. Skal hun levere blot en smule ros, går den til den siddende regering for dog i det mindste at fjerne emballageafgiften. – Det var en reel lettelse. Den afgift skulle opgøres en gang om måneden. Og naturligvis på en helt anden dato end momsen. Det ville jo have været for nemt. Men ellers har de brilleret ved at lave lettelser, som ikke er reelle lettelser som for eksempel at afskaffe revisionspligten for små og mellemstore virksomheder. Den er jo morsom. Hvis du ikke har en revisor til at revidere dine regnskaber, så vil banken ikke låne dig penge. Det må de ikke for Finanstilsynet, griner Solveig Bisgaard.

et er Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der har det overordnede ansvar for at lempe erhvervslivets administrative byrder. Det er ikke lykkedes at få ministeren i tale, men han har sendt et skriftligt svar på følgende spørgsmål:

1. Dansk Industri mener, at det går for langsomt med at få fjernet de administrative byrder. Hvad mener ministeren? – Ifølge Verdensbankens "Ease of Doing Business"-rapport er Danmark et af de letteste steder i verden at drive virksomhed. Det understreger for mig, at vi allerede er kommet rigtig langt i arbejdet med at gøre dagligdagen lettere for de danske virksomheder. Men vi stopper ikke her. Vi arbejder konstant for at mindske de administrative byrder, så virksomheder kan koncentrere sig om at skabe vækst og arbejdspladser. – Blandt andet har regeringen nedsat Virksomhedsforum, som spiller en helt central rolle i regeringens arbejde med at fjerne administrative byrder. 2. Hvad er ministerens syn på arbejdet med at lette de administrative byrder? – Regeringen er meget optaget af, at det skal være let at drive virksomhed i Danmark. Derfor har regeringen konstant tilkendegivet, at vi vil følge en høj andel af Virksomhedsforums forslag. Vi vil måles på, hvor mange forslag vi gennemfører, og vi vil løbende gøre status på, om vi gør det godt nok. 3. Hvad er ministeren/regeringens planer for at lette de administrative byrder? – Vi gør en indsats for både at fjerne eksisterende byrder og for at undgå nye. Først og fremmest skal vi lette byrderne der, hvor virksomhederne efterspørger det mest. Derfor har vi blandt andet nedsat Virksomhedsforum, så virksomhederne og deres organisationer kan stille forslag til, hvordan reglerne og myndighedernes praksis kan forenkles.


8

Direktøren vil være tæt på sine kunder Energi- og teleselskabet SE's køb af Stofa har givet massive problemer. Men kan man ikke leve op til kundernes forventninger, skal det selvfølgelig gøre ondt, lyder det fra direktør Niels Duedahl, der har haft en lind strøm af utilfredse kabeltv-kunder i telefonen og selv går forrest for at vise, at kunderne er det vigtigste.

AF: Peder Bjerge

N

iels Duedahls farfar, Knud, var landmand og tækkemand. Han drev sin virksomhed efter et enkelt princip: Han gik en tur rundt om huset for at fastsætte en pris. Og når farfar havde sagt, hvor meget et nyt tag kostede, og hvornår han kom for at lave det, så blev det sådan. Hverken mere eller mindre. Uanset om farfar tabte eller tjente på opgaven. – Inden han døde, sagde han til mig, at jeg aldrig måtte vikle mine kunder ind i mine egne problemer. Den holdning ligger meget dybt i mig. Og hvis han havde levet i dag, havde han forventet, at jeg kørte rundt til samtlige af de kunder, der ikke har fået det, som de har betalt for, siger Niels Duedahl, der i dag er administrerende direktør i energi- og teleselskabet SE. Dette ville have kostet dyrt i benzin, hvis Niels Duedahl skulle ud til alle de utilfredse kunder. Med milliardovertagelsen af kabel-tv-udbyderen Stofa har SE i hele marts nem-

lig haft massive problemer med at få integreret den købte forretning. Selv om SE til at begynde med havde lovet, at det hele ville blive meget nemmere og bedre for kunderne, har mange kunder oplevet det stik modsatte. Et hurtigt kig på internetportalen Trustpilot, hvor forbrugere kan anmelde virksomheder, fik SE og Stofa det glatte lag med ord som "Ekstrem dårlig service", "Elendig overflytning fra SE til Stofa" og "Urimeligt ringe". Og den utilfredshed har Niels Duedahl fået at mærke, når kunderne har fundet hans mailadresse og mobiltelefonnummer på SE’s hjemmeside. Hvorfor har du dog dit mobiltelefonnummer liggende frit fremme, når der er så mange problemer? – Jeg prædiker hele tiden, at vi skal være kundeorienteret. I SE taler vi meget om den totale kundeoplevelse. I Stofa taler vi om, at Stofavælgere skal have det nemmere. Hvis kunderne er det vigtigste, vi har, må topledelsen også være tæt på kunderne. I de seneste fire uger

Om Niels Duedahl

har vi arbejdet med at sammenlægge SE og Stofas systemer, og det har givet en hulens masse ballade. Jeg har personligt haft godt 1000 kundesager de seneste fire uger, fordi systemerne driller. Jeg er ufatteligt tæt på, hvad kunderne oplever. Og jeg er ufatteligt tæt på, hvad vi gør for at forbedre tingene. Så der er ikke nogen, der kan bilde mig noget andet ind i en statusrapport. Jeg sætter en ære i at være tilgængelig, siger Niels Duedahl. Han fortsætter med et retorisk spørgsmål:

Niels Duedahl blev i 2013 kåret som Årets Leder, der er Danmarks fornemste lederpris. Dermed kommer han i selskab med prominente topledere som Nils Smedegaard-Andersen fra A.P. Møller-Mærsk, Jørgen Vig Knudstorp fra Lego og Carsten Bjerg fra Grundfos. Den 47-årige administrerende direktør rykkende ind i chefkontoret hos i SE i 2009. Han kom fra Lego-koncernen, hvor han var gennem et længere karriereforløb som vice-president for blandt andet procurement, product technology og manufactoring. Han er uddannet Cand.polit. fra Københavns Universitet i 1992.


9

– Hvis jeg ikke går forrest for at vise, at kunderne er det vigtigste, hvordan skal andre medarbejdere kunne tro på det? Klager giver salg Men stjæler de 1000 kundehenvendelser ikke en masse tid fra din kalender? – Helt banalt handler det om, at vi skal adskille os fra store konkurrenter som TDC på nogle afgørende parametre. Vi skal være bedre end TDC til at tage telefonen og få gjort noget

ved tingene, når der er noget, som går galt. Vi skal holde, hvad vi lover kunderne. Hemmeligheden bag vores vækst er, at vi kan give vores kunder en anderledes oplevelse end den, som de får hos vores konkurrenter. Hvis ikke vi som chefer går forrest med at vise, at vi sætter kunderne først, så er det jo bare tomme ord på en plakat. Vi skal alle sammen være på arbejde for kunderne hver eneste dag. Vi kender dem godt. Vi ved, hvad der bekymrer dem. Og vi ved, hvad de vil have

mere af. Alt dette skaber en kundeorienteret kultur, så vi er ti skridt foran konkurrenterne hele tiden. Selvfølgelig er det meget hårdt, når det hele driller. Men det er også utrolig givtigt, fordi klagerne faktisk ender med at blive en motor for salget. Mange af henvendelserne om problemer ender faktisk med et salg, siger Niels Duedahl. Psykisk tortur Hvor mange kunder ringede til dig i går, søndag den 30. marts?

– I går fik jeg ti henvendelser, fordi vi har nogle massive problemer, som rammer vores kunder i Sydjylland. Jeg fik dem alle sammen behandlet her i weekenden. Selvfølgelig er der nogle af problemerne, der først bliver løst her i dag mandag, men jeg fik talt og skrevet med alle kunder søndag. Det er helt grundlæggende, at vi har nogle kunder, der betaler for en service, der ikke virker. Det er vildt kritisk. Jeg kommer fra en jysk Fortsættes side 10


10

Direktøren og kunderne Fortsat fra side 9

bondefamilie, hvor man er vant til at drive en ordentlig virksomhed, siger Niels Duedahl. I en eftersætning understreger Niels Duedahl, at han er fuldt bevidst om, at SE er en noget større forretning end den, hans farfar drev. – Men grundholdningen, han stod for, kan jeg vældig godt lide. Jeg kan fortælle dig, at det virkeligt slider på mig, når vi nu virkeligt får så mange skældud. Det er nærmest psykisk tortur for mig. Jeg er så ærekær. Og det er i virkeligheden hemmeligheden ved at udrette ting, at der skal være noget på spil, når man går på arbejde. Hvis det kun handler om at få tiden til at gå og hæve vores løn, så bliver det kun til en gennemsnitspræstation. For mig personligt handler det om ære, at holde det, jeg lover mine kunder. Når tingene som nu ikke virker, er det ved at slå mig ihjel indefra. Men sådan skal det være. Der skal være noget på spil. Det skal dryppe fra sjælen. Der skal være noget smerte, når tingene ikke virker. Ellers er det hele jo bare ligegyldigt. Her giver den direkte kundekontakt en kontant afregning ved kasse et. Men omvendt er der også kunder, som ringer, når tingene går godt. Og det er bare fantastisk, siger Niels Duedahl. Lego-dna Hvorfor er det så vigtigt at være synlig overfor dine helt almindelige kunder? – Jeg har været syv år i Lego, inden jeg kom til SE. Jeg har meget af Legos dna i mig. En af årsagerne til Legos succes er den enormt tætte kundekontakt, og den har jeg forsøgt at tage med mig til SE. Det skal være naturligt at være i tæt kontakt med sine kunder. Man skal forstå, hvad de tænker på. Man skal kende deres behov. Jeg ved godt, at der er stor forskel på at sælge legoklodser og det at sælge internet og elektricitet. Så den gode kundeoplevelse handler om at være til at få fat på. Kunderne skal ikke have oplevelsen af at vente i 20 minutter i telefonen. Kunderne skal ikke opleve, at en montør først kommer klokken fire om eftermiddagen, når han skulle have været der klokken otte om morgenen. Hvis vi i stedet for sådan noget holder, hvad vi lover, så kan vi erobre markedsandele fra vores konkurrenter. Det er helt almindelig bondelogik. Det virker faktisk, lige bortset fra når tingene altså driller, som de gør lige nu, siger Niels Duedahl.

Over de næste år skal SE udvikle sin teleforretning, så den vil blive større end salget af elektricitet, mener Niels Duedahl. Men det vil stadig handle om at være 100 procent fokuseret på kunderne. Foto: John Randeris

Hans slidte hæse stemme knirker ivrigere og ivrigere: – For mig er det et afgørende opgør med alt den kompleksitet. Vi har som mennesker og virksomheder en ulyksalige evne til at gøre tingene alt for indviklede. Er det svært at forstå, at man skal tale med sine kunder? Nej, selvfølgelig skal man da tale med sine kunder. Skal man holde, hvad man lover? Jamen svaret giver sig selv. Har man solgt en kunde noget, der ikke virker, skal man så være nem at få fat i? Man skal da

ikke gå i skole ret længe for at finde ud af noget så grundlæggende. Det er helt almindelig sund fornuft, lyder det fra SE-topchefen. Ind i mellem står de høje uddannelser og viden i vejen for at gøre det enkle og simple, lyder Niels Duedahls pointe. Og det handler om at tale med kunderne, og forstå, hvad de siger. Også når de ringer på en søndag for at brokke sig. Sådan ville farfar have gjort det.

SE kort SE er en energi- og telekoncern, der blandt andet leverer el, energieffektiviseringer, fiberbredbånd og kabel-tv til over 650.000 kunder i hele landet. Sidst offentliggjorte årsregnskab fra 2013 viste, at de 1227 medarbejdere præsterede et driftsresultat før afskrivninger på 671 millioner kroner ud af en nettoomsætning på cirka 4,5 milliarder kroner. SE er et andelsselskab, der er ejet af 266.000 andelshavere


14

Anlæg fra Brüel håndterer mange forskellige slags genbrugelig emballage til levnedsmiddelindustrien i hele verden. For eksempel har virksomheden produceret vaske- og tørreanlæg specielt beregnet til indkøbskurve, men indtil videre er det kun Netto, der har investeret i et komplet anlæg, mens de øvrige danske supermarkeder benytter kurvene i en rum tid, hvorefter de bliver destrueret og smeltet om til nye indkøbskurve.

Virksomhed i Hjørring er blandt de førende i verden indenfor store anlæg til håndtering, vask og tørring af genbrugsemballage til fødevareindustrien.

Brüel vasker rent og skaber grøn merværdi TEKST: Niels Henriksen FOTO: Axel Søgaard

M

ed en historie, der rækker godt 170 år tilbage, er Brüel International en af Hjørrings absolut ældste virksomheder. Men selv om historien er lang, er der intet støvet eller forældet over virksomheden med omkring 75 medarbejdere. Tværtimod. Brüel International er nemlig en af verdens førende producenter af avancerede fuldautomatiske anlæg til håndtering, vask og tørring af genbrugsemballager til levnedsmiddelindustrien. Med en enestående knowhow er Brüel International endda i stand til at være med til at skærpe kundernes grønne profil i form af rådgivning og udvikling af kundespecifikke- og miljøvenlige anlæg. Fokus er ændret mange gange – Med vores unikke ekspertise er vi i stand til at rådgive kunderne i forhold til at reducere vandforbruget, genbruge og filtrere vandet samt

Vores styrke er de store anlæg, og vi eksporterer omkring 95 procent af vores produktion. Tomas Torp, divisionsdirektør

spare store mængder energi ved at gå fra eksempelvis blæsetørring til spintørring. I kraft af dataopsamling hjælper vi brugerne med at få det optimale ud af deres anlæg og samtidig kun anvende den mest nødvendige energi, forklarer divisionsdirektør Tomas Torp, Brüel International, som tilføjer, at forebyggende vedligehold af kundens anlæg også kan betyde store besparelser. Brüels historie går i virkeligheden helt tilbage til 1843, hvor virksomheden blev etableret som en efter datidens forhold ganske almindelig smedevirksomhed. Siden er fokus ændret mange gange, og i dag er kernekompetencen avancerede, kundetilpassede anlæg

til håndtering, vask og tørring af genbrugsemballage – typisk plastkasser og plastpaller – til levnedsmiddelindustrien. – Vi er dybest set stadig en smedevirksomhed, men nu har vi blot i højere grad flyttet fokus mod udvikling og projektering. Flere af de mere elementære smedeopgaver lægger vi tit ud til underleverandører, mens vi koncentrerer os om udviklingen og samarbejdet med kunderne, påpeger Tomas Torp. Ind på det amerikanske marked – Brüel International vækster og udvikler sig sammen med vores kunder. Når de udvikler sig og får nye kunder, følger vi som regel heldigvis med. Kun i få tilfælde er det os selv, der opsøger nye emner, forklarer Tomas Torp og peger på, at Brüel International eksempelvis har produceret og leveret et meget stort anlæg, der håndterer plastkasser, som benyttes i den gigantiske supermarkedskæde Walmart i USA. Men det er ikke Walmart, der ejer kasserne. Den opgave er outsourcet

til tyske IFCO, der herefter håndterer logistikken og rengøring af kasserne. – Vores styrke er de store anlæg, og vi eksporterer omkring 95 procent af vores produktion. Vi er i stand til at projektere og fremstille anlæg, som er fuldautomatiske, og hvor ingen menneskehænder på noget tidspunkt i processen kommer i berøring med emballagen, men vi kan naturligvis også løse opgaver, hvis kunden ønsker et anlæg, hvor dele af processen udføres af medarbejdere på stedet, fortæller Tomas Torp og tilføjer, at Brüel International i 2013 leverede sit hidtil største anlæg, nemlig til Svenska Retursystem. Anlægget kører 340 dage om året, 23 timer i døgnet. Det store anlæg kan håndtere op mod 10.000 plastkasser i timen, og 14 førerløse gaffeltrucks vimser rundt imellem hinanden med kasser. – Anlægget er resultatet af et unikt samarbejde mellem dyrkere af frugt og grøntsager samt sælgerne – altså butikkerne. I dette tilfælde har kasserne en meget lang cyklus, som sagtens kan være på flere uger fra


15

dyrker over butikker og tilbage til dyrker. I andre tilfælde kan kasserne have en ganske kort cyklus, for eksempel er vi i øjeblikket ved at producere et anlæg til et stort engelsk bageri, der leverer burgerboller til McDonald’s. Her har kasserne en kort levetid, fordi bollerne efter håndtering blot skal pakkes i kasser, som efterfølgende leveres til burgerkædens restauranter og tages med retur med det samme. Vi har også leveret anlæg til eksempelvis Danish Crown, hvor kaserne aldrig kommer udenfor huset, men hvor de en del af tiden bruges til intern transport af et eller flere produkter, hvorefter de gøres rene, så de kan benyttes til transport af nogle andre produkter. – I vaskeprocessen benyttes som regel 48 grader varmt vand, men i tilfælde, hvor der kan være risiko for smitte, kan vi skrue op for det varme vand, således at temperaturen kommer helt op på 85 grader celcius. Udvikling og vedligehold Hos Brüel International er fokus konstant mod optimering af anlæggene

Virksomheden blev grundlagt i Hjørring som et typisk smedeværksted, der efter datidens standard i høj grad beskæftigede sig med produktion og reparation af landbrugsmaskiner. I takt med at industrialiseringen holdt sit indtog også i Danmark skiftede fokus på ny produktion af maskiner til den voksende industri. I 1880’erne blev Waldemar Brüel optaget i ejerkredsen, og det er ham, der også i dag lægger navn til den virksomhed, som har udviklet sig til en af verdens førende udviklere og producenter af anlæg til håndtering, vask og tørring af genbrugsemballage til levnedsmiddelindustrien. Brüel International er i dag en del af Jorgensen Group A/S med adresse i Odense. Brüel International har datterselskaber i Tyskland, Holland som dækker Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien og Portugal samt i Australien. Desuden har virksomheden agenter i Finland, Chile, Caribien og Venezuela, sidstnævnte dækker også Brasilien og Colombia.

Divisionsdirektør Tomas Torp, til højre, diskuterer et nyt anlæg med procestekniker Lars Christensen på Brüel International i Hjørring. Anlægget skal benyttes af et bageri, der bager burgerboller til McDonald’s.

og ikke mindst forbruget af energi. Eksempelvis bruges typisk mellem to og fire deciliter vandhanevand til vask pr. kasse. Fokus går nu på at minimere forbruget af vandet, der blot bliver dyrere og dyrere, og samtidig forsøge at rense procesvandet til det sidste skyl i processen. Samtidig kan kunden med fordel vælge spintørring i stedet for blæsetørring og på den måde reducere forbruget af strøm, mens noget af den energi, der forbruges i andre dele af processen, kan genbruges og sendes direkte tilbage til lysnettet. – Udvikling og vedligehold af anlæggene er i høj grad baseret på en omfattende indsamling af data under processerne. Med data får vi en indikation af, hvor vi med fordel kan optimere anlæggene. Eksempelvis har vi i flere år kæmpet en hård kamp mod de mange etiketter, som klæbes på genbrugsemballage af forskellige aktører. Vi har prøvet flere forskellige både mekaniske og kemiske metoder for at fjerne både lim og etiketter effektivt. Vi samarbejder både med universiteter ver-

den over, med forskere og med kemivirksomheder om at identificere limen, som kan være utroligt genstridig, siger Tomas Torp, der ser et stort udviklingspotentiale for de anlæg, som Brüel International udvikler. – Markedet er stort i Centraleuropa, Sverige og Danmark. Norge er så småt begyndt at komme med på at genbruge emballage fra levnedsmiddelindustrien. Det samme er man i USA, hvor tendensen ellers har været bruge og smide væk. I Asien og Østeuropa benytter man i stort omfang éngangsemballage, så dels ser vi store geografiske ekspansionsmuligheder, men dels forestiller vi os også flere og nye typer af varer, som med fordel kan transporteres i genbrugsemballage. Det kunne eksempelvis være fisk, kyllinger eller dagligvarer af forskellig slags. Vi sparrer sammen med vores kunder og er hele tiden med til at udforske nye områder, understreger Tomas Torp.


16

Staten spytter i kassen hos innovative virksomheder Små og mellemstore virksomheder skal arbejde endnu mere med innovation. Et nyt samlet program skal gøre det nemmere at få tilskud til en videnpilot eller til et samarbejde med en videninstitution.

AF: Mette Hvistendahl Munch

I

nnovation i erhvervslivet er på regeringens dagsorden, og nu skal det være nemmere for små og mellemstore virksomheder (SMV), der beslutter sig for at prøve kræfter med udvikling og innovation, at overskue de offentlige tilskudsordninger. Under den nystiftede Danmarks Innovationsfond bliver mulighederne samlet i et SMV-program, og det er her, virksomheder skal søge de allerede meget populære ordninger videnpilot og videnkupon. Mulighederne i SMV-programmet er stadig under udvikling, men det vil bygge videre på videnpilot- og videnkupon-ordningerne, som er en stor succes set på antallet af ansøgere år efter år samt på evalueringerne fra virksomhederne, lyder det fra chefkonsulent i Danmarks Innovationsfond, Søren Jensen, som arbejder med den nye programpakke. Tilgængeligt og simpelt Han fortæller, at fokus er at gøre ordningerne mere fleksible, hvilket blandt andet har været ønskerne i den dialog, der har været med virksomheder og erhvervsorganisationer for at udforme programpakken. Samtidig skal det være let at søge, og der arbejdes derfor på at erstatte det traditionelle ansøgningsskema med en innovationsplan.

