Page 1

Dansk Dyreværn Århus  ·  nr. 160  ·  December 2016

Pasning og formidling Vi hjælper dyr til et bedre liv


Indhold

4

6

4 Livet på Dyreinternatet 6 Hjælpetjenesten 7 Kattetjenesten 8 Genbrugsguld 10 Foredrag 11 Open by night 12 I sol & regn 13 Dus med dyrlægen 14 Fra internathund til terapihund 15 Velfærdsprisen 2016 16 Åbent hus 2016 18 Kattens kommunikation – duftsignaler 21 Kattens kropssprog 22 Årstidens gode råd Langt om længe… 23 Læs & Leg 24 Frivillig 26 De rullende grise 27 Arv & gaver 28 Læserbreve 30 Ønskelisten 31 Gaveartikler

8

16

Velfærdsprisen 2016 blev uddelt 

Læs side

15

OBS! Vær opmærksom på, at der er ændret telefontid for Dyreinternat & administration: Kl. 12.00–15.00 mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

26 2

vore dyr | nr. 160

Telefontid for Vildkatteafdelingen og Hjælpetjenesten er uændret: Kl. 10.00–15.00 mandag, tirsdag, torsdag og fredag

Bestyrelsen Formand Charlotte Hummel Børupvej 190 8310 Tranbjerg J. Tlf.: 5176 3438 charlotte@hjarl.dk Næstformand Torben Hjorth Bankagervej 214 8700 Horsens torbenfredsted@gmail.vom Merethe Jastram Knudsen Ollerupvej 18 8270 Højbjerg Tlf.: 2818 8928 Helle Billum Sadelmagertoften 24 8270 Højbjerg Tlf.: 2560 7611 Lotte Kring Engdalgårdsvej 3 8339 Beder Tlf.: 2444 4036 Lea Mercedes Stokholm Onsholtvej 6A 8260 Viby J. Tlf.: 2674 6104 Annalise Hansen Lysningen 20 8400 Ebeltoft Tlf.: 8634 5559

Navngivne artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning, ligesom annoncer i bladet heller ikke er udtryk for andet samarbejde med annoncørerne. Deadline næste blad: 6.01.2017.


Leder

Poul Thomsen Protektor for Dansk Dyreværn Århus

Af Christina Beck Chef for Dansk Dyreværn Århus

vore dyr Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. Udkommer i marts, juni, september og december Årskontingenter pr. 01.01.2016 Enkeltperson kr. 200,Livsvarigt f. enkeltperson kr. 1.550,Familie (2 voksne personer) kr. 300,Livsvarigt f. familier kr. 2.550,Pensionister (over 65 år) Fødselsdato skal oplyses! Enkeltperson kr. 175,Livsvarigt enkeltperson kr. 1.300,Familie (2 pensionister) kr. 250,Livsvarigt familie pensionister kr. 2.050,Giro: 807 8300 Bankkonto: 3627–3631151957 Mobile Pay: 41 91 96 84 Administration, dyregravplads & redaktion Kontortid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 12.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 2 – fax 86 29 34 22 www.ddaa.dk – ddaa@ddaa.dk I redaktionen: Rune Albertsen Lene Andersen (Redaktionsansvarlig) Oplag: 7.000 Produktion: Grafisk Forum Forsidefoto: Hunden Macey taget af Peter, www.peter-steffensen.com

5041 0751 Svanemærket tryksag

Dyreinternatet Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 12.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 1 Åbningstid: 10.00-15.00 alle dage, dog lukket onsdag Bestyrer: Anne Juul Trane dyreinternat@ddaa.dk Hjælpetjenesten Vedr. vanrøgt & mishandling af dyr Peter Østergaard Tlf. 87 33 44 40 – tast 3 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 ht@ddaa.dk Indfangning af hjemløse katte Rune Albertsen Tlf. 87 33 44 40 – tast 4 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 katte@ddaa.dk Foreningens advokat Advokatfirma Halling-Overgaard, Sølvkær Olesen og Henriksen Søndergade 44, 2. sal, 8000 Aarhus C Tlf: 87 31 08 00 Foreningens Dyrlæge Østergaards Dyrehospital Ingerslevtoften 4, 8310 Tranbjerg J. tlf. 70 20 40 47 Foreningen er tilsluttet • DOSO-Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation • WAP (World Animal Protection) • WWF (Verdensnaturfonden) • Dyreværnsforeningernes Fællesråd Foreningen støtter Pindsvinevennerne i Danmark Dyreambulancen Dyrenes vagtcentral, tlf. 1812

Yes, en sag jeg brænder for! Det er med stor stolthed og ydmyghed, jeg sidder og skriver disse ord. Chef for Dansk Dyreværn Århus (DDÅ) – sikket ansvar, sikken tillid og sikken opgave. Jeg har gennem de sidste måneder lært DDÅ rigtig godt at kende, og hvor har stedet, menneskene og opgaverne gjort positivt indtryk på mig. Jeg stiftede bekendtskab med foreningen som konsu­ lent og skulle hjælpe bestyrelsen med en analyse af stedet samt efterfølgende finde rette mand/kvinde, der skulle varetage det job, som jeg var så heldig selv at blive opfordret til at varetage. Da jeg fik opgaven, tænkte jeg: ”Yes, en sag jeg brænder for.” Dyr har altid spillet en central rolle for mig og har altid været en stor del af mit liv. Under mine mange besøg hos DDÅ har jeg kun mødt men­ nesker, der deler denne passion med mig. Hvor er det dejligt at se en så engageret gruppe mennesker, der dedikerer deres liv til formålet og til at gøre en væsentlig og positiv forskel for dyrene. DDÅ er en forening, der snart kan fejre 70 års eksistens og succes. 2018 bliver et stort år og et år, som bestyrelsen og jeg arbej­

der frem mod med begejstring. Vi har store ambitioner for stedet, for foreningen og den forskel, som DDÅ kan gøre for dyrevelfærden – det bliver fantastisk, så glæd jer! I den forbindelse ser jeg frem til at møde jer alle, både medarbejdere, frivillige, medlemmer, samarbejdspartnere og ven­ ner af huset. I kommer til at høre mere fra DDÅ ,og foreningen vil blive endnu mere aktiv, end det i dag er tilfældet. Jeg håber, at vi får et rigtig godt samarbejde på tværs. Kort om mig selv kan jeg fortælle, at jeg 32 år og er opvokset i det Nordjyske. Jeg er uddannet erhvervsjurist fra Copenha­ gen Business School og har siden vide­ reuddannet mig indenfor bl.a. Human Ressource Management samt ledelse. Jeg har en erhvervsmæssig baggrund fra hen­ holdsvis Danske Bank, BRFkredit, Rand­ stad og Mercuri Urval, hvor jeg primært har beskæftiget mig med personalejura, rekruttering og udvælgelse, udvikling af mennesker samt rådgivning i forbindelse med organisation, strategi og effektivise­ ring.

Redaktionens kommentar 2016 er næsten omme, og der har været gang i mange aktiviteter i løbet af året – hundemarch, foredrag, loppemarke­ der og julemarked. Også i 2017 vil der være aktiviteter på Internatet og vi glæder os til at byde jer alle sammen hjertelig velkommen. Uden jeres trofaste støtte ville der nemlig ingen arrangementer være, og vi ville heller ikke have mulighed for

at hjælpe dyrene, så en kæmpe tak til alle jer, der på forskellig vis er med til at gøre en forskel for mange dyr. Her fra redaktionen vil vi gerne ønske dig og dine kære en glædelig jul og et lykkebringende nytår, og god fornøjel­ se med læsningen af årets sidste blad.

Redaktionen

vore dyr | nr. 160

3


Livet på Dyreinternatet Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Fotos: DDÅ

Meget lidt sommer blev det da til, førend efterårets ustadige vejr med rusk og regn kom over os. Tilsyneladende har det ikke påvirket forplantningsevnen hos kattene, der desværre stadig formerer sig lystigt med masser af “ryk-ind” til følge. Derfor kan vi heller ikke takke vores tro­ faste plejefamilier nok, for den store ind­ sats, de yder. Det er jeres fortjeneste, at vi kan bort­ adoptere nogle velsocialiserede killinger, når de er gamle nok.

Og overraskelserne vil ingen ende tage… I slutningen af juli måned, indbragte politiet to pekingesere fra et hjem, hvor ejeren var død. Vi kunne derfor ikke få ret mange oplysningerne om hundenes tidli­ gere liv, men de var søde og dejlige. Thor, en lille sort han, og Freja, en meget større brun tæve.

Freja med de små hvalpe Odin og Frigg

I starten af august var der blodpletter på gulvet i deres boks, så vi tænkte, at Freja var gået i løbetid, og at vi derfor hellere måtte skille dem ad. Freja blev indlogeret for sig selv, og kort tid efter kom en af pigerne løbende op, og kaldte… “Skynd jer, skynd jer, der ligger en hvalp nede hos Freja!” Så Freja var slet ikke i løbetid, men havde snydt alle, og var minsandten gået i fød­ sel. Vi anede ikke, hun var drægtig, og der havde intet været at mærke på hende. Jor­ demødrene fik travlt, og sad på “barsels­ vagt”. To hvalpe blev det til ialt. En kæm­ pestor sort dreng, og en mikrolille brun og hvid tæve. Navne skulle de selvfølgelig have, og det blev til Odin og Frigg. Freja har været en super mor. Hun er ikke pekingeser for ingenting, og hun har pas­ set rigtigt godt på sine guldklumper. Hun har på intet tidspunkt været i tvivl om, hvor hvalpene var, og hun har hele tiden sikret sig, at vi kun ville dem det godt, når vi tog dem op. Det har været fantastisk at være vidne til en så omsorgsfuld mor. Begge hvalpe er i skrivende stund klar til nye hjem, og bagefter er det Frejas tur. Det bliver dejligt at give den skønne familie videre.

4

vore dyr | nr. 160

Odin og Frigg er helt trygge ved at sidde i arm

Frigg på eventyr i græsset

Apropos overraskelser… Ikke alle overraskelser er af den gode slags. Vi får desværre en del katte ind, som går med skjulte skader. Gamle bæk­ kenbrud, der er vokset forkert sammen, andre gamle brud, som der tydeligvis ikke er gjort noget ved, og som har fået lov til at gro sammen efter forgodtbefin­ dende. Vi tør slet ikke tænke på, hvor ondt det må have gjort på kattene, hvis de end ikke har været smertedækket. Da hovedparten af de katte, vi får indleve­ ret, er herreløse, kender vi ikke deres bag­ grund, og kender derfor heller ikke deres

Odin øver sig i at gå i snor


På vores hjemmeside www.ddaa.dk/information/set-og-sket/kattens-uge-2016 kan du læse vores artikler i forbindelse med Kattens Uge

sygehistorier. Vi har ikke økonomisk mulighed for at gennemteste, tage blod­ prøve eller røntgenfotografere dem alle, så de får en almindelig klinisk undersøgelse samtidig med vaccination og ormekur.

muligt at tegne forsikring på katte også. Der er i hvert fald ingen undskyldning for at lade katten gå uden smertedækning og behandling.

