Issuu on Google+

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER 

Mød den amerikanske dyrlæge Dr. Stephen DeVincent Han er mest kendt for at være gift med ambassadør Rufus Gifford. Men bag den amerikanske ambassadør i Danmark står en passioneret dyrlæge, der er en ihærdig forkæmper for dyr – både de små og de vilde.

6/2016 · November 9. årgang


POST OPERATIVE CARE

I

Collar

BUSTER Premium hundekrave n n n n

Bedre komfort Bedre ejer tilfredshed Ingen montering - klar til brug En innovativ løsning! Gennemtænkt design - klar til brug

Undgå hudirritation Båndet omkring den indvendige kant er komfortabel og forhindrer hudirritation

Behagelig perforeret Neopren Kraven er lavet med en blød, fleksibel og behagelig perforeret neopren

Gitte Kaalbye 40 80 45 17

Sikkerhed og perfekt pasform Kraven er lavet med neopren og velcrolukning, hvilket giver optimal sikkerhed og perfekt pasform

Morten Larssen 40 80 45 15

Birgitte Hede 40 80 45 85

Skåner omgivelserne Båndet omkring den udvendige kant virker både lyddæmpende og skåner omgivelserne mest muligt

Johnny Panduro 40 80 45 22

Gitte Madsen 40 80 45 24

Pia Bährentz 40 80 45 26 www.kruuse.com

©KRUUSE · Jobnr. 19627

n


Herpesvaccine tilbage i Danmark EURICAN® Herpes har været i restordre siden foråret, men er nu igen tilgængelig i Danmark. Da der ikke er andre markedsførte lægemidler, som kan give beskyttelse af de ufødte hvalpe mod infektion med herpesvirus, har det ikke været muligt at erstatte vaccinen med andre lægemidler. Merial har haft en øget efterspørgsel på sine vacciner til hund og kat og har øget salget med mere end 20 procent i 2015 sammenlignet med året før. For at kunne møde efterspørgslen af vacciner på sigt har Merial investeret for at maksimere produktionen, og EURICAN® Herpes-vaccine kan nu igen fås til hund. Herpesvirusinfektion kan være livstruende for ufødte og nyfødte hvalpe. En herpesinfektion er ikke direkte farlig for voksne hunde, men tæver kan blive sterile, abortere eller føde få, meget små og svage hvalpe. Hvalpe, som smittes under eller kort tid efter fødslen, har ofte problemer med at die. De taber sig hurtigt og kan dø, selvom de plejes intensivt. Ufødte hvalpe, som er blevet smittet via moderkagen, bliver hurtigt svækkede og drægtigheden kan ende med abort, dødfødsel eller fødsel af små og svage hvalpe, som er i stor risiko for at dø i løbet af det første levedøgn. Nyfødte hvalpe kan beskyttes Herpes hos hunde er en almindelig forekommende virusinfektion i hele verden. Det er meget smitsomt, og er hunden først smittet, bærer den på virusset resten af livet. Herpesvirus smitter ved tæt kontakt mellem smittede og ikkesmittede hunde, for eksempel fra tæven til de nyfødte hvalpe. Det smitter sjældent ved parring. Virusset kan også overføres til de ufødte hvalpe via moderkagen. Hundens herpesvirus smitter kun til hunde. De nyfødte hvalpe kan beskyttes mod infektion med herpesvirus med vaccination med EURICAN® Herpes. Det er ikke hvalpene, som vaccineres, men derimod den drægtige tæve, som overfører immunitet via råmælken til hvalpene. Den drægtige tæve skal have to doser EURICAN® Herpes for at give passiv beskyttelse af hvalpene mod infektion med herpesvirus. Både smittede og ikke smittede tæver kan vaccineres.

VIDEN DER VIRKER I PRAKSIS

KURSUSKATALOG

FORÅR 2017 1.-2. december 2016 Radiologi, thorax

13. januar 2017 Få flere kunder og sælg mere 25.-26. januar 2017 Klinisk laboratoriediagnostik for dyrlæger 2.-3. februar 2017 Allergi hos hund – for VSP 7. februar 2017 Bliv klogere på dig selv som leder Se også alle kurserne på evet.dk

Herpesvaccine har i en periode været i restordre i Danmark, men er nu igen tilgængelig.

DYRLÆGEN • 6/2016

3


INDHOLD

Følg DYRLÆGEN på facebook Giv DYRLÆGEN et like på facebook og få nyheder direkte i dit feed. Det er også her, du kan kommentere på magasinets artikler, følge med i redaktionens arbejde og komme med forslag til nye emner.

24

 6

Hesten Abel kåret som Danmarks Dyrehelt

 8

Faglig viden og networking

10

Årsmødet i Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr i glimt

12

Strongylus vulgaris – blodormen – dræber igen

18

Idealisten i baggrunden – mød Dr. Stephen DeVincent

24

Marie bliver en bedre mellemleder

26

Næste hold begynder september 2017

29

Fagforening oplyser dyreejere

30 Dyreetisk klumme: Er det etisk acceptabelt at holde elefanter i zoologiske haver?

10

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 6/2016

32

Nye kompetencer og værdier med et advisory board

33

Sikkerheden ved mobil røntgen skal forbedres

34

Økonomi: Dit faglige netværk giver pote

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 27. februar Deadline for indlæg er 27. januar Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Forsiden: Idealisten i baggrunden – Dr. Stephen DeVincent Foto: Michael Vienø


Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer? Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880. Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde. Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer. Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv


DANMARKS DYREHELT

Hesten Abel kåret som Danmarks Dyrehelt Agria Dyreforsikring stod i oktober og november bag en landsdækkende kampagne, der både skulle hylde danskernes familiedyr og øge kendskabet til forsikringsselskabet. Dyrlæge Karina Ryborg sad i dommerpanelet og blev rørt af de mange dyreheltehistorier.

Af Laura Bisted Jacobsen, Frontpage PR

Den lille islænder Abel er kåret som hele Danmarks Dyrehelt i Agria Dyreforsikrings kampagne, hvor formålet var at sætte fokus på de positive effekter, som samvær mellem dyr og mennesker skaber.

Abel ejes af 19-årige Cecilia Rosell, som er spastisk lammet og tidligere har været plaget af store smerter og har været bundet til en kørestol. I dag – halvandet år efter hun begyndte at ride på Abel – kan hun gå helt op til en kilometer på gode dage, og hendes muskler i ryggen er styr-

ket så meget af træningen, at smerterne ikke længere ødelægger hendes liv. Derfor er Abel nu kåret til Danmarks Dyrehelt. Dyrlæge rørt til tårer I konkurrencen deltog flere end 750 dyr, hvis stolte ejere delte deres personlige

Hesten Abel vandt konkurrencen om at blive Danmarks Dyrehelt foran blandt andre fire katte, der holdt deres ejer varm, efter han var faldet om med en blodprop, og en hund, der hjælper sin 11-årige ejer, der har ADHD.

6

DYRLÆGEN • 6/2016


historier om, hvordan deres kæle- eller husdyr har ændret deres liv til det bedre. Vinderne er blevet udvalgt af et dommerpanel med medlemmer fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub og dyrlæge Karina Ryborg fra Dyrehospitalet Sønderborg. Den sønderjyske dyrlæge forklarer, at de indsendte historier har efterladt et stort indtryk. »Mange af historierne har berørt mig meget. Jeg er vild med historien om hesten, der fik sin rytter op af kørestolen og på benene igen. Og jeg blev rørt til tårer af historien om de fire katte, som holdt deres syge ejer varm og gav ham viljen til at kæmpe mod sin sygdom,« siger Karina Ryborg. Familiedyr med socioøkonomisk betydning Hun fremhæver kampagnens evne til at sætte fokus på, hvordan dyr kan gøre en positiv forskel hos danskere, der kæmper med fysisk eller psykisk sygdom. »I mit daglige virke som dyrlæge oplever jeg ofte den positive effekt, familiedyr har i vores samfund. Siden jeg var

Islænderen Abel er kåret til Danmarks Dyrehelt. Han er ejet af 19-årige Cecilia Rosell, som er spastisk lammet og har oplevet en ekstrem forbedring af sin fysiske tilstand, efter hun er begyndt at ride.

barn i 1970’erne, har dyrenes status udviklet sig fra at være brugsdyr, til at de nu næsten er familiemedlemmer,« forklarer Karina Ryborg og fortsætter: »Danskerne bruger i dag rigtig mange penge på deres dyr, og der diskuteres tit for og imod rimeligheden i, at vi spenderer millioner af kroner på vores familiedyr. Agria Dyreforsikrings kampagne viser, at familiedyrene er alle pengene værd. I forhold til fysisk og psykisk sygdom har dyrene en socioøkonomisk betydning, da de gør en kæmpe forskel for mange mennesker, når det gælder om forbedret livskvalitet,« siger Karina Ryborg fra dommerpanelet. Agria Dyreforsikring ønskede netop med kampagnen at sætte fokus på dyrene som helte. I finalen var hesten Abel oppe imod fire jyske katte, der varmede deres ejer en hel

nat, da han var faldet om med en blodprop, samt en hund fra Sjælland, der hjælper sin 11-årige ejer, der har ADHD.

AniCura Gistrup Dyrehospital søger udviklingsorienteret dyrlæge På AniCura Gistrup Dyrehospital arbejder vi med alt lige fra forebyggende sundhedsbehandling til avanceret kirurgi og CT-scanning. Vi har en stærk primær praksis og i kraft af vores nyerhvervede CT-scanner er vi begyndt at modtage henvisninger. Vi befinder os midt i en udviklingsfase, både fagligt og virksomhedsmæssigt, og derfor mangler vi en erfaren og udviklingsorienteret smådyrsdyrlæge til vores team. Du har lyst til at tage ansvar for fagområder på et dyrehospital, og du trives med at arbejde i teams. Du har gode kommunikationsevner, humor og et udpræget servicegen. Måske har du interesse for et specifikt fagområde. Vi tilbyder en afvekslende og dynamisk hverdag på et fremadsynet dyrehospital. Vil du bidrage til at skabe et endnu stærkere fagligt AniCura Gistrup Dyrehospital? Så er det dig, vi søger! Har du spørgsmål omkring jobbet, så er du velkommen til at kontakte dyrlæge Sanne Ross på telefon 2162 5104 eller dyrlæge Henrik Strange på telefon 2162 5105. Vi læser ansøgninger igennem løbende. Send ansøgningen til: sanne.ross@anicura.dk eller henrik.strange@anicura.dk. Læs mere på www.anicura.dk.

