DUBCNN #9

Page 62

Ord & billede: Peter T Aagaard

RAS KASS STADIG GHETTO FABULOUS Ras Kass er en af de mest sammensatte rappere i hiphoppens historie. Det ene øjeblik kan han lave utrolig eftertænksomme numre som ”Nature of a threat” om forholdet mellem sorte og hvide og ”Interview with a Vampire”, hvor Gud og Djævlen diskuterer hvordan mennesket er opstået. Det andet øjeblik laver han hardcore punchlines om at være ”sicker than your average, aquired imune deficiency syndrome infested faggot”. Og selvom han har fødderne solidt plantet i den californiske gangstarap og skrev tre hele album mens han sad i fængsel, så har han ingen problemer med at få kærlighed af backpackerne i New York. Det viser han på fornem vis i pladeforretningen Fat Beats, hvor han får gæsterne til at flippe skråt over en mesterlig a cappella med linier som ”It’s boom bye bye, mr ice grill guy / You must be lookin’ somewhere else, like Biggie Smalls’ lazy eye!” Vi møder Ras Kass efterfølgende udenfor butikken. Til daglig står der som regel en horde af undergrundsrappere, der pusher deres nyeste mixtape på brændte cd’er for 10 dollar, eller hvad man kan prutte sig til. I dag er det så Ras Kass, der sælger sin nye plade ”All Day I Dream About Spittin’” til en flok fans. Det bemærker en af hans gamle venner, og råber: ”Back to pushing demos? You been in jail too long, haha!” Men det ser ikke ud til at bekymre Ras Kass, der befinder sig fint med at hustle på gaden i sand ”ghetto fabulous” stil. DUBCNN griber samtidig chancen, for at hustle os til et interview... Så Ras Kass er i New York, hvad laver du her? - Fat Beats lukker, og jeg er her for at give

dem lidt love, og samtidig promote mit nye projekt ”All Day I Dream About Spittin’”, forkortet ”Adidas”, hehe. Den har været ude i et stykke tid, men nu har vi lavet fysiske udgaver af den, og det skal også fejres. Jeg har hørt at hele pladen er finansieret af dine fans via internettet, hvordan foregik det? - Det er kun udgivelsen af pladen som mine fans har finansieret, det var også dyrt at indspille den. Men mange klagede over, at det sidste album kun udkom digitalt, og så tænkte jeg, at dem der klagede, skulle have lov til at vise, at de virkelig var interesserede i at købe en rigtig kopi. Det var de sgu, damn. Så nu er den udkommet som dobbelt album med fresh indpakning og det hele. Tiden er nok ved at løbe fra disse udgivelser, du kan jo se, at pladeforretningerne lukker, mayn. Men jeg er glad for, at jeg har nogle die hard fans, der gerne vil have en rigtig kopi. Noget af det første vi hørte med Ras Kass i Danmark var ”Nature of a Threat” og den slags dybe numre, med masser af kulturelle referencer. Kan du fortælle, hvorfor du lavede dem? - Jeg gjorde det for min egen skyld. Historie er vigtigt, hvis man ikke kender til fortiden, forstår man ikke den verden vi lever i. Så jeg skrev dem for selv at forstå nogle af de ting, der er sket. Det er ikke det hele, jeg siger i nummeret, som alle er enige i. Men jeg tror alle kan høre, at jeg har lagt arbejde i research, og så er det jo op til andre, at fortælle, hvis jeg tager fejl. I mine øjne gjorde ”Nature of a Threat” alene mit første album til en klassiker. Jeg kan huske i en af dine gamle freestyles var du meget åben omkring eastcoast-rapperne ikke rigtig respekterede de dygtige rappere fra Californien, hvordan har du det nu?

- Det var jo en anden tid. Dengang var de mest respekterede rappere samtidig de bedste lyrikere, og derfor gjorde det ondt, når vi ikke fik respekt. I dag er de mest respekterede rappere en flok bullshit kunstnere, så for mig er det efterhånden lige meget, hvor du er fra, jeg respekterer dig kun, hvis du har skills. Du har altid omgivet dig med fantastiske rappere, blandt andet Golden State med Xzibit og Saafir samt 4 Horsemen crewet med Killah Priest, Kurupt og Canibus. På ”Adidas” laver du en version af ”Scenario” med Phil The Agony, Planet Asia, Chino Xl, hvem anser du selv for at være dine dygtigste samarbejdspartnere? - Det er svært at svare på. Canibus har lovet at kigge forbi senere, han vil nok fortælle, at han er den dygtigste, haha. Når vi genfortolker ”Scenario” er det jo både en måde at sige at A Tribe Called Quest og de niggas er nogle af de dygtigste nogensinde, men også at vi anser os selv for at være i samme liga. Vi har med vilje kaldt vores version for ”Scenario 2012”, så folk har lidt tid til at få øjnene op for nummeret. Tjek videoen på YouTube! Nogle kender dig måske fra den Dr. Dre-producerede ”Ghetto Fabulous” og andre større hits, men du har bevæget dig i undergrunden i årevis, hvor meget betyder undergrundsbevægelse for dig? - Det er mit fundament. Jeg vil altid sætte pris på den genre, og jeg er glad for jeg har været en del af det. Det er også derfor jeg er i Fat Beats i dag, hvor man møder de rigtige hiphop-heads, der sætter pris på at høre mig spytte nogle syge rim, det synes jeg mangler lidt i hiphop nu. Og nyder du så stadig at spytte? - Jada, jeg drømmer jo om det hver dag.

”I dag er de mest respekterede rappere en flok bullshit kunstnere, så for mig er det efterhånden lige meget, hvor du er fra, jeg respekterer dig kun, hvis du har skills”