Page 1

Nyhedsbrev

No 2 / 2008

Naturvidenskabelige krydsfelter Naturvidenskaben udmærker sig i sammenligning med de fleste andre overbevisninger ved, at det er tilladt at sætte spørgsmålstegn ved alt. Sandheder eksisterer kun i form af lovmæssigheder udtrykt i ligninger, og selv de er under konstant afprøvning. En af naturvidenskabens ’final frontiers’ er forståelsen af menneskets hjerne og ultimativt vores bevidsthed og forståelsen af os selv, vores kultur og iboende religiøse tendenser. Dette tema udforskes i bogen ”Det Ufattelige Liv” – læs den glimrende anmeldelse i dette nyhedsbrev. Oplev også bogens forfatter professor emeritus Bent Foltmann, når DZS byder på lidt til hjernevindingerne i vores arrangement i Krudttønden tirsdag d. 4. november kl. 19.30. Hvad er det i grunden der gør os til mennesker? En definition kunne være vores store hjerne og sproget. Men sprog kommer i mange varianter. Hvad taler hvalerne om, når de kommunikerer over store afstande i oceanerne? Eller er det sprog når den grønne marekat kan advare mod forskellige rovdyr, og artsfællerne

reagerer herpå med en hensigtsmæssig adfærd? Det vakte stor opmærksomhed, da Spanien valgte at underskrive menneskeabedeklarationen, og de tre artikler om ret til livet, beskyttelse af den individuelle frihed og forbud mod tortur. Deklarationen er fremsat af organisationen Great Apes Project og slår lige ned i et dilemma. For hvor går helt nøjagtig skellet mellem menneske og dyr? Der findes aber, som er lige så intelligente som visse mentalt handicappede mennesker, hvis ellers det er et kriterium. Samtidig deler vi mere end 98 % af generne med vores nærmeste slægtninge blandt menneskeaberne. Det mere end antyder vores alen lange fælles historie på kloden. Naturvidenskaben er i sin positivistiske tilgang til verden afhængig af at kunne måle og veje, for på den ene eller anden måde at frembringe en objektiv form for sandhed. Når naturvidenskaben bevæger sig tæt på vores egen kultur, opstår spændende krydsfelter med nye udfordringer for naturvidenskaben. God fornøjelse med læsningen.

Kom i godt selskab! Støt Dansk Zoologisk Selskab.

Flamingoer i massevis i Ngorogoro krateret,Tanzania.


Fokus på... Lake Natron

masaiernes hellige bjerg. Kraterbunden slår sprækker, ryger og stinker af svovl, og lokale vulkanudbrud ændrer hele tiden udseendet. Lake Natron lever med lidt Af Lars Dinesen god vilje op til flamingoens latinske slægtsnavn: PhoLake Natron i Tanzania er det eneste sted, hvor Øst- enix – ”fuglen der genopstår fra asken”. Det var først afrikas bestand på i alt 1,5-2,5 mio. Lille Flamingo i 1954, at Natron blev opdaget som det sted, hvor den regelmæssigt yngler med succes. Det er 75 % af ver- Lille Flamingo ynglede, længe efter koncentrationer densbestanden. Den Lille Flamingo, der er en af ver- af hundredetusinde flamingoer var kendt fra andre dens seks flamingoarter, var et af kriterierne for, at den Rift Valley søer. tanzanianske regering udpegede Natron som Ramsar- Lille Flamingo lever op til 40 år. Den yngler kun hvert femte eller sjette år, og fuglen vender først tilområde i 2001. Det skete med støtte fra Danida. Men Natrons betydning og integritet for naturen og bage til Natron, når den er klar til at yngle. Den isolemasaierne er truet som følge af planer om storstilet rede sodasø i det nu 2.250 km² store Ramsarområde indvinding af soda. Den lokale befolkning, interna- er således klækningssted for de hundredetusinder af tionale NGOer, turistbranchen og andre har vendt sig flamingoer, der på skift findes i andre af Rift Valleys mod planerne, og BirdLife har lanceret en kampagne, basiske og salte sodasøer i Kenya, Uganda, Tanzania ”Think Pink”, med koryfæer som David Attenborough og Etiopien. Flamingoerne lever af specialiserede blågrønalger i spidsen. Den kan ses på www.birdlife.org. Spirulina, der sammen med en lokal fiskeart er blandt de eneste organismer, der tåler de specielle vilkår i Rift Valley i lyserødt og Fugl Phoenix den helt lavvandede og i udstrækning stærkt variable Lake Natron ligger i, hvad der mest minder om en stor Lake Natron. Samtidig findes cirka 1/3 af verdensbeoval kraterbund i et aktivt vulkansk område. I syd rej- standen af Chestnut-banded Plover – en lokalt udbredt ser en karakteristisk kegleformet vulkan sig til 3000 præstekrave – på Natrons flade, udtørrede saltskorper. meters højde. Oldonyo Lengai er navnet, og det er Der findes også små bestande af bl.a. oryx, gnu, zebra

Ét af Østafrikas mest kendte stammefolk, masaierne, lever blandt andet omkring Lake Natron, som ses i baggrunden.