Ofte kan der gå lang tid, før vi bliver opmærksomme på, at der er problemer i kattens bevægeapparat. Det kan f.eks vise sig ved, at katten vægrer sig ved at springe op. Eller går spøjst…

Igen i år har vi haft Kattens Uge i uge 39. Sammen med de øvrige dyreværnsfor­ eninger i Danmark, har vi udråbt uge 39 til den uge på året, hvor vi sætter ekstra meget fokus på katte og de katteproble­ mer, vi oplever i Danmark. Det blev til en hektisk og spændende uge, hvor vi havde fokus på både de gode og de mindre gode facetter af et katteliv i et land, hvor man har lovgivning for alle andre dyr end kat­ te, som ellers er det mest udbredte kæle­ dyr i Danmark? Det giver ingen mening! Vi har brug for en kattelov, der både sikrer katten og forpligter ejeren.

Når vi så får dem røntgenfotograferet, kan billederne vise gamle brud, vækstlinie­ problemer eller lignende. Vi kan undre os og forarge os over, at katten har fået lov til at gå ubehandlet rundt, og at bruddet har fået lov til selv at vokse sammen. Når der er tale om tamkatte, kan vi ikke forstå, at der har været mennesker, som har ejet disse katte, som bare har ladet stå til i stedet for at søge dyrlæge! Hvis det er et økonomisk spørgsmål, er det jo

Kattens til uge…

Vi ønsker alle en glædelig jul og et lykke­ bringende nytår J

v/ Fie Tiedemann Fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi (adfærd) tlf. 26 28 08 66 www.nytkatteliv.dk nytkatteliv@gmail.com

Vores sølvsponsorer:

Ingerslevtoften 4 • 8310 Tranbjerg • Tlf. 70 20 40 47 • www.oestergaards-dyrehospital.dk

vore dyr | nr. 160

5


Hjælpetjenesten Tekst: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent Foto: Hjælpetjenesten

En torsdag i starten af oktober blev der indleveret en lille, syg, sort/hvid killing på Dyreinternatet. Nogle mennesker havde været ude og køre og havde set den sidde tæt ved en vej. Det lille skravl af en killing var ikke meget mere end 3-4 uger. Den mjavede højt og hjerteskærende, og den var så fyldt med øjenbetændelse, at den ikke kunne se ud af det ene øje og kun delvist af det andet. Den fik renset sine øjne og fik en injektion med antibiotika. Dyrlægen var ikke særligt optimistisk. Var den ikke mærkbart bedre dagen efter, gav hun den ikke store chancer. Killingen kom med hjem i pleje natten over hos en af pigerne på Internatet. Den spiste ikke selv og det var begrænset, hvad den ville tage ind ved fodringen. Og da der blev forsøgt med modermælks­ erstatning kastede den det blot op igen. Fredag formiddag kom den derfor atter til dyrlægen, hvor den fik fred. De flinke mennesker, der havde indleveret killingen, sagde, at der også havde været andre katte derude, og derfor blev det besluttet, at Hjælpetjenesten skulle tage ud og besøge stedet. På adressen – et hus vest for Århus – stod der udenfor huset en papkasse med yder­ ligere to killinger, ligeledes fyldt med øjenbetændelse. Morkatten var der, men stak af og gemte sig inde i en stald. Her stod der noget kattemad. I kassen med killingerne var der også mus og rotter, som man må formode, at katte­

6

vore dyr | nr. 160

moren har fanget for at skaffe føde til sine små killinger. Politiet blev kontaktet og en patrulje trop­ pede senere op på adressen og forholdene blev diskuteret. Politiet mente – efter sam­ råd med overordnet pr telefon – at det ikke var grelt nok til at kunne fjerne kattene fra adressen. Det på trods af, at Peter havde en dyrlæge fra Østergaards Dyrehospital i røret, som stærkt anbefalede aflivning, da hun har set killingen fra den foregående dag. Hun var sikker på, at de udover øjen­ betændelse også havde smitsom kattesyge.

lørdag eftermiddag, dog uden at træffe nogen hjemme.

Inden politiet forlod adressen, blev der sat en seddel på døren om enten at kontakte politiet eller Peter angående kattenes forhold.

Ved redaktionens afslutning var der ikke opnået kontakt med husets ejer. Men lige så snart det lykkes, vil de kritisable for­ hold blive påtalt, og vi vil anbefale ham at få morkatten – og evt andre katte – under­ søgt og måske aflivet, da disse sandsyn­ ligvis også er syge.

Mandag morgen kontaktede Peter politiet for at høre, om der har været kontakt til ejeren. En patrulje havde været forbi huset

Peter besluttede derfor at tage ud på adressen for at fjerne de to killinger og bringe dem til dyrlægen og efterfølgende få dem aflivet. De små stakler var fyldt med øjenbetændelse og utøj og var med stor sikkerhed også smittet med kattesyge. Dødeligheden hos killinger med kattesyge er meget stor, så de ville uden tvivl have været døde i papkassen, hvis ikke Peter havde sørget for en human aflivning.


Kattetjenesten Af: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent Foto: DDÅ

Prioriteringer Mælkebøtter er pæne og gule. Pænest er de i engen eller i naboens have. Plud­ selig en dag er de også i ens egen have uden at man har ”inviteret”. Hvis de vokser op i ens egen have, er de ikke helt så pæne – man påskønner dem i hvert fald ikke i samme grad. Man kan så vælge at gøre flere ting. De kan luges væk med det sam­ me. Man kan også køre over dem med plæneklipperen, så de aldrig kommer til at få færdigt udviklede blom­ ster. Nogle vil nok bare lade den blomstre og gang på gang lade dens frø blæse af sted i vinden – så man får mælkebøtter overalt, også ved naboen. Det kan blive et rent vildnis og kræve meget arbejde at få bugt med dem, når først de har fået fat. Havde jeg dog blot nuppet den første… Sådan er det også med vildkatte. De er sjældent ønsket, og når de ikke er det, så er det med at få hjælp til problemet. Hvorfor ikke gøre noget omgående, så der ikke bliver født endnu flere uønskede kil­ linger? Man bør gøre noget ved problemet, straks det er der. Her i Aarhus kommune kan man netop gøre dette. Gribe knoglen og få hjælp hos os. Højdrægtige katte har altid topprio­ ritet, da de skal fanges, inden de føder deres killinger et eller andet sted. Når de at føde dem og man ikke ved hvor, er der ikke andet for end at vente, til hun en dag kommer og “præsenterer” dem. At ind­ fange en diegivende morkat er helt ude­ lukket, og hvis vi ser, at hun har mælk bli­ ver hun altid lukket ud igen. Så må man håbe, det bliver muligt at fange hende igen senere. At lade nyfødte killinger sulte ihjel er selvfølgelig udelukket. Man skal også have “frøene” med. Er forholdene egnede, dvs ikke for mange katte i området i forvejen og er der gode muligheder for at finde læ for vind og vejr, eksempelvis i en lun stald, hjælper vi gerne med at kastrere eller sterilisere. Så moderplanter ikke kan blive til flere. Det forudsætter selvfølgelig også, at dem,

frem for 10 senere på sæsonen? Mange uønskede liv kunne undgås. der har tilkaldt os, er indstillet på at være katteejer og sørge for mad – og sørge for dyrlægehjælp, hvis det en dag bliver nød­ vendigt. Påtage sig det fulde ansvar. I andre kommuner ser man ikke vildkat­ ten som et skadedyr eller et problem. I hvert fald ønsker man ikke at afsætte noget i budgettet for at give borgere mulighed for at løse problemet uden selv at skulle stå for det økonomiske. Her får de lov til at blomstre og formere sig. “Hvad skal vi så gøre” spørger folk. “Skal vi lade dem gå?” Lige i øjeblikket har vi en sag, der gerne snart skulle være afsluttet på et plejehjem i Hørning, som hører under Skanderborg kommune. Her kan de ikke bare ringe og få hjælp. Kommunen vil ikke hjælpe og hvem skal så betale, så vi kan få dækket vores udgifter? Det burde være logik for perlehøns, at det er mest fornuftigt at gå ind og hjælpe med at fange 1 eller 2 katte

På plejehjemmet har sagen så været yderligere svær, da kattene – når der var fangstdag – ikke var sultne. En flink dame hjalp med af fodre kattene, så vi var sikre på, at de blev. Dagen før jeg kom, fastede hun kattene og trods det, lod de sig ikke fange. Nøjagtig det sted de fik mad, opsat­ te jeg fælder. Jeg gik ind i en mellemgang og ventede spændt. Selvom der burde have været flere sultne katte, var der tomt. Det viste sig, at nogle beboere smed mad ud af vinduerne, så de bare gik videre, når de så mine fælder. Efter klare instrukser fra personalet er vi endelig kommet dertil, at der nu kun er 2 tilbage. Men 2 kan også sagtens være nok til en ny opblomstring til næste forår. Så selvom vi ikke får dæk­ ket vores udgifter, så prioriterer vi at hjæl­ pe frem for at vende det blinde øje til. Jeg har dog også opfordret flere til at brokke sig til kommunen. Man kunne godt ønske sig, at dem, der sidder på pengekisten, selv fik “mælkebøtter” i deres egen have – hvad mon de så ville gøre?

Fik du ikke medlemsbladet i september?

Dansk Dyrev

ærn Århus

· nr. 159 · September

2016

Af Lene Andersen Har du ikke fået Vore Dyr i september, så kontakt endelig Lene på tlf.: 87 33 44 40 (tast 2) eller mail: lene@ddaa.dk, så vil vi sørge for, at du får det.

Pasning og formidling Vi hjælper dyr 78878 Vore Dyr

Nr. 159.indd

1

til et bedr e

liv 18/08/2016

vore dyr | nr. 160

15.30

7


Genbrugskaniner er genbrugsg Tekst og foto: Helle Molberg, frikanin.dk

I Danmark findes der en kedelig tendens til overavl af kaniner. Udbuddet er langt større end efterspørgslen, og de voksne kaniner taber ofte kampen til ungerne om et nyt hjem. Mit fantastiske genbrugsguld I vores hjem sidder der fire langører. Ingen af dem kommer fra en avler. I stedet kommer de fra hver deres hjem, hvor de af den ene eller anden årsag blev opgivet og ikke længere var ønsket. Siggi kommer fra en børnefamilie, som fik hund og dermed var kaninen ikke læn­ gere interessant. Anton er reddet ud fra et botilbud for belastede unge, som bestemt ikke behandlede ham særlig godt, og det har sat sine spor. Venus kommer også fra en familie, som ikke havde overskuddet til at have kanin alligevel. Til sidst er der Sia. Sia en en speciel lille en. Hun blev ind­ leveret til DDÅ, som kontaktede mig, da hun manglede poten på det ene bagben. Hun kræver speciel pleje, men bortset fra det, klarer Sia sig mindst lige så godt som de andre tre. Mine kaniner har unikke personligheder, som delvist er præget af deres fortid. Ikke i negativ forstand, men det har sat deres spor. Dog viser de mig alle taknemmelig­ hed hver eneste dag. De viser taknemme­ lighed ved at nyde livet, springe rundt og lave tossestreger og ved at lade mig være en del af flokken. Jeg har deres tillid 100%, dog med undtagelse af Anton, som aldrig vil holde op med at være på vagt. Til det er arrene for dybe. Men han er kommet langt og gør hans bedste, og selvom han stadig er sky, bringer han meget glæde i hverda­ gen, og vi ville nødig undvære ham.

Desværre er mine kaniners historier langt fra unikke. Hver eneste dag er der voksne kaniner, som søger nye hjem eller blot bliver smidt ud med affaldet, da ejerne er trætte af dem, eller ikke var klar over det ansvar, som fulgte med, da dyret blev anskaffet.