– Ansøgningen er en nødvendighed for at vurdere, om virksomheden kan få tilskud, men arbejdet med et ansøgningsskema giver ikke særlig stor værdi for virksomheden. Derfor arbejder vi mod, at en innovationsplan for virksomheden skal være fundamentet for ansøgningen, forklarer Søren Jensen. Forsker til låns Når ordningerne bliver samlet under en fælles pakke giver det også virksomheder mulighed for at søge én samlet pulje og få skræddersyet et tilbud, der passer på innovationsplanen. – Det bliver nemmere at kombinere fremover. I dag skal man søge hver ordning for sig, men det kan sagtens give god mening at kombinere flere tilbud, siger Søren Jensen og løfter sløret for, at man også arbejder på at tilbyde virksomhederne en løsning, hvor en universitetsforsker ikke bare samarbejder fra distancen, men bliver frikøbt fra sit arbejde i en periode for at arbejde i virksomheden. – På den måde får man ny førende viden bragt direkte ind i hverdagen. Og der vil være flere nye muligheder, når vi efter planen lancerer programmet i juni, siger han.

HVEM KAN SØGE? Videnpilot-ordningen giver små- og mellemstore virksomheder mulighed for at få tilskud til ansættelse af en højtuddannet medarbejder til et konkret udviklingsprojekt. Projektet løber over 12 måneder, og tilbuddet er forbeholdt virksomheder, der højst har fem højtuddannede blandt medarbejderne. IDEFORLADT? For at få del i Videnkuponeller Videnpilot-ordningen skal man som virksomhed have en idé til et innovationsprojekt. Har man behov for at få en sparring om virksomhedens innovative udviklingspotentiale, kan man få et innovationstjek af en innovationsagent. Sammen med innovationsagenten klarlægger man virksomhedens udfordringer og potentielle udviklingsområder, så en innovationsplan kan blive til. Se mere på www.innovationstjek.dk SUCCESFULD VIDENKUPON Med en Videnkupon kan en virksomhed samarbejde om et udviklingsprojekt med en videninstitution – eksempelvis et universitet eller et GTSinstitut. 95 procent af alle virksomheder, der var en del af Videnkupon-ordningen i 2013 vurderer, at projektet har været en succes. Mere end 85 procent af virksomhederne forventer at forsætte samarbejdet med denne eller andre videninstitutioner i fremtiden. FAKTA OM VIDENKUPON I 2014 er der reserveret 57 millioner kroner til videnkuponer. Antallet af ansøgninger til videnkupon-ordningen er steget fra 349 i 2012 til 556 i 2013. Videnkupon-ordningen begyndte i 2008. FAKTA OM VIDENPILOT I 2014 er der reserveret 45,1 millioner kroner til videnpilot-ordningen. Antallet af ansøgninger til videnpilot-ordningen var 526 i 2012 og 656 i 2013. Videnpilot-ordningen begyndte i 2005.


17

– Vi kom ikke rigtig nogen vegne på egen hånd, fordi der er for travlt i hverdagen. Der er så meget andet at se til, så det er en god ide at få input udefra for at få fokus på innovation, siger Jette Paaske Nielsen fra KVMConheat, der har fået en Videnkupon. Foto: Jonas Ahlstrøm

Videnkupon: Fra smedevirksomhed til industriel produktion AF: Mette Hvistendahl Munch Den fynske virksomhed KVM-Conheat havde brug for et teknologisk løft for at rykke sig fra en traditionel smedevirksomhed, der producerer fjernvarmeunits, til en moderne industriel produktion. Derfor reagerede administrerende direktør Jette Paaske Nielsen, da hun hørte om muligheden for at få en såkaldt Videnkupon, hvor man med tilskud fra det offentlige indgår i et innovationssamarbejde med en videninstitution. –Vi kom ikke rigtig nogen vegne på egen hånd, fordi der er for travlt i hverdagen. Der er så meget andet at se til, så det er en god idé at få input udefra for at få fokus på innovation, siger Jette Paaske Nielsen. Med Videnkuponen fik virksomheden for 100.000 kroners bistand fra instituttet FORCE Technology og igennem nogle måneder har en kon-

sulent besøgt virksomheden en til to dage om ugen for at søsætte projektet sammen med medarbejderne. Førhen byggede medarbejderne i produktionen de store specialdesignede units på ren erfaring og viden, men i dag får kunden en tegning til godkendelse, inden arbejdet går i gang. Selv har KVM-Conheat investeret mindst 150.000 kroner i projektarbejdet med den nye 3Dteknologi. Efterfølgende er der ansat en 3D-konstruktør og investeret i software med videre. Projektet har tilbagebetalt sig i form af færre fejl og en langt mindre risiko for misforståelser og reklamationer. – I hverdagen betyder det, at produktionstiden er blevet nedsat. Jeg kan kun anbefale andre at søge en Videnkupon. Vi har lagt meget arbejde i det, men vi har fået rigtig meget igen, siger Jette Paaske Nielsen.

Videnpilot gjorde ideer til virkelighed AF: Mette Hvistendahl Munch – Vi har jo alle sammen en skuffe med ting, vi burde gøre noget ved. Den har vores videnpilot på mange områder været med til at tømme, siger administrerende direktør i tømrervirksomheden Egon Olsen og Søn, Michael Hoff-Møller. Han beskriver en travl håndværksvirksomhed, der på hel traditionel vis får en opgave, løser den, sender en faktura og forsætter til næste. Den daglige drift fylder så rigeligt i hverdagen, og det har været svært at finde tid til de lidt større projekter som at kigge nærmere på den interne kommunikation i den 60 mand store virksomhed. Væk fra tallene At der var mulighed for at få tilknyttet en videnpilot, blev han opmærksom på mere eller mindre ved en tilfældighed, og da den kommunikations- og HR-uddannede Mitzi Håkansson var pågående, insisterende og fuld af gode ideer, besluttede virksomheden at tage hende ind. – I begyndelsen kræver det meget af en traditionel produktionsvirksomhed som vores, hvor der ikke er langt

fra ide til eksekvering og resultat. Akademikere arbejder mere langsigtet, og der skal man være åben og stole på projektet, siger Michael Hoff-Møller. I Egon Olsen og Søn havde han gennem en periode arbejdet med at fjerne det ensidige fokus på tal og også kigge på medarbejdertrivsel, intern kommunikation og andre parametre, som i sidste ende har en betydning for netop for bundlinjen. Derfor havde han også en klar forestilling om, at en akademiker kunne bidrage til virksomhedens udvikling. På den interne kommunikation blev Mitzi Håkansson således tovholder på et projekt, der skulle afdække, hvordan en bedre kommunikation mellem de forskellige led i virksomheden, kunne resultere i færre fejl ude hos kunderne. På den eksterne kommunikation har hun gået hjemmesiden efter i sømmene og skabt aktivitet på de sociale medier. – Hun har arbejdet med ting, som vi ikke havde haft fantasi eller tid til at kaste os ud i. Det var været en stor ressource og god karma internt i firmaet, siger Michael Hoff-Møller.


18

De unge golftalenter indledte årets Ecco Toure på La Manga-anlægget i Spanien. Her slår Christoffer Lange efter flaget.

Foto: Ecco Touren

Fremtidens golfere udklækkes i dansk rugekasse Ecco Touren, der er skabt af Varde-firmaet GolfPromote, vækker opsigt rundt i Europa. Danske og skandinaviske talenter vænnes til øget pres, når der står præmiepenge på spil.

AF: Jørgen Schultz

M

ed sine kun fem millioner indbyggere og 150.000 aktive golfspillere fylder Danmark ikke meget på golfernes verdenskort. Men når det gælder om at fabrikere fuldblods-professionelle, så er Danmark imponerende godt med. I denne sæson har Danmark 11 spillere, der er kvalificeret til Europa Touren. Dansk Golf Union har i årevis gjort en dyd ud af talentarbejdet, men når det handler om at udklække fremtidige stjerner, så nævnes Ecco Touren af rigtig mange. Stjernefrø Siden Ecco Touren blev født tilbage i 2006 har ikke så få af de unge spillere fra Danmark og de øvrige nordiske lande spillet sig frem til kortet, der giver adgang til den pengemæssigt attraktive Europa Tour. Navne

som Torbjørn Olesen, J.B. Hansen, Morten Ørum Madsen og Lucas Bjerregaard er blot nogle af de spillere, der er spiret fra stjernefrø. Det er virksomheden GolfPromote ApS, der driver touren. Hundredvis af turneringer har firmaet fra Varde med Flemming Astrup i spidsen stået bag, og formålet med touren er dels at udvikle og vænne unge talentfulde golfspillere til at konkurrere under former, der minder om de store turneringer. Samtidig er der pro-am turneringer, hvor erhvervslivets golfere dyster sammen med en pro. Pengene er naturligvis ikke lige så store, som når Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen samt de andre stjerner dyster på Europa Touren. 17 turneringer er der i løbet af sæsonen, der indledes på det spanske La Manga-anlæg i marts, mens de danske og skandinaviske baner er ved at komme sig over vinteren. Det hele afgøres i september og oktober.

Den samlede præmiesum på turneringerne svinger mellem 300.000 og op til 550.000 kroner. 70 sponsorer bakker op, og fundamentet for de næste fire år er sikret, efter at Ecco har forlænget som titelsponsor. – Touren er professionelt drevet. Det er måske den bedste minitour i Europa, og det kan vi godt være stolte af. Alt fungerer upåklageligt. Hvert år kommer der flere turneringer, og præmiepengene bliver større, siger Jesper Thuen, der er er pr- og sponsorchef hos Ecco Golf. At Ecco Touren er sikret frem til 2017 glæder også Flemming Astrup: – Vi har nu fundamentet på plads for de næste fire år. Men det bliver ikke nogen sovepude. Vi skal hele tiden gøre touren større og bedre samt skabe endnu bedre vilkår for spillere og sponsorer, siger Flemming Astrup.

Manden bag Flemming Astrup er idemanden til touren. Helt tilbage i 1990'erne var han involveret i company days i sin hjemby i Varde Golfklub. Siden blev han involveret i andre turneringer, og senere kom Ecco Touren, hvor unge golfspillere har dystet siden 2006. Flemming Astrup er også engageret i Himmerland, når Europa Touren vender tilbage til Danmark i august.


20 Der er 34 medarbejdere hos Reto Moto.

Genren anden verdenskrig er stor inden for computerspil. RetoMoto har i spillet Heroes and Generals lavet en strategiplan og en spilleplan for at skille sig ud.

Fem unge, danske nørder skabte for knap 20 år siden computerspilsuccesen Hitman. I dag forsøger de trods en voksende virksomhed at holde sig til det, de brænder for og gør bedst: at programmere.

Når virksomhedsledelse er nyt land

På kontoret i København sidder primært grafikere, programmører, lydfolk, designere og animatorer og arbejder på Heroes and Generals.

Reto Motos kontorer ligger centralt i København.

AF: Mette Hvistendahl Munch FOTO: Thomas Brolyng Steen

J

eg ved ikke rigtig, om det sker på et specielt tidspunkt, men lige pludselig står man i det. Midt i problemstillinger og spørgsmål man tidligere aldrig havde skænket en tanke, fordi man førhen var så få, at man kunne sidde om det samme bord, siger Martin Pollas, 42 år og administrerende direktør i virksomheden Reto Moto, der udvikler computerspillet Heroes and Generals. Egentlig identificerer han sig mere i titler som iværksætter, programmør og nørd, for det var sådan, det begyndte tilbage i 1997, da han og fire kammerater gik i gang med at bygge computerspillet Hitman. I 2004 blev det solgt til udlandet for adskillige millioner, men de fem kammerater var ikke færdige med at nørde, ud-

vikle og programmere. Derfor satte de sig sammen for at skabe noget nyt. Det blev til onlinespillet Heroes and Generals, og i dag har virksomheden Reto Moto 35 medarbejdere og kontor i Københavns centrum. – Det er jo egentlig nok i det øjeblik, man begynder at få ansatte. For de forventer jo, at tingene foregår som på en almindelig arbejdsplads med årlige medarbejderudviklingssamtaler, og at der er et sted at gå hen med kollegiale og faglige problemer, siger Martin Pollas. Learning by doing Han har kun haft titlen af direktør siden sommeren 2013, og det er langt hen ad vejen learning by doing. På den ene side tror han på, at han har en fordel i at være mere fritænkende, men det er udfordrende at skulle zoome ud og forholde sig

mere overordnet til det produkt, man plejer at have fingrene i og har enorm indsigt i. – Heldigvis er der en vis eftergivenhed blandt medarbejderne, hvis det nogle gange halter lidt med HR-funktionerne, siger Martin Pollas og griner. Den første erfaring, han gjorde sig, var vigtigheden af kommunikation med medarbejderne. Både om de overordnede linjer som udviklingen i forskellige partnerskaber og eksempelvis nye tal fra spiludgiveren i kølvandet på marketingkampagner, men også de helt små hverdagsbegivenheder. – Nogle gange har jeg tænkt, at noget har været for lidt til, at jeg har villet informere om det, men det viser sig, at det sjældent er for småt Fortsættes side 22


21

Martin Pollas er 42 ür gammel og bÌrer titlen som administrerende direktør. Han er en af de fem oprindelige, der skabte succesen Hitman.


22

Så vidt muligt overlader Martin Pollas arbejdet med udviklingen til medarbejderne. Det er både et plus og en minus at have så meget indsigt, som han har.

Når virksomhedsledelse er nyt land Fortsat fra side 21

til at blive kommunikeret. Man ved jo godt, at kommunikation er vigtigt, men det gik op for mig, at jeg skulle have endnu mere fokus på det, siger han. Et kontor fuld af nørder På kontoret forsøger han og det oprindelige hold at lade entreprenørfølelsen smitte af på medarbejderkulturen. Samarbejdet med en spiludgiver, der står for blandt andet salg, marketing og drift, har bevirket, at selskabet kan koncentrere sig om kerneydelsen, hvilket styrker fællesskabet og sørger for, at virksomheden ikke vokser sig for stor på medarbejdersiden. – Vi vil ikke være så mange, at det bliver svært at genkende folk på gangene. Man skal aldrig sige aldrig, men for os betyder det, at op til omkring 50 medarbejdere er en fornuftig størrelse, siger Martin Pollas.

På kontoret i København foregår meget af arbejdet foran en computerskærm.

Det gør det også væsentlig nemmere at skalere op og ned i en branche, der er projektorienteret. En del grafisk arbejde og programmering kan købes i Kina, og Reto Moto risikerer ikke at stå med en hær af medarbejdere, når der på et tidspunkt bliver slået knude på Heroes and Generals, og noget nyt skal bygges op. Professionel direktør I den tidligere virksomhed IO Interactive, hvor de fem kammerater udviklede Hitman, nåede virksom-

heden op på 200 medarbejdere, inden den blev solgt. Dengang havde de fem kammerater alle faglige lederfunktioner, og der var ansat en professionel direktør til at lede virksomheden. Det er ikke udelukket, at Reto Moto vælger at få en mere professionel ledelse på et tidspunkt. Det er noget ejerkredsen løbende har fokus på. – Og jeg ville slet ikke have noget imod igen at skulle have fingrene i spillet, siger Martin Pollas.

Om Heroes and Generals Onlinespillet Heroes and Generals er et computerspil i genren anden verdenskrig. For at differentiere sig på markedet har Reto Moto givet spillet en strategisk dimension og en traditionel action dimension. På et landekort rykker spillerne tropper og ressourcer rundt, og når der sker sammenstød, opstår et slag, der udkæmpes i action dimensionen. Spillet er endnu i betaversion, hvilket betyder, at der forsat udvikles på det, men det er åbent for brug og gratis at spille. Lige nu er der cirka 1,1 millioner registrerede brugere verden over.


ANNONCETILLÆG April 2014

Havneudvidelse i Hanstholm har stor effekt

8 la eks 4.0 nd em 0 sd p 0 æ lar kk e en r de

Læs side 16-17

 Høje-Taastrup Kommunes erhvervseventyr

 15 unikke mødesteder i Nordsjælland

 Sund fornuft i system hos Esbjerg Forsyning

Side 22-23

Side 34

Side 8-9


ERHVERVDANMARK

Fremtidens vandværk TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Især tre ting kendetegner det, man hos Esbjerg Forsyning beskriver som ”fremtidens vandværk” – og som er på tegnebrættet i 2014. Det skal erstatte et af de gamle vandværk og ventes at stå færdigbygget i løbet af 2016 i det nye erhvervsområde, Kjersing Øst, ved motorvejsafkørsel Esbjerg N. - Vi har fokus på fødevaresikkerhed og forsyner det nye vandværk med et rentvands-tanksystem, hvor vi bruger overjordiske rustfri tanke, der har monteret et koøje og et rengøringsanlæg. Tidligere var tanke normalt nedgravet og kunne kun inspiceres ved hjælp af dykkere. Desuden vil vi styre luften på vandværket og forhindre, at der sker forurening ad den vej. Hygiejnisk bliver vandværket helt i top, siger geolog Søren Tygesen fra Esbjerg Forsyning. Fleksibilitet Fleksibilitet er et andet særkende. Procesanlægget stilles op i en multihal, hvor ingen procesdele er bygget ind i og monteret på selve bygningen. - Det betyder, at vi kan udskifte procesanlægget, for det er lige til at tage ud af bygningen, pointerer Søren Tygesen og siger videre:

Vi har fokus på fødevaresikkerhed og forsyner det nye vandværk med et rentvandstanksystem, hvor vi bruger overjordiske rustfri tanke. Søren Tygesen

- Der kommer hele tiden nye ting til – nyt apparatur, nye metoder og nye krav. Det bliver vores nye vandværk forberedt til. Fleksibiliteten kommer også til udtryk derved, at procesanlægget bliver todelt. Det bevirker, at vi i Esbjerg får fem lige store vandværksenheder og kan koble én fra, uden at det går ud over forsyningen. Det nye vandværk bliver endvidere forberedt til en eventuel udbygning om 10 år, hvor et af de andre gamle vandværker forventes at blive taget ud af drift. Det tredje kendetegn bliver arkitekturen. Holdningen er, at også et vandværk skal se ordentligt ud. Og ikke mindst skal man kunne se ind i det. Store glasfacader vil give forbipasserende mulighed for at se procesan-

”Der kommer hele tiden nye ting til – nyt apparatur, nye metoder og nye krav. Det bliver vores nye vandværk forberedt til”, siger Søren Tygesen. lægget i drift. Også arbejdsmiljø, driftssikkerhed og energi er der fokus på i det nye vandværk, som skal erstatte Spangsbjerg Vandværk. Vi skulle vælge enten at opgradere det gamle eller bygge nyt. Da prisen stort set er den samme, var det ikke svært at vælge, siger Søren Tygesen.

www.esbjergforsyning.dk

AUTORISERET INDENFOR VVS, KLOAK, KØL OG ALTERNATIV ENERGI - VE INSTALLATØR

installation.dk StarVVS er specialister indenfor: • Planlægning, projektering OVER • Vand, varme og sanitet, ALT I • Blik og ventilation DK • Alternativ energi • Procesrør og fjernvarmeskabe • Spa- og svømmebade MURERVEJ 16 • 6710 ESBJERG V • TLF.: 75 45 33 22 • STARVVSINSTALLATION.DK

BESØG OGSÅ VORES WEBSHOP

3


Esbjerg Forsyning sikrer en stabil og miljørigtig forsyning af fjernvarme og godt drikkevand samt sikker aedning af spildevand

www.esbjergforsyning.dk


6

ERHVERVDANMARK

Omstilling til grøn fjernvarmeenergi TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Omstilling til grøn (CO2 -neutral) energi er det, man aktuelt lever af hos Tjæreborg Industri A/S. En ingeniør- og entreprenørvirksomhed der er markedsførende i Danmark inden for leverancer af komplette fjernvarmesystemer – og er den eneste, som både bygger varmeværker og udfører distributionsnet. - De projekter, vi har gang i for tiden, kører meget på solvarme, elkedler, varmepumper, flisfyringsanlæg og halmfyringsanlæg. Vi kommer hele spektret rundt inden for grøn energi. Det er vores strategi at levere den teknologi, varmeværkerne efterspørger. Vi tager udgangspunkt i kunden og tilegner os den viden og knowhow, som skal til for at kunne levere de anlæg, der efterspørges, siger Leif Hornbak, salgschef i Tjæreborg Industri, der både har bygget varmecentraler og etableret ledningsnet for Esbjerg Forsyning. Stor ordrebeholdning Lige nu laver man meget i Nordsjælland, bl.a. et solvarmeprojekt i Nykøbing Sjælland. Et andet af samme type er i gang i Hvide Sande. Flisfyringsanlæg i Haderslev, Thyborøn og Nr. Aaby, et halmfyringsanlæg i Løjt Kirkeby (det første nogensinde, men Leif Hornbak forventer, at det bliver til en hel del i fremtiden), et 80 MW elkedelprojekt på Studstrupværket i Aarhus, et 50 MW elkedelprojekt i Nürnberg i Tyskland, et træpillefyringsanlæg i Løgumkloster, et varmepumpeprojekt hos Fuglsang Maltfabrik i Haderslev, to gaskedelanlæg i Viborg, et varmepumpeprojekt i Gl. Ry (et demoprojekt med tilskud fra Energistyrelsen), hvor man trækker varme ud af grundvandet – listen over

”Det er vores strategi at levere den teknologi, varmeværkerne efterspørger. Vi tager udgangspunkt i kunden og tilegner os den viden og knowhow, som skal til for at kunne levere de anlæg, der efterspørges”, siger Leif Hornbak.

