Fønix #20

Danmarks unge katolikker

K

irken - et tegn på Guds nærvær

DUKs årstema Nye medarbejdere på DUKs sekretariat Fotoreportage: Maxi-Junior weekend

#20

Klumme: Er Gud kun nærværende i Den katolske Kirke?

//leder

Kirken – et nærvær med, i og for Gud Jul og nytår har været fantastisk. Det er en tid, hvor vi kommer tættere på hinanden, men også ofte Gud. Julemessen er en begivenhed, hvor rigtig mange af os i højere grad vægter at møde op i Kirken – jeg skal ikke selv se mig fejlfri for at springe en søndagsmesse over i ny og næ, men til jul møder jeg altid trofast op. Der er en stemning, der lurer i alle hjørner af kirken – en glæde over et gensyn både med hinanden, men også med Gud. For Gud er netop til stede i Kirken – mere konkret sagt: Han er Kirken.

Med DUKs årstema i fokus har Fønix prøvet at vægte de forskellige facetter af Kirken højt – for den favner bredt og over et stort spektrum, men personligt kan jeg godt til tider føle, at den er lidt svær at begribe som en helhed. Derfor har vi i Fønix valgt at sætte fokus på bare et udpluk af de forskellige aspekter, som Kirken breder sig over.

I bladet kommer vi til at støde på DUKs teologiske konsulent, Kasper Baadsgaards udlæg af årstemaet, og hvad det indbefatter. Peter Andreas tager os også med ind i overvejelserne om hvorvidt, at Gud udelukkende er tilstede i vores Kirke – en tanke, som er udsprunget i forbindelse med Pave Frans’ besøg i Sverige

i forbindelse med reformationens jubilæum.

Derudover møder vi DUKs formand, Christopher Bonde, og hører, hvorledes hans visioner for fremtidens DUK ser ud, mens vi også når et smut forbi både Maxi-Junior weekend og Hellerups Unge Katolikker (HEK) og møder nogle af ildsjælene bag lokalforeningen.

Som det nok ikke er gået mange forbi, er to værdifulde ansatte netop stoppet, og i den forbindelse giver vi også et eksklusivt interview med de to nye ansatte på DUKs sekretariat, Martin Riis Ottosen-Støtt og Teresa Truc Le – begge to kendte ansigter i organisationen.

Vi byder dem hjerteligt velkommen!

Redaktionen håber, at I alle har fået nydt julen i selskab med dem, som I har kær. Jeg er i hvert fald blevet en dejlig jul rigere i svigerfamiliens kærlige atmosfære – så Fønix er klar til et nyt år og nye udfordringer i 2017.

Kathrine Møller Rendboe Redaktør

//kolofon

Fønix er et katolsk ungdomsblad, som udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer. Fønix udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer over 14 år. Abonnement kr.

100 årligt. Goodwill abonnement kr. 300 årligt.

Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt for DUK, bispedømmet eller Den Katolske Kirke. Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

Udgives af Danmarks Unge Katolikker Sankt Kjelds Gade 3 2100 København Ø E-mail: duk@duk.dk / foenix@duk.dk Tlf: 39 20 20 79 www.duk.dk

Redaktionen består af Kathrine Møller Rendboe (redaktør) Nhung Tuyet Ngoc Nguyen (layouter) Johanna Clausen Koerner Christa Lange Baerentsen Ramesh Premarajah (fotograf ) Peter Andreas Munk-Nielsen

Giro: 9 08 32 94 ISSN 2245-084X Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

Tak til Niklas Rendboe for korrekturlæsning

4

6

Nyheder

Kommentar: Kirkens plads i Katolicismen

Pavetweets, maxi-junior weekend, årets lokalforening og Ilona og Michaels afskedsreceptioner. Få seneste nyt fra Den katolske Kirke i Danmark og udlandet!

Hvad kommer begrebet om Kirken af, og hvad går det egentligt ud på?

8 Nye medarbejdere på DUKs sekretariat

10

Da Ilona er gået på efterløn og Michael har fundet job andetsteds, har DUK fornøjelsen at byde to nye ansigter velkommen på sekretariatet. Mød dem her!

DUKs årstema: Kirken - et tegn på Guds nærvær?

14

Fotoreportage:

Kom med på fotoreportage og få et indblik i MAJU Weekenden. Måske er der et gensyn med nogle bekendte ansigter!

Kasper Baadsgaard giver en udlægning af DUKs nye årstema og fortæller, hvorfor netop dette er relevant for os.

16 Portræt af formanden

20

Mød manden bag titlen, Christopher Bonde.

Hvem er DUKs formand, og hvilke tanker og visioner har han for vores organisationen?

Klumme: Er Gud kun nærværende i Den katolske Kirke?

Læs Peter Andreas’ reflekterende tanker om, hvorvidt Gud udelukkende kan være nærværende i Den katolske Kirke, og om hvordan troen er universalistisk.

