Issuu on Google+

1ÅP – Anne Nordestgaard Dyrehauge

Tradition fastholder kalk i dansk drikkevand Kalk i drikkevandet koster 5 samfundet millioner om året. Vores nabolande fjerner kalken, men Danmark tøver. Et nyt pilotprojekt i Roskilde kan måske åbne døren, men dansk 10 tradition og nye studier truer med at sætte en stopper for udviklingen. Af Anne Dyrehauge

15

20

25

30

35

40

45

Forestil dig en hverdag, hvor du ikke skal afkalke din elkedel og kaffemaskine jævnligt. En hverdag, hvor din opvaskemaskine og tørretumbler kan leve halvtreds procent længere, og du ikke skal stå og gnubbe med krasse kemikalier for at fjerne de stædige kalkpletter på klinkerne. For de fleste danskere er kalkproblemet helt normalt. Men hvis du spørger en vestjyde, vil han grine, for på heden er vandet blødt som silke på grund af den sandede undergrund. Alle andre danskere sidder på en stor kalksten, men det betyder ikke, at de behøver finde sig i det hårde og besværlige vand. Det er muligt at fjerne kalken fra drikkevandet. Nogle virksomheder og private gør det allerede ved hjælp af særlige blødgøringsanlæg, som installeres på stedet. Men det er en dyr investering. Det er heller ikke er særlig miljøvenligt. I stedet kan man blødgøre vandet centralt på vandværkerne. Vi gør det bare ikke. ”Blødgøring er blevet nedprioriteret på grund af den danske tradition for simpel vandbehandling, hvor man forsøger ikke at ændre på vandets sammensætning mere end nødvendigt,” forklarer Martin Rygaard, som er Adjunkt ved Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

55

En brugerundersøgelse har vist, at folk ikke kan smage om vandet er blødt eller hårdt. Til gengæld kan der være smagsforskelle i form af mineraler. Kilde: Modus Kommunikation/Analyse Danmark Foto: Anne Dyrehauge

Filosofistuderende Anders Hee Poulsen fra Odense er godt træt af det hårde vand. 60 Han flyttede fra Esbjerg for tre år siden og har stadig ikke vænnet sig til den anderledes vandsmag på Fyn. ”Vandet smager dårligt, og jeg bliver nødt til at rense bruseren ret ofte, for ellers 65 bliver den helt stoppet til,” siger han og Hårdt vand Hårdt drikkevand indeholder meget calcium og magnesium, og det kommer blandt andet til udtryk i form af kalkpletter. Vandets grader af hårdhed måles normalt fra 0-30 i de tyske hårdhedsgrader °dH, hvor 0-4°dH er meget blødt og 18-30°dH er hårdt. Blødgøring af vand Ved at udskille calcium fra drikkevandet kan man gøre vandet blødere (mindre kalkholdigt). Der er flere metoder, men den mest anerkendte er kalkfældningsmetoden også kaldet pellet-metoden, som de blandt andet benytter i Sverige.

50 1


fortæller, at han har lært at have kalkfjerneren inden for rækkevidde.

70

75

80

85

90

Kalk koster kontanter Udover de synlige gener har kalkholdigt drikkevand også en lang række uheldige følger, som man ikke umiddelbart kan se. En millimeter kalk på elkedlen nedsætter energiudbyttet med 9-10 procent, hvilket i sidste ende viser sig i elregningen. Foruden mere CO2-udslip tærer det også på maskinerne, hvilket gør levetiden for blandt andet vaskemaskinen og kaffemaskinen væsentligt kortere. En rapport udgivet af Naturstyrelsen og DANVA (Dansk Vand og Spildevandsforening) konkluderer, at der vil være en samfundsmæssig gevinst på 1,50 kroner per kubikmeter vand, hvis man vælger at blødgøre det på vandværkerne. Med en årlig produktion på gennemsnitligt 600-700 millioner m3 vand i Danmark, er det en væsentlig besparelse. Undersøgelser fra blandt andet Tyskland vidner om, at den samfundsmæssige gevinst reelt er endnu større.

Teknisk vandbehandling I Danmark er der tradition for simpel vandbehandling. Som ordlyden hentyder til, betyder det, at man behandler vandet så lidt som muligt. Det skal kunne falde ind under en af de tre kategorier herunder (og nu bliver det kompliceret). 1) Iltning med et normalt luftvandforhold 2) Filtrering gennem granulært filtermateriale (bortset fra aktivt kul) for fjernelse af jern, mangan og ammonium 3) Neutralisering af aggressivt kuldioxid Teknisk vandbehandling er altså alt andet, der ikke passer ind under de tre kategorier. For at få lov til at udføre teknisk vandbehandling skal man have tilladelse fra kommunen og Sundhedsstyrelsen. Kilde: Naturstyrelsen

100

105

110

115

120

95 Især den østlige del af Danmark får hårdt vand ud af hanerne. Illustration: Fra rapporten ”Central blødgøring af drikkevand”, GEUS.

