Page 1

KIRKEBLADET

JØRLUNDE SOGN

SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2021

1


Hvad skal vi med kirken? – set indefra og udefra pørgsmålet om, hvad kirken kan bruges til, kan kun besvares ved, at den bliver brugt. Hvis der ikke er folk, der bruger deres lokale sognekirke til dåb, konfirmation, vielse og begravelse, så er kirken en museumsbygning fra fordums tid, som nok fortæller noget om vores historiske og kulturelle strømninger og dermed er et anliggende for nationalmuseet, men alligevel må synke i grus, fordi der ikke er nogen sammenhængskraft mellem folk og kirke. De danske middelalderkirker er et brugsrum, som mange vil misunde, for det er en ramme, som igennem snart 1000 år har givet mening og indhold for danskerne. På den måde hænger kristendom og danskhed sammen, dog uden at der kan sættes lighedstegn. Undersøger man danskernes tro, vil

S

man hurtigt blive klar over, at den er mangefoldet, men at det overhovedet ikke er noget nyt. Mennesker har altid søgt mening i bredere forstand og reli‐

Sognepræst:

Graver:

Kirketjener, kirkesanger og

Dorte Dideriksen

Katrine Nyholm Nielsen

udlejning af sognehuset:

Bygaden ��, Jørlunde

Mobil: �� �� �� ��

Marika Thinggaard

���� Slangerup

jorlundegraver@gmail.com

Mobil: 20 26 56 75 jlkirke@gmail.com

Kontor i Bygaden ��

Organist:

Mobil: �� �� �� ��

Poul E. Lorenzen

Kirkens hjemmeside:

dodi@km.dk

Rymarksvej ��, �, �, ����

joerlundekirke.dk

Fast fridag: Mandag

Hellerup Mobil: �� �� �� �� pel��@live.dk

2

Tryk og distribution: Stenby Tryk A/S. Layout: Nils Finken

Sognepræst Dorte Dideriksen


giøs orientering er sjældent ensrettet, heller ikke for den almindelige kirke‐ gænger. Måske er det netop ønsket om en retning i livet, som bringer folk ind i kirkens rum, i søgningen efter mening og indhold. Meget tyder på, at selv om med‐ lemstallet i folkekirken flere steder er faldende, hvilket til dels skyldes, at vi har fået en helt ny befolkning, så har kirken fortsat betydning, ikke mindst ved at varetage opbyggelige fælles‐ skaber. Det er den dog ikke ene om, og det vil da heller ikke være muligt for kirken fremover, at læne sig alt for fast ind i denne bevidsthed. Kirken skal være der, hvor folk er, når de har brug for den. For mange folkekirkepræster, menighedsråd og medarbejdere er det et dagligt arbejde, som kan fylde kalenderen hele året rundt. Men kirken må også fastholde sin tilstedeværelse som en bagved‐ liggende anelse i bevidstheden om, at der er større ting og mere at fortælle, end det vi selv er i stand til. På den måde kalder kirken på genkendelse, hvilket ikke lader sig gøre, uden at den er kendt. Kendskabet til kirken opbygges bl.a. igennem konfirmandundervis‐ ning, gudstjenester og kirkelige hand‐ linger, men det sker også i det sjæle‐ sorgsarbejde, som mange præster

udfører. Præstens sjælesørgeriske arbejde hænger uløseligt sammen med menigheden, fordi det er i forholdet mellem præst og menighed, at man forstår sig selv som en levende del af et kristent fællesskab. Det lyder fromt og kan da også italesættes på mange måder. F.eks. igennem etikken. ”Det huma‐ nistisk samaritanske perspektiv” er en grund‐ sten i etikken, for menneske er vi ikke uden at være medmenneske. Det vil et stort flertal kunne nikke genkendende til, men hvad er så sammenfaldet med det at være kirke og det at være humanist? I kirken er der tre ord, som går igen, nemlig tro, håb og kærlighed. Til forskel fra alt andet, der kan bygge og opbygge menneskelige fællesskaber, så har disse tre ord deres grund i, at det er noget der gives os, og som der‐ med også kan tages fra os. Det kan være en af grundene til, at man igen og igen føler sig kaldet til at bruge sin kirke og præst, men det kan også være så frisættende, at man igennem et helt liv ikke sætter sine ben i kirkens rum, og alligevel føler sig fuldt og helt hjemme i den. For Grundtvig var tro, håb og kær‐ lighed bundet til dåben og nadveren, dog ikke uden en dyb indsigt i veksel‐ virkningen. Troen, håbet og kærlig‐ 3


