Fønix #18

danmarks unge katolikker

interview med biskop czeslaw suppekøkkenet på nørrebro nordjysk fødevareoverskud i aalborg unges drømme bliver til virkelighed i uganda

#18

et skridt på barmhjertighedens vej

//leder

barmhjertighedens alsidighed og det vigtigste offer Nu har vi alle længe gået og ventet på den bittersøde påsketid, som både inkluderer Jesu død, men ikke mindst opstandelse.

Dette nummer af Fønix har taget udgangspunkt i Barmhjertighedens år, og man må sandelig sige, at denne tid er en barmhjertighedens tid – for hvilket større offer er der, end Jesu lidelse og død i bytte for menneskehedens frelse?

I bladet har vi valgt at fokusere på forskellige udtryk for barmhjertighed – især i forbindelse med udsatte folk, og jeg vil gerne give de frivillige i suppekøkkenet på Nørrebro og de frivillige i Nordjyske Fødevareoverskud, samt frivillige hele verdenen over en stor tak for deres enorme arbejde og engagement. Jeg tror fuldt og fast på, at den næstekærlighed, som I udviser, er med til at gøre verden lige lidt bedre.

Men sådant engagement kræver meget – og det kan ofte være svært at føle overskuddet til at hjælpe andre. Så derfor minder jeg også om, at vi til hverdag, netop ved at udvise næstekærlighed i det små, også gør hverdagen lidt lysere – og en af de bedste måder, at gøre dette på er helt gratis; tilgivelse. Husk altid på, at når jeres forældre kan være lidt strenge, jeres kærester lidt sure, eller børn utaknemlige, så er kærligheden vejen frem – tilgivelsen og kærlighedens vej er for mig noget af essensen af min tro. Så tilgiv – og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Redaktionen ønsker jer alle en velsignet påske!

//kolofon

Kathrine Jørgensen Redaktør

Fønix er et katolsk ungdomsblad, som udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer. Fønix udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer over 14 år. Abonnement kr.

100 årligt. Goodwill abonnement kr. 300 årligt.

Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt for DUK, bispedømmet eller Den Katolske Kirke. Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

udgives af Danmarks Unge Katolikker Sankt Kjelds Gade 3 2100 København Ø E-mail: duk@duk.dk / foenix@duk.dk Tlf: 39 20 20 79 www.duk.dk Giro: 9 08 32 94 ISSN 0906-107x Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

redaktionen består af kathrine jørgensen (redaktør) nicklas lundorf (layouter) johanna clausen koerner christa lange baerentsen ramesh premarajah (fotograf ) nhung tuyet ngoc nguyen peter andreas munk-nielsen tak til niklas rendboe for korrekturlæsning

6

4 Nyheder

Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed

Pavetweets, præstevielse, himmelsk mosaik og afladen. Få seneste nyt fra Den katolske Kirke i Danmark og udlandet!

10

Interview med biskop Czeslaw Kozon om barmhjertighed, barmhjertighed i påsketiden, og hvordan man kan efterleve barmhjertighed.

Suppekøkkenet på Nørrebro

8

Tag med Johanna og Ramesh på tur og få et indblik i søstrenes frivillige suppekøkken og deres førstehåndsoplevelser af både barmhjertighed og taknemmelighed.

Nordjysk Fødevareoverskud

12 KREA-tivitet

Et indblik i hvordan barmhjertigheden kan leves og modtages – og at barmhjertighed ikke kun går mod mennesker, men også inkluderer en miljøbevidst tankegang.

Lad kreativiteten få frit spil i Malenes kreative verden, og få inspiration til flotte fisk og påskepynt!

14

Mød Sekretariatet

16

Hvem er de mennesker egentlig, som vi snakker med, når vi skal have refunderet en billet, eller som minder os om, at vi lige har glemt at betale medlemskab?

Find ud af det her!

Unges drømme bliver til virkelighed - også i Uganda

Mød Maria, som var brobygger hos Caritas Danmark på deres tur i Uganda. Hør om hendes erfaringer, og hvordan vi i anledning af fasten og påsken kan hjælpe til ved at støtte.

20

Klumme: Barmhjertighed i vores liv

22

Læs Johannas funderende tanker omkring barmhjertighed i forskellige afskygninger, og hvordan barmhjertighed giver mening i en ung voksens liv.

Hvad sker der, Esbjerg?

Sebastian har været til oplæg i Esbjerg og har fået taget en masse fine billeder – få et autentisk billede af DUK’s børne-og ungdomsarbejde hos Skt. Nikolajs Unge Katolikker (SNUK).