GISTRUP DYREHOSPITAL

DYRLÆGEN • 6/2016

7


SEKTION VEDR. HUND, KAT OG SMÅDYR

Faglig viden og networking I år blev årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr for sidste gang holdt på den måde, det har været afholdt på i mange år. Alligevel blev årsmødet igen i år en stor succes. Af Cecillie Fabritius Andersen

Årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr 11.-12. november 2016 var den sidste af slagsen på den måde, som hidtil har været holdt. Næste år afholdes mødet som en del af WSAVA/FECAVA-kongressen, der afvikles i Danmark 25.-28. september 2017. I 2018 vil årsmødet blive en del af et nyt, stort samlet årsmøde for alle dyrlæger i Danmark. Selvom det var sidste årsmøde af sin slags, var årsmødet velbesøgt og en stor succes blandt deltagerne. White party og galla Fredag aften stod igen i år i sponsorernes tegn, og de havde lagt op til en festlig aften ved at invitere til ’White party’ – en fest, man sent vil glemme. Deltagerne var klædt i hvidt, og der var flotte præmier til de bedst udklædte i flere kategorier. Lørdag aften stod i gallaens tegn, hvor Anders Kofoed underholdt med showet ’101 ting, du ville ønske, du ikke vidste om dyr.’ Succesfuldt årsmøde Generelt var der rigtig god tilbagemelding fra tilhørerne både fra de internationale og de danske faglige oplæg. Dagene bød på masser inspiration, ny viden og networking.

Sofie Ahn Lauridsen vandt Merials pris som årets veterinærsygeplejerske 2016.

Årets veterinærsygeplejerske Sofie Ahn Lauridsen blev vinder af Merials pris som årets veterinærsygeplejerske 2016 med den begrundelse, at hun har gjort en kæmpe forskel for dyrevelfærden i Grønland, hvor hun har arbejdet i to år. Sofie Ahn Lauridsen fik stor anerkendelse for sit væsen og sin høje arbejdsmoral. I dag arbejder hun på Nordre Dyrehospital.

8

DYRLÆGEN • 6/2016


Klinik i centrum af Aarhus søger nye ejere

Ahoo ...

Grundet stigende travlhed i henvisningspraksis, ønsker Anicura Aarhus Dyrehospital at afhænde vores satellitklinik i centrum af Århus. Klinikken er beliggende på Vester Allé 6, 8000 Aarhus C. Der har været dyreklinik for mindre husdyr på adressen siden begyndelsen af 1930’erne. Klinikken fremstår hyggelig og velindrettet, med mindre butik/venteværelse, rummeligt konsultationsrum, lille lager og mindre baglokale inkl. toilet. Der forefindes personaleparkering i aflåst gård. Klinikken ligger i lejede lokaler. Interesserede kan kontakte Nanna Enemark på tlf.: 8628 2788 eller nanna.enemark@anicura.dk

DON’T LET OTHERS

SPEAK YOUR MIND

LET VIDEO SPEAK FOR ITSELF

Markedsfør dig med video Er du klar til en uforpligtende samtale om, hvad video kan gøre for din klinik? Så kontakt chefrådgiver Jan Jensen på tlf. 2011 8550 og hør mere om mulighederne. 60 sekunders video – fra kr. 4.495,- excl. moms.

Tlf. 4659 0550

www.jjkommunikation.dk

DYRLÆGEN • 6/2016

9


Årsmødet i Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr i glimt

10

DYRLÆGEN • 6/2016


DYRLÆGEN • 6/2016

11


STRONGYLUS VULGARIS

Strongylus vulgaris – blodormen – dræber igen Senere års studier af heste med kolik, der indlægges på Universitetshospitalet for Store Husdyr, tyder på, at vi igen bør være særligt opmærksomme på parasitten Strongylus vulgaris – blodormen, der tidligere blev kaldt hestedræberen.

Af Dyrlæge, Ph.d. Tina Holberg Pihl1, Dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECEIM Susanne Nautrup Olsen1, Dyrlæge, Ph.d., Dipl. ECVS Stine Jacobsen1 og Dyrlæge, Ph.d., Dipl. EVPC, Dipl. ACVM Martin Krarup Nielsen2 Sektion for Medicin og Kirurgi, Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet Gluck Equine Research Center, Department of Veterinary Science, University of Kentucky

1 2

Forekomsten af Strongylus vulgaris (blodormen) faldt dramatisk i slutningen af 80’erne efter udviklingen af anthelmintika, der var effektive mod de migrerende larvestadier. I 1999 indførtes i Danmark en skærpet lovgivning omkring brugen af anthelmintika, og det medførte en bekymring for en stigning i antallet af dels inficerede heste og hestebesætninger, og en bekymring for forøget forekomst af parasitær sygdom blev fremført fra flere sider (Monrad et al. 2000). At bekymringen var velbegrundet, tyder de senere års studier over heste med kolik, der indlægges på Universitetshospitalet for Store Husdyr, på. Strongylus vulgaris forårsager tromboembolisk kolik, der kan udvikles til fatale ikke-strangulerende intestinale infarkter. De kliniske symptomer på ikke-strangulerende intestinale infarkter er uspecifikke, og diagnosen stilles først med sikkerhed ved operation eller obduktion, hvorfor der er grund til fornyet opmærksomhed på den parasit, som i 70’ernes USA blev kaldt ’hestedræberen’. Prævalens Studier af forekomsten af Strongylus vulgaris i danske hestebesætninger viser, at den generelt er cirka dobbelt så høj i de besætninger (15 procent), der baserer deres behandlinger på selektiv terapi med systematiske gødningsundersøgelser fra alle heste to gange årligt, i forhold til i de besætninger (8 procent), der ikke baserer behandlingerne på gødningsprøver (Nielsen et al. 2012), hvilket tyder på, at den selektive terapi favoriserer forekomsten af Strongylus vulgaris. Forekomsten af ikke-strangulerende infarkter, forårsaget af blodormens vandring, er ligeledes fundet markant højere blandt heste indlagt med kolik på Universitetshospitalet i Danmark i perioden 2008-2011 (12 heste, 4 procent) i forhold til heste indlagt med kolik i samme periode på Universitetshospitalet i Pretoria, Sydafrika (0 heste, 0 procent) (Pihl et al. 2015). Patogenese Strongylus vulgaris blev populært kaldt for ’hestedræberen’, fordi den potentielt giver anledning til meget alvorlig og fatal kolik.

12

DYRLÆGEN • 6/2016

L3, infektivt stadie

L3, migrerende larve

L4, migrerende larve

L5, migrerende larve

L5, voksen

Figur 1. Strongylus vulgaris’ livscyklus. Æggene afsættes med fæces. Derefter udvikler de sig til L1, L2 og infektive L3-larver i fæces og på græsmarken. L3-larverne optages af hesten ved græsning og føres til tarmen. Efter cirka otte dage smider L3-larverne den ydre hudskede og penetrerer tarmmucosaen i ileum, caecum og colon, hvor de udvikler sig til L4-larver og migrerer ind i tarmarterierolerne. Her migrerer de under arteriernes intima, indtil de når A. mesenterica cranialis (krøspulsåren) og dens forgreninger. Enkelte larver finder også vej til A. coeliaca. Efter tre måneder udvikler de sig til L5-larver, som beholder L4-hudskeden. Efter yderligere en måned vender de tilbage til caecum og colon via arterieforgreningerne. De kønsmodne orm begynder at lægge æg efter yderligere to til otte uger, det vil sige, at omkring seks en halv måned efter infektionen kan æggene påvises i fæces.

Eksperimentelle studier viste, at parasit-naive føl og ponyer inficeret med store mængder infektive Strongylus vulgaris-larver på én gang udviklede feber, anoreksi, kolik og døde inden for en til tre uger (Enigk 1950; Klei et al. 1982). Heste, inficeret med mindre mængder larver (såkaldt trickle-infektion, der efterligner den naturlige situation), udviklede derimod ikke kolik (Klei et al. 1982). Hvorfor nogle heste naturligt inficerede med Strongylus vulgaris udvikler ikke-strangulerende intestinale infarkter, mens andre ikke gør, vides endnu ikke, men det er sandsynligt, at det hænger sammen med smittebyrden og immunitetsudvikling. Kolik kan opstå i forbindelse med at Strongylus vulgaris, cirka


otte dage efter infektionen, migrerer over i hestens krøsrodsarterier, hvor larverne bliver i fire måneder, inden de returnerer til tarmen og lægger æg (figur 1). Under vandringen i arterierne beskadiges endothelet, og der dannes fibrose og aneurismer i karvæggen samt thromber (figur 2). Hvis thromberne okkluderer de mindre arterier og arterioler, opstår der hypoxi og ischæmi i det berørte område af tarmen, og der kan udvikles et ikke-strangulerende intestinalt infarkt (figur 3). Der udvikles en lokal inflammatorisk reaktion i det ischæmiske tarmsegment, og der opstår peritonitis og systemisk inflammation. Ved fortsat tarm-ischæmi udvikles gennemvækst eller decideret ruptur af tarmen med endotoxæmisk chok og død til følge. De hyppigste steder for disse infarkter er ileum, ventrale colon tæt på flexura pelvina samt i apex af caecum. Diagnostik Ikke-strangulerende intestinale infarkter diagnosticeres primært under operation eller ved obduktion. Hestene udviser oftest ikke klassiske tegn på en operationskrævende kolik, og kun i slutfasen – når tarmen eventuelt rumperer – udvikles kredsløbsforstyrrelse. I flere tilfælde vil det være en mild kolik og peritonitis uden fund af udløsende årsag, der er indikationen for den videre behandling. Klinik Det typiske kliniske forløb hos heste, der døde af ikke-strangulerende ischæmiske tyndtarmsinfarkter forårsaget af Strongylus vulgaris-relaterede thromber, blev beskrevet af Gerber et al. (1971) som tre faser: 1 kolikfasen, 2 svaghedsfasen og 3 intoksikeringsfasen. Tilstanden debuterer således ofte med et akut udbrud af kolik, herefter dominerer nedstemthed, recidiverende milde koliktilfælde eller anoreksi. Den sidste fase kan opstå pludseligt, og hesten udvikler chok og dør inden for ét døgn.