22

Hvad sker der, Hellerup?

Mød nogle af ildsjælene i HEKs lokalforening og hør, hvad deres forhold til DUK er - få et autentisk billede af DUKs børne-og ungdomsarbejde hos Hellerups Unge Katolikker.

tekst af Christita Lange

//nyheder

Ilona og Michaels afskedsreception

Som mange nok har bemærket, så har Ilona Nawarecka Rasmussen og Michael Høier Clausen stoppet deres daglige gang på sekretariatet. Ilona vil fremover kunne nyde en tilværelse som efterlønner, mens Michael har fundet nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Derfor holdte hovedbestyrelsen afskedsreception hhv. d. 30. oktober og d. 22. november for at takke for et fantastisk samarbejde, hvor frivillige og deltagere fra hele landet mødte op.

Redaktionen har nydt samarbejdet med dem begge og ønsker dem alt det bedste fremover.

Maxi-Junior weekend 28.-30. oktober 2016 En mørk og kold weekend i oktober blev Ømborgen atter fyldt med varme, latter og lys i form af den årlige Maxi-Juniorweekend. Denne bød på en masse glade deltagere, Guds fælleskab og selvfølgelig Øm-stratego.

Alt i alt en fortræffelig weekend!

4

fønix #20 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

Årsmøde 2016 Igen i år har Danmarks Unge Katolikker afholdt årsmøde d. 18.-20. november, og i denne sammenhæng har delegerede fra hele lokalforeningerne vedtaget budget, arbejdsprogram og indvalgt en ny hovedbestyrelse. Traditionen tro overrakte sidste års lokalforening, Frederikshavn, den famøse vandrebibel til den næste i rækken – Esbjergs SNUK. Hovedbestyrelsen glæder sig over SNUKs enorme engagement og arbejde og lykønsker med titlen.

DUKs historiefortælling Pope Francis @P

ontifex

DUK fylder meget i mange af vores erindringer og nu starter DUKs historiefortælling #dukliv op igen, både på Instagram og Facebook. Vis dine oplevelser og erindringer, som du har taget med dig hjem fra et DUK arrangementer.

Post et billede, en film, en gif, en boomerang eller andet smart med hashtagget #duk #danmarksungekatolikker #ungkatolik og vigtigst af alt #dukliv

#dukliv

Pro Thphe cyurc e Ch is say ing h is tha cal t the led to re waislksom witeth tru h ing er,us moon Jes re bea theutif roaul,dsgre r, of ofate gre the wo rldate goo , inr d to whme order to ichetwethe arehum all call ed. anity of tod

ay.

4KK 1,9

5,7K 13K

Pope Francis @P

ontifex

Thisti e sec retisto joy: never sup Chr an life a journey, but notpress pos a itiv currne sor iosy;ity; row fulejou involved, it isget joyful. because life is meant to be 6,4K 16K

lived

22K 28,2K

Pope Francis @P

ontifex

Gohdfait Wit is inv itin h we g tyou visi the to gradre vesam : Helov of our wa ednts to sho one s, wh were you wetha cant you also can pray ma for tho ke the se wh woorld noaone differ rement empla bers. ce.

6K 7,1K 18K 17K

Pope Francis @P ontifex No Decell is song ar you isol ateple peo d tha t itus , let is shu offtertothe the Lor Hisalov wod.rld e sai reacche mo s ma eveny of rywrac heres, e. I pray tha eaces h one cult tur y ope andma n peo his ple hea s rt united intothe this lov nam ee.of Jesus! #Krak ow2016

5

//Kronik

tekst af Niklas Møller Rendboe

Kirkens plads i katolicismen Årstemaet giver anledning til at overveje Kirkens plads i katolicismen. I danske medier er det mest udbredte kirkekoncept formentlig en sekulær udlægning af den protestantiske folkekirke, men for katolikker indtager Kirken plads som både institution, menighed og Guds nærvær – det, hvorigennem mennesket lader sig forme af Jesu lære.

Ordet kirke er det danske udtryk for det, der i Biblen hedder ekklesia (εκκλησία) på græsk og qahal på hebraisk. De to udtryk fra græsk og hebraisk betyder begge forsamling og forsamlingssted.

Qahal blev brugt om det udvalgte folk som religiøst samfund, dem der var kaldet til samling. Og ekklesia blev siden en mere teknisk term til at angive den kristne menighed til forskel fra den dengang mere almene jødiske menighed, synagogen (συναγωγή). Specifikt, det danske ord kirke, kommer derimod formentlig fra græsk kyriakon (κυριακόν) – et alternativt udtryk for ekklesia, som betyder Guds hus.

Ordets oprindelse

6

Guds rige I første omgang kan vi således bemærke, at Kirken er menigheden. Menigheden er desuden struktureret omkring nogle institutionelle rammer: Kirken som institution. Menigheden og de institutionelle rammer er dog blot ”den ene side” af Kirken, som f. Kasper skriver [s.

8-11], dens ydre form. Kirkens indre liv består i det, der både i det Gamle og det Nye Testamente kaldes Guds rige, dvs.

Guds regering over mennesket, som består i, at mennesket handler i overensstemmelse med Jesu lære. Etableringen af Guds rige kan derfor forstås som udbredelsen af en kristen livsførelse, og dette er Kirkens afgørende aspekt.

Af denne grund siger man, at folk, der ikke er en del af den kirkelige institution, men som i andre aspekter lever retskaffent, at de tilhører Kirkens sjæl, men ikke dens legeme.

fønix #20 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

Kirken er således et omfattende begreb i katolicismen. Den er, kort fortalt, Guds nærvær, som også lever videre i hjemmet og i samfundet generelt – og ikke blot i kirkebygningen, eller i katolske institutioner (mere herom nedenfor s.2021). Her er det nyttigt at skelne mellem Guds tilstedeværelse og nærvær. Man siger, at Gud er tilstede overalt, fordi han som skaber er altings årsag. Hvorimod det danske ord nærvær typisk bruges i tilfælde, hvor der er nogen, som Gud kan være nærværende overfor, og som kan søge Hans nærvær aktivt. Guds nærvær søges på flere måder. Der er både den kristne livsførelse helt generelt (Kirkens sjæl) og så de mere intensive fokuspunkter, som i bønnen og i sakramenterne, som Kirkens legeme er struktureret omkring. Når Kirkens sjæl og legeme udbredes, er det dermed Guds nærvær, der styrkes.

Guds nærvær

Samfundets rolle Den kristne livsførelse er i sin natur social. Store dele af Jesu lære omhandler, hvordan vi behandler vores medmennesker, og troen fordrer også Kirkens udbredelse og offentlighed. Kirken er, som nævnt ovenfor, også menigheden, men forstået på den måde, at det er den enkeltes forhold til Gud, der er bestemmende for, hvordan denne agerer socialt og ikke omvendt. Katolikken indgår således ikke først i et trossamfund og priser derefter Gud, men indgår i et forhold til Gud og handler i kraft af dette forhold. Sat lidt på spidsen vil det altså sige, at hvis vi lader os lede af Jesu lære i vores omgang med andre mennesker i hverdagen, så siger dette også noget om Kirkens udbredelse, og dette aspekt er sjældent en del af samtalen, når vi hører ordet kirke i Danmark.

7

//kronik

tekst af Johanna Lucia Clausen Koerner

Nye medarbejdere på Sekretariatet Martin Riis Ottosen-Støtt Sekretariatskoordinator

Hvad bliver den største arbejdsmæssige udfordring?

Der er en masse frivillige kræfter og medlemmer i DUK, jeg ikke kender. Der ligger et stort og sjovt stykke arbejde i at lære folk at kende. På sekretariatet ligger der desuden en digitaliseringsopgave og venter.

Hvilken kage kan du bedst lide?

Jeg spiser ikke så meget kage men jeg er meget glad ved salte snacks. Nødder, chips, whatever – bare der er salt på. Og gerne i store mængder.

Hvis du skulle være en superhelt/ skurk, hvem skulle det så være?

Hvorfor?

Batman fordi han har rigtig meget fedt grej. Jeg kan godt lide dimser, der kan fede ting.

Er du mest til skrivebords- og telefonarbejde eller ud-i-felten-arbejde?

Jeg har rigtig mange års erfaring med at sidde bag et skrivebord, men kan sagtens lokkes ud i verden med det rigHvorfor søgte du jobbet i DUK? Jeg har været involveret i DUKs arbejde tige tilbud. i rigtig mange år som frivillig og havde lyst til at blive involveret igen efter et Hvad bliver dit bedste redskab i dit par års pause. Det faldt sammen med at nye arbejde?

Sekretariatet skulle have helt ny besæt- Det vigtigste redskab er mit forhold til ning, og da jeg gerne ville være med til Hovedbestyrelsen. Hvis vi har et tæt at præge organisationen faldt det ret og tillidsfuldt forhold bliver driften så meget nemmere – og det tror jeg vi kan naturligt for mig. få. Starten har været god.

8

fønix #20 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

Hvorfor søgte du jobbet i DUK? Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske – og jeg elsker at arbejde med mennesker, og forsøge at hjælpe og møde dem, hvor de er. Det frivillige arbejde i DUK har altid været i høj kurs hos mig, og jeg har igennem mange år siddet i Vietnamesisk Team under DUK. Jeg søgte jobbet i DUK, fordi det er en enestående mulighed for mig at kombinere min uddannelse med mit drive og, det jeg virkelig elsker - det er børn og unge-arbejde.

Hvad bliver den største arbejdsmæssige udfordring?