125

Blødgøring lig med huller i tænderne? Der er mange fordele ved at blødgøre drikkevandet, men studier foretaget af Erik Arvin, professor emeritus i vand og miljøteknologi fra DTU, viser, at der muligvis er en sammenhæng mellem, hvor meget kalk drikkevandet indeholder, og hvor mange huller i tænderne vi får. Studiet har vist, at folk har flere problemer med caries i Vestjylland, hvor vandet er blødt, sammenlignet med resten af landet, og det kan muligvis give blødgøringsfortalere en ekstra udfordring. ”Vandets hårdhed og fluorid spiller en væsentlig rolle for forekomsten af caries hos børn og unge. Så hvis man fjerner noget kalk, fjerner man en del af det, der beskytter tænderne,” siger Erik Arvin, der ikke mener, man bør blødgøre vandet uden at kompensere for kalken ved at tilsætte en lille mængde fluorid. Men den løsning er der ikke stor opbakning for. Ifølge Erik Arvin er en af grundene den danske tradition for simpel vandbehandling. ”Der er nogen, som har pisket en stemning op, hvor man ikke må ændre på noget som helst,” siger han. Martin Rygaard bekræfter ham i, at teknisk vandbehandling ikke er velset i

2


1ÅP – Anne Nordestgaard Dyrehauge Danmark, hvilket kan gøre det svært at få grønt lys for blødgøring. ”Det er muligt, at myndighederne vil 130 sætte en stopper for udviklingen, hvis det er sandsynligt, at blødgøringen kan skade folkesundheden,” siger han og pointerer, at der naturligvis er tale om spekulationer. 135 Tandproblematikken er ikke blevet undersøgt andre steder, men på DTU er de i øjeblikket ved at se nærmere på sagen. ”Studiet beviser ikke 140 sammenhængen, blot at der er et sammenfald, så derfor er der en vis usikkerhed,” siger Martin Rygaard. Pilotprojekt kan bane vejen

145 Rapporten fra DANVA og

150

155

160

165

170

175

180

Miljøministeriet har givet anledning til et pilotprojekt med blødgøring af vand på Marbjerg Vandværk i Roskilde, underlagt Københavns Energi (KE). Berit Godskesen fra DTU er blevet ansat hos KE i forbindelse med projektet for at se nærmere på, om blødgøring i praksis kan betale sig ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Indtil videre har resultaterne været positive. ”Det tyder ikke på, at der er den store gevinst for vandværkerne. Men hvis man vælger at blødgøre vandet af hensyn til kunderne, så kan vi i hvert fald konkludere, at det miljømæssigt og samfundsøkonomisk er en god idé,” siger Berit Godskesen. Forud for projektet fik KE udført en brugerundersøgelse af Analyse Danmark og Modus Kommunikation i Københavns Kommune. Resultaterne var overvældende positive. Fire ud af fem privatkunder vil gerne have vandet blødgjort, og erhvervskunderne er også optimistiske. I løbet af foråret vil KE tage stilling til, om de vil gå videre med blødgøringen. Projektleder Jesper Elkjær, der står for at gennemføre blødgøringsprojektet, fortæller, at det i sidste ende afhænger af, om kommunerne og Sundhedsstyrelsen vil give dem lov til at føre det ud i praksis. Det er myndighederne, der skal give vandværkerne tilladelse til at udføre

teknisk vandbehandling. Og her ligger den egentlige udfordring.

185 Den kommunale dom Inge Banke, som er afdelingschef i Miljø og Byggesag i Roskilde Kommune, hvor pilotprojektet bliver udført, vil ikke udtale sig om 190 sandsynligheden for, at en ansøgning om blødgøring fra KE vil gå igennem. ”Hvis den kommer, vil vi se meget neutralt på de gældende regler på området,” siger hun og fortæller, at de skal 195 høre 18 kommuner i sagen og have en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, før de kan gøre sig tanker om at bevilge noget som helst. Vandcenter Syd testede allerede i 1990200 92 blødgøring af vand på vandværket i Odense, og dengang var resultaterne også positive. Men kommunen bakkede ikke op om ideen.

205

Det gamle blødgøringsanlæg fra pilotprojektet i Odense står stadig på det gamle vandværk, men har ikke været i brug siden 1992. Foto: Bent Rasmussen

210 ”Tiden var åbenbart ikke moden,” fortæller Henrik Juul, som er projektchef i Vandcenter Syd. Han har i mange år været fortaler for 215 blødgøring og peger på Sverige, som det gode forbillede.