En ny start I mit arbejde med kaniner, har jeg selv haft en hel del mellem hænderne, som skulle omplaceres i nye hjem. Desværre er det ikke sukkersøde tilfælde, jeg ser oftest. Kani­ nerne, som kommer her, skal ofte behandles eller arbejdes med, da størstedelen kom­ mer med enten fysiske eller psykiske mén. Oftest på grund af svigt fra ejer eller uvi­ denhed om arten. Ofte kan det tage flere måneder at rette op på de mén, som dyrene kommer med. Fysiske skader er som regel lettere at behandle end de psykiske. Her er der tale om pelsmider, øreinfektioner, lange negle etc. Langt sværere bliver det dog, når der er tale om psykiske mén. Nogle af de dyr, jeg tager ind og arbejder med, har så store ar på sjælen, at det kræ­ ver hårdt arbejde, masser af tålmodighed og tid, inden kaninen begynder at ændre sig. Jeg har dog til dags dato endnu ikke opgivet en kanin, og alle kaniner er før eller siden blevet egnet til et nyt hjem. Selv den aggressive Sophie, som bed og kradsede alt, hvad der nærmede sig, er flyttet ud i nyt hjem, hvor man ikke har oplevet denne adfærd.

Loa og hendes to unger blev efterladt ude i kulden midt i januar måned. Det lykkedes at få den reddet ind, men desværre var kaninerne så medtagede af forkert fodring og boligforhold, at kun den ene unge stod til at redde. Den bor nu hos en dejlig familie, hvor den er værdsat

8

vore dyr | nr. 160

De psykiske mén opstår oftest på grund af forkert håndtering, så som løft i nakke eller ører, forkerte boligforhold eller direk­ te mishandling, hvilket gør, at disse ellers venlige dyr mister al tillid til mennesker og ofte bliver aggressive for at forsvare sig mod overgrebene. Arbejdet med kaninerne er hårdt. Når man elsker dyr, vækker det både vrede og sorg på samme tid. Vrede over, at men­ nesker er skyld i de skader, kaninen har og sorg over at se dyret i øjnene og vide, at dens fortid ikke har været en dans på roser, for at kunne forårsage disse mén.

Er det det værd? Ovenstående vil nok få mange til at tænke om det overhovedet er besværet værd, men det er det! At have med genbrugskaniner at gøre, er noget ganske særligt, og jeg vil aldrig glem­ me en eneste af dem, jeg har arbejdet med. Nogle kaniner kan være en stor mundfuld og er bestemt ikke for alle, men i arbejdet med kaninerne opbygges et tillidsforhold langsomt, meget langsomt. Er man tålmo­ dig, vil man få et ganske særligt forhold og arbejdet giver pote. Når man ser, at lyset kommer tilbage i øjnene på dem, når de begynder at lege og tumle omkring, oplever man en glæde, som er ubeskrivelig. At skabe et tillidsforhold til en kanin, som ellers havde mistet troen på, at der findes rare mennesker, skaber et helt særligt bånd. Jeg vil vove at påstå, at den relation man skaber til en genbrugskanin og viser den kærlighed, ikke kan sammenlignes med noget andet. Når den først har fået tillid, giver den tifoldigt igen.

Evig taknemmelige – en ven for livet Langt fra alle genbrugskaniner har de sto­ re problemer, som er beskrevet ovenover, men fælles for dem alle er, at de ønsker sig et nyt kærligt hjem, og desværre bliver der ikke færre af dem. Dog kan vi alle gøre en indsats for at nedbringe antallet


guld

Da Anton kom hjem til os, var han så sky og bange, at den mindste lyd fik ham til at fare sammen. Man måtte ikke røre ham, og selv nu, to år senere, skal man stadig være meget forsigtig. Kun min kæreste og jeg må få lov. Trolla, Antons tidligere makker, var en super god støtte og viste ham, at verden også kunne være et dejligt sted, og alle mennesker ikke var onde. Trolla måtte desværre aflives pga betændelse i kæben, så i dag har Anton istedet Venus som støttepædagog

Bella var et frygteligt trist tilfælde. Hvad hun har været udsat for vides ikke, men da hun blev indleveret til DDÅ efter at have strejfet omkring alene, var hun så stresset, at maven var gået stå, og Bella var ude af stand til at tage føde til sig. Bella fik jeg i pleje, og hun kom på højkant igen efter intens pleje med supplerende fodring og smertestillende. Dog var de psykiske mén langt værre end de fysiske. Bella var så rædselsslagen for kontakten til mennesker, at hun frøs, når man nærmerede sig. Bella boede her i tre måneder, og til sidst havde jeg hendes fuldkomne tillid. Bella fik nyt hjem i Kolding, og jeg afleverede hende personligt, for at hjælpe med at sammenføre Bella med familiens kastrat. Her blev Bella igen så nervøs og bange, at hun sprang direkte op i min favn for tryghed. At gå og efterlade Bella, var noget af det sværeste jeg har prøvet, men hendes nye familie elsker hende højt

Sophie var en af de mest aggressive kaniner, jeg har arbejdet med. Hun bed, kradsede og knurrede. En dyster fortid var skyld i denne opførsel. Men efter Sophie blev neutraliseret og begyndte at forstå, at tingene skete på hendes præmisser, og at vi ville hende det bedste, begyndte hun langsomt at ændre adfærd. I dag er Sophie en stor kælepot og sofahygger. Hun bor sammen med Rikke og er bedste venner med familiens kastrerede hankanin

af disse hjemløse 1-2 årige kaniner, som sidder derude og sukker efter nye hjem. Mit ønske er derfor her, at flere vil tage en tur forbi et internat, kigge på adoptionssider og lignende, inden man reserverer en unge hos en avler. Ofte vil man få en helt speciel ven, og den vil være dig evig taknemmelig. Tit tvivler folk på, at dyr kan være taknemme­ lige, men har man haft med genbrugskaniner at gøre, ved man besked.

vore dyr | nr. 160

9


Foredrag Tekst: Lene Andersen, koordinator Foto: DDÅ

Kaninforedrag

Den 27. august var der igen katteforedrag med Fie Tiedemann fra NytKatteliv. Som det fremgår af billederne var det en dejlig oplevelse, ikke mindst for kattene, for efter foredraget var der mange, der lige skulle hilse på dem. Udover de mange gode råd og viden, som Fie gav, fik deltagerne også en sponsorgave fra Eguidan Vetline, nemlig en lille pose kattefoder, vores katte­ sprogsplakat og selvfølgelig vores blad.

Kort tid efter, nemlig 3. september, var det kaninerne, der var fokus på. Helle Molberg fra Frikanin fortalte på en meget le­vende og spændende måde om det gode kaninliv. Vi må des­ værre konstatere, at kaniner er et af de mest oversete kæledyr i Danmark, og det vil vi gerne være med til at lave om på. Efter den teoretiske del demonstrerede Helle, hvordan man laver et sundhedstjek, og det foregik i Kaninhuset, og hun brugte en af vores kaniner. Alle deltagere gik også hjem med prøveposer fra www.rabbit.dk og www.kaninhø.dk

Tusind tak til deltagerne, til vores sponsor og selvfølgelig også til Fie for endnu et fantastisk foredrag.

Tusind tak til deltagerne og sponsorerne og ikke mindst til Helle for et inspirerende foredrag.

Katteforedrag

10

vore dyr | nr. 160


Open By Night Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Foto: DDÅ

I anledning af Kattens Uge i uge 39, hvor vi for 3. år i træk sæt­ ter øget fokus på katte og katteproblemer i Danmark, valgte vi at lave et Åbent Hus aftensarrangement på Dyreinternatet. Og hvad var mere naturligt end at åbne alle katteafdelingerne for interesserede. Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske og katteekspert kom herud og svarede på adfærdsspørgsmål, vi havde kaffe på kan­ den og hjemmebagt kage, og det var en superhyggelig aften.

Fradragsregler for gaver og bidrag

Der kom en del besøgende, og det var dejligt, at vi kun skulle koncentrere os om kunderne, og ikke om alle andre daglige gøremål, så vi havde god tid til at snakke og hygge. Og flere katte fik nyt hjem… herligt! Bestemt et arrangement, vi gerne vil gentage.

Dyregravpladsen i Aarhus

Gaver og bidrag til Dansk Dyreværn Århus er fradragsberettigede, op til kr. 15.200 pr. person i 2016. Vi indbe­ retter automatisk til SKAT, hvis vi har dit personnummer. Fradraget gælder ikke kontingent.

Har du mistet din hund, kat eller et andet mindre kæle­dyr, og bor du i Aarhus Kommune, kan du få det begravet på Dyregravpladsen i Høskoven i Viby.

Kontakt os på mail: ddaa@ddaa.dk eller tlf.: 87 33 44 40 (tast 2), hvis du vil vide mere, eller hvis du vil vide, om vi har registreret dit personnum­ mer, men skriv aldrig dit cpr-nummer i en mail, da dette ikke er en sikker forbindelse.

Hvis du ønsker en brochure tilsendt eller vil aftale tid for begravelse, kan vi kontaktes på: Telefon 8733 4440 (tast 2) Mail: ddaa@ddaa.dk Man-, tirs-, tors- og fredag kl. 10.00 –15.00

Af Lene Andersen

vore dyr | nr. 160

11


& RE

G

L

S

◊ I

PO

U

Poul Thomsen er protektor for Dansk Dyreværn Århus. Han er kendt og elsket af dyrevenner over hele landet. Mest måske for de utallige TV-programmer i serier som bl.a. “Dus med Dyrene”, “En Naturlig Forklaring” og "Hund og Hund imellem”. Og han har også skrevet en række artikler og bøger – alt sammen på det gamle hakkebræt, hans elskede gammeldags skrivemaskine.

N

S

OL

EN

Vinterens åndepust

THOM

Nu arbejder den og han også for os: I hvert nummer kan I her læse om stort og småt – planter, dyr og vejr – der ude fra.

Hver måned har sit eget ansigt, vejrmæssigt set. Novembers er, normalt, surt og dystert, tårevædet og træt – som hos et menneske, der ikke kan blive gammel med anstand. I skoven står de fleste løvtræer nøgne nu. Deres spraglede klude dækker skovbunden i et tykt lag, og man kan bruge søndagene til at gå sig glad i en løvfaldstur, sparke i de tørre, raslende bladdynger og i den fygende hvirvel af løv, prøve at glemme, at vinter og mørketid er nær. – Men lister man uden for løvskoven, ind i grantykningen, kan man ikke narre sig selv længere. Svampene dufter stadig, men ikke så appetitligt som i oktober – mere påtrængende, lidt kvalmende. Det er vinterens første åndepust. Der er så vådt herinde. Og så stille, at man næsten kan høre en grannål falde til jorden. Kun en sylefin piben høres et sted inde mellem stammerne. Det er fuglekongen, lille af krop, men med et ukueligt sind. Den vil dele kulden med os. Sammen med

gråspurve, skovspurve, solsorter, mejser, krager og andre, som ikke har det med at skele til termometret. Ellers er de fleste trækfugle rejst: storken, gøgen, og nattergalen allerede i august, svalerne i september, fulgt af lærker og vibeflokke. Forleden på hjemvejen fra engen lagde jeg turen om ad skoven for at se, om slåenbærrene var tjenlige. Det var de – blåsorte og fristende, overtrukket med dette blå skær, som får dem til at se duggede ud. ”Snerpebær” kaldte vi dem, da jeg var dreng, efter det udtryk de efterlader i ansigtet på den, der lader sig narre af deres ydre og spiser dem fra busken. – Men til vinfremstilling er de ypperlige. De skal have lidt frost først, evt. i dybfryseren, så kan de give den skønneste, dybrøde portvin. Ikke fransk, ganske vist, men dansk og dejlig.