heden udfolder sig nemlig tre steder, i huslivet, folkelivet og i kirken og er gensidigt afhængige af hinanden. Sagt ganske enkelt, må det som siges i kirken, leves ud i hjemmet og i det almindelige dagligliv, hvor vi møder vores næste. Man taler i kirken om, at det seku‐ lariserede og individualistiske sam‐ fund, i kombination med opbrud i familielivet, stiller nye krav. Mange steder mødes udfordringen med fore‐ tagsomhed og stor iderigdom. Bag‐ siden af medaljen er, at kirkens identitet og selvforståelse rykker ind og bliver en del af en markedsførings‐ tankegang. Hvor længe kan kirken holde til det? Ja, der er vel tale om et tveægget sværd, for hvis ikke kirken er der, hvor folk har brug for den, og hvis den ikke giver sig til kende i den helt alminde‐ lige moderne og sekulariserede dan‐ skers liv og hverdag, så gør den det ikke godt nok og mere alvorligt er det, at den med tiden mister sin troværdig‐ hed. I kirken bør man ikke kun tale om nye satsninger eller frygten for falden‐ de medlemstal. Kirken har et budskab, som den dag i dag er lige så udfordret, som den var i dens spæde begyndelse og som netop påskehøjtideligheden er med til at fortælle. Det blev påske i Jerusalem og Jesus red ind i byen på et æsel. Fire dage senere delte han et sidste måltid med sine disciple og forberedte dem igen‐ 4

nem måltidsfællesskabet på det, som skulle komme. Langfredag blev han pint og dømt af Pontius Pilatus. Han slæbte selv sit kors ud til Golgata og blev korsfæstet sammen med to røve‐ re. Påskedag kom kvinderne til graven og så, at den var tom, og 2 påskedag var to disciple på vej til Emmaus, hvor de mødte den opstandne, som de spiste sammen med. Påsken er mere end en fortælling. Den er en vandring igennem livet på godt og ondt og sådan er det også for kirken i går, i dag og i morgen. På den ene side opbygges kirkens selvforståelse indefra, men samtidig fordres den til ikke at holde det for sig selv. Virkeligheden er nemlig benhård. Hvis kirken, og det vil i bund og grund indbefatte enhver der er døbt, ikke selv vedkender sig hvem den er, og hvad den er, så er der heller ikke andre, der har en chance for at gøre det, men hvem ved, måske er kirken på vej til at blive helt eksotisk?


Aktiviteter Løvfaldsgudstjeneste med indvielse af dåbslund på Jørlunde kirkegård

omkring det, vi hører. Afslutningsvis synges en salme og vi beder fadervor.

Søndag d. 17. oktober begynder vi med en familiegudstjeneste kl. 10 og efterfølgende plantning af det første æbletræ i dåbslunden. Der vil være bagning af pande‐ kager over bålfad. Arrangementet efter gudstjenesten sker i samarbejde med kulturforeningen.