//nyheder

jan hansen & kasper baadsgaard præsteviet

fotos af nicklas lundorf

k as

pe

rb ds

g aa

jan

an

n se

aa

h

Det var en stor og følelsesladet ceremoni, hvor katolikker fra hele landet mødte op for at overvære vielsen og byde de nyudklækkede præster velkommen til deres nye embede. Bagefter var der reception på Institut Sankt Joseph, hvor der var mulighed for at lykønske begge. Fønix sender de bedste hilsner og ønsker både Jan og Kasper alt godt fremover.

rd

4

himmelsk mosaik til wyd

Lørdag d. 19. marts kl. 12 blev Kasper Baadsgaard og Jan Hansen præsteviet i Jesu Hjerte Kirke, København.

vind fuldkommen aflad i barmhjertighedens år I anledning af Barmhjertighedens år, der indledtes den 8. december 2015 og slutter på festen for Krist Konge den 20. november 2016, har pave Frans bevilliget en særlig aflad, der kan vindes.

Det kan du vøre ved at: 1. Besøge Sct. Albani kirke i Odense, enten i forbindelse med fasten, eller når man har tid resten af året.

2. Ved at deltage i valfarten til Åsebakken den 29. maj og til Øm den 5. juni.

3. Derudover skal man skrifte, modtage kommunion og bede trosbekendelsen, Fader vor og en anden bøn i Pavens intention.

Hvis man ikke kan deltage i en valfart pga. alder, sygdom, vanskelige transportforhold eller andre alvorlige hindringer, kan man alligevel vinde afladen ved at gennemføre punkt 3. Du kan læse mere på katolsk.dk.

Pope Francis @Pontifex Jesus is waiting for us and wants to heal our hearts of all that tears us down. He is the God who has a name: Mercy.

5,6K

12,8K

Pope Francis @Pontifex Mary is the woman who says yes, a yes of surrender to God, a yes of surrender to her brothers and sisters.

May we follow her example 5,2K

14,3K

Pope Francis @Pontifex God wants to live amidst his sons and daughters. Let us make space for him in our hearts.

9,3K

21,8K

Pope Francis @Pontifex Tears can generate a fracture which is able to open ourselves for conversion.

Sr. Teresa fik i Odense i 2003 til opgave at udsmykke orgelpulpituret i Sct. Albani kirke. Udsmykningsprojektet blev til et større foretagende, hvor børn, unge og forældre har hjulpet med at lave en mosaik, som forkynder Guds barmhjertighed.

Disse kunstværker er sidenhen kommet på bog, som er oversat til flere forskellige sprog, så budskabet i mosaikken kan blive forkyndt til WYD 2016 i Krakow. Hvis du har lyst til at støtte projektet enten åndeligt, praktisk eller økonomisk, så kontakt på Sr. Teresa på mobilnr. 28906605 eller mail: sr.m.teresa.piekos@outlook.dk 5

//interview tekst af peter andreas munk-nielsen foto af ramesh premarajah

salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed DUK’s årstema og Pavens udråbte jubelår opfordrer os alle til at udvise barmhjertighed – både i store og små nuancer. Men hvad er barmhjertighed, og hvorfor er det så vigtigt for os som katolikker? Biskop Czeslaw Kozon giver et indblik i, hvordan det kan forstås.

?

6

Hvad betyder barmhjertighed, og hvordan kommer det til udtryk i påsketiden?

?

Hvad betyder barmhjertighed for vores tro, og hvorfor skal vi være barmhjertige?

”Barmhjertighed betyder at vise medfølelse, overbærenhed og hjertelighed. Det kommer i høj grad til udtryk ved Jesu død på korset – han var villig til at gå i døden for os af barmhjertighed til os.” Biskoppen betegner det som ”det fornemste udtryk for Guds barmhjertighed” og tilføjer:

”Vores relation til Gud viser sig især gennem Hans barmhjertighed. Når vi svigter og bukker under for fristelse, er Han klar til at tilgive os. Selvfølgelig skal vi tage Guds bud alvorligt, men samtidig skal vi også stole på, at Han er meget tålmodig med os.

Så selvom vi fejler, er Han parat til at tage os til sig igen, også selv om vi fejler mange gange.”

”Jesus havde ikke behøvet at påtage sig de ubærlige lidelser på korset, men gjorde det af kærlighed til os.” Gud sendte altså ikke blot sin søn til verden, for at han kunne være barmhjertig og tilgive os i levende live. Han fastslår sin kærlighed ved at bringe det ultimative offer, nemlig sin egen søn. Biskoppen understreger, at Gud allerede ved syndefaldet viser barmhjertighed over for Adam og Eva ved at tage sig af dem, efter de er fordrevet fra Paradis, og ved allerede da at love, at en frelser engang skal komme.

Biskoppen fortsætter: ”Så længe vi selv ønsker at komme tilbage til Ham, vil Han også tage imod os.” Biskoppen gør det klart, at det er meningen, at vi skal følge Guds eksempel og tilgive andre, ligesom Han har tilgivet os. Som der står i Matt.

5,7: ”Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed”. Det er klart, at ingen er fejlfri, og at vi alle har behov for Guds barmhjertighed.

Så for at gøre sig fortjent til denne, virker det kun rimeligt, at vi selv skal kunne vise barmhjertighed og tilgive vores medmennesker.

fønix #18 tema // et skridt på barmhjertighedens vej

?

Hvordan kan vi bidrage til en mere barmhjertig verden?

”Vi er omgivet af menneskelig nød, f. eks. i form af alle de flygtninge, som søger til Danmark. Vi kan vise dem barmhjertighed ved at være parate til at give afkald på noget af den velfærd, vi har i det danske samfund.

Og som enkeltpersoner kan vi jo altid bekæmpe global nød ved at give et beløb til velgørende formål eller hjælpe et konkret menneske, som har brug for omsorg.”

Biskoppen understreger dog, at materiel hjælp ikke er den eneste form for barmhjertighed: ”Åndelige barmhjertighedsgerninger er lige så vigtige. Det kan være at rådgive de tvivlende, oplyse de uvidende, formane de fejlende og trøste de fortvivlede.” Han afslutter: ”Det er en kristen pligt, at vi fortæller mennesker, når de er på gal vej – ikke for at vise hvor gode vi selv er, men for at vise vor kærlighed til dem ved at forhindre, at de begår fejl, som vil gøre livet vanskeligt for dem.”

“

“Vi kan vise dem barmhjertighed ved at være parate til at give afkald på noget af den velfærd, vi har i det danske samfund” - Biskop Kozon

7

//case

tekst af nhung tuyet ngoc nguyen

mennesket skal ikke leve af brød alene Når vi tænker på barmhjertighed, tænker vi tit instinktivt på næstekærlighed. Og næstekærlighed er, hvad Bente Schjødt og de frivillige bag Nordjysk Fødevareoverskud udviser i kraft af deres arbejde.

Her viser de, at næstekærlighed også kan være bæredygtigt og give modtagerne et bæredygtigt medansvar.

Barmhjertighed er noget man gør

Nordjysk Fødevareoverskud er en non-profitorganisation, der fokuserer på bæredygtighed og social ansvarlighed. Hver uge kører de vareture, hvor de henter overskudsmad og fordeler til de mange organisationer i Nordjylland, der arbejder for bl.a. socialt sårbare grupper – heriblandt unge, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, psykisk syge og asylcentrene.

Maden fejler ingenting

Bente Schjødt, som er stifteren af Nordjysk Fødevareoverskud, startede det hele baseret på flere års betragtning af et problematisk stigende madspil fra bl.a. producenter, grossister og detailhandel, samt et socialt behov, som ikke bliver efterlevet. Madspildet gøres op til 540.000 ton årligt, som udgør en udgift på 8,4 mia. kroner ifølge tal fra Fødevareministeriet.

“

“Jeg tænker hele tiden på, at der er nogen, som venter på os“

Her ser de mennesker i øjenhøjde. For som modtager bliver du betragtet som en samarbejdspartner til at mindske madspildet. Barmhjertighed er noget, man gør og kan gives til både mennesker og natur, da naturen bl.a. lever på vores nåde og eftertænksomhed.

8

Med Fødevarebanken i København som forbillede blev det startskuddet til Nordjysk Fødevareoverskud for ca. et år siden. Siden da er flere samarbejdspartnere kommet til, et lager er på plads, og den midlertidige varevogn er købt.

fønix #18 tema // et skridt på barmhjertighedens vej

•

•

• • • •

Gennem flere organisationer og ved den direkte uddeling af overskudsmad, når Nordjysk Fødevareoverskud ud til flere hundrede personer Rekorden er 608 kilo overskudsmad til omkring 90 personer

30 frivillige står bag Nordjysk Fødevareoverskud Nordjysk Fødevareoverskud bygger på frivillighed og kan altid bruge friske frivillige.

Ring på tlf. 24 80 62 15 eller skriv til info@no-fo.dk Læs mere på no-fo.dk

”Vi reducerer madspild, giver maden en chance til og sparer miljøet for afbrænding af store mængder organisk affald. Samtidig gør vi hverdagen lettere for mange mennesker, der lever på kanten af samfundet. Det skaber glæde, når vi uddeler mad bl.a. på C.W. Obels Plads” lyder det bl.a. fra Nordjysk Fødevareoverskud på www.omstilling.nu.

Frivillighed og ansvar

I et interview med Bente Schjødt fik jeg et indblik i, hvordan opstarten af en frivillig organisation er baseret stærkt på frivillige ildsjæle og socialt ansvar. Som iværksætter og stifter af Nordjysk Fødevareoverskud er der nogle personlige omkostninger i form af fritid, siden Bente bruger stort set al sin tid på organisationen, men med udtalelsen; ”jeg tænker hele tiden på, at der er nogen, som venter på os” forstår man hendes motivation og engagement.

”Hvis vi ikke leverer de her varer, så skuffer vi en masse mennesker. Vi har selv været med til at skabe en forventning”. At dét betyder noget for de her mennesker, er en af de største drivkræfter for hende, ligesom for de mange andre frivillige bag organisationen. ”Det der holder mig i gang er, at vi hjælper en masse mennesker”. Den samme motivation, som vi også ser hos de frivillige i DUK. I hvert fald ser fremtiden lys ud for Nordjysk fødevareoverskud. Planer om udvidelse af konceptet og upcyclingsidéer (som betyder, at man omdanner skrald til et produkt at højere værdi) står fremtiden nær.

Dertil kan man stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt verdnen er bæredygtig uden næstekærlighed, når vi ser på ildsjæle som Bente Schjødt og alle de andre frivillige bag Nordjysk Fødevareoverskud.

9

//reportage

tekst af johanna koerner foto af ramesh premarajah

at leve af barmhjertighed Barmhjertighed kommer i mange former, og søstrene fra The Missionaries of Charity praktiserer den ved at passe et suppekøkken på Nørrebro, hvor en del udsatte i samfundet kommer forbi.

Ikke langt fra Nørrebro station i København ligger et suppekøkken, hvor der ikke lægges skjul på, at det køres af religiøse søstre fra The Missionaries of Charity, som blev grundlagt af Moder Teresa. På trods af denne ordens regulativer om privathed, fik Ramesh og jeg lov til at blive introduceret til deres arbejde gennem Clarice Scott, som frivilligt har hjulpet søstrene med at holde køkkenet åbent i flere år.

Den gamle fabrik, som ordenen holder til i, har søstrene virkelig formået at gøre til deres eget sted. Inde i spiserummet er der lagt en bunke papirer med dagens bordbøn frem, søstrene går rundt i deres hvide, traditionelle ordensdragt med blå kant og banneret med ’Barmhjertighedens år’ står meget passende fremme bagerst i lokalet.

10

Livet er ikke altid let

De mennesker, som stille og roligt kommer for at deltage i måltidet, er tydeligt præget af deres barske hverdag. Man kan se i deres øjne, at livet ikke altid er lige let, og at suppekøkkenets støtte og selskab er en betydelig hjælp i en ellers svær hverdag.

Jeg spørger undrende Clarice, om ikke det er svært for dem bare sådan at modtage et måltid mad om dagen, da jeg ved, at det kan være svært for rigtig mange at blive hjulpet uden at gøre noget selv til gengæld. Clarice svarer, at de faktisk helt automatisk selv hjælper til med fx at dække bord, deltage i bordbønnen eller at hente mad til de andre. På den måde viser de deres taknemmelighed til søstrene.

fønix #18 tema // et skridt på barmhjertighedens vej

En belønning i sig selv

Clarice fortæller også, at siden de fleste af de mennesker, som kommer og spiser, oftest kommer tilbage, ved hun og de andre frivillige i køkkenet, at de spisende er taknemmelige over for den barmhjertige hjælp. Ud over denne taknemmelighed spørger jeg Clarice, om der er andre ting, som hun personligt får ud af at hjælpe både søstrene og de spisende. Og selvom jeg prøver at spørge på mange forskellige måder, siger hun det samme: ”Charity is a reward in it’s own.”

Jeg tænker, at denne yderst smukke tanke måske netop er, hvad der ligger bag den barmhjertighed, som udøves i suppekøkkenet på Nørrebro. Og selvom de spisende ikke alle tror på Gud, er Clarice sikker på, at Han deltager i måltiderne sammen med deltagerne.

//

Suppekøkkenet serverer mad hver dag undtagen torsdag.

Køkkenet støttes bl.a af Caritas. Der kommer omkring 20-40 mennesker og spiser i køkkenet, og der kan altid bruges flere frivillige hænder.

11

//underholdning

tekst og fotos af malene kokholm ladefoged

KREA-tivitet Nu er det påsketid og derfor endnu en gang en god mulighed for at lave lidt kreativt. Jeg har to små projekter på tapetet denne gang.

guldægget Guldægget er nemt at lave og kan bruges til diverse ting, såsom til blomster til påskebordet, til at så små urter i, eller hvorfor ikke hælde flydende stearin i og lave små fyrfadslys ud af det?

03 01. Start med forsigtigt at lave et hul (fx med en kniv) i toppen af det ukogte æg.