Figur 2. Krøspulsåren A. mesenterica cranialis fra en hest inficeret med S. vulgaris. Parasitten forårsager verminøs arteritis karakteriseret ved thrombedannelse, fibrinaflejringer (trekanter), fibrøs fortykkelse af arterien (pile) samt eventuelt aneurismer og levende S. vulgarislarver (cirkler) i lumen af arterierne.

De kliniske fund ved undersøgelse af mave-tarmkanalen er uspecifikke ved såvel auskultation som rektalundersøgelse (White 1981). Fæces kan have varierende konsistens og hyppighed fra diarré til ophørt afgang (Vibe-Petersen et al. 1979). Det er beskrevet, at krøsroden som følge af den verminøse arteritis kan palperes som forstørret og knudret (Wallace et al. 1989). Dels er det dog ofte vanskeligt/umuligt at nå krøsroden ved store heste, dels kan en verminøs arteritis være et ’tilfældigt fund’ uden sammenhæng med den aktuelle sygdom. I nogle tilfælde vil heste med peritonitis ømme sig for rektalundersøgelse. Da der ikke er okklusion af tarmlumen og dermed fortsat er passage af tarmindhold forbi det ischæmiske område, vil en ventrikelskylning typisk være negativ.

Figur 3. Ikke-strangulerende intestinalt infarkt i Flexura pelvina før og efter resektion af det ischæmiske område.

DYRLÆGEN • 6/2016

13


Figur 4. Bughulepunktat udføres let på stående evt. let sederet hest og er en nødvendig diagnostisk undersøgelse hos heste med ikke-strangulerende infarkter.

Bughulevæske Heste med ikke-strangulerende infarkter udvikler peritonitis, der kan diagnosticeres ved udtagelse af bughulevæske (Coffman 1973). Det er således af afgørende vigtighed, at der udtages bughulepunktat også fra heste med mild kolik, feber og anorexi, idet peritonitis som beskrevet oven for kan være eneste bughulefund på ikke-strangulerende intestinalt infarkt. Denne procedure udføres let under prak-

14

DYRLÆGEN • 6/2016

sisforhold på sederet hest (Olsen 1991) (figur 4). Alternativt bør hesten henvises til et hospital for at få foretaget undersøgelsen. Ved peritonitis er bughulevæsken uklar på grund af tilblanding af leukocytter (figur 5), og ved centrifugering eller sedimentering af prøven ses et bundfald af leukocytter. En total tælling vil vise forøget antal leukocytter, det vil sige > 10 x 109 celler/L. Desuden ses forøget

mængde protein ved refraktometri (> 15 g/L). Da det ofte kun er et mindre stykke af tarmen, der er ischæmisk, vil der i bughulevæsken ikke nødvendigvis ses rødfarvning (hæmolyse), og der opstår kun en svag til moderat stigning i laktat (1,5-2,5 mmol/L) (Klei et al. 1982). Blodprøver Infektion med Strongylus vulgaris giver i sig selv kun anledning til meget mild


Figur 5. Uklar bughulevæske (til venstre) med sediment af hvide blodlegemer efter centrifugering (til højre) (totaltælling >10 x 109 celler/L) og forhøjet proteinindhold (>15 g/L) er tegn på peritonitis. Peritonitis er et karakteristisk fund hos heste med ikke-strangulerende infarkter. Operation er nødvendig for endelig diagnose og behandling.

systemisk inflammation (Hubert et al. 2004; Andersen et al. 2014), men i det tilfælde, hvor hesten udvikler ikke-strangulerende intestinalt infarkt og peritonitis, opstår omfattende systemisk inflammation med højt eller lavt total leukocyttal, forhøjet fibrinogen og kraftigt forhøjet serum amyloid A samt lav koncentration af jern. Disse parametre kan således anvendes til at identificere den gruppe af heste med kolik, der bør have foretaget en eksplorativ laparotomi på trods af, at de ’klassiske’ operationskriterier ikke er til stede. Hæmostase-parametre Da Strongylus vulgaris-migrationen initierer thrombose, har vi for nyligt undersøgt ændringer i hæmostase-parametre i blodet hos 12 føl, der blev naturligt inficeret med store mængder Strongylus vulgaris (Pihl et al. 2016). Resultaterne af dette studie viste, at specielt koncentrationen af D-dimer steg under Strongylus vulgaris-migration i blodkarrene. Yderligere studier af heste med ikke-strangulerende infarkter er nødvendige for at vurdere den diagnostiske eller prognostiske værdi af koagulationsmarkørerne i denne patientgruppe. Strongylus vulgaris-specifikke antistoffer i blodet Sammenhængen mellem antistoffer mod migrerende Strongylus vulgaris-larver (Andersen et al. 2013) og forskellige former for

kolik er undersøgt i et retrospektivt case-control-studie på Universitetshospitalet for Store Husdyr. I studiet indgik 274 heste med forskellige typer af kolik og samme antal kontrolhe-

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk

DYRLÆGEN • 6/2016

15


ste uden kolik, der var matchet på alder, race og årstid for indlæggelse (Nielsen et al. 2016). Dette studie viste, at seroprævalensen af Strongylus vulgaris blandt alle hestene var på 37 procent. Den samlede gruppe af kolikheste havde ikke en højere forekomst af Strongylus vulgaris-antistoffer end kontrolgruppen. Infektion med Strongylus vulgaris kan således ikke i sig selv associeres med en øget risiko for kolik. De heste, der havde ikke-strangulerende infarkter, havde dog et signifikant højere Strongylus vulgaris-antistofniveau end både kontrolhestene og heste med strangulerende infarkter (figur 6). Dette bekræfter sammenhængen mellem ikke-strangulerende infarkter og Strongylus vulgaris. Behandling Der eksisterer ingen livreddende medicinsk behandling, hvorfor mistanke om ikke-strangulerende intestinale infarkter bør føre til tilbud om eksplorativ laparotomi med henblik på verifikation og resektion af et ischæmisk tarmstykke eller aflivning. Som ved alle andre former for tarm-ischæmi er prognosen for overlevelse afhængig af en lang række faktorer, eksempelvis hvor længe ischæmien har stået på inden operationen, omfanget af de patologiske forandringer og hestens

cardiovaskulære tilstand på operationstidspunktet. Ved langvarig ischæmi øges risikoen for tarmruptur og dermed aflivning. Udover den kirurgiske behandling skal hesten behandles intensivt med anti-

loven i forhold til kontrol af Strongylus vulgaris. Strongylus vulgaris er ikke fundet resistent mod nogen af de tilgængelige ormemidler, herunder præparater med effekt mod migrerende stadier, og det er derfor fortsat muligt at forebygge denne Det er af afgørende vigtighed, at ’hestedræber’. Et nyt studie der udtages bughulepunktat også har dog vist, at ivermectin fra heste med mild kolik, feber ikke er effektiv overfor det og anorexi, idet peritonitis kan sidste stadie af migrerende være eneste bughulefund på ikkelarver (L5), muligvis fordi strangulerende intestinalt infarkt. denne er beskyttet af sin L4hudskede (Nielsen et al. 2015). Timingen af hvornår biotika, NSAID, væske, prokinetika med hestene behandles, kan derfor have bemere, hvilket samlet gør forventningsaf- tydning for effekten af behandlingen. stemning med ejeren vedrørende forløb En eller to årlige behandlinger med et og økonomi uhyre vigtig. Hesten behand- larvicidt ormemiddel imod Strongylus les også med anthelmintika med forventet vulgaris vil dog sandsynligvis reducere effekt mod migrerende larver (Nielsen et forekomsten betragteligt på grund af den al. 2015), når den er stabil efter opera- lange pæpatenstid. tion. Forebyggelse af parasitter i danske hestehold kræver et indgående kendskab til Forebyggelse den enkelte besætning. Udover kendskab Rutinemæssig brug af anthelmintika til til hestenes alderssammensætning og forebyggelse af parasitter er ikke tilladt foldforhold er regelmæssige gødningsunifølge den danske lovgivning. Det giver dersøgelser et vigtigt redskab til at idenanledning til store udfordringer i forhold tificere spolorm, høj-udskillere af strontil forebyggelsen af Strongylus vulgaris, gylide-æg, samt til at monitorere for da der på nuværende tidspunkt ikke fin- resistens. des en praksis-tilgængelig metode til diagnostik af Strongylus vulgaris i dens Konklusion lange migrationsfase. Der er derfor behov Ikke-strangulerende intestinale infarkter for en diskussion af fortolkningen af forårsaget af Strongylus vulgaris forekom-

120

120

100

100

80

80

60

60

40

40

20

20

0

Non-strangulating infarctions

Strangulating infarctions

0

Non-strangulating infarctions

Controls

Figur 6. Strongylus vulgaris-specifikke antistoffer målt med en Enzyme-linked immunosorbent assay (ELISA) og opgivet i forhold til en positiv kontrol (Y-aksen: percent of positive control). Til venstre er heste med ikke-strangulerende intestinale infarkter (n=14) sammenlignet med deres matchende kontrolheste. Til højre er heste med ikke-strangulerende infarkter (n=20) sammenlignet med heste med strangulerende obstruktioner (n=76). I begge sammenligninger har heste med ikke-strangulerende intestinale infarkter signifikant højere ELISA-værdier (p<0.05). (Nielsen et al. 2016). Printed with permision from the publisher John Wiley and Sons.