Den største udfordring i forhold til arbejdet er nok at vi kun er 2 personer, der sidder på Sekretariatet. Jeg er jo vant til at arbejde med en stor personalegruppe på 50 sygeplejersker og mange patienter, der kommer ind og ud. Så det vil helt sikkert være en stor omvæltning pludselig kun at være to, men der skal nok være masser af hygge alligevel, og så jeg håber selvfølgelig også at, der indimellem kommer nogle frivillige forbi og siger hej.

Hvilken kage kan du bedst lide?

Jeg er ikke rigtigt kage-menneske.

Jeg er meget mere til slik og chips.

Hvis du skulle være kendt, hvad skulle det være for?

Jeg har altid beundret dem, der godt kan finde ud af at synge, så hvis jeg skulle være kendt for noget, vil jeg gerne være en anerkendt sangstjerne, da jeg selv aldrig har kunne ramme en tone i mit liv.

Teresa Truc Le Ungdomskonsulent

Er du mest til skrivebords- og telefonarbejde eller ud-i-felten-arbejde?

Jeg er helt klart til ud-i-felten-arbejde.

Det er det, jeg kender gennem Vietnamesisk Team – jeg elsker at lave arrangementer og hygge mig med børn og unge. Men jeg ser frem til at være på den anden side af bordet, hvor jeg kan hjælpe og vejlede fremtidens unge mennesker, som er dem, der skal udføre tingene.

Hvad bliver dit bedste redskab i dit nye arbejde?

Mit bedste redskab i mit nye arbejde vil være min kollega og samtidig min sparringspartner, Martin, da han kommer fra en helt anden baggrund og har rigtig meget erfaring med DUK. Ham kommer jeg til at lære rigtig meget af.

9

tekst af f. Kasper Baadsgaard

//Artikel

Foto af Nicklas Lundorf

Kirken DUKs årstema

– et tegn på Guds nærvær

10

Hvis der er noget vi katolikker ved noget om, så er det Kirken. I 2000 år har den eksisteret, lige siden Jesu død og opstandelse – her begyndte Kirken nemlig. Kirken er der hvor vi møder Gud, hvor vi får næring til vores tro så den vokser. Det er her vi er en del af det fællesskab, hvor vi sammen lever vores tro.

“Når vi sammen fejrer messen og udlever, hvad det vil sige at være Kirke.

Det er dér Gud kommer til os, og vi kommer til Gud”

fønix #20 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

“Det er altså dig og mig, og alle som er blevet døbt, er en del af Kirken.

Derfor er Kirken menneskelig” Det er her vi modtager sakramenterne og møder Gud, det der danner rammen om de vigtigste begivenheder i vores liv. Tænk på en far og mor der får sit første barn døbt, eller et forelsket par der bliver gift. Men Kirken er der også i livets svære tider, når vi skal begrave en, der er vigtig for os, eller når vi har brug for at starte på en frisk og bede om tilgivelse.

Men alligevel er der mange, der har det svært med Kirken. Mange tænker nok på Kirken som noget småbesværligt, som blander sig i hvordan man skal leve sit liv.

Jeg vil fortælle en historie fra mit eget liv. Det første år jeg var i Rom for at læse til præst, begyndte misbrugssagerne at komme til Danmark. Jeg befandt mig midt i Kirkens centrum, og rundt omkring kunne jeg se og læse, hvordan den Kirke, jeg skulle til at være præst i, håndterede de forfærdelige ting, der var sket. Jeg havde meget svært ved at se, hvordan jeg overhovedet kunne være præst i sådan en Kirke. For jeg oplevede, at Kirken gjorde alt det modsatte, af hvad, jeg troede, var Kirkens opgave. Hvor var næstekærligheden?

Hvad havde det her med Jesus at gøre?

Det tog mig noget tid at komme igennem det.

Men jeg kom frem til, at det netop ikke var Kirken, som havde gjort det. Det var mennesker, der havde gjort det - mennesker som havde ødelagt det billede af Kirken, de netop skulle vise.

11

//Artikel

“Vores tro har brug for et fællesskab, ingen kan tro alene.”

Sådan er jeg nok ikke den eneste, der har oplevet det med Kirken. Den er en vanskelig størrelse, og derfor er der nok en del som kunne fristes til at sige ”Kirken nej tak -men Jesus ja tak”. Men sådan fungerer det ikke. For hvis ikke Kirken, er der, hvad så? Ville faren ikke være, at vi selv begyndte at lave vores egen hjemmestrikkede tro, der overhovedet ikke har noget med Jesus og evangeliet at gøre? For Kristus er i Kirken, og når vi møder Kristus, så møder vi Kirken.