Elafdeling i stor vækst Et område, der er i stor vækst, er virksomhedens elafdeling. Specielt udbygning af varmeværker med SROanlæg har givet meget at lave. Det gælder både nyopførelser og gamle værker, som skal opdateres.

os. Vi laver planlagt vedligeholdelse og rykker ud ved akutte problemer. Den planlagte vedligeholdelse omfatter både hele varmeværket og ledningsnettet, hvor vi træder til ved brud og laver en renoveringsplan for forebyggende udskiftning af dele af ledningsnettet. Eller evt. dimensionerer det op. Vi bruger computerværktøjer til at designe og beregne ledningsstørrelsen, siger Leif Hornbak og pointerer, at man har døgnvagt 365 dage om året og derfor altid er til at komme i kontakt med, når et akut problem opstår.

De projekter, vi har gang i for tiden, kører meget på solvarme, elkedler, varmepumper, flisfyringsanlæg og halmfyringsanlæg. Vi kommer hele spektret rundt inden for grøn energi. Leif Hornbak

større projekter, der er i gang eller sættes i gang i 2014, er lang. - Vi har en stor ordrebeholdning i år og forventer et godt 2014, der vil rette op på et ikke tilfredsstillende 2013 – det første år i lang tid, som ikke levede op til vores forventninger. Det skyldtes bl.a., at en del forhåndskontrakter blev udskudt p.g.a. manglende myndighedsgodkendelse, siger Leif Hornbak og tilføjer, at Tjæreborg Industri har tjent penge under hele krisen og har en sund økonomi.

- Alle vil gerne have deres varmeværker mere og mere automatiseret. Også service er et stort arbejdsområde for

- Kun ca. halvdelen af vores medarbejdere møder op her i Tjæreborg. Resten er fordelt over hele landet og kører direkte ud på vores mange arbejdssteder, tilføjer Leif Hornbak. Søger ingeniører og elteknikere Og der er brug for flere velkvalificerede medarbejdere. - Vi søger lige nu dygtige ingeniører og elteknikere, siger Leif Hornbak.

www.tji.dk

FAKTA Tjæreborg Industri A/S, oprindeligt startet i 1881 som landsbysmed, er en familieejet virksomhed grundlagt af nuværende direktør Marianne Sørensens oldefar. Siden 1960 har fjernvarme været det primære forretningsgrundlag og genererer 75 pct. af omsætningen. Desuden har man en stålafdeling, en betonafdeling og datterselskabet Tjæreborg Kompensatorfabrik. Der er omkring 175 medarbejdere. ”Det er vores strategi at levere den teknologi, varmeværkerne efterspørger. Vi tager udgangspunkt i kunden og tilegner os den viden og knowhow, som skal til for at kunne levere de anlæg, der efterspørges”, siger Leif Hornbak.


ERHVERVDANMARK

Generationsskifte og fjernvarme TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Indgangen til 2014 markerede et par markante begivenheder hos DWA VVS & Blik A/S. Dels er et glidende generationsskifte blevet påbegyndt, idet Kasper Nielsen – søn af Helle og Henning Nielsen, der startede for sig selv i 2005 med købet af et 28-årigt VVS-firma i Esbjerg – i slutningen af 2013 fik sin autorisation som VVSinstallatør og nu er blevet medejer af familiefirmaet. - Samtidig er Kasper indtrådt i ledelsen, fortæller Henning Nielsen, der selv er tredje generations VVSinstallatør og glæder sig over, at fjerde generation nu er trådt til. Og dels har DWA VVS & Blik endnu engang formået at gå ”sejrrigt” ud af en licitation hos Esbjerg Forsyning. Denne gang er det

fjernvarmedelen, man har fået del i som underleverandør til entreprenørvirksomheden Stürup A/S. - Vi er blevet valgt til fjernvarmeopgaven, fordi vi kan matche Esbjerg Forsynings og Stürups krav til kvalitet, service og fleksibilitet, siger Henning Nielsen og tilføjer, at man netop har investeret i traktorkran og ny varebil for at stå godt rustet til arbejdet med fjernvarmen. Også den private sektor er et stort kundeområde for DWA VVS & Blik, som laver alt VVS- og blikkenslagerarbejde i forbindelse med byggeri, renoveringer og service hos private. Firmaet har i dag 14 ansatte.

Komplette systemer til fjernvarme samt faglig rådgivning på alle projektstadier. Korsholm Alle 20 • 5500 Middelfart • Tlf. 64 41 61 09 • www.isoplus.dk

ISS KLOAK - & INDUSTRISERVICE

www.dwa-vvs.dk

Henning Nielsen (t.v.) glæder sig over, at fjerde generation, sønnen Kasper Nielsen, er blevet medejer af familiefirmaet og er indtrådt i ledelsen.

VI ER KLAR

24 TIMER I DØGNET VI ER KLAR

24 TIMER I DØGNET

24 TIMER

HELE ESBJERGS KLOAKSERVICE • Rensning af kloaksystemer - sandfang - fedtudskillere • Rensning af tanke m.m. • Olieaffald modtages

Anders Kold

75 16 07 63 40 84 07 63

• Rodskæring • Formidling af: tv-inspektion renovering af kloak strømpeforing

Løvspringsvej 4, Andrup · 6705 Esbjerg Ø · Fax 75 18 11 83

24 TIMER

Ring hellere til os - vi står klar til athellere hjælpe med både Ring tilstortosog småt

75 524 322 75 524 322

- vi står klar til at hjælpe med både stort og småt

KLOAK- & INDUSTRISERVICE

7


8

ERHVERVDANMARK

I 2010 begyndte Esbjerg forsyning at separatkloakere hele Esbjerg. Det er et projekt, som løber over 30 år, og som der årligt investeres ca. 85 mio. kr. i gennem hele projektperioden.


ERHVERVDANMARK

Sund fornuft sat i system TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Efter fire år som selvstændigt aktieselskab kan adm. direktør Jesper Frost Rasmussen konstatere, at Esbjerg Forsyning A/S har taget skridtet fuldt ud og omstillet sig fra forvaltning til forretning. Og at aktivitetsniveauet er højere end nogensinde. - At Esbjerg Forsyning skal drives som en forretning, er skrevet ind i vores nye strategi for 2014-2017. Der står, at vi vil drive selskabet, som om vi agerede på et frit marked med konkurrence. Vi vil anvende værktøjer som benchmarking, kundetilfredsundersøgelser og nøgletalssammenligninger i tillæg til udefrakommende effektiviseringskrav, siger Jesper Frost Rasmussen og tilføjer: - Det er vores holdning, at vi skal gøre vores arbejde lidt bedre i morgen end i dag. Sund fornuft sat i system, kalder vi det også. Mange nye projekter De sidste fire år er der blevet igangsat og gennemført mange nye projekter, der afspejler holdningen om hele tiden at blive bedre og bedre. Det største projekt er Esbjerg Forsynings indsats for at klimatilpasse sig og forhindre oversvømmelser som følge af de ekstremt store regnskyl, der har været flere af de seneste år. - I 2010 begyndte vi at separatkloakere hele Esbjerg. Det er et projekt, som løber over 30 år, og som vi årligt investerer ca. 85 mio. kr. i gennem hele projektperioden, fortæller Jesper Frost Rasmussen og fortsætter: - Ved at separere regnvand og spildevand undgår vi en opstuvning af spildevand i folks kældre og udsivning af

At Esbjerg Forsyning skal drives som en forretning, er skrevet ind i vores nye strategi for 2014-2017. Jesper Frost Rasmussen

spildevandet på gader og veje i byen, når den kraftige regn sætter ind. Mange steder har man italesat andre løsninger. Kanaler gennem byen. Faskiner. I stedet for at tage den rigtige beslutning: Nemlig at dimensionere kloakrørene efter behovet. Det er det, vi gør. Separatkloakering er vores løsning på klimaudfordringerne, og i kraft af den vil vi blive i stand til at håndtere fremtidig ekstremregn forårsaget af klimaændringerne. Optimal udnyttelse af ressourcerne er også en måde at blive bedre på. I 2011 indviede Esbjerg Forsyning en ny varmecentral, hvor produktionen af 100 MWh fjernvarme er baseret på bioolie, et restprodukt fra kosmetikindustrien, som således er med til at opvarme boliger i Esbjerg. - Det er sund fornuft og en vej til billig varme, pointerer Jesper Frost Rasmussen. Vandværker som ”fødevarefabrikker” Dokumenteret drikkevandssikkerhed er endnu et tema, som udmønter sig i nye projekter de kommende år. De tider er forbi, hvor et vandværk blot var et vandværk. Inden udgangen af 2014 skal alle vandværker i Danmark opfylde kravene til dokumenteret drikkevandssikkerhed, men hos Esbjerg Forsyning stiller man sig ikke tilfreds med det. - Vores vandværker skal være ”fødevarefabrikker”. Vi arbejder på at blive certificeret efter den internationale fødevarestandard, ISO 22000, fordi vi leverer vand til fødevarevirksomheder som Arla, Cocio og Mou. For Cocio og Mous vedkommende er vandet en del af deres slutprodukt, og vi skal derfor leve op til deres krav, ligesom alle andre råvareleverandører skal, siger Jesper Frost Rasmussen. Esbjerg Forsyning har syv vandværker, hvor et af dem udskiftes med et helt nyt anlæg i løbet af det næste par år. - Når vi bygger et nyt vandværk, er det ikke noget problem at leve op til lovgivningen. Udfordringen er eksisterende vandværker. Vi vil opdele dem i hygiejnezoner og sætte vinduer i, så vi kan se, men ikke røre ved vandet, for det må man ikke. Og vi vil på alle andre måder sikre, at de gamle vandværker bliver opdateret, så de opfylder kravene om dokumenteret drikkevandssikkerhed, siger Jesper Frost Rasmussen videre.

”Det er vores holdning, at vi skal gøre vores arbejde lidt bedre i morgen end i dag. Sund fornuft sat i system, kalder vi det også”, siger Jesper Frost Rasmussen.

Energiproduktion og –effektivisering Energiproduktion og –effektivisering er andre fokusområder, som fylder meget i Esbjerg Forsynings bestræbel-

ser på at ”blive bedre i morgen end i dag”. Grøn energi i form af et solcelleanlæg på et af vandværkerne er en af produktionsmetoderne, man har taget i brug. Knap 41.400 kWh eller ca. 20 pct. af vandværkets energiforbrug blev det til sidste år. På de to store renseanlæg, man har, er der installeret biogasanlæg, hvor slam omdannes til gas, brændes af og bliver til energi. I 2013 var der et energioverskud – efter eget forbrug – på 300.000 kWh. Energieffektivisering sker bl.a. ved at styre temperaturen på fjernvarmevandet meget præcist, så man ikke kører med højere temperatur end nødvendigt. - Vi har implementeret et system, som kan hjælpe med at optimere temperaturen. Det er baseret på vejrprognoser, en lang række målepunkter og noget avanceret software, der kan simulere og justere afgangstemperaturen. Fuldt udbygget kræver det 130.000 kWh i ekstra strømforbrug, men til gengæld sparer vi seks mio. kWh varme, så det er en god forretning for os og vores kunder, siger Jesper Frost Rasmussen og giver endnu et eksempel på, at man for små investeringer opnår store besparelser. - Medarbejderne på vores renseanlæg har vi fået uddannet til procesoperatører. Fra blot at kunne betjene maskiner er de gået til også at kunne forstå processerne, og det har bevirket, at de siden er kommet med mange konkrete forbedringsforslag. En éngangsinvestering på 300.000 kr. har medført, at vi sparer 1,4 mio. kWh el om året, fortæller han. Samarbejder med private virksomheder Esbjerg Forsyning er åben over for samarbejde med private virksomheder, understreger Jesper Frost Rasmussen. Virksomhederne har de enkelte produkter, der skal bruges, men kun forsyningsselskaberne har den samlede løsning. Derfor skal der samarbejde til for at udvikle nye teknologier, påpeger han. - Vi er klar til at være en aktiv medspiller. Det kommer vores kunder til gavn og kan have den sideeffekt for hele Danmark, at nogle af løsningerne måske kan eksporteres til andre lande, siger Jesper Frost Rasmussen.

www.esbjergforsyning.dk

FAKTA Esbjerg Forsyning A/S er etableret som et selvstændigt aktieselskab i 2010 og ejes af Esbjerg Kommune. Hovedaktiviteten er at sikre en stabil, miljørigtig forsyning af fjernvarme, levering af rent drikkevand i høj kvalitet og en sikker afledning af spilde- og overfladevand i Esbjerg Kommune. Antal medarbejdere: 145. Omsætning: 613 mio. kr. (2013).

9


10

ERHVERVDANMARK

Her er tilfredse kund TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

”Vi vinder meget på, at vi kan tilpasse os de behov, der er i virksomheden.” Jannik Simonsen. - Vi vinder meget på, at vi kan tilpasse os de behov, der er i virksomheden. Det kan vi, fordi vi spænder bredt, hvad sortiment angår – har biler til alle formål. Også de private. Desuden har vi attraktive beskatningspriser og et stærkt leasingprogram at byde på foruden naturligvis salg på traditionel vis. Mulighederne er mange for at opnå det, som er vigtigst af alt for os. Tilfredse kunder. De er en del af vores dna. Sådan udtaler forretnings- og salgschef Jannik Simonsen fra Volkswagen Esbjerg, der bl.a. har Esbjerg Forsyning på sin kundeliste. - Internt i Volkswagen Danmark bliver vi målt på kundetilfredshed i salget, og der ligger vi højt her i Esbjerg. Vi er i top 10 blandt 55 Volkswagen-forhandlere i Danmark. Det skyldes ikke mindst en høj grad af kunde-

service, der på alle måder forsøger at gøre det let at være kunde hos os, siger Jannik Simonsen og fortsætter: - Vi gør det let på den måde, at kunden kun behøver at betale ét sted. Vi henter og bringer hos kunden, når en bil skal til service eller reparation. Gratis. Vi er fleksible, hvad det tidsmæssige angår – er klar, når kunderne har brug for os. Ved akutte ting, eller kan en virksomhed ikke undvære en bil til service i dagtimerne, træder vi også til uden for vores normale åbningstider. Desuden stiller vi lånebil til rådighed. Ligegyldigt hvad, så gør vi alt for at holde vores kunder kørende. Styr på omkostningerne Et kvalitetsprodukt, et godt design og totalt styr på omkostningerne. Sådan bliver man kørende, når man vælger Volkswagen, forklarer Jannik Simonsen og uddyber gerne omkostningsdelen, som der er meget fokus på i de fleste virksomheder i dag. - Totalomkostning er et nøgleord. Det samme er for så vidt leasing, som rigtigt mange efterspørger. Vi tilby-

der både operationel og finansiel leasing, hvor man henholdsvis køber bilen, når leasingperioden udløber, eller afleverer den og skifter til en ny. Brændstof er en væsentlig del af biløkonomien i dag – på det punkt er vores biler meget billige – og kan sammen med leasingog alle øvrige udgifter samles i en fast månedlig ydelse, siger forretnings- og salgschefen og understreger, at man også ved køb af Volkswagen-modeller kan få styr på driftsomkostningerne, når man supplerer med en serviceaftale. UP! går som ”varmt brød” På privatfronten er små biler utroligt populære for tiden, og også i dette segment sælger Volkswagen godt. Ikke mindst UP!’en går som ”varmt brød”. Bl.a. i kraft af lave totalomkostninger på drift og vedligeholdelse. - Mange vælger UP! Total, hvor finansiering, forsikring og service samles i en fast månedlig ydelse, siger Jannik Simonsen. www.vw-esbjerg.dk

”Vi gør det let på den måde, at kunden kun behøver at betale ét sted. Vi henter og bringer hos kunden, når en bil skal til service eller reparation. Gratis. Vi er fleksible, hvad det tidsmæssige angår – er klar, når kunderne har brug for os”, siger Jannik Simonsen.


ERHVERVDANMARK

11

nder en del af dna’et TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

”Succes’en for Skoda fortsætter i 2014. Salgstallene fra marts viser, at Skoda var det tredje mest solgte mærke herhjemme i årets tredje måned.” Jan Parholt Sigurdsson Generelt er Skoda et bilmærke i rivende udvikling, og med lanceringen af først Superb i 2010 og dernæst Octavia i april 2013 har Skoda for alvor fået fat i erhvervssegmentet.

Skoda Esbjerg får mange ordrer på leasing, understreger Jan Parholt Sigurdsson. Bl.a. via den danske importør Semler Retails fleetafdeling, der betjener de store flådekunder. Levering og servicering foregår lokalt, og Skoda Esbjerg er i gang med en større leverance af Octavia til Danfoss. Foreløbig er det blevet til 10 af slagsen.

- Specielt Octavia har hævet vores markedsandel kraftigt. Den blev kåret både til Årets Erhvervsbil og Årets Bil sidste år. I sin klasse, mellemklasse 1, er den nr. 1 i Danmark, fortæller salgschef hos Skoda Esbjerg, Jan Parholt Sigurdsson, og tilføjer:

- Med Superb og Octavia har Skoda taget et kæmpe spring, hvad udseende og kvalitet angår. Og for førstnævntes vedkommende også hvad rummelighed angår. Superb er derfor meget efterspurgt som taxa. Samtidig kan vi tilbyde gode beskatningspriser, hvorfor man virkelig får meget bil for pengene hos os. Desuden har vi her i april i år lanceret privatleasing, hvilket vi forventer os en del af, siger Jan Parholt Sigurdsson, der efter ni års arbejde med Skoda har en indgående viden om og erfaring med mærket.

- Og succes’en for Skoda fortsætter i 2014. Salgstallene fra marts viser, at Skoda var det tredje mest solgte mærke herhjemme i årets tredje måned. Og vi følger op med store erhvervskampagner i løbet af 2014.

Gearer fortsat op Skoda Esbjerg er en af Jyllands største autoriserede Skoda-forhandlere og gearer fortsat op. På salgssiden har man styrket sig med Nikolaj Nielsen, der tiltrådte i

”Specielt Octavia har hævet vores markedsandel kraftigt. Den blev kåret både til Årets Erhvervsbil og Årets Bil sidste år. I sin klasse, mellemklasse 1, er den nr. 1 i Danmark”, fortæller Jan Parholt Sigurdsson.

september sidste år, og nu udvider man med en servicerådgiver på eftermarkedet. - Og i løbet af det næste halvandet års tid bliver vores butik som forvandlet. Skoda lancerer et nyt corporate identity-koncept, der betyder, at vi får nyt interiør og en ny indretning af salgslokale og kontorer, siger Jan Parholt Sigurdsson, der ser det nye koncept som en styrkelse af bestræbelserne på at opnå det, man allerhelst vil have. Tilfredse kunder. www.skoda-esbjerg.dk


12

ERHVERVDANMARK

Dansk BioChip med kæmpe eksportpotentiale TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Verdensmarkedet for vandrensning er enormt, og lykkes det for Lynddahl Plast A/S at erobre blot en promille af det med sin nye opfindelse, BioChip S1, vil det betyde vækst i Ribe-virksomheden de næste mange år. BioChippen, der skal anvendes til biologisk behandling af stærkt belastet industrielt og kommunalt spildevand, bliver lige nu testet i et tæt samarbejde med Esbjerg Forsyning – et eksempel på samarbejde, som forsyningsselskabet gerne indgår i sammen med private virksomheder om at udvikle ny teknologi, nye produkter og nye processer. Fordobling af kapaciteten - Ved hjælp af BioChip S1 kan man forøge den organiske kapacitet af eksisterende renseanlæg med op til 100 pct. Det skyldes, at slammængden i anlægget kan øges proportionalt med den mængde chips, der kommes i anlægget. Og det vil derfor ikke være nødvendigt at bygge yderligere volumen til de biologiske processer i eksisterende anlæg. Samtidig sker der både effektivitetsog kvalitetsforbedringer, siger Rasmus Vigsø Lynddahl, direktør og anden generation i Lynddahl Plast, og fortsætter: - I Danmark vil man nok først og fremmest gå efter effektiviseringer for at nedbringe omkostningerne ved

BioChippen, der skal anvendes til biologisk behandling af stærkt belastet industrielt og kommunalt spildevand, bliver lige nu testet i et tæt samarbejde med Esbjerg Forsyning. Rasmus Vigsø Lynddahl

Driftschef Claus A. Nielsen, Esbjerg Forsyning, Key Account Manager John Bryde Jørgensen, Lynddahl Plast, elektriker Egon Grosen, Esbjerg Forsyning, og direktør Rasmus Vigsø Lynddahl, Lynddahl Plast, overvåger testen af BioChip S1 på minirenseanlægget i Ribe.

vandrensning, når BioChip S1 kommer på markedet til efteråret. Men rundt om i verdens millionbyer, hvor behovet er stort og pladsen trang, vil muligheden for at fordoble kapaciteten i eksisterende anlæg få signifikant betydning. Derfor tror vi, at chippen har et kæmpe eksportpotentiale. 10 uger lang test Den 10 uger lange test af BioChip S1 sker i samarbejde med Teknologisk Institut. Det foregår på et minirenseanlæg, som Esbjerg Forsyning har fået installeret på sit renseanlæg i Ribe. - Der er tale om et komplet renseanlæg i en skala 1:10, der kan bruges til test, og som gør, at vi har fuld kontrol over processen. Det er ideelle vilkår for at gennemføre

Adgangsvejen 9, 6700 Esbjerg Tlf. + 45 7513 8333 Fax + 45 7545 7444 www.nytechisolering.dk Email: jegh@nytechisolering.dk

testen og giver en mere korrekt dokumentation, siger driftschef Claus A. Nielsen fra Esbjerg Forsyning og understreger, at man selv vil være interesserede i at anvende chippen, hvis den opfylder forbedringspotentialerne. Teknologisk Instituts rapport og dokumentation af effekten er sidste skridt før lanceringen. www.esbjergforsyning.dk www.lynddahl.dk

JORD • KLOAK • BETON • BELÆGNING • GARTNER

Vi udfører også alle former for kloak - både til skybrud, bimmelim og bummelum!