16

DYRLÆGEN • 6/2016


mer igen i Danmark. Hvis tilstanden ikke erkendes, og det ischæmiske tarmstykke ikke resekteres, dør hesten. Hestene udviser ofte ikke tydelig kolik, og indstilling til operation foretages på baggrund af fund af peritonitis ved bughulepunktat samt kraftig systemisk inflammation på blodprøver. Dødeligheden af Strongylus vulgaris kan reduceres ved effektiv forebyggelse af parasitten samt ved øget opmærksomhed på symptomerne på ikke-strangulerende intestinale infarkter og øget kendskab til de diagnostiske og terapeutiske muligheder. Referencer Andersen, U. V., Reinemeyer, C. R., Toft, N., Olsen, S. N., Jacobsen, S., and Nielsen, M. K. (2014). Physiologic and Systemic Acute Phase Inflammatory Responses in Young Horses Repeatedly Infected With Cyathostomins and Strongylus Vulgaris, Vet Parasitol, 201, 67-74. Andersen, U., Howe, D., Dangoudoubiyam, S., Toft, N., Reinemeyer, C., Lyons, E., Olsen, S., Monrad, J., Nejsum, P., and Nielsen, M. (2013). SvSXP: a Strongylus Vulgaris Antigen With Potential for Prepatent Diagnosis, Parasites & Vectors, 6, 84Monrad, J., Jarløv, N., Olsen, S. N., Bjørn, H., and Craven, J. (2000). Strongylideinfektion Hos Hest – Epidemiologi Og Patogense Samt Nye Kliniske Og Terapeutiske Aspekter, DVT, 83, Nielsen, M. K., Jacobsen, S., Olsen, S. N., Bousquet, E., and Pihl, T. (2016). Nonstrangulating Intestinal Infarction Associated With Strongylus Vulgaris in Referred Danish Equine Cases, Equine Vet J, 48, 376379. Nielsen, M. K., Scare, J., Gravatte, H. S., Bellaw, J. L., Prado, J. C., and Reinemeyer, C. R. (2015). Changes in Serum Strongylus Vulgaris-Specific Antibody Concentrations in Response to Anthelmintic Treatment of Experimentally Infected Foals, Front Vet Sci, 2, 17Nielsen, M. K., Vidyashankar, A. N., Olsen, S. N., Monrad, J., and Thamsborg, S. M. (2012). Strongylus Vulgaris Associated With Usage of Selective Therapy on Danish Horse Farms-Is It Reemerging?, Vet Parasitol, 189, 260-266. Olsen, S. N. (1991). Bughulepunktur Hos Hest, DVT, 74, 573-579. Pihl, T. H., Nielsen, M. K., and Jacobsen, S. (2016). Changes in Hemostasis in Foals Naturally Infected With Strongylus Vulgaris, in Proceedings of International Society for Animal Clinical Pathology (ISACP) 17th Biennial Congress. Vet Clin Path. 45, E9-E9. Pihl, T. H., Scheepers, E., Sanz, M., Goddard, A., Page, P., Toft, N., Andersen, P. H., and Jacobsen, S. (2015). Influence of Disease Process and Duration on Acute Phase Proteins in Serum and Peritoneal Fluid of Horses With Colic, J Vet Intern Med, 29, 651-658.

Parasitologisk diagnostik Fæcesundersøgelser: McMaster – Ægtælling • Strongylus vulgaris-æg kan ikke skelnes fra andre strongylideæg ved en fæcesundersøgelse.

Larvedyrkning • Ved at lade æggene udvikle sig til larver kan Strongylus vulgaris adskilles fra andre store strongylider og cyathostomer. • Metoden har en høj positiv prediktiv værdi (96 procent af test-positive heste er inficerede med parasitten), mens den negative prediktive værdi er lavere (37 procent). • Strongylus vulgaris har 28-32 tarmceller (†), mens andre store strongylider har 10-20, og cyathostomer har 8 tarmceller (*) (se foto).

Strongylus vulgaris-specifikke antistoffer i blodet: • Alle fæcesundersøgelser har den begrænsning, at de ikke kan påvise Strongylus vulgaris i dens fire måneder lange migratoriske fase, hvor den forårsager mest skade. Derfor er der blevet udviklet en serologisk test, der kan påvise specifikke antistoffer mod migrerende (L4-L5) Strongylus vulgaris-larver (Andersen et al. 2013). • Denne test har forsøgsvist været tilgængelig for praktiserende dyrlæger i Danmark i 2016, men er det ikke på nuværende tidspunkt.

DYRLÆGEN • 6/2016

17


Idealisten i baggrunden Stephen DeVincent er mest kendt for at være gift med den amerikanske ambassadør, men han er også dyrlæge og brændende forkæmper for dyr, både de små og de vilde. 18

DYRLÆGEN • 6/2016


DYRLÆGEN • 6/2016

19


Af Signe Lund – Foto Michael Vienø

Bag den amerikanske ambassadør i Danmark står en dyrlæge. Sådan har det i hvert fald været de seneste tre år, hvor mange danskere har set ambassadør Rufus Giffords blændende smil i forskellige sammenhænge. Nogle har også noteret sig det lidt mere forsigtige smil hos Stephen DeVincent, som flankerer ham. Færre har formentlig været klar over, at Stephen DeVincent via sin dyrlægefaglighed havde berøring med Danmark adskillige gange i årene før ambassadøren blev udpeget. Bag den skarpe sideskilning brænder en stærk idealisme for verdens dyreliv. »Jeg holder bare af dyr. Det er min passion,« forklarer Stephen DeVincent. Kendte til Danmark I 2003 var Stephen DeVincent leder af økologiprogrammet, da den amerikanske Alliance for Prudent Use of Antibiotics uddelte en pris til professorerne Frank Aarestrup og Henrik Wegener fra Danmarks Veterinærinstitut (senere DTU Veterinær). De to danske professorer modtog udmærkelsen for deres forskning og vedholdende arbejde for at udfase antibiotiske vækstfremmere i kødproduktionen. Senere har Stephen DeVincent som embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium deltaget i videnskabelige møder i det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som har hovedkvarter i København. Siden 2013 har den amerikanske ambassadør Rufus Gifford taget Danmark med storm og et vindende væsen, og imens har Stephen DeVincent fået alt det logistiske i kulissen til at fungere. »Da ambassadørerne blev udpeget, blev vi medfølgende partnere forberedt på, at det ville blive os, der kom til at stå med det hårde arbejde, og det kom til at holde stik. Vi har efterladt vores egne karrierer, og de har fået titlen og al støtten fra ambassaden og fællesskabet,« siger Stephen DeVincent. Opgaven i kulissen har udfyldt hans tid, men den dyrlægefaglige tilfredsstillelse har han måttet opsøge undervejs. I flere uger ad gangen har han derfor været i USA for at arbejde på sin gamle klinik i byen Provincetown, mens Rufus Gifford har passet ambassadørarbejdet i Danmark.

20

DYRLÆGEN • 6/2016

The Veterinarian Provincetown i staten Massachusetts er en lille badeby på den amerikanske østkyst. Ligesom Skagen eller Tisvildeleje i Danmark bor der få tusind om vinteren, mens sommeren tidobler befolkningstallet med glade feriegæster. Mange af turisterne, som flokkes i de små shoppinggader mellem cafeer og de fine, malede træhuse eller nyder sommerlivet på de hvide sandstrande, er kunstmalere, forfattere og andre kreative folk. Feriegæsterne i Provincetown har ikke så mange børn, men desto flere af dem har kæledyr. Dyrlægerne er familielæger; særligt betroede og med tætte relationer til patienterne og deres ejere. Gennem flere år før han mødte Rufus Gifford, arbejdede Stephen DeVincent på dyrehospitalet Herring Cove Animal Hospital, hvor hans speciale var katte og hunde. »Jeg var The Veterinarian i Provincetown,« som han lidt vemodigt udtrykker det. »Det kliniske arbejde er det, jeg har fået mest faglig tilfredsstillelse ud af, og

Provincetown; der er hundrede kilometer ud til enden af landtangen, og her kan amerikanske bøsser og lesbiske være i fred og kaste sig ud i nattelivet eller bare slappe af med gåture i de lave klitbakker med marehalm og fyrrekrat.

Politik i Washington Det ville være en underdrivelse at kalde Stephen DeVincent veluddannet. Han har en kandidatgrad i historie fra Cambridge University i England i 1986. I 1995 blev han færdig som dyrlæge, og i 1996 fik han en dobbeltsporet kandidatgrad i international miljø- og ressourcepolitik fra det amerikanske eliteuniversitet Tufts. Der var trygt i Provincetown, men efterhånden måske også lidt søvnigt og mageligt. Stephen DeVincent kunne formentlig være blevet i byen resten af sit liv, men hans ambitionsniveau drev ham videre; ind til Washington D.C. Han havde skrevet speciale om bevarelse af geparder i Namibia, og han brændte for at gøre en forskel for bevarelse af verdens dyreliv. »Jeg begyndte på dyrlægestudiet med begge interesser, Det har været hårdt arbejde, men og mit mål var at komme til at jeg har haft mulighed for at engagere arbejde for med vild fauna og mig i miljøbeskyttelse og vilde naturbevarelse. Jeg blev ansat dyrearter undervejs, og det er jeg i en etårig forskerstilling i Wameget taknemmelig for. shington D.C. bevilget af det internationale forskningsinstitut The American Association det var virkelig vanvittigt svært at forlade for the Advancement of Science, som har det.« til formål at skabe direkte adgang for forStephen DeVincent er hver sommer skere og ingeniører til at lære om de povendt tilbage til Provincetown for at tilse litiske processer, mens de stille deres sine patienter og gode, gamle bekendte viden og analytiske evner til rådighed for og rejst hjem til København en gang om den politiske sfære,« siger Stephen Demåneden. Der har han gennem et par må- Vincent. neder hvert år kunnet udfolde sine dyrStillingen var i det amerikanske udenlægefaglige kompetencer, så hele hans liv rigsministeriums kontor for hav- og poikke kun er gået op i at tage sig af ethvert laranliggender under departementet for arrangement i den amerikanske ambas- hav- og internationale miljøforhold. sadørbolig Rydhave i Charlottenlund nord »Et af mine særlige ansvarsområder var for København, eksempelvis kunstudstil- at repræsentere udenrigsministeriet i forlinger, 4th of July-fejring for 2.000 men- handlingerne om internationale aftaler nesker eller ambassadørens 40 års fød- om beskyttelse af isbjørne. Forhandlinselsdag. gerne omfattede Canada, Norge, Rusland Provincetown er kendt for strandene og og Danmark på vegne af Grønland,« siger havnen, for kunstnermiljøet og ikke Stephen DeVincent. mindst for at være erklæret homodestination med masser af regnbueflag og frisind. Det kan virke sært irrelevant i en Hjemme i ambassadørboligen Rydhave dansk sammenhæng, men i USA er homohar Stephen DeVincent som regel seksuelle miljøer små safe havens, som er selskab af golden retrieveren Argos. værd at værne om. Man skal ville tage til »Jeg holder af dyr. Det er min passion.«