Litteraturkreds i Islebjerg

Morgenfordybelse Onsdag d. 8. september, d. 6. oktober og d. 3. november kl. 8 er der morgen‐ fordybelse i Jørlunde kirke. Vi begyn‐ der altid fordybelsen med at sidde i kir‐ kerummet, og gennem små vejlednin‐ ger rettes opmærksomheden på krop‐ pen og vejrtrækningen. Den kommende søndags evangelietekst læses, og vi taler og lytter til hinandens tanker

ræsterne Christina Holten Mølgaard, Lotte Højholt, Thomas Rønberg og Dorte Dideriksen skiftes til at fremlægge en bog i litteraturkredsen i Islebjerg kirke i Frederikssund. Vi begynder i september og frem til maj og mødes den anden fredag i hver måned kl. 10-11.30. Man kan godt møde op til foredragene uden at have læst månedens bog, for præsterne vil hver især og på hver deres måde sørge for en grundig, men også spændende og forhåbentlig berigende fremlæggelse. Vi begynder med en fællessang eller salme. Der serveres kaffe og brød og det koster 20 kr. pr. deltager. Programmet kan ses på kirkens hjemmeside og der ligger et program i Jørlunde kirke og sognehus.

P

5


Torsdagscafeer Torsdag d. 30. september kl. 19.00

Bandets frontfigur er Jørlunde kirkes gamle graver Keld Larsen, som både spiller basun og synger. Derudover er der mundharpe, trommer, violin, guitar og harmonika med i bandet. Øl og vand kan købes til billige penge.

i får besøg af museumsinspektør, arkæolog Palle Østergaard Sørensen. Han vil fortælle om nogle af de fund man har gjort i og ved Jør‐ lunde. Palle har stået for de arkæolo‐ giske udgravninger ved Jørlunde præ‐ stegård. Man har konstateret, at det Julepotpourri mørke kulturlag rundt om den østlige gavl, også er bevaret inde under huset. Torsdag d. 25 november kl. 14.00 Samtidigt er der fundet et forløb af syldsten og et gulvlag fra en ældre fase af præstegården, der formodentlig kan dateres til middelalderen.

V

Musik-eftermiddag med Keld og drengene Torsdag d. 28. oktober kl. 14.00 . eld og drengene" kommer og vækker gamle minder til live med dejlige danske viser; Gem et lille smil, visen om de 18 svaner, Nina kære Nina.

"K 6

i tager forsmag på julestemnin‐ gen ved denne torsdagscafe, hvor Marika, Poul og Dorte vil folde for‐ skellige juletemaer ud gennem musik‐ ken. Det foregår i kirken, og der vil bliver serveret gløgg og lidt julegodt.

V


Velkomstgudstjeneste for Alle Helgensgudstjeneste konfirmander redag d. 5. november kl. 19.30 Søndag d. 5. september kl. 10

bydes de nye konfirmander velkom‐ men. Vi begynder i kirken med en ungdomsgudstjeneste og efterfølgende er der indskrivning til konfirmationsforløbet i sognehuset. Her vil sogne‐ præst Dorte Dideriksen fortælle om undervisningen. Der vil blive uddelt en folder med de spændende ting, vi skal lave i forløbet frem til konfirmationerne i foråret. Bl.a. skal vi have besøg af en kunstner, som skal hjælpe os med at male billeder fra bibelord. Da vi er grøn kirke, skal vi også lave naturbevarende tiltag sammen med vores graver Katrine, og så kommer bedemanden Dennis på besøg.

F

fejres Alle Helgen ved en særlig stemningsfuld gudstjeneste. Alle pårø‐ rende til sognets afdøde i det forgang‐ ne år inviteres, og navnene på de kære læses op. Der vil være mulighed for at tænde lys, og guds‐ tjenesten vil danne ramme om fordybelse omkring tab og sorg, men også varme og erindring af det, vi har fået fra betydningsfulde mennesker gennem livet.

Graverens juleværksted Søndag d. 28. november kl. 14.00 er der adventsgudstjeneste i kirken med efterfølgende hygge i graverværk‐ stedet, hvor Katrine og Fie normalt slår deres folder.

Der vil i samarbejde med kulturfor‐ eningen blive serveret gløgg og æbleskiver og vi slutter af med at se juletræet ved sognehuset og ud til Bygaden blive tændt. 7


Alsang fortsætter e nye datoer er d. 22. septem‐ ber, d. 14. oktober og 11. no‐ vember

D

Hvad kan du få repareret? Hvis du fx har: ... en gammel defekt brødrister ... en lampe, der ikke vil lyse ... noget legetøj, som ikke duer ... eller noget helt andet. Repair Caféen foregår i sognehuset.