Nytech Isolering A/S er din professionelle partner inden for teknisk isolering. Vi leverer teknisk isolering i højeste kvalitet, og som alsidige og fleksible løsninger, "Vi knækker kurven".

Vælg Nytech Isolering A/S hvis du ønsker: • Professionelle folk til professionel isolering • Erfarne medarbejdere der sikrer effektive løsninger og produkter • Støjisolering - Lavt støjniveau som sikrer et godt arbejdsmiljø! • At isolere for varme eller kulde • Lave driftsomkostninger • Udregning af tilskud • At give jeres økonomichef et smil på læben Vi står altid klar med rådgivning og et uforpligtende tilbud.

Aut. kloakmester & entreprenør Brolæggervej 20 • 6710 Esbjerg V

75 15 21 77 Nytech isolering A/S beskæftiger ca. 50 medarbejdere og løser i dag alle isoleringsopgaver inden for VVS, sprinkleranlæg, køling og ventilation, beklædningsarbejde, rør- og procesinstallationer inden for industri og fjernvarmesektoren, montage/ isoleringsarbejde ombord på skibe, offshore Danmark / Norge og et depot for strandmøllen og kosangas

www.chrbrinck.dk


ENTREPRENØRFIRMAET

Otto Chrestensen A/S www.ottochrestensen.dk

SteelTank er en jysk virksomhed med mange års erfaring i levering af tank- og procesanlæg til: ∞ ∞ ∞ ∞ ∞

Vi udfører: Kloakering Renovering af kloak Naturgenopretning Jordflytning Belægningsarbejde Vandløbsvedligeholdelse Egen grusgrav

• • • • • • •

Varmeakkumulering Biogasanlæg Olieanlæg Silotanke med snegleudtræk Beholdere og procesrør i rustfri stål

SteelTank er en ordreproducerende virksomhed, der detail-projekterer og leverer tank- og procesanlæg i hoved- eller delentreprise. For yderligere informationer eller et uforbindende projektforslag, kontakt SteelTank på tlf. 75 45 08 11 eller se nærmere på www.steeltank.dk

Aktivt Torv, Høje Kolstrup, 2011

Steeltank A/S: H.E. Bluhmes Vej 79, 6700 Esbjerg Telefon: +45 75 45 08 11, Telefax: +45 75 45 08 47 E-mail: steeltank@steeltank.dk

Ribe Stampemølle, Faunapassage, 2012

Grusgrav, Gånsager

Havneudvidelse Esbjerg, 2012

LEVERANDØR AF BIOOLIE TIL ESBJERG FORSYNING FRA 2006

Bioolie Bioolie 10 år 10 år

KLIMA-RIGTIG FYRINGSOLIE

Bioolie 10 år

SPAR SPAR 20 20 – – 30% 30% PÅ PÅ FYRINGSOLIEN! FYRINGSOLIEN! – – PÅ PÅ VEDVARENDE VEDVARENDE ENERGI! ENERGI!

BRUG BIOOLIE: ER AFGIFTSFRIE = DERFOR PRISBILLIGE! O

Skift fra Mineralolie/svær- Fuelolie til miljøvenlig Bio-olie.

O

Bio-Fyringsolie er fritaget for Energiafgift, CO2-afgift samt NOx afgifter derfor billigere oliepriser.

O

Bio-Fyringsolie anvendes som almindelig fyringsolie.

O

Bio-fyringsolie er CO2-Neutrale, giver Gartneriet en grøn profil.

O

Fra eget tanklager, kapacitet 12 mio. ltr., leverer vi olie overalt i landet, med egne tankbiler.

INDHENT TILBUD

ØKO-TECH tankterminal Kontakt: Bjørn Larsen bj@bio-olie.com

Olieimport til Faaborg

BIO-OLIE: ET BIODIESEL-BASERET EU-PRODUKT Med 10 års erfaring leveres følgende olietyper: O

PRIMEOLTM: -til Fjernvarmeværker, industri - og Gartnerier, med Rotations-brændere.

O

PRIMEOLTM II: - til Gartnerier og industrier - med Trykforstøvningsbrændere.

O

PREMIUM: - til private husstande med Bio-oliebrænder.


14

ERHVERVDANMARK

     

TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Lars Holm

At gü fra volumenproduktion til udvikling og i stigende grad agere som �first movers�, der sÌtter innovation i højsÌdet. Det er en af udfordringerne for erhvervslivet i Thisted Kommune, hvor der er mange produktionsarbejdspladser. Og det stiller nye krav til medarbejderne. Der er brug for flere højtuddannede, samtidig med at virksomhederne ogsü efterspørger mere faglÌrt arbejdskraft, pointerer erhvervschef i Thy Erhvervsforum, Martin Hoxer. - Vi har svÌrt ved at tiltrÌkke højtuddannede. Ledigheden i kommunen er lavere end landsgennemsnittet. Mange unge flytter andre steder hen for at uddanne sig. Det er forhold, som vi er sÌrligt mÌrkede af, og som vi har stort fokus pü. Det sker i god dialog med Thisted Kommune omkring rammevilkür og servicering af erhvervslivet, der nu er samlet bag Ên indgang – Êt telefonnummer, Ên mailadresse, hvorfra virksomhederne bliver guidet videre inden for 24 timer, siger erhvervschefen og fortsÌtter: TÌnker i helheder - Udfordringerne omkring fraflytning og tiltrÌkning af arbejdskraft forsøger vi at tackle ved at tÌnke i helheder. Hvad betyder udvidelsen af Hanstholm Havn for os? Hvad skal vi vÌre gode til for at fü højtuddannede og deres ÌgtefÌller til at tÌnke Thy ind som karrierevej, hvad med skole, fritid, bymiljø osv.? Hvordan skaber vi gode uddannelsesmiljøer for de unge og für flere til at tage erhvervsuddannelser? Det er der fÌlles fodslag om at finde løsninger pü. Men det er ogsü en fÌlles udfordring. SpÌndende karrierevej Martin Hoxer ser en spÌndende karrierevej i mange af virksomhederne, der typisk er velkonsoliderede, har brug for nye kompetencer og en ny generation til at føre dem videre. - I stedet for at blive mellemleder i en større by kan man her fü en karriere med større ansvar og muligheder som leder, der eventuelt ogsü kan gøre Ên og anden til virksomhedsejer, siger Martin Hoxer. For at fange de unge har Thy Erhvervsforum i

FAKTA Thy Erhvervsforum er en privat erhvervsforening, der er stiftet den 27. september 2012 ved sammenlÌgning af Thy Erhvervsrüd og Hanstholm Havneforum. Der er 250 medlemmer, og foreningen har siden den 1. juni 2013 haft til huse i Erhvervenes Hus i Hanstholm, hvorfra man pü vegne af Thisted Kommune servicerer erhvervslivet i hele Thy med erhvervsservice. Der er ca. 1.700 virksomheder i Thisted Kommune med mange ansatte inden for fødevarefremstilling, metal- og plastindustri. Blandt de største er DragsbÌk, Premier Is, CSK Stülindustri og Cimbria, der er en af verdens førende producenter af udstyr og proceslinjer til forarbejdning, hündtering og opbevaring af korn og süsÌd. I det hele taget opererer mange Thisted-virksomheder internationalt.

april arrangeret �Tour de Thy�, hvor studerende fra Aalborg Universitet kommer pü besøg i Thisted-virksomheder. I samarbejde med ingeniørforeningen IDA og den faglige organisation Djøf har man desuden lavet faglig sparring med virksomhederne for at fü afklaret, hvilke kompetencer der er brug for. - Pü den müde kan der arbejdes mere mülrettet med en bestemt uddannelsesretning, forklarer Martin Hoxer og understreger, at man kommer langt rundt inden for uddannelse, forskning, offentlige og private organisationer og virksomheder for at skabe gode udviklingsmiljøer. En beskÌftigelseseffekt I bestrÌbelserne pü at tiltrÌkke nye virksomheder arbejder man primÌrt inden for klynger som fødevarer, fiskeri, landbrug og energi, men ogsü tilstedevÌrelsen af Danmarks første nationalpark, inkubatormiljøet med udgangspunkt i Cold Hawaii (surfing), testcentre inden for vind- og bølgeenergi m.m. forsøger man at udnytte. - Vores opgave er at fü en beskÌftigelseseffekt ud af tingene, fastslür Martin Hoxer.

“

�Udfordringerne omkring fraflytning og tiltrÌkning af arbejdskraft forsøger vi at tackle ved at tÌnke i helheder�, siger Martin Hoxer.

I stedet for at blive mellemleder i en større by kan man her fü en karriere med større ansvar og muligheder som leder, der eventuelt ogsü kan gøre Ên og anden til virksomhedsejer. Martin Hoxer

En nyskabelse, InnovaThy, lanceres snart. Gennem samarbejde og netvĂŚrk skal det nye initiativ udnytte kompetencerne i omrĂĽdet med henblik pĂĽ at udvikle nye produkter, nye virksomheder og nye arbejdspladser. - Det forventer vi os meget af, siger Martin Hoxer.

www.thyef.dk


FØLG DIN NATUR

Thy er fyldt med folk, der gerne vil gøre en forskel. Alle mulighederne er lige her, lige foran dig. Min datter spurgte mig engang »Far, vi skal aldrig flytte herfra, vel?«, og hvis hun spørger sådan, så har vi gjort det rigtige. THY360.DK/KORTTILFREMTIDEN


16

ERHVERVDANMARK

”Her og nu er den største udfordring af få finansieringen af ydermolerne på plads, hvorefter vi kan sende dem i nyt udbud”, siger Birgitte Juhl.


ERHVERVDANMARK

Havneudvidelse med stor effekt TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Lars Holm

Hanstholm Havn, den nordjyske region og Danmark som helhed vil profitere af den planlagte havneudvidelse i Hanstholm. Det fastslår adm. direktør i den kommunale selvstyrehavn Port of Hanstholm, Birgitte Juhl, der tripper utålmodigt efter at få fuld fart på projekt havneudvidelse igen – og det sker her ved udgangen af april. - Det har vist sig, at etableringen af nye ydermoler bliver dyrere, end vi var blevet stillet i udsigt. 800 mio. kr. kommer de til at koste, hvilket er 300 mio. kr. mere end forventet, siger Birgitte Juhl og tilføjer: - Sidst i marts fik vi en ny bestyrelse med en del professionelle bestyrelsesmedlemmer, og den har holdt sit første møde her i slutningen af april, hvor den er blevet klædt på til de fremtidige udfordringer. Her og nu er den største udfordring af få finansieringen af ydermolerne på plads, hvorefter vi kan sende dem i nyt udbud. Jeg håber, at vi kan komme i gang med at bygge i 2015, men det er nok mere realistisk, at det bliver i 2016. Nye ydermoler og 12,5 meter vanddybde De nye ydermoler vil give en ny og lettere indsejling og bedre besejlingsforhold i Hanstholm Havn, hvilket er en forudsætning for at fastholde og tiltrække aktiviteter – herunder også færgedrift. Havnen havde tidligere færgeruter til Island, Færøerne og Norge, men dem mistede man i 2008 og 2010 netop på grund af vanskelige besejlingsforhold, der medførte en del aflysninger. - Samtidig med nye ydermoler får vi en vanddybde på 12,5 meter i stedet for de nuværende ni meter. Hanstholm Havn bliver dermed den eneste vestkysthavn i Danmark med denne vanddybde, der gør os i stand til at modtage både større færger og større fiskefartøjer. Også borerigge har brug for mere vanddybde. I det hele taget kan vi i kraft af de 12,5 meter tage aktiviteter ind, som andre ikke kan tage, og beholde aktiviteter som ellers ville gå til andre lande, især Norge og Holland. Eftersom der er mangel på arbejdskraft i Norge, samtidig med at havneomkostningerne er noget højere end hos os i Danmark, er det særdeles attraktivt at søge i danske havne, og det kan man i øget grad, når vi får større vanddybde. Vi vil således kunne trække mere arbejde til Danmark, forklarer Birgitte Juhl og fortsætter:

FAKTA Hanstholm Havn er Danmarks yngste havn, anlagt i 1967, og i dag Danmarks førende konsumfiskerihavn. Her ligger landets største fiskeauktion med en årlig omsætning på over 500 mio. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som den næststørste. Effekten af den planlagte havneudvidelse opgøres således: Antallet af arbejdspladser, direkte eller afledt fra havnens aktiviteter, stiger fra 1.600 til 2.600. Thisted Kommunes skatteindtægter stiger fra 280 til 358 mio. kr. Det lokale og regionale erhvervsliv får en merindkomst på 277 mio. kr.

enten direkte eller afledt fra havnens aktiviteter, og der er allerede mange forespørgsler på de nye arealer. Formentlig får vi konkrete aftaler på plads i løbet af i år eller senest i 2015, siger Birgitte Juhl. Ni vindmøller En del af havneudvidelsens finansiering kommer fra udlejning af arealer til ni vindmøller. De skal placeres umiddelbart inde bag den nye ydermole, og opsætningen forventes at kunne gå i gang parallelt med anlæg af ydermolerne. - Vindmøllerne skal stå i vandet, hvilket selvfølgelig gør det dyrere at opføre dem, men til gengæld blæser det ca. 2,5 gange så meget her som i resten af landet. Derfor kan de producere tilsvarende meget mere energi, pointerer Brigitte Juhl. Fiskeri det vigtigste forretningsområde Konsumfiskeri genererer 75 pct. af omsætningen på Hanstholm Havn, og fiskeri vil, fastslår havnedirektøren, fortsætte med at være havnens vigtigste forretningsområde. - Det er der gode grunde til. Vi ligger tæt på, hvor fiskene fanges, og vi har de store fiskeeksportører her på stedet, hvilket betyder, at man som fisker får en højere pris for sine fisk i Hanstholm, siger Birgitte Juhl, men erkender, at man er meget sårbar med kun ét forretningsområde. - Desuden er fiskeriet afhængig af kvoter og priser, hvilket hverken de eller vi kan gøre ret meget ved. Men det kan give store udsving i aktivitetsniveauet. Og eftersom der bliver færre og færre arbejdspladser i fiskeriet på grund af ny teknik og automatisering af fiskefartøjerne, er det vigtigt for Hanstholm og hele regionen, at vi får gang i nogle nye aktiviteter og skabt nye arbejdspladser, siger hun videre.

- Det gælder ikke mindst inden for offshore. Borerigge skal serviceres hvert femte år, og desuden skal der i løbet af de næste 30 år hugges borerigge op for 500 mia. kr. Det bliver vi i stand til at tage vores store andel af, og behovet er der, for Esbjerg Havn kan ikke klare det hele, og som sagt er det for dyrt i Norge.

Udvikling – eller afvikling Den dag i dag mærker man tydeligt effekten af færgernes forsvinden. Bilisterne, der kom med færgerne, holdt ind for at handle i Hanstholms butikker, og mange nordmænd tog færgen over til Danmark for at gøre det samme.

1.000 nye arbejdspladser Når ydermolerne er på plads (byggeriet vil tage tre år), skal der etableres nye baglandsarealer – ca. 75 hektar, som vil blive lejet ud eller solgt til virksomheder inden for fiskeri, godstransport, offshore og vedvarende energi. - 1.000 nye arbejdspladser forventer vi at kunne skabe

- Hele området har mistet årlig omsætning for 100 mio. kr. i handel og turisme, siden færgerne ophørte med at sejle, siger Birgitte Juhl, der også gerne ser en opgradering af infrastrukturen på landjorden til og fra Hanstholm. - Allerhelst i form af en motorvej lige til havnen, men

det ligger nok ikke lige for. En 2 + 1 vej, hvor der i begge retninger er strækninger med en ekstra kørebane og mulighed for at overhale, vil være et udmærket alternativ som forbindelse til den midtjyske motorvej, der om få år når til Holstebro. Til den tid vil motorvejsnettet blot være 90-100 km væk, siger Birgitte Juhl og understreger endnu engang, hvor vigtig havneudvidelsen er for hele området. - Det er enten udvikling – eller afvikling, slutter hun.

www.portofhanstholm.dk

Hanstholm Havn bliver den eneste vestkysthavn i Danmark med denne vanddybde, der gør os i stand til at modtage både større færger og større fiskefartøjer. Også borerigge har brug for mere vanddybde. I det hele taget kan vi i kraft af de 12,5 meter tage aktiviteter ind, som andre ikke kan tage, og beholde aktiviteter som ellers ville gå til andre lande. Birgitte Juhl

17


18

ERHVERVDANMARK


ERHVERVDANMARK

Foretagsomme og selvkørende TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Lars Holm T

- Vi har nogle foretagsomme borgere, der gerne bidrage ger til fællesskabet. De er selvkørende, og de vil selv. F Foretagsomheden kommer i dag til udtryk i, at vi har m mange virksomheder, foreninger, frivillige og i det hele ta taget mange, som tager et initiativ. Så Sådan beskriver borgmester Lene Kjelgaard Jensen in indbyggerne i Thisted Kommune. Aktive borgere og vi virksomheder udgør da også det ene ben i den såkaldte Th Thisted-model, der har sit udspring i den kommunale kl klima- og miljødagsorden. Kendt teknologi, rentable lø løsninger og borgerinddragelse er de tre ben, som mode dellen står på. - Det handler om, at det, vi gør, skal give et ”pay off” og også økonomisk være den bedste løsning. Hidtil har Th Thisted-modellen bidraget til at fremme investeringer og skabe en god positiv dynamik og selvforståelse i områ rådet, forklarer Lene Kjelgaard Jensen. St Stedbundne potentialer E Erhvervslivet i Thisted Kommune er både robust og in innovativt, påpeger borgmesteren. Det bygger på hvad man kalder stedbundne potentialer – primært landbrug og fiskeri, der har skabt grundlaget for en omfattende fødevareindustri, men også inden for metal- og plastindustri er der markante kompetencer og viden. - Vækstmotoren i den fremtidige erhvervsudvikling er Hanstholm Havn. Det er her, vi har det største enkeltstående udviklingspotentiale, og det gælder ikke kun os i Thisted Kommune, men store dele af det nordvestjyske område, siger Lene Kjelgaard Jensen og fortsætter: - Den korteste afstand til Norge, til olieborefelterne i Nordsøen og til Nordatlanten – det er med god ret, at Hanstholm Havn bliver kaldt ”Porten til Nordatlanten”. Med en øget vanddybde på 12,5 meter og en udvidelse af havnen, som giver rolige besejlingsforhold og gør det nemmere at manøvrere med større skibe, bliver Hanstholm Havn væsentlig mere attraktiv. Udvidelsen bringer den op blandt de førende fiskerihavne i Europa, hvilket vil fastholde og udbygge antallet af arbejdspladser både i fiskeriet og den tilhørende forædlingsindustri.