Flamingoer ved en anden sodasø, Lake Nakuru i Kenya. Bestandens overlevelse her er afhængig af migrationer fra Lake Natron, hvor den Lille Flamingo yngler.

og løve i området. Omkring søen lever masaier og tilflyttere med deres kvæg – eller af turister – ved de få ferske vandløb. Der er kun ganske lidt landbrug. Den sydlige del af søen og Oldonyo Lengai besøges af et stigende antal turister, der i 2004 lagde cirka 500.000 USD i Tanzania for at besøge Natron.

TATA Chemicals og en miljøvurdering Det indiske TATA Chemicals har på vegne af Lake Natron Resources Limited forelagt planer om sodaindvinding. Planerne er af stor skala og inkluderer etablering af fabriksfaciliteter mv. til indvinding og forarbejdning, et kulfyret el-værk, infrastruktur dvs. veje og jernbane, bolig er til mange hundrede ansatte osv. Ideen er ikke ny. Der har tidligere været indvundet soda i Natron, men på en helt anden og mindre skala. På grund af søens isolerede placering var driften ikke rentabel. Den lovpligtige miljøredegørelse – Environmental and Social Impact Assessment – til National Environmental Management Council (NEMC) er dømt ”en om’er.” Blandt masaierne og andre lokale er bekymringen, at fabrikken betyder tab af land, resurser og indtægter fra turistsektoren. Samtidig kan redegørelsen ikke tilbagevise risikoen for ødelæggelse af naturværdier. Erfaringer fra Kenya viser fx, at få Marabustorke, tiltrukket af menneskelig aktivitet, kan spolere produktionen i en hel koloni flamingoer. Indvindingen vil ændre saltholdighed og hydrologi, og de sparsomme ferskvandsresurser skal anvendes i forarbejdningsprocessen. Samtidig er forholdene i Natron dynamiske, således at placering af reder og fødesøgning skifter sted afhængig af nedbør og fordampning. Den eksisterende bestand er derfor afhængig af hele søen som levested over tid.

Afgrænsningen af Ramsarområdet inkluderer det værdifulde nedbørsområde omkring søen, der bl.a. skal søge at sikre en fornuftig menneskelig udnyttelse af ferskvandresurserne og et vandoverskud til søen og den vilde fauna og flora. Det viser sig nu som en god beslutning, fordi man i en eventuelt ny runde skal vurdere forholdene i et scenarium, hvor fabrikken placeres udenfor selve Ramsarområdet. Det kan vise sig så besværligt, at planerne droppes helt.

Turisme Foruden sikring af lokalitetens og lokalbefolkningens integritet er bevarelsen af Natron en økonomisk gevinst. Turisme er en af de vigtigste økonomiske sektorer i Østafrika. Flamingoerne udgør en vigtig del af den samlede turistattraktion. Derfor er African Tourism and Travel Association (ATTA) gået ind i sagen på lokalbefolkningen og flamingoernes side. Alene Tanzania tjente 746 mio. USD og skabte 200.000 jobs på turister i 2004. En sektor der er i hastig vækst. I Natron kræver turismen god planlægning, fordi ferskvand er sparsomt og vilkårene for liv barske. Det giver et specialiseret og sårbart økosystem. Læg selv vejen forbi og oplev et af verdens mest spektakulære naturscenerier.

TV-program: Se udsendelsen ”Min afrikanske forbindelse – Tanzania” om en Danida rådgivers bevarelsesarbejde med Lake Natron. Sendes på DR1 mandag d. 8/9 kl. 14.25 og torsdag d. 11/9 kl. 00.00.


Boganmeldelse Et helt utroligt og ufatteligt liv Stof til eftertanke for både hardcore biologen og den mere uerfarne læser i bog om evolution og eksistens.

ret tilstede hos de abelignende stamformer, fra hvilket mennesket udviklede sig. For eksempel er der ingen studier, der kan påvise, at chimpanser har et forhold til døden endsige begravelsesritualer eller lign.. At det er en ekspert indenfor biokemisk genetik og proteinernes evolution, der fremfører sådanne synspunkter, vækker stof til eftertanke.