Hullet skal ikke måle mere end 1-2 cm i diameteren.

02. Tag handsker på og sæt ægget på en træpind, og spray den så med den farve, du ønsker. Guldspray kan man af og til få i fx Tiger eller Søstrene Grene. Lad dem tørre.

03. Sæt nu æggene i en flot blomsterdekoration, i æggebægre eller hvorfor ikke lave mange æg, som alle kommer tilbage i æggebakken, hvor de fyldes med de forskellige ting som nævnt ovenfor. Dette kunne blive en flot dekoration til påskebordet.

12

01

02

01

04

02

03

akvarelfisk Det andet projekt ser sværere ud, end det egentlig er. Du har kun brug for et stykke akvarelpapir, akvarelfarver (gerne flydende akvarel), nogle pensler og tuscher.

01. Tag en tyk pensel, dyp den i noget vand, og stryg den lidt bugtet hen langs papiret. For meget vand gør, at papiret godt kan krølle, mens for lidt vand tørrer for hurtigt ud. Prøv dig frem med den rigtige mængde.

02. Dyp derefter din pensel i akvarelfarven, og dryp det ned på det våde papir. Dryp forskellige farver hen langs papiret. Med en ren pensel stryger du farverne forsigtigt sammen, så de flyder ud i hinanden.

03. Lad nu papiret tørre, før du med forskellige tuscher laver forskellige mønstre på akvarellen. Jeg bruger bl.a. poscha white og gold.

04. Og så er du færdig. Billedet kan bruges til fx et billede til væggen eller et kort til en fødselsdag.

Det var sidste artikel i Fønix for mig i denne omgang. Så jeg siger tak for denne gang - det har været en fornøjelse at have været med. Jeg fortsætter kreativiteten på min blog: www.kreativitet. bloggersdelight.dk

13

mød sekretariatet

◊

isk m k e 1. no ns isk og 01 o a m er D k r 2 ø ia no ett r ua ge t v ko g o br sø e ø ud hv er f fe at dd gså ’s b e, re il en er lsku r o UK . rn gs rt sid er ti e D i e in ge nd K av af søg en om ing ml en in se DU pg len an ud on ren rsa vn er us t i so de h es øk lfo lfo e. ræ eft la nt m g, d a s n d r a k j a r C ule ns e ste e er en ok er nd p he Gy nin t ie ns t a rb ør , m jd n l l en ne to n ns is s o v re re a r st UF) be atio t ti il g lig gen ha se er ind Hø sk væ æ få (D ar is tak t og ti le, er en d m el ion te un ke ar rim er d ud an n old t on ria ld ha at l h p , d rå n rg ko rh sig å k te s S g ik ka , or s a o f ic nis l o s Øm il, ie K og ae ns UK lle . H e så fo er gs ma M a n v i g a g U e på ’s b ich h l D Fæ re nd o ig so l o Re Or åN D – m k r f K , el M af ti s nd be igt el tet hae r P ej r p a si e K U l i h ørn s En øtt dom fra a r lø øvr jælp tivi ic kke e. re get mu ◊ DU m å D e i t er b nt k M y n æ l s r i do l p ng ler ller ar eh r, a er tr og sk pta ille ◊ r d ke te U lse ng ju !” vo ls ris id o h b e d og s ty o sp m ntr ael em kab sen er og m er og ve u e h de , h ato t k ko ich er d ns r ud m oler b so ikke ge n. ple e en kift den me lle k r e M n reg ve lem sk jo n yn ilie e o r t s ol m a ge ha er, do ed ske t bi r ha at s am jov t væ til a derh n ra r for r sø ◊ at ru s m ol r e nå e å f e s de at n e e e de De K’ kat ha n åd d p ng ne v s ke u ab kab er, DU r til ael , me an b tsti ma kun ble ans t sk less likk ◊ t e ich m r h ite af lt, ld r g r a æl to M siu de val r h ke i ho va K e osf -ka na ny e k l ha en ne Det DU tr kke ◊ så ug ae en er : “ or og r i br ich nes ltag iger n f ter å fo M v de s isio ite gs næ vor han ls v ktiv n o ◊ h m ae r a me so ich t e – .