Jesus grundlagde selv Kirken – han ville noget med den, og han mente altså, den var vigtig, for ellers havde han nok ikke lavet den. Kirken begyndte med de første apostle, dem som havde fulgt Jesus. De fik en klar opgave: De skulle gå ud og give den glæde videre, som de havde fået af Kristus, give troen videre. De skulle være levende vidner om Jesu evangelium. Evangelium betyder gode nyheder – det er Kirkens opgave, den skal fortælle om de gode nyheder. Den opgave har vi stadig i dag, for Kirken er nemlig ikke bare paven, kardinaler, biskopper og præster. Kirken er Guds folk. Det er altså dig og mig, og alle, som er blevet døbt er en del af Kirken. Derfor er Kirken menneskelig, det vil sige den består af mennesker, som i fællesskab danner Kirken. Og sådan tænker de fleste af os sikkert på Kirken som et fællesskab af mennesker.

Men det er kun den ene side af, hvad Kirken er.

“Kirken er der, hvor vi møder Gud, hvor vi får næring til vores tro, så den vokser”

12

Jesus grundlage Kirken. På samme måde som han indstiftede sakramenterne, altså at han ville vi skulle fejre og modtage dem. I sakramenterne kommer Gud til os på en helt særlig måde. Sådan er det også med Kirken, der møder vi Gud på en særlig måde. Kirken er nemlig ikke bare de mennesker, som nu er tilstede søndag formiddag.

Kirken har også en guddommelig side, den er Jesu legeme. Derfor kalder vi Kirken for Kristi mystiske legeme. Vi er alle en del af denne krop, altså er vi en del af Jesus Kristus. Derfor er Kirken ikke bare menneskelig, men også guddommelig.

Det er kringlet, men tænk på, hvordan det er, når du er sammen med andre katolikker, så er det noget specielt. Det er netop, fordi vi er Kirken. Der danner vi det særlige fællesskab, som vi har, fordi vi er en del af det samme legeme; nemlig Kristi legeme. Og vi har brug for det fællesskab - vores tro har brug for et fællesskab, ingen kan tro alene. Og Kirken er det fællesskab - der hvor vi bærer hinanden i troen.

“Det er her vi modtager sakramenterne og møder Gud, det der danner rammen om de vigtigste begivenheder i vores liv”

Jeg bliver tit spurgt, hvorfor det er vigtigt at gå til messe om søndagen. Svaret er egentlig ikke så kompliceret. Det handler om at være Kirke sammen. Når vi sammen fejrer messen og udlever, hvad det vil sige at være Kirke. Det er dér, Gud kommer til os og vi kommer til Gud. Vi har brug for at Gud kommer til os, men vi har også brug for at være sammen som troende i Kirkens fællesskab.

Det kommende år vil vi i DUK have Kirken som vores årstema. Håbet er, at vi sammen får en bedre forståelse af, hvad Kirken er for noget, og hvilken plads den har i vores liv.

13

//fotoreportage

#dukliv

Foto af Mary-Jo Ginoy Thomsen

MAJU Weeken D.28-30 oktober 2016

14

Fotor

fønix #20 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

nd!!

reportage

15

//reportage

tekst af Mary-Jo Thomsen fotos af Ramesh Kingsly Premarajah

Portræt af formanden, Christopher Bonde Christopher Bonde, 22, bosat i Valby, er tidligere kateket i Skt. Ansgar samt aktiv i forskellige lokalforeninger, senest Jesu Hjerte (JHUK), hvor Christopher er næstformand. Christopher er medstifter og har over en årrække været teamkoordinator i DUKs besøgsteam. Christopher har tidligere gennemført KLU ledertræning og været aktiv både som lejrchef samt som leder på forskellige arrangementer, ydermere blev Christopher i 2014 valgt som formand for DUK – en titel, som han stadig besidder.

Første gang, jeg mødte Christopher, var i forbindelse med ledertræning for nogle år tilbage, hvilket sidenhen har udviklet sig til venskab og en fælles passion for frivilligheden. I den forbindelse tog vi en snak om ham, hans passion og DUK. Jeg kan huske, at Christopher på et tidspunkt fortalte mig, at han gerne ville stille op i hovedbestyrelsen. Det lød godt nok som en stor opgave, men Christopher havde allerede fra 12-årsalderen gjort sig overvejelser om sine mål og fremtid i DUK. “I forbindelse med Åsebakke valfart havde DUK en stand, hvor en masse frivillige deltog, herunder mine tidligere ledere fra arrangementer. Her gik det op for mig, at der var en anden side af DUK, og at de talte om bestyrelsen, formanden - og at det var dem. Så gik det op for mig, at det skulle jeg være en del af. Det var mennesker, jeg så op til.”

16

En plads i hovedbestyrelsen

Denne drøm om en plads i hovedbestyrelsen blev realiseret da Christopher var 17, og han blev valgt ind for 1 år. Christopher husker tydeligt, hvordan han først og fremmest blev glad, men også hvordan ansvaret hurtigt overraskede.