Foltmann skriver direkte: ”at ved siden af sprogevnen Bent Foltmann: Det ufattelige liv – evolution, er den menneskelige bevidsthed også udviklet med en bevidsthed, religion, eksistens. Forlaget BIOS 2008, disposition for en religiøs fortolkning af eksistensen.” 383 s. Tredje opdaterede og reviderede udgave. Foltmann argumenterer for, at denne disposition er genetisk fixeret og nedarvet gennem årtusinder, da der Anmeldelse af Lars Dinesen, er fælles træk fra mennesker, der har levet genetisk dinesenlars@hotmail.com adskilt mindst 60.000 år på de forskellige kontinenter i fx Afrika, Østasien og Australien, og at det kræver Foltmann har skrevet en utrolig inspirerende bog om en menneskelig bevidsthed at have forestillinger om menneskets udvikling, bevidsthed og eksistens. Det døden og en religion. Eller man kunne måske sige, at der gør bogen til noget særligt er, at den berører en med de fordele en bevidsthed giver, følger også den række forskellige fagdiscipliner heriblandt fysik, ge- ubehagelige nyhed om, at vi skal dø. Den religiøse netik, cellebiologi, biokemi, zoologi, religion, psy- disposition er et modsvar på den udfordring. Foltmann kologi og filosofi m.fl., emneområder, der hver især foreslår bl.a., at denne disposition kan have været udgør livslange studier. Derved får læseren en unik medvirkende til, at de fysisk underlegne nutidsmenadgang til viden på tværs af fagområder og evolutio- nesker kunne fortrænge de samtidige neandertalere i nære sammenhænge og en spændende diskussion om Europa over en periode på 25.000 år med baggrund hvor denne viden ender, og de filosofiske betragtnin- i en sådan større mental styrke. Som Foltmann selv ger begynder. skriver, er det selvfølgelig ikke muligt at verificere sådanne påstande i fossile fund, men han finder ikke Bogens egentlige styrke er, at Foltmann ud fra sin desto mindre sandsynligheden slående. livslange forskningserfaring indenfor blandt andet proteiners struktur, funktion og evolution og med et Det at Foltmanns udgangspunkt er det strengt dokuprofessorat i biokemisk genetik fra 1970 –1992 ved menterede videnskabelige, og at han derfor som et Københavns Universitet er innovativ og modig til at naturligt udgangspunkt skelner skarpt mellem det vibevæge sig ud i, hvad han selv kalder ”nogle filosofi- denskabeligt verificerede og det filosofiske og uden ske perspektiver”. Disse betragtninger rummer blandt tøven bifalder Darwins evolutionsteori gør, at han er andet en diskussion af menneskets bevidsthed og hang i stand til at fremføre sine filosofiske betragtninger til religion på bogens sidste 100 sider, og Foltmann med stor vægt. Som læser har man intetsteds i bogen er ikke bange for selv at give sin mening til kende, fornemmelsen af en opmærksomhedssøgende forfatogså der hvor filosofien begynder. Det er ganske be- ters behov for at fremføre epokegørende betragtninfriende! Det er klart, at forfatterens viden ikke er lige ger. Tværtimod afslutter forfatteren sin bog sådan: så omfattende indenfor alle discipliner, sammenlignet ”mange læsere vil formentlig finde mine tanker fremmed den detaljeringsgrad hvormed han kender sine mede, nogle måske endda anstødelige, men tanker er forskningsmæssige kerneområder, men det er navnlig golde, hvis ikke de kommer i omløb; gør de det kan bredden og at Foltmann kombinerer faglig viden fra de ægge til modsigelse eller inspirere til nye tanker. forskellige discipliner, der gør bogen læseværdig og Derfor har jeg overvundet mine betænkeligheder ved unik. at fremlægge disse personlige betragtninger.” Foltmann fremfører argumentation for menneskets såkaldte religiøse disposition. Det kan umiddelbart lyde diffust, men Foltmanns tese er, at neurobiologiske strukturer med en tilhørende bevidsthed er fælles for alle mennesker, og at disse funktioner ikke har væ-

Bogen er fyldt med megen information. Vi er stadig det eneste dyr, der har tæmmet ild, og vi besidder som de eneste en veludviklet og dokumenteret sprogevne. Vi er som antydet ifølge Foltmann (og de kilder han refererer), disponeret for evnen til at lære sprog på


Fokus på Natur & Rejser - Tag naturen med på rejse Forfatter til ”Det ufattelige liv”, Bent Foltmann, Dr. phil. (1966) fra Københavns Universitet, har forsket i bl.a. proteiners struktur, funktion og evolution og har udgivet over 100 videnskabelige artikler. Desuden er han en populær foredragsholder og har medvirket i flere radioudsendelser. Efter pensioneringen har han beskæftiget sig med generel evolutionsbiologi og kognitionsforskning, hvilket har ført til udgivelsen af ”Det ufattelige liv”. Læs mere om forfatteren og bogen på http://www.ForlagetBIOS.dk. Som medlem af DZS kan du købe bogen med 20 % rabat. Brug rabatkode dzs20 i kommentarfeltet ved bestilling via forlagets hjemmeside.


...Tag naturen med på rejse Boganmeldelse en ensartet måde, men ikke et bestemt sprog, en evne der er betinget af, at vi som det eneste landdyr har et forsænket strubehoved, der er en forudsætning for at vi kan danne vokaler. I New Guinea alene tales 1.000 forskellige sprog fordelt på 60 forskellige sprogstammer. Hvor længe har dispositionen for sprog så eksisteret? Foltmann diskuterer dette ret indgående med reference til andre studier, og foreslår selv, at protosproget er udviklet sammen med Homo erectus, og så er vi mindst flere hundrede tusinde år tilbage i tiden. Der er ydermere påvist hjernefunktioners lokalisering hos chimpanser, der kan sidestilles med lokaliseringen af menneskets sprogevne, der er asymmetrisk lokaliseret i hjernen. Foltmann postulerer i øvrigt, at sprogevnen sandsynligvis hænger sammen med vores udvikling af brug af redskaber, og i hvert fald findes sprogcentrene i samme område af hjernen, der kontrollerer højre hånd, og at det formentlig er årsagen til, at vi gestikulerer, når vi taler.

nen går fra omverdenrepræsentation (sanser og nerveceller der modtager indtryk fra omgivelserne) til en bevidsthed, der også omfatter evnen til at danne tanker og billeder jævnfør diskussionen om vores egen arts overlegenhed i forhold til neandertalere. Han spørger: ”hvilken biologisk fordel kunne der være knyttet til udviklingen af hjernen?”. Foltmann erkender, at en naturvidenskabelig beskrivelse ikke eksisterer, men postulerer ikke desto mindre, at det er i situationer, der kræver et valg, at bevidstheden meget vel kan være udviklet. Denne evne skabte nemlig mulighed for at overskue og vurdere konsekvenser af handlinger i den virkelige verden, før disse handlinger sattes i værk. Det har således ubetinget været en biologisk fordel, fordi man er bedre rustet til at vælge den mest livsfremmende mulighed.