Og nu kommer jeg så til at tænke på Frank Jæger, dansk og dejlig digter. Mens de fleste poeter hylder foråret, våren, var Frank Jæger betaget af mørketiden, duften af brænderøg, skæret af levende lys, skumring. En af titlerne på en digtsamling viser det: ”Velkommen vinter”, hedder den. Jæger var en elsker af det danske, af stemninger, skumringer, kvinder – og gik heller ikke af vejen for et godt glas. Så når slåen-portvinen engang er tjenlig, vil jeg løfte et glas imod kærternes skær – og sende en hilsen fuld af varme og beundring til den store, døde digter…

Foto: Claus Ørnhøj Petersen 12

vore dyr | nr. 160


Dus med dyrlægen Tekst: Anette Valeur Axelsen, dyrlæge Foto: Østergaards Dyrehospital

Den korte hundesnude…

Anette Valeur Axelsen

Case-story fra hverdagen på Østergaards Dyrehospital Brachycephale hunde er betegnelsen for hunde med forkortet kranie, især ansigtsog næseknoglerne. Det betyder, at disse hunde har en meget kort eller måske helt flad snude. De brachycephale racer er f.eks. Engelsk og Fransk Bulldog, Mops, Shih Tzu, Pekingeser, Boston Terrier, Cavalier King Charles Spaniel. Det er nog­ le søde og populære selskabshunde med stor personlighed, men den sammenpres­ sede snude medfører, at der er begrænset plads til strukturerne derinde og dermed også til luften. Derfor udvikler disse hunde luftvejsproblemer, også kaldet det brachycephale syndrom. Det brachycephale syndrom består af flere tilstande: • Forsnævrede næsebor, som medfører, at hunden får en begrænset mængde luft. • For lang blød gane, som delvist bloke­ rer struben og luftrøret. • Udposning af luftposerne i struben, som udvikles pga. den anstrengte vejr­ trækning og som blokerer yderligere for luftstrømmen i struben. • Forsnævret luftrør, som kan klappe helt eller delvist sammen. Hunde med brachycephalt syndrom lider i større eller mindre grad af besværet vejr­ trækning, snorken, hoste, synkebesvær og motionsintolerance, dvs. de bliver hurtigt forpustede og trætte. Ved alvorlige til­ fælde kan man opleve, at de får iltmangel, så tungen bliver blå, eller at de helt kol­ lapser. Hvis de bliver overvægtige, bliver deres symptomer forværrede. Det samme gælder, hvis de bliver ophidsede, og de er på varme sommerdage i større risiko for at få hedeslag.

Finn Østergaard

Anette V. Axelsen

Tarzan er klar til operation, her ses hans forsnævrede næsebor inden operationen

Tarzan er ved at vågne op efter operation, og ser derfor lidt træt ud. Her ses hans næsebor efter de er blevet opereret større

Behandlingen for brachycephalt syndrom er at skabe mere plads i hundens luftveje og dette gøres ved en eller flere operatio­ ner, hvor f.eks. dens næsebor forstørres eller den lange bløde gane afkortes. Det afhænger af den enkelte patient, hvad der er behov for at operere. Hvis disse hunde ikke behandles, vil lidelsen blive forvær­ ret med tiden. Jo tidligere i hundens liv diagnosen bliver stillet, og hunden bliver opereret, jo bedre er prognosen for et godt resultat efter operationen.

På den aftalte dag afleverede Tarzans ejere ham om morgenen. Tarzans næsebor blev opereret større, og hans lange bløde gane blev afkortet. Under operationen blev det også konstateret, at hans luftrør var meget snævert. Operationen gik rigtig fint, og Tarzan vågnede hurtigt efter nar­ kosen. Samme eftermiddag blev han sendt hjem og skulle observeres grundigt af sine ejere natten over. Tarzan var som forven­ tet irriteret i svælget efter operationen, men kom sig meget hurtigt.

Tarzan er en sød og altid glad Fransk Bull­ dog på 3,5 år. Tarzans ejere blev henvist til os, fordi Tarzan dagligt var generet af sine trange luftveje. Han snorkede og hostede, især når han blev rigtig glad. Han elsker at lege, både med andre hunde og med sin bold, men han blev meget hurtigt træt og kunne kun holde til at hente sin bold nogle få gange, inden han skulle hvile sig.

Efter 10 dage blev stingene i næsen fjer­ net, og her var Tarzan som altid glad og nu fuld af energi igen. Hans ejere kunne fortælle, at Tarzan allerede mærkede resultatet af operationen. Han var gladere og mere aktiv, han kunne nu bedre holde til at lege med de andre hunde, og kunne ikke køres træt, når han løb efter sin bold. Lyden fra Tarzans svælg er efter opera­ tionen helt væk, men han snorker fortsat indimellem. Af og til oplever ejerne nu, at de ikke kan finde ham, når han sover, fordi de ikke kan høre ham længere.

Tarzan havde meget snævre næsebor, og hans bløde gane var for tyk og for lang. Vi besluttede derfor, at han skulle opereres.

Ulrik Outrup Bech

Kari-Anne Susanne Rau Bjørnkjær-Nielsen

Gitte Stenholt

Peter Weiss

vore dyr | nr. 160

13


Fra internathund til terapihund Tekst og foto: Karina Hindborg, dyrepasser og dyreformidler

Denne dejlige historie starter med, at den dejligste hund, 9 måneder gammel og med navnet Balou træder ind over dørtærsklen til vores internat. Han har været et højtelsket medlem af sin familie, men de havde ikke mulighed for at beholde ham, derfor kørte de den lange og tunge vej for at give ham en ny chance igennem os. Ramses i sin fine Trinitasvest

Der skal være tid til at fjolle

Jeg (Karina, red.) tog imod den glade og yderst venlige unghund, og efter et kig ind i hans milde øjne kunne jeg se, at han var noget helt specielt. Internatet sam­ arbejder med foreningen Trinitas, som uddanner psykiatriske service- og terapi­ hunde for mennesker, der bl.a. har ondt i livet. Foreningen Trinitas var på udkig efter en egnet hund til Steffen, som skulle bruge en terapihund i sit arbejde igennem Fun­ damentet, et værested for udsatte unge i Århus. Jeg tog derfor kontakt til Steffen og aftalte, at han skulle komme ud og

Ramses skal kunne begå sig i det offentlige rum 14

vore dyr | nr. 160

møde hunden for at se, om der var den rette kemi. Steffen havde selv været ude og møde flere hunde forinden, men der manglede den helt rigtige gnist. Da Balou og Steffen mødtes første gang, var det kærlighed ved første øjekast. Og således begyndte Ram­ ses (tidligere Balou, red.) en ny rejse imod uddannelse til terapihund – heraf også et nyt navn. At blive godkendt som terapihund er kræ­ vende, og der forventes meget af hunden og ikke mindst af ejer, da det ikke kun handler om, hvad hunden kan gøre for de

mennesker, den skal hjælpe. Det handler også i den grad også om, at der er stort fokus på, at hunden i alle henseender har nogle ordentlige rammer, med fokus på dens trivsel. Derfor er det ikke alle hunde, som er egnede – de skal mere eller mindre have det fra starten af livet. Steffen og Ramses har udviklet et dejligt venskab, og han er stort set med Steffen overalt. Han er en rigtig humørspreder

– og være tryg ved alle mennesker, også de små af slagsen


d

Velfærdsprisen Tekst: Merethe Knudsen Foto: Charlotte Hummel

Dyrenes Dag – Den internationale kampdag for dyrene

Ramses efter endt certificeringstest og modtager alle med logrende hale. Med sin blotte tilstedeværelse fungerer han ofte som en ”icebreaker” imellem de unge, som kommer på Fundamentet, dem som arbejder der eller de behandlere, som er tilknyttet stedet. Da det for mange kan være svært at åbne sig op, kan Ramses også deltage i psykologsamtaler, hvor han har en beroligende effekt på personen, og Ramses er altid klar til at ligge sit hoved trøstende på ens skød eller tage imod et kram, hvis man har en dårlig dag. Vi er glade for at have været en lille del af processen og er stolte af, at det er en omplaceringshund, der nu bærer sin Trini­ tasvest på flotteste vis.

I år kunne der fejres 70 års jubilæum og dagen foregik på Fyn. Mødestedet var Hotel Svendborg, hvorefter vi med bus kørte til Steensgaard i Millingen. Efter en rundvisning, indtog vi en dejlig frokost og så gik turen tilbage til hotellet, hvor over­ rækkelse af Velfærdsprisen 2016 skulle finde sted. Det er 14. gang prisen uddeles og vin­ deren blev Erik Rasmussen, som blev enstemmigt valgt af de 70 fremmødte dyrevenner, heriblandt flere af de tidli­ gere prisvindere, og det er da et ekstra klap på skulderen foruden prisen. I sin tale fortalte Karin Sørensen, formand for Dyrenes Dags Komité, bl.a., at Erik lige fra sin drengetid har været en utrættelig dyreven.

Ramses er et rigtig godt eksempel på det guld, man kan finde på et internat. Vi ønsker Steffen og Ramses stort tillykke med en bestået certificering Er du blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om Fundamentet og hvad de gør, kan du gøre det på deres hjemmeside: fundamentet.org.dk

Erik Rasmussen med Velfærdsprisen 2016 Alle herude på Internatet er glade og stolte over, at det var en af vores tidligere formænd, der i år modtog prisen. Erik fortalte i sin takketale, at det var Poul Foltmar, (som i en årrække var formand for DDÅ og som i høj grad har været med til at sikre en god økonomi, således at vores forening den dag i dag er en sund forening), der i sin tid fik Erik ind i besty­ relsen. Vi ønsker Erik et stort tillykke med prisen.

Skriv øremærket ned når du finder en syg, bortløben eller død kat.

Kontakt katteregisteret

så bekymrede katteejere kan få besked. Hjælp katte med at komme hjem – og katteejere med at få vished…

vore dyr | nr. 160

15


Åbent Hus Tekst og foto: Internatbestyrer Anne Trane

Den 4. oktober er tilegnet dyrene, og er blevet en international markeringsdag, da dette samtidig er en højtidsdag for Frans af Assisi, skytshelgen for alle dyr. I anledning af Dyrenes Dag afholdte Dyreinternatet vores Åbent Hus arran­ gement søndag d. 2. oktober 2016 for alle interesserede, hvor vi desuden havde inviteret udstillere fra bl.a. NHF (Nordisk Hepatologisk Forening) med spændende krybdyr, Danske Tamfugle, Frikaniner, Tamrotter, Afrikanske Dværgpindsvin, ildere osv.

16

vore dyr | nr. 160

Vi havde igen i år en helt fantastisk dag, hvor der også blev serveret lidt godt til ganen! Der kom rigtig mange spørgelystne besø­ gende, og flere fik endda kureret deres fobier for bl.a. edderkopper og slanger. Flot, flot!

