Page 1

Marts 2018

#134

P O UK

D

rk Ki

en

-e

t te s gn på Gud

r æ n

DANMARKS UNGE KATOLIKKER

r æ v


Hvad er der i bladet? Præsten prædiker

6 Billeder Øst 7

4

Billeder Syd

8

Evangelisten Markus

10 Påsketidslinie12 Vox Pop14 Billeder Nord

Tegning til farvelægning Ronjas Kreahjørne16 Skoleopgaver

18

Caritas' fasteaktion

22 DUKopgave 23

15

20

Mød en DUk'er

men, m a s e l l a Kære Efter 40 dages forberedelse på Jesu genopstandelse, er det endelig blevet påske. Graven brast og Jesus besejrede døden. Halleluja! Som blomster der springer ud i foråret, sprang Jesus ud af sin grav. I dette nummer kan du læse mere og Jesus som vores lys i mørket. P. Kasper Baadsgaard fortæller om hvorfor påske er den vigtigste begivenhed i den katolske tro. Rasmus fortæller jer lidt om evangelisten Markus og hans forhold til Jesus. Find midtersiderne hvor Zelda har lavet en tidslinje over de vigtige dage fra askeonsdag til påskedag. Herren er opstanden. Halleluja!

Lea

DUK OP

udgives af Danmarks Unge Katolikker MÅLGRUPPEN Børn i alderen 5-13 år Medlemmer af DUK inden for målgruppen får bladet gratis. Andre kan tegne abonnement.

DUK’S HOVEDBESTYRELSE: Christopher Nybro Bonde (formand) Adam Nawarecki Michael Rangel Pedersen Lea Noval Kathrine Jørgensen Tri Nguyen Peter-Andreas Munk-Nielsen (suppleant) Martha Kristina Gomes Ryom (suppleant)

Vi tager gerne imod artikler og forslag. Synspunkter fremsat i bladet står for TRYK skribentens egen Werks offset, Oplag: 1300 eksemplarer regning. ISSN 1603-6506

DUK’S SEKRETARIAT Sankt Kjelds gade 3 2100 København Ø tlf.: 39202079 fax: 39309079 www.duk.dk

REDAKTIONEN

Lea Uhlott Noval Redaktør

Nicoline Maria OldenJørgensen Layouter

Rasmus Johan Nitschky Münchow

Ronja E. Weilbach FriisFarsøe

Lucie MøllerJørgensen


DUK fyld er 70 år o D. 15.-16 g det ska . septemb l fejres. er afhold es der jub med spæ ilæumsfe ndende a jring Hovedbe ktiviteter styrelsen f o r a ll e a inviterer ldre. medlemm alle tidlig er, frivilli e r e o g nuvære ge, samar nde der har v bejdspart æret i DU n e r e o g andre K, til at d eltage i fe Du kan læ jringen. se mere p å www.du k.dk. ære j vil der v a m . 5 . d Lørdag DUKs eption på c e r r e m s som ankt Kjeld S å p t ia r sekreta nhavn Ø. e b ø K 0 0 1 Gade 3, 2 lige. ndre frivil a d ø m g n Kom o mmeside je h d e m Hold øje .dk. www.duk

e minibøger? Har du set de ny og

or du kan læse 5 små bøger, hv n tro. lære mere om di de t andet lære at be Her kan du bland dig Maria, Fader vor og Hil e at kende lære messen bedr i Kana. og læse om Jesus på far bestille dem Bed din mor og eg ret.dk/minibo er www.pastoralcent

3


n e t s æ r P r e k i d æ Pr Påskelyset I kirken er der forskellige lys. Nogle kan man tænde og bede for en man holder af. Nogle står på alteret og bliver tændt når der skal fejres messe. Der er det røde lille lys ved tabernaklet, som viser os at Jesus er her. Men et lys har en helt særlig betydning, og det er påskelyset. Måske har du allerede lagt mære til det store lys? Hele påskens fejring begynder med det lys. Når vi kommer til messen påskenat, så er alt lyset slukket. Kirken er helt mørk. Ligesom den grav hvor Jesus blev lagt. Helt mørk. Men så begynder messen. Præsten velsigner og tænder påskelyset og bærer det ind i kirken. Så er der kun det ene lys i kirken. Alle der er med til messen har også et lille lys. Det tænder de nu ved påskelyset. Så bliver hele kirken lyst op af stearinlys. Men det hele begyndte med at påskelyset lyste op og brød mørket. Begyndelsen på messen påskenat, viser os hvad der skete da Jesus opstod fra de døde. Lyset kom frem, og det lys var Jesus selv. Og da Jesus begyndte at vise sig for disciplene, så fik de del i lyset. Ligesom vi får del i påskelyset ved at tænde vores lille lys. Og når vi hører historierne om Jesus der viser sig for disciplene efter han opstod, så kan de først ikke kende ham. De kan ikke se at det er Jesus som står foran dem. Men så står der i evangelierne at deres øjne åbnedes. Altså at de kunne genkende ham. De havde brug for lyset for at kunne se.