3


”I Malmø minder vandet meget om vores, så de er ideelle at sammenligne os med,” siger Henrik Juul, der bliver 220 bakket op af Martin Rygaard fra DTU. ”Blødgøring er jo ikke hokus pokus. Det er faktisk rigtig udbredt og flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, udfører blødgøring,” siger han 225 og understreger, at erfaringer fra Sverige, Tyskland og Belgien har vist en masse positive effekter for miljøet og samfundet.

260

265 230 En mulig opblødning på vej

235

240

245

250

Tvivlen, om hvorvidt kalken i drikkevandet beskytter vores tænder, er en af de forhindringer, som blødgøringsfortalerne står overfor. På trods af usikkerheden omkring undersøgelsen, har den mulige sammenhæng fået stor opmærksomhed i vandkredsene. Henrik Juul fra Vandcenter Syd mener ikke, at tvivlen bør stoppe udviklingen. Han håber, at debatten kan bløde op for den danske tradition for simpel vandbehandling og gøre plads til forbedringer. ”Hvis Københavns Energi får lov til at blødgøre, kan man godt forestille sig, at mange vil følge efter,” vurderer han. Den store test vil stå, når og hvis Københavns Energi vælger at føre pilotprojektet med blødgøring ud i livet. Først dér vil vi endeligt kunne se, om tandskrækken har bidt sig fast i kommunerne og Sundhedsstyrelsen.

 

270

275

280

255 Antal tegn: 8.886

285

4


1ÅP – Anne Nordestgaard Dyrehauge

290

Blødt vand på den anden side af sundet

I Malmø minder drikkevandet meget om det danske, men siden 1999 har svenskerne fjernet 295 kalken i deres vand. Derfor skæver danske vandspecialister ofte mod øst, når spørgsmål om blødgøring kommer op.

335

340

345

300 Af Anne Dyrehauge 350

355

305

Vomb-værket producerer i gennemsnit 900 liter drikkevand i sekundet til 750.000 husstande i Skåne.

360

Foto: Anne Dyrehauge

310

315

320

325

Når man træder ind på vandværket med beskyttelsesbrillerne på næsen og en gul Byggemand Bob-hjelm på hovedet, bliver man mødt af de ni meter høje summende blødgøringsreaktorer, som udskiller kalken fra vandet, inden det bliver ført videre ud i systemet. ”Ja, man ser lidt tosset ud med hatten på,” siger procesingeniør Britt-Marie Pott, der til dagligt har overblikket over vandet, fra det bliver ledt ind på værket, til det strømmer ud til forbrugerne. En sjælden gang imellem ser man skyggen af et menneske bevæge sig rundt blandt de enorme rør. Der er under tyve medarbejdere ansat på stedet, fordi hele processen er automatiseret med computersystemer.

Fra hårdt til blødt Da man for godt ti år siden ombyggede værket til blødgøring, var det ikke uden 330 forholdsregler. ”Der vil altid være store udfordringer, når man ændrer i vandets

365

370

375

380

sammensætning. Af og til går det smertefrit, men der kan let opstå problemer,” siger Britt-Marie Pott og fortæller, at man især skal være opmærksom, når forskelligt vand blandes. ”Det kan lyde underligt, men vand fra en kilder kan ikke altid blandes med en anden kilde, fordi det indeholder forskellige mineraler og ioner. Noget vand går lige i spænd, mens andet komme til at smage dårligt, når det blandes,” siger Pott. Der var ikke de store problemer ved overgange til det bløde vand, men klager kom de ikke udenom ”Det kan ikke undgås, når der sker ændringer,” siger Britt-Marie Pott. For et par år siden varslede Vomb-værket en mindre ændring i vandsammensætningen, og inden de overhovedet havde skiftet, kom klagerne. ”Der vil altid være nogle, som er utilfredse, ligegyldig hvilken ændring man laver. Men denne gang var de lidt for hurtige ude af starthullerne,” siger BrittMarie Pott og smiler. Danske vandmænd på besøg Vandet i Malmø minder meget om det danske, men i modsætning til på Vombværket blødgør vi det ikke. Det hårde vand medfører en masse gener i form af kalk i elkedlen og i brusekabinen foruden et forhøjet energi- og kemikalieforbrug. Københavns Energi (KE), som leverer vand til 17 kommuner på Sjælland, er blevet mødt med utilfredse kunder, der er trætte af det hårde vand. Derfor har de startet et pilotprojekt med blødgøring. Berit Godskesen fra KE er ansat i forbindelse med forløbet, og hun lægger ikke skjul på, hvor de har fået inspiration fra. ”Vi har snakket meget med folkene på Vomb-værket. Nogle af mine kollegaer har også været ovre og besøge dem,” fortæller hun. Det er dog stadig uvist, om pilotprojektet munder ud i en egentlig blødgøring af dansk vand, så indtil videre må skure-handskerne blive fremme på bordet herhjemme.

385 Antal anslag: 2.953

5


Kalk koster kassen