HYGIEJNE
Flot fremmøde til hygiejne-møde Dyrlæger og veterinærsygeplejersker ønsker mere viden om hygiejne. Det må være konklusionen efter Mediqs første fyraftensmøde om hygiejne. Der er stor efterspørgsel efter at lære mere om hygiejne – i hvert fald var 35 dyrlæger og veterinærsygeplejersker mødt op, da Mediq i april inviterede til fyraftensmøde om hygiejne i virksomhedens lokaler i Brøndby. Mødet havde fokus på det praktiske arbejde på dyrehospitalet eller klinikken og på, hvilke procedurer man bør følge for at afbryde smitteveje og mindske risikoen for infektioner. »Det var dejligt at se så mange mennesker, og deres store spørgelyst og interesse viste, at der heldigvis er motivation for at hæve niveauet inden for hygiejne i praksis,« siger humansygeplejerske Benedikte Pio, der sammen med veterinærsygeplejerske Caroline Holse stod for mødet. De er begge ansat hos Mediq, som distribuerer medicinsk udstyr til den veterinære og humane sundhedsbranche. Procedurerelateret rådgivning På fyraftensmødet gennemgik de to sy-
geplejersker sammen med dyrlæge Johan Mikkelsen nogle basale regler for desinfektion og sterilisation, som bør overholdes i alle klinikker. Der var blandt andet fokus på overflader, genbehandling af kirurgiske instrumenter og personalets adfærd på gange og operationsrum. »Slanger til eksempelvis anæstesiapparater er en hyppig smittebærer, og jeg ved fra min tid i praksis, at rengøring af slanger er en af de ting, man ikke får gjort korrekt, når man har travlt. Så slanger og andet udstyr bør altid være et fokusområde, når vi taler hygiejne,« siger Caroline Holse, der har 15 års erfaring som VSP i praksis. Også Benedikte Pio, som har været humansygeplejerske i 20 år, har et godt indblik i arbejdet i veterinærpraksis. Hun har flere gange været inviteret ud på dyrehospitaler og klinikker for at observere og rådgive om korrekt hygiejne. »Jeg gennemgår gerne hele klinikken, når jeg er ude, for så længe personalet
bevæger sig mellem de forskellige rum, er der en smittevej. Så vi er nødt til at se på både konsultationer, operationsstuer, skyllerum, kaffestue og så videre. Det, jeg oftest oplever, er, at man ikke holder rent og urent adskilt, og det gælder både kirurgiske instrumenter, gaze og forbindinger og udstyr som handsker og arbejdsdragter,« fortæller Benedikte Pio. Mangler viden om produkter I deres rådgivning læner Benedikte Pio og Caroline Holse sig op ad anbefalingerne fra Statens Seruminstitut og arbejdsmiljølovgivningen. Generelt oplever de, at det veterinære personale mangler viden om produkterne og deres egenskaber. »Mange tror, at alle slags håndsprit er det samme, og det er det absolut ikke. Statens Seruminstitut anbefaler, at man bruger håndsprit, der bygger på 70 til 85 procent ethanol, da det i modsætning til andre former for sprit ikke optages gen-
Dyrlæge Johan Mikkelsen fra Åbyhøj Dyreklinik holdt oplæg på Mediqs fyraftensmøde om hygiejne.
22
DYRLÆGEN • 4/2018