M nde nge ab la u ssk og lle fæ

de m ig r ve r s ha i ,h e x er mm ni bro i ov e Fø r g r g ? ste lik di de , er Ø db et r, at på in e. dr ke ari et lle en un es ret iat t li rm så nn ek ar å e kæ og e s et f s u e m K’s kr r at ag r d isk DU i Se fo e b Ha st å rb vn rn y m e p t fo ha ne d n o in ære be ers v Kø p

te fo kst to a sa fs f r eb am as e ti & sh an a ni pr n ck e de la ma rs sl r e un aja n do h rf

//nyt fra organisationen

14

15

Ilo

◊

rb n ns tu 25 ejd ar inge ar der år ki r be en og Se na er L v as e la jd de h ◊ kr N k n r s e e a i o ta aw ◊ La nti e vi ng, det gå og r a ria a ◊ l d so ru r u de rb ◊ I n s s t s g o e sk re lo La m e ha ent et n rte ndt d p ltid jde oo ck Hu na r å d s s æ e i th r r s B b a n s e di B n ha a a v r ◊ na Ra he rasi es s ltag ær og ste g o mt t op ran os to esti tag r v to sm lt lie jov er et lo sty g g ud re dm DU H te llin er ær r uf n: e . ak ka kk e fø th a K ◊ us or “D st in un ket, g a sig et a tiv lfo e ne re ol nd i e e g s a d f n a t e l e I tå i D ren tid relt en de . em r v op lo en rbe ran Øm f S sa n ◊ rs og na fo jd sp b ek t i ar le UK in pr hj m ko m tid gs im æ as nt eli en vel Ilo så be r J er or or ret DU i .D m ar æ lpe se ak g o fa se Bø na ny dri ust og tad gen ari K i b r t a er pl nta i D ng ej t b , h pra til m rn s ø de ver itsm så s m ti ate 14 ud ev s U e de. esk vor kt all t Da ang e- o nsk r h de in om inis l ar ts d år. e K ov i å i e s l s æ d r s u r v ke d e.” k s ar nm e g er n ru ist p tra an ag er – e f e t r t d fl U bå ig e op m er em , d ar er ng og at v ov erie olsk tio ge lig r e d a La n, m e k: e m d vi æ er t. be ga an ni h e s t i a e s ss n r ol e n d “D e om io re ti g h ve ge so g o an e o m k o gn te m et dl s ne sa de m r v d l pæ o p e i g e el vil em pr r f m n g sk r, v nis fr i d for å ka t æ m a o da k le m s or m o e n v o l t b o f v d illi pk e n o sk g i væ e t, u en ed er o dlig rat r g t t ø e r sæ g or æ . re r - en dv m ku n Wo eh ive l e b v e i h en r l tte og o o he e lo kl ed ltu de ni t– er d Y lt lst ka ing b re ng r, m r, p fø lde pga gi o fa a lfo a åd lle r l af rim in se ve nt lle re f – d ut en as k n DU e fa tilb et h D æ g. af m r: o tis at in K m u gs rt ha ay k!” ols g i er ili d, ed å m rv i ke hv , a e o bl. ed le æ t m a g bø er v re . op sk te rn t so i ig ven mu ga a n r e s og gn n ne ik ve r un sa må r. og ku ge mt få ns en i t,

L Se ass kr e N et o ◊ ar v ia al L tsm a ◊ go sse ed Ha gs er a

//nyt fra caritas

tekst af maria mbalyowere

unges drømme bliver til virkelighed – også i uganda.

Pave Frans har opfordret os til her i Barmhjertighedens år at have fokus på de åndelige og legemlige barmhjertighedsgerninger.

For mig er der ingen tvivl om, at vores støtte til Caritas’ arbejde er med til at omsætte vores tro i konkrete hverdagshandlinger for mennesker overalt på kloden.

16

fønix #18 tema // et skridt på barmhjertighedens vej

Jeg fik lov at opleve bare en lille del af det, da jeg i november var i Uganda som brobygger for Caritas Danmark sammen med 10 andre. Da jeg så det længe ventede opslag om brobyggerrejsen til Uganda, meldte jeg mig straks som frivillig. Ja, tasken var næsten allerede pakket, før jeg havde fået én af de få eftertragtede pladser.

så har vi her hjemme muligheden for at pakke tasken, bestille charterrejsen og tage på en uges ophold på Sunny Beach - eller pilgrimstur med DUK. Denne flugtmulighed fra en ellers trøstesløs hverdag med sure pligter, lommesmerter og dagdrømmeri over en uoverskuelig terminsprøve er en luksus, som vi alt for ofte tager for givet.

Usikker fremtid

De unge, jeg mødte på landet i Uganda, havde præcis de samme dagdrømme og ønsker om fremtiden som jeg. Det var imidlertid tydeligt at mærke deres frustration og opgiven, for i modsætning til mine, så vil deres drømme formentlig næppe blive realiseret, men bare forblive dagdrømmeri.