4


Og tænk engang hvor vigtigt lys er. Hvis ikke vi har noget lys kan vi slet ikke se hvor vi er eller hvor vi skal hen. Heldigvis har vi masser af lys og elektricitet. Men alt det lys kan ikke altid hjælpe os. Nogle gange har vi brug for et andet lys. Et lys som kan skinner inde i os. Et lys som kan hjælpe os når vi er triste og har brug for godt humør. Et lys som kan hjælpe os hvis vi er bange. Et lys som kan hjælpe os når noget er svært. Men også et lys som kan vise os vej i vores liv. Og det lys er Jesus. Men vi kan ikke se lyset inden i os, men vi kan mærke det. Og når vi kommer i kirken i løbet af påsketiden, så kan vi se det store påskelys som er tændt. Når vi kigger på påskelyset, bliver vi mindet om at Jesus vandt over døden da han stod op fra graven. Og vi bliver mindet om at det lys ikke kun skinner i kirken, men at det også skinner i os. For det er nemlig hvad påsken handler om, at Jesus overvandt døden og blev levende igen. At Jesus overvandt mørket, så lyset altid kan skinne for os.

Af pastor Kasper Baadsgaard-Jensen

5


Billeder fra 1. kommunionsweekend Syd

6


Billeder fra 1. kommunionsweekend Ă˜st

7


n e t s i l e g Evan s u k r a M Hvis du tager en bibel derhjemme, kan du se, at den er delt i to dele: det Gamle Testamente og det Nye Testamente. Måske ved du allerede, at hvis man vil høre om Jesu liv og det han fortalte om, så skal man lede i det Nye Testamente – men skal særligt kigge i de fire første såkaldte bøger af det Nye Testamente. Det er dem vi kalder evangelierne. De er skrevet hver især af fire mænd: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, og nu skal vi høre lidt om Markus.

Markus kender vi mest fra selve Bibelen. F.eks. var Sankt Peter i fængsel på et tidspunkt, og da han brød ud, står der i Bibelen, at han tog hjem til Markus’ mor. Markus var også ude at rejse både med apostelen Paulus og en mand, der hed Barnabas. Desuden er der nogle der siger, at han rejste meget sammen med Peter, og at Markus’ evangelium er skrevet på den samme måde, som Peter fortalte om Jesus på. Ud af de fire evangelier, var Markus den første til at skrive sit. Han har altså skrevet den første bog om Jesu liv! Man siger, at han skrev den, mens han boede i byen Rom. I gamle dage, før Jesus, sagde man, at Guds budskab tilhørte jøderne, som Gud selv særligt havde udvalgt.

8


Da Jesus kom, sagde han, at Guds budskab nu skulle være for alle, og det vidste Markus, at han havde sagt. Derfor er Markus’ evangelium både skrevet til jøder, men også til dem, der ikke var jøder.

Jøderne havde gået og ventet på, at der skulle komme en konge, der kunne befri dem fra alle deres fjender og bygge et kongerige, der ville vare for evigt. Gud havde nemlig sagt, at han ville sende sådan en konge. Markus ville gerne vise jøderne, at Jesus var den konge, som de havde ventet! Han er bare ikke en konge, der går i krig med andre mennesker, fordi de er jødernes fjender. Jesus vil kæmpe imod en anden slags fjende – nemlig ondskab! Han vil redde os alle fra selv at opføre os på en dårlig måde. Det ville Markus gerne vise jøderne.

Men han har også noget at sige til alle dem, der ikke er jøder. Evangelium betyder faktisk godt budskab. I gamle dage i Rom når kejseren havde vundet i en krig, sendte han budbringer rundt med det evangelium, at kejseren igen havde sejret. Markus begynder sit evangelium med at skrive: ”Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.” Han siger, at der er en anden end kejseren, der har vundet en stor sejr! Nemlig Jesus, der har vundet over al ondskab. Kejseren kaldte sig selv for Guds søn dengang, men Markus ville fortælle alle, at Guds rigtige søn ikke er en man, der går i krig med en masse mennesker – men Jesus, der elskede alle.

Af Rasmus Johan Nitschky Münchow

9


Billeder fra 1. kommu

10


unionsweekend Nord

11


Påsketidslinie w

Askeonsdag Starten på fasten som varer helt ind til Påskedag. I kirken markeres dagen med en askeonsdagsmesse, hvor præsten tegner et kors af aske på ens pande som et symbol på, at Gud skabte os mennesker af støv, og at vi igen engang skal blive til støv.