DYRLÆGEN • 6/2016

21


Stephen DeVincent, 57 år Dyrlæge (amerikansk titel DVM, MA.), uddannet fra eliteuniversitetet Tufts 1995 og cand.mag. i international miljøpolitik fra Tufts University (Fletcher School of Law and Diplomacy). Speciale i bevarelse af geparder i Namibia. Desuden cand.mag. i historie (MA.) fra Cambridge University, Storbritannien, 1986. 2011-2013 kontraktansat i havmiljødepartementet NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) med ansvar for at udvikle og gennemføre et inspektionsprogram for de 27 amerikanske vildtplejestationer for strandede havpattedyr langs kysterne. 2008-2010 forskningsansat i det amerikanske udenrigsministerium med særligt ansvar for at vurdere og opdatere bilaterale og multilaterale aftaler om beskyttelse af isbjørne og forhandle med blandt andre Danmark. Ansat på bevilling af forskningsinstituttet the American Science Association for the Advancement of Science (AAAS). 2006-2008 fuldtidsansat som dyrlæge med speciale i smådyr, Herring Cove Animal Hospital, Provincetown. Siden 2013 deltidsansat i sommerperioderne. Gift med den amerikanske ambassadør i Danmark Rufus Gifford. Kommende bestyrelsesformand for Karen Blixen Camp Trust, som arbejder for naturbevarelse og udvikling af lokalsamfundene i North Mara Conservancy-reservatet i Kenya. Tidligere rådgiver for fonden 2014-2016. Konsulent for WWF i Danmark vedrørende konflikter mellem mennesker og isbjørne i Grønland 2015-2016.

Det var i slutningen 2008, da Barack Obama første gang blev valgt til USA’s præsident. Stephen DeVincent var stadig tilknyttet dyrehospitalet i Provincetown og havde i sinde at vende tilbage efter sin forskeransættelse, men få måneder senere blev han gennem fælles venner præsenteret for Rufus Gifford. Strandede hvaler Mødet med Rufus Gifford betød, at Stephen DeVincent udskød at vende tilbage til Provincetown efter forskerstillingens udløb, og han blev i stedet ansat i havmiljødepartementet NOAA under det amerikanske handelsministerium. Her fik han til opgave at udvikle et inspektionsprogram for de 27 amerikanske vildtplejestationer for strandede havpattedyr, hvilket omfattede delfiner og marsvin, sæler og søløver og nu og da grindehvaler. »Jeg rejste hele den amerikanske kyst rundt fra Alaska til Hawaii, Californien og Maine for at inspicere alle vildtplejestationerne. I weekenderne tog jeg hjem – det første år til Washington D.C. og derefter til Chicago, hvor Rufus var,« fortæller Stephen DeVincent. Ansættelsen kom ikke helt ud af det blå; i Provincetown, som er kendt for pukkelhvaler, havde han været frivillig i et lokalt korps, som undersøgte og undsatte strandede dyr. Imens arbejdede præsident Obamas cheffundraiser Rufus Gifford i døgndrift på at få præsidenten genvalgt. Det lykkedes som bekendt, og i 2013 blev Rufus Gifford udpeget til amerikansk ambassadør i Danmark. Isbjørne i Grønland De godt tre års ophold i Danmark har været en kæmpe oplevelse, understreger Stephen DeVincent, ikke mindst på det personlige plan. I oktober sidste år blev han og Rufus Gifford gift på Københavns Rådhus – stedet, hvor det første homoseksuelle par i verden blev gift i 1989. Fagligt har han i nogen grad stået i baggrunden, men han har kunnet få afløb for sin idealisme undervejs. »Det har været hårdt arbejde, men jeg har mødt en masse dejlige mennesker, og jeg har haft mulighed for at engagere mig i miljøbeskyttelse og vilde dyrearter undervejs, og det er jeg meget taknemmelig for,« siger han. Stephen DeVincent har i tyve år orienteret sig mod natur- og miljøbeskyttelse

22

DYRLÆGEN • 6/2016


Stephen DeVincent har i tre år fået diplomatiet til at fungere i kulissen som medfølgende ambassadørpartner, mens hans eget globale engagement er stærkt.

i såvel Arktis som Afrika, og under opholdet i Danmark har han haft mulighed for begge dele. Han har to gange været i Grønland, hvor han blandt andet har været i Ittoqqortoormiit (tidligere Scoresbysund) med det danske WWF, som arbejder for at beskytte isbjørnene i området ved at afværge konflikter mellem mennesker og isbjørne. »På grund af klimaforandringerne søger isbjørnene ind mod bygderne og tæt på mennesker, og så opstår der en højkonfliktsituation, som vi har prøvet at finde nogle løsninger på. Det er bedre, at folk skræmmer de nærgående isbjørne væk med øget patruljering langs kysterne med nødblus og gummikugler, end at de bruger rigtige kugler,« siger Stephen DeVincent. Bestyrelsesformand i Kenya Han holder foreløbig fast i Afrika siden

det første besøg i 1995, og den danske forbindelse er Karen Blixen Camp, ejet af dyreparken Ree Park Safari. Karen Blixen Camp ligger i North Mara Conservancyreservatet i Kenya, og her bliver den lokale befolkning involveret i bedre udnyttelse af landområderne og bevaring af truede dyrearter, så de i stedet kan leve bæredygtigt med og naturen. Stephen DeVincent er netop valgt til formand for den nystiftede fond Karen Blixen Camp Trust (KBCT), som arbejder for udvikling af lokalsamfundene samtidig med naturbeskyttelse. Campens indsats mod krybskytteri har reduceret antallet med 40 procent i North Mara Conservancy. »En del af projektet er at kontakte naturbevaringspatruljerne, når elefanterne nærmer sig landsbyerne, og sende KBCThelikopteren ud for at skræmme dem væk. Helikopterne bliver også sat ind mod

krybskytter. Det er svært at bevare optimismen, men i det mindste går det bedre der end andre steder,« siger Stephen DeVincent. Håber på grøn fremtid I efteråret 2016 er den amerikanske valgkamp i fuldt udbrud, og i 2017 er ambassadørtiden i Danmark forbi for Rufus Gifford og Stephen DeVincent. Ambassadør Rufus Gifford er 42 år, og under præsident Obamas seneste valgkamp skrev han historie som fundraiser af mere end én milliard dollars til præsidentkampagnen. Den slags glemmer man ikke lige foreløbig inde hos Demokraterne. Fremtiden for Rufus Gifford og Stephen DeVincent er derfor foreløbig uvis. »Jeg vil gerne blive ved med at arbejde med både klinisk medicin og international naturbeskyttelse,« siger Stephen DeVincent.

DYRLÆGEN • 6/2016

23


MELLEMLEDERUDDANNELSE

Marie bliver en bedre mellemleder Personlighedsprofiler, konflikthåndtering og økonomi er nogle af de emner, kursisterne på veterinærsygeplejerskernes nye mellemlederuddannelse lærer om. Uddannelsen er som skræddersyet til Marie Stengård Nordby, der arbejder som bindeled mellem fire medejende dyrlæger og 14 veterinærsygeplejersker.

Af Lotte Overbjerg

Marie Stengård Nordby, veterinærsygeplejerske på Varde Dyrehospital, er i gang med uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i ledelse på Hansenberg i Kolding. Hun har valgt at efteruddanne sig,

fordi hun er ansat som mellemleder og har en række administrative opgaver opgaver, som hun savnede kompetencer til at udføre, inden for blandt andet planlægning, økonomi og personaleledelse.

Marie Stengård Nordby har valgt at efteruddanne sig, fordi hun er ansat som mellemleder og har en række administrative opgaver, som hun savner kompetencer til at udføre, inden for blandt andet planlægning, økonomi og personaleledelse.

24

DYRLÆGEN • 6/2016


»Jeg er rigtig glad for forløbet – det rammer lige ned i min hverdag, og jeg lærer en masse, som hjælper mig til at blive en bedre mellemleder, og når jeg bliver bedre, hjælper det både mine chefer og de andre veterinærsygeplejersker,« siger Marie Stengård Nordby. Lærer om personlighedstyper Marie Stengård Nordby fungerer som bindeled mellem en ledergruppe, der består af fire dyrlæger, en række dyrlæger uden medejerskab og 14 veterinærsygeplejersker. Hendes job består blandt andet i at lave arbejdsplaner for hele gruppen, sørge for feriefordeling, udarbejde markedsføringsplaner og i det hele taget kommunikere mellem medarbejdergrupperne. »Jeg er ansat til at stille spørgsmål og være kritisk både opad og nedad, og det gør jeg også gerne. På kurset har jeg specielt været glad for undervisningen i forskellige personlighedsprofiler, fordi det er så vigtigt, hvordan man giver en besked til forskellige mennesker,« siger Marie Stengård Nordby. Hun forklarer, at hun har lært en masse om, at folk kan kategoriseres efter, hvilken type personlighed de har, og at det har betydning for, hvordan man reagerer på beskeder, konflikter, krav og andet. Folk reagerer forskelligt »I dag ved jeg, at selvom jeg og mine 14 sygeplejerskekolleger har samme uddannelse og til dels udfører samme job, så opfatter vi ting forskelligt. Nogle vil hele tiden udfordres og prøve nye ting, og andre er glade for at vide, hvad de møder ind til om morgenen. Nogle har det bedst med at få direkte besked, hvis de har lavet en fejl, andre vil hellere have besked på en anden måde. Vi mennesker er forskellige, og det er helt fint. Men det er min opgave at behandle folk bedst muligt ud fra, hvilken en personlighed de har,« siger Marie Stengård Nordby. Hun nævner desuden en konflikt, som som hun var blevet sat til at løse på arbejdspladsen. »Det nemmeste ville have været at samle alle kollegerne i et rum og give en fælles besked. Men nu hvor jeg ved, at vi alle opfatter en besked forskelligt og reagerer forskelligt, valgte jeg at give beskeden individuelt til medarbejderne en for en. Det tog lidt længere tid, men jeg er sikker på, vi undgik en masse misforståelser,« siger mellemlederen. Forandring kræver ledelse Et af kursets andre vigtige fag er forandringsledelse, der blandt andet lærer kursisterne, hvordan de fører deres kolleger gennem udvidelser, nedskæringer, fusioner og andre ændringer på jobbet. »Her skal man igen være opmærksom på folks personlighedsprofiler. Nogle synes, at nyt er spændende, mens andre har det bedst med det velkendte,« forklarer Marie Stengård Nordby. Når hun ser tilbage, kunne hun godt have tænkt sig at have gennemgået uddannelsen, inden Varde Dyrehospital for et års tid siden gennemgik en fusion – med mere fokus på kommunikation på den enkeltes præmisser, var overgangen formentlig løbet mere smidig, vurderer hun i dag. »Men forandringsledelse har jeg også brug for i hverdagen. Vi skal jo hele tiden udvikle os, og jeg har fået masser af gode ideer både inden for markedsføring og økonomi, og når vi skal til at lave ændringer her, får jeg brug for kompetencerne inden for forandringsledelse,« siger Marie Stengård Nordby.