En stor og varm tak til alle udstillerne for jeres engagement, og for jeres passion for at udbrede viden om netop jeres interes­ sefelt. Billeder siger meget mere end ord, så vi vil nøjes med at vise dagen i billeder.


vore dyr | nr. 160

17


Kattens kommunikation – duf Tekst og foto: Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Ved at forstå, hvordan katte kommunikerer, kan man blive klogere på sin kats følelsesmæssige tilstand, forstå dens adfærd bedre og forebygge adfærd, vi mennesker ikke synes er hensigtsmæssig. I denne tredje artikel om kattens kommunikation, skal vi se nærmere på, hvordan katte kommunikerer med hinanden ved brug af duftsignaler. Hvordan kommunikerer katten? Overordnet set har katte tre måder, hvorpå de ”taler” til andre individer. Der er de visuelle signaler, som udtrykkes via kropssprog og ansigtsmimik, vokalisering som er de lyde katten kan lave, og duft­ signaler som kan afsættes i form af urin (kendt som strinten) og duftstoffer fra kirtler flere steder på kattens krop.

Katte kommunikerer med andre individer ved hjælp af: • Visuelle signaler (kropssprog og ansigtsmimik) • Vokalisering (lyde) • Duftsignaler

Hold afstand – tak! Katte er meget tæt knyttet til deres terri­ torie, en naturlig konsekvens af at de styr­ ker deres overlevelseschancer ved at holde sig tæt på deres jagtmarker. Katten er altid ansvarlig for sin egen overlevelse. Den jager alene, og skader fra en slåskamp kan således true den på livet. Selvom vores kælekatte kommer hjem til fulde mad­ skåle, er instinktet om at forsvare deres territorium ikke forsvundet, og deres kommunikationsform har ikke ændret sig markant. Størstedelen af deres kommuni­ kation består af signaler, der har til formål at holde andre katte på afstand! Og det er duftsignaler meget effektive til.

Kattens territorium Kattens territorium er omdrejningspunk­ tet i dens tilværelse, og den bruger en stor del af sin vågne tid på at patruljere, forsvare og markere sit territorium. Mar­ kering er en helt naturlig og normal kat­ teadfærd, som også fortæller noget om kattens sindsstemning.

18

vore dyr | nr. 160

Katte territorium inddeles i tre: • Kerneterritoriet Typisk boligen, hvor katten spiser, drikker, hviler sig. Fremmede katte accepteres ikke her

• Perifere territorium Grænser op til kernen, moderat accept af andre katte

• ”Home range” Kaldet også jagtterritorie, deles med andre katte. Kan grænse op til det perifere territorie, men kan også være længere væk

Duftsignaler Duftsignalerne gør katte i stand til at kommunikere over afstande, både for at undgå møder, men også for at mødes når formålet er parring. Duftsignalerne har den fordel, at de holder et stykke tid – de afgiver altså information længe efter kat­ ten har afsat dem og har forladt området. Duftsignalerne afsættes via: • Urin • Hvæsse kløer • Gnide sig op af genstande

Urinmarkering Når katten strinter, er det en bevidst mar­ kering med urin og altså ikke ”bare” en tømning af dens urinblære. Katten står oprejst, bakker hen til en lodret overflade, krummer ryggen lidt, tripper med bagbe­ nene, halen holdes lige op og sitrer, mens urinen afsættes i små sprøjt. Når katten

Mellem kattens trædepuder findes kirtler som afsætter duftsignaler, når katten hvæsser kløer


tsignaler

Katten afsætter duft fra kirtler i ansigtet ved at gnide sig op af genstande og andre individer, den føler sig tryg ved

strinter på denne måde, er markeringen lige i andre kattes næsehøjde! Urinmarke­ ring kan dog også foretages på vandrette flader, oftest af hunkatte. Både han- og hunkatte kan altså strinte også, selvom de er neutraliserede, men neutralisation ned­ sætter adfærden markant. Katte vil primært strinte i periferien af deres territorium. Udover at afsløre kat­ tens tilstedeværelse, menes urinen at give oplysninger om den markerende kats køn, alder, helbredstilstand samt, hvilken sindstilstand katten var i på det tidspunkt, urinen blev afsat. Urinen alder afslører også, hvornår katten befandt sig på stedet. På denne måde kan kattene færdes i samme territorium, men undgå at støde på hinanden med konflikter til følge. På engelsk kaldes dette ”timeshare”. Katteurin indeholder en aminosyre, feli­ nin. Især ikke-kastrerede hankattes urin udskiller store mængder af felinin, som giver urinen den karakteristiske lugt. Når felinin nedbrydes, får den urinen til at lugte endnu kraftigere. Dvs. at lugten fra en urinmarkering kun bliver kraftigere med tiden – smart for kattene, men ikke noget menneske-næser er vilde med!

Mængden af felinin i urinen hænger sammen med kosten, jo bedre kvalitet af foderet, jo mere felinin. Derfor kan den felinin-holdige urin være et tydeligt signal til hunkatte om en stærk mage og til andre hankatte et signal om en stærk modstander. Det til trods, har urinmarke­ ring tilsyneladende ikke til formål at true eller skræmme andre katte, da katte ikke reagerer med frygt, når de undersøger en anden kats urin. Formålet er snarere at dele information. Katte kan begynde at urinmarkere i deres kerneterritorium, når de bliver stressede og ængstelige. Årsagen til at katte bliver stressede er typisk ændringer i deres nær­ miljø og konflikter med andre katte, enten samboende eller fremmede katte. Hvornår den enkelte kat bliver stresset, afhænger af i høj grad af dens temperament. For nogle katte er lugten af fremmede katte på besøgendes tøj eller tasker, nok til at udløse adfærden. Man mener at marke­ ring med egen urin, får katten til at føle sig mere sikker. Urinmarkering er en naturlig reaktion for katten og et tydeligt tegn på, at noget ikke fungerer, hvis adfærden opstår i ker­ neterritoriet. Det er altid en underskuds­

handling og det er vigtigt at huske på, når man som ejer bliver frustreret på katten. Endelig skal det siges, at det absolut før­ ste, man skal gøre, hvis ens kat begynder at afsætte urin indenfor, er at få katten undersøgt ved sin dyrlæge. Sygdom kan være årsagen til adfærden.

Hvæsse kløer Når katten hvæsser kløer, fjerner de gam­ le kloskæl, får strækket godt igennem og sidst, men ikke mindst, får de efterladt et effektivt signal til andre katte. Signalet er både et visuelt signal, samt et duftsignal. Kløernes flænsen i overfladen, skaber et visuelt signal, som drager opmærksomhe­ den hen mod duftsignalet, der afsættes fra duftkirtler mellem kattens trædepuder. Lugten, der afsættes, er unik for den kat, der afsætter den. Katten hvæsser kløer som duftmarkering på steder langs dens faste ruter. Den foretrækker lodrette fla­ der, så den kan strække sig og få signalet op i en god højde. Udenfor er blødt træ det foretrukne. Katte hvæsser også kløer indenfor i ker­ neterritoriet, men det er normalt ikke med henblik på at markere. Her ses adfærden som en del af kattens ritual, når den våg­ ner, sammen med gaben og strækken.

vore dyr | nr. 160

19


Blødt træ er det foretrukne at sætte kløerne i. Her ses tydeligt, hvordan katten også har skabt et visuelt signal ved at flænse overfladen Bliver adfærden udført som en markering i kerneterritoriet, kan det være udtryk for, at katten føler sig usikker. Det kan være svært at vide, om det drejer sig om marke­ ring eller om et ”vågne-ritual”, når katten hvæsser kløer indenfor, men behovet er helt naturligt og bør imødekommes. Hvis ikke katten får tilbudt egnede overflader, skal den nok selv finde dem, og så går det typisk ud over sofaen eller andre egnede overflader! Katten kan også finde på at hvæsse kløer som en opmærksomheds­ søgende adfærd, fordi den har erfaret, at ejer reagerer på adfærden, selvom det er en negativ reaktion. Katten bør tilbydes et kradsetræ og et godt et af slagsen, som står godt fast eller hænger på væggen. Katte foretrækker typisk lodrette flader. Det skal være nemt og hurtigt at komme til, så det skal ikke gemmes for langt væk. Formålet med duftmarkeringerne, som katten afsætter, når den hvæsser kløer, er flere. Mødet med andre katte kan undgås og markeringerne kan fungere som en slags pejlepunkter for katten, når den fær­ des i sit territorium.

Gnide sig op af genstande Når katte gnider sig op ad genstande, andre dyr og mennesker, afsætter den duftstoffer fra kirtler, som findes flere ste­ der på kroppen og i ansigtet, bl.a. på kin­ derne, ved ørerne, i tindingerne, mundvi­ gene og ved haleroden. Denne type duftmarkering finder sted i kerneterritoriet. Det menes, at denne

20

vore dyr | nr. 160

Katte bør tilbydes et kradsetræ indenfor, for at skåne møbler m.m.

type markering, i modsætning til urin­ markering, har en afskrækkende effekt, da katte ikke ønsker at have fremmede katte i kerneterritoriet. Derudover er denne type duftmarkering også til katten selv, det giver den tryghed og minder den om, at den er kendt i området.

eller andre katte, som katten kender og er tryg ved, bliver også udsat for denne markering.

Ofte har katten nogle steder i hjemmet, hvor den gnider sig op af dørkarme, møb­ ler m.m. Nye genstande og møbler, der bringes ind i hjemmet, markeres ofte på denne måde.

Når katten spindende gnider sig op af andre katte og mennesker, kan det være en invitation til kontakt eller en bekræftel­ se af et allerede etableret venskab. Adfær­ den resulterer nemlig i en fælles duft, som afspejler at der er knyttet et socialt bånd. Samtidig er det også en måde, hvorpå katten kan skelne mellem kendte og ikke kendte individer.

Hos ikke-neutraliserede katte, spiller denne type duftmarkering en vigtig rolle. Kønsmodne hankatte vil duftmarkere hyp­ pigere end yngre hankatte og kønsmodne hunkattes duftmarkering menes at afsløre, hvor hun er i sin cyklus. Et vigtigt signal til de kærlighedshungrende hankatte!

Det forklarer, hvorfor katten reagerer afvisende overfor ejer, når denne kommer hjem efter kortere eller længere fravær, eller med aggression, når dens ellers gode katteven kommer hjem fra dyrlægen. De har mistet fællesduften, og katten kan ikke kende dem!

Det er dog ikke kun på genstande, denne type duftmarkering afsættes. Mennesker

At forstå sin kats behov for at duftmarkere Duftmarkering er en helt naturlig del af kattes kommunikation og der er stadig meget man ikke ved om denne måde at kommunikere på. Det man ved, giver os imidlertid et spændende indblik i deres komplekse adfærd og betyder, at vi kan tilgodese kattens behov, samt undgå og afhjælpe adfærd som katteejere finder problematisk.

Når katte soignerer hinanden, opstår en ”fælles-duft”. Adfærden fortæller os at kattene er trygge ved hinanden


Kattens kropssprog Kirstine Hviid, en af vores frivillige, har lavet den skønne oversigt over kattens

kropssprog. Det giver et hurtigt overblik over kattens humør og er rigtig god at

vise f.eks. børn, så de kan ”læse” katten. Tusind tak, Kirstine!

om sit r e ll æ rt fo il m E n e tt a K kropssprog!

Glad!

Tilpas

Halen er oppe.

Jeg er opmærksom Ørerne er spidse (bevæger sig)

Nysgerrig

Ørerne er spidse (bevæger sig)

Afslappet

Rolig

Langsomme blink

Jagt

Lyttende/ opmærksom

Fokuseret på bytte, sjove ‘miav’ halen bevæger sig og

Ørerne rettet mod lyd Krads Krads

Krads Krads

Krads

Krads

Duftspreder

Utryg

Store øjne, lytter

Truet/bange

TRYG!