Desuden vil nye forretningsområder som f.eks. offshore kunne skabe helt nye arbejdspladser. Oven i købet med en positiv effekt for de mange små og mellemstore virksomheder, der er grundstenen i vores erhvervsliv. Thisted-borgmesteren lægger ikke skjul på, at der er brug for en ny vækstmotor, for kommunen mister arbejdspladser i øjeblikket. Førende klimakommune Som landets førende klimakommune er Thisted selvforsynende med el fra vedvarende energi og får 84 pct. af varmeforsyningen fra biomasse, geotermi, biogas og affald. Hvor man ikke kan klare forsyningen via store fællesnet, går kommunen aktivt ud for at optimere driften og fremme brugen af klima- og miljørigtig teknologi – bl.a. i landbruget. Der arbejdes med mange forskellige løsninger. - Vores nuværende energipolitik er fra 2009, og vi er ved at opdatere den til en version 2.0, der skal rumme indsatser for de næste fire år. Bl.a. skal vi fra kommunens side bistå erhvervslivet med ”grøn omstilling” og hjælpe med at energioptimere driften af deres – og for øvrigt også kommunens egne – bygninger, siger Lene Kjelgaard Jensen, der ser Thisted Kommunes satsning på at være nationalt testcenter for vindenergi og inden længe også bølgeenergi (i Hanstholm) som en naturlig understøtning af klima- og miljødagsordenen. - Testcentrene giver udviklingsmuligheder for kommunen, og de trækker investeringer til. Desuden har de trukket forskning til kommunen. Lige nu forskes der i til- og frakobling af store havvindmøller i testcentret for vindenergi. Thisted Kommune har en markant rolle at spille i det nye grønne Danmark, understreger hun. Nationalpark og Cold Hawaii Nationalpark Thy er Danmarks første nationalpark og danner en ramme om et klitlandskab lige ud til vestkysten, som er enestående ikke blot herhjemme, men i hele Europa. - Den har givet os en god mulighed for at markedsføre

Vækstmotoren i den fremtidige erhvervsudvikling er Hanstholm Havn. Det er her, vi har det største enkeltstående udviklingspotentiale. Lene Kjelgaard Jensen

os overfor turister. Vi udvikler stadig væk på nationalparken, og næste projekt bliver et stort besøgscenter, fortæller Lene Kjelgaard Jensen og fremhæver et andet naturprojekt, Cold Hawaii, som et godt eksempel på foretagsomhed og evne til at agere på internationalt plan. - Set med surferøjne overgås Cold Hawaii stort set kun af Hawaii selv. Foreningen bag Cold Hawaii har fire år i træk arrangeret World Cup i windsurfdisciplinen wave performance. Events, der har givet stor mediedækning og synlighed. Desuden har Cold Hawaii bl.a. skaffet tilflyttere af flere nationaliteter til især Klitmøller, siger Lene Kjelgaard Jensen, der i forhold til omverdenen primært ser én udfordring i fremtiden. ”Thisted Kommune. Følg din natur” - At skabe respekt om det at bo og leve her. Og det arbejder vi meget bevidst med. Vi har netop lanceret en ny kampagne, ”Thisted Kommune. Følg din natur”, der skal sprede det budskab til vores omverden, at det i praksis fungerer godt at kombinere et interessant arbejdsliv med et godt, trygt og sammenhængende familie- og fritidsliv, siger hun. www.thisted.dk

FAKTA Thisted Kommune er arealmæssigt Danmarks 7. største kommune. Der er 90 km mellem kommunens sydligste og nordligste punkt, og den samlede kystlinie er 226 km lang. 25 pct. af kommunens samlede areal er nationalpark. Antal indbyggere: Ca. 45.000. I kommunen findes en række ungdomsuddannelser og videregående uddannelser (pædagog, sygeplejerske, markeds-føringsøkonom og natur- og kulturformidling). Hanstholm Havn er Danmarks yngste havn, anlagt i 1967, og i dag Danmarks førende konsumfiskerihavn. Havnen med følgeindustri, Thisted Kommune og Sygehus Thy-Mors er blandt kommunens største arbejdspladser.

19

”Testcentrene giver udviklingsmuligheder for kommunen, og de trækker investeringer til”, siger Lene Kjelgaard Jensen (ses her foran verdens højeste vindmølle) om Thisted Kommunes satsning på at være nationalt testcenter for vind- og bølgeenergi.


20

ERHVERVDANMARK

Vækst i nord, midt og vest TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Lars Holm

Med en markedsandel i det nordjyske (Thy og Mors) på 21 pct. er Thisted Forsikring g/s´ andel lokalt markant større end den, de største danske forsikringsselskaber har i området, og kan ifølge adm. direktør Dennis René Petersen ikke forvente at vokse ret meget mere lokalt. Derfor er målet at fastholde positionen i det primære markedsområde og vækste i nærområdet – Midt- og Vestjylland. - Og vækste det gør vi. Endda markant. I 2013 med over 10 pct. Også under finanskrisen har vi været i stand til at tjene penge og vel at mærke på at drive forsikringsvirksomhed, hvor andre primært har tjent på deres investeringer, siger Dennis René Petersen og tilføjer: - Modsat branchens store aktører, der flytter væk fra kunderne og lukker lokalafdelinger, rykker vi tættere på. I sommeren 2012 åbnede vi kontor i Herning og er godt i gang med at etablere et nyt brand i det midtjyske – Herning Forsikring. Thisted Forsikring er et fuldskala forsikringsselskab, der tilbyder alle typer af forsikringer til private, landbrug og erhverv. På erhvervsområdet er det primært SMV’ere, man henvender sig til. - Vi har ikke kapacitet til at konkurrere om at betjene de helt store, og det er vanskeligt at få et bundlinjeresultat i dette marked, siger Dennis René Petersen. Den lokale forankring er en væsentlig del af selskabets DNA. Det samme er det forhold, at Thisted Forsikring er kundeejet. Ud over at man ikke har en stribe aktionærer, som skal have et afkast, betyder det meget for måden, man agerer på, understreger Dennis René

Petersen. Hvor en sag er på grænsen, afgør vi den ofte til kundens fordel. På årsbasis har vi 10-12 kunder, som går til ankenævnet for forsikringer for at få afprøvet en sag. Det skal lige indskydes, at Thisted Forsikring behandler ca. 12.000 skadesager om året. I 99,9 pct. af sagerne er kunderne tilfredse med vores skadebehandling. I de resterende 10-12 sager får kunderne medhold i to-tre af disse, hvilket siger noget om dybden i den måde, vi arbejder på, siger han og fortsætter: - Den store kundeloyalitet, vi oplever, hænger i høj grad sammen med vores måde at håndtere ”sandhedens time” på. D.v.s. når skaden er sket. Hvilken værdi, ens forsikringer har, kommer først for alvor til udtryk i den situation. Her skiller vi os ud. I det hele taget har vi et højt serviceniveau over for kunderne, som også profiterer af, at vi formår at tjene penge. Det kan aflæses på præmierne, som vi har holdt i ro de sidste fire-fem år – og i enkelte tilfælde sågar har reguleret ned. 40 sekunders ”ventetid” 40 sekunder. Det var ”ventetiden”, kunderne blev udsat for, da de ringede for at anmelde skader efter stormen ”Bodil”. - Vi ved det, når situationen kræver lidt ekstra af os. Derfor mødte medarbejderne op tidligere end normalt om morgenen og ”arbejdede igennem” om aftenen for at få anmeldelserne ekspederet så hurtigt som muligt. I den situation organiserer vi os anderledes og får skaderne sorteret efter omfang. De små ekspederes omgående, og vi har praktisk taget sat penge ind på kundens konto, før telefonsamtalen er slut. Det bevirker, at vi også kan klare de store skader på forholdsvis kort tid, siger Dennis René Petersen. Den lokale forankring afspejler sig i et stort engagement i områdets forenings- og erhvervsliv. I form af sponso-

Modsat branchens store aktører, der flytter væk fra kunderne og lukker lokalafdelinger, rykker vi tættere på. I sommeren 2012 åbnede vi kontor i Herning og er godt i gang med at etablere et nyt brand i det midtjyske – Herning Forsikring. Dennis René Petersen

rater og bl.a. en årlig ”sikringspris” – 2 x 200.000 kr. til aktiviteter, der understøtter f.eks. bosætning i Thistedområdet. - Langt hovedparten af vores medarbejdere er bosat her, og vi har nemt ved at få de medarbejdere, vi skal bruge. Også folk med særlige kompetencer. Ved at komme dem i møde og indrette arbejdssituationen efter dem, siger Dennis René Petersen. Nicheområder Thisted Forsikring har gjort det til lidt af et speciale at udvikle små nicheområder. Bl.a. har man forsikret mere end 30 pct. af alle veteranbiler og 50 pct. af alle campingpladser i Danmark. www.thistedforsikring.dk

FAKTA Thisted Forsikring er grundlagt i 1853 og er en af de ældste eksisterende virksomheder i Thy- og Mors-området. Selskabet startede som brandkasse og blev i 1970-1980’erne et fuldskala forsikringsselskab. Årlig omsætning: 275 mio. kr. Antal medarbejdere: 82. Ledelse: Et repræsentantskab på 36 personer valgt af og blandt kunderne. Heraf vælges seks til bestyrelsen.

”Langt hovedparten af vores medarbejdere er bosat her, og vi har nemt ved at få de medarbejdere, vi skal bruge. Også folk med særlige kompetencer”, siger Dennis René Petersen.


ERHVERVDANMARK

Ny fabrik i Danmark TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

En ny fabrik, tænkt og bygget op helt fra bunden med det formål at effektivisere produktionen og bevare og udbygge konkurrenceevnen – hvordan gør man lige det i dagens Danmark? Svaret har Peter Holm Larsen, adm. direktør i DISA Industries A/S, der producerer maskiner og udstyr til jernstøberier i hele verden og har 85 pct. markedsandel inden for vertikal støbeteknologi. Virksomheden er en del af DISA Group, som har fabrikker og salgskontorer flere steder rundt om på jordkloden. - Hvis vi skulle fastholde produktion i Danmark, var vi nødt til at gøre noget. Vi boede til leje i gamle bygninger i Herlev og besluttede, at vi måtte flytte og bygge nyt for at skabe de nødvendige forudsætninger for at styrke vores konkurrenceevne, fortæller Peter Holm Larsen og fortsætter: Byggede nyt og miljørigtigt - Vi startede med at skære i omkostningerne ved at reducere fabriksarealet med ca. 50 pct. Dernæst byggede vi nyt og miljørigtigt – topisoleret, tænd/sluk osv. Det reducerede omkostningerne ganske betragteligt. Vi fik skabt det optimale flow i produktion og lager, hvilket havde stor indflydelse på, hvordan bygningen kom til

Hvis vi skulle fastholde produktion i Danmark, var vi nødt til at gøre noget. Peter Holm Larsen at se ud. Og vi valgte et transparent miljø, hvilket har givet en anden interaktion mellem medarbejderne. 19 interne arbejdsgrupper var involveret i arbejdet med at lave layout på bygningen. - Vi ønskede så stor medarbejderinddragelse som muligt for at få flest mulige gode idéer i spil, siger Peter Holm Larsen og understreger, at det var en stor udfordring at finde den rigtige location og investorer. PKA havde byggegrunden og Høje-Taastrup Kommune viljen til at hjælpe DISA på plads (”kommunen har virkelig lagt sig i selen for at hjælpe os”, siger Peter Holm Larsen). - Vi er en ingeniørtung virksomhed og ville ikke miste kompetente medarbejdere. Og vi er en international virksomhed med ca. 99 pct. eksportandel, rejser meget og får ofte besøg udefra og skulle derfor ligge tæt på en international lufthavn, lyder Peter Holm Larsens

”Vi boede til leje i gamle bygninger i Herlev og besluttede, at vi måtte flytte og bygge nyt for at skabe de nødvendige forudsætninger for at styrke vores konkurrenceevne”, fortæller Peter Holm Larsen.

begrundelse for valget af Høje Taastrup. Han tilføjer, at næsten alle ca. 310 medarbejdere flyttede med. Det største år i mands minde Flytningen foregik fra januar til juni sidste år, samtidig med at DISA Industries leveringsmæssigt havde det største år i mands minde. - Men vi kom flot igennem 2013, slutter Peter Holm Larsen. www.disagroup.com

Tican – anderledes og bedre Læs mere om Thisteds internationale fødevarekoncern på www.tican.dk

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

21


22

ERHVERVDANMARK

”Vi har vedtaget en ny vækstpolitik, der skal bringe os op i top 10. P.t. ligger vi omkring 20+ på Dansk Industris barometer over erhvervsvenlighed i kommunerne. Vi mener, at en top 10-placering er inden for rækkevidde”, siger Michael Ziegler.


ERHVERVDANMARK

Nye kapitler i erhvervseventyr TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Det begynder mere og mere at ligne et erhvervseventyr. Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune, kan konstatere, at det går rigtigt godt i hans kommune, og når han vover sig ud i at tale om et erhvervseventyr, skyldes det den kendsgerning, at 10 virksomheder med i alt ca. 5.000 arbejdspladser er flyttet til Høje-Taastrup i løbet af det sidste års tid eller flytter dertil inden længe. - I forvejen er Høje-Taastrup en stærk erhvervskommune, hvilket alene en netto-indpendling på 8.000 personer siger en hel del om, pointerer Michael Ziegler og giver hurtigt to gode grunde til, at det forholder sig sådan. - Først og fremmest har vi en god beliggenhed og god infrastruktur med motorvej og Høje-Taastrup Station. Dernæst har vi nogle fornuftige grundpriser. Eksempelvis har vi dokumenteret over for Staten, at der er milliarder af kroner at spare ved at flytte ansatte i styrelser og andre institutioner fra dyre domiciler i det indre København til moderne kontorer i Høje-Taastrup. Bygningsstyrelsen har beregnet, at der kan spares 157 mio. kr. om året ved at flytte 42 statslige styrelser til Valby eller Ørestaden. Det samme regnestykke for Høje-Taastrup giver en årlig besparelse for Staten på 292 mio. kr., siger han og fortsætter: Et erhvervsrettet mindset - Et erhvervsrettet mindset i kommunen er også en del af forklaringen. Vi er oppe på dupperne, og vi er proaktive, når vi hører om virksomheder, der overvejer at flytte. Det gælder eksempelvis DSB, som vi rettede henvendelse til blot for at konstatere, at man allerede havde valgt Høje-Taastrup. Men vi var på banen og fik mulighed for at vise, at vi har en fleksibel tilgang til tingene og har forståelse for, hvad der betyder noget for erhvervslivet. For DSV, en anden stor tilflytter, ved jeg, det betød meget, at vi hjalp med at sikre, at tiderne for deres nybyggeri blev overholdt. Ellers ville det have kostet på deres bundlinje. Vi indgår gerne i dialog om vilkår for en byggesagsbehandling parallelt med, at vi er i dialog om byggeriet i øvrigt. Ny vækstpolitik Michael Ziegler og det øvrige byråd stiller sig imidlertid ikke tilfreds med tingenes tilstand, hvor positive de end er. Man har besluttet, at Høje-Taastrup skal blive endnu bedre som erhvervskommune. - Vi har vedtaget en ny vækstpolitik, der skal bringe os op i top 10. P.t. ligger vi omkring 20+ på Dansk Industris barometer over erhvervsvenlighed i kommunerne. Vi mener, at en top 10-placering er inden for rækkevidde, understreger Michael Ziegler og tilføjer, at en tættere dialog med de store virksomheder i kommunen er et af virkemidlerne, som skal bringe Høje-Taastrup i mål. - Vi har dialogen med de mindre virksomheder gennem vores erhvervsråd, som de store ofte vælger ikke at være med i. Derfor har vores kommunaldirektør og jeg

FAKTA Høje-Taastrup Kommune er en af hovedstadsområdets største kommuner. Indbyggertal: Ca. 48.000. Omkring 23.000 mennesker pendler hver dag ind til arbejdspladser i kommunen. Kommunen rummer store virksomheder indenfor bl.a. IT og service, logistik og transport og regional detailhandel. Samtidig findes der mange små og mellemstore håndværks- og produktions-virksomheder. I kommunen ligger også vidensstærke virksomheder og institutioner, bl.a. Teknologisk Institut.

været på besøg hos foreløbig 15 af de store virksomheder for at høre, hvilken dialog de har haft med kommunen, hvordan det har fungeret, og hvilke planer de har for fremtiden. Desuden vil vi nedsætte et vækstråd, hvor vi inviterer repræsentanter for de store til at være med til at diskutere rammebetingelser og strategiske satsninger i kommunen, fortæller Michael Ziegler. Et andet virkemiddel er et kursusforløb for de af kommunens medarbejdere, som er i kontakt med erhvervslivet. De skal lære at have to kasketter på – en for myndighed og en for service. - Det er, hvad vi forstår ved det rigtige mindset. Og sker det, at vi må sige nej til en forespørgsel, går vi straks i dialog med virksomheden og hjælper med at finde en løsning, hvor både virksomhedens og vores krav går op i en højere enhed, siger borgmesteren og tilføjer: Key account-tænkning - Desuden har vi lært noget af erhvervslivet. Key account-tænkning. Derved forhindrer vi, at en virksomhed skal løbe fra afdeling til afdeling. Vi koordinerer det for virksomheden – via én indgang og én person. En endnu bedre infrastruktur, bl.a. har Høje-Taastrup Kommune ansøgt Staten om 50 pct. tilskud til etablering af en ny rampe på Holbækmotorvejen (ved Ikea), dækningsafgift og grundskyld er sat ned, og ikke mindst skal en strategisk satsning på at styrke klyngedannelsen i kommunen bringe Høje-Taastrup til tops som erhvervsvenlig kommune. Ny velfærdsteknologi-klynge - Vi er stærke på transport og logistik, IT og finans, og der udover arbejder vi på at etablere en velfærdsteknologi-klynge, idet vi er hjemsted for Dansk Handicapor-

ganisation, virksomheder inden for velfærdsteknologi, Teknologisk Institut og os selv i kommunen. Det bliver en klynge med et betydeligt eksportpotentiale, siger Michael Ziegler. Detailhandel og byudvikling Også detailhandlen blomstrer i Høje-Taastrup, som har et betydeligt detailhandelsoverskud. City 2 og Ikea er stærke magneter, og med et nyt bycenter ved Høje-Taastrup Station og Nordens største designer-outlet center ved City 2 på vej vil de handelsmæssige muskler vokse betydeligt i de kommende år.

I forvejen er Høje-Taastrup en stærk erhvervskommune, hvilket alene en netto-indpendling på 8.000 personer siger en hel del om. Michael Ziegler

- Dertil kommer flere store byudviklingsprojekter, som vil gøre det endnu mere attraktivt at bosætte sig i kommunen. Det gælder bl.a. et af Danmarks største boligprojekter, ”NærHeden – fremtidens forstad” i Hedehusene, der forventes at øge indbyggertallet med 10.000 personer, fortæller Michael Ziegler, der synes at have stof nok til flere nye kapitler i erhvervseventyret om Høje Taastrup.

www.htk.dk

23


24

ERHVERVDANMARK

Administrerer værdipapirer for milliarder TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Hvor som helst. Når som helst. Overlader man administrationen af sine værdipapirer til PandaConnect A/S, der er et IT- og administrationshus for institutionelle investorer, fonde og selskaber, kan man med øjebliks varsel tjekke sin beholdning, afkast, risici, fondsregnskab m.m. Det gør man ved at logge på Høje Taastrupfirmaets IT-system via PC, iPhone, iPad eller Android.

sen, praktiserer Christian Herold en japansk inspireret ledelsesfilosofi, der går ud på, at man aldrig bliver færdig, men altid kan blive bedre og bedre. - Når vi når til det punkt, hvor vi siger ”godt, det virker”, siger vi samtidig: ”Hvordan kan vi så gøre det bedre”, forklarer Christian Herold. Og godt går det hos PandaConnect. 2013-regnskabet var det bedste nogensinde.

- Det er en simpel og unik måde at gøre det på. Rent faktisk er det vores mål, at seksårige skal kunne gøre det. Kan de navigere i systemet, så er det OK, siger medejer og adm. direktør Christian Herold og fortsætter: - For vores kunder betyder systemet en organisatorisk lettelse, og at de kan have bedre fokus på deres kerneforretning. Desuden får de en uafhængig rapportering, lavere operationelle risici, lavere omkostninger, global operation, let implementering og en samarbejdspartner, der hjælper med at evaluere på tallene, og som de har en løbende dialog med. Samarbejdet med os giver bedre overblik og forståelse af værdipapirbeholdningen, så kunderne kan få bedre afkast.

www.pandaconnect.com

FAKTA

Samarbejdet med os giver bedre overblik og forståelse af værdipapirbeholdningen, så kunderne kan få bedre afkast. Peter Holm Larsen

PandaConnect A/S er grundlagt i 2007 som et spinn off fra Nordea Investment Management og er i dag associeret til Nordea. Christian Herold (uddannet revisor) og Henrik Wolff-Petersen (cand.polit) ejer 51 pct. og Nordea Liv & Pension 49 pct. af aktierne. Der er 22 medarbejdere og to mere på vej. PandaConnect har en sameksistensaftale med Verdensnaturfonden og derigennem ret til at bruge pandaen i sit firmalogo. Som et af blot to firmaer i Europa.

Hvor som som helsthelst og når Hvor ogsom når som helsthelst kan kan manman tjekketjekke sin sin beholdning af værdipapirer, beholdning af værdipapirer, afkast, risici, fondsregnskab afkast, risici, fondsregnskab m.m. via PC, iPhone, iPad m.m. via PC, iPhone, iPad eller Android.

IT-systemet, der er det største af sin art i Danmark, opdateres hver dag med data fra Interactiv Data, Bloomberg, Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank, SEB, JPM m.fl. Over 200 loads dagligt. Skræddersyr en løsning - Vores kunder har en fælles platform IT-mæssigt, og omkostningerne deles man om. Kun når man stiller særlige krav, koster det ekstra. Vi skræddersyr en løsning til den enkelte kunde. Kunden kan også vælge sit eget sprog på PC, iPhone osv. Det er selvfølgelig en dyrere IT-løsning, men efter vores mening kan det ikke være anderledes. Selv om der kun er knap 50.000 færinger, skal de have mulighed for at følge deres værdipapirer på færøsk, siger Christian Herold.

eller Android.

