__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 5

DYNAMO

64

03

21

05

Professor Esben Thormann fra DTU Kemi blev i 2020 hædret for sin forskning i polymerer.

Hvad er en stomi? En stomi er en kunstig åbning på maven, hvor et stykke tarm er ført ud og syet fast i maveskindet. Så kan afføring eller urin komme ud gennem stomien og blive opsamlet i en stomipose, der enten er klæbet direkte til huden eller kobles på en plade, der er klæbet til huden.

Polymerer findes overalt En polymer er et stort molekyle, der er sat sammen af mange ens byggesten, der er kædet sammen. I naturen findes der mange forskellige slags polymerer, f.eks. cellulose, naturgummi, polysakkarider og DNA. Diverse plastmaterialer og silikone er eksempler på syntetiske polymerer, der er fremstillet af mennesker.

I laboratoriet under­ søges det nye klæb med et apparat, der med høj præcision og en ensartet bevægelse fjerner klæbet fra forskernes hudmodel.

typer atomer eller atomgrupper bundet til hinanden. Netop polymerer spiller en central rolle i udviklingen af det optimale klæbemateriale. Klæbeevnen sikres af en særlig gruppe polymerer, som er gode til at skabe en optimal kontakt til huden trods dens ujævne overfladestruktur. Men klæbeevnen bliver især udfordret, når hudoverfladen er fugtig, hvilket den eksempelvis bliver, når man sveder. Problemet med fugt er, at det forringer klæbeevnen. Når sved pibler ud af hudens svedporer, ophober det sig på hudens overflade og skubber klæbematerialet væk. Desuden kan huden blive ødelagt af den ophobede fugt. Klæberen skal suge sved Forskerne har derfor arbejdet på at udvikle en klæber, der er i stand til at absorbere fugten, ved at tilsætte vandsugende partikler, som er særlige, superabsorberende polymerer. De kan opsamle sveden, i takt med at den produceres. Men det skaber et nyt problem, fortæller Esben Thormann: ”Når de vandabsorberende partikler suger fugten til sig, udvider de sig og bliver mange gange større. Hvis der sidder sådan en partikel i overfladen tæt på huden, udvider den sig så meget, at den skubber den klæbende polymer væk fra huden. Så kunne man vælge at komme færre vandabsorberende partikler i, men det er jo kun

dem, der er i direkte forbindelse med huden, der kan suge sveden op. Hvis der kun er få af dem, bliver de hurtigt fyldt op – de har begrænset kapacitet. Så udfordringen var at finde en måde, hvorpå vi kunne kombinere de vand­ afvisende, klæbende polymerer med de vandabsorberende partikler.” Det lykkedes for forskerne. De fandt frem til en løsning, hvor en konstruktion inden i klæbematerialet gør det muligt at transportere sved væk fra huden gennem klæberens overflade og længere ind i klæbematerialet. Løsningen førte til, at Coloplast har ansøgt om patent på opfindelsen. Undervejs måtte forskerne finde nye målemetoder, så de kunne få en bedre forståelse af, hvad der skete inden i klæbematerialet. De fandt på at sende strøm igennem og måle på forskellige varianter af klæbemateriale ved hjælp af en metode, der kaldes impedansspektroskopi, hvor materialets elektriske modstand og dets evne til at oplagre elektrisk ladning (kapacitansen) røber vandtransporten. Væskens faktiske vej gennem klæberen blev også studeret ved hjælp af avanceret mikroskopi hos Danish Molecular Biomedical Imaging Center i Odense, hvor udstyret ellers er designet til at kigge ind i biologisk materiale. Hudmodel med kunstig sved Med målemetoderne kunne forskerne

Stomien anlægges på grund af en tarmsygdom (typisk kræft), en urinvejssygdom, en medfødt misdannelse eller en ulykke. Den kan enten være permanent eller midlertidig. 10-12.000 danskere har stomi. KILDER: SUNDHED.DK OG COLOPLAST

få en god forståelse af, hvordan vand, sved eller for den sags skyld flydende indhold fra lækkende stomiposer opfører sig i klæberen. Spørgsmålet var så, hvordan en nyudviklet klæber rent faktisk klarede sig på svedende hud. Intet slår afprøvning på rigtige mennesker, men alle har forskellig hud og sveder forskelligt, og selv den enkelte forsøgsperson ville svede forskelligt fra gang til gang, fortæller Esben Thormann: ”Kliniske studier vil give meget store variationer og være en dyr og ikke specielt egnet metode til at screene og udvikle nye materialetyper.” Hidtil har man typisk brugt grise­ ­hud til test af klæber, men nu ville forskerne gerne udføre test på det, der svarer til en hud, der begynder at svede. Forskerne satte sig derfor for at fremstille laboratoriemodeller, som var gode efterligninger af menneskehud.

Profile for DTUdk

Dynamo no. 64  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded