Dynamo nr. 67

Page 29

DY N A M O N R . 67 12 2 0 21

29

Om tang

”Vi behøver ikke at gøde tangen, for den optager nogle af de næringssalte, som man i vandmiljøplaner gerne vil reducere i vandet. Vi bruger ikke ferskvand under dyrkningen, og vi bruger ikke noget landjord til dyrkningen.” Og så er tang helt forrygende sund med sit indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter – bare for at nævne noget af det, tang kan byde på. ”Tang er havets grøntsag,” fastslår Susan Løvstad Holdt. Dansk Videnscenter for Tang DTU Fødevareinstituttet deltager i formidlingssamarbejdet Dansk Videnscenter for Tang. Her indgår forskere fra DTU og Københavns

”Tang er havets grøntsag.” SUSAN LØVSTAD HOLDT, LEKTOR, DTU FØDEVAREINSTITUTTET

Universitet i et samarbejde med virksomheden Dansk Tang, interesse­ organisationen Nationalt Center for Lokale Fødevarer, Geopark Odsherred og Anneberg Kulturpark. Målet med videnscenteret er at indsamle og formidle viden om tang og at skabe et netværk for forskere og igangsættere med fokus på tang som råstof. Det overordnede mål er at skabe grundlaget for en bæredygtig tangproduktion i Danmark. Og målet

Tang er ikke planter – det er makroalger. Tang har klorofyl i cellerne og danner – ligesom planter – organisk stof ved hjælp af solenergi. Men til forskel fra planter, så optager tang næringsstoffer fra vandet direkte gennem hele tangens overflade, mens planter opsuger næringen via rødder. Tang hæfter sig til sten, klipper og andre faste ting via hæftetråde – også til menneskeskabte ting som reb. Når man dyrker tang, spænder man lange reb ud. Rebene er podet med tangsporer, og på den måde kan man etablere undersøiske tangmarker, som hverken kræver gødning eller vanding. I Danmark dyrker man især sukkertang, men der er potentiale til at dyrke seks-syv forskellige tangarter. Derudover kan man høste 12-13 naturligt voksende tangarter i interessante mængder. Tang kan især anvendes til fødevarer og fødevareingredienser, som foder og til kosmetik- og plejeprodukter. Ålegræs ligner tang, men er en plante, som har tilpasset sig havmiljøet. På grund af ligheden med tang bliver ålegræs også kaldt bændeltang. Ålegræs har sine rødder plantet i sandbund i indtil fem meters vanddybde.