“

“tasken var næsten allerede pakket”

Mange unge i Uganda drømmer om ‘grønnere græsgange’ langt væk fra en ellers kedelig og udsigtssløs hverdag. Det kan mange af os nikke genkendende til, når vi sidder i vores små studieværelser og kigger ud af vinduet, mens regnen styrter ned i et gråt og trist Danmark. I modsætning til unge i Uganda,

17

Ved at vi i lille Danmark er med til at støtte Caritas’ arbejde for at få disse unge til at genopdage landbruget og dets muligheder, så er vi med til at ændre livet for ikke alene de unge, men ligeledes deres familier og lokalsamfund. Caritas fokuserer nemlig på landbrug og forsøger ved hjælp af lokale samarbejdspartnere at skabe en bæredygtig udvikling.

Unge der rykker

En forøget produktion giver mere mad på bordet, noget at sælge og mulighed for at købe. Det giver jobs. Indtjeningen øger også muligheden for uddannelse og bedre hygiejnestandarder. Det afgørende er organiseringen i bondeforeninger – fællesskabet gør bønderne stærke, ikke bare når det gælder om at sælge, men også i forhold til myndighederne og politikere.

Den første, vi blev introduceret for, var en ung selvsikker kvinde på blot 24 år, der havde startet et lille apotek med midler fra Caritas. Hun indkøbte medicin og solgte det videre til de lokale beboere. Det er der hårdt brug for, da det kræver mange ressourcer at tage ind til byen og købe medicinen. En anden ung kvinde havde startet en restaurant, hvor hun lavede mad til landsbyens beboere.

Sammen med de andre brobyggere var vi sat i stævne med en af de mange ungdomsgrupper i Soroti-området, som deltager i ét af Caritas’ skræddersyede landbrugsprojekter, der er rettet særligt mod unge. Ungdomsgruppen var mødt talstærkt op og var overraskende velforberedte og udviste et enormt engagement.

Den 24-årige kvinde, der har startet sit eget apotek.

Maria Mbalyowere er 27 år, uddannet sygeplejerske og bor i Helsingør.

18

Hos et ungt ægtepar kunne man for småpenge få opladt sin mobil ved hjælp af solceller, mens pigerne fik flettet håret og fyrene klippet deres.

Og sådan forsatte det.

Konsekvenser for hele lokalsamfundet

Det var imponerede, at på trods af ellers mange uoverskuelige hårde vilkår, så blomstrede disse unge mennesker op. Med støtte fra Caritas videreudviklede de deres foretagender, skabte arbejde i landsbyen og inspirerede andre unge til at gøre det samme. Jeg mærkede tydeligt, at det ikke alene havde en positiv indvirkning på de unge, som deltog i projektet, men for lokalsamfundet som helhed.

I landsbyen talte de unge ikke længere om at flytte ind til byen i søgen efter bedre muligheder og arbejde. Derimod blev det drøftet, hvordan de kunne samarbejde om nye initiativer. Stoltheden over at få lov til at vise frugten af det hårde arbejde samt taknemmelighed over den støtte, de havde fået fra Caritas, vil jeg aldrig glemme.

Caritas er barmhjertighed, og derfor er det en indbygget selvfølge, at de unge, som deltager og nyder gavn af Caritas’ støtte, ligeledes selv giver videre. Det er først, når vi giver kærlighed, at vi modtager kærlighed.

Derfor skal der lyde en stor tak til alle, som trods lommesmerter og sparsom SU alligevel støtter Caritas’ arbejde og derved vore brødre og søstre i Uganda, som nu får muligheden for en lysere fremtid.

// Støt Caritas, og

hjælp bønder i Uganda med at få en fair handel MOBILEPAY på tlf. 6079 1887 Se mere om indsamlingen og Brobyggerne på caritas.dk

19

//klumme

tekst af johanna koerner

barmhjertighed i vores liv Hvordan kan jeg nogensinde blive noget så bibelsk som ’barmhjertig’?

Ordet ’barmhjertighed’ er både langt og med masser af betydning, hvilket kan gøre det svært at finde ud af, hvordan det kan inddrages i min egen væremåde. Skal jeg til at uddrage moralen af lignelsen ’Den barmhjertige samaritaner’ eller andre lignelser fra Biblen for at finde ud af det, eller skal jeg google mig frem og håbe på det bedste?

Nu er jeg heldigvis i den situation, at jeg har prøvet begge dele. Jeg har både gennemanalyseret samaritanerens handlinger i samarbejde med andre unge katolikker, og jeg har læst spalte op og spalte ned om barmhjertige handlinger i vores moderne samfund. Konklusionen efter den udførlige research viser (heldigvis) det samme: Barmhjertighed er at hjælpe sin næste. Samaritaneren hjalp den røvede og afklædte mand i grøften, og nonnerne i Caritas’ suppekøkken hjælper de udsatte på Københavns gader og stræder.