På uddannelsen gennemgår kursisterne blandt andet strategi, ledelse, personalehåndtering, økonomi og markedsføring.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

·

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 6/2016

25


MELLEMLEDERUDDANNELSE

Næste hold begynder september 2017 Gode tilbagemeldinger og stor efterspørgsel gør, at Hansenberg er klar til at gentage mellemlederuddannelsen til næste år. Siden første hold på uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i ledelse blev lanceret september 2015, har Hansenberg fået forespørgsler på, hvornår næste hold startes op – nu ligger det fast, at et nyt hold begynder til september 2017. Efterspørgslen viser Stina Løndahl Henriksen, ekstern sparringspartner og underviser på uddannelsen, at der i den grad er brug for en mellemlederuddannelse i branchen. »Den gennemsnitlige dyrlægepraksis bliver større, og der er mere fokus på indtjening. Mange veterinærsygeplejersker arbejder allerede som en slags mellemleder med ansvar for personalesamta-

ler, salg og arbejdsplaner, og de har brug for at få udviklet deres kompetencer,« forklarer Stina Løndahl Henriksen. Desuden lyder ønsket fra de kapitalfonde, der ejer mange af landets klinikker, at man

ønsker et kompetenceløft hos mellemledergruppen. Den røde tråd i klinikken 15 veterinærsygeplejersker er netop nu

Stina Løndahl Henriksen Siden 2008 har Stina Løndahl Henriksen drevet konsulentvirksomheden FirmaSynergi, der rådgiver virksomheder i forretningsudvikling med fokus på salg og markedsføring samt strategisk, forretningsdrevet samfundsansvar (CSR), der er Stina Løndahl Henriksens kernekompetence. Det teoretiske fundament er en CBA (Certificate in Business Administration) fra AVT Business School, og praktisk har Stina Løndahl Henriksen flere end ti års erfaring fra den farmaceutiske branche, heraf mange år som leder. Stina Løndahl Henriksen ser frem til at følge 15 veterinærsygeplejersker gennem sidste modul af uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i ledelse i foråret.

26

DYRLÆGEN • 6/2016


»Et af de vigtigste formål med uddannelsen er, at veterinærsygeplejerskerne lærer at se praksissen som en helhed – medarbejdernes indsats hænger sammen med kvaliteten af arbejdet, der udføres, som igen hænger sammen med indtjening og økonomi. Og den overordnede strategi for klinikken skal hænge sammen med det daglige arbejde, så alle medarbejdere trækker den samme vej,« forklarer Stina Løndahl Henriksen. Derfor skal kursisterne gennem alle fire moduler forsøge at finde det overordnede billede og de eksisterende udfordringer for lige netop deres arbejdsplads.

Underviserne på Hansenberg har gennem forløbet store forventninger til kursisterne og skubber gerne til deres grænser.

ved at færdiggøre modul 3 på uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i ledelse, som de afslutter til sommer. Et

forløb, der lærer kursisterne om strategi, ledelse, personalehåndtering, økonomi og markedsføring.

Skal turde at stille spørgsmål Hun fortæller, at de 15 kursister er blevet udfordret både på skoleophold og når teorien er blevet afprøvet hjemme i klinikkerne. »Veterinærsygeplejerskernes arbejdsområde er ikke lige så veldefineret som dyrlægens og er ofte forskelligt fra praksis til praksis. Nogle steder – som i Marie Stengård Nordbys tilfælde – fungerer sygeplejersken som bindeled mellem dyr-

A Complete Urinalysis is an integral part of the Minimum DataBase and can now be performed in only 3 minutes with the new SediVue Dx™ and the IDEXX VetLab® UA analyzer.

Complete Blood Count

Complete Chemistry

See completely Complete Electrolytes

with the Minimum DataBase

1609045-0916-DK

Complete Urinalysis

Find out more at www.idexx.eu/minimum-database

Complete Solutions

1609045-0916-DK 2 MDB ads 180x126mm UAb.indd 1

15-11-16 09:05

DYRLÆGEN • 6/2016

27


I januar går første holds kursister i gang med det fjerde og sidste modul på uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i ledelse.

læger og ejere og resten af medarbejderne, og det har nogle steder givet udfordringer at skulle stille spørgsmål til stedets drift eller komme med forslag til forbedringer til ens egen chef,« fortæller Stina Løndahl Henriksen. Hun tilføjer, at klinikkerne heldigvis har været åbne over for at give kursisterne lov og plads til at sætte sig ind i personale, økonomi og strategier. »Hvis kursisten ikke har adgang til regnskaberne, er det jo umuligt at finde optimeringsmuligheder, og hvis hun ikke ved, hvilken vej dyrlægen ønsker at gå, kan hendes arbejde på uddannelsen være ude af trit med realiteterne. Det er synd, når både klinik og kursist rent faktisk kan drage nytte af uddannelsen,« forklarer Stina Løndahl Henriksen. Tilpasses til krav Til september 2017 begynder hold to på uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i ledelse. Når studieplanene lægges, tager Stina Løndahl Henriksen og Hansenberg kursisternes evalueringer med for at tilpasse uddannelsen endnu mere til de krav, veterinærsygeplejerskernes møder i hverdagen. »Kursisterne på første hold har været meget ivrige efter at lære, og vi forsøger at lægge et niveau til den enkelte, som passer til den situation, som deres arbejdsplads står i, kombineret med den

28

DYRLÆGEN • 6/2016

mængde tid og kræfter, de har mulighed for at lægge i uddannelsen,« siger Stina Løndahl Henriksen, der forklarer, at underviserne gennem forløbet har store forventninger til kursisterne og også gerne skubber til deres grænser. Det gør de, fordi det ikke er let at udføre et job som mellemleder, og så er det bedre at afprøve det svære under trygge former, end når kursisterne er overladt til sig selv bagefter.

I januar går første holds kursister i gang med det fjerde og sidste modul på uddannelsen, og underviserne glæder sig allerede til at evaluere forløbet og starte endnu et hold. »Med denne uddannelse har vi helt sikkert ramt et område, der har været stor efterspørgsel på, så jeg ser frem til at høre fra vores studerende, hvordan de bruger deres nye kompetencer på deres arbejdspladser,« siger Stina Løndahl Henriksen.

Uddannelsen fagveterinærsygeplejerske i ledelse De fire moduler Modul 1: Strategi, forretnings- og økonomiforståelse Modul 2: Salg og markedsføring Modul 3: Ledelse Modul 4: HR Som afslutning på hvert modul afleveres en skriftlig opgave, som er relevant for den enkelte kursists situation. Modulets indhold er udgangspunktet i opgaven. Uddannelsen består af fire moduler fordelt over to år og består af 35 undervisningsdage med ledelsesviden, undervisning og erfaringsudveksling med andre uddannede veterinærsygeplejersker.


AUTORISATION AF VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Fagforening oplyser dyreejere De fleste veterinærsygeplejersker ved formentlig, at reglerne for deres arbejde blev ændret væsentligt, da kravet om autorisation blev indført tidligere på året. Nu arbejder Veterinærsygeplejerskernes Fagforening på også at udbrede budskabet til dyreejere.

Dyreejere fortjener at vide, at den veterinærsygeplejerske, der tilser deres dyr, er autoriseret i henhold til gældende regler. Det mener Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, der nu er i gang med at oplyse dyreejere i klinikkerne om de nye regler for veterinærsygeplejersker.

»De nye regler gør det helt klart, at man skal være uddannet og autoriseret for at arbejde som veterinærsygeplejerske. Der har tidligere været en gråzone, hvor holdningen på visse klinikker måske lidt var, at det nok gik alt sammen, selv om personalet var ufaglært. Vi skal som veteri-

Læs om Veterinærsygeplejerskernes Fagforenings pjece og se videoerne om autorisation her på vspnet.dk/fagforening/autorisation-af-veterinaersygeplejersker

nærsygeplejersker naturligvis kunne løfte det faglige ansvar for patienterne, og det er der heldigvis bred enighed om landet over,« siger Malene Brendorp Meyer, der er formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Veterinærsygeplejerske Tine Toxværd-Larsen er med i en række videoklip, som Veterinærsygeplejerskernes Fagforening har produceret for at oplyse dyreejerne om de nye regler og for at huske veterinærsygeplejerskerne på at få deres autorisation.

Video og pjece Fagforeningen har blandt andet produceret en række videoer, der kan ses på foreningens hjemmeside og desuden kører på klinikkernes in store-tv. Samtidig har landet klinikker fået tilbudt en folder, der er henvendt til dyreejere og som gør det klart, at der er kommet nye regler, og at den pågældende kliniks veterinærsygeplejersker er autoriseret ifølge reglerne. »For vores klienter betyder autorisationsordningen, at de nu har en sikkerhed for, at deres veterinærsygeplejerske er uddannet og godt kvalificeret til at hjælpe dyrlægen i behandlingen af deres kæledyr,« siger Malene Brendorp Meyer.