12

Palmesøndag Palmesøndag er begyndelsen på den hellige uge. Det var her, Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, mens folket i byen viftede med palmeblade til ære for Jesus.

Skærtorsdag Jesus havde sit allersidste måltid med sine disciple og forudså, at han ville blive forrådt af én af sine disciple. Den hellige nadver blev skabt ved dette måltid. Som Jesus havde forudset, blev han forrådt af Judas denne nat og blev taget til fange.


Under Påskefesten fejrer vi Jesu død og opstandelse. Med andre ord fejrer vi, at Jesus ofrede sig for menneskets skyld og sejrede over døden! Påsken kan være svær at forstå, og der er flere vigtige dage, der kan være svære at holde styr på. Den her tidslinje er en hjælp til alle! Langfredag Jesus blev dømt til døden. Han bar sit eget kors til henrettelsesstedet iført en tornekrone, som romerne havde givet ham på for at ydmyge ham. Jesus havde nemlig sagt, at han var Guds søn. Dette var ifølge romerne en forbrydelse, som han skulle straffes for. Jesus led og døde på korset.

Påskedag På den tredje dag, Påskedag, opstod Jesus fra de døde og viste dermed, at det gode overvandt det onde!

Af Zelda Eleanor Rasamanickan

13


Vox pop

Navn: Kenny Sogn: Sankt Maria, Hjø rring Alder: 10 år 1. Skærtorsdag er en speciel dag i påsken, men hvad ske te der? Var det ikke der hvor Jesus spurgte hvem der havde forrådt ha m. 2. Har du og din fami lie nogle traditioner i forhold til påsken? I så fald hvad laver i? Vi går i kirke 3 gange, for det meste fredag, lørdag og sø ndag.

Navn: Marie rg iæ kirke, Aalbo Sogn: Sankt mar Alder: 9 år g i påsken er en speciel da ag rsd rto æ Sk 1. der? men hvad skete eren og Jesus gav nadv at k no er en m g Je sciples fødder. vaskede sine di ditioner i familie nogle tra 2. Har du og din laver i? ? I så fald hvad forhold til påsken vi går e påskeæg, og Vi får meget stor i kirke. selvfølgelig også

1. Skærtors dag er en sp eciel dag i men hvad påsken skete der? På skærtors dag vasked e han discip fødder, og lenes spiste sit sid ste måltid. 2. Har du o g din famili e nogle tra forhold til p ditioner i åsken? I så fald hvad la Ja, Vi går i ver i? kirke. Vi ple jede og ha æggejagt ve men mine fo rældre gem dårligt, så d mer dem e har givet op.

14

Af Lucie Møller-Jørgensen

Navn: Sang Sogn: Sankt Maria, Hjørr ing Alder: 11 år


IL T G N I TEGN G N I N G Æ FARVEL

15


Af Ronja E. Weilbach Friis-Farsøe

Fine påskeæg! Det er snart påske, og hvorfor ikke pynte lidt op? Jeg vil vise dig hvordan man kan puste æg, og derefter dekorere dem med neglelak. Æggene er flotte at pynte med på påskebordet eller inde på værelset!

1. Det skal du bruge:

Æg En nål En skål En æggebakke Pensel Hvid maling Glas med vand Forskelligt farvede neglelakker

Sådan gør du: 2. Skyl æggene under vandhanen og tør dem af. Brug nålen til at stikke huller i begge ender af æggene (Spørg evt dine forældre om hjælp) 3. Derefter puster du mod det ene hul i æggene, så æggehviden og æggeblommen ryger ud af den anden ende 4. Sørg for at det hele er ude, og skyl æggene grundigt og tør det af herefter 5. Mal dine æg hvide med penslen og lad malingen tørre helt 6. Fyld dit glas med vand, og dryp neglelak ned i vandet i det mønster du ønkser. Dyp nu dine æg ned i neglelakken stille og roligt, og tag det forsigtigt op ad vandet igen. Dryp nyt neglelak ned i vandet, og gentag med de andre æg 7. Lad det igen tørre. Nu har du nogle smukke og farverige æg!

16


17


Skoleopgaver Find fem fejl!

Forbind tallene i rigtig rÌkkefølge fra 1 til 60. Kan du se hvad de danner?

18


Hjælp kyllingen med at finde sit æg:

Af Lucie Møller-Jørgensen

???