Babysalmesang

I foråret genoptog vi en gammel tradition omkring alsang. Mange har vist interesse og glæde ved at mødes og synge sammen. Vi har hovedsa‐ geligt sunget fra Højskolesangbogen og der har også været flere spontane sangønsker. Sang skaber nærvær og det giver oplevelsen af at værne om opbyggelige fællesskaber, hvor vi sammen beriger hinanden.

Repair Café orsdag d. 2. sep. kl. 17-20 løber et nyt initiativ af stablen i Jørlunde kirke, idet vi afholder Repair Café for første gang. Kig forbi, hvis du har noget du skal have repareret, hvis du vil hjælpe, eller hvis du bare er nysgerrig. Læs evt. mere om arrangementet på kirkens facebook eller hjemmeside.

T

8

oldstart d. 2. sep. kl. 10.30 Babysalmesang er rent nærvær og livsbekræftelse! Gennem musik og sang får du og dit barn god kontakt, og du møder andre nybagte forældre. Vi synger salmer og sanglege, remser og danser, og Marika spiller på klarinet. Holdet er for babyer i alderen 2-12 mdr. Vi mødes 7 torsdage, og deltagelse er gratis. Tilmelding: Send navn + fødselsdag på dit barn, samt eget tlf. nr. til Marika på: jlkirke@gmail.com

H


Verden er en salme Torsdag d. 7. oktober kl. 19 er der en særgudstjeneste i Slangerup. et Danske Hildegard ensemble Søndag d. 19. sep. kl. 15.30 synger sange komponeret af olkemusikalske toner, medrivende Hildegard selv, som var abbedisse i improvisationer, og lækre 1100- tallet og modtog guddommelige akustiske klange, er hvad man kan visioner af lys, lyd og farver, som hun forvente sig af denne eftermiddags karismatisk nedskrev i et anderledes koncert i Jørlunde kirke. Marika og og udtryksfuldt tonesprog. Niels har samarbejdet i over ti år, og Den nulevende komponisten og deres kompositioner har et tekstforfatter Janne Mark er inspireret stemningsfuldt, næsten filmisk præg. af Hildegard, og hendes salmer vil Til koncerten tager de svenske igennem gudstjenesten blive sunget, Michael Nyberg med, som Niels således at de står i sammenhæng med spiller med på konservatoriet i Malmø. Hildegards sange. Man kan læse mere om Niels Ørts Ottosen: klaver og harmo‐ sammenhængen mellem Hildegard og nika Mark i en artikel af sognepræst Dorte Marika Thinggaard: klarinet og vokal Dideriksen, som vil ligge på Jørlundes Michael Nyberg: guitar og cittern. og Slangerup kirkes hjemmesider.

Koncert med Thinggaard/Ørts/Nyberg

F

D

9


Se markens liljer og himlens fugle. Jørlundes dåbslund er på vej irkegården er et sted, hvor mange kommer for at passe de småhaver, hvor afdøde familie‐ medlemmer ligger. Her finder man for en tid mulighed for at lade tankerne glide tilbage til det, der var, og ære de mennesker, man har haft en livsvigtig relation til. Kirkegården er også i sig selv et rum, der forkynder. Den fortæl‐ ler om lokale menneskers liv og forhold til døden igennem mange hundrede år, og de små haver, som er pyntet med blomster og gravsten og omkranset af en hæk, er billeder på opstandelseshaven, som vi kender den fra evangelie‐ beretningerne om Jesu død og opstandelse.

K

Plant en lilje, hvor det stod Da Grundtvig i 1832 skrev salmen »Tag det sorte kors fra graven«, var det ikke, fordi han havde et problem med korset. Tværtimod. »Tag det sorte kors fra graven! Plant en lilje, hvor det stod!