Den enkeltes såvel som hovedbestyrelsens ansvar er kommet til at fylde mere, i takt med at Christopher er blevet mere erfaren. Dette ændrede dog ikke på, at han vidste forholdsvist tidligt, at han havde mod på formandsposten, som han fik i 2014.

“Det at være formand for bestyrelsen, var noget, jeg gerne ville prøve. Jeg tænkte meget over, hvorvidt jeg ville kunne løse denne opgave - jeg var afklaret med, at ingen er perfekte første gang, men jeg tænkte, at det var en opgave, jeg godt ville kunne magte. På daværende tidspunkt havde jeg siddet i bestyrelsen i nogle år, så det lå lidt i

fønix #20 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

“Det at være formand for bestyrelsen, var noget jeg gerne ville prøve”

kortene. Jeg stillede op og blev valgt, og det var helt fantastisk.”

Et stort ansvar

Mens Christopher og jeg reflekterer en stund over de forgangne år, fortæller han, at han vil gøre sit bedste, men at han som formand naturligvis også har måttet lære af sine fejl - og at han er taknemmelig over, at han fik endnu en chance i kraft af sit genvalg til formand-

sposten, så han havde en mulighed for at forbedre sig.

“Der var engang en i DUK, som fortalte mig, at det var vigtigt at have visioner, især hvis man ville være formand. Dengang misforstod jeg spørgsmålet om mine egne visioner for organisationen, og, det mente jeg, ikke var vigtigt. Efter refleksion og mine erfaringer ved jeg nu, at det selvfølgelig er vigtigt at 17

//reportage

“Dengang misforstod jeg spørgsmålet om mine egne visioner for organisationen”

have sine egne visioner, men at det er endnu vigtigere for bestyrelsen at have visioner så, organisationen kan bevæge sig i den retning visionen peger.”

Både han, formandsposten og organisationen som helhed har gennemgået forandringer under hans tid i bestyrelsen, og Christopher har lært meget af at være en del af DUK’s forandring. ”Der er langsomt kommet forhøjet fokus på lokalforeninger, og jeg vil gerne sprede budskabet om vigtigheden af disse, samt det arbejde de, som de frivillige ligger heri. Uden dem ville DUK ikke fungere. Det er frivillige lokalforeninger, vi skal have fokus på, og at de kan gøre det bedste for dem og deres medlemmer. Ydermere har jeg en vision om, at folk ikke skal føle, at man skal gå på pension i DUK efter en vis alder. Man kan altid hjælpe til – der vil være andet fokus og engagement, men erfaringen er noget som eksempelvis lokalforeningerne kan leve godt af. Dette sker allerede mange steder, og det er fantastisk at frivillige har lyst til at blive og give deres erfaringer videre.”

18

En lys fremtid for DUK

Da jeg spørger til DUKs fremtid, forklarer Christopher, at han synes, denne ser lys ud, og tilføjer: “Vi har som sagt netop ansat to nye på sekretariat. De brænder for organisationen, og de vil i samarbejde med hovedbestyrelsen det bedste for organisationen – vi har ydermere fået en teologisk konsulent tilknyttet, hvilket er det tætteste, vi har været på en børneog ungdomspræst længe. Ydermere er de mange nye tiltag i det kommende år. For at nævne nogle, arbejder vi på, at frivillige teams mødes med hinanden og de ansatte, og at disse kan arbejde og tale sammen. Der vil fremover komme KALDs seminar

“Det gav mig endnu mere lyst til at vende hjem og fortsætte det her arbejde” med fokus på kald, som vil spænde fra alt lige fra kaldet til ægteskab til eksempelvis kaldet til Gud. I samarbejde med pastoralcenteret er vi i gang med at udvikle regionale kateketdage med fokus på at støtte de unge kateketer og lokalforeningerne.

Så det næste år bliver spændende, både på sekretariat, men også rundt i selve organisationen.”

“Det var en kæmpe oplevelse, vores organisation er jo ikke så stor, men vi arbejder jo for noget større”

Afslutningsvis taler Christopher og jeg om hans største oplevelse i DUK, hvortil Christopher klar i mælet fortæller, at det at blive valgt ind i hovedbestyrelsen i 2014 ville være oplagt at nævne, men at valget falder på World Youth Day i Madrid, 2011.

“Det var en kæmpe oplevelse, vores organisation er jo ikke så stor, men vi arbejder jo for noget større – og første gange at oplev Kirkens mangfoldighed var fantastisk. Det gav mig endnu mere lyst til at vende hjem og fortsætte det her arbejde.”

19

//klumme

Er Gud kun nærværende i Den katolske Kirke? ”Kirken – et tegn på Guds nærvær” sådan lyder DUK’s årstema for 2017.

Men man kan spørge sig selv, hvordan den kan være et tegn på Guds nærvær, hvis den er splittet? Hvad er Kirken overhovedet for en størrelse?