Viser maven s på maven Mange katte vil ikke røre

Bange

Opstemt/tilpas

Rør mig ikke lige nu

Puttetid

Utryg

Store øjne, lytter

Gør sig lille, ørerne nede.

Truet

Meget truet

Hvæs, gør sig stor ved at pjuske sig op

Irritabel

Halen bevæger sig

Lavet af Kirstine Hviid

vore dyr | nr. 160

21


Laaaangt om længe… Tekst: Internatbestyrer Anne Trane

Julegave- eller mandelgave-idé Lille Ninja Historier om

Fortalt af Iben Louis

e Birkkjær

Så tog Århus Byråd endelig beslutning om linjeføringen af Beder-Bering vejen. 7 års tovtrækkeri er endelig forbi! Og Dyreinternatets fremtid er reddet – juhuuu! Byrådet har brugt de sidste 7 år på VVM undersøgelser, hørin­ ger, debatter, foretræde i diverse udvalg i forbindelse med etab­ lering af den længe ventede vej. Til slut valgte byrådet at tage beslutning om den oprindelige linjeføring A, som ligger længst væk fra Dyreinternatet. Det betyder, at vi nu kan ånde lettet op, og kan begynde at pro­ jektere det jordstykke, som vi købte i 2015, og som var vores eneste udvidelsesmulighed. Vi har dog ikke turdet bruge penge på at anlægge jordstykket, da vi ikke vidste, om vi ville få det eksproprieret, hvis Byrådet besluttede, at der i stedet skulle ligge en vej. Det har været meget nervepirrende, men dyr og menne­ sker sejrede til sidst. Nu glæder vi os til at komme i gang med det spændende projekt, og håber, det kan komme dyrene til stor gavn i årene fremover.

I bogen "Historier om Lille Ninja" kan du læse om den lille vildkat Ninja og hans oplevelser Sproget er letlæseligt og beskriver på en sjov og underholdende måde vild­kattenes mange udfordringer og problemer. Bogen er flot illustreret og kan bruges både som højtlæsningsbog og som læs-selvbog til børn fra ca. 7 år.

Køb bogen – og støt samtidig vildkattene Den kan købes på vores web-shop, i vores butik ved Dyreinter­natet, eller på bestillingskuponen, du finder på side 30.

Bogen om Lille Ninja koster kun�����������������������������������

14995

Årstidens gode råd Hund & kat • Særlig mindre og ældre hunde kommer nemt til at fryse, hvis vinteren er hård. Så tænk over hvor lang turen er, og husk at tørre pelsen, når I kommer ind i varmen. Og undgå for poternes skyld at gå steder hvor der saltes. • Efterlad aldrig dyrene alene i et rum med levende lys. • Selvom december ofte er en travl måned, så husk at afsætte tid til dyrene. De trives bedst med de sædvanlige rutiner og mad, og har ikke godt af hverken den fede eller den søde julemad. • Luft hunden tidligt nytårsaften og hold den altid i snor, så den ikke løber væk, hvis den bliver bange for nytårskrudt, der bliver affyret. Løsning: Garfield 22

vore dyr | nr. 160

• Vær opmærksom på at, at jule­ planter som for eksempel jule­ stjerne, kristtorn og mistelten er giftige for både hund og kat. Og tænk over pynten på juletræet, så katten ikke kommer galt af sted med f.eks. glaskuglerne, og pas på at de ikke spiser gavebånd.

Kanin • Det udendørs kaninbur skal sik­ res mod træk og frost. • Sørg for et drænet og tørt under­ lag, masser af halm og ekstra hø, og brug evt. en varmelampe. • Giv kaninen mulighed for masser af bevægelse, også i ly for vind og vejr. • Tjek at vandet ikke fryser, brug evt. en frostfri drikkedunk med el eller stil vandskålen oven på en varmeplade.

• Hvis kaninen bor inde i huset, tåler den fint at komme ud i et kvarters tid.

Andre dyr • I perioder med frost skal man være opmærksom på, at vandet i hønsehuset eller hos udegående dyr ikke fryser. • Tænk på fuglene! Vinterfodring hjælper naturens fugle gennem den kolde tid. Og er du først begyndt at fodre, så fortsæt så de ikke flyver forgæves. • Kontakt 1812, hvis du finder et tilskadekommet dyr på vejen. Du hjælper alle dyr – både tamme og vilde – ved selv at lade være med at skyde fyrværkeri af!


Nytår

Mange dyr og dyreejeres mareridt! Med ikrafttræden fra 1. juli 2014 blev fyrværkeriloven ændret, så det først er tilladt at købe krudt 15.-31. december. Samtidig er det ulovligt at sætte ild til lunten før 27. december, og 2. januar er det igen forbudt at affyre! Det er jo dejligt, at politikerne har forkortet perioden for salg og brug af fyrværkeri, men det virker bare ikke efter hensigten. Når man til­ lader, at fyrværkeri må købes fra en bestemt dato, så bliver det også brugt fra den dato. Man kan heller ikke give en hund et saftigt kød­ ben og samtidig fortælle den, at den først må spise det om 12 dage! Hvert år er især hunde og deres ejere ekstremt udfordrede, da de gen­ nem flere måneder på gåture, kan risikere at blive skræmte af raketter og knaldfyrværkeri. Det er utroligt synd for dyrene – også de vildtlevende, og vi vil derfor opfordre politikerne til, at perioden for salg og affyring starter og slutter samme dato, og i så kort en periode som overhovedet muligt. Og en venlig henstilling til “knald-perlerne”… tænk jer om, før I fut­ ter af! Har du brug for godt råd om, hvordan du bedst hjælper dit dyr, kan du læse mere her: http://www.dyrefondet.dk/nyheder

Læs & leg Af Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Opgave 1. Drengen hedder Mowgli, bjørnen Baloo og panteren…? 2. Faren hedder Homer, sønnen Bart, datteren Lisa og katten…? 3. Vi bager dem og putter smør på. Hvad hedder dem, katten kaster op? 4. Hvad hedder Simba fra Løvernes Konge's mor? 5. Han har striber og hans venner hedder Peter, Grisling og Æsel? 6. Vi har svingdør og skydedør, hvad hedder kattens ind- og udgang? 7. Hvis din kat får “husdyr”, skal din kat ikke have en slanke­ kur, men en…? 8. Et andet navn for katteurt, som kan gøre katte helt “pjattede”?

Udfyld felterne med svar fra opgavespørsmålene til venstre

Vidste du… • at katte går på samme måde som kameler og giraffer: De bevæger først begge deres højre ben og derefter begge deres venstre ben. • at en grøn kat blev født i Danmark i 1995. Måske fik kattens pels et grønt skær, fordi der fandtes et højt indhold af kobber i nærtliggende vandrør. • at katte i snit sover 12 til 16 timer om dagen og kan bruge op til 1/3 af deres vågne tid på at pleje sig selv. • At katte har de største øjne i forhold til deres kropstørrelse af alle pattedyr og de har 230 knogler, hvor vi mennesker “kun” har 206.

vore dyr | nr. 160

23


Frivillig Tekst: Kamilla Regel Poulsen Foto: DDÅ

"Se – en blomst!", "Se – en bil!", "Se – en pind… Det er den bedste pind nogensinde!!!" Det kan godt være, man skal høre sandheden fra børn og fulde mænd, men livsglæden skal man finde hos 4 måneder gamle hvalpe. (9. sept.) Min Facebook status efter en dag på Internatet i september siger det hele. i Karina fra Dansk Dyreværn Aarhus. Karina kender jeg i forvejen fra tidli­ gere samarbejde, og hun syntes, min idé om at komme ud og hjælpe til som frivillig på Interna­ tet i Tranbjerg var en super tanke.

Kamilla kæler med en herreløs killing Det er derfor, jeg meldte mig som frivillig, og det er en god grund til at komme til­ bage uge efter uge. Der er ikke noget, der slår den glæde, jeg kan mærke ved hver hund, når jeg kommer ind for at hente den til en gåtur. Eller følelsen, når en af kat­ tene rækker poten ud efter mig, fordi den bare gerne vil have lidt opmærksomhed.

Hvorfor er jeg frivillig? Da jeg meldte mig som frivillig hos Dansk Dyreværn, havde jeg flere tanker med det. Først og fremmest har jeg selvfølgelig bare altid elsket dyr. Når jeg besøger folk, er jeg typisk den gæst, der allerede har sat mig på gulvet ved hunden eller katten, før jeg når til at hilse på perso­ nerne, som faktisk har inviteret mig. Jeg er uforbederlig. Så da jeg efter lang tids sygemelding skulle se, om jeg ikke kunne finde på noget, som både kunne aktivere mig og bringe mig noget glæde, tog jeg fat

24

vore dyr | nr. 160

Hvor er jeg glad for, jeg fik den idé! Hver gang jeg kommer hjem fra arbejdet på Interna­ tet – oversået med kattehår – har jeg fået nye, gode ople­ velser. Der er så meget livsglæde at hente, når en hund hopper rundt af glæde over at se én, og så føler jeg, at jeg gør en forskel. ”I dag har jeg danset ”Get Down, Get Down” med en kat; jeg er blevet (meget!) våd – to gange; og jeg har haft i hvert fald en halv times nus med killinger. - Jeg er nemlig startet som frivillig hos Dansk Dyreværn Aarhus (1. juli)” Min første dag på internatet var ganske begivenhedsrig, som man kan se på min Facebook status fra den dag, jeg blev introduceret til det hele. Nu har jeg måske en lidt alternativ tilgang til idéen om at ’aktivere nogle katte’, som jeg havde fået at vide, men når nu katten bare spandt og spandt, kunne vi jo sagtens tage en lille svingom til radioens toner. Jeg var både glad og utroligt træt, da jeg kom hjem derfra. Der havde været mas­ ser af nye oplysninger, rare mennesker,

rundvisning og instruktioner, men ganske som forventet var det, der havde gjort det største indtryk, den dejlige række af hunde, jeg mødte. Store som små, så er jeg bare vild med den umiddelbare glæde, der rammer mig, når jeg kommer ind til en hund, som hopper mig i møde.

Og så er der kattene… Jeg er ikke vant til katte. Min familie har altid haft hund, og i min verden virker de bare væsentligt lettere at have med at gøre. Katte er mere utilregnelige – men det fører også til mange sjove og uventede situationer. ”I dag har jeg fået en killing på nakken – bogstaveligt talt (5. august)” Da jeg skrev det, havde jeg været i selskab med en gruppe særdeles livlige killinger om formiddagen. De er ikke lette at fange ind igen, når de først er blevet sluppet løs i leg, og jeg må da også indrømme, at jeg endte med at være nødt til at få hjælp af en af de andre frivillige, men det i sig selv førte også sjov med sig. En dejlig, lille rød­ håret kattekilling endte øverst oppe på en hylde og kunne ikke bare lokkes ned, lige meget hvad jeg forsøgte mig med. Men så snart, jeg vendte ryggen til, blev der selv­ følgelig hoppet, og det vidste jeg først, da jeg mærkede de små kløer i nakken, hvor han satte fra for at springe videre. Efterhånden har jeg lært, at jeg åbenbart udgør et helt fantastisk klatrestativ for både killinger og ældre misser, og det er aldrig kedeligt at lade dem rende lidt rundt. Det viser sig også – lærte jeg i sid­ ste uge – at øreringe, der dingler lidt, er helt oplagt legetøj for killinger. Faktisk er der ikke meget, der ikke kan bruges af legesyge katte. De savner kontakt og bevægelse, og det kan man mærke. Snø­ rebånd, øreringe og ærmer eller bukseben kan alt sammen bruges i leg.