DYRLÆGEN • 6/2016

29


DYREETISK KLUMME

Er det etisk acceptabelt at holde elefanter i zoologiske haver? Bag diskussionen om flytning af 17 vilde elefanter fra Afrika til amerikanske zoologiske haver ligger en dybere uenighed om berettigelsen af at holde elefanter i fangenskab

Tidligere på året blev 17 afrikanske elefanter transporteret fra den lille stat Swaziland i det sydlige Afrika til tre zoologiske haver i USA. Dette var kulminationen på en længere kontrovers mellem de zoo-

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet  ette er den 29. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

30

DYRLÆGEN • 6/2016

logiske haver og en stor gruppe aktivister, forskere og NGO’er med interesse for naturbeskyttelse og dyrevelfærd. De amerikanske zoologiske haver argumenterede godt for deres sag: Elefanterne blev nemlig ifølge dem reddet fra en ellers forestående aflivning. Der manglede fødegrundlag for dyrene i Swaziland, og deres tilstedeværelse havde ført til ødelæggelse af værdifuld natur. Samtidig var det hensigten, at man ved at fjerne elefanterne skulle skabe plads til en indsats for at beskytte truede næsehorn. De fleste af havernes argumenter blev betvivlet af modstanderne af planen om at flytte elefanterne. Modstanderne mente ikke, at man seriøst havde undersøgt alternative muligheder for eksempelvis at flytte dyrene til nærliggende områder, hvor der mangler elefanter. Samtidig blev fortællingen om de truede næsehorn udlagt som et rent påskud for at hjælpe de zoologiske haver med at få fyldt dyr i deres tomme elefantanlæg og sikre haverne en af deres vigtigste attraktioner – og dermed indtægtskilde. Formålet med zoologiske haver Bag uenigheden om, hvad der skulle ske med de 17 elefanter, ligger en dybere uenighed om berettigelsen af at holde elefanter i zoologiske haver. De seriøse zoologiske haver ser i dag sig selv som forskningsbaserede institutioner, hvis hovedsigte er at bidrage til bevarelse af vilde dyr i naturen. Dette sker primært gennem to typer aktiviteter: For det første samarbejder man haverne imellem om at avle potentielt udrydnings-

truede dyrearter. Dermed vil man sikre sig, at de zoologiske haver tilsammen har sunde populationer af vilde dyr, der om nødvendigt kan bruges til at udsætte i naturen. Således kommer de zoologiske haver til at fremstå som en moderne udgave af Noahs Ark, der kan sikre i hvert fald nogle vilde dyrearters overlevelse i forhold til de mange farer, som truer den vilde natur. For det andet forsøger man at oplyse og engagere de mange millioner besøgende i de zoologiske haver. Således ser haverne det som en vigtig del af deres formål at forsøge at skabe bred folkelig opbakning bag arbejdet med at beskytte trængte vilde dyr og deres levesteder. Indskrevet i formålsparagraffer Endvidere er begrebet dyrevelfærd gradvist kommet på dagsordenen for de zoologiske haver og er for nyligt blevet indskrevet i formålsparagrafferne for de forskellige sammenslutninger af zoologiske haver i Europa, Nordamerika og på verdensplan. Som konsekvens heraf har man set en voksende interesse for at give zoo-dyrene mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Dette har også øget oplevelsesværdien hos et publikum, der i stigende grad via tv og andre medier, er blevet vant til at se vilde dyr i deres naturlige omgivelser. Netop hold af elefanter må siges at være en udfordring målt ud fra de moderne zoologiske havers selvforståelse. Når de tre amerikanske zoologiske haver har fundet det nødvendigt at importere vilde elefanter fra Afrika, er det jo et tegn


på, at det ikke går særligt godt for en del zoologiske haver med at avle elefanter i fangenskab. Der har endvidere været et voksende kritisk fokus på, om de zoologiske haver i tilstrækkelig grad kan sikre elefanternes velfærd. I forlængelse heraf har dyrevelfærdsforskere haft fokus på dårlig trivsel hos zoo-elefanter. Problemer med velfærden I sommer udkom der i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Plos One en serie på ni artikler, hvor dyrevelfærdsforskere gengav resultater af et omfattende epidemiologisk studie af elefanter i amerikanske zoologiske haver. Her blev det blandt andet dokumenteret, at der er store problemer med at sikre dyrenes reproduktion, hvilket kan ses som en indikator for nedsat velfærd – hvis ikke dyrene kan formere sig, er det et tegn på, at der mangler noget i deres miljø. En anden og nok stærkere indikator på nedsat velfærd for elefanter i zoologiske haver er forekomsten af såkaldte stereotypier, det vil sige en unormal adfærd, som gentages rytmisk eller hyppigt. Hos elefanter kan man for eksempel se bevægelsesmæssige stereotypier, som kommer til udtryk ved, at dyrene står og væver fra side til side. Stereotyp adfærd – oftest i form af gentagne bevægelser – var ifølge en af de nævnte artikler den næsthyppigst forekommende adfærd hos elefanterne i de amerikanske zoologiske haver. Stereotypierne udgjorde 15,5 procent af den observerede adfærd om dagen og 24,8 procent om natten. Samtidig var der store individuelle forskelle mellem elefanterne, hvor stereotyp adfærd hos nogle elefanter næsten ikke forekom, mens den hos de værst påvirkede udgjorde omkring 70 procent af den observerede adfærd. Helliger målet midlet? Det skal understreges, at der blandt forskere i dyrevelfærd er stor diskussion om, hvordan man skal fortolke forekomsten af stereotypier. Der er dog relativt bred enighed om, at adfærden er tegn på, at der er eller tidligere har været et problem med et miljø, hvor dyret ikke kunne få opfyldt sine adfærdsmæssige behov. Stereotyp adfærd kan dog ifølge nogle forskere ses som en slags erstatningstilfredsstillelse, hvilket jo trods alt kan være bedre end ingen tilfredsstillelse. Det er også vigtigt at understrege, at stereotypierne ikke altid er tegn på aktuel lidelse – de kan leve videre som vaner, selv når de problemer, som udløste dem, ikke længere eksisterer. Som minimum er den udbredte forekomst af stereotypier hos elefanterne således et tegn på, at zoo-elefanter undervejs i deres tilværelse støder på velfærdsmæssige udfordringer. Forskerne bag undersøgelsen lægger op til, at deres resultater kan danne grundlag for arbejdet med at forbedre dyrevelfærd for elefanter, som holdes i zoologiske haver. Der er dog ingen tvivl om, at den også vil spille ind i den ovenfor omtalte diskussion af berettigelsen af overhovedet at holde elefanter i zoologiske haver. Hvis man tager de zoologiske havers egne målsætninger for gode varer, kan man med en vis ret argumentere for, at det ikke på sigt er etisk forsvarligt at holde elefanter i zoologiske haver. Måske skal man i de zoologiske haver fremover lade elefanterne blive ude i naturen og i stedet koncentrere sig om at holde arter,

Der hersker uenighed om berettigelsen af at holde elefanter i zoologiske haver.

som trives godt i fangenskab, og hvor man via avl kan bidrage til at redde truet natur? Selvfølgelig kan de zoologiske haver argumentere for, at elefanterne sælger billetter og dermed skaber økonomisk grundlag for at oplyse og engagere befolkningen, men er det OK, hvis det sker på en måde, som er i strid med havernes eget værdigrundlag? Helliger målet midlet, når det kommer til hold af elefanter i zoologiske haver?

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN • 6/2016

10.02.12 10:09

31


ADVISORY BOARD

Nye kompetencer og værdier med et advisory board Et solidt, fagligt netværk er afgørende for forretningens udvikling. Et såkaldt advisory board stiller de rigtige spørgsmål, kommer med nye ideer og bidrager med nyeste tendenser fra den veterinære branche og erhvervslivet. Du har måske allerede en bestyrelse, men ønsker at udskifte den med personer med flere faglige kompetencer og erhvervsmæssige erfaringer? Eller måske går du med tanker om at danne et fagligt netværk? Det kan være svært at komme i gang, hvis du ikke ved, hvem du skal lede efter, men her er der hjælp at hente. Opret eventuelt et advisory board med personer, der passer godt til dig og klinikkens udvikling. Et advisory board supplerer en bestyrelse og består af personer med relevante kompetencer og erhvervserfaringer i forhold til de konkrete projekter og problemstillinger, der er relateret til klinikken. Advisory boardet er udvalgt efter, hvad man gerne vil med sin klinik. »Har man et område, hvor man gerne vil dygtiggøre sig, så kan advisory board’et med sine specifikke kompetencer og viden hjælpe. Ønsker man sparring til, hvilken retning man skal arbejde sig hen imod, kan det eksempelvis gavne at få nogle nye øjne udefra til at se klinikken,« siger Uwe F. Birkkjær fra rådgivningsvirksomheden Birkkjær Advisory, der til dagligt arbejder med, hvordan virksomheders advisory boards giver mest værdi til forretningen. Hvor skal klinikken hen? For at kunne sætte det optimale hold til advisory boardet, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad man gerne vil opnå. Hvad er behovet i sparringen – er det en økonomisk sparring, man har brug for, er det rådgivning om fastholdelse af kunder el-

32

DYRLÆGEN • 6/2016

ler vejledning om et muligt generationsskifte? Uanset emnet er advisory boardets opgave at stille uddybende spørgsmål, komme med nye idéer og give gode råd. »Hvis en dyrlæge er optaget af, hvordan klinikken skal udvikle sig yderligere, hvordan de skal ekspandere, hvordan de kan øge deres lønsomhed, eller hvordan de kan organisere sig bedre i deres arbejde, så vil det være relevant at sparre med et advisory board,« fortæller Uwe F. Birkkjær og fortsætter: »Her vil advisory boardets kunne komme ind med nogle kompetencer fra den veterinære branche, vil det ofte også være en god idé at inddrage folk, som bevæger sig uden for den verden, man selv er i, for at blive udfordret.« Hent inspiration fra parallelbrancher Har man eksempelvis problemer med fastholdelse af sine kunder, kan man selvfølgelig få sparring fra den veterinære branche. Men i mange tilfælde vil det give god mening at lade sig inspirere og sparre med nogle fra en parallel branche, hvor man også leverer en form for service og ydelse. Hvad gør de for at øge kundeloyaliteten? Advisory boardet kan her give konkrete, faglige indspil og inspiration til udvikling af klinikkens strategi. »Man kunne eksempelvis lade sig inspirere at virksomheder, der henvender sig til landbruget; hvordan håndterer de deres kunder? Hvad gør de med customer relationship management? Det handler om at identificere nogle brancher, hvor set-up’et ligner, så man på den måde kan finde nogle