Ruller konceptet ud i Europa Efter 17 år med administration af værdipapirer i Norden nærmer Panda Connect sig en samlet portefølje på 300 mia. kr., og man er i gang med at rulle konceptet ud i Europa. Enten ved egen kraft eller via samarbejdspartnere. Og man har fået tilkendegivelser om, at også investorer på andre markeder er interesseret i det. - Der kommer hele tiden flere kunder til, siger Cristian Herold, men pointerer, at de eksisterende kunder har førsteprioritet. - Det bevirker, at de er loyale, køber nye produkter og services hos os og anbefaler os til andre. Vi kører meget på netværkssalg, siger han videre og fortsætter: - I fremtiden håber vi på at kunne overraske vores kunder med nye løsninger og søger derfor hele tiden nye idéer. Vi håber på at kunne skabe nye arbejdspladser i Danmark og i udlandet. Og vi håber på at kunne fortsætte med at betale skat hvert år til det danske samfund, for så går det godt hos os. Kan altid blive bedre og bedre Sammen med partneren, direktør Henrik Wolff-Peter-

”For vores kunder betyder systemet en organisatorisk lettelse, og at de kan have bedre fokus på deres kerneforretning”, siger Christian Herold.

”For vores kunder betyder systemet en organisatorisk lettelse, og at de kan have bedre fokus på deres kerneforretning”, siger Christian Herold.


ERHVERVDANMARK

Vi giver dit budskab godt selskab Business-Syd Erhverv Danmark

Mediekonsulent Lise-Lotte Lassen

Produktudviklingschef Mogens Jensen

Business-Syd Henrik Juul Kristensen

Temaredaktør Per Guldberg Klausen

JydskeVestkystens TemaGruppe producerer tillæg og profilaviser om eksempelvis kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid. Gruppens journalister skriver levende, engageret og uafhængigt om de emner, der interesserer vore læsere. Konsulenterne kan rådgive om de bedste placeringer for netop at få dit budskab ud.

FREDERIC MÅN

6 Køb et klistermærke og lån mesters bil

14 Røgen stiger op fra Svendborg

November 2012

10 sider

MAG

ASIN

BUSINESS-SYD MÅNEDSMAGASINET

Har du en ide til et tema eller ønsker at indgå et samarbejde om en profilavis, så kontakt TemaGruppen på telefon på 7912 4700 eller via mail tema@jv.dk

24. februar

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

Syddanske

EDSM

AGAS

INET

Festival-skrald forvandles til tasker

2001

Syddanske

Medier

om Fredericia

ET

2013

VEJ BYG LE STO GER HA RT PÅ VN EN

Fredericia IA vil 23. februar

FOKUS PÅ VEJLE OG FREDERICIA VEJL

bruar 2013

Kommune

- JydskeVestkysten

skabe 3.000 E arbej dspla

Medier

i tillægget

SIDE 15-24

- JydskeVestkysten

www.jv.dk

dser

I firmaet We:Re produceres tasker af gamle liggeunderlag og teltduge. Side 14-16

www.jv.dk

Investeringer kroner for fire i udvidelser milliarder nal, byggerier af olietermiog forskønnelseaf boligområder ver optimisme af midtbyen i Fredericia. gi10 SIDER

TILLÆG SIDE 15-24

DYNE-LARSEN:

BUSINESS -SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN

BUSINESS -SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN

Side 12-13

BS B BS

TEMA Arbejdsmiljø A b jd j iljj Læs side 10 10-13 13

Side 8 8-10 10 om kunderne siger siger ja. ja prisen, der afgør, ende d er det d t stad t dig i ig at skåne miljøet. j Men i sidste indsats for at være med til og Abena A/S gør en dedikeret Direktør Erik Barsøe Bohsen

ikke

BS-Byg Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

Vores gæster vender tilbage VELKOMMEN TIL NUUK – VERDENS MINDSTE OG NORDLIGSTE METROPOL. På Hotel Nordbo finder du hotellejligheder i alle størrelser og hos os finder du det perfekte udgangspunkt for dit ophold her i Nuuk. Uanset om du er i Grønland for at arbejde eller for at opleve vores smukke hovedstad og land. Bare spørg vores andre gæster. De kommer nemlig igen og igen og igen…

Nordbo A/S Vandsøvej 13, 3900 Nuuk Telefon (+299) 32 66 44

www.hotelnordbo.gl

Postboks 447 3911 Sisimiut Telefon/mobil/fax: + 299 52 63 17 bs-byg@greennet.gl

www.jv.dk

De seneste års stigende antal kobbertyverier har inspireret Klaus Sandfeld til at udvikle en ny type kabler i aluminium. Hos Banedanmark er de lige nu i gang med at teste flere forskellige nye kabeltyper. TEMA Arbejdsmiljø

DYNE-LARSEN:

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

Livet bliver fattigt for kobbertyve

Direktør Erik Barsøe Bohsen og Abena A/S gør en dedikeret indsats for at være med til at skåne miljøet. Men i sidste ende er det stadig prisen, der afgør, om kunderne siger ja. Side 8-10

Læs side 10-13

INV STER INVE STERE TERE DU SKAL SKAL DET ERR NU NU

MÅNEDSMAGASINET

Vejle får vartegn. et nyt nerende En imposeks-etagers bygning havnebassinet. MAGude i bygning, En som mere et kunstværk er kontorbygning. end en en kæmpe menvokset tand, Ligner den gevækst træstuben samfra Ringe eller en SE CO

Grønt sælger ikke DET ER NU DU SKAL INVESTERE

BUSINESS-SYD

27. januar 2013

TEMA

GRÆNSEHANDEL SIDE 3 - 6

BUSINESS -SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN BUSINESS -SYD SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN

Side 12 12-13 13

forskellige o s e ge g ny ye kabeltyper. abe type yp . nu i g gang g med d att teste t t fle fl re Hos Banedanmark Banedanmark er de lige ny type kable kablerr i aluminium. aluminium. Klaus Sandfeld Sandfeld til at udvikle udvikle en kobbertyverier har inspireret De seneste D t år å s stigende ti d antal t l

kobbertyve fattigt for

TEMA

BS BS BS

GRÆNSEHANDEL SIDE 3 - 6

25


26

ERHVERVDANMARK


ERHVERVDANMARK

Grønland har brug for investeringer TEKST: Knud Erik Jensen

- Landskassen kan ikke løfte opgaven alene. Vi har brug for investorer og investeringer ude fra for at få gang i erhvervsmulighederne på Grønland og dermed skabe nye arbejdspladser og meromsætning i det grønlandske samfund. Potentialet inden for en række erhvervsområder er til stede, og investeringsklimaet er godt. Det siger Jens-Erik Kirkegaard, erhvervs-, råstof- og arbejdsmarkedsminister i Grønland, og peger samtidig på specielt ét område, hvor der helt grundlæggende skal investeres for at få gang i udviklingen – nemlig infrastruktur. - Som MT Højgaard-direktør Jóannes Niclassen har påpeget i en aviskronik, kræves der anlægsinvesteringer i milliardklassen til f.eks. havne og veje, når man skal starte et mineprojekt op. Han foreslår, at der oprettes en statslig investeringsfond på linje med Eksportkreditfonden med det formål at stille kapital til rådighed, så den nødvendige infrastruktur kan blive bygget. Hans idé er så at lade mineselskaberne betale brugsafgift, hvilket vil skubbe selskabernes udgifter fra anlægsfasen til driftsfasen, hvor de på samme tid får indtægter fra råstofferne til at betale udgifterne, siger Jens-Erik Kirkegaard, der erklærer sig enig i MT Højgaard-direktørens beskrivelse af den udfordring, man står overfor, og tilføjer, at han i en rum tid har forhandlet med Erhvervs- og Vækstministeriet i Danmark om at finde nogle løsninger. løsn sam Øget kommercielt samarbejde ha stået, hvor- På dagsordenen har d n de to lande i R da dan Rigsfællesfællesska kan skabe skabet i fællesskab g de rammer fo go gode for et øget k mmercielt samarbejde ko sa kommercielt råstofo bl.a. på råstofområdet. Vi forventer inde inden sommeroffen ferien at offentliggøre et fælles oplæg, ssom oplister konk en række konkrete tiltag gr til, hvordan grønlandske virks og danske virksomheder i endnu højere gra grad kan indgå i de fremtidige rås råstofprojekter, siger erhvervs-, r st rå s o og arbejdsråstofmarkedsministeren.

”Vi har brug for investorer og investeringer ude fra for at få gang i erhvervsmulighederne på Grønland og dermed skabe nye arbejdspladser og meromsætning i det grønlandske samfund. Potentialet inden for en række erhvervsområder er til stede, og investeringsklimaet er godt”, siger erhvervs-, råstof- og arbejdsmarkedsminister Jens-Erik Kirkegaard.

Vi markedsfører Grønland over for investorer rundt om i verden, og i forhold til andre minelande har vi nogle fordele. Grønland er et velreguleret og stabilt retssamfund, vi har råstoffer med høj lødighed, og ifølge det anerkendte Fraser-Institute i Canada ligger vi højt, når det drejer sig om effektivitet og transparens i sagsbehandlingen. Jens-Erik Kirkegaard

En bedre infrastruktur handler det også om, hvis potentialet inden for andre erhvervsområder skal udnyttes fuldt ud. Det gælder bl.a. turisme, som Jens-Erik Kirkegaard mener er lidt overset i forhold til investeringer, fordi der fokuseres meget på olie og olieindustri. - Vi har store muligheder for merudvikling inden for turisme. Arktis er meget i fokus i disse år p.g.a. klimaforandringer, og det er noget, turister gerne vil se. Men vi har brug for længere landingsbaner og bedre havnefaciliteter for at kunne klare flere turister. Til gengæld vil flere turister skabe et interessant marked for investorer og anlægs-, hotel- og servicebranchen. Alt i alt tror jeg på, at det kan give en kæmpe udvikling, siger han. Makrelfiskeri og eksport af vand Også fiskeri, der stadigvæk er et af Grønlands vigtigste erhverv, er i udvikling. Især fordi makrelfiskeri er ved at vinde indpas i Grønland. Lige nu på forsøgsbasis, men det ser lovende ud, understreger Jens-Erik Kirkegaard, der også ser et stort potentiale i eksport af vand.

Inden for mineindustri begynder flere store projekter at tage form og forventes at komme i gang allerede i år for nogles vedkommende og ellers i løbet af de kommende fem år. Det anslås i Grønlands Olie- og Mineralstrategi 2014-18, at minedrift vil skabe op imod 1.500 nye arbejdspladser, hvortil kommer følgeeffekter inden for andre brancher. Udgangspunktet er, at mineselskaberne selv skal finde investorer, men den grønlandske regering går aktivt til værks for at ”gøde jorden”. Et godt investeringsklima - Vi markedsfører Grønland over for investorer rundt om i verden, og i forhold til andre minelande har vi nogle fordele. Grønland er et velreguleret og stabilt retssamfund, vi har råstoffer med høj lødighed, og ifølge det anerkendte Fraser-Institute i Canada ligger vi højt, når det drejer sig om effektivitet og transparens i sagsbehandlingen. Dertil kommer et stort potentiale inden for mineraler, olie og gas. Og et godt investeringsklima, siger Jens-Erik Kirkegaard, men erkender, at konkurrencen er hård, når det gælder investeringer. - Derfor havde vi en delegation i Kina sidste efterår, og i år tager vi til USA for at forelægge vores projekter for investorer og erhvervslivet. Hvis alt klapper, kan det sætte gang i en stor udvikling måske allerede i år, pointerer han. Gode muligheder for Danmark Indsatsen for at skaffe investorer og investeringer til Grønland vil køre for fuld kraft i de kommende år. Også danske investorer har gode muligheder for at komme med på vognen. Faktisk har de en lille fordel frem for andre, mener Jens-Erik Kirkegaard, fordi de i forvejen har et godt kendskab til Grønland og har nemmere ved at tilegne sig den information, de har brug for, eftersom alle informationer er tilgængelige på dansk. - Jeg forventer at se effekten af det alt sammen i løbet af de næste fem år. Allerede i år kommer nogle af anlægsopgaverne i gang, og i et lille land som Grønland giver det en mærkbar effekt med det samme, slutter Jens-Erik Kirkegaard. www.nanoq.gl

- Ifølge FN’s rapport om klimaforandringer kommer verden til at mangle vand. Ret meget og ret hurtigt endda. Derfor arbejder vi på en is- og vandstrategi, som formentlig bliver klar inden udgangen af 2014, og som både omhandler eksport af vand i bulkcarriers og på flaske til især Nordamerika, Europa og Kina, fortæller han.

FAKTA Jens-Erik Kirkegaard (Siumut) har været erhvervs-, råstof- og arbejdsmarkedsminister siden den 5. april 2013. Han er 39 år og har tidligere arbejdet som IT Consultant i KIT A/S, chefkonsulent i Sermit A/S og projektleder i Tele Greenland A/S. Han har bl.a. studeret management på Aarhus Købmandsskole fra 2008-2011.

27


28

ERHVERVDANMARK

Flemming P. Brüggemann – indehaver af VIPvikar i Vordingborg og formand for Vikarbureauernes Brancheforening.


ERHVERVDANMARK

Vikarbranchen på vej opad TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- Det ser godt ud. Branchen er på vej opad, og der er stor stigning i antallet af solgte timer og dermed i anvendelsen af vikarer. Sådan gør Flemming P. Brüggemann, indehaver af VIPvikar i Vordingborg og formand for Vikarbureauernes Brancheforening, en øjeblikkelig status over udviklingen i vikarbranchen. Og han fortsætter: - Den fleksible arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, køber de i stor udstrækning hos os. Hvornår man vælger den fleksible løsning frem for at ansætte, er et spørgsmål om ”break even”. Vikarer koster lidt mere, men til gengæld sparer man administrativt bøvl. Der hvor fleksibilitet er afgørende, er det helt klart nemmere at ringe til et vikarbureau. Ved at komme rundt i forskellige jobs kan tilværelsen som vikar være et springbræt til at komme hurtigere i fast job. Hvis det er det, man vil. Mange er vikarer på fuld tid, pointerer Flemming P. Brüggemann, og de foretrækker den frihed, det giver. Eksempelvis kan

FAKTA Vikarbureauernes Brancheforening blev stiftet i 2011 ved en fusion mellem brancheforeningerne Foreningen af Vikarbureauer i Danmark og Vikarbureauer Certificerede i Danmark samt vikarbureauerne under FASID – foreningen af sygeplejevikarbureauer i Danmark. Formålet var at skabe en fælles branchestandard, og Vikarbureauernes Brancheforening har derfor en egentlig brancheautorisation, som medfører at medlemmerne skal leve op til de krav der stilles for at kunne blive medlem. Foreningen er medlem af Dansk Erhverv. Vikarbureauernes Brancheforenings 26 medlemsvirksomheder har ca. 40 pct. af vikarmarkedet totalt set. Omsætningsmæssigt gøres det samlede vikarmarked op til ca. seks mia. kr.

man som dag til dag-vikar i sundhedssektoren stille sig til rådighed uden bindinger – når man selv har lyst og mulighed. - Der er en udstrakt grad af forskellighed forbundet med at være vikar, siger han. Ordnede forhold Vikarbureauernes Brancheforening lægger sig meget i selen for at sikre, at vikarerne får jobs med ordnede forhold. Mange steder er der overenskomster og dermed automatisk orden i tingene og styr på lovgivningsmæssige krav. Og med den nye vikarlov, som EU indførte i 2013, er der nu også et regelsæt for de steder, hvor man ikke har en overenskomst. - Men der er ikke det samme administrative besvær ved at have en overenskomst, som der er med vikarloven. Der er meget mere administrativt besvær for både vikarvirksomheden og brugervirksomheden i den. Vikarloven er egentlig lavet til arbejdsmarkedsforholdene i Sydeuropa, og ikke til vores arbejdsmarked hvor vi med ”den danske model” har et godt samarbejde om ordnede forhold mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne, siger Flemming P. Brüggemann. Vikarbureauernes Brancheforening dækker stort set samtlige brancher i dansk erhvervsliv og følger lovgivningen tæt på alle felter. Det giver mange forskellige udfordringer i hverdagen og har øget kravene til vikarbureauerne. Færre, men større bureauer - Det afspejler sig i udviklingen i vikarbranchen. I dag er der færre, men større bureauer, de store er blevet større, og det er blevet sværere at komme i gang med et nyt bureau. Under krisen har mange virksomheder fundet ud af, at de måske nok kunne få vikarer billigere hos visse vikarbureauer, men samtidig har de måttet erkende, at der var mange ting, som ikke kunne lade sig gøre. I dag handler det mere om kvalitet og ikke kun pris, pointerer Flemming P. Brüggemann og tilføjer: - Der er stordriftsfordele ved de større vikarbureauer –

Sara Jensen blev kåret til ”Årets Vikar 2014” på generalforsamlingen i Vikarbureauernes Brancheforening den 17. marts 2014. Det er en pris, som brancheforeningen har indstiftet og uddelte for anden gang i år. Formålet er at signalere kvalitet, og kandidaterne indstilles af vikarbureauerne og brugervirksomhederne i fællesskab. I år kom der 25 indstillinger, og tre blev nomineret.

Den fleksible arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, køber de i stor udstrækning hos os. Flemming P. Brüggemann

uden at det behøver at gå ud over den højere kvalitet, som vores medlemmer skal levere. Flere ben at stå på De sidste 5-10 år har vikarbranchen fået flere ben at stå på. Et af dem er rekruttering af medarbejdere til industri- og servicevirksomheder, hvilket man er bedre – eller i hvert fald anderledes – rustet til end f.eks. Akasserne og Arbejdsformidlingen, mener Flemming P. Brüggemann. - Ganske enkelt fordi vi kender både vikaren og virksomheden ret indgående og derfor hurtigt og nemt kan finde det rette match. Bemanding i det hele taget er et nyt ben for branchen, og der er flere andre nye. Nogle bureauer driver plejehjem, nogle tilbyder overvågning af personer i eget hjem osv., siger brancheforeningsformanden og har et lille hip til regeringens beskæftigelsesreform. - Den favoriserer Arbejdsformidlingen og A-kasser, men eftersom vi er gode til at finde kandidater, og når vi samtidig også kan få flere igennem systemet, hvorfor så ikke lade os klare rekrutteringen? Det falder naturligt for os at skaffe folk i arbejde. Vi er heller ikke bundet af de samme kontroldele og opfølgningskrav, og det ønsker vi heller ikke i fremtiden. Men hvad er vigtigst – kontrol eller at få folk i arbejde? spørger Flemming P. Brüggemann. På europæisk plan Mange danske virksomheder opererer internationalt, og Vikarbureauernes Brancheforening er en del af den internationale sammenslutning Ciett, der er et vikarsamarbejde på europæisk plan. - Der er stor forskel på arbejdsmarkedet i de forskellige lande, og der sker meget rundt omkring os. Gennem Ciett bliver vi opdateret på, hvad der foregår, hvad der er på vej fra EU osv., siger Flemming P. Brüggemann og fortsætter: - Vi, d.v.s. primært de helt store danske vikarbureauer, kan følge med til andre lande, hvis deres kunder bevæger sig ud over grænsen. En egentlig eksport kan der også blive tale om. Den er der allerede på sundhedsområdet. Danske vikarbureauer leverer sygeplejersker til især Norge, hvor der er mangel på denne faggruppe. Modsat kommer store vikarbureauer hertil udefra, og det ser jeg som et friskt pust til branchen.

www.vikarbureauernes-brancheforening.dk

29


“Her får jeg noget at tænke over - på den positive måde” Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.


ERHVERVDANMARK

Det går den rigtige vej igen TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng

2014 forventes at give en stigning i antallet af gæster på landets kursus- og konferencecentre. Det konkluderer man i brancheorganisationen HORESTA, der har lavet en rundspørge blandt sine medlemsvirksomheder. - Vi kan se de første små tegn på, at det begynder at gå den rigtige vej igen, og det er i allerhøjeste grad tiltrængt, siger Katia K. Østergaard, der er adm. direktør i HORESTA. Hun tilføjer: - Den økonomiske krise har været særligt hård ved kursus- og konferencecentrene. Mange virksomheder og offentlige myndigheder har skåret ned på antallet af møder, kurser og konferencer eller har kortet dem ned. Og det har kostet omsætning. Allerede i 2012 og 2013 har der været fremgang at spore i indtjeningen, men det har til dels været forårsaget af en reduktion i omkostningerne ved at afskedige medarbejdere. Derfor er de positive udmeldinger for 2014 så meget mere glædelige. Momsfradrag på 75 pct. Med til at skabe det positive billede af indeværende år er også, at momsfradraget for kurser og konferencer afholdt i Danmark er øget fra 50 pct. til 75 pct. med virkning fra årsskiftet.

Vi har kæmpet i lang tid for at overbevise politikerne om, at højere momsafløftning er et rigtig stærkt jobskabende redskab. Derfor skal der lyde stor ros til regeringen for at have lyttet.” Katia K. Østergaard

- Vi har kæmpet i lang tid for at overbevise politikerne om, at højere momsafløftning er et rigtig stærkt jobskabende redskab. Derfor skal der lyde stor ros til regeringen for at have lyttet, siger Katia K. Østergaard. En øget momsafløftning i 2011 – fra 25 pct. til 50 pct. – bragte antallet af udenlandske erhvervsovernatninger op på et historisk højt niveau og førte hundredvis af nye jobs med sig i kølvandet. Det samme vil ske nu, mener Katia K. Østergaard og henviser til beregninger, som Copenhagen Economics har foretaget for HORESTA. - Forhøjelsen til de 75 pct. vil skabe 500 nye varige jobs, siger hun og understreger, at et skridt længere, 100 pct.

momsafløftning, vil skabe 1.000 nye jobs ifølge konsulentvirksomhedens beregninger. Grønne konferencer Ud over en generel stigende efterspørgsel på kurser og konferencer er der ved at komme mere og mere fokus specifikt på såkaldte ”grønne konferencer”, hvor kursusog konferencecentrene skal leve op til en række kriterier inden for miljøområdet. Grønne Konferencer er også titlen på et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Green Key/HORESTA og Miljømærkning Danmark og en hjemmeside, der skal hjælpe virksomheder og organisationer med at finde de miljømærkede kursus- og konferencecentre. De anerkendte miljømærker er Den Grønne Nøgle/ Green Key, Svanen og Blomsten. Miljømærkerne stiller en række krav før, under og efter arrangementerne.