Her nyder den sorte ”bamse” godt af Kamillas kærlige og trygge hånd

Man lærer noget hver dag ”Nå, men i dag har jeg fået en kat i hovedet, haft fortrolige samtaler med hele tre forskellige hunde og været ved at få en lærestreg! (8. juli)” Ja, her følger en anekdote, for denne sta­ tusopdatering med lærestregen refererer til noget, jeg har haft med mig, fra jeg var 3-4 år gammel og forsøgte mig med at lege med min mormors gamle hankat. Han var ikke helt enig med mig, og som en kat nu gør, når den ikke er enig, så lan­ gede han en pote ud efter mig og efterlod en god rift på min lille barnehånd. Men i stedet for at blive ulykkelig over det, accepterede jeg afvisningen og gik ind og meddelte mine forældre, at katten havde givet min en lærestreg. Sådan! Jeg har også måttet acceptere nogle gange, at kattene på Internatet ikke altid vil, som jeg vil. De har personlighed og masser af egen vilje, sådan nogle katte, og jeg lærer langsomt at omgås dem på deres præmis­ ser. Men det er jo derfor, vi er der. Når en af hundene er så nervøs, at den ikke engang kan lokkes ud af buret, eller når en kat under ingen omstændigheder vil løftes på, så må man tage tingene i deres tempo. Jeg har også fået nogle lærestrege under­ vejs, for i hvert fald kattene siger selv fra! Hjemmefra har jeg allerede for længe siden lært, at når andre ikke forstår mig,

så kan jeg altid tale med hunden. Som barn kunne jeg fortælle mine hemmelig­ heder til vores store Airedale Terrier, og den lyttede mere eller mindre tålmodigt til alle mine problemer – og den kunne i hvert fald lide mig lige meget hvad! Jeg bruger det stadig i dag med min egen lille Cavalier King Charles Spaniel, som er en rigtig social lille pige, og som altid er der for mig, hvis jeg er ked af det eller bare gerne vil putte lidt. Både hjemme og på Dyreinternatet får jeg masser af ’pels­ terapi’ hver uge.

Men det er vel ikke bare sjov og glade oplevelser? Nej – selvfølgelig er det ikke kun nus med killinger og hyggelige gåture med dejlige hunde. De praktiske opgaver fylder det meste af tiden, og der er rengøring og oprydning nok at tage fat på med et fyldt kattehus og alle hundene, både dem til formidling ud i ny familie og dem i pen­ sion. Arbejdet omfatter mange praktiske gøremål, som alle har til formål at sørge for dyrenes velbefindende. Der skal fod­ res, tørres af, vaskes gulv og tømmes kat­ tebakker, og der er arbejde nok til, at både fastansatte og frivillige tager godt fat og samarbejder – til dyrenes bedste. Og så er der de mange grunde til, at de forskellige dyr havner hos Dansk Dyre­ værn, og det er ingen hemmelighed, at

der også er mange barske historier bag disse grunde. Det kan godt være rigtigt hårdt at lægge øre til og endnu hårdere, når man så lærer de dejlige dyr at kende. Kattene, som er blevet smidt ud eller sim­ pelthen efterladt; hundene, som er blevet behandlet dårligt; killingerne, som er helt udsultede, før de kommer i behandling. Man knytter hurtigt bånd til bestemte dyr på Internatet – jeg gør i hvert fald. Nogle gør bare større indtryk end andre, og for mig er der også nogle, der står særligt klart: den livsglade hvalp fra ovenstående citat eller katten, som ikke ville lade mig gøre rent, fordi det var vigtigere, at jeg tog ham op og nussede. Engang imellem gør det lidt ondt at skulle sige farvel til dem, selvom jeg udmærket ved, at det er det bedste i verden for dem, at de kommer ud til gode, nye ejere. Historierne står i kø, og det gør dyrene også. De søger nye og varige hjem, hvor mennesker både kan passe på dem og give dem den opmærksomhed, de har brug for. Det gælder både katte, hunde, kaniner og alle andre små skabninger, der kommer forbi Dyreinternatet i Tranbjerg. Heldigvis er vi mange til at sørge for, at opholdet bliver så godt som overhovedet muligt, og for at alle kan blive sendt godt videre i livet.

vore dyr | nr. 160

25


De rullende grise Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Foto: Økologisk Landsforening

Rullende svinestald har skabt stor interesse… Hans Henrik Thomsen, som er en øko­ logisk svineproducent og planteavler fra Nordjylland, er manden bag den rullende stald, som transporteres rundt på marken via larvefødder. Stalden består dels af en solenergidrevet indendørs stald med com­ puterstyret fodring dels en stor udendørs fold. Tre gange om dagen flyttes stalden, og dermed får grisene hele tiden nyt græs, frisk jordbund at rode i, og gødningen bli­ ver automatisk spredt ud. Umiddelbart en win-win opfindelse, der har mødt stor bevågenhed og interesse. I september 2016 holdt Hans Henrik Thomsen Økologisk Høstdag “åben mark”, hvor op mod 300 interesserede gæster var mødt op for at se den spæn­ dende opfindelse, og selvfølgelig høre mere ind til både de økonomiske aspekter og praktiske udfordringer. Tilbagemeldin­ gerne var meget positive. Baggrunden for den spændende opfin­ delse var egentlig, at han havde behov for økologisk gødning til sine marker, da han

26

vore dyr | nr. 160

primært er planteavler. For tre år siden fik han så idéen med en rullende grisestald. Hans Henrik Thomsen havde i forvejen et samarbejde med lokale, økologiske hus­ dyrproducenter, som han fik gødning fra i bytte for afgrøder. Men han ønskede selv at kunne producere gødningen. I samarbejde med Vester Hjermitslev Svejse Service byggede han grisestalden, der har form som en vogn. Den flyttes tre gange om dagen med hjælp af traktor. "Det giver jævn gødning, samtidig med det er god dyrevelfærd. Grisene får ny

aktivitet tre gange om dagen," siger Hans Henrik Thomsen. “Om morgenen skal grisene nogle gange vækkes, så de står op og flytter sig sam­ men med indhegningen. De fleste grise vågner dog af sig selv, hopper ud i folden, og følger med stalden, så de kan grave regnorme og larver frem, når den friske mark blotlægges under flytningen”. Ved denne produktionsmåde er der færre maskinomkostninger samt besparelse på foder, da grisene selv græsser sig til ca. 1/4 af deres daglige foderbehov. Det er en


fordel at have én samlet stald i stedet for op mod 40 hytter med søer, der skal tilses.

ikke, det løber nogle steder. Noget vil løbe igennem, og noget vil blive opsuget," for­ venter han.

Samtidig fungerer det som jordbearbejd­ ning, da trynerne erstatter en harvning. Det er en ny måde at lave stubbehandling med en lettere gennemrodning. Det giver en løftning af jorden, og der er ingen trak­ tose," siger Hans Henrik Thomsen med henvisning til problemet med jordpakning med tunge maskiner om vinteren.

Det er dog endnu uvist, om stalden kan køre videre, hvis der lægger sig store snedriver hen over marken om vinteren. “Kommer der flere måneder med sne, kan der dermed potentielt i værste fald være et problem”, siger han. I så fald har han en kvægstald, han kan tage i brug.

"Gennemrodningen gør marken lidt ujævn, og det bevirker, at den holder meget bedre på vandet. Når der kommer en kæmpe regnbyge til vinter, så tror jeg

Set gennem dyreværnsbriller, så er frie øko-grise nu det bedste liv for grisenes naturlige adfærd, men perspektivet i Hans Henrik Thomsens opfindelse er superinte­

ressant, da den har så mange aspekter af både bæredygtighed og væsentlig bedre dyrevelfærd i sig. Det kan give grobund for en helt ny form for samarbejde mellem planteavlere og svineavlere. Måske kunne konventionelle svineavlere i fremtiden se nye muligheder, for at kombinere fornuftig indtjening med at kunne give grisene et mere naturligt og langt rigere liv. Det bliver meget spændende at følge denne opfindelse og se, om den kan over­ vinde de vejrmæssige udfordringer, og om det også økonomisk er en bedre for­ retning.

Arv, gaver & sponsorer Foreningen har med tak­nemmelighed modtaget: Arv:

Kr.

Inger Kjeldsen.............................................................77.350,70 Otto Jensen.................................................................... 1.250,00 Søren Volden..................................................................2.102,00

Fonde & legater

Kr.

Inge og Skjold Burnes Fond..................................... 20.000,00

Bidragsydere:

Kr.

Annalise Hansen......................................................... 1.000,00 Den Gule Gård................................................................ 500,00 Hans Rårup................................................................... 1.000,00 Jørn Jensen................................................................ 240.000,00 Leif Jørgensen............................................................. 10.000,00 Preben Sørensen.......................................................... 1.500,00 Ulla Bjerre..................................................................... 9.000,00

Nye livsvarige medlemmer Albert Velstra

Erhvervssponsorer: Care Repair A/S Dyrekassen Danmark Grafisk Forum A/S Hørning Maskinfabrik A/S Royal Canin Saleduck Østergaards Dyrehospital

Boksreklame: Anja Lundkvist Jensen Annalise Hansen Anodyne.dk Atelier Nygaard Birthe Ørum Sørensen Bjørn Høgh Den Jyske Gørtler Fruerlund Gallohuset Helle Eller Holmsted Varme Teknik John Westberg Kattesitteren Lene & Jesper Schulz Livredderne fra Badeanstalten Spanien Mette Holm Micolux Pandekagebilen Susanne Puk Lorenzen Trine Holst Thomsen Ulla Wigander Johnsen

Selvfølgelig også en stor og hjertelig tak til alle jer, der støtter os, hvad enten det er med faste bidrag via BetalingsService, SMS, MobilePay eller på anden måde.

vore dyr | nr. 160

27


Læsernes spalter Redigeret af Lene Andersen

Oktober 2016 Hej 

Oktober 2016 Kære alle på internatet. En hilsen her fra Karla, der fortsat har det godt. Som jeg skrev sidst, havde vi besøg af en hunde-coach for primært at sætte os rig­ tigt i gang med alene-hjemme-træningen. Det er vi nu i gang med. Det går fremad – omend langsomt. Men, vores coach siger, at det er det første, der er det sværeste. Vi øver dagligt, så vidt det er muligt. Jeg "forlader" Karla max 3-5 gange pr træ­ ningspas – højst 2 gange om dagen. Oftest bliver det nu kun til ét træningspas om dagen. Det længste tid uden piv er nu 6-7 minutter. Det er med duft, musik og lækre fyldte kødben . Det skal nok lykkes.