Reformationen i Danmark i 1536 er et brud i kirken i form af opsplittelsen i Den katolske Kirke og Den Lutherske/ evangeliske Kirke. Det er derfor at folkekirken i dag er statskirke i Danmark. Og det er ikke det eneste eksempel på uenighed inden for Kirken – den engelske/anglikanske kirke, der ses som en blanding af Den katolske og protestantiske Kirke opstod også som en følge af Reformationen.

Man kan undre sig over, hvorfor Gud tillod mennesker at splitte Kirken, der har som mission at sprede hans glædelige budskab til hele verden. Nogle ville påstå, at det bare et bevis for, at der ingen sandheder er, og det hele alligevel er ligegyldigt, når de kristne og 20

tekst af Peter Andreas Munk-Nielsen

religiøse ikke kan enes om, hvad der er rigtigt og forkert.

Nogle er måske lidt irriterede over, at jeg ved denne indledning stiller spørgsmålstegn ved årstemaet, men jeg tror at første skridt mod sandheden begynder med skepsis. At stille spørgsmål er en naturlig del af troen, for det er simpelthen ikke muligt for os at forstå alt. At tro at vi alene ved, hvad der er bedst for os selv, er grundlaget for synd, som vi hører i beretningen om syndefaldet i Biblen. Vi skal altså ikke søge at være som Gud, men snarere at være med Gud. Når Han med sin kærlighed kommer tæt på os og bliver menneske, kan vi forsøge at leve efter denne kærlighed. Med andre ord kan vi med Guds kraft i ryggen gøre gode gerninger og derved nærme os Gud. Og måske er det vigtigere at stille de rigtige spørgsmål end at finde de rigtige svar.

For vi bliver aldrig helt som Gud, vi kan aldrig handle helt uden fejl, hvor end vi gerne vil. Vi kan kun stræbe efter det – og det er vel også nok? Vi kan søge det gode i vores og i andres liv og vælge kærligheden over hadet. Hvis vi som kirke kan blive enige om dette, har vi et godt fælles grundlag, uanset om vi er katolikker, protestanter eller anglikanere.

Vi er kristne. Og det kan vi da forhåbentlig stå sammen om. Det var også Pavens tydelige budskab, da han d. 31. oktober besøgte Lund for at markere reformationens 500-års jubilæum. Lad os glæde os over de ting, vi kan være enige om, og være tålmodige og bære over med de ting, vi er uenige

fønix #20 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

om som kristne. Der er ikke to mennesker, der er ens, men alle mennesker har brug for kærlighed og omsorg, og det giver os et fælles udgangspunkt.

Jeg tror ikke, at katolikker tvivler mindre end protestanter og anglikanere.

Alle mennesker tvivler ind imellem, og det er et råb om hjælp til Gud og medmennesker. Så lad os støtte hinanden, når vi er fortvivlede, i stedet for at se hovmodigt og hånligt på de tvivlende og uvidende og sige: ”Se bare der, vi havde jo alligevel ret”. I det øjeblik vi gør det, får vi paradoksalt nok uret, fordi vi dømmer andre mennesker ud fra nogle uretfærdige antagelser om dem. Alle mennesker gemmer på hemmeligheder – hemmeligheder vi ikke en gang selv er klar over. Selv de mennesker, vi har kendt hele vores liv, kan vi aldrig lære fuldt ud at kende, fordi Guds væsen i mennesker ikke lader sig afsløre på en menneskealder.

Kun Gud kender os helt igennem – ja, endda bedre end vi kender os selv. Lad os derfor i stedet sætte pris på mennesker, der af et ærligt hjerte er åbne over for sandheden – for det er det vigtigste hos et menneske: længslen efter Gud, efter lykke og glæde. Og vi har den alle gemt et eller andet sted i os. Sådan er vi skabt. Man kan udvide spørgsmålet om en splittet kirke til en splittet menneskehed – hvorfor er der så mange religioner, hvis der kun er en sand Gud? Jeg tror at verdens forskellige religioner minder mere om hinanden, end vi tror.

Alle religioner indebærer en form for lovprisning af noget guddommeligt, en anerkendelse af, at der er noget, der

er større end os mennesker. Og det er måske den mest grundlæggende sandhed. Mange er bange for terrorisme og islamisme, men jeg tror, vi har meget tilfælles med muslimerne, selvom der er nogle grundlæggende værdier, der adskiller os. Vi må ikke glemme, at alle mennesker er elsket af Gud, og der er noget godt i alle. Alle mennesker er skabt for at komme til Gud. Vores tro er ikke noget individuelt, noget der kun er for os selv. Nej, det der gør troen unik, er at den er universel, det er en opskrift på lyksalighed, en vej til at leve sit liv til fulde, der virker for alle mennesker.