19


Caritas' fasteaktion Bispedømmets fasteindsamling 2018: Hjælp tørkeramte bønder i Uganda Af Sidse Helene Surel Mogensen

Uganda ligger i det østlige Afrika. Her lever de fleste mennesker af landbrug. De dyrker afgrøder som majs og bananer på deres marker, og så har de lidt husdyr som f.eks. kyllinger, køer og grise. Mange har kun gået få år i skole og har ingen uddannelse. Det betyder, at de ikke kan få et andet arbejde, selvom de gerne ville. De seneste år har klimaet i verden forandret sig. I Danmark mærker vi endnu ikke så meget til klimaforandringerne. I Uganda betyder det, at der nogle steder er meget tørt, og andre at det regner for meget. Begge dele kan være et problem, når man er landmand. I Uganda har de nemlig ikke mulighed for at vande deres marker, når det ikke regner nok. Det betyder, at landmændene ikke får så stor en høst. Når høsten er lille, er der ikke mad nok. Det er ikke godt for hverken børn eller voksne ikke at få mad nok. Hvis man ikke får mad nok igennem længere tid, kan man blive underernæret. Når man er underernæret, bliver man nemmere syg, og børn vokser ikke så meget som de skal. Det kan også være svært at koncentrere sig i skolen når maven rumler. Caritas har hjulpet en gruppe bønder der bor i det nordlige Uganda i gennem mange år. En fra gruppen fortæller: ”Tidligere var der to-tre regntider. Der plejede at være vand i alle sumpområderne og dug på alle planterne om natten, og når solen stod op. Det er der ikke længere, og når det ikke regner, bliver jorden hurtigere knastør. Det er blevet varmere, og perioderne uden regn bliver længere og længere”. For at hjælpe bønderne har Caritas startet et vandingsprojekt. Projektet går ud på, at bønderne skal kunne vande deres marker, når det ikke regner. Det kan man f.eks. gøre ved at samle regnvand i beholdere. Bønderne skal derfor have nogle regnvandsbeholdere og vandtanke. De skal også have vandkander, vandslanger og sprinklere. Nogle steder kan man også lave brønde, så de kan få adgang til grundvandet under jorden. Fasteindsamlingen går i år derfor til at købe udstyr til bønder i Uganda, så de kan vande deres marker når det ikke regner. Hvis du vil bidrage, kan du få en foldeindsamlingsbøsse hos din Caritasrepræsentant i menigheden og aflevere den igen til påske.

20


Bønder graver et dambrug

Kvinde der vander sine afgrøder

Bonde der skal i gang med at vande sine marker

Fakta om Uganda Hovedstad: Kampala Areal: 241.038 km2 Indbyggertal: 39 mio. Sprog: Det officielle sprog er engelsk. Der tales 40 andre sprog, herunder Swahili og Luganda. Mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen: 20 % Religion: Ca. 60 % kristne og ca. 5 % muslimer, mens resten tilhører lokale etniske religioner. Den største kristne kirke er den romerskkatolske med ca. 9 mio. medlemmer.

21


Hvad er dit navn?

Dagmar Maria Kreisberg

Din alder? 7 år

Din sogn?

Sankt Therese sogn, Hellerup.

Din skostørrelse? Str. 32

Din livret?

Pasta med kødsovs

Din yndlingsbog? Lasse/Maja Detektivbureau (en serie)

Hvilke sakramenter har du modtaget? Dåbens sakramente.

Hvilket sakramente var det bedste?

Jeg har kun modtaget dåbens sakramente, men jeg glæder mig meget til min 1.Kommunion

Hvad er din bedste katolske oplevelse?

At gå på en katolsk skole. Jeg går på Rygaards skole.

Har du en hilsen til andre DUK’ere? Kom med på børnelejr til sommer :) 22


Fællesbillede fra 1. kommunionsweekend Midt

gave p O K U !

D

vind g o v i skr

ni. ret r til ju e m m inspire ko d g u æ d e a k l s b e på l til Næste f dit fin 6/17 på mai om et a e d e l l på s. 1 nkur rencen s et bi Send o REA-hjørnet ko tet.dk med i r af K æ v avekor g g . o w k w d . duk t til w dukop@ frit gavekor g val

HUSK at skrive:

Dit fornavn og efternavn Din alder Din adresse, postnummer og by

Sidste frist for sv ar er 15. maj!

23


Udgiver: DUK - Danmarks Unge Katolikker. Skt. Kjelds Gade 3, 2100 KBH Ø.

d l e M l s n ti e r e m m o dig s ! e r j le Tilmelding og yderligere info online på www.duk.dk

Børnelejr 01/07/2018 til 07/07/2018 For årgang 2008 til 2011

Midilejr 07/07/2018 til 14/07/2018 For årgang 2006 til 2008

Maxilejr 14/07/2018 til 21/07/2018 For årgang 2003 til 2005

Duk op #134  
Duk op #134  
Advertisement