Jeg tænkte, at en update fra Honta måske vil glæde jer. Så her er en update fra Honta sammen med et billede. "Jeg har haft svært ved at vænne mig til mit nye hjem. Derfor har jeg også dagligt tisset alle de forkerte steder og været sur, når jeg skulle have skiftet vand og hø. Min ejer har virkelig fået testet sin tålmodighed, men hun siger, at jeg har masser af potentiale. Det har hun nok ret i, for den sidste uges tid har jeg ikke lavet ulykker. Jeg har også fået fortalt, at jeg er en klog kanin. Derfor bliver jeg aktiveret både med madbold og intelligenslegetøj til hunde. Lige for tiden træner vi lidt forskellige kommandoer, men jeg reagerer bedst på lyden af æsken

med godbidder. Der sker altid et eller andet i mit nye hjem, og i dag fortalte min ejer, at jeg skal steriliseres i næste måned. Jeg kan ikke helt se nødvendigheden, men jeg er åbenbart humørsyg, og så er det også sundere for mig på sigt. Jeg håber, at min familie på Internatet bli­ ver adopteret af søde mennesker med en masse tålmodighed. De fortjener også en chance. Honta" Venlig hilsen Louise Frandsen

Vi træner også ved, at Karla bliver passet af andre i kortere tid. Det er vist godt uan­ set. Både herhjemme og på arbejde, har vi fundet rigtigt god rytme og rutiner. Karla er blevet meget fortrolig med sin nye hver­ dag – og hun har det godt. Hun er en pragtfuld tur-kammerat og vi har nogle herlige ture. På markerne, i mosen, på stranden osv. Min skridttæller gløder – hun holder mig virkelig i god form! I begyndelsen af november starter vi på træningshold. Det bliver spændende. Ellers er det mest alene-hjemme-trænin­ gen og fortsat træning af kontakt- og ind­ kald, når vi er ude. Hendes ophav fornægter sig ikke: ind imellem suser hun af sted i fuld fart og med næsen i jorden. Øreklapperne er helt slået ned – en terrier på jagt. MEN – som oftest står hun hos mig igen efter et par minutter som en lydig log­ rende puddle! Hilsen til alle fra Karla Pernille hilsen også

28

vore dyr | nr. 160

August 2016 Hej, Min gamle Tuja var ved at vælte efter vinterstormen. Det kom der dette ud af til stor glæde for Smilla. Mvh. Eigil Johansen


Stadig på udkig

bart, var et vældigt stort nummer. Jeg gik nu egentlig bare ud og tog en slapper i kassen imens. Men selvfølgelig kommer jeg springende og basker vildt med halen, når de kommer hjem. Man er vel en hund!

September 2016

Juni 2016

Hej med Jer alle sammen

Hej, kære elskede dyrevenner i Tingsko­ ven

Nu har jeg været et stykke tid ved min nye familie. Jeg nyder virkelig livet, jeg må næsten alt. Hver dag sidder jeg og nyder udsigten, og alt det jeg har i vente. Min mor og far siger, at om en til to uger, så må jeg begynde at komme ud. Ha, ha, de andre katte kan bare vente, de skal ikke være i min have. Jeg sender jer lidt billeder, det ene er af mig og min menneskesøster, uha jeg nyder virkelig, når mine mennesker nus­ ser mig hen over ryggen. Ja, ja, man skal jo lige finde ud af, hvad der er godt. Nu vil jeg hen og holde øje med, hvornår min far kommer hjem. Pas godt på Jer selv  Mange kattehilsner fra Mille på Djursland

I skal lige have en hilsen, for jeg har ople­ vet en hel del siden i går morges! Først ham dyrlægen – det var godt nok kæl på en ny måde! – og så ham manden, som først stod og snakkede enormt længe i forretningen, og så gik vi ud og han tog mig bag i sin bil. Gammel Astra, hmm… Nå, men turen gik OK, uden at jeg blev køresyg, og så kom vi hjem til mit nye hus. Ja, det kalder jeg det så, for menneskene er helt målløse over, så hurtigt jeg er faldet til. Faldet til og faldet til, jo-jo, huset er såmænd meget godt og menneskene rime­ ligt flinke og serviceorienterede. Og JEG er bare SÅ enormt sød, og det kan de jo slet ikke stå for.      Jeg har fået ny kasse, selv om den nu vir­ ker lidt brugt, og så har vi været ude at gå 1-2-3-4 ture, siden vi kom i går. De har nu ikke været SÅ lange, turene: Jeg tror, at de bliver hurtigere trætte end jeg, men det var vildt spændende med masser af aviser at læse! Ja, jeg har da også selv lige fået afleveret både en faktisk rigtigt lang stribe af små notitser samt et par rigtige grun­ dige og vægtige baggrundsartikler.

I nat sov jeg dels i en hundekasse inde i soveværelset(!), dels på stengulvet ude i forstuen, for det er dejligt køligt at ligge på. De nye mennesker er nok mere flinke end kloge, tror jeg, men heldigvis har de også et par voksne børn. Jo-jo: Jeg lover, at jeg også nok skal passe godt på dem. Billeder er de altså heller ikke spor profes­ sionelle til at ta', men I får da lige et par af deres forsøg med mobilen. Og så skal I altså bare ha' VERDENS STØRSTE TAK alle sammen for al den hjælp og kærlighed og klap, som I har givet mig, og for den enormt gode tid, jeg har haft i Tingskoven: Super mennesker, super mad, super gåture, super hunde­ kammerater, super godbidder. De har virkelig noget at leve op til, mine nye mennesker! Jeg skal i øvrigt også hilse varmt fra dem. Lidt underligt, for de kender jer jo overho­ vedet ikke nær så godt, som jeg gør. Men hvad, man er vel en dannet hund, ikke sandt? Med store kærlige slik og ru tunge Blackie (eller ”Bastian”, som de påstår, at mit nye pseudonym er) PS: Jeg skal nok glamme jer igen senere!

Ham den mærkelige viste mig rundt i huset, da vi var kommet ”hjem”. Jeg gik høfligt med, selv om værelserne egentlig ikke var så interessante. Dét er derimod bryggerset, for dér står både vandskålen og madskålen (som der dog for sjældent kommer noget i) SAMT bøtterne med godbidder. Kan de nu bare lære at bruge dem lige så flittigt, som I gjorde! Jeg har været alene hjemme nogle gange i kortere perioder, og det syntes de åben­

Er det en hund ovre ved naboen

vore dyr | nr. 160

29


Ønskelisten “Ønskelisten” er tænkt som en måde, vores kære dyrevenner kan bidrage helt specifikt til et aktuelt ønske. Ethvert bidrag fra DIG eller dit firma – stort som småt er en kæmpestor hjælp for os til at få realiseret de daglige behov, der er på Dyreinternatet. Det aktuelle ønske er aktivt, indtil vi har de fornødne midler til et indkøb. På Facebook og hjemmeside kan du løbende se, hvor langt vi er nået. Skulle det ske, det ønskede beløb er nået efter bladets deadline, vil eventuelle senere ind­ komne beløb gå videre til næste aktuelle ønske.

De aktuelle ønsker er: • Handsker (gerne 2 par), samlet udgift: ca. kr. 1000,• 15 stk. Kong i forskellige størrelser, samlet udgift: ca kr. 2.500,-

Handskerne skal bruges til at håndtere de dyr, der bider og/ eller kradser meget voldsomt, så medarbejderne undgår de værste rifter og bid Vi har gennem længere tid brugt, at hundene får en fyldt kong, når luk­ kevagten går hjem. Dermed aktiveres hundene i et langt stykke tid, når de skal arbejde for at få fat i indholdet i kong. De findes i forskellige størrelser og vi bruger alle størrelser til alle vores forskellige hunde. HJERTELIG TAK til alle jer, der valgte at hjælpe os med at opfylde vores seneste ønske, som var katteburene. ALLE bidrag betyder ALT for os! Igen en særlig tak til vores trofaste dyreven, Jørn Jensen, som gjorde det muligt at opfylde ønsket i et snuptag. Evt. overskydende bidrag går altid videre til vores næste ønske.

Du kan hjælpe helt eller delvist med at opfylde vores ønske, hvis du har lyst og mulighed for at give et lille bidrag til projektet Dette kan gøres via linket: www.ddaa.dk/enkelt-bidrag, hvor du i bemærkninger skriver: "Handsker" eller "Kong". Det kan også gøres via MobilePay på 41 91 96 84 – husk at mærke dit bidrag "Handsker" eller ”Kong”. Du kan selvfølgelig også overføre via banken – Reg. nr. 3627, Konto-nr. 3631151957. På vores hjemmeside www.ddaa.dk/stoetos/stot-akutelle-onsker kan du til enhver tid følge vores ønskeliste

BESTILLING

Husk at skrive med BLOKBOGSTAVER !

Navn 

Porto

Adresse  Postnr.

By 

Tlf.  E-mail  Udfyld linjerne med de varer, du ønsker at bestille. HUSK AT ANGIVE STØRRELSE ! ANTAL

VARE

TIL HUNDEN

STØRRELSE PRIS Køb i alt

+ eksp. gebyr = kr. TIL KATTEN

Total

Dansk Dyreværn Århus

= kr. 54,00

= kr.

Beløb indsat på giro 8078300.

 eløb indsat på konto i Danske B Bank: 3627 3631151957.

MobilePay, tlf. 41 91 96 84 Skriv "ordre" på overførslen.

TIL DIG…

30

vore dyr | nr. 160

Når pengene er modtaget, sender vi varerne.

Tingskoven 5 8310 Tranbjerg J


Køb mandelgaven eller julegaven i vores butik, og støt samtidig dyrene

Gaveartikler

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores produkter – tlf: 87 33 44 40. Se også det store udvalg i vores butik i Tingskoven eller i vores webbutik på hjemmesiden: www.ddaa.dk

TIL HUNDEN Bidereb God til leg med hunden.

2000

DogCooler

Orbiloc dual

Den giver en væsentlig bedre luftgennemstrømning i din parkerede bil og reducerer dermed risikoen for overophedning af dit dyr.

Hundelygten der sætter fokus på din og din hunds sikkerhed og i en rigtig god kvalitet. Synlig på 5 km. Findes i fem farver; hvid, rød, blå, grøn og gul.

9900

19900

TIL KAT TEN

Boks til snack eller foder

Kattegræs

Med denne boks skal katten arbejde lidt for at få fat i maden.

Din kat vil elske det

20

00

Tip: Brug også Orbiloc Dog Dual når du løber, cykler, rider og til dine børn eller som lys på barnevognen.

Kattemalt Kattesnack, som fremmer fordøjelsen og forhindrer dannelsen af hårboller fra slugt hår.

6995

5550 TIL DIG SELV – eller én du holder af Indkøbsnet/mulepose

Mit hundeliv

Flot solidt net til at bære dine indkøb hjem i – det hjælper også på miljøet.

Bogen "Mit hundeliv". Signeret af Poul Thomsen. Når man læser den, kan man næsten høre hans karakteristi­ ske varme og dybe stemme.

45

00

Vognmønt Så har du altid mønten klar til indkøbsvognen!

1000

19800

Bogen om Lille Ninja Små og søde historier om vildkatten Ninja og dens oplevelser. Bogen er skrevet af

Iben Louise Birkkjær. Al overskud går til at hjælpe virkelighedens vildkatte.

Historier

om

Lille Nin

14995

Fortalt af Iben

Louise Birkkjær

ja


Din kat er helt sin egen...

Har din kat et par kg for meget, døjer den med hårboller, tandsten, plak, dårlig fordøjelse eller har den kedelig pels? Så har Royal Canin foderløsninger der kan opfylde din kats behov - med dokumenteret effekt! Spørg din Royal Canin forhandler om “Care” serien og få korrekt vejledning om din kat og dens behov. Meld dig ind i Royal Canin Klubben på royalcanin.dk - vi følger dig og din bedste ven hele livet...

Vore dyr nr 160  

Årets sidste nummer med spændende artikler. God fornøjelse med læsningen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you