Alligevel er der ikke to mennesker, der kommer til Gud på helt samme måde, fordi vi alle har forskellige forudsætninger her i livet – og derfor skal man også passe på med at dømme andre for ikke at vælge, hvad vi tror er den objektive sandhed. For kun Gud kender de rammer, som det enkelte menneske må træffe sit valg under.

Selvfølgelig skal vi også holde fast i vores tro på, at Den katolske Kirke er den sande kirke – men vi skal være ydmyge over for, at sandheden kan vise sig på mange forskellige måder i menneskers liv. Man kan godt leve et ”katolsk” liv uden for kirken som institution uden at vide det, ligesom man som katolik kan bilde sig selv ind, at man lever et ”katolsk” liv uden at gøre det.

Måske rejser alle disse overvejelser flere spørgsmål, end de giver svar. Og det er måske en god ting – for forandring til det bedre indebærer altid skepsis og undren.

21

//reportage

tekst af Michael Rangel Pedersen foto af HEK

Hvad sker der, HEK!?

Hellerups Unge Katolikker (HEK) er en ældre lokalforening, som for nylig har fået et nyt pust og frisk luft under vingerne. Med en forholdsvis ung bestyrelse har de stablet en masse forskellige arrangementer på benene, stærkt støttet af menighedsrådet og med enorm opbakning fra sognet. Her kan du møde to bestyrelsesmedlemmer, som fortæller lidt om lokalforeningens arbejde.

Daniel Rangel Pedersen “Hvad får du ud af DUK og HEK?”

Med det arbejde, vi har lagt i HEK det seneste år, lærer man meget om bestyrelsesarbejde. Det er gået mere op for mig, at en bestyrelsespost ikke er noget, man bare stiller op til, men faktisk er noget, man er valgt til af generalforsamlingen.

Dette betyder også, at de mennesker, som har stemt på én, forventer, at man gør sit bedste for, at lokalforeningen kan udvikle sig. Det er utroligt tilfredsstillende, når folk fra menigheden kan se, at der bliver arbejdet hårdt for at lave gode arrangementer. Det er dejligt, at bestyrelsesarbejdet ikke går ubemærket hen, og det er utroligt givende.

“Hvad er din vision for HEK?”

Vores første ambition har været at genopbygge lokalforeningen, så DUK og menigheden ved, at vi eksisterer i bedste velgående. Det har vi lykkedes med, både via sociale medier, og ved vores T-shirts, som vi prøver at have på både til lokale arrangementer, men også til arrangementer uden for huset; bl.a. diverse DUK-arrangementer. Det næste, vi ønsker, er at arbejde sammen med andre lokalforeninger, så vores medlemmer kan møde andre medlemmer i DUK’s forskellige lokalforeninger, og derved skabe samarbejder, men også venskaber på kryds og tværs.

22

fønix #20 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

Michael Rangel Pedersen “Hvorfor er HEK attraktivt?”

Jeg tror, at HEK er blevet attraktivt i de seneste år, da vi i bestyrelsen har haft meget fokus på at være mere synlige i menigheden både til arrangementer, men også via sociale medier.

Det har muligvis været en øjenåbner for mange mennesker, som har kunnet se, at HEK faktisk arrangerer nogle hyggelige arrangementer, som folk gerne vil deltage i. Dette har selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre uden støtte fra menighedsrådet, som har støttet og hjulpet os lige siden opstarten af HEK. Lokalforeningens virke er en spejling af menighedens engagement i lokalforeningens aktiviteter og arrangementer. Jo større opbakning, der er til børneog ungdomsarbejdet fra menigheden, både lavpraktisk og administrativt, jo bedre fungerer bestyrelsesarbejdet, og dét udmønter sig tydeligt i lokalforeningens daglige drift.

“Hvad er det fedeste HEK arrangement?”

Det kan være svært at vælge blandt arrangementerne, men hvis der er et, som skiller sig ud, er det helt sikkert vores sommerfest 2016, som var en kæmpe succes. Arrangementet var for hele menigheden, og det er klart sjovest! Børn, unge og voksne kan få en dejlig eftermiddag.

Dagen stod bl.a. på hoppeborg og skattejagt for børnene, dartbod for de voksne og et stort ta’ selv bord for alle med lækker mad.

23

Udgives af Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 København Ø Bladet returneres til udgiver ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse.

Hvad kalder Gud dig til?

Er du 16 år eller derover, og har du undret dig over, hvad Gud kalder dig til? Så tag med på DUKs kaldsseminar 2017 og udforsk, hvilket kald du kan have. Der vil være mange spændende og personlige beretninger om de sakramentale kald: ordinations- og ægteskabssakramentet – men også fri mulighed for at udforske andre kald.

Vi glæder os til at se dig på Kaldsseminaret d. 7.-9. april på Klitborg, Nykøbing Sjælland.

Tilmeld dig på www.duk.dk