Uwe F. Birkkjær fra rådgivningsvirksomheden Birkkjær Advisory.

profiler, man kan sætte ind i advisory boardet og lære noget fra og lade sig inspirere af,« siger Uwe F. Birkkjær. Nye øjne på forretningen gør en forskel Et advisory board er et alternativ eller et supplement til en traditionel bestyrelse. En traditionel bestyrelse har et formelt ansvar, mens advisory boardets rolle er rådgivende. »Bestyrelsen er juridisk forpligtet til at følge op, sætte mål og vurdere ledelsen, hvor man som dyrlæge med et advisory board stadig har sin vetoret, samtidig med at det er mere dialogisk og uforpligtende, fordi advisory boardet giver deres uvildige vurderinger,« forklarer Uwe F. Birkkjær. Bestyrelsesmøder er ofte bagudskuende og fokuserer på, hvad man har gjort, og om man lever op til de regler der er. Det fokus har et advisory board ikke »Med en bestyrelse sidder du som ejer på den ene side, og bestyrelsen sidder på den anden side af bordet. Med et advisory board sidder man sammen om tingene i en mere uformel dialog,« siger Uwe F. Birkkjær. Derfor kan et advisory board i bestemte situationer – når der er behov for specifik viden og rådgivning – også være et godt supplement til en allerede eksisterende bestyrelse. Det kan eksempelvis være, hvis du står over for et stort forandringsprojekt, og du ønsker at få inspiration eller en vurdering af dine muligheder.


RØNTGENSIKKERHED

Sikkerheden ved mobil røntgen skal forbedres Når dyrlægers røntgenapparater uden for lokaler, som er bygget til det, er det vigtigt at have ekstra fokus på, at det sker på en sikker og forsvarlig måde. Derfor har Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) samlet de gældende regler og en række anbefalinger i en ny vejledning. De seneste år er der kommet mindre og lettere røntgenapparater på markedet. Det har fået et stigende antal dyrlæger til at bruge de transportable apparater. Det gælder især, når det er heste, der skal undersøges.  »For personalets egen skyld er det vigtigt, at sikkerheden er i orden, så de ikke bliver udsat for unødvendig stråling, når de bruger røntgenapparater. Simpelt beskyttelsesudstyr som blygummiforklæder og handsker gør en stor forskel for sikkerheden for de personer, der bruger apparaterne. Derfor er det vigtigt, at de er opmærksomme på at få det brugt,« siger Hanne N. Waltenburg, der er sektionsleder ved SIS. SIS har i en række tilfælde set, at de basale retningslinjer for brug af røntgenapparater uden for dedikerede røntgenrum

ikke har været fulgt. Der har for eksempel ikke været tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr eller tekniske hjælpemidler til rådighed. I andre tilfælde har uvedkommende kunnet komme for tæt på det område, hvor der blev optaget røntgenbilleder. »Hvis området ikke er sikret korrekt, kan man også komme til at udsætte andre for unødvendig stråling. Derfor er det vigtigt, at dyrlægerne har styr på, hvordan de skal skærme og eventuelt afspærre området,« siger Hanne N. Waltenburg. Vejledningen indeholder blandt andet en række anbefalinger til, hvordan forskellige hjælpemidler kan mindske den stråledosis, personalet bliver udsat for, samtidig med at de giver bedre ergonomisk brug af røntgenapparaterne.

Bedste venner passer på hinanden

Den bedste service - også når skaden er sket. Vi dækker 80 % af dyrlægeregningen op til 30.446 kr. og laver gerne direkte skadesrefusion. Vi har samme dækning hele livet, og nedskriver ikke med alderen. Kontakt os for materiale eller klinikbesøg på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk

DYRLÆGEN • 6/2016

33


ØKONOMI

Dit faglige netværk giver pote For at du kan drive en succesfuld klinik som selvstændig dyrlæge, er det vigtigt, at du skaber et stærkt veterinært netværk, som du aktivt benytter og sørger for at pleje – også selvom du befinder dig i en travl branche. Dit faglige netværk er guld værd.

For at kunne styrke dine kunderelationer bør du være til stede på de rigtige tidspunkter og de rigtige steder. Dette gælder både i de netværk, der klæder dig på fagligt, og dem, som giver adgang til nye kunderelationer. Lån & Spar dyrker det faglige netværk og har netop deltaget på Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyrs årsmøde, hvor vi har mødt dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra hele landet og

Kristian Ebdrup

Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

34

DYRLÆGEN • 6/2016

skabt nye relationer på tværs. Vi mener, det er vigtigt at være til stede ved sådanne arrangementer, fordi vi får unik viden om udviklingen i branchen, nye forretningsideer og inspiration til nye løsninger i tæt samarbejde med jer. Det giver mening for os som erhvervsrådgivere at deltage som hovedsponsor af årsmødet, fordi vi får indblik i jeres hverdag og høre nærmere om de nye tendenser fra den veterinære branche og de daglige udfordringer, I står med. Vi mener, det er afgørende, at vi har et indgående kendskab til branchen og jeres hverdag, for at vi kan sikre en topprofessionel og brancherelevant rådgivning til jer. Spar op På årsmødet har vi haft mange gode snakke med jer, hvor vi har hjulpet med et overblik og en behovsafdækning, og hvor vi har gennemgået mulighederne for pensionsopsparing for selvstændige. Vi har et indgående kendskab til det at drive selvstændig virksomhed, og vi anbefaler, at man som selvstændig, erhvervsdrivende dyrlæge sparer op til pensionen. Det er der selvfølgelig flere årsager til. Tid er blandt andet en af de mere praktiske grunde. Tid, som du kan bruge på din kerneforretning for så at samle op på økonomien og et eventuelt overskud sidst på året. Nåede du ikke forbi vores stand på årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, og har du endnu ikke fået opdateret din pensionspakke, eller har din situation ændret sig, er det en god idé at få en snak med din bank. Særligt nu her sidst på året, hvor du har fået et overblik over eventuelt overskud. Sammen kan vi lægge en plan for størrelsen af din opsparing, der gerne skal matche dine forventninger.

En travl branche Livet som selvstændig dyrlæge er ensbetydende med en travl hverdag, hvor du ofte har flere kasketter på. Hver dag er dine øjne rettet mod driften, de fremtidige vækstplaner og på bundlinjen med svingende indtægter og udgifter. Det er derfor kun naturligt, at det faglige netværk kommer nederst i din bunke. Men det er dog vigtigt at prioritere, for på den lange bane giver det pote – også i en travl branche. Selvom du har travlt og måske tænker, at du har styr på din praksis og ved, hvor din forretning er på vej hen, er det altid værdifuldt at holde dit veterinære netværk i gang, da vejen til dine nye kunder ofte går gennem dem, du allerede har. Det er derfor vigtigt at pleje dine eksisterende kunder. Vi mener, at de er guld værd og er din kliniks omvandrende reklamesøjler. Men det kræver, at du deltager aktivt, netværker og skaber synlighed om klinikken. Renten og det amerikanske valg Flere af jer har spurgt ind til det amerikanske valg i forhold til, hvordan det påvirker renten: Markedet er påvirket en smule af valget, og vi kan se, at realkreditrenterne er steget. Det betyder, at det bliver en smule dyrere at låne penge. Det er for tidligt at sige noget om, hvor meget valget vil påvirke det danske marked, men vi forventer dog en stigning globalt fra Centralbanken i løbet af 2017, hvilket vil betyde, at realkreditfinansieringerne vil blive dyre med en halv til en hel procent i forhold til 2016. Det er altså ikke en voldsom stigning, og vi fornemmer fortsat en spirende optimisme omkring en forbedret drift hos de enkelte praktiserende dyrlæger.


I N C R E D I B L E I N E V E R Y D E TA I L

VÆLG EN KOMPLET ERNÆRINGSMÆSSIG TILGANG TIL ALLERGISK DERMATITIS Det er kun ROYAL CANINs dermatologiserie, der tilbyder et udvalg af højt hydrolyserede og delvist hydrolyserede proteinbaserede diæter til hunde og katte, sådan at du selv kan vælge niveauet for hvor hypoallergen ernæringen skal være. Der er nu en diæt til hvert enkelt trin i din kliniske tilgang fra diagnose til langtidsbehandling. Vores produkt ANALLERGENIC er dit førstevalg som eliminationsdiæt til udredning af foderintolerance/foderallergi eller Atopi via udelukkelse.

NYHED

Ring til 89 15 35 60 eller send en e-mail til royalcanin.dnk@royalcanin.com, hvis du vil have yderligere information.


Vejen til nye kunder går gennem dem, du allerede har Vil du holde kontakten med dine kunder?

2 ud af 3

virksomheder er på de sociale medier – er du?

Klar til en uforpligtende samtale om Facebook, og hvordan vi kan hjælpe med at markedsføre din virksomhed på de sociale medier? Så kontakt kommunikationsrådgiver Cecillie Fabritius Andersen, og hør mere om mulighederne.

Vi får din klinik og dine ydelser ud over rampen til de rigtige målgrupper og på de rigtige tidspunkter på Facebook. Vi udvikler målrettede opslag og skaber kontakt med din faglige målgruppe.

Cecillie Fabritius Andersen Kommunikationsrådgiver 3073 9387

• Rådgivning om at vinkle dine opslag, så du rammer din målgruppe. • Hjælp til at skrive dine facebookopslag.

Vi tilbyder også… • Strategisk kommunikation og rådgivning • Journalistik • Sociale medier, web og foto • Grafisk design

Tlf. 4659 0550 jjkommunikation.dk

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

• Opsætning af din professionelle facebookprofil.

cfa@jjkommunikation.dk

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Vi hjælper dig med:


Dyrlægen 6