At man kan hjælpe en person, som står dårligere end sig selv rent økonomisk, socialt eller personligt, er den konklusion, som jeg prøver at overføre til min hverdag. Det kan enten være min sidekammerat på gymnasiet, som spørger om, hvordan det nu lige er, at man løser den der komplekse differentialligning eller min mor, som har brug for hjælp efter en hård og

20

lang arbejdsdag. Det overskud, som her fx er overskud til at hjælpe min kammerat med matematikken på en rolig måde eller energioverskud til at hjælpe min mor, er overskud, som hvis det bruges på andre, er en investering i barmhjertighedens handling. Hvis jeg havde overskuddet men sagde nej til min mor, ville det ikke være barmhjertigt.

Det ville ikke være hjælpsomt overfor min næste. At være barmhjertig er at hjælpe. Det er den hjælp, som man har mulighed for at tilbyde.

Hvis nu man selv er meget presset og ikke har overskud til at hjælpe med de store ting såsom at rette andres store projekter for kommafejl, arrangere den næste familiemesse i Kirken eller at bage den bryllupskage, som ens søster lige står og mangler, kan der hjælpes med de små ting i hverdagen.

For en barmhjertighedens handling kan ikke måles i kagestørrelser eller antal timer brugt på frivilligt arbejde. Det er ikke meningen med barmhjertighed. For mig er barmhjertighed en måde at vise min kærlighed til min næste, om det så er min mor eller min ven i gymnasiet. Det er en måde, hvorpå jeg kan støtte de mennesker, som jeg omgås med og de mennesker, som jeg kan hjælpe gennem nødhjælpsindsamlinger. Så selvom størrelsen af ordet ’barmhjertighed’ kan virke overvældende både i længde og betydning, kan det i min optik have samme betydning som dét at hjælpe sin næste.

fønix #18 tema // et skridt på barmhjertighedens vej

// Barmhjertighed er at

hjælpe sin næste...

...fx når jeg hjælper min sidekammerat på gymnasiet, som spørger om, hvordan det nu lige er, at man løser den der komplekse differentialligning.

21

//reportage

hvad sker der, esbjerg?

DUK’s sommerlejre er fantastiske, men hvad nu hvis man gerne vil have samme sammenhold hele året rundt? Heldigvis har DUK en masse forskellige lokalforeninger, og det katolske fællesskab rører hele tiden på sig rundt omkring i landet. Her er Fønix på besøg i Esbjerg til spændende oplæg. Tag et kig med og mød nogle engagerede unge katolikker!

tekst og fotos af sebastian andersen

Mlena Hashem Lokalforeningsformand – 18 år.

Hvad får du ud af DUK og lokalforeningen SNUK? Følelsen af at være en del af et større fællesskab og følelsen af at kunne udrette noget sammen i et kristent fælleskab.

Weronika Jasinski Ung katolik – 18 år.

Hvad er dit forhold til DUK? Jeg har ikke tidligere været så aktiv i DUK, men det store fokus, der er begyndt at komme på de ældre unge igennem bl.a. lokalforeningerne, har vækket min interesse, og jeg er bestemt klar på meget mere DUK fremover.

22

Hvad laver du i DUK? Jeg er for nyligt blevet valgt som formand for ungdomsforeningen i Esbjerg – det betyder, at lige nu sidder jeg og tilrettelægger en masse sjove arrangementer for børnene og de unge i Skt. Nikolaj kirke i Esbjerg.

Vi arbejder meget med at få integreret troen ind i de unges arrangementer, så vi husker på, at vi er en katolsk organisation, og at vores samlingspunkt er den forenede katolske kirke.

Alex Vu Bestyrelsesmedlem – 16 år.

Hvad får du ud af at være en del af DUK? Fællesskab – følelsen af at være en del af noget større. At kunne have et fælleskab med troen som fundament.

Anni Pham Bestyrelsesmedlem – 17 år.

Hvad synes du om de arrangementer lokalforeningerne og DUK afholder?

Jeg synes det er super sjovt, skønt og rigtig hyggeligt at lave noget fedt sammen med andre unge katolikker… Og så kan jeg godt lide alt den lækre kage og chips til arrangementerne.

Hvad er din vision med DUK? Jeg vil gerne med på lederkurser, så jeg kan blive en større del af DUK, arbejde mere med de forskellige teams og samtidig lære en masse omkring ungdomsarbejdet indenfor DUK. Jeg vil også gerne kunne give noget af det, jeg har lært, og det, jeg fremadrettet kommer til at lære, igennem DUK videre til yngre og kommende DUK’ere

23

Udgives af Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 København Ø Bladet returneres til udgiver ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse.

tilmeld dig på duk.dk

hvornår?

2.-9. juli for hvem?

16-18 årige

hvornår?

16.-23. juli for hvem?

13-15 årige

maxilejr

juniorlejr

tag med på sommerlejr!