10

Ved hvert skridt i dødninghaven blomster, spire for vor fod! Englevinger på vor grav for den brudte vandringsstav! Palmefugl for askekrukke! Frydesang for hule sukke!« Grundtvig skrev salmen, fordi vi som kristne skal se, hvad der er på den anden side af langfredags‐ mørket. Sådan er det også på kir‐ kegården, og denne vision kunne nutidigt understøttes ved at eta‐


blere en dåbslund.

Kirkegården må gerne være et sted, hvor vi mærker tidens tand, dødens brutalitet og den evighed, som vi alle er favnet af. Vi ser den bl.a. i naturen. Det var netop derhen, Jesus med sin forkyndelse forsøgte at løfte vores blik, når han talte om markens liljer og himlens fugle, sådan som vi kan læse om det i Matthæusevange‐ liet:

Menneskets eksistentielle vilkår På kirkegården er der mulig‐ hed for at fordybe sig i de eksi‐ stentielle vilkår, som ethvert menneske er underkastet, nemlig tiden, døden og evigheden. Det betyder, at kirkegården gerne må vise os mere og andet, end at der er tale om et begravelsessted. Kirken er et sted, hvor vi må glædes over livet, og ved etab‐ lering af en dåbslund sammen‐ tænkes dette på en overraskende måde. Ved dåben tegnes der et kors for barnets ansigt og bryst. Vi tager hermed døden alvorligt, for den er vores virkelighed, men vi gør det netop ved barnets dåb, fordi der her sker en markering af Guds varetægt og omsorg for barnets liv nu og ind i evigheden.

»Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? … Klæder Gud således markens græs, som står i dag, og i morgen

11


kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage«. Sådanne tanker og oplevelser må kirkegården gerne forkynde og vise. Er kirkegården ikke mere end noget et sted, hvor netop

12

sammenhængen mellem markens liljer og Guds retfærdighed kan træde frem, gennem sansning og refleksion? Det kan ske ved at gøre plads til andre former for fordybelse, f.eks. i form af en vandring gennem påskemotiver, som flere kirker har brugt under coronalukningen, eller i form af en dåbslund. Her får dåbsforældrene mulighed for at tænke kirkegården med ind i de kristne rødder og traditioner, de med deres barns dåb har tilkendegivet, at de gerne være med til at give videre som gave.


Kirkekoncert Lørdag d. 20. november kl. 16

Vores organist Poul Egilsnes Lo‐ renzen spiller soloværker af bl.a Mendelssohn. Trompetist Carsten Larsen og Poul spiller Telemann,og Prins Jørgens March.

Desuden opføres: Toccata af Giambattista Martini Concerto en re mineur af Alessandro Marcello samt Konzert-walzer af Thorvald Hansen Romance af Max Reger.

13


Omsider! Dorte Dideriksen officielt indsat som sognepræst

irken var fyldt af både menighed og sang søndag d. 15. august kl. 14, da Dorte Dideriksen med 6½ måneds forsinkelse pga. COVID-19restriktionerne endelig officielt kunne indsættes som vores sognepræst. Provst Eskil Dickmeiss holdt ind‐ sættelsestalen og bragte en hilsen fra den tidligere biskop, Liselotte Rebel. Efter indsættelsesgudstjenesten var der reception i præstegårdshaven med pindemadder og bobler samt levende brasiliansk mulsik og taler til Dorte.

K

14

Hun fik også overrakt menigheds‐ rådets gave: Keramiker Allan Hyt‐ holms figurer De tre vise mænd. Det blev en festlig og længe ventet dag!