Esrum Kloster er et af de steder, der bruges til konferencer.

Afhold jeres næste konference på BEST WESTERN Hotel Fredericia • • • • • •

Centralt beliggende i Trekantsområdet Lokaler og teknisk udstyr i top Op til 230 personer Fantastisk køkken Naturskønne omgivelser Serviceorienteret personale

Ring til Lena på tlf. 76 20 68 16. Hun kan fortælle om mulighederne på Hotel Fredericia og give jer et godt tilbud.

Lena Andersen Konferencechef

Vestre Ringvej 96 7000 Fredericia Telefon 75 91 00 00 www.hotel-fredericia.dk

31


32

ERHVERVDANMARK

Konferencecenter med et twist TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng Steen

Konventum er LO-skolens konferencecenter. LO-skolen blev oprindelig skabt som en ”state of the art” uddannelsesinstitution for fagbevægelsens tillidsfolk, men i dag er kunderne både store og små virksomheder, institutioner og foreninger, som her finder de smukkeste og mest effektive rammer for kurser og konferencer. - Vi er naturligvis helt opgraderet med det nyeste i udstyr og service, men det særlige ved Konventum er den atmosfære, der er her. Her er utraditionelt og uhøjtideligt, og beliggenheden med panoramaudsigt til Sverige er jo helt unik, understreger direktør Marina Hoffmann, som glæder sig over at mange virksomheder vælger at lægge deres kursusaktiviteter i de smukke omgivelser.

&

Højt til loftet LO-skolen har lige fra grundlæggelsen for 44 år siden lagt vægt på kunst og arkitektur af høj kvalitet, og i dag råder stedet over så megen kunst, at der arrangeres regelmæssige kunstvandringer. Arkitekturen er helt speciel med såvel store auditorier som mindre rum og nicher, der lokker til fordybelse. Her er i bogstaveligste forstand højt til loftet, samtidig med at der er et utal af mere private ”hjørner”. - Det giver utallige muligheder og skaber rum for læring og kreativitet. Derfor hjælper vi også gerne vores kunder med at skræddersy indholdet og aktiviteter i

Det særlige ved Konventum er den atmosfære, der er her. Marina Hoffmann

forbindelse med deres ophold. Med 224 senge og plads til endnu flere i de mange lokaler, er der ofte mange mennesker i bygningerne, men man mærker det ikke. Både ude og inde er der albuerum og plads til udvikling, og er det ikke nok, har vi den store natur lige ved siden af, fortæller Marina Hoffmann, der ligesom de øvrige medarbejdere mere opfatter sig som værter end som administratorer – uanset om det handler om den dybt professionelle konference eller de mere festlige julefrokoster og fester, som Konventum også tilbyder.

www.konventum.dk

Marina Hoffmann og direktør for Center for arbejdsliv & læring, Gitte Elstrup, glæder sig til at byde gæsterne velkommen til Konventum.

Kurser og konferencer i inspirerende omgivelser

1½ kursusdøgn fra kr.

1.515,-

i enkeltværelse kr. 1.990,-

Sankt Helene · Bygmarken 30 · 3220 Tisvildeleje · Tel. (+45) 48 70 98 50 · www.helene.dk


ERHVERVDANMARK

)PMEN“EFFMMFSLVSTVT

Hvis man er mange nok, kan man have hele huset for sig selv! t Undervisningslokaler med moderne hjÌlpemidler. t Hyggelige stuer med gamle møbler. t Hjemmelavet, moderne mad. t Alt i alt rüder vi over 55 vÌrelser / 95 senge. t Et kursusdøgn koster kr. 1.200 - 1.600, alt efter forplejningsniveau og lokalebehov.

ET ANDERLEDES KURSUSCENTER

�Vi für gode tilbagemeldinger i gÌsternes evaluering af opholdet hos os�, siger Erik Kristensen, chefforstander pü Castberggürd, der er et moderne kursus- og konferencecenter med plads til 2-500 personer bygget op omkring en gammel prÌstegürd.

Et mødested, der er �noget for sig selv�

Liselund Kursuscenter SlotsallĂŠen 44, 4200 Slagelse Telefon +45 5852 3120 Mail: info@liselund.dk

XXXMJTFMVOEELt3JOHPHGĂŒFUUJMCVEr5MG

TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

 

Roen, de naturskønne landlige omgivelser, det moderne kursus- og konferencecenter med plads til 2-500 personer bygget op omkring en gammel prÌstegürd, køkkenet der er kendt for kulinariske specialiteter lavet efter egne opskrifter, den miljørigtige elog varmeforsyning – Castberggürd er �noget for sig selv�, nür det kommer til kurser, konferencer og møder for erhvervslivet.



T- -*2!2 2 2]*2I$2 hĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;hĹśĹ?ĹŹĹŹÄ&#x17E;DĆ&#x2020;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?EĹ˝Ć&#x152;Ä&#x161;Ć?ĹŠÄ?ĹŻĹŻÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;ÄŽĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć?sÄ&#x201A;ĹŻĹ&#x161;Ä&#x201A;ĹŻĹŻÄ&#x201A;Í&#x2022;ŽžĹ?Ĺ?Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ä&#x201A;ĨĆ&#x2030;Ä&#x201A;Ć&#x152;ĹŹÄ&#x17E;ĹśĆ?Ĺ?Ć&#x152;Ć&#x2020;ŜŜÄ&#x17E;ŽžĆ&#x152;Ä&#x160;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2022; Ć?Ć&#x2020;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ˝Ĺ?Ä&#x201A;žĎĆ&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x201A;Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2DC;<ŽŜĨÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹśÄ?Ä&#x17E;ͲĹ˝Ĺ?ĨÄ&#x17E;Ć?Ć&#x161;Ć?Ä&#x201A;ĹŻÄ&#x17E;ĹśĆ?Ć&#x2030;ĹŻÄ&#x201A;Ä?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?ĹśĹ?Ĺ?Ĺ?Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć&#x152;Ĺ?Ĺ?žƾůĹ?Ĺ?Ĺ&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161;ĨŽĆ&#x152;Í&#x2022;Ä&#x201A;Ć&#x161;ĆľÄ&#x161;ĹśÇ&#x2021;ĆŠÄ&#x17E;ŽžĆ&#x152;Ä&#x160;Ͳ Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ć?ĹľÄ&#x201A;ĹśĹ?Ä&#x17E;žƾůĹ?Ĺ?Ĺ&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2DC;<ƾŜĨÄ&#x201A;ĹśĆ&#x161;Ä&#x201A;Ć?Ĺ?Ä&#x17E;ĹśĆ?Ä?ĆŠÄ&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ć&#x152;Ä?ĹśĆ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2022;Ĺ&#x161;Ç&#x20AC;Ä&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x17E;ĹśĆ&#x161;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ä&#x161;Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹŠÄ&#x17E;Ć&#x152;Ć?Ĺ?Ĺ?ŽžĆľÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ć&#x2020;Ć&#x152;Ć? Ç&#x20AC;Ĺ?Ä&#x17E;ĹŻĆ?Ä&#x17E;Ć&#x2030;Ä&#x160;Ä&#x201A;žĎĆ?Ä?Ä&#x17E;ĹśÄ&#x17E;ŜžÄ&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĨĆ&#x2020;ĹŻĹ?Ä&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ä?Ä&#x17E;Ć&#x2030;Ć&#x;ŽŜĹ˝Ĺ?Ä?Ć&#x152;Ç&#x2021;ĹŻĹŻĆľĆ&#x2030;Ĺ?sÄ&#x201A;ĹŻĹ&#x161;Ä&#x201A;ĹŻĹŻÄ&#x201A;Í&#x2022;Í&#x203A;Ç Ä&#x201A;ĹŻĹŹÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ć&#x161;Ä&#x201A;ĹŻĹŹÍ&#x203A;Ć?Ä&#x17E;Ä&#x201A;ĹśÄ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2022; Ć&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x201A;ĹľÄ?ĆľĹ?ĹŻÄ&#x161;Ĺ?ĹśĹ?Ĺ?ŏŽžÄ?Ĺ?ĹśÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ć&#x2020;Ć&#x152;Ć?Ĺ˝Ć&#x2030;ĹŻÄ?Ĺ?Ĺ˝Ĺ?ĆľÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ć&#x2020;Ć&#x152;Ć?Ä&#x201A;ĹŹĆ&#x;Ç&#x20AC;Ĺ?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2022;ŏŽŜĨÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹśÄ?Ä&#x17E;Í&#x2022;Ä&#x17E;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;ĹśĆ&#x161;Ć?Ĺ˝Ĺ? ĹŻÄ&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹŹĆľĆ&#x152;Ć?Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2DC; /ĨŽĆ&#x152;Ä?Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹŻĆ?Ä&#x17E;ĹľÄ&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x201A;ďŽůÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹŻĆ?Ä&#x17E;Ä&#x201A;ĨÄ&#x17E;Ć&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ć&#x152;Ä&#x201A;ĹśĹ?Ä&#x17E;ĹľÄ&#x17E;ĹśĆ&#x161;Ĺ?sÄ&#x201A;ĹŻĹ&#x161;Ä&#x201A;ĹŻĹŻÄ&#x201A;Í&#x2022;Ç&#x20AC;Ĺ?ĹŻĹśĆ&#x2020;Ä&#x161;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ĺ?Ĺ?Ć&#x161;sĆľÄ&#x161;Ć?Ć&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x152;Ç&#x20AC;Ä?Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x;ĹŻ Ć&#x152;Ä&#x160;Ä&#x161;Ĺ?Ĺ?Ĺ&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161;Í&#x2022;ĨŽĆ&#x152;ĆľÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x201A;Ć&#x161;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;ÄŽĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć?ĨŽĆ&#x152;Ć?ĹŻÄ&#x201A;Ĺ?Ć&#x;ĹŻÄ?Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x161;Ĺ˝Ć&#x2030;Ć?Ć&#x;ĹŻĹŻĹ?ĹśĹ?Ĺ˝Ĺ?Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x161;ĹśĹ?ĹśĹ?Í&#x2022;ŽžĹľÄ&#x201A;ĹśĨŽĆ&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ć&#x152;Ä?ĹŹĹŹÄ&#x17E;Ć&#x152; ĹŻÄ&#x201A;ĹśĹ?Ä?Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x161;Ä&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ć&#x152;ĆľĆ&#x2030;Ć&#x2030;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x201A;ĨĆ&#x152;ƾŜÄ&#x161;Ä&#x17E;Ä?Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x161;Ä&#x17E;Í&#x2DC;Ç&#x2021;Ĺ?ĹśĹ?ĹśĹ?Ä&#x17E;ĹśÄ&#x17E;Ć&#x152;Ĺ˝Ć&#x2030;Ç&#x20AC;Ä&#x201A;Ć&#x152;ĹľÄ&#x17E;Ć&#x161;Ĺ˝Ĺ?ĨƾůÄ&#x161;Ć&#x161;Ĺ?Ć?ŽůÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x161;Í&#x2022;ĨŽĆ&#x152;ĆľÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x201A;Ć&#x161;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ć&#x152;Ä&#x17E;ĆŠÄ&#x17E;Ć&#x161;ĹľÄ&#x17E;Ä&#x161;žŽÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹśÄ&#x17E;ĹŻÇ&#x2021;Ć?ͲĹ˝Ĺ?ĹŻÇ&#x2021;Ä&#x161;Ä&#x201A;ŜůÄ?Ĺ?Í&#x2DC;

EĹ˝Ć&#x152;Ä&#x161;Ĺ?Ä?WÄ&#x201A;Ć&#x152;ĹŹĹ&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ĺ?Ĺ˝Ä&#x161;Ä&#x17E;Ĺ˝Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹśÄ&#x201A;Ć&#x161;ĹśĹ?ĹśĹ?Ć?žƾůĹ?Ĺ?Ĺ&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ä&#x17E;ĹśĆ&#x161;Ä&#x17E;ŜůÄ&#x17E;ĹŠĹŻĹ?Ĺ?Ĺ&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;Î&#x2DC;Í&#x2DC; >Ä?Ć?ĹśÄ?Ć&#x152;ĹľÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ç Ç Ç Í&#x2DC;ŜŽĆ&#x152;Ä&#x161;Ĺ?Ä?Ć&#x2030;Ä&#x201A;Ć&#x152;ĹŹÍ&#x2DC; &Ĺ˝Ć&#x152;Ć?Ć&#x2030;Ć&#x2020;Ć&#x152;Ĺ?Ć?ĹľÄ&#x160;ĹŻÄ&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ç&#x20AC;Ä&#x201A;Ć&#x;ŽŜÍ&#x2014;Ć&#x152;Ĺ?ĹśĹ?Ć&#x2030;Ä&#x160;Ć&#x161;Ä&#x17E;ĹŻÄ&#x17E;ĨŽŜĎ°Ď°ĎŽĎŽĎŹĎ­ĎŹĎ°Ä&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;Ć&#x2030;Ć&#x152;Í&#x2DC;ĹľÄ&#x201A;Ĺ?ĹŻĹ?ŜĨŽÎ&#x203A;ŜŽĆ&#x152;Ä&#x161;Ĺ?Ä?Ć&#x2030;Ä&#x201A;Ć&#x152;ĹŹÍ&#x2DC;Ä&#x161;ĹŹ ,Ä&#x17E;ĹśÇ&#x20AC;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹŻĆ?Ä&#x17E;Ć&#x2030;Ć&#x152;Í&#x2DC;Ć&#x161;Ä&#x17E;ĹŻÄ&#x17E;ĨŽŜĹŹÄ&#x201A;ĹśĆ?ĹŹÄ&#x17E;ĹľÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä&#x201A;Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x;ĹŻĨĆ&#x152;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x201A;Ĺ?Ä&#x17E;Ĺ?Ć&#x;Ä&#x161;Ć?Ć&#x2030;ƾŜŏĆ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161;ĹŹĹŻÍ&#x2DC;Ď´Í&#x2DC;ϏϏͲϭϹÍ&#x2DC;ĎŹĎŹÍ&#x2DC;



- Vi fĂĽr gode tilbagemeldinger i gĂŚsternes evaluering af opholdet hos os. Tingene fungerer. Lokalerne er gode â&#x20AC;&#x201C; der er gjort rigtigt meget ud af akustikken i dem, og de er udstyret med teleslynge. Vores køkken fĂĽr mange roser for den veltilberedte mad. Desuden er det den hyggelige og afslappede atmosfĂŚre, som fremhĂŚves og gĂĽr igen i evalueringerne, fortĂŚller chefforstander Erik Kristensen og tilføjer: - At vi ogsĂĽ er meget konkurrencedygtige og ofte kan tilbyde kurser, konferencer og møder til priser, der ligger 30-50 pct. under gennemsnittet i branchen, gør det vel ikke mindre attraktivt at komme her. Specielt fordi kvaliteten bestemt ikke er dĂĽrligere af den grund. Det understreges af, at erhvervskunderne gerne kommer igen. Hedensted Kommune,

StatsfĂŚngslet MøgelkĂŚr og Oticon har vĂŚret her flere gange til konference og spisning. Selvforsynende med el og varme Med til at holde omkostningerne nede pĂĽ CastberggĂĽrd, der ligger i landsbyen Urlev ved Hedensted, er et af Danmarks største privatejede, jordbaserede solcelleanlĂŚg, som gør, at man er 100 pct. selvforsynende med el og varme. AnlĂŚgget er samtidig en miljørigtig attraktion, og en rundvisning indgĂĽr i mange arrangementer pĂĽ CastberggĂĽrd. Faciliteterne omfatter et auditorium med plads til 80 personer, en foredragssal, en rĂŚkke mødelokaler og en idrĂŚtshal, der er et stort aktiv, nĂĽr et arrangement skal â&#x20AC;?krydresâ&#x20AC;? med et kreativt pusterum, som man ynder at kalde det. Aktiviteter som fodbold, hĂĽndbold, badminton, klatring m.m. kan foregĂĽ i hallen, og uden for kan CastberggĂĽrd arrangere ture pĂĽ mountainbike, i havkajak og meget andet, gĂĽture til et nĂŚrtliggende naturomrĂĽde med fugletĂĽrn osv. - Vi har en del smĂĽ oaser, steder hvor man kan slappe af og hyggesnakke, bĂĽde ude og inde. Det er med til at give den sĂŚrlige ro her pĂĽ stedet, siger Erik Kristensen. www.cbg.dk

33


34

ERHVERVDANMARK

Èt klik – 15 unikke mødesteder TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Unikkemoedesteder.dk er den direkte indgang til et netværk af møde- og konferencesteder i Nordsjælland. 15 kommercielle virksomheder, der er konkurrenter til daglig, løfter i flok for at skaffe flere møder og konferencer til det nordsjællandske – og for i fællesskab at sikre, at gæsterne får den bedste oplevelse.

- Idéen er, at man med ét klik får adgang til 15 væsentlige spillere, når det gælder møder og konferencer. Kunden skal blot oplyse, hvad man er ude efter, hvor mange deltagere der kommer osv., og så vender vi tilbage med et tilbud. Det sparer tid for kunden i researchfasen. Man skal ikke kontakte alle mødestederne, og man slipper for at spilde tid på dem, som i forvejen er fuldt booket, siger Berit Elmark og fortsætter:

- Vi gør meget for møde- og erhvervsturisme i Nordsjælland, og Unikke Mødesteder er et af flere tiltag, vi har sat i søen, fortæller chefkonsulent Berit Elmark fra VisitNordsjælland, der fungerer som sekretariat for netværket.

Deler kunderne mellem sig - De 15 mødesteder deler kunderne mellem sig. Nogle har ikke overnatning. Det tager andre sig af. Og vil kunden have en lidt anderledes oplevelse, f.eks. spise middag i en gammel klostersal, så arrangerer vi det. Når mødet eller konferencen er fastlagt, foregår dialogen om de mere praktiske detaljer mellem kunden og det eller de konkrete mødesteder, som er involveret.

Det, at vi kan trække på hinanden og tilsammen kan levere et tilfredsstillende tilbud til kunden, en pakke med det vi hver især er bedst til, er for mig at se styrken ved netværket.

Fælles for medlemmerne af netværket er, at de har fokus på godt værtsskab, oplevelser og professionel sparring og samarbejder med nogle af de bedste konference- og kongresarrangører i Danmark.

Helle Simonsen

Styrken ved netværket Esrum Kloster er ét af de 15 unikke mødesteder, og publikums- og kommunikationschef Helle Simonsen siger: - Det, at vi kan trække på hinanden og tilsammen kan levere et tilfredsstillende tilbud til kunden, en pakke

med det vi hver især er bedst til, er for mig at se styrken ved netværket. Esrum Kloster har ikke overnatning, men vi kan til gengæld som et af de mere specielle mødesteder tilbyde f.eks. middelalder tikamp. www.unikkemoedesteder.dk

”Esrum Kloster har ikke overnatning, men vi kan til gengæld som et af de mere specielle mødesteder tilbyde f.eks. middelalder tikamp”, siger Helle Simonsen. Bag ved hende ses chefkonsulent Berit Elmark fra VisitNordsjælland.

KONVENTUM KONFERENCECENTER Et særligt sted - 50 mødelokaler, 222 værelser, 4 auditorier,egen golfbane, kunst, arkitektur og dansk design. Fri parkering - 35 min. fra København. KONFERENCEDØGN KR. 1770,- / DAGSMØDE KR. 595,Konventum Konferencecenter · Gl. Hellebækvej 70 · 3000 Helsingør · +45 49 28 09 00 · www.konventum.dk


ERHVERVDANMARK

Slot byder erhvervslivet indenfor TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Efter syv år, hvor vi har skabt et af Danmarks største økologiske landbrug med 370 malkekøer og 1.300 ha jord og har istandsat alle de fredede bygninger efter de bedste håndværksmæssige traditioner, er vi nu klar, også organisatorisk, til at byde erhvervslivet indenfor – til konferencer, kurser, møder, foredrag, udstillinger, firmafester, julefrokoster osv. Grupper på op til 1.000 personer kan vi klare. Sådan udtaler direktør Svend Brodersen, der sammen med hustruen Sanne Brodersen har overtaget Gram Slot og netop er blevet færdig med den sidste istandsættelse. Af Den Holstenske Lade, der nu kan rumme 800 personer til konferencer, spisning m.m. Et livsprojekt - Formålet for os har været at skabe et livsprojekt, en speciel virksomhed der bygger på det, vi står for. Gennem 25 år var Gram Slot nærmest en ruin. Nu er det en driftig virksomhed, der på syv år er vokset fra nul til 40 fuldtidsansatte, og som sidste år omsatte for 40 mio. kr., fortæller Svend Brodersen og fortsætter: - Vi vil bruge alle de kvaliteter, Gram Slot har at byde på, til at skabe nogle anderledes og unikke firmaarran-

Vi vil bruge alle de kvaliteter, Gram Slot har at byde på, til at skabe nogle anderledes og unikke firmaarrangementer. Svend Brodersen

- et professionelt kursussted i historiske rammer... Dalum Landbrugsskole er idyllisk beliggende i naturskønne og historiske rammer, kun 4 km fra Odense centrum, hvorfra der er direkte busforbindelse, og der er 2 km til motorvejsafkørsel.

Et kursusdøgn koster fra 1.095 kr. Kursuspakken inkluderer: - Velfungerende mødelokaler og grupperum - Moderne AV-udstyr - Fuld forplejning - Indlogering i hyggelige kursusværelser

Lokalestørrelser helt op til 500 personer... - og vi har fri parkering!

Landbrugsvej 65 . 5260 Odense S . Tlf. 66 13 21 30 . dalumls@dalumls.dk

Tilbyder: · Møder · Konferencer · Kurser · Overnatning · Teambuilding

- Vi tilbyder en speciel menu, der er anderledes end den, man kender fra de mere gængse konferencehoteller. Den er inspireret af årstiderne og det nordiske køkken, og det er gennemført kvalitet efter recepten ”fra jord til bord”, vi serverer. Også her er historiefortælling en del af ydelsen, idet kokken under spisningen kommer ind og fortæller om råvarerne, pointerer Svend Brodersen. Ud over laden med plads til 800 spisende gæster kan der være 300 på slottet, 500 i kostalden og 150 i caféen.

Havgaarden Strandlyvej 1 3210 Vejby Havgaarden.dk Telefon 2721 4760

www.gramslot.dk

Her kommer man tæt på TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- På den ene side har vi de store attraktioner som Koldinghus, Trapholt m.fl., bymidten med gode shoppingmuligheder og café- og natteliv. På den anden side en skøn natur med Marielundskoven og Legeparken. Alt sammen inden for nogle få minutters gåafstand. Og – hvad der ifølge receptions- og konferencechef Lisbeth Kullen Madsen måske er lige så vigtigt – ligger også Kolding Banegård blot tre minutters gang fra Best Western Hotel Kolding City. Hun siger videre:

www.dalumlandbrugsskole.dk

Havgården

Slotskøkkenet et aktiv Svend Brodersen forventer ikke mindst, at slotskøkkenet bliver et aktiv. Det er økologisk og vil i stort omfang benytte slottets egne råvarer.

Den sidste istandsættelse – af Den Holstenske Lade, der nu kan rumme 800 personer til konferencer, spisning m.m. – er netop blevet afsluttet, og Gram Slot er klar til at byde erhvervslivet indenfor, siger Svend Brodersen.

Dalum Landbrugsskole

gementer. Gram Slot er også en kulturinstitution med formidling af historie, arkitektur, kultur og natur, og vi giver gerne vores gæster mulighed for at mærke stedets sjæl gennem historiefortælling og rundvisning. Desuden indbyder omgivelserne til mange forskellige aktiviteter – sejle i kano, køre på mountainbike, klatre på klatrevæg og meget mere. Social team building kalder vi det. Vi byder gerne ind med forslag til aktiviteter.

- Det betyder, at man nærmest kan tage toget lige til vores dør. Fra København og alle andre togdestinationer i landet. Desuden kan man komme direkte hertil fra motorvejsnettet. Vores beliggenhed midt i Kolding er et stort aktiv for os i forhold til konferencer, møder, kurser, team building osv. Vi tilbyder hele spektret af firmaarrangementer. Op til 150 personer.

Best Western Hotel Kolding City sammensætter et individuelt program til den enkelte virksomhed omfattende lokaler, forplejning og aktiviteter (bl.a. wellness). - Kun fantasien sætter grænser, siger Lisbeth Kullen Madsen og føjer nyrenoverede værelser med egen terrasse i stueplan, hyggelig bar og gratis parkering til på listen over fordele ved at komme på Best Western Hotel Kolding City. - Og så er vi ikke større, end at vi har tid til at snakke med vores gæster og få dem til at føle sig velkomne, slutter hun. www.hotelkoldingcity.dk

35


ERHVERVDANMARK

Når det skal være anderledes TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi tænker anderledes kreativt og ud af boksen. Det er vi kendt for. Derfor har vi mange gæster, som tør gøre deres møder og kurser anderledes, og som sætter tid af til fordybelse. Vi appellerer til alle om at give sig tid og få vendt også den sidste sten, når man nu alligevel er sammen. Det siger Mads Friis, indehaver af Benniksgaard Hotel & Konference i Rinkenæs ved Gråsten, og tilføjer:

Vi vil helst ikke gøre det traditionelt. Til gengæld gør vi det med nærvær, smil og godt humør. Et møde eller kursus hos os er noget helt andet, end man er vant til.

– møderne hos os foregår som oftest på ledelsesplan. Kommunerne omkring os, Region Syddanmark, Danfoss og andre større danske og tyske firmaer kommer her. Og kommer igen og igen. Undervejs i møderne kan vi ændre kulisser, så at sige forvandle os hele tiden, fordi vi har så mange forskellige lokaler, indskyder marketingansvarlig Renate Asmussen.

Specielt gode til 6-20 personer Mads Friis pointerer, at man på Benniksgaard Hotel & Konference er specielt gode til grupper fra 6-20 personer, men kan klare op til 35 personer. Desuden har man værelser og overnatningsmulighed til 180 personer – ideelt, når virksomheder, organisationer og foreninger vil kombinere en generalforsamling, et forhandlermøde, en personalefest og lign. med et weekendophold. - Brainstorming, bestyrelsesmøde, strategiplaner m.m.

- Skal man være her flere aftener, kan vi krydre opholdet med en gourmet-oplevelse på Restaurant Bind, som vi har et tæt samarbejde med. Den er nærmest et begreb og indbegrebet af nydelse. I fællesskab giver vi vores gæster en god totaloplevelse, siger Mads Friis.

Sønderjysk landkøkken En travetur ned over golfbanen til fjorden renser hjernen. Roen og udsigten er en lise for sjælen. Ligesom køkkenet – et rustikt sønderjysk landkøkken med lokale råvarer – er det for ganen.

www.benniksgaardhotel.dk

Hele Danmarks mødested ed M I DT

DA

I

Dagmøde kr. 597,-

R & KON DE ENCE FER

Mads Friis

- Vi vil helst ikke gøre det traditionelt. Til gengæld gør vi det med nærvær, smil og godt humør. Et møde eller kursus hos os er noget helt andet, end man er vant til. Roen, den friske luft, udsigten til Flensborg Fjord og måske et indlæg fra værten selv. Om motivation, om at sætte sig mål m.m. Eller måske en tur i køkkenet og blive udfordret af værten, mig, som autodidakt kok. Det er der mange, som takker ja til. Og så har vi 18 hullers golfbane og par 3 bane lige uden for døren, faciliteter til bueskydning og andre aktiviteter. Vil man slutte af med en koncert i Alsion i Sønderborg, så arrangerer vi også det. Sidst, men ikke mindst ligger vi tæt på grænsen og Flensborg.

NMARK

R

36

1.449,9

Konferencedøgn kr. i delt dobbeltværelse Priser er inkl. moms

Tid til at mødes … Der er mange gode grunde til at vælge Nyborg Strand – ud over den gode service og det erfarne og smilende personale, som er klar til at servicere dig og dine gæster: •

Central beliggenhed – midt i landet

Tæt på motorvej og banegård

426 hotelværelser med over 750 senge Stor kapacitet ved lokale samarbejdspartnere

Fantastisk beliggenhed nær skov og strand

650 overvågede, gratis P-pladser

36 veludstyrede, fleksible møderum

Moderne auditorium med plads til 200 personer

Restaurant, bistro og stjernebar med noget for enhver smag

Jo før I får planlagt rammerne, desto hurtigere kan du finpudse indholdet og se frem til begivenheden med et roligt smil. Vi glæder os til at være rammen om dine møder, kurser og konferencer.

Book nu! Kontakt os og få ro på dit næste arrangement – vi tager telefonen med et smil 65 31 31 31.

Østerøvej 2 5800 Nyborg Telefon 65 31 31 31 www.nyborgstrand.dk


ERHVERVDANMARK

Her klapper alt og alle TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Iscenesætte og afvikle et arrangement til punkt og prikke – det er spidskompetencer i Musikhuset Esbjerg, som i dag er et efterspurgt sted for virksomheder, når der skal afholdes større møder, konferencer, fester, events osv. Og ligesom tilfældet er ved kulturarrangementer, live musik, opera, teater, musical, stand-up og talkshow m.m., gælder det også ved erhvervsarrangementer. Alt skal klappe. - Når 1.000 mennesker har købt billet til en koncert, har vi kun én chance for at give dem en stor oplevelse. Vores filosofi er, at vi er aldrig bedre end det sidste arrangement. Derfor: Når det er showtime, skal alt klappe. Det er en tankegang og måde at agere på, som vi

Når det er showtime, skal alt klappe. Det er en tankegang og måde at agere på, som vi også bruger på vores andet forretningsområde, erhvervsarrangementerne. Peter Sondrup

også bruger på vores andet forretningsområde, erhvervsarrangementerne, fortæller arrangements- og salgschef Peter Sondrup og fortsætter: - Det er detaljen, der tæller. Ofte små detaljer. Når en kunstner har det godt under sit ophold hos os, har han eller hun overskud til at give lidt mere på scenen. Vi er vant til at imødekomme de mest specielle, for de fleste andre måske lidt sære ønsker, og vi kan ikke blot klare alt, men finder også det lidt ekstraordinære, som gør, at kunstneren husker Musikhuset Esbjerg. Denne fokuseren på detaljen overfører vi til erhvervslivets arrangementer, laver en præcis drejebog og kører det som et show. Det giver os et forspring i forhold til andre arrangører. Eventorienteret Mange virksomheder og organisationer kommer i Musikhuset Esbjerg, fordi de bevidst går efter at få et mere eventorienteret arrangement, hvor man hele tiden flytter fokus, hvor der hele tiden sker noget nyt, understreger Peter Sondrup. - Det kan være en prisoverrækkelse, der skal være fuld af overraskelser. Har man et specielt ønske, hvad konferencier angår, formidler vi gerne kontakten til den rette person. AV-udstyr og al den teknik, man i øvrigt kan ønske sig, har vi. Vi kan lave en speciel lyssætning, dæmpe lys, sætte spot på osv. Gulvrøg, ja, der er ikke det, vi ikke kan inddrage for at gøre en event til noget unikt. Alt bliver minutiøst planlagt, så det hele kommer

På bagscenen, som ellers er ” forbudt område”, fester man i rustikke, autentiske rammer med alt sceneudstyret omkring sig, scenetov svævende 26 meter oppe i luften og mulighed for noget spændende lys. Det giver en fantastisk intim stemning, pointerer Peter Sondrup.

til at gå op i en højere enhed. Og vi holder gerne generalprøve og sikrer, at alt kommer til at klappe, siger han. Autentiske omgivelser Musikhuset Esbjerg lægger stor vægt på at synliggøre, at det er et kulturhus, arrangementet foregår i. Man bruger det aktivt som en del af arrangementet, f.eks. ved at lave storytelling i VIP-området, og man lader deltagerne opleve de autentiske omgivelser. - Ud over den store gallafest i foyeren kan vi også rydde gulvet i koncertsalen og bruge den til fester. Det samme gælder bagscenen, som ellers er ”forbudt område”. Her fester man i rustikke, autentiske rammer med alt sceneudstyret omkring sig, scenetov svævende 26 meter oppe i luften og mulighed for noget spændende lys. Det giver en fantastisk intim stemning, pointerer Peter Sondrup. Den faste kundekreds tæller både lokale og nationale virksomheder og organisationer, og har arrangementet noget med offshore at gøre, står Esbjerg og Musikhuset Esbjerg højt på listen over foretrukne steder. - Bl.a. foregår brancheorganisationen Olie Gas Danmarks årlige sikkerhedskonference hos os, siger Peter Sondrup.

www.mhe.dk

FAKTA

Musikhuset Esbjerg, der er tegnet af den berømte arkitekt Jørgen Utzon, har plads til 1.100 personer på stolerækker og velkomst- og pauserum til samme antal. Man afvikler konferencer, års- og halvårsmøder, generalforsamlinger, aktionærmøder, udstillinger og messer, fester og receptioner osv. Hvert år har man ca. 100 kultur- og ca. samme antal erhvervsarrangementer. Overnatning kan ske på fire hoteller, der ligger mindre end fem minutters gang fra musikhuset.

37


38

ERHVERVDANMARK

MOUSSERENDE SURPRISE

;8<6=88=6733=7#)>=1 Fredag Fredag Fredag Fredag

28. nov. 5. dec. 12. dec. 19. dec.

Lørdag Lørdag Lørdag Lørdag Lørdag

22. nov. 29. nov. 6. dec. 13. dec. 20. dec.

)#,#3 Roulade af Fanølaks med stenbiderrogn Tzatziki med meatballs og røget paprika Sortfodsskinke med grillet artiskok SÌsonens skaldyr i krydderurte-aioli Foie gras mousse med ÌblegelÊ Kulmule i slør med LÌsørejer Tigerrejer i black pepper Hummerbisque

Arrangement start kl. 18.30 Alle arangementer gennemføres ved min. 50 tilmeldte. Musik og dans med orkestret Bank Røverne

#8)598:3 ) Menu pris pr. person inkl. velkomst og kaffe samt cognac, likør, vin, juleøl, fadøl, vand og fri spiritus â&#x20AC;&#x201C; shots, bitter, cocktails indtil kl 02.00 999,-

Pris alt inklusivt Med overnatning i dobbelt vĂŚrelse TillĂŚg for enkelt vĂŚrelse

1.313,175,-

Bestil inden 24. juni 2014 til

919,-

Udvalg af økologisk brød med biodynamisk smør Med overnatning i dobbelt vÌrelse TillÌg for enkelt vÌrelse

LUNT Rimmet torsk med burre blanc         Braiseret kalveskank med Lammefjords purÊ Gammel gris med løg og Ìbler Mini burger med løg og relish Stokkesalat med citrus

Â?Â?Â?Â? 4-STJERNET KONFERENCECENTER 

        

       

175,Priser og menu er gĂŚldende for 2014. Der tages forbehold for udsolgte datoer og ĂŚndringer i menuen pga. rĂĽvarer. ok

pĂĽ Facebo

DESSERT 

               

!  "    

 #$%  

  &' !  





   

(   )*+



Høost med chili marmelade Ă&#x2DC;kologisk blĂĽost med portvinssyltede nødder Ris ĂĄ la mande med mandelgave Støbt passionsfrugt med vanilje-jord Chokolade fondant med grov nougat SolbĂŚr panna cotta med knas Hjemmelavet is

5#)6#7

 ! %   

 $!       

1.234,-

Vores chili con carne med rustikt brød

BOOK

JULEF ROKOS TEN INDEN 24. JUN I OG FĂ&#x2026;

WWW.PRINFOVEJLE.DK

RABAT PĂ&#x2026; ME NUEN

DE BEDSTE RĂ&#x2026;VARER ,"

  ( $ .    ( /0 % !       ! "$   $  "   

!   $ !   $     $$1  "  ! "      $       " 2  

Hotel Hedegaarden as Vald. Poulsensvej 4

DK-7100 Vejle

T +45 7582 0833

hotel@hotel-hedegaarden.dk

www.hotel-hedegaarden.dk


En god forplejning er en vigtig del af konceptet på Esbjerg Conference Hotel. Det sørger den dygtige køkkenchef Bo Rasmussen for. Han ses her t.h. sammen med Palle Storinggaard.

Esbjerg Conference Hotel har 63 hotel- og ferielejligheder.

En mand og hans nye konferencehotel TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

I en tid med hotelkæders fremmarch over alt er det lidt et særsyn at se et nystartet hotel, der er blot én mands værk. Det er tilfældet med Esbjerg Conference Hotel, som 40-årige Palle Storinggaard startede op den 1. november 2013 i 6.000 kvm. tidligere højskolebygninger tæt på Esbjergs centrum, havn og strand. Han kommer fra jobs som banketchef og hoteldirektør og beskriver sig selv som en innovativ ildsjæl, der sætter nærvær og fleksibilitet i højsædet. - Nærvær er en kerneværdi hos os. Gæsterne skal opleve os som gode værter, der agerer, ligesom når man får gæster derhjemme, siger Palle Storinggaard og tilføjer: - Hos os får gæsterne sikkerhed for, at tingene er i orden, og at vi er gode til at lytte til deres behov. Er der tale om behov, som ikke kan opfyldes med en standardpakke, justerer vi gerne. Vi er meget fleksible, både hvad angår de faciliteter, hotellet har at byde på, og når det gælder om at krydre en konference, et møde, et foredrag, en event, en fest, et ophold osv. med forskellige aktiviteter. Moderniseret til nutidige krav Højskolebygningerne er moderniseret, så de lever op til nutidige krav, men mange af de fine gamle ting er bevaret – biblioteket med alle bøgerne, statuer, Julius Bomholts gamle flygel m.m. Desuden er der 17 mødeog konferencelokaler i alle størrelser (fra to personer og opefter), kongressal med plads til 500 personer, biograf, krostue, restaurant, billard, pool, dart, bordfodbold osv. Hotellet ligger på en 75.000 kvm. stor grund med have,

skov og sø. Ideel til team building og en masse gode aktiviteter. Man må gerne medbringe sit eget program, men vi hjælper også gerne med at stykke et program sammen, siger Palle Storinggaard og peger på en række ”ingredienser”, man kan fylde på. Guidede ture til Fanø og Vadehavet, sejlture på havnen for at se borerigge og de mange offshore-relaterede firmaer og aktiviteter, besøg i skøjtehal, på skydebane, på fodboldstadion, på golfbaner (dem er der 14 af i området), i teater osv. Masser af natur. Og masser af kultur. Uden at blive forstyrret Palle Storinggaard vil også gerne slå et slag for internatmøder, som i de senere år er gledet lidt ud i mange virksomheder p.g.a. den økonomiske krise. Om det skal være fra mandag til fredag eller blot et par dage, er efter hans mening ikke det afgørende. Det er derimod, at man ved at komme væk fra virksomheden kan afvikle møder og kurser uden at blive forstyrret af telefoner, emails osv. - Dertil kommer den sociale del, som man ikke får med, hvis man holder mødet og kurset hjemme i virksomheden. Man får i det hele taget mere ud af det, når man henlægger det til et hotel som vores. Selvfølgelig koster det noget, men man bør nok også se på, hvad det koster virksomheden, hvis den ikke uddanner sit personale, siger den nybagte hotelejer og snart far til fire børn. Dinnerkoncerter og Vadehavsmiddage En god forplejning er en vigtig del af konceptet på Esbjerg Conference Hotel. Det sørger den dygtige køkkenchef Bo Rasmussen for. God forplejning indgår også

Nærvær er en kerneværdi hos os. Gæsterne skal opleve os som gode værter, der agerer, ligesom når man får gæster derhjemme. Palle Storinggaard

i flere innovative tiltag, som Palle Storinggaard lancerer i løbet af 2014. - Vi starter op med Dinnerkoncerter, hvor man sidder ved samme bord, mens man spiser og lytter til god musik. Den første Dinnerkoncert finder sted den 31. oktober 2014, hvor Sko/Torp optræder. Efter sommerferien lancerer vi Vadehavsmiddage, hvor vi laver en buffet med alt godt fra Vadehavet, fra kysten langs Vadehavet og fra de mange gårdbutikker i området, siger Palle Storinggaard og tilføjer: - Sådan vil vi blive ved med at lave en masse ting helt på vores egen måde.

www.ech.dk


Velkommen til Hotel Svanen - Billunds nyeste design- og boutiquehotel. Vi har kĂŚlet for detaljerne og stĂĽr klar til at give dig en hoteloplevelse, du sent vil glemme.

BILLUNDS NYESTE DESIGN - & BOUTIQUE HOTEL Hold dit nĂŚste dagskonference pĂĽ Hotel Svanen i moderne lokaler.                           

      !" KONFERENCEFACILITETER # 

$     

 % #&'&" (!  !         $      " ) '   ) '   *+   

 " ) '  " *+,"  ) /   *  ) &  2 Pris pr. gĂŚst, kr. 385,STANDARD HELDAGSKONFERENCE ) '   *+   

  ) '    ) '  " *+,"  ) /   *  ) 3    ) 4  *  ) &  2 Pris pr. gĂŚst, kr. 575,Der gives DELUXE HELDAGSKONFERENCE: )     ) '   *+   ) '    ) '  " *+,"  ) /   *  )      ) 4  *      ) &  2 Pris pr. gĂŚst, kr. 775,-

10% for bestilling den af konference in , ts ar m den 15. e led m sa n pĂĽ de regning ...

Pris pr person, for overnatning i Comfort vĂŚrelse i forbindelse    

    

Hotel Svanen ¡ Nordmarksvej 8 ¡ 7190 Billund ¡ Tlf. 75 33 28 33 ¡ www.hotelsvanen.dk


Erhvervdanmark april 2014