Foltmann er grundig, og eksempelvis er diverse personer efterfulgt af årstal i parentes, der angiver fødsels- og dødsår. Bagerst er der 283 henvisninger, der Det ufattelige liv indeholder også beskrivelser af er direkte henvist til med et tal i bogens tekst. Det hjernens funktioner og placering af forskellige hjer- inkluderer en lang række artikler i internationalt annecentre, cellernes opbygning og struktur, genetisk erkendte tidsskrifter som fx Science og Nature. Der kodning: DNA og RNA samt proteiner og hormoner. er desuden en alfabetisk liste med ordforklaringer til Det hele er næppe lige interessant for alle læsere, men nørd-ordene. En tilfældig valgt smagsprøve kommer Foltmann argumenterer for, at det er nødvendigt for at her: Brocas område: ”et område i hjernebarken, der kunne forstå dybden i hans argumentationen, og selv- er vigtig for sammenstilling af ord. Beskadigelse medom jeg indrømmet har læst visse afsnit lidt hurtigere fører ofte afasi.” Afasi er ”en beskadigelse i hjernen, end andre, vil jeg give Foltmann ret. Det er fantastisk der medfører talebesvær; i værste fald mistes evnen slående som encellede organismer og cellerne i kom- til at tale og skrive.” Selvom bogen er forsøgt holdt plekse dyr som os selv er skåret over samme læst, og på et forholdsvist forståeligt plan, trods et ufatteligt replicerer sig efter samme mønstre. komplekst og vidtfavnende emne, vil der uden tvivl være nye informationer og stof til eftertanke for både Det er kun 150 år siden Darwin (og Alfred Russel hardcore biologen og den mere uerfarne læser. Begge Wallace) første gang fremlagde tanker om evolu- vil formentlig finde glæde i ordforklaringerne. tionsteorien, og året efter - i 1859 - udkom Darwin med sin bog om arternes oprindelse. Starten på en Bogen skal læses af alle med et nysgerrigt sind og afgørende udfordring for de menneskelige religioner, mod på at give vores opfattelse af evolution og eksiog en af historiens vigtigste videnskabelige landind- stens et tjek, hvad enten udgangspunktet er Darwin elvindinger. Foltmann kalder Darwin en genial forsker ler Intelligent Design. Selv ser jeg allerede frem til, at og vier kapitel 1 til Darwin og evolutionsteorien og kunne anbefale den til mine egne børn, når de er store Darwins eget indre opgør med de religiøse kræfter, nok. Foltmann slutter med sine tanker om døden, der der tyngede ham umådeligt meget. Darwin var selv- som han skriver ”er den store udfordring i vores liv, følgelig ikke ufejlbarlig, og bl.a. hans forestilling om som det er nødvendigt at forholde sig til.” Personligt at tillærte egenskaber kan nedarves, som han overtog har jeg fået lidt nemmere ved at nærme mig døden fra Lamarck (1744-1829) var direkte forkert. Sidst- efter at have læst Foltmanns bog. nævntes tanker om livets udvikling spillede i øvrigt en hovedrolle i Darwins brud med forestillingen om arternes uforanderlighed. En af de mest interessante steder, finder jeg er den, hvor Foltmann diskuterer årsagen til at vi i evolutio-


Fokus på Nøgle Natur & Rejser - Tag naturen med på rejse Naturens At bruge en nøgle Af Helle Jørgensbye Lad det være sagt med det samme, denne artikel er ikke henvendt til proffer, semiproffer, mælkebøtteeller fugle-specialister, der alle kan deres nøgler på fingrene (eller måske laver dem selv!). Nææ, den er møntet på nogle af alle de begyndere udi bestemmelseskunsten, der også gerne vil vide hvilket dyr eller plante de sidder med i hånden.

At se på dyr Der er mange grunde til at vi begynder at se på dyr, planter, svampe, sten osv. Som regel begynder det med en fascination af adfærd, farve eller form og så er man fanget. Efter et stykke tid vil man gerne sætte navn på hvad det nu end er man har fundet. Nu om dage vil mange nok surfe en tur på nettet men bøger bruges skam også stadigvæk. Se eventuelt tråden ”Hvordan begyndte naturinteressen for dig?” her: http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message. asp?MessageID=60829&ForumID=31. Fælles for oplevelsen er at vi, efter et stykke tid, gerne vil sætte navn på kræet. Det er det der kaldes bestemmelse, og så begynder problemerne!

sedullerne på edderkoppernes kønsorganer, de korsblomstredes behåring, der er så mange småting der er vigtige. Det er noget der kun kommer med øvelse, udenadslære og andre termer fra den sorte skole. Det bliver naturligvis ikke nemmere hvis det er dyr der kun ses i et kort øjeblik, så skal man have styr på sine feltkendetegn og sin fantasi. Det er også det man kalder jizz, en term taget fra fuglekiggerne. Jeg bruger den imidlertid også om insekter, blomster og alt muligt andet. Jizz dækker over helhedsindtrykket: form, farve, lyd, tid på døgnet og tid på året og ikke mindst en stor portion erfaring. Det er dette der gør folk i stand til at kende en slangeørn der blot er en silhuet mod himmelen, eller blot kaste et kort blik på en blomst og erklære den for en pyramide-læbeløs. I visse bøger har forfatteren været så venlig at pege på hvilke kendetegn der er de vigtige – altså de kendetegn der adskiller arten fra andre arter. Det er afhængig af hvilken bog man bruger til bestemmelse af sine kræ, mere herom herunder.

Kan man bruge en gammel bog? Tjaa.. inden for biologien bruger man i stor stil gammel litteratur. Hvis man tilfældigvis interesserer sig for Østafrikanske tusindben, så bruger man litteratur fra slutningen af 1800 tallet. Der kan også være megen information at hente i knap så gamle bøger der At se på dyr 2 grundigt omhandler et emne (se f.eks. anmeldelVi har nok alle siddet og kigget på billeder af ele- sen af Skandinaviens dagsommerfugle i naturen fanter, giraffer og andre let genkendelige dyr. Der er En boganmeldelse af Kent Bovin på fugleognatur). næppe nogen der ville komme og sige at de havde set http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message. en giraf, når det nu var en elefant de havde stået over asp?MessageID=92193&ForumID=4 for. Det er imidlertid noget helt andet at se de mere Nogle bøger kan dog virke forældede, det er ikke subtile kendetegn. Vingeformen hos rovfuglene, kru- mange år siden at farvetrykket var temmelig amatør-

Insektsamlere vil have oftest have stor glæde af en lup.

Snespurven har hvid/sort fjerdragt og bliver 17 cm lang.


...Tag naturen Naturens Nøglemed på rejsen agtigt, i forhold til i dag. Det skal heller ikke glemmes at der jævnligt sker nye opdagelser i den danske natur og at der med det varmere klima kommer nye arter. Det kan derfor anbefales at have både nye og gamle bøger på hylden. De ældre kan undertiden købes for en slik hos antikvariaterne, nogle bøger er dog så eftertragtede at de er nærmest umulige at få fat i (Vesteuropas insekter).

At se i en bog En lidt flabet overskrift, for de fleste kan jo da godt læse hvad der står i en bog; men, men der er rigtig mange forskellige slags naturbøger. Jeg har her delt dem op i nogle kategorier. De skal dog ikke tages alt for bogstaveligt, det er bare ment som en rettesnor. Generelle billedbøger: Meget tykke bøger, ofte med pæne billeder der handler om ex. tropeskov, alverdens pattedyr eller havets liv. Oftest ubrugelige til at bestemme noget som helst, men meget fine og inspirerende at kigge i. Generelle bestemmelsesbøger: Som for eksempel ”hvad finder jeg i sø og å” eller mange af de guidebøger man køber på ferien ”Safariguiden”, ”Birds of Hawaii”. Udmærkede bøger til at få et overblik af og ofte med fotografier. Men de kan kun bruges til artsbestemmelse i meget generelle tilfælde. Der er f.eks. ikke så meget at tage fejl af når man står over for en elefant i Indien, bisonen i USA eller koalaen i Australien (ja, jeg ved godt at jeg ikke nævnte hverken planter, svampe, fisk eller insekter – men de er tit svære). De er gode til at lede hen mod den rigtige gruppe, men de mangler så meget. Et godt eksempel

er ”Vesteuropas insekter”. En super bog når man ikke er insektekspert og står over for en ukendt bille i haven. Man kan sikkert finde noget der ligner, men det ene billede der er i bogen kan snildt dække over 50100 lignende arter. Desuden er der også nævnt arter der slet ikke findes i Danmark, og det kan godt snyde, hvis man ikke kender kræets udbredelse. Snævre bestemmelses bøger: De kan såmænd godt have den samme overskrift som bøgerne nævnt ovenfor ”Danmarks fugle” ”Reptiles of East Africa” ”Antarctic birds” ”Den store nordiske flora” For den uindviede kan det være svært at se forskel, men den er der! Igen er fuglebøgerne gode eksempler, ganske enkelt fordi fugle er en af de bedst beskrevne grupper. I disse bøger vil man finde stort set alle arter fra et område. Når jeg siger stort set, så er det fordi dyr og planter ikke altid opfører sig som de skal. En plante kan helt uventet have forvildet sig nordpå, en amerikansk sanger (fugl) kan blæse over Atlanten osv. Generelt er de dog helt dækkende og det er kun meget sjældent man finder en art der ikke er med i bogen. Feltbøger er også tit med i denne kategori. De udmærker sig ved at have en størrelse så de er til at tage med i felten. De mangler dog ofte en grundigere beskrivelse, det må man vente med, til man kommer hjem. Gruppebøger: Bøger der omhandler en gruppe. Der er nogle meget fine eksempler blandt fuglebøgerne. De handler f.eks. om alverdens biædere, pingviner eller noget helt tredje. De kan ikke umiddelbart bruges som felthåndbøger. De er gode at få forstand af, og kræver vel en del entusiasme at gå i gang med. De kan dog være meget nyttige, hvis lige man står og skal bestemme en måge på sydamerikas vestkyst, og ikke er sikker på at det er den fra feltbogen. Man skal jo ikke glemme, at det langt fra er alle landes flora/fauna der er fuldstændigt kortlagt. Man kan stadig finde noget nyt. Disse bøger er som regel ikke sådan lige at slæbe rundt på i felten. Nøgler: Bøger uden billeder, men ofte med nogle stregtegninger til illustration. De omhandler et begrænset område f.eg. Danmarks flora, Nord Amerikanske løbebiller, Europæiske guldsmede. Meget tørre og komplet uforståelige hvis man ikke allerede er godt inde i emnet.