Visionsdag u er sommerferien overstået og menighedsrådet har genoptaget deres arbejde for sognet. I slutningen af november sidste år, startede det nyvalg‐ te menighedsråd deres arbejde. Menighedsrådet består af 8 perso‐ ner. 8 forskellige personer, med hver deres historie om hvorfor de vil lægge en masse arbejde i rådet, forskellige baggrunde og uddannelser, erfaringer og kompetencer, men også 8 personer med en fælles tro. En tro på kirken og dens arbejde; og også en tro på – hver især og sammen at kunne gøre noget godt for sognet. Nu er det første halve år gået og vi har alle kommet ind i det arbejde og den rytme der er i et sådan menigheds‐ råd. Der er nogle store projekter der er afsluttet og Covid-situationen laver ikke så mange benspænd som i første halvdel af året. Vi er klar til at se frem‐ ad. Men hvad vil vi? Hvad er vores planer for de kommende år? Det vil vi prøve at finde ud af. Menighedsrådets arbejde handler meget om 3 ting. At være arbejdsgiver for kirkens ansatte, at passe på de bygninger og jorde vi forvalter og at lave aktiviteter i og omkring kirken. Alt sammen med de ressourcer vi bliver tildelt.

N

Derfor har menighedsrådet besluttet at holde en visionsdag sammen, for at lave nogle pejlemærker for de næste års arbejde i Jørlunde menighedsråd. Kan vi lave endnu bedre aktiviteter og hvordan? Kan vi blive endnu bedre til at samarbejde? Kan vi blive bedre ledere for vores medarbejdere? Kan vi blive bedre til at kommunikere med menigheden og hinanden? Skal vi starte nye bygge- og vedligeholdsprojekter? Udnytter vi vores egne og vores med‐ arbejderes kvalifikationer godt nok? Dette kunne være nogle af de spørgs‐ mål vi prøver at få afklaret med os selv og hinanden, men også med et par friske øjne udefra. Vi har bedt Jette Vitores om at hjælpe os igennem dagen. Jette arbejder til dagligt med ledelse og kommunikation, men har også kirken og dens arbejde inde på livet. Alt i alt håber vi på, at den ene dag er en god investering i de næste tre års arbejde, med fokus på fremtidens mål og visioner for kirken, dens ansatte og dens menighed. Jesper Moritz Hansen

15


Gudstjenester i Jørlunde sept - nov ���� 5. september 14.s.e.trinitatis 12. september 15.s.e.trinitatis

kl. 10 kl. 11.30

Dorte Dideriksen Caja Winterø

19. september 16.s.e.trinitatis 26. september 17.s.e.trinitatis

kl. 10 kl. 10

Dorte Dideriksen Dorte Dideriksen

3. oktober

18.s.e.trinitatis

kl. 10

Dorte Dideriksen

10. oktober 17. oktober

19.s.e.trinitatis 20.s.e.trinitatis

kl. 11.30 kl. 10

Klaus Meisner Dorte Dideriksen

24. oktober

21.s.e.trinitatis

kl. 10

Dorte Dideriksen

31. oktober 5. november

22.s.e.trinitatis Alle Helgen

kl. 10 kl. 19.30

Dorte Dideriksen Dorte Dideriksen

7. november Alle Helgen 14. november 24.s.e.trinitatis

kl. 10 kl. 10

Dorte Dideriksen Dorte Dideriksen

21. november Sidste s. i kirkeåret

kl. 11.30

Klaus Meisner

28. november 1.s.i advent

kl. 14

Dorte Dideriksen

Besøg af præsten: Ønsker du besøg, er du mere end vel‐ kommen til at kontakte sognepræsten på mobil 20 36 34 84 eller e-mail dodi@km.dk. Kirkebil: Kirkebilen kan inden for Jørlunde Sogn bestilles til at køre til og fra alle kirkens gudstjenester. Bestil selv taxi 16

på telefon 48 48 48 48. Oplys konto 6424. Kirkekassen betaler for kørslen. Kirkekaffe: Efter hver gudstjene‐ ste er der kirkekaffe uden for kirkerum‐ met. Det er en god og rolig lejlighed til at få talt sammen som menighed.

Profile for Davis Zivadinovic

Kirkebladet Jørlunde Sogn - Sept.-nov. 2021  

Kirkebladet Jørlunde Sogn - Sept.-nov. 2021  

Profile for dz.grafik

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded