Erhverv Danmark issue 15

Page 74

26 KURSER & KONFERENCER

Kurser og konferencer med lokalt præg TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen

- Der skal tænkes meget mere bredt - ikke kun tænkes på det, der foregår inde, og ikke kun tænkes på forplejning. Vi skal skabe nye mødekoncepter og bruge mødefaciliteterne anderledes. For eksempel være mere udenfor, hvor der er højere til loftet og plads til at tænke mere og bedre, og hvor der er gode faciliteter til teambuilding og ryste sammen-aktiviteter. I det hele taget bruge naturen og lokalområdet aktivt. Det siger Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA og meget involveret i konferencemarkedet. Brancheorganisationen, der repræsenterer hotel-, restaurant- og turisterhvervet i Danmark, ser en ny trend i anmarch hos mange af medlemmerne inden for kursus- og konferencesegmentet. - Det har vundet mere indpas at bruge naturen, der ligger lige uden for døren, og at samarbejde med lokale producenter og leverandører. Mange gør det, men endnu flere kan få glæde af det. Vi hører fra medlemmer, som gør det, at de får meget ud af det og øger omsætningen. Samtidig kan det være en måde at differentiere sig på i forhold til konkurrenterne, siger Mikal Holt Jensen videre.

Det har vundet mere indpas at bruge naturen, der ligger lige uden for døren, og at samarbejde med lokale producenter og leverandører. Mange gør det, men endnu flere kan få glæde af det. Michal Holt Jensen

Ikke kun jakkesæt og hardcore business Med projektet “Naturligt samspil” støtter HORESTA op omkring øget brug af naturen. Projektet handler om pakketilbud for friluftsaktiviteter til turister i Danmark, men også når det gælder kurser og konferencer går trenden i den retning. - Deltagere i kurser og konferencer er ikke kun erhvervsfolk i jakkesæt og handler ikke kun om hardcore business. De er også mennesker, som kan lide naturen og gerne vil færdes i den i løbesko eller med en fiskestang i hænderne, pointerer Mikal Holt Jensen. Tænke bredere og anderledes En kampagne, som HORESTA netop nu er ved at afslutte, har til formål at instruere medlemmerne i at tænke bredere og anderledes. - Vores gæster gider ikke sidde fra kl. 10 til 16 i et mødelokale. Der skal ske noget mere. I forvejen er vi gode til mad. Det nordiske køkken, småt, men godt, lokale råvarer, større ansvarlighed, brain-food i form

af mad og snacks, der får deltagerne til at virke bedre i mødesituationer og koble bedre af - alt sammen bidrager det til at give ny energi og sikre mere effektive møder, som deltagerne får noget ud af. Men der er også brug for at klatre i træer, spille fodboldgolf, tumle rundt på stranden, og hvad der nu ellers er mulighed for på stedet, ind imellem den faglige snak, siger Mikal Holt Jensen og fortsætter: - Frokost skal ikke nødvendigvis serveres inde, men kan også foregå udendørs, tilberedes og nydes udenfor og gerne med brug af lokale naturprodukter. På den måde fortæller man samtidig lidt lokalhistorie og giver gæsterne oplevelser, de kun kan få netop dér. Ved at tilbyde det hele i form af pakkeløsninger gør man det nemt for kunderne at finde det, som er specielt for sit lokalområde. Skaber loyalitet HORESTA har på direktørplan forhørt sig blandt medlemmerne, der beskæftiger sig med kurser og konferencer, om effekten af at gribe tingene lidt anderledes an. - Først og fremmest skaber det loyalitet og bevirker, at gæsterne kommer igen og bliver ofte også længere. Med andre ord giver det en større tilgang af gæster og øger omsætningen at inddrage naturen og det lokale som en del af produktet. Vi er generelt blevet mere sundhedsbevidste og opmærksomme på, at sundhed er noget, vi får i naturen. Også konferencegæster ønsker at gøre noget for sundheden, understreger Mikal Holt Jensen.

Det er vigtigt, at erhvervsturisten får en god oplevelse af Danmark - også uden for hotellet. Blandt andet når han eller hun sætter sig ind i en taxa, hvor det første møde med Danmark ofte foregår. Der er derfor lavet et servicemanifest over for taxachauffører omhandlende de mest basale ting, når man tager imod gæsten. Får gæsten en god serviceoplevelse, har det en positiv afsmittende effekt på resten af opholdet i Danmark. Også de mere skæve oplevelser og uformelle måder at gøre tingene på er der tænkt på i NICE. www.horesta.dk

Generelt begynder det at gå bedre for kursus- og konferencebranchen oven på krisen. Især hoteller og især hoteller i København har fremgang.

Går bedre for branchen Generelt begynder det at gå bedre for kursus- og konferencebranchen oven på krisen. Især hoteller og især hoteller i København har fremgang. I følge tal fra HORESTA (opgørelsen omfatter kun hoteller med minimum 40 senge) var der totalt set 7.139.616 overnatninger i 2014 mod 6.581.672 året før og konstant fremgang siden 2010, hvor der var 5.191.677 overnatninger. Når det gælder forretning, var der 2.272.496 overnatninger/individuelt i 2014 mod 2.248.455 i 2013 og 701.742 overnatninger/gruppe i 2014 mod 621.901 i 2013. Serviceoplevelse i særklasse Med det såkaldte NICE-projekt, der finansieres af midler fra Vækstforum Hovedstaden og en partnerkreds bestående af HORESTA, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Roskilde Universitet, CPH Business og Wonderful Copenhagen, tilstræbes det at give besøgende i Danmark en serviceoplevelse i særklasse. - Oprindelig var det et rent københavnsk projekt, men i dag er det landsdækkende, fortæller Michal Holt Jensen og tilføjer: - Formålet med NICE, der betyder New Innovative Customer Experiences, er at arbejde med serviceinnovation inden for turisme, herunder også erhvervsturisme.

“Vi skal skabe nye mødekoncepter og bruge mødefaciliteterne anderledes. For eksempel være mere udenfor, hvor der er højere til loftet og plads til at tænke mere og bedre, og hvor der er gode faciliteter til teambuilding og ryste sammen-aktiviteter”, siger Mikal Holt Jensen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.