Nogle sommerfugle som denne kan være lette at kende på farverne og mønstrene, mens andre er mere kryptiske.

At bruge en nøgle Alle nøgler følger et bestemt system: Det kan virke lidt kryptisk men er det egentlig ikke. Der er altid to muligheder at vælge imellem (sjældent flere).


Så må man på jagt andre steder og sætte sig ind i den generelle terminologi inden for emnet. Artsbeskrivelser: Den originale beskrivelse af arten og videnskabelig litteratur der kun handler om en art. Ofte på engelsk og svært tilgængeligt, også rent fysisk. Megen af den slags befinder sig i videnskabelige tidsskrifter, som ikke lige findes på det lokale landsbybibliotek. Ikke for begyndere, men for den seriøst interesserede.

Mange typer De forskellige typer af bøger kan være lidt forvirrende at finde rundt i, til at starte med. Hvordan kan man nu vide at denne eller hin bog dækker hele den gruppe men ikke hele en anden gruppe? Ofte kan man havne et helt forkert sted, simpelt hen fordi det kræ man leder efter ikke er afbildet i bogen. En god løsning er naturligvis at have flere forskellige bøger der dækker det emne man er interesseret i. Personligt synes jeg at det virker godt at have forskellige bøger, nogle med tegninger og nogle med fotografier nogle bøger af ældre dato og nogle helt nye.

Når man nøgler blomster, er det nyttigt at kende de botaniske fagtermer, så man ved, hvad f.eks. et bloster eller en gaffelkvast er. Illustrationer findes dog i nogle bøger. Her ses en tretands potentil.

Brug internettet

A Blomster 4-tallige, kronblade mangler, 1-rummet kapsel Milturt (s. 85) A Blomster 5-tallige, bloster dobbelt B B 10 støvblade, der alle er frugtbare, 2-rummet kapsel B 5 frugtbare og 5 golde, håndformede fligede støvblade, 1-rummet kapsel

C P

Det er så meningen at man kigger på det første punkt (som jo består af to enheder), i dette tilfælde A. Så kigger man på den blomst man står med i hånden. Som regel er det noget med at tælle, i dette tilfælde skal man tælle til fire eller fem. Hvis man tæller til fire – ja, så er det en milturt, gå til side 85. Hvis man tæller til fem, så går man videre til punkt B. Ved punkt B skal man igen tælle og kommer derefter frem til punkt C eller punkt P. Det er såmænd ikke så svært. Det svære ligger i at gennemskue fagtermerne. I nogle bøger, f.eks. den danske flora, har forfatterne været så flinke at lave nogle stregtegninger i starten af bogen. Så kan man se hvad forskellen på en gaffelkvast og en klase er. Det er imidlertid ikke i alle bøger at forfatterne er så flinke f.eks. ”Grønlandske mosser”.

Når man nu har forsøgt at bestemme et eller andet til art, enten via bog eller internet og så går helt i stå. Ja, så er det jo at vi er så heldige i dag at der er god hjælp at hente på internettet. Her skal man dog være særdeles kildekritisk. Hvem er det der har skrevet eller fotograferet det pågældende dyr? Er det en seriøs side fra et museum, en professionel eller velunderrettet amatør? Tag den kritiske sans med på nettet når du surfer. http://www.fugleognatur.dk Fugle og natur, her bliver der svaret på de mest mulige og umulige spørgsmål, også om hvilken bestemmelses eller feltbog der er den bedste. Se også: http://www.pattedyrforening.dk. Til sidst skal det jo ikke glemmes at den eneste grund til at vi kan finde alle disse bøger og internetsider, er et kæmpe indsamlingsarbejde der er gjort gennem århundreder. Museumssamlinger er gået lidt af mode, ja er nærmest lidt fy, men de har været begyndelsen til alt dette. Og ikke mindst, så spiller de stadig en vigtig rolle.


...Rejsebrev Aktuelt i medierne fra Rwanda Malkekøer nægtes adgang til græs For ti år siden gik de fleste malkekøer på græs. Nu henslæber otte ud af ti hele deres liv indendøre og dør tidligere. To tredjedel af malkekøer fra konventionelle landbrug får aldrig græs at føle under klovene og må nøjes med dagslys fra vinduerne. Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/erhverv/article534931.ece Kilde: Politikens netavis, Erhverv, 4. juli 2008

Abers rettigheder - og menneskers ’Menneskeabeprojektet’ består i, at menneskets nærmeste slægtninge skal have ret til liv, frihed og beskyttelse mod tortur. For hvordan kan vi nægte menneskeaberne samme rettigheder, når de så åbenlyst overgår nogle mennesker i rationalitet, selvbevidsthed og følelsesmæssig tilknytning til andre. Læs hele artiklen her: http://www.information.dk/162917 Kilde: Information netavis, Debat, 30. juli 2008

Et hav af vand- og brandmænd

Naturen kalder MENNESKET HAR SIDEN tidernes morgen forsøgt at betvinge naturen. Det lykkes i nogen udstrækning - og det på godt og ondt. Godt, når det bidrager til bedre livsbetingelser for menneskene uden at gøre vold på naturen. Ondt, når man netop i jagten på ussel mammon ødelægger naturen. Udnyttelse af vandkraft kan nævnes som et godt eksempel; rovdrift på regnskovene som et ondt. Læs hele artiklen her: http://jp.dk/ arkiv/?id=1417895&eceExpr=natur”%20/ >&eceArchive=o

Kilde: Jyllandspostens netavis, Leder, 23. august 2008

Vilde dyr er tilbage i Cambodja Selv efter Pol Pot-styrets fald holdt De Røde Khmerer ud i den afsides Mondulkiri-region, hvor de overlevede som krybskytter til stor skade for det vilde dyreliv - men nu er bestandene af tigre, leoparder og vilde bøfler i markant fremgang, og mange tidligere krybskytter har fået nyt job som naturvogtere. Læs hele artiklen her: http://www.information.dk/160384 Kilde: Information netavis, Kultur, 6. juni 2008

Mange steder på kloden rapporteres i år om invasion af gopler i enorme mængder. Et tegn på vor mishandling af naturen, siger biologer og peger på kombination af global opvarmning, overfiskeri og forurening med næringsstoffer fra landbruget.

Vilde dyr vælger villahaven

Læs hele artiklen her: http://www.information.dk/163219 Kilde: Information netavis, Samfund, 5. august 2008

Læs hele artiklen her: http://www.berlingske.dk/ article/20080722/danmark/707220033/ Kilde: Berlingske Tidende netavis, Danmark, 22. juli 2008

Flere af de dyr, der ellers hører hjemme ude i den vilde natur, er ved at etablere sig i by- og sommerhusmiljøer.


Fokus på Natur & Rejser - Rejsebrev fra Rwanda Støt dyrevelfærd på ferien

Klimaforandringer betyder kollaps for ynglefugle

Møder du dyr på din kommende ferie, har Nordiske havfugle kan ikke få unger på dyrevelfærdsorganisationen WSPA vingerne, fordi fødegrundlaget svigter, 10 råd om, hvordan du skal gøre, hvis du når temperaturen stiger. vil hjælpe. Delfiner i bassin lever sjældent mere end fem år, mens de lever op til 40 år i havet. Og de søde katte ved hotellet er sandsynligvis uvelkomne og vil ikke overleve vinteren, når turisterne er taget hjem. Det vil dyrevelfærdsorganistionen WSPA gerne minde dig om, når du på den næste ferie overvejer at besøge et delfinarium med børnene eller fodre omstrejfende katte.

Indtil for ikke så længe siden brugte man i kulminer en kanariefugl i bur som følsom indikator på, om luften rummede farlige koncentrationer af metan og kulilte. Døde kanariefuglen, skulle kulminearbejderne tage sig i agt. Læs hele artiklen her: http://www.information.dk/164034 Kilde: Information netavis, Samfund, 21. august 2008

Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/tjek/rejser/article534076.ece Kilde: Politikens netavis, Rejser, 3. juli 2008

Pukkelhvalen er ikke længere truet

Kirkeuglen er tæt på at uddø

Pukkelhvalen bliver nu ikke længere klassificeret som truet af International Union for Conservation of Nature (IUCN).

Hvis der ikke gøres noget, vil kirkeuglen snart være fortid herhjemme. Den kan ikke finde mad i landbrugslandet.

Næsten 40 år efter det blev forbudt at jage pukkelhvalen i 1966, er hvalen nu ikke længere på listen over truede dyr.

Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/indland/article550023.ece Kilde: Politikens netavis, Indland, 10. august 2008

Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/videnskab/article551187.ece Kilde: Politikens netavis, Videnskab, 12. august 2008

Kirkeugle.

En pukkelhval dykker...


...Moderne naturformidling Aktuelle filmklip i medierne i Thailand Højt græs truer livsgrundlaget for pingviner På en ø ud for Australiens sydkyst er pingvinynglen i fare. Meterhøjt græs betyder nemlig at de små dyr ikke kan komme hen til deres ynglesteder. Se filmklippet her: http://politiken.tv/nyheder/udland/article533606.ece Kilde: Politikens nettv, Udland, 2. juli 2008

Sæler hjælper forskere med at forstå havene 85 sæler er blevet udstyret med sendere for at hjælpe forskere til at kortlægge udviklingen i havene omkring Sydpolen. Se filmklippet her: http://politiken.tv/nyheder/udland/article552157.ece Kilde: Politikens nettv, Udland, 14. august 2008

12 meter lang pukkelhval spottet i Tyskland For første gang i 30 år er en pukkelhval blevet set ud for den tyske kyst. Fænomenet blev endda filmet af en tysk turist. Se filmklippet her: http://politiken.tv/nyheder/udland/article550315.ece Se også: http://politiken.tv/nyheder/indland/article547019.ece Kilde: Politikens nettv, Udland, 11. august 2008

Den australske snudedelfin, på engelsk kaldet ”Snubfin”.

Verdens grimmeste delfin fanget på kamera For første gang nogensinde er den australske snudedelfin blevet fanget på kamera. Delfinracen blev opdaget for blot tre år siden. Se filmklippet her: http://politiken.tv/nyheder/udland/article546733.ece Kilde: Politikens nettv, Udland, 1. august 2008

14 tons rester fra døde myreslugere fundet Politiet har fundet 14 tons rester fra døde skælmyresluge i et pakhus i Indonesien. Skælmyreslugeren er et af verdens mest udryddelsestruede dyrearter. Se filmklippet her: http://politiken.tv/nyheder/udland/article548507.ece Kilde: Politikens nettv, Udland, 7. august 2008

Fund af store grupper af gorillaer i Congo Man troede at gorillaen var godt på vej til at uddø. Men forskere har fundet over 100.000 gorillaer i Congo. Den nye opdagelse betyder således en fordobling af den kendte bestand af gorillaer. Se filmklippet her: http://politiken.tv/nyheder/udland/article548072.ece Læs artiklen: http://politiken.dk/udland/article547945.ece Kilde: Politikens nettv, Udland, 6. august 2008


Fokus fra på Natur Rejser - Siam Ocean World Tilbud Dansk&Zoologisk Selskab T-shirt med DZS logo:

Vis verden at du støtter arbejdet for verdens vilde dyr

D Z S i nv i t e r e r t i l f o re d r a g! Oplev evolutionsforsker, professor emeritus Bent Foltmann – forfatter til Det ufattelige liv. Hør bl.a. om menneskets bevidsthed, sprog og religion fra en evolutionsmæssig vinkel. Dato og tid: Tirsdag d. 4. nov. kl. 19:30-21:30 Sted: Krudttønden, Serridslevvej 2, Kbh Ø GRATIS FOR MEDLEMMER + GÆST!

Gave: Giv én du holder af chancen for at støtte bevarelsen af verdens vilde dyr

Foredrag: Hør f.eks. om oplevelserne og resultaterne fra DZS ekspeditionen

DZS Fotofælder Har du et projekt eller en aktivitet, som kan gøre brug af kamerafælderne? Send et projekt/aktivitet beskrivelse på max 1 A4 siden til Dansk Zoologisk Selskab på e-mai: info@zoologiskselskab.dk

Læs mere på vores hjemmeside! www.zoologiskselskab.dk


Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne udgave af Zoologisk Selskabs nyhedsbrev. Vi håber at indlæggene giver et godt billede af, hvad det er, vi som Selskab, arbejder for. Har du lyst til at være med til at forme Selskabet er du velkommen til at kontakte DZS og deltage i vores møder. Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger, positive som negative. Husk at hjemmesiden, www.zoologiskselskab.dk, løbende opdateres med nyheder, baggrundshistorier og arrangementer. Send også gerne din historie om dyr og naturoplevelser, så kan den komme på hjemmesiden eller i et nyhedsbrev. Vi håber, at du fortsat vil støtte vores arbejde gennem medlemskab og udbredelse af kendskabet til Dansk Zoologisk Selskab’s arbejde med at beskytte verdens truede dyr og deres levesteder. Er du ikke allerede medlem, så skynd dig at komme i godt Selskab - det koster kun 100,- kr om året Konto i DDB Regnr. 3123 Konto. 3123241312

Foto ophavsrettigheder I denne udgave af nyhedsbrevet blev der brugt billeder af følgende fotografer/tegnere: Forside, flamingoer: Elmer Topp-Jørgensen Masaier ved Lake Natron: Lars Dinesen Flamingoer ved Lake Nakuru: Claudia Sick Bogcover fra ”Det ufattelige liv”: Forlaget BIOS Bent Foltmann: Forlaget BIOS Insektsamler: Helle Jørgensbye Snespurv: Helle Jørgensbye Sommerfugl: Claudia Sick Tretands potentil: Helle Jørgensbye Kirkeugle: Klaus Dichmann, www.dofbasen.dk Pukkelhval-hale: Helle Jørgensbye Snudedelfin: The Sun, http://www.thesun. co.uk/sol/homepage/news/article883823.ece. Bagside, bøfler: Claudia Sick

Bestyrelsens sammensætning Ditte Dahl Lisbjerg (Formand) Elmer Topp-Jørgensen (Næstformand) Karin Lyngbye (Kasserer) Claudia Sick (Redaktør) Helle Jørgensbye Kathrine Skeie Lars Dinesen (Suppleant)

Med Vild Hilsen, Bestyrelsen

Græssende bøfler ved Lake Nakuru, Kenya..

Nyhedsbrev #6 2008  

Naturvidenskabelige krydsfelter. Det Ufattelige Liv: Anmeldelse af bogen om evolution, bevidsthed og religion. Flamingoer i massevis i Ngor...

Advertisement